Styrings- og organiseringsperspektiver på brugerinddragelse tur/retur. Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d.

Transkript

1 Styrings- og organiseringsperspektiver på brugerinddragelse tur/retur Christina Holm-Petersen, projektchef, ph.d.

2 Introduktion: Fra ord til handling? Hvor er vi i dag efter år med gode intentioner? Brugerinddragelse flertydigt begreb, mange forståelser, mange mål & mange barrierer Haves: et politisk ønske og til dels også efterspørgsel fra borgere og professionelle Hvilken rolle spiller ledere i sundhedsvæsenet i realisering af brugerinddragelse? 2

3 3 Det går bedst med den organisatoriske inddragelse I forskning I guideline produktion In group-level feedback møder Hospitalsbyggerier I kvalitetsmodeller PROMs (Patient Reported Outcome Measures) Hvad er effekten?

4 Hvad er brugerinddragelse? Det er der meget lidt enighed om! Der er mange forskellige fortolkninger, mål og interesser på spil. Der er patientens valg, stemme og koproduktion Altså et begreb der er omgærdet af stor fortolkningsmæssig fleksibilitet! 4

5 5 Frontpersonalets perspektiv (KORA 2015) At se patienten individuelt og imødekomme de individuelle ønsker og behov. Udvise fleksibilitet. God, grundig og individuel information. At sætte patienterne grundigt ind i deres valg og konsekvenserne af valgene. Det faglige blik ikke må vige for patientens. Brorholdt med flere 2015.

6 6 What is person-centred care? A person-centred health system is one that supports people to make informed decisions about, and to successfully manage, their own health and care, able to make informed decisions and choose when to invite others to act on their behalf. This requires healthcare services to work in partnership to deliver care responsive to people s individual abilities, preferences, lifestyles and goals. Kilde: The Health Foundation. Helping measure patient centred care. A review of evidence about commonly used approaches and tools used to help measure person-centred care.

7 Paradigmeskift og kulturændring Indtil nu har fokus været på at effektivisere, se patienterne som et nummer, puttet dem i kasser og behandlet dem hurtigt. Men nu skal man både se dem i øjnene og favne det hele menneske, for ellers kan man ikke lave denne type inddragelse. (bioanalytiker) Kilde: Brorholdt et al. 2015, side 25 7

8 Men det vi har er en projekt jungle Ofte præget af uklare mål Uklare implementerings metoder og forandringsstrategier Men med stigende fokus på teknologier som værktøjer (beslutningsstøtte værktøjer, videoer, PRO er osv.) Behov for obs på hvilke interesser der fremmes hermed? Fortsat videns og magt assymetri Stigende ledelsesinvolvering? 8

9 9 Hvad er målet med brugerinddragelse? Ligeværdig, etisk deltagelse? Bedre kvalitet? Sammenhæng i sundhedsvæsenet? At håndtere kronikerudfordringen? At tæmme sundhedsudgifterne? At ændre professionskulturer? Legitimering?

10 Industrielle sfære Indflydelsesrig global industriel investering Videnskabelige sfære Videnskabelig og teknologisk viden og applikationer Professionelle sfære Fagprofessionel diversitet Professionel dominans Ubegrænset udbud Ubegrænset efterspørgsel Kompleksitet Politisk engagement Offentlige sfære Borgeres forventninger til liv og død Politiske sfære Statsstøtte, regulering, partipolitik Kilde: Sandra Dawson, 1999.

11 Mål er derfor Svære at operationalisere Der er konkurrerende initiativer Det er svært at evaluere på eller vide, hvornår man er i mål. Det er ofte overladt til frontlinjemedarbejdere at navigere i modstridende mål (Lipski, 1980)

12 12 Målene er ikke ligegyldige for ledelsesindsatsen! Mål skaber motivation og potentiel demotivation! Strategisk implementering forudsætter at målene er kendte, bevidste for lederen. Man må kende målene for at kunne vurdere, om indsatsen virker. Der er forskellige barrierer knyttet til forskellige mål.

