BLØDERNYT. Tema: Kvinder og blødersygdom NR. 2 DECEMBER 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLØDERNYT. Tema: Kvinder og blødersygdom NR. 2 DECEMBER 2014"

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 2 DECEMBER Kvinder og blødersygdom 12 Ny ITP-håndbog udgivet 14 Hepatitis C virussen er (måske) død BLØDERNYT Tema: Kvinder og blødersygdom

2 04 INDHOLD 03 Leder: Effektiv og sikker behandling - en god investering 06 Tema: Kvinder og blødersygdom 04 Kvinder og blødersygdom 05 Vi kan faktisk gøre noget ved det! 06 Sådan er det nok bare i min familie 08 Stigende fokus på kvinder med blødersygdomme 09 Nyt fra centrene 10 Medlemsaktiviteter i Danmarks Bløderforening 12 Ny ITP-håndbog udgivet 13 Internationalt samarbejde 14 Hepatitis C virussen er (måske) død 15 Kalender og medlemsaktiviteter Støt Danmarks Bløderforening ISSN NR: X (elektronisk) Danmarks Bløderforening Kompagnistræde 22, København K Telefon: Kontonummer: Redaktion Terkel Andersen (ansvarshavende) Maria Christensen (redaktør) Karen Binger Holm Artikler, kommentarer, ris og ros er velkomne. Eventuelle bidrag sendes til Danmarks Bløderforening på Næste deadline: 1. april 2015 Layout og produktion: Synergi Reklamebureau Webbureau Oplag: 900 Kontakt til bestyrelsen Terkel Andersen (formand), tlf Jacob Bech Andersen (næstformand), tlf Tem Folmand (kasserer), tlf Theis Bacher, tlf Mikael Frausing, tlf Naja Skouw-Rasmussen, tlf Lars Lehrmann, tlf Palle Skovby, tlf Christian Krog Madsen, tlf Palle Lykke Ravn (suppleant), mail: Henrik Kejlberg (suppleant), tlf Sekretariatet Karen Binger Holm (sekretariatsleder) Maria Christensen (kommunikationsmedarbejder) Susanne Romlund (regnskabsmedarbejder) Cammilla Bundgård Toft (studentermedarbejder) Sekretariatets åbningstider Mandag-torsdag kl , fredag lukket

3 LEDER Effektiv og sikker behandling - en god investering I vinter var jeg på vej ind på Rigshospitalet for at lade mig indlægge til operation. I forhallen blev jeg mødt af en plakat, som opfordrede til flittig håndvask med den lille betryggende forbrugeroplysning, at hver tiende indlagte forlader hospitalet med en hospitalsinfektion. Faktisk er det et af de argumenter, der efterhånden oftest høres omkring de stadig kortere indlæggelsesperioder: Det er bedst at komme hjem så hurtigt som muligt for at mindske risikoen for at forlade sygehuset med noget, som kan være mere livstruende end det, man kom ind med. Foto: Joachim Rode I de fleste andre sammenhænge ville man formentlig lukke butikken, hvis op mod 10 procent af kunderne blev syge af at komme indenfor. Der ville næppe heller være store chancer for, at ny medicin ville blive godkendt til andet end virkelig alvorlig sygdom, hvis bivirkningsfrekvensen var så høj. I en vis forstand er sygehusene blevet selvforsynende med kunder, der heldigvis for deres økonomi ikke giver strafpoint, men tværtom tæller positivt i opgørelsen af sygehusenes produktivitet. Region Midtjylland pålagde i sommer Aarhus Universitetshospital en besparelse på 44 mio. kr., fordi hospitalet er kommet dårligere ud i en måling af produktivitet end Rigshospitalet. Oveni dette lagde sygehusledelsen en ekstra besparelse på 36 mio. kr., fordi man kunne konstatere et merforbrug blandt andet til ny medicin. En del af besparelsen blev forsøgt hentet på de specialiserede socialrådgivere ved børneafdelingen en besparelse, som de fleste overlæger ved afdelingen var stærkt uenige i. Sammen med andre patientforeninger protesterede Bløderforeningen mod denne besparelse, og det lykkedes faktisk at få ændret beslutningen, således at kun halvdelen af funktionen blev skåret væk. Men pengene skal givetvis stadig findes, og bundlinjen er sandsynligvis, at det er gået ud over personale i andre kategorier, hvor reduktionen ikke umiddelbart falder i øjnene. Så er det, jeg tænker, om vi som patientforeninger virkelig bare skal acceptere den udvikling? På hæmofilicentrene på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital gøres en stor indsats for, at hæmofilibehandlingen i Danmark er så optimal som mulig, både af hensyn til patienternes sikkerhed og til det samlede ressourceforbrug. Men de generelle besparelser i sundhedsvæsenet risikerer at flytte fokus fra kvalitet til kvantitet. Terkel Andersen, formand De generelle besparelser i sundhedsvæsenet risikerer at flytte fokus fra kvalitet til kvantitet. Hospitaler burde i højere grad måles på deres outcome end på forsimplede produktivitetstal. Ny medicin presser hospitalernes økonomi. Men de nye behandlinger gør gavn. Rigtig meget endda, når man tænker på de ny behandlinger for hepatitis C, som eliminerer den kroniske leverbetændelse og stort set er bivirkningsfri (læs mere i artiklen på side 14). Hagen er bare, at de kommer til at stå i omkring ½ mio. kr. pr. patient. Samlet forventes udgiften til nye typer sygehusmedicin at medføre en merudgift på ca. 1 mia. kr. i år. Hvis man kunne halvere antallet af genindlæggelser på grund af hospitalsinfektioner, ville man kunne spare ½ mia. om året alene i hospitalsudgifter og utrolig megen lidelse og lange, kostbare sygeperioder for patienter og samfund. At prioritere effektiv og sikker behandling kunne faktisk vise sig at være en god investering. BLØDERNYT 02/14 3

