Program Ca.-tider : Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE
|
|
- Hans Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Program Ca.-tider : Multimodal, kritisk literacy Refleksion og debat undervejs PAUSE Læsning og skrivning SLIDES KAN HENTES FRA : Situationsdidaktik Refleksion og debat undervejs 2 Skriveøvelse Læsning ALENE Forklar KORT og SKRIFTLIGT dine væsentligste inspirationspunkter som læsekonsulent (fx fra en læseteoretiker som Bråten, Arnbak, Mulvad osv., fra en oplevelse eller noget tredje) GRUPPER (vend jer mod de nærmeste) Hvad er læsning? Den vender vi tilbage til 4 5 Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 6 Genrer Jeg stjal en Snickers i 7/11 på vej herover. Jeg var i divamode og havde ingen penge Genrer Biblioteksrykkerne Genrer Genren er en forventning, en læsemådeog noget i teksten Glem genrepædagogik Motiverogintentioner i tekster (Berge, 2013) Møde og afprøve varierede skrive-og læseopgaveri forskellige genrer inden for faget I meningsfulde situationer Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 7 Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje nye fortællemåder. København: Alinea 8 9 1
2 Den gamle læseformel Læsning = Afkodning x Sprogforståelse (Goughog Turner, 1986) En ny læseformel Stationsforstanderen skiftede frakke til toget Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010) Bundsgaards læseformel (2010) Forlæsning: Situation, forventning sprog, kommunikationssituation, tema, genre Aflæsning: Afkodning Medlæsning: Ordbilleder: Sofie Ordforståelse: Tagetage, or-dfors-tå-else Tekstforståelse: Syntaks, genregenkendelse Scenarieforståelse:Danne et scenarie Kontekst:Afgørende for læsning Læseform/-måde:Studerende vs. erfaren lærer vs. privatperson Eget projekt: Vilje Bundsgaards læseformel (2010) Forlæsning: Situation, forventning sprog, kommunikationssituation, tema, genre Aflæsning: Afkodning Medlæsning: Ordbilleder: Sofie Ordforståelse: Tagetage, or-dfors-tå-else Tekstforståelse: Syntaks, genregenkendelse Scenarieforståelse: Danne et scenarie Kontekst:Afgørende for læsning Læseform/-måde:Studerende vs. erfaren lærer vs. privatperson Eget projekt: Vilje Faglighed Vend jer mod de nærmeste Definer begrebet faglighed Faglighed er noget man gør Stationsforstanderen skiftede frakke til toget Videnskabsfag: Fx Litteraturhistorie Undervisningsfag: Fx dansk Hverdagsdomæne: Eleverne Faglighed Læreren har en professionaliseret faglighed Eleverne møder faget fra deres hverdagsperspektiv «Katastrofen» Viden- og færdighedsmål efter 9.kl. Afkodning: Komplekse danske og lånte ord Faglig læsning Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009) Multimodalitetskompleksitetsreduktion Undervisningsministerieembedsmændbåtnakkerne Faglærernes opgave Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer (Social konstellation, interesse, perspektiv)
3 Faglig skrivning Skrivning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Berge, 2009) Udvikling af fagsprog gennem skrivning: Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) Øget adgang til faget og dets tænkning (Berge, 2009) Faglærernes opgave Faget og dets tænkning Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og genrer Sammentænkningen af læsning og skrivning To dominerende skoler: Den smalle kognitive (fx Elbro, 2001) Fokus på skriftsprog Den brede sociokulturelle (fx Gee, 2007) Et bredt tegnbegreb og kontekst NEJ!!! JA!!! Et sociokulturelt perspektiv på literacy (Barton& Hamilton, 2000) Sammentænkningen af læsning og skrivning Det receptive og det produktive Læsning og skrivning er noget, vi gør I kontekst: Vi læser og skriver ALTID i en påvirkende situation Samme vidensområder Samme kognitive processer Situation or not to be er kompetencen til at kunne konsumere og producere tegn i forskellige modaliteter, medier og genrer med forståelse af relationerne til og betydningen for og af konteksten (personer, objekter, modsætninger, teknologier osv.), samt evne til forholde sig kritisk hertil og til at handle på baggrund heraf (Bundsgaard, u.å.). Sammentænkningen af læsning, skrivning og handling SITUATIONSBUNDET Læseforståelse og skriveforståelse Performativt begreb Læsning og skrivning Fagenes logik, egenart, arbejdsformer, tekster, tænkning, syn på verden, forståelse, identitet (fagenes faglighed) FAGLIG LÆSNING FAGLIG SKRIVNING FAGLÆRERNEskal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER SITUATIONER Grupper Hvad tænker I om literacy? Skrift vs. tegn Hvad er læsekonsulenternes rolle? Også i forhold til faglærerne LITERACYer det nye sort
4 Multimodalitet Modaliteter skaber stemning Løvland Visual turn: Vi kommunikerer absolut ikke kun via verbalsprog Multimodalitet MMM s Multimodalitet: Flere modaliteter Modalitet: Billede, lyd, sprog, graf Måde: Måden modaliteten repræsenterer på Modalitet vs. repræsentationsform Multimodalitet Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Multimodalitet Måden billede er billede på NOT SO BREAKING NEWS Skrivning - gennemskrivning Artiklen Simon siger til Læsepædagogen: ""Se en so", siger Søren. "Fuck dig", siger Mette. Og så gik de ned til en sø og spiste en is.". I: Læsepædagogen 5/2014 (medsendt) Forenklede Fælles Mål: Sociokulturelle literacy-folk vs. kognitive psykolingvister Læs, forstå og sammenfatvs. Afkodning, ordforståelse og tekstforståelse Fravalg til artiklen Læsekrigen... Grupper Påtag jer synspunktet Hvilke fordele og ulemper er der ved den kognitive tilgang? Hvilke fordele og ulemper er der ved den sociokulturelle tilgang? Læsning er et kompleks multimodal proces
5 Encyklopædisk viden om verden Demokrati Valg hvert fjerde år Opstilling af partier 50% flertal for at danne regering Meningsmåling (repræsentativ del) Siger vs. gør Valgresultat Hvor står hvad? Maksimal stikprøveusikkerhed Fastsættelsen af størrelsen på stikprøven ud fra en statistisk styrkeberegning af, hvor mange man skal spørge for at være så og så sikre på svaret. Med 1932 adspurgte er usikkerheden her +/- 2,2 procentpoint, hvilket betyder, at med 95% s sikkerhed kan sige at resultatet er rigtigt inden for +/-2,2 procentpoint. Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/-2,2 procentpoint (v. 95 % konfidensniveau). Det betyder, at hvis 50 % i stikprøven fx svarer ja, så ligger denne ja-andel i hele populationen med 95 % sandsynlighed i intervallet 47,8-52,2% (50 % +/-2,3 procentpoint). DR s hjemmeside: Stikprøven er i udgangspunktet sammensat med henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn, alder, uddannelse og region. Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler den danske vælgerbefolknings sammensætning målt på køn, alder, uddannelse og region, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg. Med andre ord er de oplyste resultater af meningsmålingen ikke rent faktisk det, de adspurgte personer har svaret, men en statistisk beregning ud fra den samlede danske vælgerbefolknings køn, alder, uddannelse og religion. DR s hjemmeside: Stikprøven er i udgangspunktet sammensat med henblik på at sikre repræsentativitet på følgende fire variable: Køn, alder, uddannelse og region. Efter dataindsamlingen foregår der en såkaldt vejning (poststratifikation) af det samlede datamateriale, så vægten af svarpersonernes sammensætning i stikprøven afspejler den danske vælgerbefolknings sammensætning målt på køn, alder, uddannelse og region, ligesom der tages højde for politisk tilhørsforhold målt i forhold til, hvordan svarpersonerne stemte ved seneste folketingsvalg. Med andre ord er de oplyste resultater af meningsmålingen ikke rent faktisk det, de adspurgte personer har svaret, men en statistisk beregning ud fra den samlede danske vælgerbefolknings køn, alder, uddannelse og region Partiernes forkortelser Blokfordeling Farver Faglærerne
6 Multimodal læsning Multimodal læsning Multimodalitet Grupper Hvad tænker I om multimodalitet? Hvad er læsekonsulenternes rolle? Kritisk, multimodal læsning Brug af sande oplysninger Patriot.dk Kritisk, multimodal læsning Kritisk, multimodal læsning Kritisk, multimodal læsning PAR Gå ind på islaminfo.dk Kildekritik Grupper Hvad er de største udfordringer i forhold til multimodal, kritisk læsning i dag? Hvem har ansvaret? Hvad er læsekonsulenternes rolle? Dan overblik: Hvad har I med at gøre her?