13 13 Potentielt konflikterende mål Empower patienter (shared decision making, national politik) Holde efterspørgsel nede / oppe (shared decision making, national politik) Standardiserede tests og behandlinger (nationalt mål) Standardiserede medicinske produkter (Organisatorisk mål) At kunne registrere dyre behandlinger i DRG systemet. (Organisatorisk mål) At kunne opretholde aktivitet og volumen på vigtige områder (Organisatorisk mål) Og dermed sælge behandlinger til patienter. (Organisatorisk mål)

14 Tre udfordringer for brugerinddragelse (Holm-Petersen og Navne 2013, 2015) Fagprofessionel modstand (ikke vigtigt, for tidkrævende, ønsker ikke at dele viden og beslutningskompetence, mener ikke det er godt for patienterne, mener det fører til ulighed). Kompleksitet og patientmodstand (ikke alle patienter i tilstand hvor muligt at inddrage, ikke altid etisk, ikke alle patienter forventer/ønsker inddragelse) Strukturelle barrierer og Styringsvilkår (afregningsmodeller vs individuelle hensyn, incitamenter, standarder, driftsfokus, organisering og produktivitetspres) 14

15 15 Styringsudfordringer En politiks møde med hverdagen the street-level. Fagprofessionelle projekter og værktøjskasser Den ideal faglige identitet vs interessevaretagelse, faglig udvikling, behovet for at overleve dagligdagen (coping strategier: minimere kompleksitet, anvendelse af stereotyper, undgå at forholde sig). Faglige incitamenter: Man kan ikke blive speciallæge i brugerinddragelse! Fagprofessionerne er helt afgørende!!!

16 16 Et kerneområde er: Dialogen mellem behandlere og patienter/pårørende. Og beslutningsstøtte værktøj kan ikke stå alene ej heller implementeres alene!!! Det stiller store krav ikke kun til patienterne men også til de fagprofessionelle! Her kommer ledelse ind i billedet!!!!

17 17 Hvad er ledelse? Der er der ikke enighed om! At lede medfører at skabe orden i relationer, som forbinder det, der er sket, med det, der skal ske. På den måde konstruerer ledelse nutiden og fremtiden. At lede betyder at skabe sammenhænge mellem folk, materialer og teknologier (Clegg 2003). At få/inspirere mennesker til at gøre noget, de potentielt ellers ikke ville have gjort!

18 Hvad er ledelse af brugerinddragelse? Noget der kommer mere og mere fokus på. Ny mental ledelsesmodel, hvor ledere kontinuerligt fokuserer på og italesætter behandling og pleje ud fra patientbehov. Institute for Healthcare Improvement (IHI) At insistere på at fagpersoner lytter til, støtter og inddrager patienter, deres viden og deres ressourcer (Freil & Kjær 2012). 18

19 Brugerinddragelse er en ledelsesopgave Kulturbærere vise vejen Måden man taler om brugerne på Sætte brugerinddragelse på dagsordenen, prioritere, sætte rammer og organisere arbejdet så det understøtter brugerinddragelse Ressourceallokering & efteruddannelse Belønne ud fra brugerorientering

20 20 Borgernes sundhedsvæsen Frontpersonalets perspektiv (KORA 2015) Den lokale ledelse og topledelsen skal være tydelig. De skal gennem egne handlinger vise, at de sætter patienten i centrum og styrker borgeren som partner i mødet med hospitalet. Det gør de ved at skabe rum og strukturer, der understøtter dette. De roser dem, der gør det ekstraordinære, selvom det strider mod procedurer og standarder.

21 Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne (2013) Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler

22 Undersøgelsesspørgsmål Hvad er det, de gør, de ledere, der lykkes hermed? Hvordan har lederne overvundet potentielle barrierer? Hvorvidt understøtter den organisatorisk kontekst inddragelse? 22

23 Tre cases (observation & interviews) Glostrup: Den Involverende Stuegang Aarhus: Et fleksibelt ambulatorium med Ambuflex Frederiksberg: Kvalitetsmøder & patientdagbøger 23

24 24 Glostrup Apopleksienhed - Den involverende stuegang Mål med implementering af DIS: Fra ydmygende stuegang til Ligeværdigt partnerskab Åbent samtale- og beslutningsrum Effektivisering af mødeform Samlingspunkt i fusion Fastholdelse af medarbejdere Valg af brugerinddragelsestiltag: Den involverende stuegang Stuegang 1 g/ugen, fast tid, 30 min. Patient, pårørende og alle fagperson er deltager. Ingen formøder. Ingen beslutning er uden om patienten. Rehabilitering efter apopleksi

25 Ledelsesstrategi Glostrup Jeg føler, at jeg har været med i forløbet, selvom jeg ikke har været her før i dag (Pårørende) Et synligt behov for omorganisering af arbejdet. Et enigt (tværfagligt) ledelsesteam Sprang projektstadiet over og gik direkte i drift Ledelsen overbeviser med ord og handling i det daglige kliniske arbejde Prioriterer kompetenceudvikling. Vi har implementeret det kæft, trit og retning-agtigt vi ville afprøve konceptet og det fik en blåstempling (Apopleksiansvarlig overlæge) Den overlæge, der fik ideen er stadig involveret. Hun går stadig stuegang. Terapeuterne har stadig de personer med, som har committed sig. Det hjælper naturligvis. (Terapeut) 25

26 Aarhus Epilepsiambulatorium - Ambuflex Mål Kvalitetsløft Afkorte ventetider Undgå unødige kontroller Imødese arbejdspres Opgaveoverdragelse Valg af brugerinddragelsestiltag: Brugerstyret, fleksibelt ambulatorium Epilepsipatienter For mig er ideen i det, at vi bruger tiden der, hvor der er mest brug for ekspertisen (Ledende overlæge) Når man siger til patienterne: Så kom når I vil. Så kommer de faktisk ikke. (Ledende overlæge) Patient rapporterede oplysninger i spørgeskema om: patientens behov for kontakt, anfalds historik, helbred, trivsel mv. Sygeplejersker (og læger) screener skemaer, sorterer patienter efter behov for kontakt Udviklet af Vestkronik, Hospitalsenhed en, Vest. 26

27 27 Ledelsesstrategi Aarhus Lederne motiverer ved at gå foran Hårdt benarbejde Retningspapirer til medarbejdere Ledelsesopbakning oppe fra Jeg gør det selv og håber de andre bliver inspireret eller motiveret, og kan se fordelene med tiden (Ledende overlæge) Hvis jeg kan få lov til at bestemme, hvordan jeg vil have kontakt med hospitalet ( ) For mig er det win win (Patient) Man skal ville det pga. løft i kvalitet. Det er et kæmpe arbejde ( ) vi har på sygeplejesiden brugt masser at kræfter på det (Afdelingssygeplejerske)

28 28 Frederiksberg ortopædkirurgiske afdeling - Kvalitetsmøder, patientdagbog, USB journal Mål Høj patienttilfredshed Servicekultur Fastholde efterspørgsel fra patienter Økonomisk overlevelse Ruste patienter til selv-træning efter tidlig udskrivning. Valg af brugerinddragelsestiltag Kvalitetsmøder & patientdagbog Det er et stort arbejde at præge hele organisationen i retning af: Vi er til for patienterne, og vi er en service (Ledende overlæge) Patienter inviteres fast dag, fast tid, til at fortælle ledelsen om gode og dårlige oplevelser under indlæggelse. Patienter tilbydes en patientdagbo g med detaljeret information om operation og indlæggelse, mulighed for selv at skrive spørgsmål ned, samt får udleveret røntgenbilled er (før og efter OP) på USB. Dagkirurgi knæ- og hofter

29 Ledelsesstrategi Frederiksberg Skaber servicekultur via direkte patientfeedback Går selv foran (klinisk aktiv) Skaber god teknisk understøttelse At holde mødet giver kultur i afdelingen. Vi signalerer fra ledelse, at patientens oplevelse er vigtig. ( ) De begynder at arbejde efter, at de ved, at patienterne har nogle reaktioner, følelser, meninger og en feedback til dem. De behandler ikke på en ren tavle eller en dum dør eller en passiv krop (Ledende overlæge) Det var som at bo på hotel (patient) De hvide kitler skal være i mindretal og så gør vi lidt grin med os selv (Ledende overlæge) 29

30 30 Hvilke mål har afdelingerne nået? Mere tilfredse patienter/pårørende på alle tre afdelinger En mere hensigtsmæssig organisering af arbejdet Et nyt udgangspunkt for mødet og relationen mellem patient, pårørende og behandlere

31 Tre idealtypiske former for brugerinddragelse Der afspejler det primære mål 1. Serviceminded (princip professionel styring) ydelser tilrettelægges efter brugernes behov. 2. Faciliterende (princip brugerstyring) brugeren beslutter hvornår og hvilke ydelser er relevante. 3. Ligeværdigt partnerskab (princip delt styring) viden og beslutninger deles. 31

32 32 Brugerinddragelsens fremtid afhænger af Ledelse af brugerinddragelse forudsætter en forståelse af mål og udfordringer (definer målet) Brugerinddragelse skal organiseres, ledes og diskuteres som en opgave, der kræver professionelle skills og understøttende systemer ledelsen må træffe valg og lægge strategi (hvordan monitorerer vi at målet indfris?). Ledelsen skal turde gå foran og prioritere patienternes behov.

33 33 Læs eventuelt: Holm-Petersen & Navne (2015): Hvad er ledelse af brugerinddragelse? I Tidsskrift for Sygdom og Samfund. Temanummer: Brugerinddragelse. Brorholt, Nielsen & Kjellberg (2015): Borgernes Sundhedsvæsen frontpersonalets perspektiv. KORA Holm-Petersen & Navne (2013): Ledelse af brugerinddragelse tre casebaserede eksempler. KORA

34 Roser blomstrer bedst, hvis de får sol, vand og gødning. 34