Nytåret bringer en ny fattigdomsydelse

Transkript

1 Januar 2014 nr 53 Medlemsblad for Enhedslisten Nytåret bringer en ny fattigdomsydelse Når kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar, vil over unge arbejdsløse miste tusindvis af kroner hver måned. Rød+Grøn har talt med socialordfører Finn Sørensen om reformens konsekvenser. Side 4

2 indhold Dette nummer Nej tak til fremtidsreformen s3 Tusinder mister dagpengene s5 Ingen tillid til Bødskov s7 Nyt klimainitiativ på vej s8 Naturfonden kommer s9 Valg i Honduras s10 Dansk støtte til Mali og Syrien s11 Ø s regionale fremgang s14-15 Nyt fra Hovedbestyrelsen s15 Debat og annoncer s16-22 Kalender s23 Rød+Grøns nytårsquiz 2014 s Reform skaber ny fattigdomsydelse s4 Når kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar, vil mere end unge arbejdsløse miste tusindvis af kroner hver måned. Efter den blå finanslov s6-7 Hvad betyder den blå finanslov egentlig for den parlamentariske situation? Og hvordan rejser de røde og grønne kræfter sig efter endnu en skuffelse? Nye byrødder danner netværk s12-13 De fleste af Enhedslistens 134 nyvalgte by- og regionsrødder var mødt frem til landsdækkende træf i Roskilde på årets sidste efterårsdag. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 17. januar kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: R+G Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Intet nyt fra Christiansborg De politiske kommentatorer har beskrevet finanslovsaftalen mellem regeringen, Venstre og Konservative som et markant brud i dansk politik. Desværre tager kommentatorerne også i denne sag fejl. Finanslovsaftalen er bare endnu et eksempel på, at regeringen foretrækker at føre borgerlig økonomisk politik og at føre den sammen med højrefløjen. I år har vi set kontanthjælps- og SU-reformer, som sammen med yderligere begrænsninger i velfærden har været med til at finansiere skattelettelser til erhvervslivet. Enhedslisten er da heller ikke mere isoleret politisk set, end vi var før finanslovssammenbruddet. Selvfølgelig er det ærgerligt, at regeringen ikke benyttede muligheden for at gennemføre forslag, der kunne have skab mere velfærd, større lighed og grøn omstilling sammen med Enhedslisten. Men når man ser på regeringens politik frem til i dag, er det ikke særligt overraskende. Derfor fortsætter vi også med at kritisere regeringens borgerlige politik og hele tiden afprøve mulighederne for at komme igennem med forbedringer. Det lykkes stadig ind i mellem. Således skaffede vi en uge efter regeringens finanslovs- 2 Rød+Grøn januar 2014 forlig 10 millioner kroner om året i fire år til at sikre retshjælpen, som var blevet glemt i forliget med højrefløjen. Vi er i færd med at gennemføre forslag sammen med regeringen, der betyder markante forbedringer af dyrevelfærden i svineproduktionen. Således kunne man blive ved. Uanset regeringens højreorienterede politik forsømmer vi ingen muligheder for at gennemføre forbedringer for mennesker og miljø. Vi er igen blevet belært om, at egentlige brud i regeringens politik kræver massivt folkeligt pres på regeringen. Der findes ikke nogen genvej til at opnå reelle resultater. Enhedslisten står imidlertid markant styrket efter kommunalvalget. Den massive repræsentation i byråd og regioner giver langt bedre muligheder for at bygge alliancer over hele landet til de faglige organisationer, ældreorganisationer, elev- og studenterorganisationer, miljøorganisationer og aktive borgergrupper, som sammen med os kan skabe den nødvendige forandring. Tiden er inde til at vise, at fællesskab fungerer ikke mindst når det handler om at skabe forandring.»vi er igen blevet belært om, at egentlige brud i regeringens politik kræver massivt folkeligt pres på regeringen. Der findes ikke nogen genvej til at opnå reelle resultater.«per Clausen Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

3 I hele landet har studerende protesteret over den såkaldte fremtidsreform, der skal presse dem hurtigere igennem systemet. Foto: Philip Davali Nej tak til fremdriftsreformen PÆNT NEJ TAK. Sådan råbte mere end københavnske universitetsstuderende, da de i november protesterede imod den såkaldte fremdriftsreform, der tvinger dem til at gennemføre deres uddannelser hurtigere. Uddannelse Line Hjarsø, uddannelsespolitisk medarbejder Baggrunden for reformen er den SU-reform, som regeringen, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtog i sommer. En reform, der skærer i SU en, stiller skrappe nye krav til studietiden og gør dele af universiteternes tilskud afhængige af, at de studerende gennemfører hurtigere. Det har ført til krav om, at de studerende bliver smidt ud, hvis de er mere end et halvt år forsinket. Hvis de dumper en eksamen, skal de læse ekstra fag året efter, de må maks. tage orlov et halvt år på bacheloren og slet ingen orlov på kandidatuddannelsen. Krav, der gør det sværere at være studerende, vanskeligt at komme i praktik og på udenlandsophold og efterlader mindre tid til et studiejob. Med andre ord: en reform, der øger uligheden og mindsker kvaliteten i uddannelserne. Massive protester De studerende på Københavns Universitet gennemskuede hurtigt konsekvenserne af de nye krav fra universitetet. Der blev indsamlet over underskrifter imod reformen, og de studerende blokerede deres uddannelser. Det var helt vildt at gå fra en hverdag, hvor det er svært at få studerende med til ting, til pludselig at stå sammen med studerende, der alle mener, at reformen er uretfærdig, fortæller jurastuderende Rebecca Ingemann. Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund var også med til manifestationen i København. Det er godt og nødvendigt, at de studerende siger fra, for det er jo nogle vanvittige krav, der vil få alvorlige konsekvenser for de studerende og for vores uddannelsessystem, siger hun. Enhedslisten stemte imod reformen, da den blev vedtaget i sommer, og senest har Rosa Lund kaldt Uddannelsesminister Morten Østergaard i samråd. Vi gør, hvad vi kan på Christiansborg, men det, der virkelig betyder noget, er, at de studerende protesterer og siger fra, siger Rosa Lund. Aktioner fortsætter På Aarhus Universitet organiserede de 1000 mennesker på 20 timer, de har holdt stormøde, happenings, demonstration og optog imod reformen. I de mange år, jeg har været aktiv her, har jeg aldrig set så store og spontane mobiliseringer, siger Simon Chievitz, der læser idéhistorie. Folk er vrede, frustrerede og bekymrede for at ryge ud, siger Simon og fortsætter: Vi bliver ved med at kæmpe imod reformen, lige nu snakker vi om blokader og eksamensnedlæggelser. På Syddanske Universitet har de studerende holdt stormøder og aktioner, malet bannere, skrevet læserbreve og har en manifestation på vej. Det er nyt på Syddansk, at studerende laver aktivisme på den her måde. Men reformen sænker kvaliteten og øger uligheden i vores uddannelser, og det vil vi ikke finde os i, siger medicinstuderende Nicolas Jones. Smid reformen i skraldespanden De studerendes protester har nyttet. På Københavns Universitet har ledelsen taget forslagene af bordet og inviteret til dialog med de studerende, og indtil videre foreslår uddannelsesminister Morten Østergaard at udskyde implementeringen et år. Rosa Lund er dog ikke tilfreds. Nu må ministeren få øjnene op for de massive studenterprotester og forstå, at denne her reform ikke bare skal gemmes væk i skuffen et år endnu. Den skal smides helt ud i skraldespanden, siger hun. Følg udviklingen på Facebook-siden Ja til kvalitet, nej til fremdriftsreform. Rød+Grøn januar

4 Aktuel politik Nytårs-tømmermænd forværres af fattigdomsydelse De fleste vil mene, at tømmermænd bliver værre med årene. Men det kommer nok ikke til at gælde for de over unge under 30, der 1. januar vil vågne op til en væsentlig lavere kontanthjælp. Kontanthjælp Rune Lund, Rød+Grøn De unges økonomiske tømmermænd kommer af den kontanthjælpsreform, som regeringen har lavet sammen med de borgerlige partier i Folketinget. Kontanthjælpsreformen, der træder i kraft ved årsskiftet, betyder blandt andet, at mere end unge under 30 år skal modtage den såkaldte uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Ydelsen svarer i kroner og øre til SU. Ideen bag uddannelses- hjælpen er, at de unge vil blive motiveret til at tage en uddannelse, når deres ydelse alligevel 4 Rød+Grøn januar 2014 kommer ned på SU-niveau. Enhedslisten har konsekvent afvist idéen om, at fattigdom øger lysten, motivationen og overskuddet til at tage en uddannelse. Et andet centralt element i reformen er, at samlevende både over og under 30 år nu skal forsørge hinanden, hvilket tidligere kun har været et krav, hvis man er gift. Dermed vil mange samlevende nu miste retten helt eller delvist til kontanthjælp, afhængig af hvor meget kæresten tjener. Regeringen siger, at reformen vil ligestille samlevende med gifte. Enhedslisten vil gerne ligestille gifte og samlevende, men dette skal gøres ved at fjerne forsørgerpligten for de gifte ikke ved at forringe forholdene for de samlevende, fastslår Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen. Han påpeger samtidig, at der ikke er ligestilling i regeringens forslag med hensyn til skat, arveret og bodeling ved skilsmisse. Flere fattige og hjemløse unge Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, der ikke har lagt stemmer til kontanthjælpsreformen. Reformen vil få alvorlige sociale konsekvenser ikke mindst for unge arbejdsløse børnefamilier, der vil miste op til kr. om måneden, forklarer Finn Sørensen. En række organisationer, herunder Dansk Socialrådgiverforening, har gentagne gange advaret om, at reformen vil øge fattigdommen, hjemløsheden blandt unge og antallet af fattige børn.»regeringen siger, at reformen vil ligestille samlevende med gifte. Enhedslisten vil gerne ligestille gifte og samlevende, men dette skal gøres ved at fjerne forsørgerpligten for de gifte ikke ved at forringe forholdene for de samlevende.«finn Sørensen, socialordfører Forbedringer for personer på kontanthjælp var et af Enhedslistens centrale krav til forhandlingerne om finansloven for 2014, blandt andet i form af bedre boligstøtte og hjælp til forsørgere. Vi kom et stykke ad vejen, men som bekendt ikke i mål, førend regeringen fik travlt med at lave finanslov

5 Enhedslisten fortsætter kampen for ordentlige forhold for de unge arbejdsløse, garanterer Finn Sørensen. Han appellerer samtidig til, at det bliver sat på dagsordenen i kommuner og fagforeninger. Foto: R+G med højrefløjen om nye skattelettelser og nedskæringer på uddannelsesområdet. En ny dagpengesag Når Danmark vågner op til det nye år, vil der sandsynligvis ikke gå lang tid, før kontanthjælpsreformens brutale konsekvenser for flere tusinde mennesker vil give anledning til massevis af eksempler på folk, der er kommet i klemme. Det vil give Enhedslisten, sociale bevægelser og de mennesker, der konkret bliver ramt, fornyet mulighed for at skabe et pres på regeringen og de borgerlige for at rulle forringelserne tilbage. Vi fortsætter kampen for ordentlige forhold for de unge arbejdsløse. Men vi klarer det ikke alene med 12 mandater i folketinget. Vi må sætte det på dagsordenen i fagforeningerne og kommunerne, påpeger Finn Sørensen. Tusindvis mister dagpengene Den tidligere regering gennemførte med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en afkortning af dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede genoptjeningskravet. Der blev sagt, at et begrænset antal ville ud af systemet. Virkeligheden er desværre en ganske anden. Dagpenge Anders Olesen, faglig koordinator mistede deres dagpenge i 2013, og over forventes at falde ud af dagpengesystemet i Enhedslisten sikrede ved finansloven for 2013, at de, der faldt for toårsgrænsen, blev sikret et minimum af forsørgelse på 60 procent af dagpengene frem til Ordningen er per 1. januar bundet op på nyttejob på 20 timer ugentligt, hvilket betyder, at ydelsen svarer nogenlunde til mindstelønnen. Derudover er der gennemført en flexjobreform, der har ført til, at flexjob-ordningen reelt ikke kan bruges til at fastholde folk med nedsat arbejdsevne i faste stillinger, men fremover vil være en opsamling af mennesker, der tidligere ville have fået førtidspension. Græsrodsinitivativet Solidaritet eller frit fald i aktion foran et Jobcenter. Foto: R+G Kochs syltekrukke Disse initiativer har, sammen med kontanthjælpsreformen, været begrundet i et overordnet budskab: Vi kommer til at mangle arbejdskraft. Dette er ikke blevet tilfældet og vil heller ikke blive det. Reformerne har til gengæld udvidet arbejdsstyrken, med lønpres til følge. Mange er blevet frataget grundlæggende rettigheder, med skilsmisser, tvangsauktioner, forarmelse og fornedrelse til følge. Regeringen har erkendt, at systemet ikke fungerer. Derfor har man nedsat et udvalg, med den tidligere skatteminister Carsten Koch i spidsen, der i det nye år skal komme med udspil til reformer af redskaber og roller i forhold til forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Sluttelig skal udvalget lave et udspil til en reform af dagpengesystemet i Der er ikke megen mening eller sammenhæng i denne langsommelige udvalgsproces, andet end at man kan hævde at gøre noget. Samtidig bruger regeringen udvalget til at afvise at handle og i stedet sige: Vi venter på Carsten Koch. Fordel arbejde og ressourcer Ideelt set skal vores arbejdsmarked ændres fundamentalt. Troen på, at vækst vil føre til fuld beskæftigelse, er naiv. Den teknologiske udvikling vil modarbejde beskæftigelseseffekten af nok så høj en vækst, og vækst vil hvis ikke den er grøn føre til ressourceknaphed og ødelæggelse af natur og klima. Fordeling af det nødvendige arbejde og fordeling af dets resultat er derfor svaret på fremtidens udfordringer. En sådan epokegørende ændring er ikke tænkelig i nærmeste fremtid. Men hvad kan vi gøre for at nå derhen? For det første skal der i den nærmeste fremtid sættes retning på Enhedslistens videre initiativer. Det faglige landsudvalg har spørgsmålet øverst på dagsordenen. Hovedbestyrelsens kampagnegruppe skal give bud på videreførelse og fornyelse af job- og dagpengekampagnen, og politiske krav og initiativer skal diskuteres i Hovedbestyrelsen og Folketingsgruppen. Overskrifterne er: Nedsæt genoptjeningskravet. Fra utryghed til tryghed. Job eller uddannelse, ellers ret til forsørgelse. Fra mistænkeliggørelse til tillid. Fra parkering til perspektivrig indsats. Væk med nyttejob til fordel for regulære arbejdspladser. A-kassernes indsats skal opprioriteres. Vi skal tilbage til rådsstyrede statslige jobcentre. Og så skal vi have gang i en grøn omstilling, der skaber nye job. Målet er, at Enhedslisten er klar med en kampagneplan og konkrete politiske udspil tidligt i Rød+Grøn januar

6 Aktuel politik Efter den blå finanslov Regeringen foretrak endnu en gang at se til højre i Folketingssalen, da Finanslov 2014 skulle på plads. Men hvad betyder den blå finanslov egentlig for den parlamentariske situation? Og hvordan rejser de røde og grønne kræfter sig efter endnu en skuffelse? Det har Rød+Grøn spurgt en håndfuld mennesker i og udenfor Enhedslisten om. Finanslov 14 Simon Halskov, Rød+Grøn Finanslovsforløbet bekræftede, at regeringen har en større politisk fællesmængde med de borgerlige partier, end de har med os. Sådan vurderer Enhedslistens gruppeformand Stine Brix, der var med i det forhandlerteam, som holdt det ene traurige, resultatløse møde efter det andet med Corydon, Vestager og Holger K. Regeringen er blå helt ind i sjælen. De ønsker kun at føre politik sammen med Enhedslisten, hvis vi lægger os helt ned, mener Helge Bo Jensen, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og Albertslund byråd. Der er åbenbart ingen grænser for de angreb og forringelser for almindelige mennesker, der skal gennemføres. Hvordan regeringstoppen forestiller sig, at de samme mennesker skal stemme på regeringspartierne ved næste valg, er en gåde, mener han. Svigter faglige traditioner Også udenfor Enhedslisten frembragte den blå finanslov stor skuffelse, ikke mindst i fagbevægelsen. Jeg blev overrasket over, at regeringen valgte at lave finanslov med højre side af Folketingssalen, og dermed droppede en stærkere beskyttelse mod social dumping, indførelse af arbejdsklausuler og tilbagerulning af Venstres forringelse af lønmodtagernes skattefradrag for faglige kontingenter, siger Dennis Kristensen, formand for FOA. Blandt de afgørende forhindringer for at lave en rød finanslov var netop Enhedslistens krav om bekæmpelse af social dumping, herunder sociale klausuler. Tiltag, som i de flestes øjne burde flugte fuldstændigt med især socialdemokraternes faglige traditioner. Det er dog ikke første gang, at regeringen taber disse tiltag på gulvet. Under trepartsforhandlingerne i forsommeren 2012 havde fagbevægelsen en klar forventning om, at man kunne blive enige med regeringen om disse forbedringer. Men regeringen endte ganske uforståeligt med at afblæse trepartsaftalen, husker Dennis Kristensen. Jeg begynder desværre at tvivle på, at emnerne står tilstrækkeligt højt på regeringens dagorden. Set udefra virker det som om, at Radikale står overraskende stærkt internt i regeringen, mens SF står stadig svagere. Det indtryk deler Henning Overgaard, formand for 3F Transport i Esbjerg og byrådsmedlem for Enhedslisten. Socialdemokraterne og SF har En veltilfreds finansminister, flankeret af en lige så begejstret økonomiminister, på vej ud til pressen for at præsentere den blå finanslovsaftale. Foto:R+G 6 Rød+Grøn januar 2014

7 »Socialdemokraterne og SF har ladet sig binde alt for hårdt af Radikale, der aldrig har haft intentioner om at imødekomme fagbevægelsen.«henning Overgaard, formand for 3F Transport i Esbjerg og byrådsmedlem for Enhedslisten. ladet sig binde alt for hårdt af Radikale, der aldrig har haft intentioner om at imødekomme fagbevægelsen. Radikale ser gerne et Danmark uden en rigtig fagbevægelse og sociale klausuler. Det er kun barrierer for det ekstremt EU-ivrige parti. Vi er i opposition På trods af stor skuffelse over finansloven, arbejder Enhedslisten videre for at nå politiske resultater, der gør Danmark både rødere og grønnere, fastslår Stine Brix. Det gælder i Folketinget såvel som i alle de mange byråd og regionsråd, hvor vi nu er repræsenteret, siger hun. Stine Brix mener samtidig, at Enhedslisten skal blive endnu bedre til at sætte dagsordener, som tvinger de andre partier til at handle. Hvis ikke det var for Enhedslisten, var det aldrig lykkedes at få prioriteret de ældres vilkår. Vi satte en markant dagsorden, som betød, at alle partier pludselig var interesseret i at gøre noget. Helge Bo Jensen mener, at Enhedslisten skal indrette sig på at være den eneste reelle opposition i Folketinget. Både før og efter næste folketingsvalg. Vi skal naturligvis fortsat være parat til at forhandle med regeringen om store og små sager. Men finanslovsforløbet viser, at vi skal være meget omhyggelige med at holde fast i de helt centrale krav hele vejen så bliver det nemmere at forstå, hvis forhandlingerne bryder sammen, siger han. Nødvendigt med brede alliancer Både Stine Brix og Helge Bo Jensen understreger, at Enhedslisten skal bruge meget energi på at opbygge alliancer med andre, som ønsker et mere solidarisk samfund. Hele organisationen bør i den grad blive bedre til at støtte enhver bevægelse og selv tage initiativer. En indsats i forhold til de mange, der stødes ud af arbejdsmarkedet ligger lige for. Der er flere spændende initiativer rundt omkring, siger Helge Bo Jensen og nævner organisering af jobcenter-brugere i Høje Tåstrup og græsrodsinitiativet Syg I Svendborg. Det kan også være borgernetværk af mennesker, som er ramt af sygdom eller handicap og oplever regeringens reformer på egen krop, supplerer Stine Brix. Henning Overgaard stemmer i: Der skal simpelthen et kæmpemæssigt velfærdsorienteret oprør i gang, kombineret i en fælles front af lønmodtagere, græsrodsbevægelser og kommunalpolitikere. Kommunale lys i mørket Enhedslistens kommunale fremgang er et stort lyspunkt i mørket, mener Helge Bo Jensen. Vores fantastiske kommunalvalg giver os nye politiske muligheder lokalt. Det er dog nødvendigt, at os, der er valgt, ikke bare begraver os i bilagene. Vi skal skabe en kollektiv indsats i lokalafdelingerne, der også når ud af rådhusene, påpeger han. I nogle kommuner vil der være gode muligheder for at opnå resultater. Andre steder bliver opgaven i højere grad at sætte dagsordener og udfordre flertallet i byrådet, mener Stine Brix. Jeg tror, at vi med vores nyvundne styrke kan være med til at sætte velfærd og grøn omstilling på dagsordenen i hele landet, vurderer hun. Helge Bo Jensen er enig: Vi kan samarbejde på tværs af kommunerne og rejse en stribe lokale og landsdækkende sager. De lokale bykonger fra Venstre og Socialdemokratiet kan godt begynde at indstille sig på, at freden er ved at være forbi! Det er fuldstændig afgørende for vores folkestyre, at der findes tillid mellem regeringen og Folketinget, og at Folketinget kan regne med det, som en minister fortæller, siger Pernille Skipper. Foto: Mark Knudsen Ingen tillid til Bødskov I december måtte Morten Bødskov trække sig som justitsminister, efter Enhedslisten meddelte, at partiet ikke længere havde tillid til ham. Retspolitik Simon Halskov, Rød+Grøn Beslutningen blev taget efter et samråd, hvor det stod helt klart, at justitsministeren har løjet overfor Folketingets retsudvalg. Derfor kunne Morten Bødskov ikke beholde sin titel som minister, forklarer Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper. Det er fuldstændig afgørende for vores folkestyre, at der findes tillid mellem regeringen og Folketinget, og at Folketinget kan regne med det, som en minister fortæller. Det er en forudsætning for, at folkestyret kan fungere. Og det er fuldstændig undergravende for den tillid, at en minister bevidst opfinder usande forklaringer til et af Folketingets udvalg, siger hun. Ikke noget hævntogt Sagen handler om, at Morten Bødskov gav en falsk forklaring på, hvorfor retsudvalget skulle aflyse et besøg hos Christiania. I stedet for at fortælle om PET s trusselsvurdering, forklarede han retsudvalget, at Københavns politidirektør, Johan Reimann, ikke kunne deltage den pågældende dag, hvilket han dog godt kunne. Undervejs har flere politiske kommentatorer spekuleret i, om Enhedslisten ville hævne sig for regeringens finanslovsaftale med oppositionen ved at vælte justitsministeren. Pernille Skipper forsikrer dog, at det slet og ret handler om en minister, der har løjet overfor et udvalg og dermed Folketinget og offentligheden. For os er det afgørende hensynet til et velfungerende, demokratisk og samarbejdende folkestyre. Hensynet til, at der findes et tillidsfuldt samarbejde mellem regeringen og Folketinget. For det er forudsætningen for, at Folketinget kan føre den kontrol med regeringen, som vores demokrati bygger på. Rød+Grøn januar

8 Klima og miljø Cop-flop fører til nyt klimainitiativ Klimaforhandlingerne ligger i ruiner efter det nyligt overståede COP19. FN-sporet, med krav om fælles konsensus efter laveste fællesnævner, fører ingen steder hen. Derfor tager Enhedslisten initiativ til, at Danmark opretter en mini-cop med klub af foregangslande. Klima Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimapolitisk rådgiver Efter det seneste COP-møde, der skal lede frem til en ny global klimaaftale, står det klart, at denne proces er domineret af uenigheder, nationale og økonomiske interesser og manglende vilje. COP-mødet i Polen var det foreløbige lavpunkt. Så lavt, at NGO erne valgte at udvandre i protest. Polens bagstræberiske regering kan sikkert velfortjent tage sin del at skylden, men grundlæggende udstiller det svagheden ved en proces, der kræver global konsensus. Laveste fællesnævner bestemmer. Processen står i stampe, mens klimaproblemerne vokser år for år. Mini-COP for positive lande Vi kan ikke længere vente på, at FNsporet på et tidspunkt fører til et resultat, der reelt tager hånd om problemerne. Både hvad angår nye tiltag, der reducerer CO2, og etablering af en klimafond, hvor rige lande finansierer bæredygtig udvikling og klimatilpasning i udviklingslande. Globalt set er der både rige lande og udviklingslande, der er positivt stemte for et forpligtende samarbejde. Enhedslistens forslag er at etablere et mini-cop, hvor de mest positive lande mødes og fastlægger præmisserne for et ambitiøst inter- Enhedslistens klimainitiativ Konkret foreslår Enhedslisten, at der indgås en politisk aftale, som betyder: At Danmark i 2014 tager initiativ til at samle en større eller mindre gruppe af villige lande på tværs af vestlige lande og u-lande, og at disse indgår et forpligtende samarbejde om en tværnational klimaindsats. At regeringen nedsætter en hurtigt arbejdende gruppe med tre aktører fra det grønne erhvervsliv, tre fra NGO-verdenen, tre klimaforskere og repræsentanter fra aftalepartierne. Arbejdsgruppen har til formål at udarbejde anbefalinger til, hvorledes et sådant initiativ iværksættes og gennemføres. Klimaministeriet varetager sekretariatsfunktionen. At sigtet med klimainitiativet er at demonstrere, at vi kan omstille et velfærdssamfund til at være fossilfrit, at u-lande kan gå direkte til fossilfri status i deres udvikling og at de vestlige lande kan hjælpe u-lande med at afbøde klimakonsekvenserne gennem aktiv støtte hertil. At der foretages politiske sonderinger blandt lande, som klimaministeriet formoder vil være interesserede i et sådant tværnationalt samarbejde. At der afsættes ressourcer i 2014 og 2015 til at søsætte dette initiativ. 8 Rød+Grøn januar 2014

9 Fotocollage: R+G Naturfonden kommer trods alt nationalt samarbejde om grøn omstilling og klimatilpasning. En klub af villige lande, hvor overlæggeren sættes højt og som andre lande derefter kan tilslutte sig, hvis de accepterer vilkårene. Til en sådan mini-cop kan f.eks. inviteres Tyskland, Sverige, Finland, Østrig, Holland, Belgien, Schweiz, Sydafrika, Mexico, Brasilien, Columbia, Chile, Costa Rica, Maldiverne og måske Kina. Beslutningsforslag på vej Enhedslistens klimapolitiske ordfører Per Clausen oplyser til Rød+ Grøn, at der aktuelt arbejdes på et beslutningsforslag, som vil blive fremsat i januar, og som han forventer, vil danne grundlag for en forhandling med regeringen. Den manglende succes med COP-møderne kalder i den grad på nye initiativer. Det tror jeg, vor klimaminister er enig med mig i. Derfor ser jeg frem til en konstruktiv drøftelse med ham. Så må vi se, om regeringen har mod på et dansk initiativ, siger Per Clausen. Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden, og landbruget efterlader kun få og spredte arealer til naturen. Den tendens skal en nyoprettet naturfond modarbejde. Natur Maria Reumert Gjerding, miljøpolitisk rådgiver Den sparsomme plads kombineret med landbrugets forurening med næringsstoffer og sprøjtegifte betyder, at den biologiske mangfoldighed er i tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. Skal denne udvikling vendes, er det helt nødvendigt, at naturen får mere plads, og at der aktivt arbejdes på at genoprette de naturtyper, som er vigtige for danske dyre- og plantearter. Enhedslisten har tidligere foreslået en national jordbrugerfond, som bl.a. skulle give staten mulighed for at omlægge landbrugsarealer til naturarealer, baseret på en sammenhængende planlægning, der tager hensyn til beliggenheden af vigtige naturtyper og nødvendigheden af sammenhæng for biodiversiteten. Dette forslag har det imidlertid ikke været muligt at samle opbakning til hos regeringen. Overlevede blå finanslov På baggrund af et forslag fra regeringens natur- og landbrugskommission, gik Enhedslisten til finanslovsforhandlingerne med et krav om en national naturfond, der skal opkøbe private natur- og landbrugsarealer og stå for naturgenopretning og plejen af arealerne. Vi var langt i forhandlingerne om fonden, da regeringen i stedet valgte at indgå finanslovsaftale med de borgerlige partier. Heldigvis overlevede naturfonden, dog uden det Danmarks Naturfredningsforening har foreslået et mål om, at naturen inden 2030 skal vokse fra de nuværende natur- og skovarealer på 22 procent til 33 procent.. Foto: thaddselden/flickr utvetydige fokus på den biologiske mangfoldighed, som Enhedslisten prioriterer. I stedet er naturfondens fokus nu blevet bredere. I teksten fremgår det, at der er tale om en National Natur- og Miljøfond, som skal fokusere på en mangfoldig natur, renere vandmiljø og reduceret udledning af drivhusgasser. Fonden får dermed flere forskellige formål, og bestyrelsen må ved hvert enkelt opkøb vurdere, hvilket af de forskellige formål, der skal prioriteres. For selvom der sagtens kan være synergieffekter i form af reduceret kvælstofudvaskning og reduceret drivhusgasudledning ved naturprojekter, kan der også være vigtige naturområder, der ikke har disse effekter. Lang vej til bæredygtighed Der sigtes efter en fond med 1 mia. kr., hvoraf staten bidrager med halvdelen over de næste syv-otte år. Resten tilføres fra private fonde. Fondens kapital vil dermed ifølge regeringen kunne opkøbe 5000 hektar jord, hvilket svarer til fodboldbaner. Det lyder måske af meget men ligger langt under behovet, hvis vi skal standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Danmarks Naturfredningsforening har foreslået et mål om, at naturen inden 2030 skal vokse fra de nuværende natur- og skovarealer på 22 procent til 33 procent, hvilket kræver, at hektar tages ud af landbrugsdrift. Dette kræver en årlig indsats, der er gange større end den etablerede Naturfond. Der er ingen tvivl om, at det er hårdt tiltrængt at give naturen noget areal tilbage på bekostning af landbruget. Naturfonden er i denne sammenhæng et udmærket initiativ. Den kan dog ikke stå alene. Der er stadig lang vej, før vi har skabt et bæredygtigt forhold mellem landbrug og natur. Enhedslisten vil løbende arbejde for yderligere tiltag, så den biologiske mangfoldighed som vores samfund er dybt afhængig af for sin langsigtede velfærd og overlevelse bevares og trives. Rød+Grøn januar

10 Internationalt Trods nederlaget til Libre, mener Christian Juhl, at et nyt venstre er ved at finde fodfæste i Honduras, der er Latinamerikas næstfattigste nation. Fotos: Norma Martinez Ny venstrefløj på vej i Honduras Trods valgnederlag til Honduras vestrefløj, er højrefløjens historiske magtmonopol for alvor udfordret i Latinamerikas mest dysfunktionelle stat og verdens mest voldelige land. Honduras Norma Martinez Valget i Honduras i slutningen af november blev ikke en triumf for landets nye venstrefløj. Men det kun halvandet år gamle parti Libre, med Xiomara Castro i spidsen, formåede at ruske i højrefløjens magtmonopol og nedbryder dermed det historisk korrupte topartisystem, som har regeret landet i tre årtier. Libre blev født af den folkelige modstandsbevægelse efter militærkuppet i 2009, der tvang præsidenten Manuel Zelaya i eksil. Efter hans hjemkomst i 2010 grundlagde Zelaya og modstandsbevægelsen partiet, som består af store dele af venstrefløjen og af udbrydere fra Partido Liberal. Det officielle valgresultat viser, at Juan Orlando Hernadez fra det konservative Partido Nacional fik 36,80 procent af stemmerne, mens Xiomara Castro fra Libre fik 28,79 procent. Valgets største taber er Zelayas gamle Partido Liberal, som fik 20 procent af stemmerne. Libre er nu landets næststørste parti, og dermed kan Partido Nacional og de liberale ikke længere enerådigt styre kongressen men må forhandle med Libre og det nye Partido Anticorrupción, som fik 14 procent af stemmerne. Nye og bedre tider Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl var i Honduras for at overvære valget. Han mener, at der trods nederlaget er meget, der tyder på, at et nyt venstre er ved ver anderledes. Man skal ikke glemme, at den nye venstrefløj i kampen at finde fodfæste i Latinamerikas næstfattigste nation, hvor korruption gennemsyrer alle institutio- utrolig stærke på gaden, påminder mod militærkuppet har vist, at de er ner, og narkotrafik og bandekriminalitet forværrer sikkerhedssitua- Jeg er overbevist om, at valget, Christian Juhl og uddyber: tionen dag for dag. trods sejren til højrefløjen, vil betyde nye og bedre tider for menneske- Valgresultatet betyder, at oligarkiet må forvente modstand, og rettighederne og for de fattigstes at det parlamentariske arbejde bli- vilkår i Honduras. Christian Juhl sammen med Xiomara Castro, frontfigur i partiet Libre. 10 Rød+Grøn januar 2014

11 Ja til dansk hjælp i Syrien Enhedslisten stemte for, da Folketinget besluttede, at Danmark skal bidrage til FN s arbejde med at destruere kemiske våben i Syrien. Syrien Rikke Bolander, kommunikationsmedarbejder Svaret på Syriens rædsler er ikke at smide bomber. Til gengæld kan Danmark hjælpe den syriske befolkning med at destruere landets kemiske våben, mener Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen. Enhedslisten støtter en destruktion af Syriens kemiske våben, så vi ikke kommer til at se en gentagelse af de forfærdelige giftgasangreb. Det kan forhåbentligt være første skridt på vejen mod fredsforhandlinger mellem parterne i den blodige borgerkrig, forklarer han og uddyber: Danmark har den teknologi, der skal til, og har erfaring destruktion af farlige kemikalier. Derfor er det kun på sin plads, at Danmark stiller den ekspertise til rådighed i Syrien,. Våben skal destrueres Siden krigen startede for mere end to år siden, har over syrere ifølge FN mistet livet, og mere end»danmark har den teknologi, der skal til, og har erfaring destruktion af farlige kemikalier. Derfor er det kun på sin plads, at Danmark stiller den ekspertise til rådighed i Syrien.«Nikolaj Villumsen, forsvarsordfører, for Enhedslisten. 6,5 millioner er på flugt. I august dræbte et giftgasangreb flere tusind mennesker i en forstad til Damaskus. Jeg synes, det er godt, hvis danske livvagter kan hjælpe til at få destrueret de kemiske våben. Jo flere våben, der kan komme ud af Syrien, jo større chance er der for, at der en dag kan blive fred for den hårdt ramte civilbefolkning, siger Nikolaj Villumsen. FN-mandat afgørende At Enhedslisten er positiv overfor dansk deltagelse afhænger helt og aldeles af FN. Det er en klar forudsætning, at indsatsen foregår under FN. Danmark skal ikke blive en del i borgerkrigen i Syrien, men vi bør arbejde på at presse parterne til forhandlingsbordet og hjælpe humanitært. Helt konkret bør vi arbejde for at genoprette EU s våbenembargo, som anbefalet af FN, siger Nikolaj Villumsen. Han mener stadig, at det var forkert af den danske regering at støtte USA s planer om at bombe i Syrien. Heldigvis blev det ikke til noget, og jeg er glad for, at FN-sporet nu er genåbnet. Det er den eneste farbare vej fremad. Ø støtter FN-mission i Mali Situationen i Mali er så sprængfarlig, at en FNmission er nødvendig. Det mener Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen, der sammen med resten af folketingsgruppen stemte for, at Danmark sender transportfly til Mali. Mali Rikke Bolander, kommunikationsmedarbejder Befolkningen i Mali har længe været udsat for vold, drab og sult. Derfor er det vigtigt, at FN træder til og hjælper med at skabe sikkerhed og overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder i landet, siger Nikolaj Villumsen. Af samme grund stemte han og Enhedslisten for et forslag om, at Danmark deltager i FN-missionen med et transportfly. Vigtigt at FN er i spidsen I juli blev 6000 FN-soldater indsat i Mali og overtog dermed en mission, som Frankrig ellers havde stået i spidsen for. Det er den mission, der har brug for forstærkning, mener Nikolaj Villumsen. Landet og civilbefolkningen har brug for en hjælpende hånd, hvis der skal sikres en stabil udvikling, og Mali skal kunne stå imod presset fra udefrakommende grupper med tilknytning til Al Qaeda, siger han. For Enhedslisten er det dog afgørende, at der er et klart FN-mandat bag missionen, understreger Nikolaj Villumsen. Det er en klar forudsætning for Enhedslistens støtte, at indsatsen er under FN-ledelse. Vi ønsker samtidig, at de franske tropper, der er i Mali, trækkes ud. En god, fredelig løsning kan bedst sikres gennem FN. MINUSMA, som FN-missionen hedder, er en såkaldt stabiliseringsmission, ikke en krigsmission. Det vægter højt i Enhedslistens beslutning om at sige ja til dansk deltagelse. Det er vigtigt, at den militære indsats ikke står alene, men at Danmark aktivt bidrager med humanitær hjælp og støtte til politisk forsoning i Mali, siger Nikolaj Villumsen og uddyber: FN s indsats er afgørende for at sikre de nødvendige politiske forhandling mellem Nord- og Sydmali, som skal til for at sikre landet en stabil fremtid. Det er også afgørende, at FN er til stede for at overvåge menneskerettighedssituationen, slutter han. Rød+Grøn januar

12 Rundt i Ø-landet Grethe Kistrup Møller, førtidspensionist, Sorø Grethe bruger kørestol, men det er ikke noget, som har været i fokus, hverken for Enhedslisten eller andre partier. Men Enhedslisten er nok det parti nu, der nu har relativt flest handicappede by- og regionsrødder: Tre bruger kørestol og to er blinde. Vi er gået til valg på velfærd og livskvalitet. Vi har prøvet at løfte de små sager op i et større perspektiv. For eksempel havde vi en stor diskussion, da kommunen ville klippe nogle buske ned ved motorvejen af hensyn til en erhvervsvirksomhed, der ønskede at etablere sig i Sorø. Her fik vi sat perspektiv på vores modstand, vi er ikke bare imod at klippe nogle buske, vi er heller ikke imod erhvervsvirksomheder men vi fik sat fokus på, at vi vil have en grøn erhvervspolitik. Bent Skovgaard Olsen, uddannelsesvejleder, Rebild Jeg har kun været med i partiet i et halvt år, men med på sidelinjen i mange år. Solidarisk velfærd, natur og miljø og beskæftigelse var vores mærkesager. Der har været mange lortesager i Rebild, så der var en stemning om, at der er brug for noget nyt, og det har nok også gavnet os. Nu har Venstre mistet borgmesterposten til De Radikale, så vi håber på fornyelse og mere åbenhed. Kommunen har fokus på klimapolitik det næste halve år, og det bliver en af vores prioriteter. Vi vil også foreslå mere lokaldemokrati i de mange små landsbyer. Ali Abbasi, it-konsulent, Ballerup Ali blev valgt efter fintælling, hvor kun to stemmer gav Enhedslisten det andet mandat i Ballerup. Ali er en af de få nye Enhedsliste-byrødder med ikke-dansk baggrund, hvilket han dog ikke har gjort meget ud af i valgkampen. Vi har lagt vægt på at stille meget konkrete forslag og ikke snakke om abstrakte løfter. Vi vil have en brugernes smileyordning på Jobcenteret, og vi kræver en lokal arbejdstidsaftale for lærerne. Nu skal vi have lavet en ny struktur i afdelingen med en kommunal baggrundsgruppe. Nye rødder da Hovedparten af Enhedslistens 134 nyvalgte by- og regionsrødder var mødt frem til landsdækkende træf i Roskilde på årets sidste efterårsdag. Kommunevalg 14 Åge Skovrind, Enhedslisten Roskilde Sidste gang, Enhedslistens kommunalrødder var samlet, var der ti deltagere. Denne gang var 86 personer fra hele landet samlet for at gøre status over valget, få information om de kommunalpolitiske spilleregler, høre om samarbejdet med folketingsgruppen, og ikke mindst tage hul på et samarbejde mellem de valgte, som fremover bliver på et helt andet niveau end hidtil. En stor del af mødet gik med politisk speed-dating, det vil sige deltagerne mødte hinanden på kryds og tværs for at lære hinanden at kende og udveksle erfaringer. Der blev knyttet kontakter både inden for de fem regioner, for de valgte i store, mellemstore og små kommuner og inden for fagområder som for eksempel social-, sundheds-, arbejdsmarkeds- og børn- og ungeområdet. Selv om hver kommune er forskellig, slås man mange steder med de samme udfordringer. I fremtiden kommer Enhedslistens repræsentanter til at bruge hinanden til at udveksle ideer, konkrete forslag og erfaringer med, hvad der kan skabe bevægelse. Kommunalpolitisk sekretær Jesper Kiel orienterede om de parla- 12 Rød+Grøn januar 2014

13 Fotos: Per Jensen Kim Mariegaard, bibliotekar, Odsherred Netop da vores valgfolder var på vej i trykken, fandt vi ud af, at vores spidskandidat ikke kan opstille, da han ikke er dansk statsborger, derfor blev det mig. Vi har meldt klart ud, at Enhedslisten ikke bliver en del af konsensus-politikken, hvor budgettet på forhånd er klappet af mellem alle partier. Der skal være mere åbenhed og borgerinddragelse. Vi har mange arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, men de skal behandles med respekt, og vi skal gøre noget ved årsagerne til arbejdsløsheden. Rød+Grøns udsendte taler med Claus Larsen fra Haderslev, en af Enhedslistens mange nye byrødder., der mødtes i Roskilde. nner netværk Nadia Bruun Thurø, cand. mag./pædagogmedhjælper, Faxe Der er kommet en ny skolestruktur med mere centralisering, som vi var imod, mens SF var for. Det er med til at forklare, hvorfor vi kom ind med to denne gang. Vi vil stille forslag om bedre affaldssortering der var sortering hos husstandene før, men den blev afskaffet, og vi vil have en anden børnepolitik med bedre normeringer. Vi er en udkantskommune, som har brug for flere arbejdspladser. mentariske spilleregler, og Jonas Paludan fra Roskilde kom med gode råd til, hvordan man bedst kan gribe arbejdet an, når man for første gang sidder med en eller flere pladser i kommunalbestyrelsen. Det vigtigste råd var at få etableret en baggrundsgruppe i afdelingen, som kan støtte den eller dem, der er valgt. Mødet nedsatte en arbejdsgruppe, som skal forberede introkursus (1. februar) og seminar (2. februar), hvor der vælges ledelse for henholdsvis den kommunale og regionale landsgruppe samt valg til KL og Danske Regioner. Helle Mandrup Tønnesen, familierådgiver, Vordingborg Vi har siddet i byrådet før, men nu er vi tilbage med to. Vi har markeret os kraftigt som modstandere af den inklusionspolitik i folkeskolen, som S-SF-R har gennemført. De har også villet tromle en plan for 3Megawatt-vindmøller igennem trods lokal modstand. Vi var en del af modstanden og foreslog i stedet mindre møller. Og så har vi været imod planerne om et nyt rådhus til 123 mio. kr. Claus Larsen, lærer, Haderslev Det lykkedes at få valgt to ind. Indvandrere skal have ordentlige forhold og også have ret til at dyrke deres religion. Vi har markeret os stærkt imod DF, som er modstander af en moske i byen. Skoleområdet og lærernes arbejdsforhold vil vi prioritere højt. S-SF har gjort sig grundigt upopulære hos lærerne. Vi prioriterer mere indflydelse til de ansatte og mere åbenhed i kommunen. Vi har annonceret åbne gruppemøder, så folk kan komme til os med deres sager. Rød+Grøn januar

14 Rundt i Ø-landet Regional fremgang giver indflydelse Ved valget i november gik Enhedslisten frem fra én til 15 regionsrådsmedlemmer. Rød+Grøn har talt med Marianne Frederik, der er blandt partiets valgte i Region Hovedstaden, om den store fremgang. Regionsvalg 14 Karl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn Hvad betyder det, at vi nu har 15 regionsrådsmedlemmer? Vi har en sundhedspolitik, som hidtil er udviklet via folketingsarbejdet, og som har været en del af vores valgkamp i regionerne. Vi kan nu i langt højere grad gøre politikken mere konkret. Vi får langt bedre mulighed for at samarbejde på tværs af de fem regioner, hvor vi kan udveksle erfaringer og idéer. I Region Hovedstaden vil vi prioritere at arbejde for at styrke psykiatriområdet. Der har været alt for mange tilfælde med patienter, der mod deres vilje har været bæltefikseret, samt for mange tilfælde med fejl- og overmedicine- 14 Rød+Grøn januar 2014 ring. Det kan gøres meget bedre. Jeg ser også frem til, at vi kan drøfte erfaringer med at inddrage brugerne mere, og vi kan i højere grad indgå i samarbejde med personalegrupper, fagforeninger og patientforeninger. Enhedslisten får jo også en plads i bestyrelsen for Danske Regioner, hvilket både giver indsigt, viden og indflydelse. Det kan også yderligere styrke vore muligheder for at fungere som vagthund og dermed rejse sager og problemstillinger via medierne. Hvad er næste skridt? Nu skal vi i første omgang finde ud af, hvordan vi organiserer os internt, så vi får den bedste koordinering og erfaringsudveksling, og et effektivt samarbejde om politikudviklingen. Vi er kun lige startet. På et seminar i februar skal vi arbejde videre med organiseringen af dette samarbejde. Hvordan gik konstitueringen i Region Hovedstaden? Vi havde ført samtaler med Socialdemokraterne og SF i løbet af valgkampen. På valgaftenen forhandlede vi et fælles aftalepapir med Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre, som havde flertal. Men det endte kl. 4 om natten med, at disse tre gik sammen med Konservative og Dansk Folkeparti og sikrede Socialdemokraterne formandsposten. Socialdemokraterne var nervøse for, at Radikale Venstre ville springe til den borgerlige lejr og give Venstre posten. Men det medførte, at vi blev holdt udenfor en flertalsaftale. Det kom bag på os, at flertalsaftalen også har et politisk indhold, som peger i en noget anden retning, end det vi forhandlede med Socialdemokraterne og SF om. F.eks. forsvandt kravene om sociale klausuler. Vi kan også konstatere, at vi nu står alene i kritikken af den gældende hospitals- og psykiatriplan, idet Konservative og Dansk Folkeparti har tilsluttet sig den. Er Enhedslisten dermed kørt ud på et sidespor? Den nye formand Sophie Hæstorp Andersen (S) har ytret ønske om samarbejde i den røde blok, og vi vil presse på for, at det også sker. Der er mange felter, hvor det er muligt: på sygehusområdet, for lighed i sundhed, psykiatriområdet, trafikog miljøområdet. Men i flertalsaftalen indgår f.eks., at der skal ses på flere private løsninger som f.eks. offentligt-privat partnerskab. Det var netop den form for politik, der var begrundelsen for at undgå at give Venstre formandsposten. Så der er nok at tage fat på for at trække Socialdemokraterne og SF tilbage til en sundhedspolitik, som de rent faktisk selv har som politik. I Region Hovedstaden har Enhedslisten fået poster i uddannelsesplanlægningen, beskæftigelsesrådet og i regionens letbaneudvalg.

15 »Nu skal vi i første omgang finde ud af, hvordan vi organiserer os internt, så vi får den bedste koordinering og erfaringsudveksling, og et effektivt samarbejde om politikudviklingen.«marianne Frederik, valgt i Region Hovedstaden HOVEDBESTYRELSEN I december drøftede Hovedbestyrelsen finansloven, kommune- og regionsvalget samt et fælles politisk tema som grundlag for det kommende folketingsvalg. Situationen i Mali blev også diskuteret. Foto: R+G Bag os ligger bjergenes strabadser, foran ligger steppernes strabadser (Bertolt Brecht) Konstituering i regionerne Nordjylland I Nordjylland har Enhedslisten konstitueret sig med Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre. Enhedslisten får en plads i forretningsudvalget, udvalget for sundhed og sammenhæng, udvalget for infrastruktur, klima, kultur og miljø, samt en plads i bestyrelsen for Nordjyske jernbaner. Midtjylland Med 5,7 procent blev Enhedslisten det største af de tre små partier i valgforbundet mellem Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Vi får en plads i det 13 mand store forretningsudvalg, i hospitalsudvalget og i sundhedskoordinationsudvalget. Derudover bliver det til en næstformand i psykiatri- og socialudvalget og en formandspost i ad hoc-udvalg nr. 1, som skal arbejde med fire forskellige emner de næste fire år. Vi har selv stillet forslag om de tre: Etiske dilemmaer i sundhedssektoren, sikring af borgerinddragelse og fremtidigt grønt byggeri. Og så får vi formandsposten i bestyrelsen for Jysk linnedservice A/S, som vasker for Region Midtjylland og Region Syddanmark. Syddanmark Allerede på valg natten lavede Socialdemokraterne en tilslutningsaftale om fordelingen af poster mellem blå og rød blok. Denne aftale har både Enhedslisten og SF tilsluttet sig. Enhedslisten har fået en plads i forretningsudvalget, og vi har efterfølgende ønsket følgende udvalg: psykiatri- og socialudvalget, udvalget for dansk-tysk samarbejde og ligestillingsudvalget. Dette afgøres den 6. januar. Herefter vil der være en række andre hverv, der skal besættes. Sjælland Her har Enhedslisten konstitueret sig sammen med SF. Udvalgsposterne er ikke fordelt endnu. Partierne mødes igen den 9. januar. Kommune- og regionsvalget blev en stor sejr for Enhedslisten. Tak for den store indsats, der er ydet i partiafdelingerne. Vi står nu med 134 nye ambassadører, og det vil betyde vigtig læring i forhold til politikudvikling. Det stiller nye udfordringer men giver også nye muligheder for at føre en mere sammenhængende politik, byggende på fælles politisk strategi. Arbejdet i regioner og kommuner må ikke blive isoleret til de folkevalgte men skal være en levende del af Enhedslistens samlede politiske arbejde og give vælgerne stemme. I Hovedbestyrelsens debat indgik et konkret forslag omhandlende fattiggørelse og social udstødning. Et forslag, som Hovedbestyrelsen vil indtænke i det videre politiske arbejde. Den første fælles kommunal- og regionskonference har været afholdt. På næste konference vil man bl.a. drøfte repræsentation i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, med indstilling til beslutning i Hovedbestyrelsen. Arbejdet efter finansloven Meget naturligt, og efter stor politisk indsats fra folketingsgruppen, var finansloven og dets udfald til debat. Det vil blive fuldt op af en fyldestgørende analyse af forhandlingen og tidslinjen for selve forhandlingen, hvor regeringen indgik i afsluttende forhandlinger med de borgerlige uden først at melde pas overfor Enhedslisten. Resultatet blev en finanslov med de borgeligere frem for med Enhedslisten. Der kom dog fokus på ældreområdet, som det er oplagt, at de nyvalgte byrådsmedlemmer følger op på politisk. Regeringen har efterfølgende forsøgt at lægge skylden og ansvaret for sammenbruddet i forhandlinger over på Enhedslisten, godt hjulpet af den etablerede fagbevægelse og medierne. Spørgsmålet er dog, om de har formået at vinde folkestemningen? Folketingsgruppen vil efterfølgende arbejde på at fremme de forslag, som var med i finanslovsforhandlingerne, f.eks. ID-arbejdspladskort og arbejdet mod social dumping og samtidig også udfordre de fagforbund, der rettede kritik mod Enhedslisten i stedet for at bidrage til at fremme forslagene. Fællesskab fungerer Hovedbestyrelsen har nu fastlagt rammerne for det politiske fokus op til det kommende folketingsvalg. Valgkampens hovedparole vil være Fællesskab fungerer. En parole, som skal foldes ud teoretisk, strategisk og operationelt landspolitisk og lokalpolitisk. Parolen skal ses som et modforslag mod den markedstænkning, der som sandhed intervenerer det offentlige rum. Hovedbestyrelsen fastlagde afslutningsvis næste års budget (herunder stillingtagen til fremtidig introduktionskontingent), hvis beslutninger vil tilgå partiafdelingerne administrativt. Else Kayser Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Rød+Grøn januar