TEMA>> Medievaner på IFSK > > > > >> > Avisernes død? < < < < Medielicens > > Et instituts liv med medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA>> Medievaner på IFSK > > > > >> > Avisernes død? < < < < Medielicens > > Et instituts liv med medier"

Transkript

1 >> KANDESTØBEREN >> Medielicens > > Marts 2008, 17. årgang, nr. 6 Avisernes død? Nyheder, information og debat for studerende og ansatteinstitut for Statskundskab Aarhus Universitet Medievaner på IFSK < < < < Et instituts liv med medier > > > > >> > TEMA>>

2 Kandestøberen Indhold Leder: Foråret er over os Udfordringsstafet: Christopher Green-Pedersen vs. Peter B. Mortensen 3 4 Tema: Medier Et instituts liv med medier Medielicens i et kritisk perspektiv Avisernes død - den andens brød?? Medievaner på IFSK Forvirrende eksamensformer Fem fag frem China rising eller falling? Velkommen til Iran! Velkommen til Teheran! Generalforsamling i PF Det amerikanske valg: Kandidaterne Bag om årets sejrherrer Statskundskaberens svar på Euroman? Kend din type II Skiferien til Les 2 Alpes Boganmeldelse: Lokalt politisk lederskab af Rikke Berg og Ulrik Kjær Debat: Sådan får vi i hvert fald en lidt hurtigere undervisningsplan! Debat: Konsistens eller roulette IV Publikationer, specialer og personalia Redaktionelt KAleNDerEN Tryk: Møllegårdens Grafisk, Fårvang 2

3 2007 Foråret er over os Leder Lasse Laustsen Kigger jeg på min vindueskarmpyntende kalendere fortæller såvel Karl Marx med et citat fra Filosofiens Elendighed som WulffMorgenthaler mig, at vi snakker søndag den 2. marts Kigger jeg ud på verden gennem mit vindue, kommer en dreng farende forbi med sin basketbold. Dette er nok snarere et tegn på, at det er søndag, end at vi befinder os i årets første forårsmåned. Ja, den er god nok. Det er blevet forår, selvom det aldrig har været vinter. Søndag den 2. marts. Forårssemestret er (godt) i gang. Dette kommer på ubehagelig vis til udtryk gennem den bunke af artikler og bøger jeg må pløje mig igennem for at finde frem til et brugbart bachelorprojekt. Eller som du, kære læser, må mæske dig med for at kunne få overstået de til sommer ventende eksaminer. Nu skal dette ikke udvikle sig til et sen-vinter-depressivt, navlepillende indlæg om verdens uretfærdigheder, hvorunder kantinens prisstigninger, cykelstyrt i regnvejr og lignende egentlige småting kunne finde plads. For samtidig - og på den absolut behagelige side - udtrykkes forårets komme ved at du allerede, når du sidder med bladet i hånden, har danset dig gennem forårets første PF-fest, drukket årets første Kylle Kylle og set første runde af knockout-fasen i årets Champions League. Og ja, så er der jo også lige vejret. Forhåbentlig har du med bladet i hånden allerede oplevet den første løbetur under forårssolens om end ikke varmende så dog tilstedeværende stråler. Alle disse ekstremt muntre oplevelser kan i en faglig henseende garneres med foredrag og oplæg til den helt store guldmedalje, idet IFSK s klassiske foredragsforeninger PF og KP: nu udfordres af Statsrådet, der indtil videre har startet det, der kan udvikle sig til en tour de force ud i østeuropæiske og russiske forhold. Og som om dette ikke var nok, symboliseres forårets komme og de varme følelser, dette måtte fremkalde, på smukkeste vis af billedet på forsiden af Politikens hjemmeside: Fogh og Bush i (øm) omfavnelse. Hvad kan på bedre og mere betryggende vis betegne årstidens dybere mening Før vi får set os om, vil vi nå slutningen af april, kapsejlads og den derpå følgende eksamenstid. Der er derfor ingen grund til ikke at gøre de næste par måneder så muntre og glade som muligt. Da jeg i sin tid selv startede på studiet, talte tidligere spindoktor for Eva Kjær Hansen Christopher Arzrouni om sin studietid, og som han sagde: Det er nu I har allermest tid til rådighed! Han mente derfor man skulle få børn, mens man studerede. Jeg vil gå knap så radikalt til værks og blot slå på tromme for, at man husker at nyde sin studietid - hvadenten man gør dette bedst med en dåseøl og en CL-kamp, til et PF-foredrag om Mao s Kina eller med ipod en på en bænk ved Unisøen. Man kunne selvfølgelig også tage nej-hatten på og drage den temmelig søgte parallel til Marx s dialektiske historieopfattelse, hvor socialismen først følger efter kapitalismen. I meteorologiens verden må forår ligeledes følge vinter. Og hvordan var det nu lige det gik i Rusland, da man forsøgte at nå det klasseløse samfund uden at have gennemlevet kapiatlismen Måske er der en snestorm på vej i marts I så fald kan man jo erstatte omtalte hat med dens slægtning ja-hatten og udnytte vejret til en sneboldskamp, mens vi endnu har tiden. 3

4 Kandestøberen Udfordringsstafetten I denne måneds Kandestøber udfordrer Christoffer Green-Pedersen Peter Bjerre Mortensen. Spøgrmsålet omhandler overordnet om der eksisterer en sammenhæng mellem graden af politisk opmærksomhed og indholdet af politiske beslutninger. Kære Peter Kære Christoffer Det er tydeligt, at kampen om politisk opmærksomhed er blevet en central proces i et demokrati som det danske, men gør det egentlig en forskel for indholdet af de politiske beslutninger, om et emne får større eller mindre opmærksomhed? Har de sidste årtiers markant øgede opmærksomhed omkring sundhedspolitik f.eks. haft nogen betydning for sundhedsudgifterne? Tak for udfordringen. Jeg er enig i præmissen for dit spørgsmål, at kampen om den politiske opmærksomhed dagsorden om man vil er en central proces i et demokrati som vores. Desto mere bemærkelsesværdigt er det, at vi endnu i dag ved ganske lidt om, hvorvidt og hvordan variationen i den politiske opmærksomhed påvirker indholdet af de politiske beslutninger. Bedste hilsner Christoffer Litteraturen om dagsordensfastsættelse, på den ene side, har gennem en overvægt af casestudier af ofte spektakulære eksempler på pludselige skift i et emnes opmærksomhed tegnet et temmelig sammensat billede af, hvilke faktorer, der kan føre til, at et givet problem/emne påkalder sig øget opmærksomhed. Litteraturen har derimod sjældent interesseret sig for, hvilke systematiske konsekvenser øget/aftagende politisk opmærksomhed har for indholdet af de politiske beslutninger. VS. Udfordreren Den udfordrede 4

5 2007 Der er for så vidt ikke noget galt i at fokusere mere snævert på at beskrive og forklare variationen i den politiske opmærksomhed, men det øger unægtelig relevansen for en bredere kreds af politologer, hvis det kan påvises, at fænomenet har betydning for det politiske systems output. Ikke mindst fordi såkaldte output-studier, ofte studier af offentlige udgifter, på den anden side har fokuseret på andre politiske, institutionelle eller økonomiske variable end politisk opmærksomhed. Således overbeviste om relevansen af dit spørgsmål, er vi nu klar til at undersøge problemstillingen empirisk. Som altid er det nødvendigt at begrænse sig. For det første vælger jeg at undersøge sammenhængen mellem politisk opmærksomhed og politiske beslutninger indenfor følgende syv politikområder (hvilket er et heldigt valg, som det vil fremgå nedenfor): retspolitik, miljøpolitik, folkeskolen, sundhedsvæsnet, forsvarspolitik, ulandshjælp og kulturpolitik. For det andet måles den politiske opmærksomhed med udgangspunkt i dine egne folketingsdata, Christoffer, hvilket alt andet lige må styrke tilliden til analysens resultat. Konkret operationaliseres hver af de syv områders andel af den politiske dagsorden, som den del af de samlede antal spalter i Folketingstidende, for hvert år i perioden 1980 til 2003, der vedrørte det pågældende område. Endelig vælger jeg at operationalisere politiske beslutninger, som ændringer i de offentlige udgifter opgjort for hvert af de syv områder og for hvert enkelt år i perioden 1980 til En statistisk analyse af sammenhængen mellem disse mål på opmærksomhed og politiske beslutninger tegner følgende interessante billede. På rets- og miljøområdet er der en positiv sammenhæng mellem omfanget af debat i Folketingssalen om disse emner og udviklingen i, hvor mange penge det offentlige i det efterfølgende år bruger på aktiviteter, der vedrører henholdsvis retspolitikken (politi, fængsler og domstole) og miljøpolitikken. En sammenhæng, der vel at mærke ikke forsvinder, når vi kontrollerer for en række alternative økonomiske og politiske forklaringer på udviklingen i de offentlige udgifter. Med andre ord, jo mere politikerne taler om miljøpolitik, desto flere penge bruger de på beskyttelse af miljøet. På sundhedsområdet er sammenhængen mellem områdets placering på den politiske dagsorden og udviklingen i de offentlige sundhedsudgifter også positiv. Effekten er dog svagere og længere tid om at slå igennem, hvilket formodentlig skyldes, at den betydelige grad af kommunal medindflydelse på dette område har forhindret regeringen og Folketinget i umiddelbart at justere sundhedsudgifterne. Hvis det er rigtigt, betyder det samtidig, at vi må forvente stærkere effekter i fremtiden, hvor staten efter strukturreformen har fået et mere direkte ansvar for finansieringen af sundhedsområdet. Med hensyn til udviklingen i de offentlige udgifter til folkeskolen ser det ligeledes ud til, at omfanget af debat i Folketingssalen har en forsinket, men svag, positiv effekt. Igen kunne en forklaring være, at udgifterne til folkeskolen i den undersøgte periode primært har været kommunernes ansvar. Foreløbig tyder disse resultater altså på, at jo mere politikerne taler om et givet område, desto flere penge tilflyder området. Det er imidlertid ikke tilfældet, når vi vender blikket mod de tre områder ulandshjælp, forsvar og kulturpolitik. For disse tre gælder det, at der er en temmelig klar negativ sammenhæng mellem omfanget af debat i Folketingssalen, og udviklingen i de midler områderne har fået tilført. Analysen viser altså, at ændringer i den politiske dagsorden har betydning for fordelingen af de offentlige udgifter. Men hvordan kan vi forklare, at stigende politisk opmærksomhed på nogle områder fører til højere udgifter, imens det på andre områder fører til lavere udgifter? Jeg tror, svaret på dette spørgsmål skal findes i vælgernes holdninger til udviklingen i de offentlige udgifter. I perioden fra 1980 til 2003 har man i Danmark, med jævne mellemrum, spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvorvidt de finder de offentlige udgifter til de syv områder undersøgt ovenfor for høje, passende eller for lave. 5

6 Kandestøberen For de fire områder, hvor analysen viste en positiv sammenhæng mellem områdets placering på den politiske dagsorden og væksten i de offentlige udgifter, er der i hele perioden fra 1980 til 2003 et klart flertal af de adspurgte vælgere, der mener, at der bør bruges flere offentlige ressourcer. Omvendt er der i den tilsvarende periode et klart flertal af vælgerne, der mener, at der bør bruges færre ressourcer på forsvar, kultur og ulandshjælp - de tre områder, hvor analysen viste en systematisk negativ sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og udviklingen i de offentlige udgifter. For at vende tilbage til dit spørgsmål, kan vi altså konkludere, at det gør en forskel for indholdet af de politiske beslutninger, hvor stor politisk opmærksomhed det pågældende emne/politikområde er genstand for. Vi kan imidlertid sige mere end det. Vi kan også konkludere, at retningen på denne sammenhæng er betinget af vælgerflertallets holdninger. Dertil kommer, at styrken af sammenhængen tilsyneladende varierer med områdets institutionelle indretning (kommunal/statslig), ligesom der i disse data også er antydninger af valgcyklus-effekter i den forstand, at den ovenfor beskrevne sammenhæng mellem politisk opmærksomhed og de offentlige udgifter er særlig stærk i valgår sammenlignet med ikke-valgår. Forklaringen på disse mønstre ligger i mine øjne lige for. Politisk opmærksomhed er tæt forbundet med mediernes og derigennem vælgernes opmærksomhed, hvorfor upopulære beslutninger og afvigelser fra vælgerflertallets holdninger bliver særligt omkostningsfulde for politikerne, jo højere det pågældende område er placeret på den politiske dagsorden. Omvendt er der i højere grad plads til at tilgodese andre hensyn end medianvælgeren i perioder, hvor et område er genstand for relativt lav opmærksomhed. Den politiske dagsorden er altså ikke blot et begreb til beskrivelse af, hvad politikere og diverse medier taler og skriver om på et givet tidspunkt, men derimod et centralt fænomen, hvis man vil forstå indholdet af de politiske beslutninger, herunder fordelingen af de offentlige udgifter. Et svar, der samtidig øger relevansen af det klassiske spørgsmål om, hvem der sætter dagsordenen nu, hvor vi ved, at denne faktisk har betydning for fordelingen af de offentlige ressourcer. Bedste hilsener Peter PS: Skulle du i mit svar savne en mellemregning eller to, er der hjælp at hente i min ph.d.- afhandling, der indeholder en mere uddybet behandling af emnet. Udfordringsstafetten vender traditionen tro tilbage i næste måned, når Peter Bjerre Mortensen udfordrer Michael Bang Petersen. 6

7 > > > > TEMA > >> MEDIER >>>> >

8 Kandestøberen Et instituts liv TEMA: Medier Line Bækgaard Medier er et buzzword i den daglige debat. Også flere studerende her på IFSK finder emnet interessant, hvilket to nyoprettede mediesociologi-hold vidner om. Kanden mødte Thomas Olesen til en snak om mediernes betydning, både ude i samfundet og her på instituttet. Mange dele af samfundet hævdes og formodes at være i en rivende udvikling, hvis tempo langt overgår tidligere tiders. Lektor på IFSK Thomas Olesen opfatter ligeledes det danske mediebillede som værende i konstant og hurtig forandring. Samtidig anerkendes en kollegas pointe om, at det er meget forfejlet, men ikke desto mindre almindeligt, at antage, at samfundet de sidste 20 år har ændret sig markant mere end tilfældet var fra eksempelvis 1965 til Mange har bare glemt, hvor meget der rent faktisk skete og bider ikke mærke i nogle nævneværdige forandringer. Medierne har stigende betydning for samfundet - generelt og inden for det politiske system. Mange ting går igen, men medielandskabet er markant anderledes end for bare 20 år siden, fastholder Thomas Olesen, der blandt andet har hæftet sig ved, at det økonomiske felt (til de af jer, der har stiftet bekendtskab med Pierre Bourdieu) i stigende grad har bevæget sig ind over mediefeltet og forandret dette. Simpelthen er der tegn på, at penge i stigende grad spiller en rolle og sætter public service samt den kritiske, dybdeborende journalistik under pres. Og det til trods for, at medierne har været, og trods alt stadig må siges at være, et område med dets egen autonomi, fortsætter Thomas Olesen. Medier er fremtiden Mediernes betydning er som nævnt også noget, der interesserer folk her på stedet. Når flere studerende i år har valgt mediesociologi, kan årsagen selvfølgelig være almindelige konjunkturer i seminarvalgene. Thomas Olesen er imidlertid meget overrasket over den store tilstrømning og er af den klare opfattelse, at de studerendes valg også afspejler den generelle samfundsudvikling, som, af Thomas Olesen, er karakteriseret ved, at medierne har stigende betydning for samfundet - generelt og inden for det politiske system. Ud fra de udfyldte spørgeskemaer på mediesociologi-holdene er det muligt at spore en generel faglig nysgerrighed, ligesom Thomas Olesen føler sig overbevist om, at flere af de statskundskabsstuderende har fået blik for, at der rent faktisk er fremtid i noget med medier også for en cand.scient.pol. Denne udvikling er endvidere institutionaliseret i kandidatuddannelsen cand. 8

9 2007 med medier public, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Journalisthøjskolen. Der er en stigende tendens til at tænke uden for boksen og rette fokus mod andre karriereveje. Og det kan man roligt gøre, mener Thomas Olesen, for mediernes påvirkning ser ikke ud til at ophøre foreløbig. Medier matters, som enhver politolog ville udtrykke det, og det interessante er, ifølge Thomas Olesen, at det faktum kan sættes ind i en bredere, makrosociologisk kontekst. Den vigende klassestemme og den heraf følgende flydende vælgerskare har nødvendiggjort medierne, fordi politikerne er nødt til, i et eller andet omfang, at eksponere sig selv derigennem. Der er ikke længere nogen automatik i partivalget, og medierne er således et nødvendigt redskab i den daglige kamp om indflydelse. Amerikanisering Men hvad fører denne kamp om indflydelse til? Amerikanske tilstande bliver ofte fremhævet som skrækfænomenet i alle henseender. For eksempel karakteriseres den igangværende, amerikanske valgkamp som en sådan amerikansk tilstand, der ud fra et demokratisk synspunkt ofte kritiseres. Af og til gives det indtryk, at præsidentkandidaten med flest penge, og den heraf følgende største mediemaskine, løber af med sejren til november. Thomas Olesen påpeger, at der Der er ganske vist dynamikker i medieudviklingen herhjemme, der går i retning af tilstandene I USA. ganske vist er dynamikker i medieudviklingen herhjemme, der går i retning af tilstandene I USA. Som eksempel nævner han de præsidentkampe mellem den blå og røde blok, vi har været vidne til de senere år. Han påpeger dog, at han, både inden for journaliststanden og blandt politikere, sporer en generel modvilje mod at hjælpe en sådan udvikling på vej. Teoretisk fremhæver han en central pensumtekst fra mediesociologi-forløbet, der fremfører, at der findes forskellige mediesystemer, hvori landene grupperer sig, lidt som tilfældet er med velfærdsstater. Derved bliver mediestrømmen filtreret forskelligt i f.eks. Danmark og USA, forklarer han. I USA er der tradition for, at medierne er meget markedsorienterede, hvilket står i kontrast til den partipresse vi havde i Danmark i det meste af det 20. århundrede. Og selv om den må karakteriseres som død anno 2008, er der, ifølge Thomas Olesen, ikke umiddelbare tegn på total markedsgørelse af medierne, der i hans øjne er meget pluralistiske. Den danske stat har stadig public service-forpligtelser, hvilket er én grund til, at analyser mellem lande ikke umiddelbart kan overføres. Der er helt klart dynamikker, der går i retning af udviklingen i USA, men de her mediesystemer afspejler meget godt andre forhold i landene, der meget langsommere lader sig ændre, konstaterer Thomas Olesen. 9

10 Kandestøberen Medielicensen i kritisk perspektiv TEMA: Medier Tobias Holst Den forhadte medielicens har knap eksisteret i et år, men står allerede overfor en markant ændring. Fra 2009 tilmeldes alle danskere nemlig pr. automatik medielicensen. Fra tilmeldings- til frameldingssystem Med den nye medielicens vendes systemet på hovedet. Borgeren skal således ikke længere skal tage stilling til, hvorvidt licensen skal tilmeldes. Spørgsmålet bliver nu i stedet om den skal frameldes. En sådan framelding vil komme til at ske med en tro og love erklæring på, at man ikke har licenspligtige apparater. den nye licens skal rette op på DR s skrantende økonomi. Ifølge Kenneth Plummer vil ændringen indbringe mio. kr. Den nye medielicens er umiddelbart blot en løsning på freeriderproblemet; en model, som skal indbringe flere licensmidler. De andre kritikpunkter står således uberørt. Det endelige opgør med sortseeren? Problematikken omkring medielicensen Medielicensen har siden dens lancering mødt meget kritik og utilfredshed. Bl.a.; 1) Medielicensen er implicit en afgift på Internettet. Du kan ikke have Internet uden at betale licens. Dette er bl.a. problematisk for studerende, som dårligt kan undvære Internettet, men måske godt kan undvære DR. 2) Medielicensen er ikke en brugsafgift men en apparatsafgift. Det er underordnet om man benytter sig af DR s services, blot man har muligheden for det. 3) Medielicensen er uomgængelig, men fungerer stadig som tilmeldingssystem. Der er hermed et ressourcespild ved licensopkrævning. 4) Medielicensen kan i dens uomgængelighed betragtes som en skat, men skatten er ikke proportional. Dvs. den studerende betaler det samme som Hr. Møller. Svar på kritik? Spørgsmålet er nu, om den nye medielicens tager hensyn til disse kritikpunkter eller blot er en praktisk løsning. I forbindelse med forhandlingerne er der ikke lagt skjult på, at I øjeblikket vurderes der at være omkring sortseere. Mange af disse vil antageligt ikke framelde sig ved tro og love erklæring. Gruppen af sortseere vil hermed blive væsentlig mindre. Derfor kan indsatsen mod denne gruppe blive mere koncentreret og intensiv. Sortseeren spås således svære kår. Løsningen synes dog ikke at gå hele vejen. Opkrævningen kunne i stedet ske over skatten, hvilket fuldstændigt ville forhindre freeriding. Dette er allerede set i Frankrig, Holland, Belgien og Ungarn. Da praktisk talt alle har licenspligtige apparater, ville det nærmest ikke ramme nogen uretfærdigt. Regeringens problem er dog, at løsningen ville stride imod skattestoppet. Politisk uenighed om formål Forhandlingerne i slutningen af februar har dog (i skrivende stund) ikke ført partierne til enighed. Uenigheden beror på, hvorvidt pengene skal rette op på DR s økonomi (Regeringen og DF), eller spares op/benyttes til nye tiltag (Socialdemokraterne, Radikale, Ny Alliance og SF). Det vides derfor endnu ikke hvornår den endelige aftale står klar. 10

11 Grow Further. GOING TO STUDY A SEMESTER ABROAD THIS YEAR? Participate in BCG s Scholarship Workshop If you have an exceptional academic record and an interest in strategy consulting, this is the chance to get to know BCG and to compete for 2-3 scholarships worth DKK each. Send us your application by including your CV, grade transcripts as well as a short motivation for why you should participate in the BCG Scholarship workshop. Please include where and what you are going to study abroad. Deadline for applications: March 31st 2008 Read more at our website: The Boston Consulting Group Amaliegade København K

12 Kandestøberen Avisernes død TEMA: Medier Sanne Severinsen Ebbe Elhauge Kristensen Vi bliver bombarderet med gratisaviser og nye medier som Facebook, blogs og Youtube. Hvilken betydning har den rivende medieudvikling for de traditionelle medier - er det betalingsavisernes død? På banegården, gågaden praktisk talt alle vegne - ja, selv når vi stakkels statskundskabere kommer cyklende ned ad Randersvej i minusgrader, pakket ind i lagvis af tøj og med kilotunge bøger på ryggen, får vi kastet de hersens sammenrullede aviser efter os af ivrige af overskudsagtige gratisavis-uddelere, og som om det ikke er nok, kan man også blive ven med Villy Søvndal på Facebook. Gratisaviser og nye medier er her, der og alle vegne. Betyder gratisaviser og de nye medier, at de traditionelle aviser er overflødiggjorte? Kanden tager dig med på en semi-kronologisk rejse gennem det brogede medielandskab fra firebladssystem til Facebook via lektor Flemming Tait Sviths kontor på journalisthøjskolen. Fra firebladssystem til facebook Medier er en integreret del af vores hverdag - ikke blot som formidler af nyheder, men også som dagsordensfastsættende, holdningsdannende og ligefrem som magtfaktor. Den gængse betegnelse, medier, dækker over avis, radio og tv, men måske indbefatter medie-begrebet i dag andet og mere? Lidt historie vil måske hjælpe os på vej. Med grundloven i 1849 blev censur ophævet samt overgangen fra enevælde til demokrati markeret. Netop med denne udvikling voksede partipressen frem. Firebladssystemet er en betegnelse for, at der i alle større bysamfund i første halvdel af 1900-tallet var fire aviser med tilknytning til hver sit politiske parti. Disse fire aviser, med politisk ståsted hos hhv. Konservative, De radikale, Socialdemokratiet og Venstre, henvendte sig derfor til hver sine vælgere og blev på den måde kommunikationskanal for politikerne. Mediebilledets brogede landskab har dog ændret sig betydeligt siden, hvor partipressen omkring 1960 erne erstattes med de selvstændige omnibusaviser - avisen for alle. Den passionerede Krøniken-seer vil vide, at radioen og fjernsynet er andre medier, der har karakteriseret det tyvende århundrede. I nyere tid har vi med åbne arme taget imod gratisaviserne samt internettet, og begrebet, nye medier, er opstået. Her, der og alle vegne Siden årtusindskiftet har de været nyt fyld i skraldespandene og gågaderne; gratisaviserne. Hvis man spørger Svith, dækker betalingsaviser og gratisaviser to forskellige behov. Betalingsavisen kan man sidde og bladre i om morgenen imens man spiser med familien, hvorimod gratisaviserne læses på vej i toget til arbejde for at få tiden til at gå. Videre skal der ses på to forskellige forretningsmodeller for de to slags aviser. Gratisavisernes formål er at tjene penge, imens betalingsavisernes formål er mere publicistiske, idet de tjener penge for at kunne få lov til at trykke det, de synes er vigtigt. Dertil kommer, at avisernes indhold er forskelligt. Begge avistyper får stof fra nyhedsbureauer som fx. Ritzau, men i gratisaviserne er Ritzau-stoffet tit hovedindholdet. Artiklerne i 12

13 den andens brød?? gratisaviserne er derfor hurtige og beskrivende, hvorimod betalingsaviserne lægger mere vægt på dybde, forklaring og forståelse. Derfor mener Svith ikke, at man kan se gratisaviserne som egentlige konkurrenter til betalingsaviserne. Pluralisme, mobilitet og dynamik De såkaldte nye medier er trådt ind i mediearenaen - hvordan er begrebet nye medier defineret? Vi vil her se på nogle af de fælles hovedtræk, der adskiller nye internetbaserede medier (også kaldet Web 2.0-tjenester) fra traditionelle trykte medier. Udover de rent tekniske forskelle mellem audiovisuelle og trykte medier er hastigheden en af de ting, der først springer Svith i øjnene. Nyhedsstrømmen er blevet accellereret op i et helt andet tempo, hvilket har udvisket deadlinebegrebet. Et andet begreb der er blevet relativiseret er, jf. Svith, plads. På nettet har man mulighed for at bruge al den plads, man vil (undertegnede er pt. meget bitter over, at Kanden ikke er et Web-baseret medie), det giver en ny mulighed for dybde. Et andet definerende træk ved de nye medier er opbruddet mellem afsender og modtager. Man kan ikke længere tale om passive modtagere nu er der nærmere tale om medproducenter. Medierne er i høj grad blevet pluralistiske. Som hjemmesiden Vidensbankfornyemedier. dk skriver Patentet på den endegyldige sandhed er udfordret og afløst af et pluralistisk ta selv bord af sandheder.. Så langt vil Flemming Svith ikke gå i sin vurdering af de nye medier; han mener i stedet, at man kan tale om, at dagbladenes patent på offentligheden er forsvundet. Umiddelbart er det altså ekstremt svært at give en klar entydig definition på nye medier -begrebet, så det vil vi lade være med - men hvis man skal sammenfatte de overstående karakteristika i få ord kunne det være pluralisme, mobilitet og dynamik. En politologisk vinkel For os politologer er det interessant at se på politikernes brug af de nye medier. Svith vurderer, at de hovedsageligt bruges til at vise den personlighed, der gemmer sig bag alle de politiske udmeldinger, som ses i de trykte medier. Det er iflg. Svith en generel tendens, at personlighedsrelateret stof er i centrum på nettet. Under valgkampen gjorde politikerne i høj grad brug af disse muligheder for at fremstå som andet og mere end kyniske politikere nogle med succes og andre med knap så lykke(toft)lige resultater. Et eller flere brød? Vi har set på tre forskellige medietyper. Spørgsmålet er nu, om den enes død virkelig er den andens brød? Svith pointerer, at forbrugerne/medproducenterne øjensynligt bruger de tre medietyper til forskellige ting, dvs., at de tre medietypers markeder ikke overlapper hinanden i særlig høj grad. Jf. Svith, er der altså ikke noget der tyder på, at dagbladene gradvist bliver erstattet af andre medietyper. Det lader altså til, at de tre medietyper fortærer hver sit brød og ikke hinandens. Fremtiden vil altså både tilhøre dagblade, gratisaviser, og de nye medier der er altså brød nok til alle. 13

14 Kandestøberen Medievaner på IFSK TEMA: Medier Krisitan B. Larsen Jonas Sundgaard Pinlig tavshed, øjnene fastlåst på væggen og svedige håndflader. Har du også stået i elevatoren med din forelæser? Hvad mon professorerne læser, hører og ser? Eller omvendt. Hvad bruger ungdommen sin tid på i dag? Uanset hvilket af førnævnte spørgsmål du ikke kender svaret på, findes løsningen i nedenstående spørgeskemaundersøgelse af medievaner, og den efterfølgende Guide til small talk på IFSK. Avis Internet Lad os starte med det populære over en bred kam. Politiken er klassens duks, når det kommer til valg af avis hos alle grupper (2. semester, kandidatstuderende, unge VIP er og ældre VIP er). Dog læser 80 procent af de ældre VIP er også Weekendavisen, hvilket er markant højere end hos de resterende grupper. Samtidig læser alle ældre VIP er gratisaviser, hvor kandidatstuderende rammer bunden med 66 procent. Overordnet set stiger forbruget af aviser i forhold til andre medier med alder og uddannelse. Tendensen skal måske i denne sammenhæng tilskrives den personlige økonomi, der følger med føromtalte baggrundsvariable. Hele 85 procent af alle ældre VIP er har skrevet et læserbrev. Derefter følger de yngre VIP er med 60 procent og 2. semester IFSK erne er ikke blevet med 33 procent. Kandidat- rigtig Varm På Is. Joan Ørting er den eneste vi kender fra TV2 s store satsning ikke været så studerende har flittige på debat-tasterne, og tendensen over for 2. semester skyldes måske den ideologiske ungdom, som alle taler om. 14 Politiken topper endnu en gang hitlisten over hele spektret af grupper. Denne gang inden for kategorien mest benyttede hjemmesider hvor Google placerer sig som en sikker toer. Store dele af 2. semester har Facebook som startside, hvorimod størstedelen af alle VIP er, yngre som ældre, har instituttets hjemmeside som deres startside. Alle grupper handler over internettet, og de tre gennemgående mest handlede varegrupper er i følgende rækkefølge: Rejser, bøger og musik. Generelt falder brug af internet med alder og uddannelse, således bruger de gamle VIP er halvt så meget tid på nettet som de unge bachelorstuderende. Samtidig er det kun blandt de gamle VIP er, at den gode, gamle telefonbog af og til bliver hevet frem i forbindelse med nummersøgning. TV På TV-fronten er det ikke særligt overraskende, at de unge ser flest forskellige kanaler. VIP erne har derimod et mere kræsent forhold til, hvad der skal være på TV, når de sidder hjemme i lænestolen med tøflerne på. De tre mest populære kanaler er i rækkefølge klassikerne; DR1, DR2 og TV2. Hos de yngste og ældste er DR2 favoritten. Specielt Deadline, og værten Kurt Strand, er generelt meget Deadline og Kurt Strand er populær hos både VIP erne og de studerende...

15 2007 TV2 News er mest populært hos 2. semester, hvilket giver meget mening, når man ser disses lave forbrug af avis....men det er kun de 2. semesterstuderende, der ser Paradise Hotel. populært hos alle de undersøgte grupper, ført an af de ældste VIP er, hvor hele 80 procent ser programmet. Hos kandidaterne og de unge VIP er vinder DR1, foran DR2 og med TV2 på tredjepladsen. Vi vil altså have noget for alle de licens-penge, vi ikke betaler. Paradise Hotel bliver set af hver fjerde på 2. semester, og lidt færre af de kandidatstuderende, hvorimod det virker som om mange af VIP erne tror, at det er et nyt rejsebureau. TV2 s nye store satsning Varm På Is falder helt igennem på IFSK. Joan Ørting er den eneste person i programmet, der er bredt kendt på instituttet. Hvad denne kendsgerning siger om de studerende og ansattes fokus vil denne artikel ikke gå nærmere ind på. De tre livliner i Hvem vil være millionær er kendt af alle bachelor- og kandidatstuderende, men kun halvdelen af de unge VIP er og hver tredje gamle VIP kunne svare på spørgsmålet. Radio Lad os første starte med at slå fast: Ingen hører The Voice! Derimod bliver der lyttet intenst til P3 fra de studerendes side. Her er det De Sorte Spejdere, der er det mest populære program, stærkt forfulgt af Mondo og Mads og Monopolet. VIP erne hælder mest til P1, hvilket yderligere understreger deres ry som intellektuelle. VIP erne er så vilde med P1, at de fleste oven i købet vidste på hvilken frekvens, man kan finde kanalen. Ingen hører The Voice. Til gengæld lytter mange studerende til De Sorte Spejdere Guide til small talk på IFSK Til de unge Befinder du dig i en penibel situation, eller vil du bare gerne mingle med eliten, så fokusér på tre faktorer: Weekendavisen, Deadline og P1. Sandsynligheden for en fuldtræffer, og derved samtale-starter, ved at bringe emner fra et af disse medier på banen, er omkring 95 procent. Start gerne samtalen med Jeg synes virkelig Kurt Strand gør det godt i deadline. Så du ham i interviewet med og vent så på svaret. En sikker metode i din søgen efter en fælles referenceramme. Til de ældre Vil du gerne have lidt af den tabte ungdom tilbage, være fresh og op på beatet med de unge, skal du koncentrere dig om følgende tre faktorer: Facebook, De Sorte Spejdere og Paradise Hotel. Ved at bringe emner fra disse medier på banen, ruller samtalen straks med 85 procents sandsynlighed, og kontoen med street credit stiger hurtigere end antallet af brugere på Facebook. En samtale-starter kunne være Blondinerne i Paradise Hotel er jo så renonce i spar, at den ligger lige til højrebenet for de Sorte Spejdere. 15

16 Kandestøberen Forvirrende eksamensformer Artikel Lasse Laustsen I 2007 kunne man i et debatindlæg i Kandens decembernummer læse om det, der mildest talt fremstod som en grov tilsidesættelse af studienævnets beslutning om den nye eksamensform i idehistorie. Kanden henvendte sig derfor til studieleder Thomas Pallesen for at høre hans version af sagen. Ændringen af eksamensformen finder bl.a. sin årsag i den efterhånden berømte Bologna-proces, som har til formål at skabe mulighed for at studerende kan afslutte alle undervisningsforløb efter ét semester (f.eks. hensigtsmæssigt i forhold til udvekslingsstuderende). Den hidtidige eksamensform, der kombinerer fagene Idehistorie & Politisk Teori og Videnskabsteori i én uge-opgave, måtte derfor revideres. En fodfejl Samtidig med Studienævnets arbejde med at tilpasse eksamensformerne til Bolognaprocessen, udarbejdede de forskellige undervisergrupper målbeskrivelser for deres respektive fag. Og det er netop det samtidige arbejde med disse to opgaver, der ifølge Thomas Pallesen har givet anledning til forvirringen og ændringen af Studienævnets egentlige vedtagelse. For ganske rigtigt blev det på studienævnsmødet den 25/ vedtaget at eksamensformen skulle være med hjælpemidler og tildeles bedømmelse efter bestået/ ikke-bestået. Samtidig skete der imidlertid det, at underviserne i Idehistorieforløbet i deres målbeskrivelse for faget noterede, at eksamensformen ville være en 3 timers karakterbedømt Der er tale om en beklagelig fodfejl, konstaterer Thomas Pall- hjælpemidler. Dette prøve uden var der ingen af os i esen. Studienævnet underviser- som studenterrepræsentanter der var opmærksomme på, hvilket naturligvis er beklageligt! udtaler Thomas Pallesen. Forvirringen opstår Udfaldet blev, at man af hensyn til henholdsvis studerendes og underviseres planlægning valgte at fastholde den eksamensform underviserne havde noteret i omtalte målbeskrivelse for Idehistorie-forløbet. Dette kan ikke i sig selv siges at være nogen katastrofe. Det uheldige element i forløbet opstår først under og i forlængelse af rusugen, hvor det er de færreste af de studerende tutorer som russere der er fuldstændig klar over, hvordan eksamen for den nystartede årgang vil forløbe. Der synes endog at have været tendens til, at denne tvivl for en ikke ubetydelig del af årgangen først blev forvandlet til klarhed et pænt stykke inde i semestret. Status Fra og med næste år, vil der blive afholdt en 3-timers prøve i Idehistorie, som bedømmes bestået/ikke-bestået. Modsat er planen, at Videnskabsteorieksamen fra og med sommeren 2009 afholdes som 3-timers prøve bedømt med en karakter. Dog er det på pågældende tidspunkt kun eksamensformen i Videnskabsteori denne sommer, som ligger 100% fast, fortæller Thomas Pallesen yderligere. For nuværende 2. semester kan derfor oplyses, at sommerens eksamen i Videnskabsteori bedømmes som bestået/ikkebestået (altså modsat af den sandsynlige fremtidige eksamensstruktur for de omtalte to fag). Den derfor allerede tilbagetrukne udmelding i uge 8 om karakterbedømt videnskabsteorieksamen denne sommer har altså ikke noget på sig! Men omvendt har den næppe ført øget klarhed over det samlede eksamensbillede med sig. 16

17 Studentermedhjælpere og praktikanter til Center for Analyse og Erhvervsfremme Center for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut arbejder med policy-analyser, evalueringer, udredninger, fremsyn, procesudvikling og strategisk rådgivning. Vi søger nu studentermedhjælpere og praktikanter til vores sektion i Århus. Din profil Du er fagligt dygtig, effektiv, hurtig til at omstille dig og har lyst og evne til at arbejde i teams. Du er på studiets overbygning, men du er endnu ikke i gang med specialet. Det er en fordel, hvis du under dit studie har opholdt dig i udlandet. Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt på engelsk. Vi tilbyder Du kommer til at arbejde med forskellige typer af research og dataindsamling, casebeskrivelser og andre former for mindre analyser på nationale såvel som internationale opgaver. Du skal indgå i et dynamisk og fagligt udfordrende miljø, som i høj grad arbejder med internationale opgaver. Vores arbejde er præget af resultatorienteret teamwork. Omgangstonen er uformel, og stemningen er præget af godt humør. Center for Analyse og Erhvervsfremme Vi har igennem de seneste 10 år opbygget stor erfaring med gennemførelse af rådgivningsopgaver for EU, centrale offentlige institutioner og virksomheder i Danmark. I vores opgaver er erhvervslivets rammebetingelser ofte i fokus. Vores gode renommé gør, at vi har et tæt forhold til en række nøglekunder, og vores rådgivning spiller ofte direkte ind på den politiske beslutningsproces. Se mere om nogle af centrets opgaver på Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Jens Henrik Haahr på telefon eller chefkonsulent Martin Eggert Hansen på telefon Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning inklusiv CV og relevante eksamensbeviser via vores hjemmeside senest den 25. marts Teknologisk Institut er et innovativt institut, der udvikler nye teknologier og hjælper virksomheder og organisationer med at omsætte viden til strategier, beslutninger og produkter. Vi befinder os i krydsfeltet mellem forskning og forretning, og du kommer derfor til at arbejde sammen med medarbejdere fra mange fagområder og med eksterne samarbejdspartnere såsom virksomheder, universiteter og internationale netværk.

18 Kandestøberen FEM FAG FREM: Hvor høj er Ge Social kapital Steffen Juul Krahn Sebastian Frandsen Gert Tinggaard Svendsen er kendt for sin forskning i social kapital, men hvor høj social kapital har manden egentlig selv? Kanden har opsøgt Gert på sit kontor og testet ham i fem discipliner det intellektuelle svar på en moderne femkamp. De første to prøver bygger på avanceret spilteori. Dernæst testes retoriske og teoretiske kundskaber, hvorefter de atletiske færdigheder kommer i spil. Slutteligt efterprøves den ultimative tillidserklæring. 1. disciplin - Meyer Spillet, der er alle terningespils moder, er umådeligt velegnet til at teste gensidig tillid. Der skulle ikke mange minutters regelintroduktion til, før minderne fra fredagsbarer vældede op i Gert, og ingen yderligere forklaring var nødvendig. Hypotese: Gert Tinggaard må vise sig at være Danmarks dårligste Meyerspiller. Han bluffer aldrig og tror blindt på alt, hvad man siger. Resultat: Allerede første gang terningerne rammer Gert, løfter han bægeret og afslører undertegnedes finurlige forsøg på snyd. Dernæst gik der ikke mange runder, inden Gert selv blev afsløret i bedrag af højeste karakter (par tre). Slutresultatet blev, at Gert endte på samme pointniveau som Kandens rutinerede Meyerspillere. Umiddelbart trækker resultaterne ned for G e r t s s o c i a l e kapitalniveau. Der kunne imidlertid være tale om en spuriøs sammenhæng, idet der ikke har været taget højde for den mellemliggende variabel tid tilbragt med Meyer på bodegaer, der kunne forklare Gerts naturlige flair for spillets mørke side. 2. disciplin Tillidsbingo Det velkendte spil fra De sorte spejdere er velegnet til at vurdere, om man kan stole på Gert. Han spillede mod Sebastian, mens Steffen trak tal op af posen. Der var en Marsbar på spil (nam!) Hypotese: Gert vinder aldrig i sit liv et spil tillidsbingo. Resultat: Ganske som forventet var Gert ikke nogen ørn udi tillidsbingoens kunst. Vi spillede pladen fuld (15 tal), men alligevel skulle der gå 23 runder (hvilket er et uhørt højt tal), før Kandens udsendte råbte bingo! af ren og skær frustration over Gerts manglende vilje til at snyde. Altså ingen Marsbar til Gert Tinggaard, men til gengæld scorer han højt på tillidsbarometeret. 3. disciplin - Humlebien Gert fik 2 min. til at redegøre for, hvorfor humlebien er i stand til at flyve. Hypotese: Gert ved alt om humlebier og vil kunne redegøre overbevisende for fænomenet med tid til overs. 18

19 2007 rt Tinggaards sociale kapital egentlig? Resultat: Da uret blev sat i gang begyndte Gert mærkværdigt nok at snakke om tillid, sort arbejde og velfærdsstater. Selv da vi afbrød ham og forklarede, at det handlede om bier, fortsatte han med at tale om social kapital. På trods af Gerts flotte humlebimaleri på væggen må vi konkludere, at opgaven var misforstået. Gert kom slet ikke ind på, at humlebiparadokset skyldes en fejl i nogle matematiske udregninger, hvilket trækker ned i den samlede vurdering. 4. disciplin - Faldøvelsen Denne klassiske øvelse anbefalede vi også Gert at gøre med sine børn. Gert skulle lade sig falde bagover (uden at kigge bagud) med blind tillid til, at Sebastian greb ham, før han ramte linoleumsgulvet. Hypotese: Gert stoler blindt på folk. Selv hvis man ikke greb ham fire gange i træk, ville han stadig stole på én den femte gang. Resultat: Så snart ordet lån rammer Gerts ører, finder han pungen frem men ak, han besidder kun 9,50 kr. i mønter. Og så er gode råd jo dyre. Men uden større b e t æ n k n i n g stikker Gert os en knitrende ny 100 kr. seddel, så vi kan få stillet tørsten. Og sådan scorede Kanden 100 kr. og Gert fik flere point på tillidstermometeret. Overordnet konklusion: Resultat: Hypotesen kan endnu ikke afvises. Efter at have smidt jakken, faldt Gert trygt i armene på Sebastian ganske uden tøven. Dette trækker naturligvis op i tillidsregnskabet. 5. disciplin Lån uden garanti På vej ud af døren spurgte vi, om Gert havde 10 kr. vi måtte låne til to kopper kaffe (vi glemte at tage højde for prisstigningerne i kantinen). Vi lovede at betale dem tilbage den følgende dag. Hypotese: Gert låner glædeligt penge ud til Gud og hver mand. Tager man højde for spuriøsiteten ved Meyer-spillet er der kun én disciplin (humlebien), der trækker ned for Gerts samlede sociale kapital. Det klare budskab fra disciplinerne er, at Gert besidder en uhyggelig høj grad af social kapital. Han besidder en blind tiltro til sine medmennesker og bevæger sig heller ikke personligt over i livets moralske gråzoner. Med denne viden offentliggjort må vi blot håbe på, at instituttets øvrige beboere ikke udnytter denne tillid i samme omfang, som Kanden netop har gjort. 19

20 Kandestøberen China Rising eller falling? Artikel Lasse Laustsen Bacheloropgaven afslutningen på tre års studier, og endelig kan man fordybe sig i et emne, der vækker ens interesse. Sådan er det langt hen ad vejen også gået for gruppen af studerende på 6. semester dette forår bare ikke dem alle. En lille gruppe fik nemlig en særdeles lang næse, idet faget China rising kort før semesterstart blev lukket. Historien tager sin begyndelse to uger før semesterstart med Jon Lund Elbæks opringning til Liselotte Odgård, der skulle forestå undervisningen i China Rising. Jeg ønskede egentlig blot at melde fra til første time, fortæller Jon Lund Elbæk, men da hun så fortæller mig at faget ikke bliver til noget, da hun har fået nyt job i København, vågnede jeg brat op!. For at få styr på situationen kontaktede Jon dernæst studieleder Thomas Pallesen, som blev yderst overrasket over udmeldingen om pågældende undervisers jobskifte. Damage Control Instituttet forsøgte herefter ifølge Thomas Pallesen at nå den bedst mulige løsning. Dette indebar først et forsøg på at finde først en intern substitut for Liselotte Odgård, herefter en ekstern. Ingen af de nævnte muligheder gav brugbare resultater, hvorfor man valgte at nedlægge faget og fordele de berørte studerende efter deres prioriteter på de resterende bachelor-seminarer. Fra Jon Lund Elbæks synsvinkel har dette i sarkastisk økonomi-jargon givet den lille gruppe af berørte studerende second-mover disadvantage. Thomas Pallesen svarer hertil, at vi fandt at dette var en bedre løsning end at foretage en ny lodtrækning blandt alle studerende, hvorved flere end det ene hold nødvendigvis ville være blevet berørt. Hvem bærer skylden? Placeringen af den nok så berømte abe viser sig i dette tilfælde ikke at være helt ligetil. Problemet opstår, fordi den faglige planlægning har en længere tidshorisont end den enkelte undervisers opsigelsesvarsel, fortæller Thomas Pallesen og konkretiserer: Vi planlægger allerede i efteråret hvilke seminarer, som udbydes i forårssemestret, og udsender herefter listen til de studerende, der endelig prioriterer fagene. Når Liselotte Odgård i januar måned siger sin stilling op pr. 1/ følger hun alle regler. Det synes således svært at klandre instituttet for den uheldige udvikling, hvilken Thomas Pallesen i øvrigt beklager dybt: Det er særdeles uheldigt at dette sker ikke mindst fordi vi i år har opnået at give alle minimum deres 3. prioritet, hvilket nu beklageligvis mislykkedes for to studerende. Om det da er underviseren selv, der må sidde tilbage med røde ører kan ligeledes diskuteres, idet hun med rimelighed ikke kan forlanges at sige sit job op, før hun har fået ny ansættelse. Kandestøberen forsøgte naturligvis at få en kommentar fra Liselotte Odgård, dog uden held. Underligt er det stadig, at hele miseren opdages af en studerendes halvtilfældige opringning, hvilket som nævnt kaster instituttet noget hovedkulds ind i problematikken. Hvis jeg ikke havde opsøgt underviseren selv, kunne jeg i princippet have vadet rundt i god tro, hvorfor bøgerne til det fag, jeg i virkeligheden skulle følge, kunne være blevet udsolgt! konstaterer Jon Lund Elbæk, og det synes da også tvivlsomt om studerende i fremtiden kan sikres mod lignende hændelser. 20

21 2007 PB-Klummen Politologisk Bogformidling af Ahmad Zarakit - på foreningens vegne Efter en veloverstået semesterstart retter vi i PB blikket frem mod den kommende generalforsamling, der vil finde sted: Torsdag den 13. marts kl. 16 (nærmere afklaring om sted følger) Her vil der være mulighed for at høre hvorledes året regnskabsmæssigt er gået for PB og påvirke sammensætningen af den nye bestyrelse. I anledning af PBs 15 fødselsdag - du har læst rigtigt - hele femten år i de studerendes tjeneste på instituttet på frivillig basis. Det er en stor bedrift! Derfor har vi i PB, besluttet os for at fejre og takke tidligere og nuværende aktivisters frivillige indsats igennem årene, med fællesspisning og fest, der vil afholdes lørdag den 3. maj. Det hele er dog på aktivisternes egen regning. Kender du tilfældigvis nogen, der skulle have været aktivist i PB før du startede på studiet, så gør os en tjeneste at gøre dem opmærksom på arrangementet. Husk at i stadig kan nå at stemme på månedens bog inde på Her kan i finde andre spændende informationer om PB. Hilsen PB 21

22 Kandestøberen Velkommen til Iran! Artikelserie: Parktikophold Orhan Gökcen Da kalenderen viste den 5. februar 2008, ankom jeg langt om længe til Teheran, hvor jeg de næste seks måneders tid skal fungere som praktikant på den danske ambassade i Iran. At bo i et land som Iran giver anledning til spændende sociologiske og politiske iagttagelser, så artikelserien vil på godt og ondt handle om både mine faglige oplevelser som praktikant på ambassaden, men også mine oplevelser uden for ambassadens høje og pigtrådsdækkede mure. Det første, der slår en i Teheran, er trafikken! Teheran er en kæmpe by med en mio. indbyggere, brede boulevarder og store tresporede motorveje, der skærer byen på kryds og tværs. Men det er desværre ikke nok! Der er mellem 3-4 mio. (stærkt forurenende) biler i byen! At tresporede motorveje i myldretiden som regel har fire spor (!) er noget, som de lokale tager med som en del af livets luner, selvom trafikken med danske briller er helt håbløs. Stærkt beundringsværdigt! Hverdagen, ja livet, virker til at have en helt anden rytme i denne storby. En anden ting man meget hurtigt lægger mærke til, er den islamiske dresscode, der gælder for alle kvinder uanset tro eller nationa l i t e t. M a n g e k v i n d e r opfylder dresscoden med en sort chador, der kun efterlader ansigtet fremme, så kvinderne nærmest ligner små telte med ansigter. Men omtrent lige så mange kvinder bekæmper religionen og regimet med forfængelighed som våben. Disse piger og kvinder har farverige tørklæder eller halstørklæder vinklet nonchalant om hovedet, således at man tydeligt kan se blonde striber og forskellige former for frisurer, der efter dansk smag kan virke usmageligt eller direkte grimt men hernede er det et politisk statement! En tredje ting, der er allestedsnærværende i Teheran, er Albourz-bjergene. Bjergkæden nord for Teheran rejser sig majestætisk fra den tørre jord og er, afhængig af vejr og forurening, synlig i hele byen. Det er måske for tidligt at bedømme byen, men mit indtryk af byen er og bliver nok, at det er på mange måder er kontrasternes by. Overalt synes kontrasterne at herske mellem chador og farverige tørklæder, mellem den hektiske trafik og de rolige bjerge, mellem rig og fat- I Iran bruger kvinderne deres påklædning som et politisk statement! 22

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov.

Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. Referat af møde i Magistra Vitaes bestyrelse 16. juni 2015 Til stede: Vibe, Flemming, Nanna, Tine, Josephine, Katrin, Sanne, Lasse Jacob er på orlov. 1) Formalia 2) Siden sidst 3) Efterårets program/opfølgning

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself

Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself Grow yourself ~ Grow your business Grow your business ~ Grow yourself * Oplever du, at det nogen gange kan være svært at mærke, hvad du virkelig har lyst til? * Har du en velfungerende forretning, men

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt.

Hold øje uge 11. Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. Hold øje uge 11 Kære alle. Endnu en uge er ved vejs ende. Solen er med os, som man kan se på billedet og sådan en sol lyder jo faktisk helt godt. I denne uge afsluttede valgfagene. Et af valgfagene var

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle! Aarhus den 24. februar 2013 Kære idéhistoriske alumne Der sker ting og sager i miljøet omkring Idéhistorie. En forening, der vedrører dig, ser snart dagens lys. Nærmere bestemt den 5. april, hvor vi afholder

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Nu, nu er den der - hjemmesiden! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: Nu, nu er den der - hjemmesiden! I denne måned får I Kildeskolenyt! på papir igen, så I kan få at vide, at hjemmesiden endelig er åbnet. Adressen er www.kildeskolen.dk

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke Køb bøgerne i dag Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke V/! Internationale Udviklingsstudier & Socialvidenskab Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Projektleder i REACT giver dig redskaber og

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring.

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media søger praktikant med talent for kommunikation til

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere