Resultatrevision 2010 for Jobcenter Lejre

Transkript

1 Indledning: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i Jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job og arbejdsmarked og godkendes endeligt i kommunalbestyrelsen senest ved udgangen af juni Resultatrevisionen skal senest den 1. maj 2011 sendes til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Resultatrevisionens indhold: Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre (Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød kommuner). Resultatrevisionen består af fire tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet I den følgende gennemgang vil fokus være lagt på 1) resultatoversigten og 2) opgørelsen over besparelsespotentialer. Tabeller omkring scoring på ministermål og rettidighed i indsats vil ikke blive berørt. Disse medtages blot som bilag. Dette fordi disse blot viser det talmæssige grundlag for resultatoversigten og besparelsespotentialerne. Dog skal bemærkes at Jobcenter Lejres indsats i 2010 generelt har været positiv. Hvad angår Ministermålene samlet, så ligger Lejre nummer 4 i klyngen 1

2 Tabel 1. Resultatoversigt: Data opdateret den Resultatoversigt - Lejre Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Ift. udvikling i Gnsn. udvikling i måned Antal måneden klyngen ift. klyngen ift. året før, året før, før, pct. året før, pct. pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov Unge under 30 år i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Midlertidig passiv - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov Antal forløb (26-52 uger) Nov Antal forløb (over 52 uger) Nov Revalidering - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Antal berørte personer Dec Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Antal forløb (over 13 uger) Nov Førtidspension - fuldtidspersoner Jan Påbegyndte forløb Jan

3 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./lavest e niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. Ovenstående resultatoversigt er opdelt i 3 hovedkategorier: A. Resultater, dvs. ministermål vedr. udviklingen i arbejdskraftreserven, i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger og i antallet af unge ledige under 30 år. B. Forsørgelsesgrupper, dvs. udviklingen i antal forløb og antal berørte personer på forskellige forsørgelsesgrupper. C. Indsatsen, dvs. opgørelse af aktiveringsgrader og rettidighed i indsatsen. Resultatoversigt: Ministermålene Arbejdskraftreserven (Mål 1) Udviklingen i arbejdskraftreserven opgøres som udviklingen i perioden december 2009 til december Samlet er arbejdskraftreserven i Lejre steget med 19 pct. i forhold til en stigning på 16 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget. For a-kasse forsikrede er der i perioden sket en stigning i arbejdskraftreserven på 17 pct. i forhold til en stigning i sammenligningsgrundlaget på 19 pct. For kontant og starthjælpsmodtagere er der i perioden sket en stigning i arbejdskraftreserven på 26 pct. mens der i sammenligningsgrundlaget er en stigning på 8 pct. Ligesom i sammenligningsgrundlaget har Lejre været og er stadig i 2010 ramt af den finansielle krise og konjunkturskiftet til lavkonjunktur. 3

4 Lejre har igennem 2010 haft fokus på udviklingen i arbejdskraftreserven. Jobcentret har derfor fortsat initiativerne for at begrænse den konjunkturbestemte stigning i arbejdskraftreserven. For dagpengeforsikrede har det betydet, at alle ny-ledige ( i det 1. halvår af 2010) har indgået i et kontakt og aktiveringsforløb under "Hurtig i Gang" - indsatsen (Anden Aktør). Alle nyledige har haft 1. jobsamtale senest i 5 ledighedsuge. Ved fortsat ledighed er de ledige i uge 9 visiteret til anden aktør til et 32 ugers forløb. Dette forløb består af kontaktsamtaler hver 14. dag. 2 ugers jobsøgningsforløb efter 6 uger hos anden aktør og 13 ugers aktivering, hvis ordinær ansættelse ikke er nået efter 17 ugers forløb hos anden aktør. Unge dagpengemodtagere med erhvervsuddannelse har i 2010 i deres 4. ledighedsuge været til jobsamtale i jobcentret og er derefter henvist til 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør. Unge dagpengeforsikrede uden uddannelse har været omfattet af et intensivt kontaktforløb med samtale hver anden uge. Sigtet med denne aktivitet har været at motivere til uddannelsesvalg. For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager har fokus i 2010 været hurtig CV afklaring og samtale, efter en uges ledighed og derefter henvisning til intern jobklub med fremmøde 2 gange hver uge. Aktivering i form af praktik i virksomheder søges etableret indenfor 13 uger, såfremt den ledige ikke har opnået ordinær beskæftigelse årige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere får jobsamtale inden for en uge og henvises inden 4. ledighedsuge til sammenhængende 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør. Opsamlende om Ministermål 1. I Beskæftigelsesplan 2010 var målet at begrænse stigningen i arbejdskraftreserven mest muligt og, at arbejdskraftreserven højst måtte stige med 25 pct. fra december 2009 til december Jobcenter Lejre har derfor med en stigning på 19. opfyldt ministermål 1. Jobcentret vil fremadrettet i 2011 og med henblik på planlægningen af indsatsen for 2012 konstant have fokus på sine processer omkring de ny-ledige. Dette med hensyn til at begrænse tilgangen af ledige til arbejdskraftreserven. Jobcenter Lejre har ligeledes, i samarbejde med Det lokale Beskæftigelsesråd (finansiering) og med yderligere midler fra den centrale pulje til en indsats mod langtidsledigheden igangsat et projekt hvis formål er at bringe langtidsledige i virksomhedsnær aktivering og ordinær beskæftigelses. For gruppen af langtidsledige iværksættes en særlig virksomhedskontakt, hvor langtidsledige søges "håndbåret" ud i virksomhederne. Målet er i denne resultatrevision opgjort som procentvis udvikling i antallet af ledige i arbejdskraftreserven. 4

5 En anden måde at betragte arbejdskraftreserven på er at se på hvor stor en del arbejdskraftreserven udgør blandt det samlede antal ledige a-kasse forsikrede og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere. En sådan opgørelse viser at arbejdskraftreservens andel i forhold til det samlede antal ledige i Lejre er den 3. mindste i sammenligningsgrundlaget - jf. tabel 2. I lejre er andelen i december 2010 på 41,7 pct. Tabel 2. Ledige i arbejdskraftreserven december 2010 Ledige i arbejdskraftreserven (ministermål) Antal Andel Ledige i alt ultimo måneden Lejre Dec ,7 595 Allerød Dec ,3 402 Egedal Dec ,2 863 Gentofte Dec , Hørsholm Dec ,1 386 Lyngby-Taarbæk Dec , Rudersdal Dec ,3 964 Solrød Dec ,9 526 Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Arbejdskraftreserven omfatter personer, der er fuldtidsbruttoledige (ledighed og aktivering) den sidste hele uge i måneden, og som forinden havde 12 ugers sammenhængende fuldtidsbruttoledighed. Sygedagpengeforløb over 26 uger (Mål 2) Udviklingen i sygedagpengeforløb over 26 uger opgøres som udviklingen i perioden december 2009 til december Samlet er antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger i Lejre steget med 19 pct. i forhold til en stigning på 2 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlag. Udviklingen dækker over en stigning i sygedagpengeforløb på mellem 26 uger og 52 uger på i alt 14 pct. En udvikling der er markant anderledes end gennemsnittet for sammenligningsgrundlaget, hvor der har været en stigning på 5 pct. For forløb over 52 uger har der i Lejre været en stigning på 31 pct. mod et fald i sammenligningsgrundlaget på 2 pct. Jobcenter Lejre har derfor udfordringer på sygedagpengeområdet. Til trods for ovennævnte udvikling fylder andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger -i forhold til det samlede antal sygedagpengeforløb - ikke så meget som i de fleste jobcentre i sammenligningsgrundlaget. Lejre har sammen med Solrød de laveste andele. (jf. tabel 3) 5

6 Tabel 3. Sygedagpengeforløb over 26 uger, til- og afgang og andele af samlede sygedagpengeforløb. Antal sygedagpengeforl øb Tilgang af sygedagpengeforl øb Afgang af sygedagpengeforl øb Andel ift. alle sygedagpengeforl øb Andel ift. sygedagpengeforl øb over 26 uger (ministermål) over 26 uger over 26 uger over 8 uger Lejre Allerød Egedal Gentofte Hørshol m Lyngby- Taarbæk Rudersd al Solrød ,5 38, ,2 46, ,2 50, ,5 55, ,3 47, ,5 47, ,2 47, , ,6 51, ,1 49, ,3 49, , ,2 49, ,9 53, ,7 45, ,9 43,7 Kilde: Jobindsats. DK Jobcenter Lejre har allerede nu i 2011 fokus på udviklingen i sygedagpengeforløb på over 26 uger. I jobcenter Lejres beskæftigelsesplan for 2011 er der således opstillet konkrete mål- og resultatkrav for indsatsen på sygedagpengeområdet. Sygedagpengeområdet vil ligeledes indgå i Beskæftigelsesplan 2012 som et særligt indsatsområde En særlig fokus skal i den forbindelse rettes på at begrænse tilgangen til de lange sygedagpengeforløb. Der er allerede i 2009 og 2010 taget en række initiativer og der vil blive foretaget yderligere her i

7 Der har siden 2009 været iværksat særlige initiativer på sygedagpengeområdet, der har medvirket til at nedbringe varighed på de enkelte sygedagpengeforløb. Det drejer sig om: Projekt 1. "På Forkant" - Et tilbud til stress og depressionsramte Projekt 2. "Afklaringsprojekt" - Et tilbud til borgere, hvor der er behov for tidligt at afklare arbejdsevne. Projekt 3. "Træningsprojekt" - Et tilbud til syge, der via tilbud om individuelt tilrettelagt træningsprogram - vil kunne opnå en bedre fysisk og psykisk tilstand, der bringer dem nærmere arbejdsmarkedet eller i beskæftigelse. Projekt 4. " Arbejdsfastholdelse" - Et tilbud til borgere, der endnu ikke er sygemeldte fra deres job og ønsker arbejdsfastholdelse. Med dette projekt begrænses tilgangen af personer på sygedagpenge. Lejre kommune, men også LBR-Lejre har i 2009 og 2010 også iværksat særlige initiativer for at nedbringe antallet af nye sygedagpengeforløb. Det drejer sig bl.a. om et særligt forsøgsprojekt finansieret af LBR-Lejre, hvor der efter 4 ugers sygemelding for a-kasseforsikrede ledige gennemføres tre-partssamtale mellem a-kasse, jobcenter og den sygemeldte ledige. Tværfaglig udredning af borgere med diffuse lidelser samt tidlig indsats med en indgang til jobcentret for virksomheder i Lejre kommune. Senest er igangsat indsats for delvist raske borgere samt for målgruppen af sygemeldte, der er afskediget fra jobbet. I år 2010, hvor der var særligt fokus på aktivering af sygemeldte borgere, blev der etableret og visiteret til mange forskellige aktive forløb for de sygemeldte. En stor stigning i antallet af sygemeldte i efteråret 2009 har dog bevirket, at der trods mange initiativer for nedbringelse af sygefravær, har været en stigning i forløb. Jobcenter Lejre kan ikke alene løse ovennævnte problemstillinger. De beskæftigede i Lejre arbejder for godt 75 pct. vedkommende på virksomheder uden for Lejre kommune. Det betyder en særlig udfordring for Jobcenter Lejre og gør det meget vanskeligt at forebygge tilgang af sygedagpengemodtagere. Endelig synes Lejre kommune at være belastet af en større andel af sygemeldte i den samlede befolkning i Lejre end i sammenligningsgrundlaget. Dette fremgår bl.a. når der senere i dette notat fokuseres på besparelsespotentialer i Lejre kommune. En forklaring på dette kan bl.a. være de særlige pendlingstræk for beskæftigede borgere i Lejre og deres beskæftigelsesmæssige branchetilhørsforhold. Væsentlige andele af de beskæftigede borgere fra Lejre er beskæftigede inden for brancher som leverer mange sygeforløb. - jf. følgende tabeller. 7

8 Figur 1. Oversigt over, hvor Lejre borgere arbejder Beskæftigede Beskæftigede Energi og vandforsyning Post og tele Hotel og restauration Udlejning og ejend.formidl. 304 Landbrug og fiskeri Transport Finanisering og forsikring Foreninger, kultur og ren. 741 Offentlig administration 866 Sundhedsvæsen Engroshandel Undervisning Detailhandel Bygge og anlæg Industri Forretningsservice Sociale institutioner Figur 2. Oversigt over brancher og sygedagpengeandel Procent Viser andel beskæftigede inden for forskellige brancher i regionen, sammenholdt med andelen af sygeforløb i regionen fordelt på brancher Procent Øvrige Landbrug/Fiskeri H oteller/restauranter Autohandel mv. Foreninger/ku Tran ltur/ren spo ova rt tio D eta ilha nd el S un dhe dsv æ se n O ffentlig adm inistratio n Andel lønmodtagere E ng ro sha nde l U nd ervisn ing B yg ge/a nlæ g Fo rretnin gss erv ice 8 10 Industri Sociale institutioner Andel sygedagpenge Opsamlende om ministermål 2. I beskæftigelsesplan 2010 var målet at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes med 5 pct. i december 2010 i forhold til december

9 Jobcenter Lejre har derfor med en stigning på 19 pct. ikke opfyldt ministermål 2. Jobcenter Lejre vil forsat og have kraftig fokus på dette indsatsområde. Udgifterne til sygedagpenge betyder meget i den samlede kommunale økonomi. Jobcenter Lejre er opmærksomme på denne problematiske udvikling. Unge under 30 år (Mål 3) Udviklingen i unge ledige under 30 år opgøres som udviklingen i perioden december 2009 til december Samlet er antallet af unge ledige under 30 år i Lejre steget med 8 pct. i forhold til en stigning på 18 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget., og udviklingen i ledigheden for unge er således gunstigere end i Lejres sammenligsgrundlag. Denne udvikling dækker over en stigning i ledigheden for unge a-kasseforsikrede på 13 pct. og unge kontant- og starthjælpsmodtagere på 5 pct. I sammenligningsgrundlaget er de tilsvarende stigninger på henholdsvis 30 pct. og 12 pct. Det er bekymrende, at antallet af ledige unge uden erhvervsuddannelse stadig stiger. Men nok så væsentligt også, at antallet af unge ledige med en erhvervsuddannelse relativt markant. Hertil kommer at jobcenter Lejre pt. kan konstatere at tilgangen til ungeledigheden ligeledes sker fra gruppen af unge der overgår til voksne - dvs. 18 år. Jobcentret har derfor kraftig fokus på ovennævnte udvikling. Konkret har jobcentret i for unge dagpengeforsikrede ledige - igangsat en hurtig aktiveringsindsats., hvor den unge ledige aktiveres i et særligt ungeforløb på maks. 26 ugers forløb. For unge arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager er der etableret et særligt kontaktforløb med fremmøde i en jobklub 2 gange hver uge. Her arbejdes der med jobsøgning, uddannelsesafklaring, uddannelsespålæg mv. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Roskilde) er fast tilknyttet denne jobklub. Praktikker søges etableret indenfor 13 uger, såfremt den unge ikke har opnået ordinært job eller er startet en uddannelse. Særlig indsats ydes for de unge årige. Disse får jobsamtale inden for en uge og henvises inden 4. ledighedsuge til sammenhængende 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør Disse aktiviteter fortsætter i Endeligt etableres der i 2011 samarbejde mellem forvaltningerne på Børn- & ungeområdet samt Job- & arbejdsmarkedsområdet med henblik på at smidiggøre håndteringen af ungeindsatsen. Indsatsen på området har høj prioritet i 2012 og vil være en centralt omdrejningspunkt i Beskæftigelsesplan Opsamlende om ministermål 3 I beskæftigelsesplan 2010 var målet at antallet af ungeydelsesmodtagere skulle begrænses mest muligt og højst må stige med 25 pct. fra december 2009 til december

10 Jobcenter Lejre har derfor med en stigning på 8 pct. opfyldt ministermål 3. Resultatoversigt: Forsørgelsesgrupper Samlet set er der fra 2009 til 2010 sket stigning i antallet af personer på overførselsindkomst på i alt 4 pct.. I sammenligningsgrundlaget har der været en stigning på 2. pct. Udviklingen dækker over fald på visse ydelser og stigning på andre. Der ses især fald i antallet af modtagere inden for: indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, antallet af sygedagpengeforløb samt antallet af modtagere af revalideringsydelse. På alle de øvrige områder: dagpengeforsikrede, jobklare arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager, midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpenge over 26 uger, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspensioner, er der en stigning. Stigningen i antallet af borgere på førtidspension er dog kun på 1 pct. I forhold til sammenligningskommunerne har Lejre et større fald i antallet af indsats kontant- og starthjælpsmodtagere samt antallet af borgere på revalidering. På A-dagpengeområdet, jobklare og midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, og ledighedsydelsesområdet har stigningen i Lejre været større end i sammenligningsgrundlaget. Især for midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere har der været en markant højere stigning end i sammenligningsgrundlaget. Udviklingen på dagpengeområdet anses for mindre tilfredsstillende, men kan dog jf. tidligere forklares ud fra konjunkturelle særtræk På kontanthjælpsområdet er der grund til opmærksomhed i f. t. de midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, og resultatrevisionen giver anledning til en umiddelbar særlig fokus på denne målgruppe. Stigningen skyldes blandt andet, at der arbejdes mere dynamisk med matchmodellen og de hjemløse på Roskildehjemmet ikke længere vurderes indsatsklare. Antallet af revalidender er faldet med 3 pct. mod et fald på 2 pct. i sammenligningsgrundlaget. Jobcentret anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats, men det er klart, at der vil være grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere, hvorved de samlede revalideringsudgifter kan reduceres. Selv om udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere som helhed viser et fald, så dækker dette over en stigning i lange sygedagpengeforløb. Jobcentret er fuldt opmærksom på vigtigheden af at se på mulighederne for såvel forebyggelse som reduktion af varigheden af sygedagpengeforløbene. Overvejelser om muligheder for forebyggelse og reduktion af varighed vil indgå i jobcentrets kommende handleplan for nedbringelse af sygefravær samt Beskæftigelsesplan 2012, men det er vigtigt at relatere dette til, at ca. 75 % af arbejdsstyrken i Lejre Kommune pendler ud af kommunen hver dag. 10

11 Indsatsen: Aktiveringsgrader Opgørelsen af aktiveringsgrader dækker udviklingen i perioden december 2009 til december 2010 på henholdsvis a-kasseforsikrede, jobklare og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Samlet er aktiveringsgraden på 26 procent i Lejre mod et gennemsnit i sammenligningsgrundlaget på 30 pct.. For modtagere af a-dagpenge er aktiveringsgraden steget med 4 pct. i 2010 For jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden uændret, mens den for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtager er faldet med 4 pct. I sammenligningsgrundlaget er aktiveringsgraden steget for disse grupper. (en stigning der måske kan skyldes de refusionsordninger der var gældende i 2010). Jobcenter har jobklare kontant- og starthjælpsmodtage ikke ahft aktivering af vejledningsmæssig karakter, der kunne bidrage til en høj aktiveringsgrad., da jobcentrets jobklub-forløb anses for udvidede kontaktforløb, og dermed ikke ses i aktiveringsgradens størrelse. Jobcentret har fokus på at aktiveringsgraden skal have et vist niveau for at opfylde borgernes minimumsrettigheder. Denne fokus skal dog være afbalanceret. Hvis aktiveringsgraden øges for markant eller hovedløst risikerer man,at varigheden af de samlede forløb i de enkelte ydelsesgrupper stiger, hvorved udgifterne tilsvarende vil stige For indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er vejen ofte lang, før der kan opnås tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor der her ses en gevinst ved en stigning af aktiveringsgraden lige indenfor denne målgruppe. Jobcenter Lejre vil derfor fastholde hidtidig aktiveringspraksis overfor de arbejdsmarkedsparate, men vil dog løbende følge udviklingen nøje herunder især sammenhængen mellem forløbsvarighed og aktiveringsgrad for de indsatsklare. Der vil i den forbindelse være en særlig opmærksomhed på de virksomhedscentre, der er etableret i løbet af Jobcenter Lejre deltager endvidere i et forskningsprojekt for de indsatsklare, der vil forøge aktiveringsindsatsen i virksomheder. Rettidighed Hvad angår rett idigheden for jobsamtaler så er der en manglende andel på rettidighed i december 2010 på 14 pct. for modtagere af a-dagpenge. Rettidighedskravet var i december 2010 på 90 pct. Rettidigheden er derfor i denne måned ikke opfyldt. For modtagere af kontant og starthjælp hjælp er der en manglende andel på rettidighed i december 2010 på 16 pct. Rettidighedskravet var i december 2010 på 90 pct. Rettidigheden er derfor i denne måned ikke opfyldt. Jobcenter Lejre har konstant fokus på udviklingen og opfyldelsen af rettidighed på jobsamtaler. Hvad angår rettidigheden på aktiveringstilbud til modtagere af a-dagpenge og modtagere af kontanthjælp så kan det konstateres at andelene der mangler at få aktiveringstilbud til tiden er på henholdsvis 13 pct. og 14 pct. 11

12 Rettidighedsmålene for aktivering skal opfyldes og i 2011 er målene 100 pct. Hvis rettigheden ikke er på 100 pct. kan der ikke hjemtages refusioner. Jobcenter Lejre har allerede nu og vil fremover have stor fokus på at øge rettidigheden for aktiveringstilbud for begge målgrupper. Besparelsespotentialer I tabel 4 er opgjort Lejres besparelsespotentiale på forskellige forsørgelsesydelser. Hvor der optræder negative tal er der intet besparelsespotentiale. I alt opereres der med et besparelsespotentiale på 37,3 mio. kr. Tabel 4. Besparelsespotentiale på forskellige målgrupper. Data opdateret den Besparelsespotentiale - Lejre Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2010 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel r eduktion af antal fuldtidsperson er ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,43 2, ,0 Kontant- og starthjælp 1,53 1, ,8 Introduktionsydelse 0,17 0, ,3 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,37 0, ,4 Sygedagpenge 2,26 1, ,6 Ledighedsydelse 0,23 0, ,2 Fleksjob 1,74 0, ,6 Førtidspension 4,53 3, ,5 I alt 13,24 10, ,3 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. 12

13 Af tabel 4. fremgår det, at der i Lejre - hvis andelen af ydelsesmodtagere - på forskellige ydelseskategorier kommer på niveau med sammenlignelige jobcentre - vil være et besparelsespotentiale på 37,3 mio. kr. Dette tal virker meget voldsomt. Alene på førtidspensionsområdet opereres der med et besparelsespotentiale på 14,5 mio. kr. Dette kan nås ved en reduktion af antallet af førtidspensionister med 178 fuldtidspersoner. Dette sparemål er ikke realistisk. Jf. tidligere opgørelser om resultatoversigten, så har Lejre den seneste måneder (december 2010 til januar 2011 godkendt 9 førtidspensionsordninger). Skulle en sådan besparelse realiseres, så ville det betyde, at der i Jobcenter Lejre inden for de næste knap 20 måneder ikke måtte godkendes yderligere førtidspensioner. samtidig med at 178 førtidspensioner skulle ophøre. Jobcentret har det seneste år haft stor fokus på denne ordning og søger inden for lovens rammer at begrænse tilgangen til ordningen. Jf. tidligere tabel 1. Resultatoversigt, fremgår det at de bestræbelser ser ud til at lykkes. Stigningen til førtidspensionsordningen er i perioden december 2009 til 2010 blot på 1 pct. Af opgørelsen fremgår det videre, at der er et besparelsespotentiale på udgifterne på revalidender i forhold til sammenligningsgrundlaget på 1,4 mio. kr.. Jobcenter Lejre anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats. Intentionen med benyttelse af revalideringsredskabet er dels at bringe handicappede/borgere med nedsat arbejdsevne vedvarende tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og dels - via revalideringsredskabet - at øge det samlede uddannelsesmæssige niveau i arbejdsstyrken. Der er dog grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere. Tabel 4 viser, at der er et besparelsespotentiale på ledighedsydelsesområdet på 1,2 mio. kr.. Dette vedkender jobcentret sig. Jobcenter Lejre har derfor særlig fokus på at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse. Konjunkturskiftet stiller dog nogle store udfordringer med henblik på at nedbringe dette antal. Der er fortsat en tilgang af personer der opnår fleksjobbevis og er berettiget til ledighedsydelse og samtidig sker der det, at en række personer i fleksjob afskediges, og skal have ledighedsydelse. Dette gør det vanskeligt hurtigt at realisere besparelsespotentialet. Hvad angår flexjob vurderes der at være et stort besparelsespotentiale på 8.6 mio. kr. Af tekniske årsager er antallet af fuldtidspersoner i resultatoversigten ikke korrekte, idet de ligger godt 20 pct. for højt. På den baggrund vil besparelsespotentialet være væsentligt lavere, og der vil naturligvis fortsat være fokus på at forsøge at fastholde borgere i ordinær beskæftigelse, evt. med andre mulige hjælpeforanstaltninger. På sygedagpengeområdet kalkuleres der med et besparelsespotentiale på godt 8,6 mio. kr. Dette er jobcenter Lejre sig meget bevidst. Dog må det bemærkes - jf. tidlige - at jobcenter Lejre/Lejre kommune har en særlig beskæftigelsesstruktur, som indikerer at Lejre andelsmæssig vil have et større sygefravær end sammenlignelige kommuner. Udfordringen for jobcenter Lejre er i den forbindelse at få etableret gode samarbejder med virksomheder og læger om sygedagpengeindsatsen, at få justeret arbejdsgange mellem udbetalingsteamet og jobcentret samt få sat yderligere fokus på den tidlige aktive indsats overfor de syge. 13

14 Dette har jobcentret megen fokus på i sin interne strukturtilpasningsproces. På dagpengeområdet er der et besparelsespotentiale på 2,0 mio. kr. Konjunkturkrisen har jf. medført en markant stigning i ledigheden i Lejre og Lejre har en højere ledighedsprocent end i sammenligningsgrundlaget. Jobcentrets fokus er derfor at begrænse udviklingen i arbejdskraftreserven og varigheden hvor den enkelte borger modtager dagpenge. Udviklingen i arbejdskraftreserven tyder på at Lejre bevæger sig den rigtige vej. Bilag 1. Data opdateret den 09/02/

15 Scorecard - Lejre Ministeren s mål Arbejdskraftreserv en Dec 2010 Sygedagpengeforl øb over 26 uger Nov 2010 Unge på offentlig forsørgelse Dec 2010 Jobcenter Antal persone r Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forlø b Udvikling Antal Udviklin Placerin ift. fuldtidspersone g ift. g samme måned året før, pct. r samme måned året før, pct. Hørsholm 143-5, , ,7 1 Gentofte 503 8, , ,5 2 Egedal , , ,3 3 Solrød , , ,7 3 Lejre , , ,6 4 Rudersdal , , ,8 5 Lyngby , ,5 Taarbæk ,3 6 Allerød , , ,0 7 Hele klyngen , , ,4. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Bilag 2 Data opdateret den 02/06/

16 Rettidighed A-dagpenge Kontant- og starthjælp Mangle Placer Jobsamt aktiveringstil aktiveringstil antal Første Gentagne nde ing aler bud bud job- 1. kvt 2010 Job- Første Gentag Arbej Ikkearbejd ds- arbejd r og Arbej Ikke- samtale samt aktiveri ne dsaler ngs- aktiveri marke s- marke s- aktiveri tilbud ngs- ds- marke ds- marke ngstilbud parate ds- parate ds- tilbud parate parate til tiden for Målsætning opnået Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel målsæt ning Lolland Guldborgs und Roskilde Slagelse Fredensbor g Ringsted Vordingbor g Furesø Gribskov Næstved Vallensbæk /Ishøj Ballerup Hvidovre Sorø Bornholm Brøndby Faxe Halsnæs Holbæk Hørsholm Lyngby- Taarbæk Odsherred Gladsaxe Stevns

17 Rettidighed A-dagpenge Kontant- og starthjælp Mangle Placer Jobsamt aktiveringstil aktiveringstil antal Første Gentagne nde ing aler bud bud job- 1. kvt 2010 Job- Første Gentag Arbej Ikkearbejd ds- arbejd r og Arbej Ikke- samtale samt aktiveri ne dsaler ngs- aktiveri marke s- marke s- aktiveri tilbud ngs- ds- marke ds- marke ngstilbud parate ds- parate ds- tilbud parate parate til tiden for Målsætning opnået Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel målsæt ning Albertslund Egedal Frederikss und Herlev Hillerød Kalundborg Rudersdal Rødovre Solrød Allerød København Frederiksb erg Gentofte Glostrup Greve Helsingør Høje Tåstrup Køge Lejre Tårnby/Dra gør Hovedstad en- Sjælland Hele landet Kilde: Jobindsats.dk 17

18 Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. 18