4 TEMA Kvinder og blødersygdom I den traditionelt mandsdominerede bløderverden er der i disse år stigende fokus på kvinder og blødersygdom. Fra at man før i tiden blot har anset kvinder som bærere af anlægsgenet for hæmofili, er man i dag i højere grad opmærksom på, at mange bærere også har symptomer og døjer med blødninger. Desværre er problematikken omkring kvinder og blødersygdom stadig et overset problem ikke mindst blandt kvinderne selv. Eksperterne opfordrer kvinderne til at tage hånd om deres blødersygdom. Gynækolog Margit Dueholm Foto: Maria Christensen Af Maria Christensen Blødersygdom er ikke kun hæmofili. Og den er ikke kun for mænd. Mange både bærere og kvinder med von Willebrand, ITP og de meget sjældne blødersygdomme som fx Glanzmanns Trombasteni har også udfordringer, der er relateret til deres blødersygdom. På årets Kvindetur holdt gynækolog Margit Dueholm fra Gynækologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital oplæg om kvinder og øget blødningstendens. Margit Dueholm har i mange år arbejdet tæt sammen med hæmofilicentret i Skejby og kender derfor til de kvindelige blødere og bæreres problematikker. Unge piger skal ikke have gynækologiske undersøgelser Som gynækolog er det Margit Dueholms udgangspunkt, at kvinder med blødersygdom skal kunne leve et helt almindeligt liv uden bekymringer om deres underliv. Samtidig slår hun et slag for, at helt unge piger med blødningsproblemer ikke skal gennemgå gynækologiske undersøgelser: - De helt unge piger, der endnu ikke har haft deres seksuelle debut, skal ikke udsættes for gynækologiske undersøgelser. Der er ikke noget galt med deres underliv, udover at de bløder. Det bedste er, hvis vi kan undgå at pille for meget ved deres underliv det er meget grænseoverskridende for de unge piger, og det kan sætte traumer for eftertiden, forklarer Margit Dueholm. Hvad kan man gøre? Lægerne og gynækologerne har forskellige muligheder for at behandle kvinder med meget voldsomme menstruationer. Kvinderne kan bl.a. tage Cyklokapron eller Octostim, som begge formindsker blødningen, men som også kan have kraftige bivirkninger, primært i form af maveonde eller hovedpine. P-piller og hormonspiraler kan også hjælpe på mange kvinders blødningsproblemer. Lad jer ikke skræmme af p-piller Der har de seneste år været megen debat omkring brugen af især 2. og 3. generations p-piller, men gynækolog Margit Dueholm opfordrer kvinder til ikke at lade sig skræmme: 4 BLØDERNYT 02/14

5 - Risikoen for at få en blodprop, fordi man tager p-piller, er meget lille. Med de nyere generationer af p-piller er risikoen steget fra fire til ni af kvinder, så lad jer ikke skræmme af 2. og 3. generationspillerne. Hvis de virker for jer, så bliv på dem, lyder opfordringen fra Margit Dueholm. Vi kan faktisk gøre noget ved det! Risikoen for at få en blodprop er størst det første halve år, så der er ingen grund til at stoppe med at tage pillerne. I øvrigt kan Margit Dueholm fortælle, at man i fremtiden vil se, at kvinder i højere grad kan holde deres p-pillefri perioder, når det passer dem, og på den måde også få færre menstruationsblødninger: - Især når man har en blødersygdom, så er der jo ingen grund til at få flere menstruationer end højst nødvendigt, understreger Margit Dueholm. Hormonspiraler Omkring 70 procent af de kvinder, der får lagt en hormonspiral for at mindske deres blødning, har glæde af spiralen. Den afgiver små mængder hormon i livmoderen og kan ligge i op til fem år. For nyligt er der også udviklet en mindre spiral, som egner sig til yngre piger: - Den nye spiral kan være god til de unge piger, hvor anden behandling ikke hjælper, men hvis de skal have den lagt, så skal de være lagt i fuld narkose, så de ikke udvikler traumer i forbindelse med indgrebet, understreger Margit Dueholm. Få dit liv tilbage Hun opfordrer kvinder med blødningsproblemer til at søge hjælp og være opmærksom på, hvad der virker for dem: - Det handler om at få sit liv som kvinde tilbage. Hvis behandlingen ikke virker, så skal du ikke blive ved! Man skal ikke gå i flere måneder eller år og vænne sig til de kraftige blødninger. Så må vi finde en anden løsning. Det er også altid en god ide at spørge i hæmofilicentret, hvad de kan gøre, opfordrer gynækolog Margit Dueholm. Hæmofilisygeplejerske Inger Adamsen Foto: Georg Adamsen - Det slår mig gang på gang, hvor mange kvinder, der bare finder sig i at have blødningsproblemer. Det er måske et udbredt problem for kvinder generelt, at de ikke vil belemre nogen med deres problemer, men vi kan rent faktisk gøre noget ved det, fastslår hæmofilisygeplejerske Inger Adamsen. Som hæmofilisygeplejerske på Center for Hæmofili og Trombose er hun jævnligt i kontakt med kvindelige blødere og bærere. Hun oplever dog ofte, at især de kvindelige bærere har meget fokus på deres børns velbefindende og overser egne symptomer: - Kvinderne bruger al deres energi og fokus på deres bløderbørn og har nok en tendens til at glemme sig selv. De slår deres egne symptomer hen og døjer med blødningsproblemerne i stilhed. Men der er god hjælp at hente i hæmofilicentret, fortæller Inger Adamsen. Hæmofilicentret registrerer alle kvindelige blødere. Hvis kvinden har blødningsproblemer, tilbydes hun kontrol i centret med et par års mellemrum. I centret oplever de dog, at det kan være svært at holde kontakt med kvinderne. Det skyldes ikke mindst, at mange kun kommer på børneafdelingens hæmofiliafsnit, hvor fokus er på barnet. Inger Adamsen opfordrer alle kvinder til at henvende sig til hæmofilicentret, hvis de oplever problemer med deres blødersygdom. Det er især vigtigt, hvis kvinden bliver gravid eller skal gennemgå en operation: - I forbindelse med både operationer og fødsler er der brug for at sikre, at kvinden ikke får et blødningsproblem. Derfor bør kvinden altid kontakte os inden, så vi kan vurdere, om der er brug for behandling af blødersygdommen. Hvis en gravid kvinde venter et bløderbarn, skal der også foretages en vurdering af, hvor og hvordan fødslen skal foregå, forklarer Inger Adamsen. Bærere med blødningsproblemer, der ikke er tilknyttet et hæmofilicenter, kan via egen læge henvises til et hæmofilicenter med henblik på nærmere undersøgelse. BLØDERNYT 02/14 5

6 TEMA Lone Sievertsen og Maria Dam Mikkelsen Sådan er det nok bare i min familie Lone på 52 år og Maria på 29 er mor og datter. Udover det nære slægtskab deler de også diagnosen von Willebrands sygdom i mild grad. Det opdagede de dog først for fire år siden, da Lones læge tilfældigvis kom i tanker om, at hendes årelange symptomer kunne skyldes en blødersygdom. Af Maria Christensen Da Lone Sievertsen i 1985 føder sit første barn, datteren Maria, bliver det en dramatisk oplevelse. Det, som Lone først tror, er vandet, der går, viser sig at være blod, og hun bliver i al hast fragtet på det lokale sygehus: - Jeg mistede meget blod og fik efterfølgende en blodtransfusion. Lægerne mente, at Maria havde revet hul på moderkagen, og at det var derfor, jeg blødte så meget, husker Lone. Fødslen af Lones andet barn tre år senere bliver også dramatisk, og i dag betegner Lone begge sine fødsler som regulære blodbade. Lægerne kunne ikke finde en god forklaring på de voldsomme blødninger, men 6 BLØDERNYT 02/14

7 de er bekymrede og opfordrer Lone og hendes mand til ikke at få flere børn. Årelange symptomer Lone har altid døjet med kraftige menstruationer, udtalt træthed og lav blodprocent. Hun har gennem årene flere gange konsulteret sin egen læge med symptomerne, hun har fået foretaget udskrabninger hos en gynækolog og været indlagt på grund af den lave blodprocent. Lægernes tanker har svirret omkring tidlig overgangsalder, kraftige slimhinder og cyster, men ingen har tænkt på blødersygdomme. - Her bagefter kan jeg godt se, at jeg har haft mange symptomer på von Willebrands sygdom. Jeg har altid været meget træt, men det vænner man sig jo bare til, forklarer Lone og fortsætter: - Jeg har jo været hos lægen med mine symptomer mange gange, og når man har været hos dem, så tror man jo, at alt er i den skønneste orden. Diagnosticeret ved et tilfælde Først da Lone i 2010 henvender sig til sin læge med udtalt træthed og alarmerende lav blodprocent, begynder lægens tanker at kredse om blødersygdomme. Tilfældigvis har lægen kort forinden hørt om blødersygdom, og hun henviser Lone til det lokale sygehus og en gynækolog for yderligere prøver. Efter nogle hæsblæsende måneder som kastebold i systemet, bliver Lone i 2011 henvist til hæmofilicentret, hvor hun endelig finder svar og får stillet en diagnose: - Jeg er blevet taget rigtig godt imod på hæmofilicentret. De har overskud og tid til at forklare om sygdommen, og det er rart at vide, at jeg altid kan ringe til dem, hvis der er noget, jeg er i tvivl om, fortæller Lone. Udredningsforløb på hæmofilicentret Anderledes roligt har forløbet været for datteren Maria. Hun fulgte med i Lones udredningsforløb fra sidelinjen, og det var først, da Lone var blevet diagnosticeret med den arvelige sygdom, at hun selv blev direkte indblandet: - Jeg slap jo for alle de indledende prøver, som min mor har været igennem, og kom direkte ind på hæmofilicentret. De var rigtig gode til at fortælle om sygdommen, og jeg synes egentlig, det har været et helt fantastisk forløb, forklarer Maria Dam Mikkelsen. Fødsel med von Willebrands Mens Maria er ved at blive udredt på hæmofilicentret, bliver hun gravid med sit andet barn. Da hendes første fødsel var ret dramatisk og endte i akut kejsersnit med blødninger, der ikke ville stoppe, beslutter hæmofilicentret at holde godt øje med Maria, mens hun er gravid. Maria går til løbende kontroller på centret, der lægges en behandlingsplan, og hun føder på Skejby Sygehus, så hæmofilicentret er tæt på: - Det endte med at blive en drømmefødsel. Jeg følte mig i gode hænder og var fuldstændig tryg ved, at det havde de styr på. Personalet tog deres forholdsregler, og der var hele tiden en overlæge, de kunne konsultere, hvis der var noget, de var i tvivl om. Det var en helt fantastisk oplevelse, fortæller Maria, og fortsætter: - Det lyder måske lidt hårdt at sige, men det var ikke lykken at blive mor første gang, fordi der var så mange komplikationer efterfølgende. Operationssåret ville ikke hele, og lægerne Jeg skulle jo nærmest skifte natbind hver halve time, og sådan skal man jo ikke have det. Men jeg vænnede mig bare til det og tænkte, at sådan er der nok nogen, der har det. Maria Dam Mikkelsen måtte begynde forfra med udskrabning og lukning af såret. Jeg blødte i seks uger, og ingen kunne rigtig give mig en forklaring. Den kom først, da jeg fik diagnosen i Diagnose giver forklaring Diagnosen har givet Maria mulighed for at lukke kapitlet om den dramatiske fødsel på en ordentlig måde. I dag lever hun sit liv på samme måde som før, og selvom hun ikke syntes, hun var mærket af sygdommen før, er hun alligevel sluppet for nogle symptomer: - Jeg skulle jo nærmest skifte natbind hver halve time, og sådan skal man jo ikke have det. Men jeg vænnede mig bare til det og tænkte, at sådan er der nok nogen, der har det, fortæller Maria. Vær stædig! Lones symptomer har gennem livet sat en række begrænsninger først og fremmest ville hun måske gerne have fået barn nummer tre, hvis hun ikke var blevet frarådet det dengang. I dag lever Lone uden fysiske symptomer på sin sygdom, men hele diagnosticeringsforløbet og især forskrækkelsen, da hendes egen læge fortalte om blødersygdom har sat sine spor i hende. - Hvis jeg skulle give et råd til andre, der stod i samme situation, ville jeg helt klart opfordre dem til at være stædige og holde fast overfor lægerne. Bliv ved med at sige, at noget er i vejen, lyder opfordringen fra Lone Sievertsen. BLØDERNYT 02/14 7

8 Stigende fokus på kvinder med blødersygdomme Da repræsentanter fra bløderforeninger og sundhedsprofessionelle fra hele verden mødtes til bløderkongres i Melbourne i maj 2014, var det første gang i verdensorganisationens historie, at kvinder med blødersygdom blev sat på dagsordenen. Flere oplæg slog fast, hvor vigtigt det er at anerkende kvinder med blødersygdom. Det er en tendens, der skinner igennem i hele verden. Af bestyrelsesmedlem Naja Skouw-Rasmussen På den internationale scene er der mange projekter, der er værd at kigge på. De fleste af dem handler enten om at skabe opmærksomhed og identificere kvinder, som ikke er diagnosticeret, eller støtte op om og uddanne kvinder, der allerede har en diagnose. Kvindeprojekter i andre lande Nogle af de projekter, vi i Danmark kan lære af, er blandt andet projektet Talking Red i Storbritannien. En del af deres projekt er at få kvinder til at snakke mere om blødningerne og finde de kvinder, som endnu ikke har fået en diagnose. En lille ting, de foreslår, man kan gøre, er at få hele sin arbejdsplads til at male deres negle røde en sød lille måde at få skabt opmærksomhed omkring kvinders blødningsproblemer. Det kan også klart anbefales at se på Canadas CodeRouge med deres uddannelse af ambassadører, eller at holde øje med Sveriges kommende informationskampagne, som fik bevilget penge i år. Fokus på kvinder i Danmark I Danmark har vi haft Kvindeturen i mange år. Formålet med turen er at skabe et frirum for kvinder, hvor det er dem, der er i fokus, og hvor der bliver skabt bånd mellem deltagerne. Det er der flere, der er glade for særligt i situationer, hvor man kan have behov for et lyttende øre. Kvinderne er ikke glemt Kvinderne har ikke været glemt fuldstændig indtil nu. I Danmark er der tidligere blevet lavet en oplysningskampagne, der har været en speciel kvindesektion i BløderNyt, Kvindeturen er blevet en fast aktivitet, og i år har foreningen også udarbejdet en ny pjece om von Willebrands sygdom (se boksen). Det, som vi ser nu, er, at det globale blødersamfund har erkendt, at kvinderne er blevet ladt i stikken i forhold til behandling og psykosociale ter. Denne erkendelse er præcis, aspek- hvad der skal til, for at de nationale foreninger virkelig kan rykke på, at situationen for kvinder med blødersygdomme forbedres. Den danske forening kan tage bestik af dette interessante skift i fokus og træde i karakter for sammen at støtte, uddanne og skabe opmærksomhed omkring kvinder med en blødersygdom. Danmarks Bløderforening udgav tidligere på året pjecen Blødninger kan skyldes von Willebrands sygdom. Pjecen, der henvender sig til læger og andet fagpersonale, er blevet sendt ud til landets hæmatologiske og gynækologiske afdelinger, for at gøre opmærksom på den sjældne blødersygdom, som både mænd og kvinder kan have. Pjecen kan bestilles eller downloades gratis på pjecer. Pjecen er udgivet med støtte fra Octapharma. Blødninger kan skyldes von Willebrands sygdom Op mod 1 procent af befolkningen kan have von Willebrands sygdom men kun 400 er diagnosticeret. VEJLEDNING KLINISKE SYMPTOMER PATIENTANAMNESE DIAGNOSTICERING BEHANDLING Vejledningen er udarbejdet af Danmarks Bløderforening i samarbejde med overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen, Center for Hæmofili og Trombose, Aarhus Universitetshospital, Skejby. 8 BLØDERNYT 02/14

9 NYT FRA CENTRENE VEST ØST På Børneafdelingens hæmofiliafsnit er lægerne Christine Dahl og Ruta Tuckuviene begge blevet tilknyttet hæmofiliområdet. Begge læger er PhD og speciallæger i pædiatri, og de har gennemgået yderligere specialisering i børnehæmatologi og -onkologi. Børne-hæmofilicentret på Rigshospitalet har fået nye åbningstider. Fremover er hæmofilisygeplejerskens telefon åben alle hverdage mellem kl Udenfor åbningstiden kan man ringe direkte til den vagthavende børnelæge ved at benytte det telefonnummer, der står skrevet på bløder ID-kortet. Besparelser på Aarhus Universitetshospital betød i september, at ledelsen på Børneafdelingen var tæt på at nedlægge socialrådgiverfunktionen. Danmarks Bløderforening protesterede sammen med en række andre organisationer over forslaget, og det lykkedes at bevare en reduceret socialrådgiverstab. Børneafdelingen har henover efteråret renoveret deres venteværelser og indkøbt nyt legetøj. Børn og barnlige sjæle har derfor lidt at se frem til, næste gang de skal til kontrol. Samarbejde mellem centrene Repræsentanter fra hæmofilicentrene på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital satte i starten af november hinanden stævne på Center for Hæmofili og Trombose i Aarhus. Formålet med mødet var at genetablere et nationalt samarbejde om hæmofilibehandlingen i Danmark. Der har tidligere været afholdt møder mellem de to hæmofilicentre, og nu mødes de altså igen for at samarbejde om hæmofilibehandlingen på tværs af Storebælt. Husk din kontrol På hæmofilicentrene i både øst og vest oplever man desværre fra tid til anden, at nogle glemmer at dukke op til de aftalte kontroller. Både læger og sygeplejersker bruger unødige ressourcer i forbindelse med udeblivelser fra kontroller ressourcer, der med fordel kunne bruges andetsteds. Husk derfor altid at melde afbud til hæmofilicentret, eller få en anden tid, hvis du bliver forhindret i at møde op på det aftalte tidspunkt. BLØDERNYT 02/14 9

10 FORÆLDRE/BØRN-SEMINAR BLØDERLEJR Medlemsaktiviteter i Henover sommeren og efteråret har Danmarks Bløderforening afholdt bløderlejr, forældre/barnseminar, 50+seminar, kvinde tur og ITP-dag. Medlemsaktiviteterne henvender sig til flere forskellige målgrupper i foreningen, men to ting har de alle tilfælles: Der er altid mulighed for at få ny faglig viden og at udveksle erfaringer og danne netværk med de andre fremmødte. Af Maria Christensen For 36. år i træk kunne foreningen i juni måned byde 14 glade bløderbørn velkomne til en uge med fuld fart over feltet. På den årlige bløderlejr knytter børnene venskaber fra barnsben, og de får mulighed for at afprøve grænser under kyndig overvågning af lejrchef Tem Folmand og hans hjælpere. I år bød programmet på fisketur, snobrødsbagning, Legoland og holdkonkurrencer i det traditionsrige Blødermix og så var der selvfølgelig Stikkeskole, hvor børnene kan lære at tage deres egen medicin sammen med hæmofilisygeplejerskerne Maj og Susanne. September måned var spækket med medlemsarrangementer hver weekend. I den første mødtes 64 børn og voksne til forældre/børn-seminar i Faaborg. Lørdag kunne de voksne blive klogere på livet i familier med et kronisk sygt barn, da psykolog Charlotte Jensen holdt oplæg, og søndag var der mulighed for at udfordre egne (og forældrenes!) grænser på klatrevæggen i Forum Faaborg. 10 BLØDERNYT 02/14

11 KVINDETUREN 50+ SEMINAR ITP-DAG Danmarks Bløderforening 25 af foreningens ældre medlemmer satte hinanden stævne til en hyggelig og lærerig weekend til 50+ seminar i Vejle. I år var temaet At rejse er at leve, og deltagerne fik blandt andet ny viden om det blå EU-sundhedskort og gode råd fra afdelingslæge Eva Funding fra Rigshospitalets hæmofilicenter til, hvad man bør være opmærksom på, inden man som bløder begiver sig til udlandet. Kvindeturen fandt i år sted i Højbjerg ved Aarhus, og de 14 deltagende piger og kvinder kunne blandt andet se frem til et oplæg ved gynækolog Margit Dueholm, der i mange år har arbejdet tæt sammen med hæmofilicentret i Aarhus. Margit holdt oplæg om øget blødningstendens blandt bløderkvinder og gav gode råd til de fremmødte (se side 4). Søndag afprøvede kvinderne yoga, ligesom de havde en hyggelig tur til Den Gamle By i Aarhus. På den internationale ITP-dag den 26. september havde foreningens ITPinteresserede medlemmer mulighed for at blive ajourført indenfor ITP, da overlæge Henrik Frederiksen holdt oplæg i Odense (se side 12). Dagen bød også på speeddating og erfaringsudveksling, og så var der rig mulighed for at stille spørgsmål til overlægen. Du kan læse beretningerne og se billeder fra de enkelte arrangementer på www. bloderforeningen.dk/ aktiviteter. Flere af foreningens medlemsaktiviteter er støttet af medicinalindustrien. Læs mere på www. bloderforeningen.dk/sponsorer. BLØDERNYT 02/14 11

12 Ny ITP-håndbog udgivet På opmærksomhedsdagen for ITP den 26. september præsenterede Danmarks Bløderforening en ny og revideret udgave af håndbogen Immun Trombocytopeni (ITP) en håndbog for patienter og pårørende. Overlæge Henrik Frederiksen, der har været med til at kvalitetssikre håndbogen, holdt på dagen oplæg om ITP til foreningens ITP-arrangement i Odense. Af Maria Christensen Siden ITP-håndbogen senest blev revideret i 2009, er der sket meget indenfor ITP-området: Der er kommet to nye internationale vejledninger, sygdommen har skiftet navn, og de danske læger er så småt begyndt at fokusere mindre på blodpladetallet og mere på ITP erens blødningstendens og generelle velbefindende: - For mig er det utroligt vigtigt, at behandlingen ikke bliver værre end sygdommen, understreger overlæge Henrik Frederiksen, og fortæller, at han arbejder med tre behandlingsmæssige mål, som han vægter lige højt: Behandlingen skal nedsætte risikoen for (svære) blødninger, overbehandling skal undgås, og livskvaliteten skal bevares. Behandlingsanbefalinger I 2010 og 2011 udsendte ITP-eksperter to internationale vejledninger, der beskriver, hvilke behandlingsmetoder, ITP-læger bør benytte sig af, og i hvilken rækkefølge. Behandlingsanbefalingerne, som lægerne støtter sig til, når de skal behandle et menneske med ITP, er beskrevet i den nye ITP-håndbog. Det er dog meget forskelligt, hvad der virker på den enkelte, og derfor kan behandlingen være meget individuel fra person til person. Langt de fleste vil dog modtage behandling med binyrebarkhormon som noget af det første: - Binyrebarkhormon dæmper immunforsvarets reaktion mod blodpladerne, og mellem procent reagerer på behandlingen med det samme. Bivirkningerne kan være mange, men vi ser, at op mod 25 procent faktisk holder blodpladetallet oppe, efter behandlingen er ophørt, forklarer Henrik Frederiksen. Ny viden, nye anbefalinger ITP-håndbogen er ajourført med den nyeste viden og de nyeste anbefalinger er fra ITP-eksperterne. Det gælder fx anbefalinger til sport og motion. Hvis man har lave blodpladetal og blødningstendens, kan der være visse hensyn, man bør tage. Derfor anbefales det, at man taler med sin behandlende læge eller sygeplejersker omkring sport og motion: - Generelt må man dog nok sige, at det er farligere at lade være med at dyrke motion overhovedet, understreger overlæge Henrik Frederiksen. Immun Trombocytopeni (ITP) en håndbog for patienter og pårørende er lavet i tæt samarbejde med overlæge Henrik Frederiksen, Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, og overlæge Steen Rosthøj, Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Download eller bestil ITP-håndbogen på Immun Trombocytopeni (ITP) Håndbogen er udgivet med støtte fra GlaxoSmithKline. - en håndbog for patienter og pårørende Danmarks Bløderforening 12 BLØDERNYT 02/14

13 Internationalt samarbejde Blødersygdomme er sjældne, og der er derfor al mulig grund til at kigge ud over landets grænser og finde inspiration og udveksle erfaringer med patienter i andre dele af verden. Danmarks Bløderforening har i løbet af året deltaget i flere internationale møder, og så har foreningen selv været vært ved Nordisk Møde i København. Af Karen Binger Holm og Maria Christensen Verdenskongres World Federation of Hemophilia holdt i maj måned verdenskongres i Melbourne. Kongressen huser både patienter og sundhedsprofessionelle, og også Danmarks Bløderforening var repræsenteret. Udover mange spændende oplæg om blandt andet længerevirkende faktorpræparater, inhibitor og kvinder med blødersygdom var der også udstillet flere end 400 posters. Danmarks Bløderforening havde to med om resultaterne fra den seneste livskvalitetsundersøgelse og om erfaringer med bløderlejrene. Læs mere om verdenskongressen på wfhcongressdaily.org Europæisk Møde Belfast var i år værtsby for den 27. EHC-konference i den europæiske paraplyorganisations historie. Lars Lehrmann og Henrik Kejlberg fra bestyrelsen repræsenterede Danmark og deltog i et program, der både bød på nyt om de længerevirkende faktorpræparater og workshop om milde og moderate blødere. Inddragelse af unge i foreningslivet var også på dagsordenen. EHC har i juli måned holdt et europæisk ungemøde, og mødet i Belfast var en god anledning til at følge op. Mange af de europæiske bløderforeninger oplever nemlig samme udfordring i at engagere unge i foreningslivet. Læs Henriks beretning fra konferencen på Nordisk Møde Første weekend i september satte 32 repræsentanter fra de fem nordiske lande hinanden stævne til Nordisk Møde i København. Formålet med mødet er at udveksle erfaringer om blødersygdomme og arbejdet i bløderforeningerne på tværs af de nordiske landegrænser. Danmarks Bløderforening havde i år også inviteret unge-repræsentanter fra de nordiske lande samt Holland og Østrig for at sætte fokus på de unges behov og trivsel, og hvordan foreningerne kan blive bedre til at engagere de unge i foreningslivet. Lørdag deltog også læger og sygeplejersker fra de to danske hæmofilicentre, samt repræsentanter fra medicinalindustrien. Læs mere om Nordisk Møde på www. bloderforeningen.dk/nordiskmode2014 Danmarks Bløderforeningsngs deltagelse i det internationale arbejde e er støttettet af medicinalindustrien. Læs mere på en.dk/ dk/sponsorer. BLØDERNYT 02/14 13

14 Hepatitis C virussen er (måske) død Overlæge Jannik Helweg-Larsen er ikke i tvivl om, at man i den nærmeste fremtid vil kunne kurere hepatitis C og på den måde udrydde virussen. Spørgsmålet er bare, om samfundet har råd. De nye behandlingsmidler er nemlig meget dyre. Overlæge Jannik Helweg-Larsen Af Maria Christensen Hidtil har eneste mulighed for behandling af mennesker med hepatitis C været en kombinationsbehandling med interferon og ribavirin. Udover helbredelsesraten, som ikke er imponerende høj, er bivirkningerne ved kombinationsbehandlingen til at tage og føle på: Foto: Tem Folmand - Det helt store problem med behandling med interferon og ribavirin er bivirkningerne. Det føles stort set som at have influenza i et år! Bivirkningerne er blandt andet feber, muskel- og ledsmerter, træthed, kvalme og diarré. En anden velkendt bivirkning er depression, forklarer overlæge Jannik Helweg- Larsen fra Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet. Nye behandlingsteknologier I løbet af 2014 er der kommet tre nye behandlingsmidler (simeprevir, sofosbuvir og daclatasvir) på markedet, og flere er på vej i den nærmeste fremtid. Jannik Helweg-Larsen er meget positiv omkring de nye midler: - Resultaterne fra forsøg med de nye behandlingsmidler peger i en rigtig positiv retning. I flere undersøgelser er det set, at over 90 procent af de deltagende personer er blevet kureret for deres hepatitis. Heri tæller også mennesker, der hidtil ikke har reageret på den gamle behandling. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil være i stand til at helbrede alle med hepatitis C, understreger overlægen. De nye behandlingsteknologier udemærker sig ved en øget effektivitet (flere vil blive kureret), en kortere behandlingsperiode (midlerne tages i pilleform i 12 uger) og langt færre bivirkninger (forsøgspersonerne melder om mild svimmelhed og hovedpine). Prisen spænder ben De nye, effektive behandlingsteknologier er altså udviklet og har potentiale til at udrydde hepatitis C-virussen. Desværre har de nye midler også mere kedelige egenskaber: De er nemlig meget dyre. - Prisen for 12 ugers behandling med sofosbuvir i Danmark ligger i øjeblikket på kr. Vi skønner, at der lever omkring mennesker med hepatitis C i Danmark, så udgiften er altså potentielt enorm, forklarer Jannik Helweg-Larsen. Derfor behandler man i Danmark i år cirka 70 patienter med den nye behandling. Det er primært patienter med cirrose (skrumpelever), men også enkelte andre, som lægerne vurderer, ikke kan vente længere. Det er altså i første omgang kun patienter med et akut behov, der får tilbudt den nye behandling. Overlæge Jannik Helweg-Larsen ærgrer sig over midlernes høje pris: - Vi står en i helt speciel situation, fordi det til dels er økonomien, der foreskriver, hvilken behandling, vi kan give. Der er ingen tvivl om, at hvis prisen ikke var et stridspunkt, så ville vi i dag næppe behandle nogen med interferon. Dog forventer vi, at priserne på behandlingen formentlig falder indenfor den nærmeste fremtid, når flere præparater kommer på markedet, forklarer Jannik Helweg-Larsen. Artiklen er baseret på overlæge Jannik Helweg-Larsens oplæg på Nordisk Møde i København den 6. september Vi står en i helt speciel situation, fordi det til dels er økonomien, der foreskriver, hvilken behandling, vi kan give. 14 BLØDERNYT 02/14

15 KALENDER MEDLEMSAKTIVITETER JANUAR Hiv-seminar i Vejle MARTS 2. Ansøgningsfrist, Blødererstatningsfonden APRIL Årsmøde i Skælskør 15. Ansøgningsfrist, Forsknings- og Støttefonden 17. World Hemophilia Day MAJ 18. Ansøgningsfrist, Blødererstatningsfonden Julelukket i sekretariatet Danmarks Bløderforening holder lukket fra og med fredag den 19. december til og med søndag den 4. januar Modtager du det elektroniske nyhedsbrev? Danmarks Bløderforening udsender 6-8 nyhedsbreve om året, og du har mulighed for at få den vigtigste information fra foreningen direkte i din mailboks. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på www. bloderforeningen.dk/nyhedsbrev, og du har altid mulighed for at framelde dig igen. Husk også at ajourføre din tilmelding, hvis du skifter adresse. Årsmødet 2015 Sæt allerede nu kryds i kalenderen den april 2015, når Danmarks Bløderforening holder årsmøde og generalforsamling for alle medlemmer. Årsmødet finder sted i Skælskør på Sjælland, og der er lagt op til en hyggelig og lærerig weekend under temaet At rejse med blødersygdom. Der bliver udsendt invitationer med nærmere oplysninger i starten af det nye år. Nye pjecer udgivet Danmarks Bløderforening har i løbet af det sidste halve år udgivet to informationspjecer om henholdsvis von Willebrands sygdom og Immun trombocytopeni (ITP). Pjecen om von Willebrands sygdom henvender sig til fagpersonale, mens ITP-håndbogen er målrettet patienter og pårørende. Begge pjecer kan bestilles eller downloades gratis på Blødninger kan skyldes von Willebrands sygdom Op mod 1 procent af befolkningen kan have von Willebrands sygdom men kun 400 er diagnosticeret. VEJLEDNING KLINISKE SYMPTOMER PATIENTANAMNESE DIAGNOSTICERING BEHANDLING Immun Trombocytopeni (ITP) Trom - en håndbog for patienter og pårørende Danmarks Bløderforening Vejledningen er udarbejdet af Danmarks Bløderforening i samarbejde med overlæge Lone Hvitfeldt Poulsen, Center for Hæmofili og Trombose, Aarhus Universitetshospital, Skejby. BLØDERNYT 02/14 15

16 Støt Danmarks Bløderforening Takket være medlemmernes engagement og kontante opbakning lykkedes det i 2014 Danmarks Bløderforening at bevare sin status som almennyttig forening. Men øvelsen er en årligt tilbagevendende begivenhed: Også i 2015 og i årene fremover har foreningen brug for mindst 100 personlige bidrag på mindst 200 kroner. Danmarks Bløderforening har hvert år brug for at opfylde en række krav for at kunne bevare sin status som almennyttig forening. Uden den er foreningen blandt andet frataget muligheden for at søge en lang række fonde, der er en væsentlig del af finansieringen af foreningens aktiviteter. Brug for både medlemmer og bidrag Et krav går på, at foreningen skal have mindst 300 betalende medlemmer. Et andet krav går på, at foreningen skal modtage mindst 100 private bidrag på mindst 200 kroner hvert år. Der er altså brug for både medlemmer og bidrag, og øvelsen er en årligt tilbagevendende begivenhed: Også i 2015 og i årene fremover har foreningen brug for samme kontante opbakning. Giver du 200 kroner årligt (fx ved at lave en fast bankoverførsel på 50 kroner hvert kvartal), kan du hjælpe Danmarks Bløderforening et skridt nærmere til at bevare sin status som almennyttig forening. Sådan gør du Du kan støtte Danmarks Bløderforening ved at indbetale dit bidrag på foreningens konto Hvis du oplyser foreningen om dit CPRnummer, trækkes bidraget fra i skat. Tak for din støtte!

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening Å r s b e r e t n i n g Indhold 3 Danmarks Bløderforening i 2012 4 2012 i tal 5 Aktiviteter i 2012 6 Sommerlejr 7 Blødernes livskvalitet 2012 7 Blødere med hiv har brug for en særlig

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Danmarks Bløderforening arbejder for at forbedre forholdene for blødere i Danmark. Foreningen arrangerer aktiviteter for medlemmerne, tilbyder støtte

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige Resume Der findes knapt 1.000 mennesker i Danmark, som er diagnosticeret med en blødersygdom. En

Læs mere

BLØDERNYT. Årsmødet 2015 NR. 1 JUNI 2015. 04 Generalforsamling 2015 08 Råd til rejseglade blødere 12 30 år som formand

BLØDERNYT. Årsmødet 2015 NR. 1 JUNI 2015. 04 Generalforsamling 2015 08 Råd til rejseglade blødere 12 30 år som formand MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 1 JUNI 2015 04 Generalforsamling 2015 08 Råd til rejseglade blødere 12 30 år som formand BLØDERNYT Årsmødet 2015 06 INDHOLD 03 Leder: Nedslag i dagbog for april

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

BLØDERNYT. organisering af behandling. 10: årsmødet 2013. 14: World hemophilia day 2013. 18: Indspark: hæmofilicenter hvorfor det? nr.