7 Kildekritik Grupper Lav en kritisk, multimodal læsning af abortlinien.dk Hvad vil siden? Beskriv sidens opbygning og layout: Sprog, billeder, video Hvem er afsender? Læsehæmmere Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg læse teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen læsning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Manglende meningsfuldhed Skrivehæmmere Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg skrive teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen skrivning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) Manglende meningsfuldhed Læse-/skrive-fremmere Klar læse-/skrive-grund: Hvorfor skal jeg læse/skrive teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Begær (lyst) Kontrol over egen læsning/skrivning Teksternes sværhedsgrad Opgavernes sværhedsgrad Mestring Meningsfuldhed Læsefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Meningsfuldhed Skrivefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Meningsfuldhed Læseguides og førlæsning Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Lav læseguides Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk ( ) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø& Bråten(2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsformog modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej modaliteternes redundansvs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kresssom udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. I undervisningen problematiserer og præciserer jeg multimodalitetsbegrebet i et indledende oplæg, hvorefter I kommer til at diskutere det med udgangspunkt i jeres blogindlæg (speeddating)
8 Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk ( ) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø & Bråten (2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsform og modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej modaliteternes redundans vs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kress som udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. Lav læseguides Forberedelse til Fougt, Situationsdidaktik ( ): Læs Kulstofs kredsløb. Fra Schack-Nielsen, L., Piekut, T.B., Risom, R., & Thomsen, A.V. (2006). BIOS C: Grundbog C. Gyldendal. (3 sider - vedhæftet) På hver side: Iagttag, i hvilken rækkefølge du ser hvad (hvor kigger du først, osv.) Noter, hvad du lægger mærke til under læsningen Hvilke sammenhænge ser du mellem tekst, billeder Hvordan ville du vejlede læsevejledere og lærere, der skulle arbejde med teksten? Baggrundslæsning: Læs artiklen Simon siger til Læsepædagogen (7 sider - vedhæftet) Hvad vil du sige til Simon efter at have læst den? Hvilken is ville du vælge? I øvrigt er det en fordel, hvis du har et devicemed på dagen, så du kan gå på nettet (der indgår opgaver på nettet) BIOS C GRUPPER Rækkefølge? Hvad lagde du lægger mærke til under læsningen? Hvilke sammenhænge ser du mellem tekst, billeder? Hvordan ville du vejlede læsevejledere og lærere, der skulle arbejde med teksten? BIOS C Sammenhæng Processer På alle trin i fødekæden skerder en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøresder en del kulstof i form af kuldioxid til luften På alle trin i fødekædensker der en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kuldioxid til luften Tre fravær i elevers læsning Fravær af tydeligt LÆSEFORMÅL: Hvad er det faglige formål med at læse teksten? Fravær af fokuseret TEKSTARBEJDE: Den semiotiske bearbejdning/den forståelsesmæssige bearbejdning Fravær af tekstcentreret ELEVSTEMME: Elevernes mulighed for at atformulere sig fagligt med afsæt i teksten (Bremholm, 2013) Fagtekstkendetegn Svag kohærens også vedr. de multimodale aspekter Manglende eksplicitte forbindelser Tema-rema I mindre grad teksternes teknikalitet og leksikalsk sværhedsgrad Fagtermer Objektiviseret fremstillingsform Agens Pædagogisk rekontekstualisering Nominaliseringer Fagtekstkendetegn Venligst udlånt af Rasmus Fink Lorentzen, VIA Faglig læsning i fagene En forudsætning for faglig læsning er, at læreren ved, hvad læsningen i faget er kendetegnet ved Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Lad være med at tænke i faglig læsning Tænk i FAGLIG LÆSNING og SKRIVNING Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Lav læseguides Hvorfor skal eleverne læse teksten? Hvad skal de have ud af det? Hvordan kan eleverne få indflydelse? Hvilke læsestrategier skal eleverne anvende? Hvordan kan læreren støtte det? Samarbejde? Produktion og analyse?
9 Stavetræning (basisfaglighed) Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman(1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamillet al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin Graham og Perin(2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning skal tilkobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) 25% af tiden bruges på grammatikundervisning (Mathiasen, 2011) Lærerne siger, de er konstruktivister, men de arbejder behavioristisk ANVEND FAGLIGHEDEN Stavetræning er 1. orden (kvalifikationer) Forskning: Det lærer man næppe af Arbejd på 2. orden: Kompetence Læs! Skriv! I meningsfulde sammenhænge - sammen! At være i en situation, hvor det giver mening at læse eller skrive: Meningsfuldhed SITUATIONSDIDAKTIK God undervisning Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldtog Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid Situationsdidaktik Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb, hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og anvendes i en social og meningsfuld situationmed et reelt produktionsmål (Fougt, 2013ab) Situationsdidaktik Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Tænk PROJEKTORIENTERET frem for i fag Situationen skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Fagligheden skal SITUERES (jf. Lave & Wenger 2003) Situationsdidaktik Det faglige skal således berettiges i situationer, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab LITERACY EVENTS (Barton & Hamilton, 2000) KORTE, AFGRÆNSEDE PERIODER KORTE, OPSAMLENDE KLASSESAMTALER Spor gennem Australien Situeret læring: Tænk i situationer I hvilke meningsfyldte sociale situationer indgår fagligheden meningsfuldt? En gruppe unge danskere er gennem Ministeriet for Undervisning blevet valgt til at deltage i en 3-ugers udvekslingsrejse til Australien, arrangeret af Dansk-Australsk Forening Hvorfor er du blevet valgt? Hvordan ser en turistbrochure om Australien og gode råd om bagage mon ud? Hvad viser jeres guide jer i Sydney? Hvad skriver jeres figur i postkortet hjem? Hvad ser I på museet om Australiens historie? Turistchef i Xkøbing Situeret læring: Tænk i situationer Turistchef i Xkøbing Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Producer Hjemmeside Video Brochurer osv
10 Simuler Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Forfatter Kommunikationsrådgiver Tv-producer Virksomhedsejer Politiker It-supporter Anmelder Kommune Skole Debatspil Argumentation Mundtlig præsentation Organdonation Dyrevelfærd Politiske partier Spillet om magten (Hanghøj 2008) Osv. Organisation Eleverne skal vide noget om (deres del af) emnet De har en (tildelt) holdning hertil Klart formål (fx en paneldebat) Rammer for diskussionen (ordstyrer, sprog, henvendelse) Slutdato Situationsdidaktik Scenariekompetence Situationsdidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011, Fougt, forthcomming)) Udfordringer At kunne forestille sig situationen Hvilke faglige delelementer indeholder situationen? Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Lærerens FAGDIDAKTISKE kompetence (scenarie) Lærerens scenariekompetence 85 Løsning: Vurderingsfokus Holistisk vurdering ( De røde stregers tyranni ) vs. vurderingsfokus Vurdering af få, udvalgte faglige områder i hver fase: Vurderingsfokus Orienter eleverne Orienteret autonomi (Højgaard, 2008) Orienter lærerne 86 Planlægningsguide til situationsdidaktik Hvad er forløbet? Hvad går det ud på? Hvilken situation tager du udgangspunkt i? Hvorfor er forløbet et godt forløb? Hvad skal eleverne lære? Hvordan foregår det? Beskriv 5-10 faser, eleverne skal igennem. Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort. Udvælg vurderingsfokus i hver fase. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hvilke materialer/redskaber skal man have til rådighed? Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Andre overvejelser? 87 Jeres opgave 1. GRUPPER Hvad opfatter I som jeres opgave? Jeg har tilkendegivet mit syn herpå: Oplægget har seks pointer: 1: Læsning og skrivning skal samtænkes. Svaret er literacy. 2: Med it's fremmarch er literacymultimodal og derfor er 3: kritisk læsning og skrivning fundamental, og her er 4. læseguides en god idé. 5: Arbejd i meningsfulde situationer, hvis formålet er læring. 6: Og det skal literacy-konsulenterne stilladsere lærerne i. Jeg er fææææææææærdig Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og 88 lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, 90 10
11 Berge, K. L. (2009). Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier. Dansk Noter 3, s (Lokaliseret ) Bolter, J. D. & Grusin, R. (1999): Remediation: Understanding New Media.Cambridge: MIT Press Brund, C. E. & Hanghøj, T. (2010): Spildidaktik om at bruge spil i undervisningen. I Kven 86/2010 Bundsgaard, J. (2005). Bidrag til danskfagets it-didaktik Med særligt henblik på kommunikative kompetencer og på metodiske forandringer af undervisningen. Odense: Forlaget Ark Bundsgaard, J. (2010). Faglighed og digitale læremidler i undervisningen I Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 4, december 2010 Bundsgaard. J. (2011): The missing link - prototypiske situationer som didaktisk kategori : en homage til Svein Østerud. I: Nordic Journal of Digital, Vol. 6, Nr. Special_issue, , s Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden. I Liv i Skolen. VIA University College. Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I: It-didaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2012): Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb. I: Viden om læsning nr. 12. Nationalt Videncenter for Læsning Cornman, O.P. (1902): Spelling in the elementary school - an experimental and statistical investigation. Boston: Ginn Dale, E.L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Om pedagogikkensidentitet og anvendelse. Oslo: Gyldendal Dawes, L., Mercer, N. & Wegerif, R. (2000): Thinking Together. A programme of activities for developing thinking skills at KS2. Birmingham: The Questions Publishing Company Ltdv Dede, Chris (2009). Comparing Frameworks for 21st Century Skills. Retrieved at Accessed on April 24th, Drotner, K. Duus, V. og Dahler, A.M.(2009): Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Aalborg: DREAM (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2009). IT i skolen. Undersøgelse af erfaringer og perspektiver (p. 97). Danmarks Evalueringsinstitut. (Lokaliseret 20.februar 2013) EVA (2012): Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Danmarks Evalueringsinstitut. Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Fougt, S. S. (2009): Didaktisk design af interaktive assistenter. Speciale, cand.pæd.didak. mshp dansk. Vejleder: Jeppe Bundsgaard. København: DPU (Lokaliseret 9.o ) Fougt, S. S. (2011): Interaktionsbaseret samtaleanalyse af undervisning -en model til beskrivelse, analyse, vurdering, kategorisering og sammenligning af undervisningskontekster" I: Synsvinkler -tidsskrift for nordisk litteratur og sprog nr. 43, Tema: Diskurs. Red. Svendsen, Jesper Tinggaard; Wederkop, Maj og Sørensen, Jakob Kroggaard. Fougt, S. S. (in press): Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk Psykologisk Forlag Fougt, S.S., Berge, K.L., Dahl, T.G. & Øgreid, A.K. (in press). Tid til Skrivning 1-3 og Lærervejledning. København: Alinea. Gynther, K. (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Hanghøj, T. (2008): Playfull knowlegde. An Explorative Study of Educational Gaming. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet Hetmar, V. (2004): Kulturformer som didaktisk kategori litteraturpædagogik. I: Snack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs. København: DPU. Hiebert, J., Gallimore, R., Garnier, H., Bogard Givvin, K., Hollingsworth, H., Jacobs, J., Chui, A. M.Y., Wearne, D., Smith, M., Kersting, N., Manaster, A., Tseng, E., Etterbeek, W., Manaster, C., Gonzales, P. & Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Jensen, T.H. (2007). Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? IMFUFA-tekst, nr Ph.D.-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitetscenter. Joyce, B., & Showers, B. (2002). Student Achievement The rough Staff Development (3rd ed.). Alexandria, VA Association for Supervision and Curriculum Development. Krashen, S. (2002) The Reading-Spelling Connection Lokaliseret Lave, J. og Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel Levinsen, K.T. & Sørensen, B.H. (2008): It, faglig læring og pædagogiskvidenledelse. Rapport vedr. Projekt It Læring København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Luckin, R., Bligh, B., Manches, A., Ainsworth, S., Crook, C. & Noss, R. (2012): Decoding learning: The proof, promise and potential of digital education. NESTA. Mayer, R. (2010). Learning with technology. Trykt som kap. 8 i: Dumont, H., Istance, D. & Benavides, F. (eds.): The Nature of Learning. OECD Mathiasen, Dorthe Mølgaard (2012): Fokus på staveundervisning. En kvantitativ undersøgelse af staveundervisning i folkeskolen. Speciale. København: DPU Mercer, N. (1995): The Guided Construction of Knowledge: Talk amongst Teachers and Learners. Clevedon: Multilingual Matters LTD. Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal Rice, J. M. (1897) The Futility of the Spelling Grind I: The Forum nr. 23 Shaffer, D.W. (2006). How Computer Games Help Children Learn. New York: Palgrave Macmillan Shear, L., Gallagher, L. & Patal, D. (2011a). ITL research findings: Evolving educational ecosystems. ITL Research. Hentet fra: (Lokaliseret 20.februar 2013) Shear, L., Hafter, A., Miller, G. & Trinidad, G. (2011b). ITL research Phase II Design: Introducing ITL Professional Learning. ITL research. (Lokaliseret 20.februar 2013) Sinclair, J. & Coulthard, M. (1975). Towards an Analysis of Discourse: The English Used by Teachers and Pupils. London: Oxford University Press. Stigler, J. (2003). Highlights from the TIMSS 1999 Video Study of Eighth-Grade Mathematics Teaching. National Center for Educational Statistics. US Department of Education. Stigler, J. W. & Hiebert, J. (1999): The Teaching Gap. New York: Free Press. Undervisningsministeriet (2009): It- og mediekompetencer i folkeskolen. Faghæfte 48. København: Undervisningsministeret UNESCO (2003). Developing and using ICT indicators in education. UNESCO Asia and Pacific Regional Bureau for Education. Hentet fra: Wegerif, R. (2007): Dialogic, Education and Technology: Expanding the Space of Learning. New York: Springer Afsluttende betragtninger Faglig læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer (literacy) SOM SKAL GØRES KRITISK I MENINGSFULDE SITUATIONER Produktion og analyse Førlæsning og førskrivning Læseformål og skriveformål Læseguides Afslutning 1. GRUPPER Hvad er tanker, reaktioner, kommentarer 2. FÆLLES Tak for i dag simon@fougt.dk Tak for i dag Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Ph.d.-stipendiat Simon Skov Simon Fougt, Skov Fougt, Litteratur 94 11
FAGLIGHED OG IT. Demonstrationsskoler.dk DIGITALISERING SKOLEN 2.0 MULIGHEDER I SKYEN LÆRERKOMPETENCEUDVINKLING POINTE NR. 1
Situationsdidaktik og multimodal læsning og skrivning Skolen i Midten d. 22. november 2014 SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag DIGITALISERING SKOLEN 2.0 Radioen bliver bogens død
Læs mereIndhold 01-02-2013. Et bidrag til almendidaktikken
Et bidrag til almendidaktikken Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Indhold Indledning Faglighed og it Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske
Læs merePh.d.-stipendiat Simon Skov Fougt. Et casestudie
Et casestudie Forskningsspørgsmål Flerledet projekt Udvikle lærernes didaktiske tænkning Hver lærer skal gennemføre et fagdidaktisk reflekteret it-projekt Systematiseret videndeling i praksisfællesskaber
Læs mereIndledning Skitser dit seneste vellykkede forløb i dansk Hvad var godt? Hvorfor lykkes det?
I dansk 1 Indhold Indledning Faglighed Træningsmaterialer Forskellige undervisningsformer og talehandlinger God undervisning Begrebet situationsdidaktik Eksempler på situationsdidaktiske forløb til mellemtrinnet
Læs merePh.d.-stipendiat, cand.pæd. og lærer, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program
Læs mereHvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea
Nye medier og genrer i danskundervisningen Hvor skal vi hen? Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program Nye medier og genrer i dansk Mine pointer
Læs mereNye medier og genrer i danskundervisningen. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Nye medier, genrer og fortællemåder i dansk Helt på afveje nye fortællemåder Fortællinger Computerspil Noveller på nye måder (sms-novelle) Selvfortællinger (blogs) Kendte tekster i nye klæder (rap og eventyr)
Læs meremed digitale fordele 09-02-2013 Simon Skov Fougt, Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Professionshøjskolen Metropol 1
Litteraturundervisning, som du kender det med digitale fordele 1 Kort præsentation af ilitt.dk Elevdelen Lærerdelen Biblioteket Elevdelen udforsk materialet Lærerdelen udforsk materialet Danskfaglig it-didaktik
Læs mereDigitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012
Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker
Læs mereKONTEKST PH-D.PROJEKTET UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE INDHOLD TRADITIONEL UNDERVISNING TRADITIONEL UNDERVISNING KONTEKST PH.
