Konkrete løsningsforeslag i ny arbejdsmarkedspolitik

Transkript

1 DM - Fagligt Nyt Til DM s tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter september 2012 Arbejdsmarkedspolitik Konkrete løsningsforeslag i ny arbejdsmarkedspolitik Af Troels Mørk, tm@dm.dk DM har netop vedtaget en ny arbejdsmarkedspolitik, som indeholder konkrete løsningsforslag på en række emner af relevans for DM s medlemmer. Som en opfølgning på politikken holder DM s formand møder med en række politiske ordførere og ministre. Og netop det politiske lobbyarbejde krydret med konkrete løsningsforslag giver en bedre adgang til politikere. DM s formand, Ingrid Stage, giver et eksempel: Vores forslag om en orlovsordning til erfarne akademikere har vundet bred genklang både i regeringen og hos oppositionen. Forslaget går i korte træk ud på, at erfarne akademikere skal have ret til uddannelsesorlov for at give plads til vikarer. Det er en måde at åbne et fastfrosset arbejdsmarked på, og vi har brug for den slags nye forslag for at medvirke til at skabe jobs for vores ledige medlemmer, siger hun. Herunder får du et udpluk af nogle af de emner og løsningsforslag, den nye arbejdsmarkedspolitik indeholder. Du kan se hele arbejdsmarkedspolitikken på dm.dk/arbejdsmarkedspolitik Funktionærloven Funktionærloven er utidssvarende og skal forbedres med hensyn til tryghed i det første år af ansættelsen, højere godtgørelsesniveauer og bedre barselsbestemmelser for både kvinder og mænd. DM foreslår Etårsreglen for, hvornår man kan tilkendes godtgørelse for urimelig afskedigelse, skal fjernes Der skal være større sanktionsmuligheder ved urimelig afskedigelse Der skal være delt bevisbyrde i sager om urimelig afskedigelse 120-dages reglen, som giver arbejdsgiver ret til med forkortet varsel at afskedige medarbejdere i forbindelse med sygdom, skal fjernes Den ansatte skal sikres ret til at ytre sig om uregelmæssigheder i virksomhedens forhold INDHOLD: DM s arbejdsmarkedspolitik Formandens kommentar... 4 Kort Nyt...5 DM s tillidspris... 6 Program for TR-dagen...7 HB-valg lige om hjørnet...8 Ingrid Stage genvalgt som DM formand...8 fortsætter på næste side Kort Nyt... 9 Spørgsmål + Svar OK Brevkasse Nye TR er Kurser

2 Arbejdsmarkedspolitik DM - Fagligt Nyt september fortsat Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø omfatter sikkerhed, sundhed og trivsel på jobbet. Medlemmerne skal sikres gode, sunde og trygge arbejdsvilkår, et godt arbejdsmiljø og sikres mod stress og mobning. DM ser at antallet af sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress er stigende. Derfor er der behov for flere redskaber til samarbejde mellem medarbejdere og ledelse i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, stress og trivsel samt for at øge sanktionsmulighederne over for arbejdsgivere, der ikke sikrer et sundt arbejdsmiljø. DM foreslår Arbejdsmiljølovgivningen fra 2010, som i høj grad baserer sig på dialog og kun lidt på regulering, skal overvåges og følges tæt. Det skal særligt overvåges, om der bliver givet tilstrækkeligt supplerende uddannelse, og om der er tilstrækkeligt med arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladserne Alle virksomheder på det private arbejdsmarked med over 15 medarbejdere skal forpligtes til at udarbejde en stresspolitik Psykiske arbejdsskader skal medføre samme godtgørelsesniveau som fysiske arbejdsskader Konsekvenserne af at arbejdsgivere tolererer, at medarbejdere mobbes, skal være større: Godtgørelsesniveauet skal være højere for arbejdsgivere, der ikke handler, og bevisbyrden skal deles i erstatningssager om mobning Virksomhederne skal overveje muligheden for at modvirke stress ved at arbejdet fordeles på flere personer fx gennem delejobs. Det mangfoldige og rummelige arbejdsmarked Mangfoldigheden og rummeligheden på de danske arbejdspladser skal øges. Samtidig skal lovgivningen i langt højere grad beskytte og støtte mennesker, der i kortere eller længere perioder er ramt af sygdom, eller har nedsat arbejdsevne. Ligestilling Der er ikke reel ligestilling i Danmark - heller ikke blandt højtuddannede: Der eksisterer uligeløn, skævhed i retten til forældreorlov og fravær af kvinder med høj indflydelse i politik, på universiteterne og i bestyrelserne. Der skal øremærkes orlov til begge forældre, etableres fyldestgørende barselsfonde i både offentlige såvel som private fonde samt sikres fuld løn under orlov for både kvinder og mænd. Der er behov for langt bedre kønsopdelt lønstatistik, som er forudsætningen for arbejdet med ligeløn. Samtidig skal kvinders karrieremuligheder fremmes, så livsindkomstniveauet for kvindelige højtuddannede kommer op på samme niveau som mandlige. DM foreslår 12 uger af forældreorloven skal øremærkes til partneren Funktionærloven skal dels sikre løn under barsel til både mødre og partnere og dels øremærke en del af perioden til partneren Der skal være fuld pensionsdækning under den ulønnede barselsorlov/forældreorlov/adoptionsorlov. Perioden, som de centrale barselsfonde dækker, skal udvides, og loftet for refusion fra barselsfonden sættes op eller fjernes helt, så forskellen mellem barselsrefusion og lønudgiften reduceres. Loven om kønsopdelte statistikker bør ændres, så også mindre virksomheder pålægges at udarbejde kønsopdelte lønstatistikker til brug for årlige lønforhandlinger samt overenskomstfornyelser Myndighederne skal monitorere og følge op på, om virksomhederne følger loven om udarbejdelse af kønsopdelte statistikker Ligestillingsloven skal ændres, så offentlige virksomheder skal rapportere om udviklingen i ligeløn i virksomheden i de ligestillingsredegørelser, der gennemføres hvert andet år. DM foreslår Virksomhederne bør arbejde strategisk med at tilstræbe en mangfoldig medarbejderstab vedrørende køn, alder, etnicitet og seksuel orientering Lovgivningen og virksomheders personalepolitikker bør sikre, at der ikke sker mobning eller afskedigelse af mennesker, der på forskellig vis skiller sig ud fra det normale på en given arbejdsplads, fx i relation til helbred, alder, køn, seksualitet, etnicitet, funktionsnedsættelse og religion Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal ophæves Fleksjobordningen skal føres tilbage til versionen fra 2011 Der skal være lettere adgang til seniorførtidspension. fortsætter på næste side

3 Arbejdsmarkedspolitik DM - Fagligt Nyt september fortsat Balance mellem fritids-/familie og arbejdsliv Der skal skabes mulighed for balance mellem fritids-/familielivet og arbejdslivet for den enkelte. Arbejdslivet består af forskellige faser: Overgang fra uddannelse til arbejdsliv, forældreskab, sygdom i familien, karriereskift og overgang til senkarriere og pensionstilværelse. For at sikre at alles ressourcer bliver bragt i spil uanset livsfase, og at medarbejdere kan arbejde optimalt, er det af afgørende betydning, at virksomheder og lovgivning sikrer en høj grad af fleksibilitet og individuel hensyntagen. DM foreslår Forældre bør have en lovfæstet ret til frihed med løn i forbindelse med børns sygdom. Ret til fravær i forbindelse med børns sygdom bør ikke være begrænset til en eller to dage, men vare så længe barnet har behov Medarbejdere bør kunne holde fri med løn i forbindelse med alvorlig sygdom hos nærtstående Virksomhedernes kompetence til at håndtere balancen mellem familie- og arbejdsliv bør forbedres. Det kan ske gennem fælles retningslinjer udarbejdet i Samarbejdsudvalg/Medarbejderudvalg Medarbejdere bør sikres ret til at passe syge børnebørn. For at sikre at alles ressourcer bliver bragt i spil uanset livsfase, og at medarbejdere kan arbejde optimalt, er det af afgørende betydning, at virksomheder og lovgivning sikrer en høj grad af fleksibilitet og individuel hensyntagen. Citat fra DM s arbejdsmarkedspolitik Vores forslag om en orlovsordning til erfarne akademikere har vundet bred genklang både i regeringen og hos oppositionen. Det er en måde at åbne et fastfrosset arbejds-marked på, og vi har brug for den slags nye forslag for at medvirke til at skabe jobs for vores ledige medlemmer. Ingrid Stage, formand for DM Seniorer DM arbejder mod diskrimination af seniorer på arbejdsmarkedet, samt for at give seniorer indflydelse på deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For at imødekomme både ældre højtuddannede og samfundets behov for arbejdskraft er det afgørende, at både politikere og virksomheder sætter fokus på trivsel og motivation for denne medarbejdergruppe. DM foreslår Det er den enkelte, der skal afgøre, hvornår han/hun ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet Der skal være mulighed for fleksibel tilbagetrækning, fx i form af seniorordninger for medarbejdere over 55 år Der skal være mulighed for ledere at gå ned i charge, fx via aftaler om rokering til anden lederstilling, specialiststilling indgå i mentorordninger eller lignende. Du kan se hele arbejdsmarkedspolitikken på dm.dk/arbejdsmarkedspolitik

4 Formandskommentar DM - Fagligt Nyt september DM har fået ny arbejdsmarkedspolitik Jeg er glad for, at vi i DM nu kan bryste os af en omfattende og gennemarbejdet arbejdsmarkedspolitik. DM s hovedbestyrelse besluttede nemlig, på det sidste møde inden sommerferien, den endelige formulering af arbejdsmarkedspolitikken. Og processen omkring udarbejdelsen har været demokratisk og inddragende, idet alle sektorer, sektioner, netværk og udvalg løbende har givet input til dokumentet. Politikken dækker stort set alle områder inden for arbejdsmarkedet og indeholder både langsigtede politiske versioner og konkrete politiske løsningsforslag, eksempelvis til ny lovgivning, politiske tiltag eller økonomiske prioriteringer. Politikken afspejler blandt andet, hvad jeg lægger vægt på i det politiske lobbyarbejde overfor folketingspolitikerne. Det er blevet en del af mit politiske virke at tage til personlige møder samt løbende kommunikere skriftligt og telefonisk med ordførere og ministre. Jeg koncentrerer mig primært om ordførere og ministre indenfor arbejdsmarkedspolitik, ligestilling samt forskning og uddannelse. Og jeg lægger vægt på altid at have konkrete løsningsforslag med til møderne. Og det er faktisk min erfaring, at det er det helt konkret der vinder genklang hos politikerne på Christiansborg. Også hos de politikere man måske ikke umiddelbart havde forventet sig ville lytte til vores forslag. Fx har vores forslag om en orlovsordning til erfarne akademikere vundet bred genklang både i regeringen og hos oppositionen. Forslaget går i korte træk ud på, at erfarne akademikere skal have ret til uddannelsesorlov for at give plads til vikarer. Det er en måde at åbne et fastfrosset arbejdsmarked på, og vi har brug for den slags nye forslag for at medvirke til at skabe jobs for vores ledige medlemmer. Politikken dækker stort set alle områder inden for arbejdsmarkedet og indeholder både langsigtede politiske versioner og konkrete politiske løsningsforslag, eksempelvis til ny lovgivning, politiske tiltag eller økonomiske prioriteringer Ingrid Stage, formand for DM Aktuelt planlægger jeg, sammen med formanden for sektoren for forskning og formidling, møder med de kulturpolitiske ordførere for at få indflydelse på et lovforslag på museumsområdet. Lovforslaget skal behandles tidligt i den næste folketingssamling og derfor er det lige nu, der skal påvirkes, hvis vi skal have justeret i forslaget. Arbejdsmarkedspolitikken kan give dig som tillidsrepræsentant et billede af DM s politik på en række områder og give dig ideer til tiltag på din arbejdsplads, fx foreslår vi, at virksomheder og organisationer skal have personalepolitikker, der indeholder elementer til en bedre balance mellem fritids/ familie og arbejdsliv, kompetenceudvikling eller seniortiltag. Jeg håber, at du som tillidsrepræsentant finder politikken nyttig i dit arbejde og vil meget gerne høre fra dig, hvis der er områder og tiltag, vi ikke har fået med. For DM s politikker skal være anvendelige og dynamiske redskaber, der både kan bruges af os politikere og af tillidsrepræsentanterne.

5 Kort Nyt DM - Fagligt Nyt september Kort Nyt Ældre røg ud af udenrigsministeriet Fem fyrede embedsmænd lægger sag an mod udenrigsministeriet gennem DJØF for aldersdiskrimination. 55 ansatte blev afskediget i sparerunden i marts, og tal viser, at gennemsnitsalderen for de fyrede akademikere var 57 år 11 år mere end gennemsnitsalderen for alle akademikere i ministeriet, skriver Politiken. DJØF mener, at det er et fældende bevis på aldersdiskrimination. Lars Qvistgaard, formanden for Djøf s overenskomstforening for offentligt ansatte, mener, at gennemsnitsalderen for de fyrede medarbejdere beviser at alder har været brugt usagligt af udenrigsministeriet i afskedigelsesrunden, og det har ramt de fem embedsmænd. Stillesiddende arbejde kan skade helbredet Der kan være en sundhedsmæssig risiko forbundet ved at sidde stille i længere tid, viser ny undersøgelse fra Vidensråd for Forebyggelse. Over 40 procent af danskerne har primært stillesiddende arbejde, og tallet er stigende. Den stillesiddende arbejdsrytme kan medføre en øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes også selv om man i øvrigt lever op til de generelle anbefalinger om at være fysisk aktiv i minimum 30 minutter om dagen. Vil du hæve din efterløn? Fristen for udbetaling af efterlønsbidrag udløber snart. DM anbefaler, at medlemmerne grundigt overvejer, hvorvidt de skal hæve efterlønsindbetalingerne. Vælger man at trække sig ud af ordningen, fraskriver man sig samtidig en række rettigheder, fx muligheden for at få et seniorjob. Med den forkortede dagpengeperiode, der i dag er to år, kan det være attraktivt at have mulighed for at få et seniorjob. DM anbefaler, at man kontakter sin a-kasse for konkret vejledning om, hvad konsekvenserne er ved at vælge at få udbetalt sine efterlønsindbetalinger. 645 DM ere står til at miste dagpengene Som det ser ud nu, vil knap 3000 AC ere herunder 645 DM ere miste dagpengeretten ved årsskiftet, når den forkortede dagpengeperiode udløber. DM s formand håber, at mange vil have fundet arbejde inden da. Det er virkelig en alvorlig situation for de ledige, der står til at miste dagpengeretten. Langt de fleste af dem kan ikke overgå til kontanthjælp og står derfor helt uden indtægt. Min forhåbning er da også, at mange af dem vil finde arbejde inden årsskiftet, udtaler DM s formand Ingrid Stage til dm.dk og understreger, at DM står til rådighed med karriererådgivning for medlemmerne. En af forskerne bag undersøgelsen, Kristian Overgaard, anbefaler at holde små pauser i løbet af dagen. Det er en fornuftig idé at give medarbejderne mulighed for at afbryde det stillesiddende arbejde med korte aktive pauser. Og det behøver kun at være let fysisk aktivtitet, siger han til Arbejdsmiljoviden.dk.

6 TR-pris DM - Fagligt Nyt september Fortjener din TR-kollega en særlig anerkendelse? DM vil gerne hylde det store korps af tillidsvalgte, som hver dag gør en stor indsats for medlemmerne. Derfor har DM netop stiftet en TR-pris. Af Troels Mørk, tm@dm.dk I november uddeler DM for første gang tillidsprisen. Prisen går til et tillidsvalgt DM-medlem, der har gjort en særlig indsats for faglig aktivitet og har været en god talsmand for kollegerne. En tillidsvalgt, som du kan være med til at kåre. Med kåringen som årets tillidsrepræsentant følger en pris på kroner som anerkendelse for det gode arbejde. Prisen uddeles på årets DM-dag for tillidsvalgte 20. november. Kriterier for at få tillidsprisen For at komme i betragtning til tillidsprisen, skal du have ydet en særlig god indsats. Det kan være i form af en særlig værdsat indsats inden for tillidsrepræsentanternes virkeområde. Skabe interesse om faglige spørgsmål og sætte gang i og koordinere den faglige aktivitet på arbejdspladsen, for eksempel gennem medlemsmøder, klubmøder og fyraftensmøder Som talsmand på arbejdspladsen for DM-kollegerne, herunder ikke mindst i samarbejdsudvalget Som forhandler af løn og generelle aftaler om de lokale arbejdsvilkår Som konfliktløser og forebygger af konflikter Aftale generelle retningslinjer for arbejdspladsen i samarbejdsudvalget Som aktivt og synligt bindeled mellem magistrene på arbejdspladsen og DM. Hvem kan få tillidsprisen? Alle medlemmer ansat på en privat eller offentlig arbejdsplads får mulighed for at indstille en tillidsvalgt DM er på deres arbejdsplads i form af en tillidsrepræsentant, en tillidsrepræsentantsuppleant, en arbejdsmiljørepræsentant eller en formand for en DM- eller AC-klub. Sidste frist for at indstille en kandidat er 28. september. Har du spørgsmål til prisen, kan du skrive til tillidspris@dm.dk. Læs mere på dm.dk/tillidspris

