Produktionsskolernes indsatser i forhold til de nydanske elever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsskolernes indsatser i forhold til de nydanske elever"

Transkript

1 Produktionsskolernes indsatser i forhold til de nydanske elever et inspirationskatalog - januar 2012

2 Forord: Produktionsskoleforeningen fik i januar 2011 midler fra Dansk folkeoplysnings Samråds tips- og lottomidler til et projekt, der skulle undersøge, hvordan produktionsskolerne kan udvikle deres tilbud til unge nydanskere indenfor skolernes målgruppe. Projektet: Hvordan får vi flere unge nydanskere på produktionsskolerne? er blevet afviklet fra første kvartal 2011 til første kvartal 2012 og har haft 3 overordnede målsætninger: At afdække, hvor stor en del skolernes deltagere, de unge nydanskere udgør. At identificere skoler, der har et særligt fokus eller gør noget særligt for at tiltrække unge nydanskere eller for at motivere dem til at gå videre. At formidle erfaringer og gode råd, dels i et katalog over best practice og dels ved et inspirationsseminar til skoler, der ønsker at udvikle målrettede tilbud til denne gruppe af unge. Produktionsskoleforeningen mener, at det er en del af skolernes opgave, at være med til at sætte unge i stand til at begå sig i den tid, de lever i herunder til at skabe sig en plads i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Unge nydanskere må på den ene side forstås som en uadskillelig del af den danske ungegruppe som sådan, og på den anden side som en gruppe med en række særlige problemstillinger, og dermed med en særlig udfordring til produktionsskolerne. Foreningen er glad for at projektet har gjort det muligt at sætte fokus på netop denne udfordring. Nærværende katalog giver et bud på, hvordan nogle af de skoler, der i særlig grad har taget udfordringen op, arbejder med gruppen af unge nydanskere. Kataloget er udarbejdet af Hans Lassen, Konsulentfirmaet Sisyfos, der trådte ind i projektet i en afgørende fase og ligeledes har stået for at planlægge og gennemføre et landsdækkende inspirationsseminar i januar Foreningen takker de skoler, der på forskellig vis har bidraget til projektet, ikke mindst de skoler, der har stillet op til interviews og til gennemførelse af workshops på inspirationsseminaret. Januar 2012 Axel Hoppe Sekretariatsleder Produktionsskoleforeningen

3 Indholdsfortegnelse: 1. Resume 4 2. Kataloget og projektet 5 Inspirationskataloget 6 3. Oversigt over produktionsskolernes indsatser 7 Store variationer 7 En fælles optik 7 Integrationspolitik 8 Konkret målsætning for andelen af nydanske elever 8 Særlige undervisningsforløb 9 Nye linjer 10 Den undervisningsmæssige praksis 10 Kompetenceudvikling af medarbejderne 11 Forældre- og familiesamarbejde 11 Rollemodeller og mentorer 12 Medarbejderrekruttering 12 PR Gode råd fra produktionsskolerne 13 Relationerne til eleverne 13 Værkstederne 14 Forældre- og familiesamarbejdet 14 Det interkulturelle område 14 Medarbejderne 15 Eksterne samarbejdspartnere 15 Andet Bilag 17 Bilag 1 Fastholdelseskaravanens indsatsområder 17 Bilag 2 Kontaktinfo 21 3

4 P ro d u k t i o n s s ko l e rn e s i n d s at s e r i fo rh o l d t i l d e n y da n s ke e l e v e r 1. Resumé Produktionsskolernes konkrete indsatser i forhold til nydanske elever er præget af, at det tilsyneladende kun er et mindretal af skolerne, der over en længere årrække har arbejdet systematisk med området. Og blandt de skoler, der har gjort det, er der store variationer, f.eks. med hensyn til hvor mange elever, skolerne ønsker at rekruttere med en nydanskerbaggrund. Alligevel er der på skolerne en fælles måde at tænke indsatserne på. For det første betoner de, at den enkelte nydanske elev skal ses som et unikt individ, samtidig med at de er opmærksomme på vigtigheden af indsigt i og forståelse for de minoritetskulturer, som de nydanske elever kommer fra. For det andet isolerer skolerne ikke indsatserne til kun at have med nydanske elever at gøre, men de bliver set som indsatser, der også kan forbedre arbejdet med elever med en etnisk dansk baggrund. Udfordringen med de nydanske elever har inspireret nogle produktionsskoler til at udvikle nye undervisningstilbud. Det er sket på to måder. Enten i form af særlige undervisningsforløb, hvor det har handlet om at gøre nydanske elever i stand til at gennemføre en uddannelse. Eller ved at etablere helt nye linjer, der aktivitetsmæssigt og/eller værdimæssigt i særlig grad appellerer til målgruppen. En følgevirkning af disse nye undervisningstilbud har været, at skolernes samarbejde med eksterne aktører (kommune, virksomheder, sprogcentre m.v.) er blevet forstærket. Ovennævnte udfordring har også været anledningen til konkrete indsatser, der haft til formål at kvalitetsudvikle skolernes undervisningsmæssige praksis på en række områder, f.eks. værkstedsledelse, værkstedssprog og den almene undervisning. Ligesom det har givet anledning til, at forældre- og familiesamarbejdet er blevet styrket, og at anvendelsen af rollemodeller og mentorer er blevet øget. Et stort indsatsområde har endvidere været at opkvalificere medarbejdernes interkulturelle kompetencer, således at deres kendskab til og forståelse for den kulturelle og religiøse baggrund, som de nydanske elever kommer fra, er blevet øget. Der er to områder, hvor indsatserne kun svagt er slået igennem. Det ene område er medarbejderrekruttering, hvor medarbejderne med en nydanskerbaggrund på skolerne stadigvæk er underrepræsenteret. Det andet område er PR-arbejdet, hvor det handler om at gøre produktionsskolerne synlige med positive budskaber i miljøer med mange nydanskere. Samlet set har de konkrete indsatser i forhold til de nydanske elever medført en kvalitetsudvikling af produktionsskolerne, som ikke kun har vist sig brugbar overfor de nydanske elever, men også overfor elever med en etnisk dansk baggrund. 4

5 2. Kataloget og projektet Dette katalog er et af resultaterne af Projektet: Hvordan får vi flere nydanskere på produktionsskolerne? I det følgende gøres kort rede for projektet i sin helhed og for katalogets udformning. Afdækning af andelen af nydanskere på skolerne: Projektet indledtes med en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der skulle afdække i hvor høj grad produktionsskolerne har fokus på unge nydanskere. Der blev spurgt til, hvor stor en andel af skolernes deltagere, der er unge af anden etnisk herkomst? Hvorvidt skolerne gør noget særligt for at tiltrække netop denne gruppe unge? Og hvorvidt skolerne gør noget særligt for at fastholde dem? Spørgeskemaet blev udsendt og besvaret i første kvartal Af de daværende 78 skoler deltog 45 skoler i denne indledende spørgeskemaundersøgelse. De deltagende skoler fordelte sig jævnt over hele landet, dog var der markant højere deltagelse i Hovedstadsregionen med 10 skoler ud af 13 mulige, og mindst deltagelse i Nordjylland med 3 deltagende skoler ud af 11 mulige. De allerfleste af de deltagende skoler udfyldte spørgeskemaet, mens nogle få blot svarede pr mail, at undersøgelsen ikke var relevant for dem. Halvdelen (22) af de 45 skoler, svarede, at spørgeskemaet ikke var relevant for dem. Halvdelen af disse igen svarede, at problematikken ikke var relevant, fordi der var få nydanske unge på skolen og måske i kommunen i det hele taget. For nogle skolers vedkommende var begrundelsen desuden, at de nydanske unge, der er i kommunen, er forholdsvis velintegrerede. For en del af disse skolers vedkommende (9) var andelen af nydanskere under 5 %. Men for et par skolerne gjaldt det, at andelen af nydanske unge var mellem 16 og 18 %. De 22 skoler fordelte sig over hele landet. Identifikation af skoler, der gør noget særligt for unge nydanskere: Besvarelserne af spørgeskemaets kvalitative spørgsmål identificerede 10 af de resterende 23 skoler, der målrettet over en længere årrække har fokuseret på indsatser i forhold til nydanske elever. I det følgende afsnit gøres der nærmere rede for deres erfaringer. Andelen af unge med nydansk baggrund svinger meget fra skole til skole. Et fælles træk er dog, at de 10 skoler ligger i eller i forholdsvis kort afstand til København, Århus eller Odense. Der er tale om følgende skoler: Århus Produktionsskole Gøglerproduktionsskolen Skanderborg-Hørning Produktionsskole Faaborg-Midtfyn Produktionsskole Elsesminde Odense Produktions-Højskole Slagelse Produktionsskole Produktionshøjskolen i Brøndby Hvidovre Produktionsskole Glostrup Produktionshøjskole Den Økologiske Produktionsskole Disse skoler har oparbejdet erfaringer, der med fordel kan stilles til rådighed for andre produktionsskoler, der ønsker at arbejde mere målrettet med denne gruppe af unge. Skolerne blev interviewet telefonisk i august 2011, hvor de fik lejlighed til at udfolde deres ideer og strategier mht. nydanske unge på skolen. Derudover blev skolerne igen kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af kataloget og tilrettelæggelsen af inspirationsseminaret. Skolerne indsendte også en del skriftligt materiale til brug for undersøgelsen. Endelig har 5 af skolerne indvilget i at stille deres viden og erfaringer til rådighed for en workshop på projektets afsluttende inspirationsseminar. 5

6 P ro d u k t i o n s s ko l e rn e s i n d s at s e r i fo rh o l d t i l d e n y da n s ke e l e v e r I n s p i rat i o n s k ata lo g Nærværende katalog eller beskrivelse af gode eksempler på et målrettet arbejde med unge nydanskere er samlet og redigeret af Hans Lassen1. Det bygger først og fremmest på ovennævnte 10 skolers erfaringer og gode råd. Derudover er der blevet trukket på informationer fra Fastholdelseskaravanen2, der har arbejdet med at iværksætte udviklingsprojekter på i alt 10 produktionsskoler indenfor de senere år. Dette gælder: Produktionshøjskolen i Brøndby, Hvidovre Produktionsskole, Århus produktionsskole, Skanderborg-Hørning Produktionsskole, Elsesminde Produktionshøjskole, Den økologiske Produktionsskole i København, Slagelse Produktionsskole, Lolland Produktionsskole, Esbjerg Produktionsskole og Aalborg Produktionsskole. Det viser sig således et stort overlap mellem de skoler, vi har identificeret som gørende noget særligt, og skoler, der har gjort brug af Fastholdelseskaravanens projekter. Århus Produktionsskole, Den økologiske Produktionsskole i København, Hvidovre Produktionsskole og Elsesminde Produktionshøjskole arbejder desuden sammen med Videnscenter for Etnisk Erhvervsfremme og Fastholdelseskaravanen om at klæde skolernes lærere og vejledere på til at styrke unge nydanskeres iværksætterfærdigheder.3 Afsnit 3 i kataloget beskriver de indsatser, der har fundet og finder sted på skolerne, med det formål at rekruttere flere nydanske elever og øge den andel af dem, der bliver udsluset til uddannelse og job. Afsnittet beskriver også de centrale overvejelser, der har ligget til grund for skolernes indsatser. Det er ikke nogen erfaringsopsamling eller evaluering, men alene en oversigt, hvis formål er at bidrage til at skabe overblik over indsatserne og deres bevæggrunde. Afsnit 4 i kataloget samler en række gode råd fra de 10 skoler. Det er råd, der repræsenterer skolernes erfaringer med konkrete indsatser, og som de gerne vil give videre til andre skoler. Udover disse 4 afsnit indeholder kataloget 2 bilag. I bilag 1 kan man finde en oversigt over Fastholdelseskaravanens indsatser på produktionsskoleområdet. I bilag 2 er diverse kontaktinfo samlet. For yderligere information om produktionsskolernes konkrete indsatser er man meget velkommen til at kontakte såvel de enkelte skoler som Produktionsskoleforeningen, Hans Lassen, Konsulentfirmaet Sisyfos, Fastholdelseskaravanen og Etnisk Erhvervsfremme. Kataloget vil være tilgængeligt på Produktionsskoleforeningens hjemmeside. Mustafa og Kristofer arbejder på grafisk værksted 1. Hans Lassen, konsulentfirmaet Sisyfos, 2. Fastholdelseskaravanen, er et stort EU - støttet samarbejdsprojekt mellem Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, som efter den nye regerings tiltrædelse er overgået til Ministeriet for Børn og Undervisning. Siden 2008 har Fastholdelseskaravanen samarbejdet med en række produktionsskoler med det formål at styrke skolernes indsats i forhold til frafaldstruede unge, herunder med særligt fokus på nydanske elever. 3. Etnisk erhvervsfremme, er et center, hvor nydanske iværksættere og virksomhedsejere kan få gratis vejledning til opstart og drift af virksomhed, og som også arbejder med at fremme etnisk iværksætteri på produktionsskolerne. 6

7 3. Oversigt over produktionsskolernes indsats Sto r e va r i at i o n e r I dag er det tilsyneladende kun et mindretal af landets produktionsskoler, der over en årrække konkret har arbejdet med systematiske indsatser i forhold til nydanske elever. Og hvis man kigger nærmere på dette mindretal, er der store variationer i indsatserne, både med hensyn til deres omfang og indhold. De spænder lige fra Århus Produktionsskole, hvor ca. 40 % af eleverne har en nydanskerbaggrund, til Faaborg-Midtfyn Produktionsskole, hvor andelen er på ca. 7 %. Produktionsskolernes indsats i forhold til de nydanske elever kan fremtræde som spredt. Den er drevet fremad af beslutninger, der er blevet taget separat på de enkelte skoler. De kan være påvirket af tilfældigheder, f.eks. medarbejdernes baggrund, holdning og engagement i problemstillingen. Ligesom de kan være påvirket af, om skolen fysisk er placeret i områder, hvor der bor mange nydanskere. Fastholdelseskaravanen har dog med udviklingsprojekter på 10 produktionsskoler siden 2008 været med til at skabe et fælles fokus på en række indsatsområder på tværs af skolerne, og dermed er der blevet overført viden og erfaring fra den ene til den anden skole.. Udviklingsprojekterne falder indenfor 18 forskellige emneområder, jf. oversigten i bilag 1, hvor indsatserne indenfor de forskellige områder er beskrevet. E n fæ l l e s o p t i k Selvom der således er variationer i produktionsskolernes konkrete indsatser, har de alligevel en fælles måde at tænke indsatserne på, som viser sig først og fremmest på følgende to måder. For det første ser produktionsskolerne den enkelte nydanske elev først og fremmest som et unikt individ og enkeltstående menneske. Skolerne er således meget bevidste om at undgå en stigmatisering, hvor alle nydanske elever stereotypt bliver set som tilhørende den samme gruppe. Samtidig er skolerne også meget opmærksomme på at få viden om og forståelse for de minoritetskulturer, som de nydanske elever kommer fra. Det er en målsætning for skolerne at kunne mestre denne balance. Dernæst, isolerer skolerne ikke de konkrete indsatser til kun at have en relevans for de nydanske elever. De ser dem også som indsatser, som de generelt set kan profitere af som helhed. Mange skoler har erfaret, at en indsats, hvor den konkrete anledning måske har været udfordringerne med at rekruttere og udsluse nydanske elever, har tilført skolerne en know how, som også har vist sig brugbar overfor andre elevgrupper. Konkrete indsatser i forhold til nydanske elever har således medført et generelt kompetenceløft af skolerne. Der er sket en kvalitetsudvikling, som alle elever og skolerne som helhed har fået gavn af. Der er således ikke vandtætte skodder mellem den know how, der bliver udviklet i de konkrete indsatser overfor nydanske elever på den ene side og elever med en dansk baggrund på den anden. Det fremgår også meget tydeligt af de gode råd, som 10 produktionsskoler har formuleret i afsnit 3. Mange af dem er ikke etnisk specifikke., men brugbare mere bredt, også i forhold til elever med en etnisk dansk baggrund. Denne ens måde at tænke indsatserne på betyder ikke, at skolernes operative greb omkring opgaven er ens. Tværtimod er der store forskelle f.eks. med hensyn til om skolerne skal have forløb, hvor der kun er nydanskere, og om hvor mange nydanske elever skolerne ønsker at rekruttere. 7