FORELÆSNINGSRÆKKE, DANSKFAGENES DIDAKTIK FRA KOMPLEKS TEORI TIL KOMPLEKS PRAKSIS PH.D.-STIPENDIAT, /PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL UDFORDRINGER OG POTENTIALER - ET CASESTUDIE SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/
Læs mereDagens pointer Nye medier og genrer i dansk
Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Danskfaget i 10 erne Haderslev-Esbjerg,
Læs merePh.d.-stipendiat Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Skrivning Skriveopgaver kan løses på mange måder
Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen SLIDES KAN HENTES FRA www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Program og mål Læsning og skrivning er komplekse, multimodale processer SOM SKAL GØRES
Læs merePh.d. stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol. Første oplæg RUDERSDAL KOMMUNE
It løft og lærerkompetenceudvikling Dronninggårdskolen, 20. november 2013 RUDERSDAL KOMMUNE DAGENS PROGRAM Kl. 8.30: Morgenbrød Kl. 9.00: Dagens program Velkomst v. Simon Skov Fougt Fælles: Oplæg v. Simon
Læs mereFordybelsesdag, primærlærerne
Fordybelsesdag, primærlærerne 28. februar 2013 2 Program Velkommen Kort præsentation af projekterne Situationsdidaktik og it oplæg om dansk, faglighed og læring v. Simon Dansk og it en statusdiskussion
Læs mereAustralsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk. Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Læsning Læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Videbæk SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag
Læs mereSCENARIEBASERET UNDERVISNING
INDTRYK AF UDTRYK SAT MED AFTRYK MED EFTERTRYK ÆSTETISKE TEKSTER I EN SCENARIEBASERET TILGANG, ARKEN 13.4.2016 2 UDTRYK En Ark og en mark To lys på et bord Tre forløsende ord - (jeg skal skide?) Ungdommens
Læs mereDansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
Læs merePh.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Indhold Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Farsø 8.8.13 SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag/ Indledning Faglighed og it Søgning på nettet Forskellige undervisningsformer
Læs mereDansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer. Formål. Fire sessioner. Slides: kortlink.
GRIBSKOV KOMMUNE, EFTERÅRET 2017 Bjørnehøjskolen Gribskolen Nordstjerneskolen Gilbjergskolen Skt. Heleneskolen Slides: kortlink.dk/mrsh Dansk: Opdateret fagforståelse, it og det 21. århundredes kompetencer
Læs mereAfsluttende arbejdsspørgsmål til videre drøftelse. Refleksion: Literacy
Slides: kortlink.dk/mrsh Dagsorden Scenariebaseret undervisning Læsning og skrivning Multimodalitet Læremidler PAUSE Den traditionelle skole Scenariebaseret undervisning Videndeling Læsning og skrivning
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereMedier Repræsentationsformer (multimodalitet) skaber stemning
Slides kan hentes fra http://www.simon skov fougt.dk/main/foredrag Kendte tilgange Danskfaget i 10 erne Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Program:
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereDidaktisk design i dansk
Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda
Læs mereSimon Skov Fougt -Faglig læsning, digitale tekster og multimodalitet. Haderslev 12.12.13 1
I alle fag Haderslev 12.12.13 : Mål Alene Hvad er dine forventninger til dagen? Hvad forventer du at lære? Hvad håber du bliver tydeligere? Hvordan kan du bidrage til det? : Konsekvenser Alene: Hvilke
Læs mereDagens pointer Nye medier og genrer i dansk
Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Indtryk af aftryk med udtryk: Nye fortællemåder
Læs mereInnovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk
Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når
Læs mereDagens pointer Nye medier og genrer i dansk
Helt på afveje nye fortællemåder. Simon Skov Fougt og Thorkild Hanghøj (2012) København: Alinea Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Nye fortællemåder dansk i 10 erne Rønne
Læs mereDet politiske. Folkeskolereformen fordrer en VIRKELIGHEDNÆR SKOLE Fælles Mål kræver KOMPETENCEORIENTERET UNDERVISNING
SLIDES KAN HENTES FRA kortlink.dk/mrsh Lærerens scenariekompetence, it og faglighed Det politiske Folkeskolereformen fordrer en VIRKELIGHEDNÆR SKOLE Fælles Mål kræver KOMPETENCEORIENTERET UNDERVISNING
Læs mereSCENARIEBASERET UNDERVISNING Kampen mellem ideal og virkelighed
SCENARIEBASERET UNDERVISNING Kampen mellem ideal og virkelighed Slides: kortlink.dk/mrsh 1 NEDSLAG FRA VIRKELIGHEDEN Meretes 8. klasse arbejder med overgangen fra romantik til realisme og har læst novellen
Læs mereIt-didaktik og det 21. århundredes kompetencer. Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.
It-didaktik og det 21. århundredes kompetencer Hvor skal vi hen? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken marts 15 om Technucation Programmet Status på it
Læs mereVurdering af Helle Thorning Schmidts og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder. Danmarks Radio. 19.
t Vurdering af s og Lars Løkke Rasmussens egenskaber i forhold til en række politiske områder Danmarks Radio 19. maj 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser...
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mereHvad kan it? Strukturere Organisere Simulere Producere Adgang til viden
Slides kan hentes fra http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Digitalisering Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænsede muligheder Læringspotentiale? It mennesker
Læs mereMediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012
Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereSommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015
t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds
Læs mereA B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3
3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216
Læs mereDigital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014
Digital læsedidaktik Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Hvad er interessant eller problematisk? Hvad er udfordringen ved læsning af digitale tekster? Fra the worldtold til the worldshown(kress, 2010)
Læs merePåskemåling - Detektor. 23. mar 2015
t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
Læs mereSpørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen?
Spørgsmål 1: Udfordringer Hvilke udfordringer ser du i forbindelse med it i skolen? Spørgsmål 2: Potentialer Hvilke potentialer ser du i it? Et bidrag til almendidaktikken Oplæg i Horsens 9.9.13 SLIDES
Læs mereStrategisk læsning med læseteknologi
Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier
Læs mereLæse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014
Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 24,8
3 2 26,4 26, 24,8 26, 2 18,3 1,8 2,2 2, 1 1 12,3 9, 9,2 8,8 9,,2,4 6,,3,6,9 4,9 4,9, 3, 3, 4, 4,,8,6,, +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,2 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 6-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,1 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 2,4 2, 24,8 18,9 18,3 2, 2, 21, 1 12,3 9, 9,2 8,2 8, 8,,3,8,, 4,9, 4,2 4, 3,4 3,4 3,8 3,8,8,,, +/- 2 +/-,9 +/-,8 +/- 1 +/- 1,1 +/-,4 +/- 1, +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 3--2 4--2 4 44 4
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 1,9 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,7 +/- 1,8 +/- 1,2 +/- 0,9. Valgresultat ,7
3 2 2 24, 2,1 24, 26,7 2,2 1, 1,2 1,1 1 12,3,,2,,,3 7,7 6, 6,7 4,,3 4,,,,2 4,6 3,1 3,2,,,, +/- 1, +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,7 +/- 1, +/- 1,2 +/-, Valgresultat 211 1-6-2 11-6-2 4 44 44 44 47
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 0,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1. Valgresultat ,7 26,7 26,7
3 2 24, 26,7 26,7 26,7 2 17, 1,3 2, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9,, 7,4 7,3 6,7,9 6, 4,9 4, 4,9, 3,7 4, 4,3 3,4,,,, +/- 2,1 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,3 +/-,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1 Valgresultat 211 7-6-21-6-21
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2 26,4 26,4 24,8 18,9 18, 26, 21, 2,2 1 12,3 9, 9,2 8,6 8, 6,8,3 6,,,8 4, 4, 4,9, 3,4 3,4 3,8 4,2,8,,6, +/- 2 +/- 1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 4-6-2-6-2
Læs mereA B C F l K O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,9. Valgresultat ,7 24,8
3 2 2,4 2,4 24,8 2, 2 18, 18,3 2,2 2,2 1 1,3 9, 9,2 8, 8,8,3,2,,3,8, 4, 4,9, 4,2 3,4 3, 4,,8,,, +/- 2,1 +/- 1,1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/-,9 Valgresultat 211 --21 --21 4 44
Læs mereLæseguide hvad, hvorfor og hvordan?
Netværksmøde EUD Læsevejlederforening, 22. marts 2017 Læseguide hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Bremholm Adjunkt ph.d., DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse) Aarhus Universitet Program a)
Læs mereMultimodalitet. Teori og analyse
Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mere11/21/2018. Scenariedidaktik Fusionsseminar - session. Læreruddannelsen. God undervisning. Hvad er formålet med din undervisning?
Scenariedidaktik Fusionsseminar - session Simon Skov Fougt Lektor, ph.d. Det Lærerfaglige Fakultet 21. november 2018 Læreruddannelsen Hvad er formålet med din undervisning? God undervisning Hvad er god
Læs mereSCENARIEDIDAKTIK MIT PH.D.-PROJEKT MIT PH.D.-PROJEKT. Slides: kortlink.dk/mrsh
Slides: kortlink.dk/mrsh SCENARIEDIDAKTIK Meningsfuld og tidssvarende undervisning Lektor Ph.d., cand.pæd., lærer simon@fougt.dk Nordisk Film i skolen 20.9.2019 Universitetet i Lund MIT PH.D.-PROJEKT Lones
Læs mereA B C F l O V Ø Å +/- 2,2 +/- 1,1 +/- 0,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1,9 +/- 1,4 +/- 1,2. Valgresultat ,8 26,3 26,3 21,9
26,3 26,8 26,3 21, 21,1 21,1 1, 17, 17,3 4,6, 4, 3,4 2, 2,6 4,2 4,7 4,8 7, 8,2 7,1 7,8 8,2 8,2 4,8 6, 6,8 +/- 2,2 +/- 1,1 +/-,8 +/- 1,1 +/- 1,3 +/- 2 +/- 1, +/- 1,4 +/- 1,2 Valgresultat 24--16 24-8-16
Læs mereA B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9
3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14
Læs mereLÆREMIDLERNES DANSKFAG
Lærermidlernes danskfag d. 24.10.2017 Hvordan ser danskfaget så ud? Opsamling hvad så nu? Adjunkt, ph.d. Professionshøjskolen Metropol Projektets ambition Et øjebliksbillede af danskfaget, som det ser
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereAustralsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg
Australsk genrepædagogik møder norsk skrivedidaktik i et læseperspektiv i Viborg SLIDES KAN HENTES FRA http://www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt Professor Kjell Lars
Læs mereScenariedidaktik MENINGSFULD OG TIDSSVARENDE UNDERVISNING
Slides: kortlink.dk/mrsh 1 Scenariedidaktik MENINGSFULD OG TIDSSVARENDE UNDERVISNING Lektor Simon Skov Fougt Ph.d., cand.pæd., lærer www. simon@fougt.dk Vallensbæk Læringsfestival 3.7.19 1 Diskussion med
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mereFaglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen
Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger
Læs mereNotatteknik og tekstlæsning. udskolingen: Reading to Learn-metoden som udgangspunkt
Notatteknik og tekstlæsning i naturfag i udskolingen: Reading to Learn-metoden som udgangspunkt TOVE CHRISTENSEN, LÆRER I FOLKESKOLEN, RÅDMANDSGADES SKOLE Mange elever i udskolingen har svært ved at læse
Læs merePlanlægningsguide til situationsdidaktik
Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb
Læs mere2013 Den 31. okt. Ankerhus, Sorø kl University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland cfu.ucsj.dk
læsevejlederkonference 2013 2013 Den 31. okt. Ankerhus, Sorø kl. 9.00-16.00 University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Sjælland cfu.ucsj.dk Vordingborg Sorø Slagelse Roskilde Læsning Indhold
Læs mereDigital undervisning i et nordisk læringsrum
Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger
Læs mereMultimodalitet. Teori og analyse
Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination
Læs mereDanmarks Radio. 12. jan 2017
t Spørgsmål: Opbevarer du eller en anden person i din husstand en genstand som eksempelvis et boldtræ, en peberspray, en kniv eller en anden form for våben til selvforsvar i jeres bolig med det ene formål
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereNationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereDorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110
Dorthe Carlsen Udvikling og forskning UC Syddanmark Den digitale skole når læring går på nettet, 221110 Den digitale skole hvad er det? Tavlerne er digitaliserede, skriveredskaberne, bøgerne pædagogikken?
Læs mereDansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv
Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereMundtlighed i undervisningen empirisk status (folkeskolen) Erkendelsesteoretiske perspektiver på mundtlighed Læremidlerne. En indledende skelnen
Slides: kortlink.dk/mrsh Dagsorden Mundtlighed og erkendelse Mundtlighed i undervisningen empirisk status (folkeskolen) Erkendelsesteoretiske perspektiver på mundtlighed Læremidlerne Mundtlighed empirisk
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereKULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL
KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/
Læs mereDR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015
t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...
Læs mereKOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK
(TOMAS@DPU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) OPLÆG PÅ KENS DAG UC SJÆLLAND, ANKERHUS, SORØ UNI VERSITET DISPOSITION Opvarmning: Hvad er et godt evalueringsoplæg? Oplæg: Om kompetencemål og
Læs mereDemonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Læs mereMULTIMODALITET OG SCENARIEDIDAKTIK
MULTIMODALITET OG SCENARIEDIDAKTIK MENINGSFULD UNDERVISNING MED IT Lektor Simon Skov Fougt Ph.d., cand.pæd., lærer www.simon-skov-fougt.dk simon@fougt.dk Slides: kortlink.dk/mrsh WEBIT, 22.8-2019 BUDSKABET
Læs mereWorkshop om digitale fortællinger og multimodal formidling
Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling - Bedre læring for elever med ordblindhed og læsevanskeligheder Læringscenterets dag d. 29. august 2019 Du finder præsentationen her: http://kortlink.dk/ytgf
Læs mereProjekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole
Projekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole Birgit Brænder Bettina Buch Stine Dunkan Gents Mari-Ann Skovlund Jensen Connie Stendal Rasmussen Jeppe Trolle Program Kort om vores projekt 1. baggrund
Læs mereSpørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio. 29.
t Spørgsmål: Har du inden for de seneste fem år haft en konflikt med en eller flere af dine naboer i forhold til følgende? Danmarks Radio 29. nov 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA
Læs mereSpørgsmål: Hvad mener du, at aldersgrænsen for at blive udsendt i krig for Danmark bør være? Danmarks Radio. 31. aug 2015
t Spørgsmål: Hvad mener du, at aldersgrænsen for at blive udsendt i krig for Danmark bør være? Danmarks Radio 31. aug 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mere