7 TR-dag 2012 DM - Fagligt Nyt september TR-dagen 20. november 2012 Du er ikke alene! Netværk, livliner og personligt lederskab er temaerne på årets TR-dag På TR-dagen møder du mange af dine TR-kolleger til erfaringsudveksling, dialog og oplæg. I år bliver der særligt fokus på det personlige lederskab i din rolle som TR. Du skal høre om, hvordan du bevarer og udvikler din personlige stil på en god måde og skaber tydelighed i forhold til både ledelse, HR og kolleger. I løbet af dagen får du præsenteret konkrete netværksmuligheder gennem workshopper, praktiske øvelser og eksempler. Vi viser dig de livliner, du som TR også kan bruge hos DM s politikere og sekretariat. Vi har inviteret Christian S. Nissen, der giver sit bud på, hvordan du kan håndtere balancegangen mellem ensidig varetagelse af kollegernes kollektive og individuelle interesser og samtidig på deres vegne søge maksimal indflydelse på arbejdspladsens ledelsesbeslutninger ved at påtage sig en del af ledelsesopgaverne. Og tillidsprisen går til Din TR-indsats er fundamental for DM s muligheder for lokalt at arbejde for rimelige løn- og arbejdsvilkår! Derfor får dine magisterkolleger mulighed for at indstille dig til en nystiftet tillidspris for at anerkende dit gode arbejde og hverv. Prisen uddeles også på TR-dagen. Læs mere på dm.dk/tillidspris Årets TR-dag Tilmeld dig via dm.dk/trdag Dagens program Ankomst og morgenbrød Velkomst DM s formand byder velkommen TR 360 grader Hvordan opfatter andre TR-rollen? Pause Mit råderum som TR Workshopper med fokus på TR s centrale interessenter og indflydelsessfære Frokost Lederskab i TR-rollen Christian S. Nissen, bestyrelsesformand for Roskilde Universitet og tidligere leder for Rigshospitalet og Danmarks Radio TR Sammen er vi stærke DM s næstformand Peter Grods Hansen om TR-fællesskabet, og uddeling af TR-prisen 2012 ved formand Ingrid Stage. Kaffepause Naboskab, speeddating og fremtidens TRuddannelse Find dine egne livliner, giv din erfaring videre til dine kolleger i nærområdet, eller vær med til at udvikle et TR-kursus for viderekomne Afrunding af dagen ved DM-formand Ingrid Stage Pause-event Surprise-underholdning, mingling og snack Middag I løbet af middagen uddeles DM s forskningspriser Fest

8 Valg i DM DM - Fagligt Nyt september HB-valg i DM lige om hjørnet Om to uger går valget til hovedbestyrelsen i DM i gang. Har du fundet ud af, hvem du vil stemme på? Hvis ikke, så læs alt om kandidaterne på dm.dk/valg Af Troels Mørk, tm@dm.dk Forberedelserne til det kommende valg til hovedbestyrelsen og formandsposten er i fuld gang i DM. Faktisk var der ved fristens udløb kun én kandidat til formandsposten i form af den siddende formand, Ingrid Stage, som dermed er sikret genvalg (se særskilt artikel med Ingrid Stage herunder). Valget til DM s hovedbestyrelse begynder 28.september, og der er mulighed for at stemme frem til 25. oktober. Alle ordinære medlemmer modtager et valgkort med en valgkode med posten. De medlemmer, DM har en -adresse på, vil også modtage et elektronisk valgkort. Du har mulighed for stemme på tre muligheder: På sms, via dm.dk eller via det telefonnummer, som fremgår af valgkortet. I alt stiller ni forskellige lister op til valget. Har du spørgsmål til valget, er du velkommen til at skrive til valg@dm.dk Læs mere på dm.dk/valg Genvalg Ingrid Stage genvalgt som DM-formand DM s formand er netop blevet genvalgt på posten. Hun bliver i 2013 rekordholder som den længst siddende DM-formand i foreningens historie, skriver dm.dk. Af Franciska Lee Beckett, frb@dm.dk Ingrid Stage er genvalgt uden modkandidat til endnu en toårig periode som formand for DM. Når Ingrid Stage ved årsskiftet påbegynder sin 7. periode som formand for DM, bliver hun samtidig den DM-formand, der har siddet længst på posten. Bedre rammer og udviklingsmuligheder Det er med stolthed og glæde, at jeg kan fortsætte mit arbejde som formand for DM. Et presset arbejdsmarked betyder udfordringer for både de medlemmer, der er i arbejde, og dem der kæmper for at få fod ind på arbejdsmarkedet. DM arbejder hårdt for at skabe bedre rammer og udviklingsmuligheder for medlemmerne, og jeg ser frem til at løfte de udfordrende opgaver, der venter, siger Ingrid Stage, der er den første kvindelige formand for DM. I den tid, Ingrid Stage har haft formandsposten, har DM s medlemsudvikling været støt stigende fra personer i 2001 til i dag flere end Ledighed på dagsordenen Ledighed og jobmangel er blandt de mest presserende udfordringer for akademikere i dag, ikke mindst for de nyuddannede. Jeg vil også i den kommende tid gøre mit yderste for at skabe nogle bedre vilkår for ledige og ikke mindst arbejde for at få skabt de tiltrængte åbninger på arbejdsmarkedet, siger Ingrid Stage til dm.dk. Ingrid Stage er uddannet cand.mag. og har orlov fra et lektorat i Engelsk på SDU.

9 Kort Nyt DM - Fagligt Nyt september Kort Nyt Skat hives i retten: Fyrede ældre ulovligt Ligebehandlingsnævnet slæber Skat i retten i sag om erstatning. Fire fyrede chefer fra Skat har netop fået nævnets ord for, at de har været udsat for aldersdiskrimination. Men deres godtgørelse på samlet en million kroner har de ikke set noget til, selvom afgørelsen faldt i maj. Skat er nemlig ikke enig i afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet og nægter at betale. Nu ender sagen i Byretten. Det er jo helt absurd og ikke til at forstå, at det offentlige ikke vil følge en afgørelse fra et offentligt nævn. Den sag er jo efterhånden så speget, at den er velegnet til en opgave på jura på universitetet, siger forbundsformand for Told- og Skatteforbundet, Jørn Rise, til avisen.dk Sagen er bare fire ud af de mindst 18 sager om aldersdiskrimination, som Skat har været involveret i de sidste fem år. Antallet af sager om aldersdiskrimination i Ligebehandlingsnævnet er steget år for år, siden nævnet begyndte i I 2010: 23 sager om alder 2011: 54 sager om alder Første seks måneder af 2012: 32 sager om alder. Danskerne vil forsvare deres løn med blokade Danske lønmodtagere støtter fagforeningernes ret til at blokere en virksomhed, der vil sætte de ansattes løn ned. Det viser ny A4-undersøgelse, hvis resultat strider mod nylig undersøgelse om samme emne. Forskellen er, at de adspurgte nu bliver gjort opmærksom på, at det kan være deres egen løn, der står for skud. En tidligere undersøgelse har vist, at et flertal af danskerne støtter Venstres og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt for fagforeninger at blokere virksomheder, der indgår ny overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation. Men hvis éns egen løn- og arbejdsvilkår trues af forringelser, er sagen en helt anden. Så mener et klart flertal, at fagforeningen med den oprindelige overenskomst bør reagere med blokade, viser ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. 56 procent af lønmodtagere, der har et overenskomstreguleret arbejde, erklærer sig enige i, at fagforeningen bør skride ind med blokade, hvis deres arbejdsgiver opsiger overenskomsten og i stedet indgår overenskomst med en anden fagforening, som vil give dem mindre i lønningsposen. Færre end hver fjerde er uenige i synspunktet. Rekordmange frygter, at jobbet knækker dem 60 procent er meget bekymrede for, om deres arbejde er skadeligt for dem, viser rundspørge foretaget for avisen.dk. Erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt mener, at bekymringen er reel nok. De ved konkret, hvad de er bange for. De ser ting omkring sig på jobbet, som ledelsen ikke tager hånd om, siger hun og vurderer, at bekymringerne primært drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk og fysisk arbejdsmiljø skal ligestilles Arbejdstilsynet skal fremover kunne give påbud, hvis et tilsyn afslører problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Regeringen og Enhedslisten barsler med et lovforslag, der skal sidestille det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det betyder blandt andet, at Arbejdstilsynet hurtigere kan handle, hvis et tilsyn afslører problemer med det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Som reglerne er i dag, har virksomhederne otte uger til at udarbejde en handlings- og tidsplan for, hvordan de vil løse et konkret problem med det psykiske arbejdsmiljø. Først derefter, hvis tingene ikke er bragt i orden, kan Arbejdstilsynet give et påbud og i sidste instans politianmelde virksomheden. Med de nye regler fjernes otte-ugers perioden. Fremover vil vi give påbud om, at problemer med det psykiske arbejdsmiljø skal løses. Hvis virksomheden ikke har løst det inden for tidsfristen, kan vi lave en retslig indstilling og anmelde dem til politiet. Processen afkortes, siger kontorchef i Arbejdstilsynet, Jeanne Borgqvist, ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø.

10 Spørgsmål og svar DM - Fagligt Nyt september Roser og tidsler i regeringens finanslovsbuket Regeringens finanslovsforslag var blottet for forbedringer i dagpengesystemet for den gruppe, der ryger helt ud af systemet 1. januar. Til gengæld var der godt nyt til universitets- og professionshøjskoleområdet. DM s formand, Ingrid Stage, svarer her på, hvordan hun vurderer regeringens udspil akademikere står til at ryge ud af dagpengesystemet 1. januar, og regeringens finanslovsforslag indeholder ikke nyt på den front. Nu har regeringen i stedet præsenteret en såkaldt akut-pakke. Hvor langt hjælper denne akut-pakke set fra din stol? Det er et skridt, men kun et meget lille skridt i den rigtige retning. Der skal meget mere kød på. Det er godt nok med en håndholdt indsats og samtaler, men det er altså ikke det, der skaber de nødvendige job. Der bør være meget mere fokus på jobskabelse, både akut og på lang sigt. Og så må regeringen tage ansvaret på sig for at finde en helt realistisk løsning på problemet med de mange, der nu risikere at miste ethvert forsørgelsesgrundlag og blive marginaliseret ud af arbejdsmarkedet. Jeg mener stadig, der er brug for et moratorium, altså sætter tiden i stå og på den måde udskyder falddatoen. DM fik i august en del omtale på at foreslå en ordning, hvor erfarne medarbejdere kan tage orlov for at efteruddanne sig. Arbejdsgiveren skal så forpligte sig til at ansætte en vikar i perioden, og det vil åbne op for muligheder for ledige akademikere. Vil man i fremtiden se lignende forsøg fra DM på at hjælpe politikerne på vej? Vores opgave er at skaffe resultater for medlemmerne. Det gør vi på mange måder, men den mest effektive er at få politikerne til at gennemføre forslag, som vi ved, vil være til gavn for vores medlemmer. Det kan man jo godt kalde at hjælpe politikerne på vej. Det gør vi så gerne og vil fortsætte med at gøre, uanset hvilke politikere og hvilken politisk observans, de måtte have, hvis resultatet er, at politikken flytter sig i den rigtige retning, giver forbedringer, fjerner uhyrlighederne og fører til færre eller ikke slet så grimme katastrofer. Og jeg har forstået på flere kilder i Folketinget, at vores forslag om uddannelsesorlov faktisk er faldet i god jord. DM har i mange år efterspurgt flere midler til universitets- og professionshøjskoleområdet, når finanslovsforslag bliver fremlagt. I år har regeringen afsat betydelige midler til begge områder? Derudover har universiteterne som noget nyt nu fået mulighed for at operere med en treårig bevillingshorisont. Hvordan forholder DM sig til disse punkter i regeringens udspil? Flere basismidler og et permanent forhøjet taxametertilskud er mærkesager for DM. Derfor er det glædeligt, at regeringen viser universiteterne tillid og satser på de positive perspektiver i universiteternes selvstændige forvaltning af midlerne. Den større vægt på basisbevillinger i forhold til strategiske er et skridt i den rigtige retning og et glædeligt tegn på en universitetspolitik, der adskiller sig fra den Sander ske Fra Tanke til Faktura tænkning. Men samtidig giver det øgede optag af studerende et ganske massivt pres på kvaliteten af den uddannelse, som universiteterne leverer. Og ikke alle universiteter har kunnet levere tilstrækkelig høj kvalitet for globaliseringsmidlerne. Derfor vil jeg indtrængende opfordre regeringen til at holde godt fast i sin satsning, og universiteterne til at sætte alt ind på at sikre uddannelsernes kvalitet til gavn for både de studerende, de ansatte og samfundet. Den tre-årige bevillingshorisont har DM gentagne gange efterspurgt, fordi det vil være med til at sikre universiteternes mulighed for at tilrettelægge forskning og uddannelse over flere år. Den gældende bevillingshorisont på bare ét år har gjort ansættelsesforholdene for forskerne usikre, fordi universiteterne har tøvet med at fastansætte forskere og undervisere og i stedet satset på projektansættelser og andre tidsbegrænsede ansættelsesformer. Det har udgjort en betydelig belastning for det psykiske arbejdsmiljø, det har skabt usikre karriereudsigter for de universitetsansatte og undermineret den forskningsbaserede undervisning til skade for de studerende. Faste ansættelser giver kontinuitet, udvikling og høj kvalitet i uddannelserne og med den tre-årige bevillingshorsiont har universiteterne ikke længere nogen undskyldning for den voldsomme brug af tidsbegrænsede ansættelser. Hvordan er dine overordnede betragtninger om regeringens forslag til finanslov? Overordnet set er den på forsknings- og uddannelsesområdet bedre, end mine forventninger, som bestemt ikke var store. Men resten er skuffende og utilstrækkeligt. Og der er behov for væsentlige forbedringer og udvidelser af en offensiv politik med hensyn til bæredygtig og intelligent jobskabelse. Jeg har heldigvis gode og jævnlige kontakter til både regerings- og oppositionspolitikere, og vil fortsætte et intensivt lobby- og pressearbejde for at bidrage til forbedringer. Fortalt til Troels Mørk, tm@dm.dk

11 OK 13 DM - Fagligt Nyt september OK 13: DM godkender AC s forhandlingsoplæg Løn, fokus på tryghedstiltag og beskæftigelsesfremme er mærkesagerne for DM op til OK-forhandlingerne. DM har netop godkendt AC s forhandlingsoplæg. Af Troels Mørk, tm@dm.dk Med godkendelsen af AC s forhandlingsoplæg i slutningen af august har DM nu givet OK 13-stafatten videre til AC, der nu formelt overtager forhandlingsretten. Formand for DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg (OKAPU) Peter Grods Hansen ser frem til forhandlingerne, selv om tiden ikke er til markante stigninger i lønnen som i 00 erne. Vi vil tilstræbe, at de lønmidler, vi forhandler os frem til, skal gå til generelle lønforbedringer. Det overordnede mål med lønstigningerne er at fastholde reallønnen, siger han til Fagligt Nyt. Han medgiver dog, at det bliver svært, da mange medarbejdergrupper offentlige såvel som private de senere år har oplevet en reallønstilbagegang. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at 62 procent af danske lønmodtagere det seneste år har oplevet en tilbagegang i reallønnen. Vi vil tilstræbe, at de lønmidler, vi forhandler os frem til, skal gå til generelle lønforbedringer. Det overordnede mål med lønstigningerne er at fastholde reallønnen Peter Grods Hansen, formand for DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg. DM-forslag: Orlovsordning til erfarne medarbejdere Beskæftigelsesfremme har uafhængigt af OK-forberedelserne stor fokus. Ved nytår mister 3000 akademikere retten til dagpenge. Det har fået DM til at foreslå en ordning, hvor erfarne medarbejdere kan tage orlov for at efteruddanne sig. Arbejdsgiveren skal så forpligte sig til at ansætte en vikar i perioden, og det vil åbne op for muligheder for ledige akademikere, siger Peter Grods Hansen. For at øge trygheden vil DM gerne have fokus på forbedrede vilkår ved afskedigelse og selvvalgt fratrædelse samt forbedrede vilkår for medarbejdere med et tillidshverv. Positivt med fokus på psykisk arbejdsmiljø Det sidste tema er arbejdsmiljø. Her er det positivt, at regeringen netop er kommet med et forslag, der sidestiller det psykiske arbejdsmiljø med det fysiske. Men det skal ikke fjerne fokus fra problemets kerne. Vi vil naturligvis stadig have fokus på området, for vi mener selvsagt, at problemet langt fra er løst, selvom det er positivt, at regeringen erkender, at det psykiske arbejdsmiljø skal have mere fokus. Rent faktisk vil det være oplagt, at dette område skal have mere opmærksomhed nu, hvor det psykiske område skal kigges efter i sømmene. Det vil alt andet lige kræve flere midler, siger Peter Grods Hansen. Læs mere på dm.dk/ok13 Udover lønnen valgte DM tidligt i OK 13-forløbet tre øvrige temaer, som er tryghed, beskæftigelsesfremme og arbejdsmiljø, og de er alle centrale i AC s oplæg.

12 Brevkasse DM - Fagligt Nyt september Spørgsmål Kære DM Jeg har på min arbejdsplads taget initiativet sammen med nogle kollegaer til at starte en DM-klub. Vi har nu indkaldt til stiftende generalforsamling om tre uger og som forberedelse til dette har vi udsendt det forslag, der ligger på DM s hjemmeside til klubvedtægt. Mit spørgsmål er, om vi kan fravige denne standartvedtægt på enkelte punkter? Svar Kære initiativtager Super godt med en klub. Det forslag, der ligger til vedtægt for en DM-klub, kan fraviges på de punkter, hvor det er nødvendigt. Men der skal være en god begrundelse for at fravige vores forslag til vedtægt. Det forslag, som vi har lagt frem, er summen af vores erfaringer med at have et sæt vedtægter, der fungerer for en DM-klub. Det skal ikke været noget større juridisk skoleridt, og de skal dække de fleste situationer, der er i en klub. Fravigelser skal derfor have en konkret begrundelse i netop jeres forhold. Det kan fx være, hvis der er mange, der er udstationeret på jeres arbejdsplads, så kan det være nødvendigt og praktisk, at der kan stemmes ved fuldmagt. Men hvis I er en almindelig samlet arbejdsplads skal standardvedtægtens bestemmelse om, at der ikke kan stemmes med fuldmagt holdes, da vi har erfaring for at netop fuldmagter klan skabe splid i klubberne. Et andet eksempel kunne være tidspunktet for afholdelse af ordinær generalforsamling, der i standardvedtægten er bestemt til at være andet halvår. Her kunne det være, at netop jeres arbejdsplads har en arbejdsrytme, der gør at det er mest praktisk at afholde generalforsamling i første halvår. Jeg vil foreslå, at du spørger mere konkret i DM s sekretariatet, om det er muligt at fravige standardvedtægten, før du foreslå noget til den stiftende generalforsamling, så du har en pejling på, om det kan lade sig gøre. Når I har afholdt stiftende generalforsamling, skal I meddele DM det i form af et referat og med et eksemplar af jeres vedtægt, som DM så godkender. Spørgsmål Jeg er tillidsrepræsentant på en statslig arbejdsplads, hvor vi i klubbestyrelsen er blevet i tvivl om, hvordan reglerne for frihed på barns første og anden sygedag helt præcist skal forstås. Skal første og anden sygedag fx holdes i sammenhæng, eller kan man bruge den første på den første dag, barnet er sygt og den anden på fx den fjerde sygedag? Og hvis begge forældre har ret til frihed på barns første og anden sygedag, kan de så holde to dage hver? Svar Nej, første og anden sygedag skal forstås helt bogstaveligt: Barnets første sygedag er som udgangspunkt den kalenderdag, hvor barnet bliver sygt. Hvis det sker sent på døgnet, og det derfor ikke er muligt at finde anden pasningsmulighed, vil barnets første sygedag dog være den efterfølgende kalenderdag. Hvis barnet bliver sygt på en fridag, så har man ikke mulighed for at holde barnets første sygedag på den efterfølgende arbejdsdag, men må holde barnets anden sygedag, såfremt det ikke har været muligt at finde anden pasningsmulighed, da betingelsen for i det hele taget at holde fri er, at der er et akut pasningsbehov, som nødvendiggør fraværet. Barnets anden sygedag skal afholdes i forlængelse af barnets første sygedag efter de samme kriterier, som gælder for afholdelse af den første sygedag, man kan altså ikke gemme en dag til senere i sygdomsforløbet. Første og anden sygedag kan dog afholdes uafhængigt af hinanden, det vil sige, at man kan holde fri på barnets anden sygedag, selv om man ikke holdt fri på den første sygedag. Hvis begge forældre har mulighed for at få fri på barns første og anden sygedag, kan dagene således deles imellem dem, således at den ene holder første sygedag og den anden holder anden sygedag. Men de kan ikke holde to dage hver, eller holde dem samtidigt. Er du privatansat, gælder andre regler. Som privatansat skal der ligge en konkret aftale om rettigheden til barns sygedage. Det kan eventuelt være i din kontrakt, af en personalehåndbog eller andet, som din kontrakt henviser til. Hvis det ikke fremgår noget sted, har du altså ikke rettigheden som privatansat til at holde barn syg. Konsulent Ingrid Torbensen, it@dm.dk Så god fornøjelse med jeres klub og husk, at DM kan støtte jeres klub økonomisk og med oplæg til jeres arrangementer. Konsulent Frederik Ravn, fr@dm.dk

13 Nye TR er DM - Fagligt Nyt september Bente Storgaard Sørensen, TRS, Miljøstyrelsen Marlene Pejtersen, TRS, Forsvarets Regnskabstjeneste Johanne Hagelskjær Lund, TRS, Aarhus Universitet Silja Premer Attrup, AMR, Kalundborg Kommune Christina Fich Jensen, TR, Kulturstyrelsen Nana Brings Jacobsen, TR, Kulturstyrelsen Christina Fich Jensen, TR, Kulturstyrelsen Nana Brings Jacobsen, TR, Kulturstyrelsen Torben Malm, TR, Kulturstyrelsen Marie Nørlem Dam, TR, Kulturstyrelsen Inge Andrea Koldbæk Bjørnshave, TR, Pædagoguddannelsen Slagelse, UC Sjælland Søren Berthelsen Holm, TRS, Pædagoguddannelsen Slagelse, UC Sjælland Kamma Marie Poulsen-Hansen, AMR, Sydvestjyske Museer Mads Faurschou Knudsen, TR, AU, Institut for Geoscience Keld Rømer Rasmussen, TRS, AU, Institut for Geoscience Heidi Holmgaard Jensen, AMR, Arp Hansen Hotel Group Ida-Marie Vorre, TR, Odense Bys Museer Kristine Stub Precht, TRS, Odense Bys Museer Tomas S. W. Ilsøe-Mikkelsen, SU, Forsvarets Personeltjeneste Randi Aggerholm Baasch, SU-suppleant, Forsvarets Personeltjeneste Louise Henriette Bjerregaard, TRS, Akademikernes Centralorganisation Marianne Warburg, TRS, Social- og Sundhedsskolen Jylland Henrik Dalgaard, AMR, Aarhus Universitet, Kommunikation Lise Flor Koch, AMR, Diakonissestiftelsen Sidsel Bie Meier, TR, Natur & Erhvervsstyrelsen Louise Illum Sørensen, TRS, Natur & Erhvervsstyrelsen Peter Østergaard Sørensen, TR, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Susanne Brink, TR, Boligselskabet ABB Stefanie I. Bondy Jørgensen, TRS, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Anne Mette Holm Smith, TRS, IT Universitetet København Anders Bjørn Hansen, TR, Udenrigsministeriet Mathilde Garde, TRS, Københavns Kommune, Jobcenter Baldersgade Astra Ostrowski, TR, Transportministeriet Kate Kanstrup Nielsen, TRS, Erhvervsakademiet Lillebælt Eva Charlotte Stehouwer, TRS, AAU Bibliotek Thomas E Vibjerg Hansen, TR, AAU Bibliotek Marianne Kofod Mogensen, TRS, Region Hovedstaden HR og Uddannelse Mikkel Haugstrup Thomsen, TRS, Vikingeskibsmuseet i Roskilde Louise Kæmpe Henriksen, TR, Vikingeskibsmuseet i Roskilde Lars Bojen Nielsen, TR, Erhvervsakademiet Lillebælt Jørgen Boll Petersen, TR, Region Hovedstaden HR og Uddannelse Camilla Nørholm Vasehus, TRS, Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter Signe Møller Johansen, TR, KU Administrationen Randi Charlotte Nielsen, TRS, KU Administrationen Heiko Buch-Illing, AMR, NTS-Center Ida Hagemann, AMR, Greve Kommune fortsætter på næste side TR = Tillidsrepræsentant TRS = Tillidsrepræsentantsuppleant SU = Medlem af samarbejdsudvalg AMR = Arbejdsmiljørepræsentant FTR = Fællestillidsrepræsentant

14 Nye TR er DM - Fagligt Nyt september fortsat Nicolai Munksby, AMR, Professionshøjskolen Metropol - Institut for skole og læring Line Juul Larsen, AMR, Frederiksberg Kommune Mia Toftdal, AMR, Københavns Museum Rikke Hjortkjær, TRS, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Liv Egholm Feldt, TR, CBS DPB Connie Møller, TR, Skatteministeriet Koncerncenter Gitte Friis Therkildsen, TR, Aalborg Kommune Jeppe Michael Egendal, TRS, UC Metropol NCE Aarhus Lea Schøler Christensen, Kontaktperson, Aktieselskabet Kristeligt Dagblad Karsten Fledelius, AMR, KU Medier Erkendelse og Formidling Claus Mathiasen, TR, Teknologisk Institut Aarhus Susie Majbritt Simonsen, TRS, SIMAC Svendborg International Anne Skjelborg Jensen, TRS, Center for Offentlig Kompetence René Skree Jensen, TRS, Ringsted Kommune Gitte Lønstrup Del Santo, Kontaktperson, Kulturstyrelsen Søren Tuxen Faber, TR, Folkekirkens Nødhjælp Peter Ole Lindum, AMR, Idrætshøjskolen Charlotte Scheel, TRS, Halsnæs Kommune Mette Vestergaard, TR, Halsnæs Kommune Anne Vedsted Hansen, TR, AU Administration Kit Stoltzenbach Palmkvist, TRS, Guldborgsund Kommune Dorte Klingelhöfer, AMR, Goethe-Institut Kopenhagen Torsten Ødum Berg, AMR, Fødevarestyrelsen Andreas Jarløv Busch, TRS, Helsingør Kommune, øvrige forvaltninger Eva Bunimowicz, Kontaktperson, Copenhagen Metro Team I/S Kisser Thorsøe, TR, ASIAQ Martin Reiner Nauta, TRS, ASIAQ Mikkel Jessing, AMR, H. Lundbeck A/S Anne Bisgaard Pors, TR, AAU Ledelse og Administration Julie Skibsted Larsen, TRS, AAU Kultur og Globale Studier Jørgen Leisner, LSU, KU Veterinær Sygdomsbiologi Mette Mørch Vinther, AMR, Rejsekort A/S Britta Linnee Pedersen, TR, Lærernes A-kasse Mia Tiedtke, SU, Perorsaanermik Ilinniarfik Mia Tiedtke, AMR, Perorsaanermik Ilinniarfik Christina Juul Jensen, SU, KU Samfundsvidenskab Fakultet Niels Holland, TR, Søværnets Officersskole Niels Kristian Højtved, TRS, Søværnets Officersskole Lisbeth Nielsen, TRS, Perorsaanermik Ilinniarfik Birgit Lavendal Bondesen, Medarbejderrepræsentant, BDO TR = Tillidsrepræsentant TRS = Tillidsrepræsentantsuppleant SU = Medlem af samarbejdsudvalg AMR = Arbejdsmiljørepræsentant FTR = Fællestillidsrepræsentant

15 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt september For nyvalgte TR er - grunduddannelse DM s grunduddannelse for nye tillidsvalgte består af tre elementer: En introduktionsdag, som er et valgfrit tilbud, hvor du bliver introduceret til DM og tillidshvervet samt grundkurser, hvor du får en grundig indføring i tillidsrepræsentantens opgaver og udfordringer. Introdag for nye tillidsvalgte Indhold: Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig - og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? Tid og sted: 19. september 2012 i DM på Frederiksberg kl nemføres om aftenen eller om dagen afhængig af, hvad der passer dig bedst. Hvis undervisningen kan tilrettelægges for flere ad gangen, er det en fordel. Derefter er der et valgfrit fællesmodul à tre timers varighed, og anden del af uddannelsen er et tredages internatkursus Grundkursus 2. Du skal deltage i første del af uddannelsen (modul 1-3), før du kan deltage på TR-uddannelsens Grundkursus 2. Grundkursus 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser Indhold: Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber. 1. MODUL Dine opgaver som tillidsvalgt DM s hjælp til dig som tillidsvalgt Overblik over overenskomst og individuel kontrakt Arbejdsmiljø og efteruddannelse 2. MODUL Rettigheder i funktionær-, ferie- og ligestillingslovene Analyse af en god og en dårlig overenskomst Idéer og inspiration til at få en aftale i stand Tid og sted: 23. oktober 2012 kl oktober 2012 kl i Middelfart. Grundkursus 1 - for nye TR er på private arbejdspladser Vi har tilrettelagt en ny og mere fleksibel uddannelse for DM s repræsentanter på private arbejdspladser. Uddannelsen består af i alt tre dele. Første del indeholder tre moduler à tre timers varighed. Du tilmelder dig på modulerne hos konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk Modulerne kan gen- 3. MODUL Indsamling af lønoplysninger på arbejdspladsen Idéer til mødeemner i en personaleforening eller akademikerklub Holdningsmæssige dilemmaer. Lønforskelle, sygdomspolitik, overarbejde Tid og sted: Efter behov. Tilmelding på modulerne aftales direkte med konsulent Klaus Liebing kl@dm.dk fortsætter på næste side

16 Kurser for tillidsvalgte i DM DM - Fagligt Nyt september fortsat Grundkursus 2 - for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Indhold: Overblik over forskellige personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsen mål og muligheder på den anden Det lokale økonomiske råderum Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø fx lokal udmøntning af Overenskomstbestemmelserne om stresspolitik kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress dilemmaer og redskaber. Tid og sted: 6. november 2012 kl november 2012 kl i Sorø. Overbygning - Forhandlingstræning - for erfarne TR er Overbygningskurserne henvender sig til tillidsvalgte, der har gennemgået DM s grunduddannelse for tillidsvalgte. Dog har tillidsrepræsentanter og suppleanter på private og offentlige arbejdspladser samt klubformænd og kontaktpersoner på det private område fortrinsret. Indhold: Forhandlingsfasernes betydning Få et godt værktøj til at lægge strategien for forhandlingen Lær at forstå psykologien i forhandlinger Forhandlingstræning med feedback Udveksling af erfaringer mellem deltagerne. Underviser: Jette Skeem, cand.negot. og selvstændig konsulent. Rådgiver, underviser og foredragsholder i forhandling og kommunikation. Tid og sted: 25. september kl september kl i Sorø. På dm.dk/trkurser finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. Tilmelding: Du tilmelder dig via DM s hjemmeside: dm.dk/dmkalender Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om: lb@dm.dk DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: dm.dk/fagligtnyt Redaktion: Kristina Laksafoss Søgaard (ansv.hav.) og Troels Mørk (redaktør), tm@dm.dk. Kontakt redaktionen på dmfagligtnyt@dm.dk Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon dm@dm.dk - ISSN