8 P ro d u k t i o n s s ko l e rn e s i n d s at s e r i fo rh o l d t i l d e n y da n s ke e l e v e r I n t e g rat i o n s p o l i t i k Nogle skoler men langt fra alle har formuleret en samlet integrationspolitik, der tager stilling til en række konkrete problemstillinger, der knytter sig til nydanske elever. Produktionshøjskolen i Brøndby har gjort det i papiret Integrationspolitik, som er en guideline for politik og praksis indenfor følgende 9 områder: skolens forpligtelser, forskelsbehandling og racisme, indslusning af elever med anden etnisk baggrund, undervisning af elever med anden etnisk baggrund, forældresamarbejdet, højtider og symboler, mad- og måltidspolitik, fælles aktiviteter og personalepolitik. Århus Produktionsskole har gjort det i papiret Fra barrierer til ressourcer. Vellykket integration på Århus Produktionsskole fra efteråret Dette papir begrunder også, hvorfor skolen opfatter sig som en multikulturel skole med en mangfoldighedskultur. Det bliver brugt til at introducere nye medarbejdere på skolen, og en drøftelse af det indgår ligeledes på et internt introkursus for nye medarbejdere. Hvidovre Produktionsskole har valgt at droppe integrationsbegrebet til fordel for et inklusionsbegreb på samme måde som København, Ishøj og Næstved Kommuner har gjort det. Skolens pointe er, at produktionsskolerne skal være inkluderende over for alle minoritetsmiljøer, også dem der ikke er etnisk defineret, jf. papiret En inklusionspolitik for Hvidovre Produktionsskole, som bestyrelsen vedtog i Ko n k r e t m å ls æ t n i n g fo r a n d e l e n a f n y d a n s k e e l e v e r Skal skolerne havde en konkret målsætning for andelen af nydanske elever? Det er et ofte rejst spørgsmål, som følgende skoler har besvaret på forskellig vis: Produktionshøjskolen i Brøndby har lagt sig fast på den målsætning, at de ønsker en andel af elever med en nydanskerbaggrund, der svarer til befolkningens sammensætning i kommunen. Det er den ikke i dag, hvilket skolen forklarer med, at deres værksteder i overvejende grad er kreative, som ikke i tilstrækkelig grad appellerer til målgruppen. Elsesminde Odense Produktions-Højskole har sagt, at de nydanske elevers andel på skolen skal svare til nydanske unges andel af alle unge i kommunen. Det er den faktisk allerede på i dag, hvorfor skolen ikke gør noget særligt for at tiltrække flere nydanske elever. Slagelse Produktionsskole har en tommelfingerregel om maksimum 2 nydanske elever på de forskellige linjer for at undgå klikedannelser. Glostrup Produktionshøjskole har på et intensivt vejledning/afklaringsforløb besluttet, at der maksimum må deltage 50 % med en nydanskerbaggrund. Skanderborg-Hørning Produktionsskole vil gerne have, at % af eleverne har en nydanskerbaggrund for på den måde at skabe et godt udgangspunkt for en god integration. Århus Produktionsskole har en smertegrænse på 50 % nydanske elever, som de helst ikke vil over. Det dækker dog over en meget stor spredning mellem værkstederne. På de kreative værksteder (teater, foto m.v.) er der stort set ikke nydanskere, hvorimod der kan være helt op til 70 % på håndværkerværkstederne. Gøglerproduktionsskolen har vedtaget, at de nydanske elever højest må udgøre 15 % af alle elever på skolen. Det er dog med noget elastik, således at man på enkelte linjer godt kan gå lidt længere op, men samlet set ønsker skolen ikke at gå længere op end de 15 %. speed dating på årets hyttetur Tema: hvad er go stil på ÅPS? 8

9 S æ r l i g e u n d e rv i s n i n g s fo r lø b Nogle produktionsskoler har udviklet, designet og gennemført særlige undervisningsforløb, hvor målsætningen har været at appellere til de nydanske elever som målgruppe. Ophold på en produktionsskole bliver kombineret med ophold på andre uddannelsesinstitutioner og praktikophold. Formålet er at gøre de nydanske elever i stand til at gennemføre en uddannelse ved at afhjælpe eller helt kompensere for mangler, de er i besiddelse af. Disse mangler er ofte basalt set et spørgsmål om manglende faglige færdigheder indenfor de grundlæggende skolefag: dansk, regning og matematik. Opkvalificering på disse felter bliver kombineret med undervisning på produktionsskolernes normale værksteder, ophold på uddannelsesinstitutioner og praktikophold på virksomheder og institutioner. Et eksempel er projektet Klar-Parat-Start (KPS), som Århus Produktionsskole har kørt i 15 år, og som stadigvæk er skolens hovedindsats i forhold til de nydanske elever. Projektet henvender sig kun til nydanske unge, der endnu ikke har taget folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Forløbet består af 22 uger, hvor de nydanske elever har 8 timers undervisning i dansk, matematik og samfundsfag om ugen. Denne undervisning bliver kombineret med, at eleverne resten af tiden bliver undervist på et af skolens værksteder på lige fod med skolens andre elever. Formålet er målrettet at forbedre den unge nydanske elevs muligheder for at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, et forløb på VUC og sprogcentret eller at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Et andet eksempel, der blev etableret i 2010, er projektet Modtageklassen (MK), også fra Århus Produktionsskole, og hvor deltagerne ligeledes kun er nydanskere. Målgruppen er unge mellem 16 og 18 år, som ikke umiddelbart er interesseret i eller har evner for en boglig uddannelse, og som er kommet til Danmark indenfor de seneste år. Projektet løber over 3 år. Det første år skoleforløbet er opbygget som en normal modtageklasse med 1200 timers undervisning i dansk som andet sprog, matematik, engelsk og samfundsfag. Det kombineres med, at eleverne er i praktik på et af produktionsskolens værksteder, normalt 4 timer om ugen. Det andet år er et normalt produktionsskoleophold, hvor eleverne bliver tilbudt deltagelse på et af følgende værksteder: spisehuset, tekstilværkstedet, malerværkstedet, træværkstedet eller metalværkstedet. Det tredje år er afsat til et EGU-forløb. Udover disse to projekter har Århus Produktionsskole også udviklet pro-forløb, som i modsætning til de to forrige projekter har en blandet elevsammensætning. Formålet er målrettet at forberede eleverne til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse indenfor bestemte områder: pro-business, der er målrettet HG-uddannelsen, pro-tek, der retter sig mod uddannelser indenfor bygge- og anlægsområdet, og Café Nicolai, der bl.a. forbereder eleverne på at kunne starte på sosu-uddannelsen. College Århus er et projekt, der har eksisteret i 6 år. Det tilrettelægges individuelt for den enkelte nydanske elev med det målrettede formål at opkvalificere til gennemførelse af en gymnasial uddannelse. Det er et samarbejde mellem Århus Produktionsskole, VUC Århus, Århus Kommune og Frit Oplysningsforbund, og Århus Produktionsskoles bidrag er at levere vejledning af de unge. Et eksempel på et forløb fra en mindre produktionsskole er Express, som Faaborg-Midtfyn Produktionsskole har haft siden Formålet er at forberede unge flygtninge/indvandrere til at kunne gennemføre en uddannelse. Express består af fire faser. Den første fase er dansk som andet sprog (AOF Sprogcenter Svendborg) og et modtageklasseforløb. Herefter kommer den unge i anden fase på et produktionsskoleophold, hvor en fortsættelse af undervisningen i dansk som andet sprog bliver kombineret med undervisning på en af produktionsskolens linjer. Den tredje fase i Express er en fortsættelse af produktionsskoleopholdet samtidig med, at der iværksættes et uddannelsesforløb indenfor PRO Erhverv Fyn (Et samarbejde mellem produktions- og erhvervsskoler), der kombinerer ophold på de to skoleformer med det formål at lette unges indgang til det ordinære uddannelsessystem. Fjerde fase består af et ordinært uddannelsesforløb. 9

10 P ro d u k t i o n s s ko l e rn e s i n d s at s e r i fo rh o l d t i l d e n y da n s ke e l e v e r N y e l i n j e r Andre produktionsskoler har etableret helt nye linjer for at appellere til målgruppen. Den Økologiske Produktionsskole har oprettet en hel ny linje, Kultur-Coach, på Nørrebro i København, hvor der bor og færdes mange unge nydanskere. Formålet er at appellere til målgruppen af marginaliserede unge mænd med en nydanskerbaggrund ud fra et værdimæssigt standpunkt. Kerneværdien i projektet er respekt, fordi dette begreb har en positiv klang blandt de unge, deres familier og lokalsamfund. Målet er, at de unge gradvist bryder med deres marginaliserede rolle og opnår status som positive rollemodeller i lokalsamfundet. I projektet bliver værkstedsundervisning kombineret med praktik i lokale virksomheder og institutioner, hvor de unges interkulturelle ressourcer udnyttes positivt og synliggøres som en ressource. Kultur-Coach-projektet har endvidere den særlige profil, at der helt fra starten har været knyttet en forskningsmæssig aktivitet til projektet, hvor dets erfaringer bliver beskrevet, opsamlet og videreudviklet indenfor en videnskabelig ramme. Et andet eksempel er Gøglerproduktionsskolen, der har oprettet helt nye linjer med det formål aktivitetsmæssigt at appellere til målgruppen, først i form af en danselinje (break og hip-hop) og senest med en rap-linje, der startede i 2011 i et samarbejde med Århus Kommune. På begge linjer er der praktikperioder, hvor eleverne har mulighed for at afprøve den uddannelse eller det job, som de er interesseret i. Ligeledes foregår der i forhold til fremtidig uddannelse og job vejledningsaktiviteter af mere traditionel karakter, ligesom der tilbydes grundlæggende færdighedsorienteret undervisning i matematik, engelsk og dansk. Endelig tilbydes eleverne RKA (Realkompetenceafklaring). Flere produktionsskoler, f.eks. Århus Produktionsskole og Hvidovre Produktionsskole, har sat fokus på iværksætteri, blandt andet fordi det både aktivitets- og værdimæssigt appellerer til nydanskere. Og den 3. januar 2012 starter Den Økologiske Produktionsskole en helt ny linje, som kommer til at hedde innovationsværkstedet, som vel nok bliver den første iværksætterlinje på landets produktionsskoler. D e n u n d e rv i s n i n g s m æ s s i g e p ra ks i s Produktionsskolernes udfordring med de nydanske elever har igangsat en kvalitetsudvikling af deres undervisningsmæssige praksis. For det første har det sat øget fokus på værkstedsledelsen. Det er kommet til at stå mere klart, at en vellykket undervisning i høj grad handler om, at lærerne tager lederskab i undervisningen, hvilket i særlig grad gælder for produktionsskolerne, hvor undervisningen traditionelt har været og er meget værkstedsbaseret. Årsagen til dette fokus skyldes, at nydanske elever generelt set kommer fra stærke autoritetskulturer, hvorfor de også forventer at møde stærke autoriteter, når de bliver undervist. Forskellige udviklingsforløb i værkstedsledelse er således blevet iværksat, f.eks. på Lolland Produktionsskole, Hvidovre Produktionsskole, Elsesminde Odense Produktions- Højskole, Skanderborg-Hørning Produktionsskole, Slagelse Produktionsskole, Den Økologiske Produktionsskole og Århus Produktionsskole. For det andet har der været fokus på værkstedssproget. Der er blevet udviklet helt nyt undervisningsmateriale, hvor det visuelle element står meget stærkt. Århus Produktionsskole har i 2010 med støtte fra det daværende Integrationsministerium udviklet og udgivet 3 bøger indenfor værkstedsprog i træ/byg, metal og køkken, som efterfølgende er blevet brugt af andre produktionsskoler. Udover Århus Produktionsskole har følgende skoler arbejdet med konkrete projekter indenfor dette område: Produktionshøjskolen i Brøndby, Lolland Produktionsskole, Hvidovre Produktionsskole, Elsesminde Odense Produktions-Højskole og Slagelse Produktionsskole. For det tredje har nogle produktionsskoler i deres almene undervisning taget integrationsrelevante temaer op. Skanderborg-Hørning Produktionsskole praktiserede eksempelvis for nogle år tilbage en særlig form for integrationsundervisning. Det startede op som et forløb, hvor der kun deltog nydanske elever, men det skabte positiv interesse fra de danske elever, hvorfor undervisningen blev for alle elever og nu mere bredt omhandler arbejdsmarkedsforhold, demokrati m.v. 10

11 Den kvalitetsudvikling af den undervisningsmæssige praksis, hvor anledningen har været udfordringen med nydanske elever, har ikke kun betydet, at den undervisningsmæssige praksis i forhold til de nydanske elever er blevet styrket. De gevinster, som produktionsskolerne har hentet hjem ved at fokusere på værkstedsledelse, værkstedssprog og den almene undervisning, er gevinster, som er brugbare for alle elever, ikke kun de nydanske. Ko m p e t e n c e u d v i k l i n g a f m e d a r b e j d e r n e Denne kvalitetsudvikling af den undervisningsmæssige praksis har også stillet krav til en kompetenceudvikling af medarbejderne. Udover værkstedsledelse, værkstedssprog og den almene undervisning har der været tale om et kompetenceløft på specielt to områder. For det første er medarbejderne på en del skoler, f.eks. på Skanderborg-Hørning Produktionsskole, blevet undervist i interkulturelle emneområder og været på besøg i de såkaldte ghettoer for at blive klædt på til det daglige møde med nydanske elever, og hvor de i starten af gode grunde var noget usikre overfor, hvad det indebar. For det andet er skolerne og medarbejderne blevet bedre til at forebygge og håndtere konflikter, hvilket f.eks. er en meget markant erfaring på Glostrup Produktionsskole. Nogle nydanske elevers kollektivistiske og gruppeorienterede adfærd har givet anledning til konflikter og spændinger i produktionsskolernes hverdag, der har nødvendiggjort et kompetenceløft hos skolerne på disse områder. en har svært ved at forstå og acceptere en skole, der ikke giver karakterer og producerer eksamensbeviser. Der er mange variationer i den måde, produktionsskolerne praktiserer familiesamarbejdet på, ikke mindst med hensyn til hvor forpligtende, samarbejdet skal være. På Århus Produktionsskole er det f.eks. en forudsætning for, at en nydansk elev bliver optaget på projektet KPS (Klar- Parat-Start), at vejlederen har været på familiebesøg, og at såvel forældrene som eleven har underskrevet en samarbejdskontrakt om forløbet. Udover Århus Produktionsskole har følgende skoler indenfor de senere år iværksat konkrete udviklingsprojekter for at styrke familiesamarbejdet i forhold til de nydanske elever: Lolland Produktionsskole, Hvidovre Produktionsskole, Elsesminde Odense Produktions-Højskole, Skanderborg-Hørning Produktionsskole, Aalborg Produktionsskole, Slagelse og Den Økologiske Produktionsskole. Også indenfor dette indsatsområde har skolerne erfaret, at der er en glidende overgang mellem det, der virker i forhold til nydanske elever, og det, der virker i forhold til danske elever. Derfor er der sket det, at familiesamarbejdet generelt set er blevet styrket på skolerne, således også samarbejdet med danske familier. Sidstnævnte er Slagelse Produktionsskole et eksempel på. Alle forældre med unge under 18 år indbydes nu til forældresamarbejde, og der samarbejdes gerne med alle forældre til unge over 18 år, når den unge giver accept til dette. Fo ræ l d r e - o g fa m i l i e s a m a r b e j d e Et stort indsatsområde på produktionsskolerne har været en styrkelse af samarbejdet med de unge nydanskeres forældre og familier. Flere produktionsskoler praktiserer hjemmebesøg og åbne arrangementer på skolerne, hvor man satser på at invitere forældre og familier indenfor. Årsagen er, at forældrene og familien til nydanske elever har stor betydning og indflydelse på de unges beslutninger om job og uddannelse. Derfor er det et problem, at produktionsskolernes omdømme i familierne i bedste fald er neutralt, fordi man ikke har kendskab til skoleformen. Mange gange er omdømmet negativt, fordi famili Nadia og Veli sidder sammen med kammerater. 11

12 P ro d u k t i o n s s ko l e rn e s i n d s at s e r i fo rh o l d t i l d e n y da n s ke e l e v e r R o l l e m o d e l l e r o g m e n to r e r Rollemodeller og mentorer er de senere år blevet et meget udbredt indsatsområde i arbejdet med at styrke integration på arbejdsmarkedet og indenfor uddannelsessystemet. Det gælder også produktionsskolerne, som gennem flere år har praktiseret konkrete indsatser på dette område. En af de skoler, der har haft rollemodelbesøg, er Slagelse Produktionsskole. Her har formålet været at stimulere samtaler og diskussion mellem lærere/vejledere og eleverne, nydanske såvel som ikke-nydanske, både under og efter besøget. Skolen satser på at få besøg af rollemodeller, som tidligere har gået på en produktionsskole. Århus Produktionsskole har et fast samarbejde med mentorer fra Bispehaven og Vejledningscentret i Gellerup, og Produktionshøjskolen i Brøndby og Esbjerg Produktionsskole har de senere år været involveret i mentorprojektet Unge til unge i virksomheden. M e d a r b e j d e r r e k ru tt e r i n g Gradvist, men langsomt, kommer der flere ansatte på produktionsskolerne med en nydanskerbaggrund. F.eks. har Århus Produktionsskole ansat en nydansk vejleder på det tidligere omtalte KPS-projekt. Flere produktionsskoler har formuleret målsætninger på området. F.eks. lægger Den Økologiske Produktionsskole vægt på, at værkstedslærere selv har overskredet mange af de barrierer, som de nydanske unge selv står overfor. Produktionshøjskolen i Brøndby har i deres integrationspolitik den målsætning, at de ønsker en personalegruppe, der afspejler befolkningssammensætningen i lokalsamfundet. Og et tredje eksempel er Hvidovre Produktionsskole, der i deres inklusionspolitik fremhæver, at skolen i fremtiden vil satse på en eller flere medarbejdere med en anden baggrund end dansk. Men hvis man samlet set ser på alle ansatte på produktionsskolerne er konklusionen, at antallet af nydanske medarbejdere i dag er underrepræsenteret. Det gælder også de 10 produktionsskoler, hvis konkrete indsatser på området ligger til grund for dette katalog. PR At arbejde målrettet med PR det vil sige at få produktionsskolerne omtalt på en positiv måde i nydanskermiljøerne er et særligt indsatsområde, som de færreste skoler arbejder med på et strategisk niveau. De konkrete indsatser på området kan derfor ud fra en samlet vurdering fremstå som lidt tilfældige, f.eks. når Slagelse Produktionsskole vælger at lade skolens informationsfolder oversætte til tyrkisk og arabisk, eller når Skanderborg-Hørning Produktionsskole for nogle år tilbage samarbejdede med indvandrerradioen i Århus. For nogle af skolerne har det styrkede samarbejde med familierne ikke kun været et spørgsmål om at styrke forløbet for den enkelte nydanskerelev, men også mere generelt at forbedre produktionsskolernes omdømme blandt nydanskerne. Den samme dobbelthed kan også være på spil, når produktionsskolerne holder åbent hus eller åbne arrangementer, hvor man satser på, at de nydanske forældre deltager. Gøglerproduktionsskolen er et eksempel på en skole, der udover familiesamarbejdet har forsøgt at synliggøre sig i nydanskermiljøerne med positive budskaber. Skolen holder til inde i Århus midtby, hvorfor den rent fysisk ikke uden videre har en synlighed i nydanskermiljøer. Derfor har skolen et nært samarbejde med et af de eksisterende ungdomstilbud i Gellerup-Parken, som hedder Cirkus Tværs, og de har blandt andet i fællesskab gennemført festivaler i Århus. Skolen har endvidere haft aktiviteter i Palæstina og etableret en cirkusskole i Damaskus, hvilket har givet skolen mere status i Gellerupområdet, herunder bedre opbakning fra forældrene. Og skolen satser i fremtiden på at etablere en afdeling i Gellerup i forbindelse med helhedsplanen. Stedet skal have et arabisk navn for at signalere en port mellem den kristne og arabiske verden. Et andet eksempel er Århus Produktionsskole, der var meget centralt involveret i et murmalerprojekt i Gellerupplanen i De konkrete resultater fra projektet var fremstillingen af to kunstværker: Et gavlmaleri på Dortesvej, der ligger i Gellerup, og 12 store bannere til Foreningernes Hus i Gellerup. Samtidig med at skabe denne synlighed i et nydanskermiljø var formålet at styrke de faglige, personlige og sociale kompetencer hos 30 kriminalitetstruede unge nydanskere således, at de blev i stand til at uddanne sig som bygningsmalere. 12

13 4. Gode råd fra produktionsskolerne De 10 produktionsskoler er alle blevet bedt om at samle deres erfaringer op med indsatsen i forhold til nydanske elever i form af gode råd. Skolernes besvarelser bringes i det følgende i lettere redigeret form. R e lat i o n e r n e t i l e l e v e r n e Skab relation til eleven. Forstander Vibeke Nørby Mouridsen, Elsesminde Odense Produktions-Højskole Mød hver enkelt elev som et individ. Forstander P. C. Asmussen, Gøglerproduktionsskolen Vær nysgerrig på den positive måde jeg vil gerne vide noget mere om dig. Forstander Maja Konge, Slagelse Produktionsskole Vær nysgerrig du møder aldrig den samme elev mennesket er unikt. Forstander Vibeke Nørby Mouridsen, Elsesminde Odense Produktions-Højskole Skolen skal virkelig hjælpe én, uden at det bliver for meget. Det nytter ikke noget at sige: det kan du selv finde ud af, men det er også vigtigt, at skolen støtter eleverne uden at kvæle dem. Deltagerrådet 4 ved Århus Produktionsskole Eleverne skal vide, at skolen støtter dem. Deltagerrådet ved Århus Produktionsskole Gensidig lærer/elev relation, hvor læreren respekterer forskelligheder, uden at miste status som lærer, har noget på hjertet, og hvor det bliver klart, at læreren også er et menneske. Faglærer Torben Hjorth, Hvidovre Produktionsskole Vær opmærksom på, at nydanske elever grundlæggende har behov for den samme indsats som de danske elever. Forstander Jan Johannesen, Skanderborg-Hørning Produktionsskole Vi skal have kendskab til og forståelse for alle elevers situation, og det gælder ikke mindst vores etniske elever. Forstander Jan Johannesen, Skanderborg-Hørning Produktionsskole For alle elever gælder følg op på hvordan den enkelte trives og udvikler sig. Forstander Maja Konge, Slagelse Produktionsskole Tydelige og konsekvente rammer og regler formidlet af tydelige og respektfulde voksne, der tar sig selv og eleverne alvorligt. Souschef Kirsten Frederiksen, Produktionshøjskolen i Brøndby Brug af anerkendende pædagogik. Faglærer Torben Hjorth, Hvidovre Produktionsskole Vis fra starten de nydanske unge og deres familier en konkret uddannelsesvej f.eks. 1 år på produktionsskolen og 2 år på EGU. Ansatte ved Århus Produktionsskole Stil krav om undervisning i dansk, matematik og samfundsfag, hvis den unge nydansker har dårlige karakterer fra folkeskolen eller ikke har folkeskolens afgangsprøve. Ansatte ved Århus Produktionsskole Grib ind overfor gruppeadfærd, der kan gøre andre utrygge og forklar omhyggelig, hvad vi gerne vil opnå frem for det, man ikke må. Forstander Torben Graff, Glostrup Produktionshøjskole Vi skal kræve et rimeligt pænt sprogbrug - uden racisme naturligvis. Forstander Jan Johannesen, Skanderborg-Hørning Produktionsskole Lær alle navne at kende og brug dem ved enhver given lejlighed. Det er den bedste måde at undgå, at nogen bliver omtalt som dem. Forstander Torben Graff, Glostrup Produktionshøjskole 4) I skolens deltagerråd deltager både nydanskere og danske elever. 13

14 P ro d u k t i o n s s ko l e rn e s i n d s at s e r i fo rh o l d t i l d e n y da n s ke e l e v e r Væ rkst e d e rn e Produktionen på værkstederne skal have høj kvalitet, således at den får status både blandt eleverne på skolen og i det omgivende samfund. Eleverne skal være stolte af det, de har været med til at producere, og have lyst til at vise det frem. Souschef Kirsten Frederiksen, Produktionshøjskolen i Brøndby. Man skal arbejde med sine hænder. Teaterværksted f.eks. er ikke noget for de fleste nydanskere. Det handler om, hvad der skaber stolthed, og hvad der ikke gør. Deltagerrådet ved Århus Produktionsskole Tilbyd værksteder, som er praktiske og tiltaler nydanskere. Alle med en reel produktion, som bliver købt af rigtige kunder, og med klare rammer og regelmæssighed. Ansatte ved Århus Produktionsskole Struktureret værkstedsledelse med tydelige regler og rammer. Faglærer Torben Hjorth, Hvidovre Produktionsskole Fo ræ l d r e - o g fa m i l i e s a m a r b e j d e t Tal med forældrene. Det er mest dem, der bestemmer. Derfor skal man snakke med dem om, hvad en produktionsskole er, og invitere dem på besøg. Deltagerrådet ved Århus Produktionsskole Indgå i samarbejde med forældrene eller andre familiemedlemmer så forventninger afstemmes, og at der er et sæt regler, der gælder for alle. Forstander Maja Konge, Slagelse Produktionsskole D e t i n t e r ku lt u r e l l e o m rå d e Løbende dygtiggørelse og diskussion i personalegruppen i forhold til det interkulturelle område. Det skal være en selvfølge, at alle undervisere ved, hvad Eid er og giver elever fri til at deltage i dette. Souschef Kirsten Frederiksen, Produktionshøjskolen i Brøndby Hav respekt for andre kulturer. Forstander P. C. Asmussen, Gøglerproduktionsskolen Se forskelligheder som ressourcer. Forstander P. C. Asmussen, Gøglerproduktionsskolen Lær nogle ord på arabisk. Forstander P. C. Asmussen, Gøglerproduktionsskolen Der er nogle små praktiske dagligdags ting, der skal være i orden, f.eks. skal det være tydelig det mad, der er uden svinekød. Forstander Jan Johannesen, Skanderborg-Hørning Produktionsskole Der skal tages hensyn begge veje, f.eks. i forbindelse med helligdage. Forstander P. C. Asmussen, Gøglerproduktionsskolen Få en foredragsholder med anden etnisk baggrund til at komme med oplæg til medarbejdere det giver indsigt i andre kulturer og redskaber til, hvorledes vi skal agere i forhold til de unge med anden etnisk baggrund. Forstander Maja Konge, Slagelse Produktionsskole Brug elevernes netværk, bl.a. familien, som skal med i arbejdet med elevernes udvikling og uddannelsesvalg. Forstander Torben Graff, Glostrup Produktionshøjskole Workshop fra hyttetur

15 Vær opmærksom på, at der kan være problemer med at forstå dansk, hvilket kan skabe nogle dumme misforståelser. Forstander Jan Johannesen, Skanderborg-Hørning Produktionsskole Vær opmærksom på, at det er lettere at komme med mindre pæne udtryk, når det ikke er på modersmålet. Forstander Jan Johannesen, Skanderborg-Hørning Produktionsskole M e d a r b e j d e r n e Find medarbejdere, der har lyst til og brænder for målgruppen enhver positiv udvikling sker i relationen, som læreren har hovedansvaret for. Ansatte ved Århus Produktionsskole Ansæt værkstedslærere, som selv har overskredet mange af de barrierer, som de nydanske unge selv står overfor. Forstander Sisse Carelse, Den Økologiske Produktionsskole E kst e r n e s a m a r b e j d s pa rt n e r e Produktionsskolerne klarer det ikke alene, der skal samarbejdes med sprogcentrer, kommunen m.v. Viceforstander Per Holm, Faaborg-Midtfyn Produktionsskole Man skal være villig til at indgå kompromisser med de eksterne samarbejdspartnere. Viceforstander Per Holm, Faaborg-Midtfyn Produktionsskole Man skal først kigge på opgaven, derefter på hvem, der er bedst til at løse den: produktionsskolen eller en af de eksterne samarbejdspartnere. Viceforstander Per Holm, Faaborg-Midtfyn Produktionsskole Udvikl dynamiske samarbejdsflader med flere aktører (partnerskaber), gør det prestigefyldt og gerne banebrydende (det fælles tredje). Forstander Sisse Carelse, Den Økologiske Produktionsskole Få hjælp udefra for at skabe en bæredygtig praksis med refleksion og systematisk opsamling af erfaringer og viden. Forstander Sisse Carelse, Den Økologiske Produktionsskole Warda fra køkkenet anretter mad 15

16 P ro d u k t i o n s s ko l e rn e s i n d s at s e r i fo rh o l d t i l d e n y da n s ke e l e v e r A n d e t Sats på samarbejde, samarbejde og samarbejde både eksternt (forældre/familie, kommunen, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og nydanske ressourcepersoner) og internt for at skabe en fælles forståelse og opbakning i organisationen om, hvordan man tackler de unge. Ansatte ved Århus Produktionsskole Der skal være nogle nydanskere i forvejen. Man skal have nogle at være seje sammen med. Deltagerrådet ved Århus Produktionsskole Man skal mærke, hvordan en rigtig arbejdsplads er. Derfor er det godt med praktik og kombinationsforløb, så man komme uden for ghettoen. Deltagerrådet ved Århus Produktionsskole Det er nødvendigt med aktiviteter på tværs med de andre elever, f.eks. idræt, når man kører med forløb, hvor der kun deltager nydanske elever. Viceforstander Per Holm, Faaborg-Midtfyn Produktionsskole Vær opmærksom på at afdække årsagerne til evt. manglende faglige færdigheder. Forstander Torben Graff, Glostrup Produktionshøjskole Husk, at de allerfleste problemer er sociale, evt. kulturelle, men ikke religiøse. Ansatte ved Århus Produktionsskole Vær tålmodig. Forstander Vibeke Nørby Mouridsen, Elsesminde Odense Produktions-Højskole Husk, der er ingen, der har lovet, at det skal være nemt. Forstander Maja Konge, Slagelse Produktionsskole Afklar jeres værdier på skolen. Forstander Vibeke Nørby Mouridsen, Elsesminde Odense Produktions-Højskole speed dating på årets hyttetur Tema: hvad er go stil på ÅPS? 16

17 5. Bilag Bilag 1: Fastholdelseskaravanens indsatsområder på produktionsskoleområdet Familiesamarbejde Formålet med familiesamarbejde er at afprøve nye metoder til samarbejde med familierne med henblik på at elever og familier vejledes og eleverne fastholdes i uddannelse. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatserne: Kompetenceudvikling af medarbejdere ved deltagelse i et firedages kursusforløb i familiesamarbejde på Professionshøjskolen Metropol. Hjemmebesøg hos familier til elever med anden etnisk baggrund end dansk, som har særlig brug for støtte. Aktiviteter som kan få etniske minoritetsfamilier til at besøge skolen. Demokratisk dannelse Formålet med indsatserne er at styrke den demokratiske deltagelse på skolen således, at etniske minoritetsunge gennem skolens undervisning forberedes på deltagelse og uddannelse i et demokratisk samfund. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Udvikling og gennemførsel af en undervisningsplan med fokus på kulturel og demokratisk dannelse og fællesskab med specielt fokus på, at etniske minoritetselever opøves i at indgå i demokratiske processer. Et månedligt dialogmøde med fokus på kulturel og demokratisk deltagelse og fællesskab. Dialogmøderne skal involvere eleverne i udvikling af skolens undervisning og miljø, og der udlægges beslutningskompetence til elevernes arbejde i fokusgrupper. Trivsel/Sundhed/idræt Indsatser med fokus på trivsel, sundhed og idræt har til formål at styrke elevernes læringsudbytte gennem øget sundhed og fysisk aktivitet. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatserne: Udvikling, beskrivelse og gennemførelse af relevante idrætstilbud til eleverne. Der fokuseres specielt på etniske minoritetsdrenge, men idrætstilbuddene skal være af en sådan karakter, at de kan gennemføres kontinuerligt over en årrække og inkludere samtlige elever. Skolens sundhedsfremmende indsats styrkes inden for f.eks. motion, idræt og kost. Skolens elever forsøges inddraget i planlægningen, og evt. inddrages eksterne specialister, lokale idrætsforeninger, sundhedstilbud m.v. Iværksætteri Med specielt fokus på etniske minoritetsdrenge har indsatser med fokus på iværksætteri til formål at aktivere potentialerne hos de elever, der drømmer om at blive selvstændige. Eleverne udvikler deres egen forretningsidé og deltager i relevant undervisning med udgangspunkt i forretningsidéen. Hvis det er muligt, udarbejder eleverne en prototype af produktet, og alle forløb afsluttes med, at eleverne udarbejder og gennemfører en præsentation af forretningsidéen og elementer til deres virksomhed. Pædagogisk værkstedsledelse Pædagogisk værkstedsledelse er et kompetenceudviklingsforløb, der har til formål at styrke medarbejdernes kompetencer til at udvise lederskab i værkstedet, øge refleksion over egen praksis, skabe struktur i hverdagen og møde forskellige elevtypers behov på en konstruktiv måde. Kompetenceudviklingsforløbet gennemføres med sammenlagt 2½ dags kursus og 8 timers observation i praksis og supervision pr. medarbejder. Følgende temaer gennemgås på kurset: Situationsbestemt ledelse Assertion, autoritet og konflikthåndtering Motivation og anerkendende ressourcesyn Kulturelle forskelle og dimensioner Supervision og feedbackkultur DISC person profil 17

18 P ro d u k t i o n s s ko l e rn e s i n d s at s e r i fo rh o l d t i l d e n y da n s ke e l e v e r Værkstedssprog Formålet med indsatsen er at koble værkstedspraksis med det danskfaglige og styrke både danske og etniske minoritetsunges begrebsudvikling på produktionsskolens værksteder. Indsatsen har bestået i udvikling af et undervisningsmateriale med praktiske øvelser og opgaver, som eleverne kan løse enten alene eller i grupper på værkstederne eller i et klasselokale. Opgaverne er udarbejdet med henblik på at indøve et relevant ordforråd inden for et fag og styrke elevernes sproglige bevidsthed, formuleringsevne og begrebsverden. Undervisning i værkstedssprog findes nu som en lærervejledning, billedkort og elevbøger inden for følgende fagområder: Træ og byg Køkken Metal Materiale til social- og sundhedsfagene er under udvikling og vil blive tilgængelig på en elektronisk platform. Samarbejde med kommunen Hensigten med indsatsen er at undgå, at institutionelle barrierer hindrer de unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsen medvirker til, at skolen indgår et tættere og formaliseret samarbejde med de kommunale sagsbehandlere og vejledere således, at der skabes gensidig forståelse i samarbejdet om de konkrete sager. Etniske minoritetsunge som målgruppe Indsatserne har til hensigt at gøre produktionsskolerne til attraktive tilbud til etniske minoritetsunge og modsvare behovet hos etniske minoritetsunge i lokalområdet således, at den etniske sammensætning af eleverne på skolen modsvarer den lokale befolkning. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Afdækning af det lokale behov for produktionsskoleforløb hos etniske minoritetsunge. Styrkelse af kendskabet til erhvervsfaglige uddannelser og produktionsskolen hos de etniske minoritetsunge, som kan profitere af et produktionsskoleforløb, og deres familier. Øget samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om information til målgruppen. Integrationspolitik Formålet med indsatsen er at medvirke til en ensartet håndtering af arbejdet med elever med forskellig kulturel og/eller etnisk baggrund. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Kursus i interkulturel kompetence. Med konsulentbistand arbejdes der med emner som personalepolitik, konflikthåndtering, tavshedspligt, underretningspligt, regler, sprog, påklædning, grupper, sport, mad, højtider og religiøse ritualer. Motivationspædagogik i praksis Formålet med indsatsen er at styrke medarbejdernes kompetencer til med særligt fokus på etniske minoritetsunge at øge elevernes motivation til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Motivationspædagogik i praksis er et kompetenceudviklingsforløb over fire dage, som indebærer arbejde med værdier, rammer, relationer og ressourcer. Underviserne på kurset er Bente Højer, Allan Simonsen og Svend Erik Schmidt, og Fastholdelseskaravanen har i samarbejde med disse udarbejdet undervisningsmateriale til kurset. Læringsstile Formålet med indsatsen er at skabe sammenhæng imellem krav til læring og lyst til læring gennem at øge elevens og lærerens viden om den enkelte elevs læringsstil. Efter uddannelse af lærere på skolen, kan eleverne testes i forhold til en række præferencer, f.eks. om de opfatter helhedsorienteret eller analytisk, og om de lærer via SE, HØRE, RØRE, GØRE stilen. Efterfølgende kan der udarbejdes eller anskaffes undervisningsmaterialer, der matcher de forskellige præferencer. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Konsulentbistand til og kompetenceudvikling i anvendelse af metoden i praksis. Introduktion til arbejdet med læringsstile og meget konkrete værktøjer til det daglige arbejde. Mentor Ung til ung/virksomhed Formålet med indsatsen er at forbedre fremmødet og fastholdelsen på produktionsskolen, så flere elever udsluses til ungdomsuddannelse. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Skolen indhenter viden om erfaringer med ung til ung mentorskab og udarbejder en strategi for indsatsen. Der etableres systematisk mentorrelationer mellem eleverne, og eleverne inddrages i motiverende aktiviteter 18

19 for øget fremmøde og opfølgning på fravær. Der etableres ligeledes en systematisk undervisning i mentorskab med henblik på at give eleverne de nødvendige kompetencer til at være mentorer. Virksomhedsmentor for EGU elever Fremmøde/skolekultur Formålet med indsatsen er at reducere elevernes fravær og udvikle en skolekultur, der medvirker til øget fremmøde. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Udvikling af en model til registrering af årsager, som værkstedslærerne i en afgrænset periode anvender til kortlægning af årsager til fravær og for sent fremmøde. Årsagerne tematiseres, og skolen udvikler og afprøver forskellige handlemuligheder ved for sent fremmøde og fravær. Ud fra disse erfaringer vælger skolen en fælles praksis for, hvorledes for sent fremmøde og fravær håndteres. SMS meddelelse til både eleven og forældre ved for sent fremmøde og fravær. Udvikling af skolens fællesarrangementer og hverdagsrytme. Kognitiv vejledning Kognitiv vejledning er et kompetenceudviklingsforløb, der har til hensigt at udvikle medarbejdernes kompetencer til at vejlede uddannelsessvage elever ud fra den kognitive metode. Målgruppen er frafaldstruede unge, psykisk sårbare unge og unge med aggressiv adfærd, med særligt sigte på elever med anden etnisk baggrund end dansk. Den kognitive metode sigter på at motivere de unge til at arbejde med deres personlige udfordringer, og der igennem i højere grad gennemføre ungdomsuddannelse. Metoden bruger modeller som sigter på at håndtere sammenhængen mellem holdninger/tanker, følelser og adfærd. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Kompetenceudvikling og konsulentbistand til at uddanne pædagogiske medarbejdere i metoden. Opfølgende supervision, der sikrer implementering og optimal anvendelse Udvikling af metoden til brug i hhv. produktionsskoler og erhvervsskoler Forumteater Formålet med aktiviteten er at øge elevernes bevidsthed om egne handlemuligheder i forbindelse med skolegangen og søge praktikplads i en virksomhed. Aktiviteten er en turnerende forumteaterforestilling, der udbydes til skoler i afgrænsede tidsrum. Forestillingen handler om typiske situationer, hvor der opstår konflikter mellem lærer og elev, samt elev og arbejdsgiver. Desuden skildres andre faktorer, som spiller ind på de unges adfærd, som f.eks. kammeraters adfærd. Eleverne er tilskuere, og har mulighed for at gribe ind i forestillingen og foreslå alternative handlemuligheder for rollen som Hassan. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Forberede eleverne via undervisningsmateriale, der udsendes på forhånd Overvære og deltage interaktivt i forestillingen Efterbearbejde forestillingen sammen med eleverne Kulturcoach Formålet med indsatsen er at skabe et inkluderende skolemiljø, samt produktioner, der giver eleverne anerkendelse og respekt såvel på skolen som i lokalområdet. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Kompetenceudvikling inden for: Skolemiljø og elevernes trivsel på skolen Fællesskab på skolen Projektarbejde på tværs af værksteder og det omgivende lokalsamfund Lærernes bevidsthed om anerkendelse og prestige. Udvidet vejledningsindsats Formålet med indsatsen er at fastholde frafaldstruede elever på skolen. Der afprøves metoder med opsøgende vejledningsindsats fra en vejleder, der selv har etnisk minoritetsbaggrund. Metoderne er en tæt opfølgning på fravær, samt udvidet forældresamarbejde med elever, der er frafaldstruede. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Opsøgende vejledningsaktivitet Udvidet forældresamarbejde 19

20 P ro d u k t i o n s s ko l e rn e s i n d s at s e r i fo rh o l d t i l d e n y da n s ke e l e v e r Kulturforståelse Formålet med indsatsen er at øge medarbejdernes kulturforståelse, med særlig henblik på de etniske minoritetsunge, der går på skolen, og som skolen forventer at modtage i fremtiden. Indsatsen kan indebære fælles oplæg på pædagogiske dage, rollemodelbesøg og øvrig kompetenceudvikling af udvalgte medarbejdergrupper. Familiesamarbejde Demokratiskdannelse Trivsel/sundhed/idræt Iværksætteri Pæd.værkstedsledelse Værkstedssprog Samarbejdem.kommune Et.min.sommålgruppe Integrationspolitik Motivationspædagogikipraksis Læringsstile Mentorungtilung/virksomhed Fremmøde/skolekultur Kognitivvejledning Forumteater Kulturcoach Udvidetvejledningsindsats Kulturforståelse Brøndby Produktions højskole Lolland Produktionsskole Hvidovre Produktionsskole Århus Produktionsskole Esbjerg Produktionsskole Odense Produktions højskole Skanderborg Hørning Produktionsskole Ålborg Produktionsskole Slagelse Produktionsskole DenØkologiske Produktionsskole X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 20

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme Oplæg på workshop d. 31. maj 2011 ved Integrationsprisforum i Vejle Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme v/ centerleder Mette Boel Hvad er visionerne? Flere nydanske iværksættere og virksomheder overlever

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Erfaringer og arbejdsmetoder Familieklubben Vollsmose Bibliotek Strategi, arbejdsmetode og målgruppe - ved Bente Weisbjerg Overvejelser i forbindelse med arrangementer

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere