I dette dokument omtales målgruppen for Search som afgørende for det indhold, der lægges i Search.

Transkript

1 PRODUKTPOLITIK FOR SEARCH Versionshistorik Versionsnr. Dato Ansvarlig Ændring 1.0 AS Definition af Search 'Search' bruges pt. som begreb om: A. Søgefeltet og det efterfølgende søgeresultat på statsbiblioteket.dk. B. Søgefeltet og det efterfølgende søgeresultat på bibliotek.au.dk. Pt. er søgeresultatet identisk med A. Målgruppen I dette dokument omtales målgruppen for Search som afgørende for det indhold, der lægges i Målgruppen er primært defineret ved at være studerende og ansatte på AU ("AU-brugere") der har et akademisk informationsbehov. Det gælder både Search på Statsbiblioteket.dk (A) og bibliotek.au.dk (B). Målgruppen er dog over tid en dynamisk størrelse idet vi kan forvente at: 1. De eksisterende brugeres forventninger, behov og adfærd løbende ændrer sig. 2. De faktiske personer der udgør målgruppen skiftes ud pga. studieforløb og ansættelsesforløb på AU. 3. Der vil ske en bevægelse af brugere fra Search på Statsbiblioteket.dk til bibliotek.au.dk. Herved vil Search på Statsbiblioteket.dk få en relativt større andel af brugere der ligger uden for målgruppedefinitionen "AU-brugere". Statsbiblioteket har indtil nu udviklet form og indhold af Search på statsbiblioteket.dk målrettet målgruppen "AU-brugere". Det betyder dog ikke, at der ikke er andre brugere, som faktisk anvender Search: Medarbejdere på Statsbiblioteket, medarbejdere på landets folkebiblioteker, andre fagfolk, skoleelever og "hr. og fru Danmark" er faktiske brugere af Search og har mulighed for at bestille materialer igennem Search som oprettede brugere på Statsbiblioteket. De er imidlertid ikke strategisk prioriterede i og med at de ikke repræsenteres i brugertests og således heller ikke aktivt indgår i prioriteringen af udviklingsinitiativer. Hvis det viser sig, at målgruppen "AU-brugere" flytter sig til primært at befinde sig på bibliotek.au.dk fremfor Statsbiblioteket.dk (f.eks. pga. en markedsføringsindsats i AUL-regi), kan Statsbiblioteket oplagt begynde at ændre den strategiske prioritering af målgruppen for Search på Statsbiblioteket.dk. Hvad skal tilgængeliggøres via Search? Traditionelt set har søgefeltet på Statsbiblioteket.dk givet adgang til AUL's fysiske samlinger, og senere blev det udvidet til at inkludere digitale materialer, som vi har licens til. Ser vi fremad, justeres billedet yderligere.

2 Målgruppen definerer, hvad der er relevant indhold i Search Frem for alt bør det, der skal tilgængeliggøres via Search, være defineret ud fra målgruppens vurdering af relevans. Vurderer målgruppen grundlæggende, at en given datakilde er relevant, så skal Statsbiblioteket stræbe efter at gøre den søgbar i Vurderer målgruppen omvendt, at datakilden er irrelevant, så skal Statsbiblioteket stræbe efter at holde den ude af Målgruppen består selvsagt af enkeltindivider med hver deres særlige informationsbehov, så alt information i Search kan aldrig blive relevant for alle individer i målgruppen - men det er heller ikke nødvendigt i kraft af at vi arbejder med relevansrangordning og en række andre mekanismer, der får materialet til at virke mere eller mindre relevant for den enkelte bruger i søgesituationen. Side 2/5 Brugerne får først og fremmest en relevant søgeoplevelse, når de finder, hvad de leder efter, eller når de opdager ting, som de finder relevante, men som de ikke i forvejen kendte til. En relevant søgeoplevelse opnås også ved at brugerne ikke højt oppe i deres søgeresultater oplever for mange materialer, som slet ikke har relevans for dem (støj). Udvidelse af indholdet i Search En forståelse for AU-brugeres informationsbehov kan medføre, at "alt akademisk" materiale er relevant at gøre tilgængeligt i Det er et væsentligt element i forståelsen af "det moderne bibliotekskatalog". I dag indeholder Search nemlig metadata for: De materialer, som AUL har umiddelbart til rådighed via de traditionelle fysiske samlinger Digitalt materiale på egne servere Digitalt materiale som vi har købt licens til, f.eks. e-tidsskrifter og databaser på eksterne servere. Det nye består i f.eks. at inkludere metadata for: materialer, vi kun kan skaffe via fjernlån materialer, som vi kan købe hjem i fysisk format "on demand" materialer, som vi kan købe adgang til i digitalt format "on demand" Alle Statsbibliotekets materialer er ikke nødvendigvis lige relevante for målgruppen Målgruppeperspektivet "AU-brugere" er bestemmende for, hvad der skal i Det betyder derfor også, at det ikke nødvendigvis er alt, som Statsbiblioteket har umiddelbar adgang til, der skal tilgængeliggøres for målgruppen. Der kan være materialer, som vi er forpligtet til af bevaringsmæssige hensyn at opbevare, men som ikke nødvendigvis efterspørges væsentligt af målgruppen. Der kan også være tale om rettighedsmæssige/adgangsmæssige begrænsninger, der er så store, at det kun er minimale dele af målgruppen, der overhovedet kan få adgang til materialet - og hermed vil det virke som støj for langt de fleste brugere (f.eks. Netarkivet). Ligeledes kan metadata være af så ringe kvalitet, at det reelt er umuligt at undgå, at materialet vil støje for alle eller alternativt i praksis helt vil forsvinde i søgningerne. Der bør altså skelnes mellem hvad der er bevaringsklart materiale og hvad der er formidlingsklart materiale. Det bevaringsklare skal ikke nødvendigvis i

3 Løbende evaluering afgør i praksis om indholdet i Search er relevant for målgruppen I udvælgelsen af, hvilket materiale der skal lægges i Search, vil der altid være tvivlstilfælde, og en løbende tilgang af data kan gøre det svært at vurdere om Search på et givet tidspunkt vurderes som relevant af målgruppen. Artikler fra f.eks. Ekstrabladet vil have stor interesse hos nogle AU-brugere og slet ingen interesse for andre AU-brugere. Det må således være op til en konkret vurdering hver gang en datakilde lægges i Search, hvordan samlingen vil blive påskønnet af målgruppen som helhed. Men der er stor forskel på, hvordan biblioteksmedarbejdere og brugere oplever søgeresultaterne. Tre evalueringsmetoder kan supplere hinanden i en regelmæssigt sikring af relevansen: 1. Tænke-højt-test af søgegrænsefladen. Der bør laves en årlig tænke-højt-test af søgegrænsefladen, der giver et indblik i, hvordan faktiske brugere forholder sig til de resultater, som Search giver. Tænke-højt-testen kan som udgangspunkt foretages med interne ressourcer, og en ekstern undersøgelse (senest ved Julia Gardner) kan f.eks. foretages hvert tredje år. Tænke-højt-tests giver meget sikre vurderinger af, om målgruppen opfatter, at de får en relevant søgeoplevelse i 2. Systematisk optælling af henvendelser til servicevagter og kundeservice. Der bør laves et årligt overblik over, hvad vores personale bliver spurgt mest om i forhold til 3. Statistisk måling af anvendelsen af de forskellige datakilder. Der bør laves et årligt overblik over hvilke datakilder der er blevet lånt/downloadet via Search og hvordan brugen har udviklet sig. Dette kan give en indikation af, om materialet er relevant eller ej. Side 3/5 Elementer, der påvirker relevansen i Search Searchs virkemåde har selvfølgelig stor betydning for, om materiale kommer til at "støje" eller virke relevant for store dele af målgruppen. Relevansalgoritme, navigationsmuligheder ved hjælp af facetter, postvisningen og personalisering er alle fokusområder, der har betydning herfor. Datamaterialet i Search er altså ikke udelukkende i sig selv afgørende for, om det er relevant - det er i høj grad også vores teknik til tilgængeliggørelse, dvs. vores evne til dynamisk at målrette delmængder af data til de rette delmængder af målgruppen, der spiller ind. Disse forskellige dele kan udvikles i takt med at nye datamængder lægges i Relevansalgoritme Det skal løbende sikres at brugernes søgninger matches bedst muligt og at forskellige delkilder rangordnes bedst muligt indbyrdes. Relevansen defineres i dag via tekstanalyse. Fremtidigt kan den desuden baseres på analyse af referencer mellem data og brugerspor. Facetter Facetterne skal så vidt muligt matche brugernes forventninger og de kategoriseringer som giver mening for dem. Facetterne er et afgørende navigationsværktøj når den primære indgang til søgning i store mængder data er ét søgefelt. Postvisning Flere data i samme Search giver i praksis mange dubletposter som er forvirrende for brugeren og som nedsætter oplevelsen af relevans. Sammenkobling/fletning af poster er

4 derfor væsentligt. E-bogen bør f.eks. optræde sammen med registreringen af den tilsvarende fysiske bog. En bedre postvisning kan også indebære en bedre forklaring af adgangsforhold til materiale som kan være belagt med forskellige adgangsbegrænsninger. Personalisering Der kan arbejdes med differentierede relevansalgoritmer der påvirkes automatisk af brugerens login-profil og der kan gives mulighed for at brugeren kan fravælge datakilder når han eller hun er logget ind. AUL-rapporten kalder dette indsatsområde for "My Library". Side 4/5 Forslag til relateret materiale baseret på brugerspor (suggestions) Suggestions kan betragtes som en form for automatisk genererede "minisøgeresultater" der er koblet på en postvisning (f.eks. "andre der så på denne, så også på denne"). Denne type henvisninger til relateret materiale bygger som regel på brugerspor og er et effektivt værktøj til at øge oplevelsen af relevans. Statsbibliotekets metadata andre steder Search har som tidligere beskrevet en bestemt målgruppe for øje. Det er dog langt fra ensbetydende med, at Statsbibliotekets metadata kun er relevant at formidle via Den samme målgruppe befinder sig nemlig ofte andre steder på nettet, og hvis Statsbibliotekets data også optræder her, kan målgruppen opdage ressourcerne i en ny sammenhæng. Det kan også være tilfældet, at ressourcerne i visse tilfælde ligefrem opdages bedre her end i Search, fordi målgruppens søgevaner og forventninger til indholdet giver basis for det. Det er derfor relevant og vigtigt for Statsbiblioteket hele tiden at holde sig ajour med, hvor målgruppen finder ressourcer, så vi kan spejle hele eller dele af indholdet i Search via en dataeksport eller en eksponering i forespørgselsøjeblikket (som vi selv gør det i integreringen af data fra SerialsSolutions). En sådan eksponering må naturligvis uanset den anvendte teknik tage højde for hvad der er rettighedsmæssigt muligt. Eksempler kan f.eks. være: Google Scholar, hvor AU-brugere allerede i dag bliver henvist til artikler betalt via Statsbibliotekets og AU's licens. Googles søgemaskine. Det er muligt at uploade et "sitemap" for samtlige bibliografiske poster til Google, så de bliver synlige i de almindelige søgeresultater. Dette er ikke pt. afprøvet og effekten er dermed ukendt. Men forsøget kan være relevant at foretage. Dokumentlevering af videnskabelige artikler via Bibliotek.dk - et eksempel på at nå en ny målgruppe med ressourcer der oprindeligt var tiltænkt vores eksisterende målgruppe. Europeana - et projekt i stigende fokus som formidlingsindgang til den europæiske kulturarv. Hvis den akademiske verden tager sitet til sig og rettighedsspørgsmålet lader sig rimeligt afklare for væsentlige dele af kulturarven, kan dataeksport blive relevant. Mulighed for fri download af og/eller adgang til Statsbibliotekets data via API - kan give grobund for at udviklere og andre interesserede koder deres egne apps eller fremvisningsformer for Statsbibliotekets data. Endnu ikke afprøvet, men forsøget kan være relevant at foretage.

5 Politik i punktform Materiale der skal tilgængeliggøres i Search, skal opfylde følgende krav: det er potentielt set relevant for den definerede målgruppe metadata er af en sådan kvalitet, at det med rimelighed kan søges frem og ikke støjer der er adgang for en rimelig del af målgruppen (evt. via login) så det faktisk er tilgængeligt og så det ikke skaber unødige skuffelser det kan fremskaffes fysisk eller digitalt til brugeren uanset om det er i Statsbibliotekets ejerskab på bestillingstidspunktet eller ej At materialet er bevaringsklart og ligger i f.eks. DOMS er altså ikke ensbetydende med, at det overholder ovenstående krav. Side 5/5 Et relevant resultat kan opnås via en række dynamiske afgrænsninger i Search: relevansrangordning facetter postvisningen personalisering suggestions baseret på brugerspor I nogle tilfælde etablerer Statsbiblioteket særskilte produkter i form af f.eks. portaler eller 'apps' af særlige forretningsmæssige og tekniske grunde. Her er tale om en statisk afgrænsning af materiale, der også har til formål at øge brugernes oplevelse af relevans via et skræddersyet interface til en målgruppe med helt særlige behov. Eksempler er: Mediestream Bibzoom DigHumLab/LARM Bibliotek.au.dk kan på sigt også blive at betragte som en portal med statisk afgrænsning idet den vil kunne adskille sig fra Search på Statsbiblioteket.dk, hvis den definerede målgruppe her ændrer sig.