BLØDERNYT. organisering af behandling. 10: årsmødet 2013. 14: World hemophilia day 2013. 18: Indspark: hæmofilicenter hvorfor det? nr. MEdlEMSBlAd FoR danmarks BlØdERFoREnIng nr. 1 JUnI 2013 10: årsmødet 2013 14: World hemophilia day 2013 18: Indspark: hæmofilicenter hvorfor det? BLØDERNYT organisering af behandling 2 Indhold Tema: Organisering

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg.

Så optimistisk lød budskabet, da Benny Sørensen entusiastisk indledte sit oplæg. Bløderbehandling Blødersygdom fremtidig forskning og behandling komplekst? Oplæg ved Benny Sørensen, MD, Ph.D., Director of HRU og Associate professor ved Haemostasis Research Unit, Centre for Haemophilia

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

BLØDERNYT. Tema: Samarbejde NR. 1 JUNI 2014. 05 Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 10 Årsmødet 2014 14 Dansk forskning i ITP

BLØDERNYT. Tema: Samarbejde NR. 1 JUNI 2014. 05 Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 10 Årsmødet 2014 14 Dansk forskning i ITP MEDLEMSBLAD FOR DANMARKS BLØDERFORENING NR. 1 JUNI 2014 05 Hæmofilicentrets samarbejdspartnere 10 Årsmødet 2014 14 Dansk forskning i ITP BLØDERNYT Tema: Samarbejde 08 INDHOLD 03 Leder: Centre under pres

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Danmarks Bløderforening. Livet med ITP

Danmarks Bløderforening. Livet med ITP Danmarks Bløderforening Livet med ITP Livet med ITP ISBN 978-87-90861-04-9 ITP er en svær sygdom, Redaktion Terkel Andersen (ansvh.) Thilde Marie Skaanning (red.) Lene Jensen Design og produktion Synergi

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik

Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik Informationsmøde for patienter med blødersygdomme v. / Hæmatologisk Klinik Baggrund for informationsmødet Bekymring for behandlingskvaliteten på baggrund af opsigelser fra to specialister udtrykt af mange

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet

Patientvejledning. Botox / Azzalure. Behandling af rynker i ansigtet Patientvejledning Botox / Azzalure Behandling af rynker i ansigtet Få et yngre og mere oplagt udtryk i ansigtet med Botox / Azzalure. Rynker i panden kan få dig til at se vred, træt og ældre ud, og det

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Danmarks Bløderforening. Årsberetning 2006 INTERNATIONALT UDSYN INFORMATION UDFORDRING FÆLLESSKAB

Danmarks Bløderforening. Årsberetning 2006 INTERNATIONALT UDSYN INFORMATION UDFORDRING FÆLLESSKAB Danmarks Bløderforening Årsberetning 2006 INTERNATIONALT UDSYN INFORMATION UDFORDRING FÆLLESSKAB Indhold 3 2006 - kort fortalt 4 2006 - i ét blik 6 2006 - i tal 8 Et år med udfordring og forandring 9 Bløderliv

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital

Blod Management en succes på Nordsjællands Hospital Nr. 40 18. november 2014 INDHOLD: Blod Management en succes Hurtigere behandling til hjertepatienter Brugerprocessen gør status Spørg når du spiser er tilbage Husk at tilmelde dig årets partnerskabskonference

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

P-pille/mini-pille KLAR BESKED

P-pille/mini-pille KLAR BESKED P-pille/mini-pille K L A R B E S K E D Hvad er p-piller? P-piller er tabletter, der indeholder to hormoner, østrogen og gestagen. Sådan virker p-piller P-piller forhindrer ægløsning ved at blokere for

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace

protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace PND protein nedbrydnings defekt foreningen Årsberetning 2011 Her er vi... cyberspace Generalforsamling 2011 4 5 6 7 8 Indhold madlavningskursus Samarbejde med PKU Generalforsamlingen 2011 Sjældne Diagnoser

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014 Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Forspil. Sofiero den første dag.

Forspil. Sofiero den første dag. SOFIERO 2005. - iinntteerrnnaattiioonnaall hhuunnddeeddeebbuutt. Forspil. Ikke fordi det har meget med skønhedskonkurrence at gøre men altså, vi var lige til hyrdehundekursus hos Ditte og Christian ugen

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk abort

Patientvejledning. Medicinsk abort Patientvejledning Medicinsk abort Du kan få foretaget medicinsk abort hos Aleris- Hamlet i Aarhus. Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig. Du kan ringe direkte til Aleris-Hamlet og bestille tid til

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig

Læs mere

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Danmarks Bløderforening Å r s b e r e t n i n g Indhold 3 Resultater til fremtiden 4 Imellem blødere i 2009 6 2009 i tal 7 Aktiviteter i 2009 8 Ældre i søgelyset 10 Videre i livet 11 Livskvalitet og ID-kort

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse PND protein nedbrydnings defekt foreningen Projektbeskrivelse - fokusprojekt 2014 Vi er PND-foreningen (Protein Nedbrydnings Defekt foreningen), en lille patientforening hvor alle vores medlemmer primært

Læs mere

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol.

Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. RSD MØDE 15/6 KL. 10.00 PÅ UCN AALBORG Deltagende ved mødet: Christina (Formand) UCN, Mirko (Næstformand) UCL, Maja UCN, Kiki Metropol og Mia Metropol. 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN Tilføjelser: Kort orientering

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose

Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

CF centret har brug for din hjælp!

CF centret har brug for din hjælp! CF centret har brug for din hjælp! Som vi fortalte på informationsmødet i april (og i CF kontakten på hjemmesiden), har en del af besparelserne i Region Midt også ramt Børneafdelingen. Det er derfor blevet

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere