Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien"

Transkript

1 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien

2 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side 2 I denne publikation kan du finde viden om forsøgsdyr og deres vilkår. Vi har udarbejdet publikationen til skoleelever i folkeskolens ældste klasser, men alle er naturligvis velkomne til at læse med. Vi har lavet publikationen fordi vi gerne vil informere om brugen af forsøgsdyr i lægemiddelindustrien og dermed bidrage til debatten om anvendelse af forsøgsdyr. Du finder den også som et web-site på nettet i publikationer på vores hjemmeside: Her kan du finde flere oplysninger og links til uddybende materiale.

3 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side 3 INFO Lægemiddelindustrien i Danmark har i mange år været blandt de mest åbne i verden, når det kommer til at informere om forskellige emner, også om dyreforsøg. Den linje vil vi gerne fortsætte og styrke. Du kan her finde svar på en række spørgsmål om lægemiddelindustriens holdninger til og brug af forsøgsdyr. Spørgsmålene er stillet af skoleelever, fordi vi gerne vil være sikre på, at vi ikke bare svarer på det, som vi gerne selv vil sige, men på det, som virkelig bekymrer jer. Vi håber, at du vil finde svar også på de spørgsmål, du selv ville stille. Hvis du skulle have spørgsmål, som du ikke synes, vi besvarer, er du velkommen til at sende os en på så skal vi gøre vores bedste for at besvare det. Langt de fleste forsøgsdyr i Danmark indgår i forskellige medicinske forsøg. De øvrige forsøgsdyr anvendes i grundforskning, kemikalietests o.lign. Forsøgsdyr i medicinske forsøg indgår som en uundværlig del i forskningen i nye metoder til at forebygge og helbrede sygdomme. Nogle dyr indgår i forsøg på universiteterne og visse hospitaler, andre i forsøg i virksomhederne. Forsøgsdyrene er nødvendige for at kunne undersøge, om nye lægemidler: nu også har den virkning, man håber ikke har uønskede bivirkninger Først når disse forsøg er gennemført med tilfredsstillende resultater, testes medicinen på mennesker. Det er således ikke muligt at få godkendt et lægemiddel til salg, uden at giftigheden (toksicitet) er undersøgt ved hjælp af dyreforsøg. Lif har udarbejdet publikationen Fra molekyle til patientbehandling, som fortæller om hvilke typer undersøgelser, der skal gennemføres, før et lægemiddel må markedsføres. Under afsnittet prækliniske undersøgelser kan du læse mere om, hvad det er for en type forsøg, dyrene indgår i. Se publikationen via linket på websiden. De fleste er nok enige i, at det er fornuftigt at forske i, hvordan sygdomme forebygges og helbredes. Både de sygdomme der kun rammer mennesker, men også de der kan ramme både dyr og mennesker. Men når talen falder på brugen af forsøgsdyr, hører enigheden op. Nogen mener, at dyr ikke skal lide under nogen omstændigheder. I både aviserne og på forskellige internetsider er der engang imellem billeder af dyr, som er spændt fast i forfærdelige stillinger, som ligner tortur, og dyrene er indespærret i bure, hvor de ikke kan røre sig. Men enten er det meget gamle billeder, eller også er det opstillinger af forsøg, som ikke foregår i Danmark.

4 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Lider dyrene under forsøgene? Langt de fleste forsøgsdyr lider ikke under forsøgene. For det første har lægemiddelindustrien ikke nogen interesse i at påføre forsøgsdyrene unødvendige smerter. Og for det andet så har vi i Danmark en lovgivning, som sætter meget klare grænser for, hvad man må og ikke må, når det handler om dyreforsøg. I loven om dyreforsøg ( 7) står der, at dyreforsøg generelt kun må udføres på dyr, der er enten lokalbedøvede eller fuldt bedøvede. Læs bekendtgørelsen via linket på websiden. Der er kun to muligheder for at undlade denne bedøvelse, og det er: hvis det anses, at bedøvelsen i sig selv vil være mere belastende for dyret end selve forsøget hvis bedøvelse ikke er mulig eller er uforenelig med forsøget Hvis forsøget for eksempel går ud på at undersøge virkningen af et smertestillende middel, er det klart, at et forsøg med et bedøvet dyr ikke vil kunne give os de svar, vi søger. I de forsøg, hvor bedøvelse ikke er mulig, bestemmer lovgivningen, at der skal anvendes smertestillende midler eller anden behandling, som begrænser smerten, lidelsen og angsten mest muligt. Desuden må et forsøgsdyr aldrig udsættes for stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. På samme måde gælder det, at hvis det er nødvendigt at operere et dyr som et led i et medicinsk forsøg, så foregår det også under fuld bedøvelse. Alligevel kan det ikke undgås, at forsøgsdyrene ved nogle forsøg oplever gener og ubehag. For eksempel er det forbundet med ubehag for de mus, som i et led i kræftforskningen får påført en kræftsygdom. Den slags forsøg udføres kun, hvis de er til væsentlig gavn for mennesker eller dyr, og hvis de samme resultater ikke kan opnås uden brug af forsøgsdyr eller ved mindre lidelsesvoldende dyreforsøg. Desuden skal de gener eller ulemper, som påføres forsøgsdyrene, stå i rimeligt forhold til de goder/resultater, der opnås ved dyreforsøgene. Fakta: I Danmark har vi en lovgivning, som sikrer en ordentlig behandling af forsøgsdyr. Uddannede medarbejdere sikrer, at dyrenes behov opfyldes bedst muligt. I lovgivningen bestemmes som udgangspunkt, at alle dyr skal være bedøvede, lokalbedøvede eller være behandlet med smertestillende medicin før og under forsøgene. Tilladelse til at udføre forsøg på dyr gives kun, hvis de resultater, der forventes opnået ved forsøget, er til gavn for mennesker eller andre dyr, og at de gener der påføres et dyr, står mål med det der forventes at opnås. Hvem bestemmer, om et forsøg er til gavn? (Se spørgsmål 15)

5 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Hvad med de dyr, som I giver forskellige sygdomme. Lider de ikke? Det er vigtigt at slå fast, at smerte, lidelse og død ikke er et mål i sig selv med dyreforsøg. Vi påfører altså ikke et dyr nogen smerte blot for smertens skyld. Men, når det er sagt, må vi også erkende, at det ikke kan udelukkes, at visse forsøg kan gøre ondt på dyrene. Som beskrevet tidligere (se spørgsmål 1), skal nytten af et sådant forsøg stå i et rimeligt forhold til den smerte, de påføres. Ellers bliver det ikke godkendt af myndighederne. For at forske i sygdomme og lægemidler er det nødvendigt at bruge forsøgsdyr, der lider af den sygdom, som man forsker i. Der er forskellige metoder til at give et dyr en sygdom. Hvis det handler om sygdomme, som har at gøre med de indre organer (for eksempel sukkersyge, væksthormonmangel og nyresvigt), kan operation for eksempel fjerne organer eller kirtler. Ved andre typer af lidelser kan man påføre dyret sygdommen (for eksempel kræft). Og endelig, som noget relativt nyt, er det blevet muligt ved hjælp af genteknologi at fremavle dyr, som med stor sikkerhed af sig selv udvikler en eller anden lidelse. Sådanne dyr kaldes genmodificerede dyr, fordi der er tale om dyr, som har fået ændret i deres gener - deres arvemasse. Som det er tilfældet med alle andre dyr, der bliver brugt i forsøg, kan det ikke udelukkes, at visse genmodificerede dyr er udsat for en vis smerte og lidelse. Men der er intet, der tyder på, at disse dyr har et dårligere eller mere smertefuldt liv end deres normale artsfæller. For de genmodificerede dyr gælder fuldstændigt de samme retningslinjer, som for de øvrige forsøgsdyr: Hvis de lider, skal der anvendes bedøvelse eller smertelindring. Desuden skal dyrets lidelse under forsøget stå i et rimeligt forhold til de fordele, der kan opnås for mennesker og dyr. Det ser ud til, at anvendelsen af genmodificerede dyr kan give endnu bedre resultater, end vi kunne opnå med normale dyr. Samtidig anvendes der ofte færre dyr i disse forsøg, hvilket er med til at reducere antallet af forsøgsdyr. 03. Tager dyrene skade af forsøgene (langvarige/kortvarige)? Dyreforsøg kan være belastende for dyrene. Det er dog sjældent, at de får langvarige skader. Hvis der alligevel opstår skade, der giver langvarige mén, skal forsøgsdyret aflives efter forsøget. I nogle forsøg kan der opstå kortvarige gener for dyrene. Sker dette, vil dyrlæger eller andre med viden om forsøgsdyr sørge for, at generne bliver afhjulpet bedst muligt. Hertil kommer, at visse forsøg netop går ud på at undersøge et stofs virkning på de indre organer. Her må vi have fat i disse organer for at kunne undersøge dem, og før vi kan gøre det, afliver vi dyret.

6 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Hvordan bor dyrene? Lægemiddelindustrien er meget opmærksom på at tage hensyn til dyrenes velbefindende, når det handler om deres stalde og bure. Vi bestræber os på. at alle vore dyr opstaldes og lever under forhold, som giver dyrene mulighed for at udfolde sig i overensstemmelse med deres natur. Men der kan naturligvis være nogle praktiske grænser for, hvor tæt på det naturlige vi kan komme. Vi kan for eksempel ikke have kaninerne boende i huler i jorden, sådan som de vilde kaniner lever. Det vigtigste er, at kaninen har mulighed for at søge skjul, at den har plads til at røre sig og mulighed for at komme i kontakt med andre kaniner. Og alle disse krav søger vi at opfylde bedst muligt. Læs mere om forsøg med kaninopstaldning via linket på websiden. Helt de samme overvejelser gælder for alle de andre dyrearter, som bruges til dyreforsøg: Mus skal have mulighed for at søge skjul og være sammen med andre mus, hunde skal have motion og plads til at røre sig på, grise skal have mulighed for at bevæge sig, og de skal helst gå på halm i staldene. Der er også en række praktiske forhold at tage hensyn til. Vi skal kunne få fat i dyrene, når de skal bruges i forsøg, og det skal være nemt at gøre rent hos dem. Og i de tilfælde hvor det er nødvendigt af hensyn til forsøget, skal vi kunne isolere dyret fra dets artsfæller, mens forsøget står på. På samme måde gælder det, at et dyr under forsøget ikke altid kan bo på samme måde som normalt. Hvis resultatet af et forsøg for eksempel er afhængig af, at et marsvin ikke spiser halm, så kan det ikke nytte at sætte marsvinet på halm under forsøget. Men selvfølgelig skal det have halm, når det ikke er i forsøg. Der er fastlagt regler for, hvorledes blandt andet forsøgsdyr skal opstaldes og passes i Opstaldningsbekendtgørelsen. Se bekendtgørelse via linket på websiden. 05. Får de ordentlig mad at spise? Kun dyr, der passes godt og får ordentlig mad, er trygge og kan bruges til at teste lægemidler. Hvis vi ikke fodrede forsøgsdyrene ordentligt, så ville vi ikke kunne bruge forsøgsresultaterne til noget. For vi ville ikke vide, om resultatet skyldes forsøget eller forkert fodring. En afgørende faktor, for at vores dyr har det godt, er naturligvis de menne sker, der passer dem. Lige som i en zoologisk have har vi i lægemiddelindustrien ansat uddannede dyrepassere og dyrlæger, som sikrer, at dyrene får det rigtige foder, at de bliver passet godt, og at de er så raske og friske som muligt. Myndighederne kontrollerer jævnligt de virksomheder, der har med dyreforsøg at gøre, og sikrer, at dyrene har det godt, og forsøgene udføres på den måde, som myndighederne har givet tilladelse til. Der er fastlagt krav om, hvilke kvalifikationer der kræves for at beskæftige sig med forsøgsdyr i Uddannelsesbekendtgørelsen. Læs bekendtgørelse via linket på websiden. Læs mere om dyrepasseruddannelsen på Kolding Tekniske Skole eller Roskilde Tekniske Skole (se linket på websiden).

7 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Hvilke dyr bruges til forsøg - og hvor mange? I lægemiddelindustrien i Danmark indgår der årligt omkring dyr til forsøg. Hertil kommer ca , som bruges på universiteter, offentlige institutioner og øvrige virksomheder. Langt de fleste dyr er mus og rotter og andre gnavere (ca. 85 procent). Men også kaniner, fisk, grise og fugle, samt et mindre antal hunde og katte indgår i dyreforsøgene. Baggrunden for, at der anvendes så mange forskellige dyrearter, er, at man vælger den dyreart, som bedst kan give svar på de spørgsmål, man vil have besvaret. Således er grisen begyndt at bliver anvendt mere og mere, da den på mange måder ligner mennesket mere, end for eksempel hunden gør. Dyreforsøgstilsynet offentliggør statistikker over hvor mange dyr, der bliver anvendt til forsøg i Danmark. Se statistikkerne via linket på websiden. 07. Hvor kommer dyrene fra? Praktisk taget alle de dyr, der bruges til dyreforsøg i Danmark, stammer fra dyreopdrættere, der har specialiseret sig i opdræt af forsøgsdyr. Disse opdrættere er godkendt og bliver overvåget af myndighederne. I de tilfælde, hvor der bruges landbrugsdyr såsom grise, kommer de fra landbruget, og skal inden anvendelse som forsøgsdyr godkendes af myndighederne. For at vi kan stole på resultaterne af vores dyreforsøg, er det meget vigtigt, at vi kender dyrenes egenskaber fuldstændigt. Vi skal vide, hvordan de er opdrættet, hvad de har fået at spise, hvordan de har levet, om de har haft sygdomme og så videre. Af samme grunde bruger vi generelt heller ikke vilde dyr, som er blevet fanget i naturen, og der er ingen kæledyr, der kan anvendes som forsøgsdyr. 08. Er der risiko for, at dyrene dør under forsøgene? Ja, det kan godt ske, at dyrene dør under et forsøg. Risikoen mindskes mest muligt i forbindelse med planlægningen af dyreforsøget på baggrund af de informationer, som kendes fra de forudgående forsøg (screeningsforsøgene). Som nævnt senere (se spørgsmål 10) gør lægemiddelindustrien i Europa i dag meget for at genhuse forsøgsdyrene, for eksempel forsøgshunde, hos private, når de ikke længere bruges i forsøg, men hovedparten af forsøgsdyrene bliver fortsat aflivet efter forsøget. Når man taler om forsøg, så er det fordi, vi ikke kan forudsige alt, som muligvis kan ske. Hvis vi kunne det, ville der ikke være nogen grund til at gennemføre forsøget. Det kan altså ske, at et dyr dør under et forsøg, måske fordi vi har givet det et lægemiddel, som det ikke kunne tåle, eller at dosis har været for stor, eller måske for lille til at bekæmpe den sygdom, vi undersøger. Alt sammen er det med til at give os en række svar, som i sidste ende skal sikre, at den medicin, vi udvikler, er til virkelig gavn for syge mennesker og dyr. Selv om det sker, at dyr dør under et forsøg, og selv om vi afliver dyret, når det ikke længere kan bruges til forsøg, så skal det præciseres, at lægemiddelindustrien i Danmark aldrig udfører dyreforsøg med det formål at slå dyr ihjel. Tidligere eksisterede der dyreforsøg, som havde til formål at fastslå, hvor meget man skulle give et dyr af et bestemt stof, før det døde. Disse forsøg er i dag erstattet af kemiske analyser og laboratorietest, som udføres helt uden dyr.

8 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Hvorfor foretager man forsøg på dyr? Dyreforsøg kan have mange forskellige formål. Der gennemføres dyreforsøg, for at vi bedre kan forstå, hvordan sygdomme opstår og udvikler sig. Med den viden vil det nemlig være lettere at forebygge, at de pågældende sygdomme opstår. Og hvis det alligevel sker, vil det være nemmere at finde ud af, hvordan sygdommen skal behand les. Er der mulighed for at behandle med et lægemiddel, eller er det måske mere hensigtsmæssigt at operere? Denne særlige form for forsøg finder især sted på universiteter og visse hospitaler, hvor man også bruger den viden, man kan få ved at studere mennesker, der bliver indlagt med de pågældende sygdomme. Hertil kommer de dyreforsøg, som bruges til at finde ud af, om et stof, som man tror, kan have virkning som lægemiddel nu også rent faktisk virker. Disse forsøg er dem, vi gennemfører mange af i lægemiddelindustrien. Det, der sker, er, at vi har et stof, som vi efter forsøg i laboratoriet med kemiske analyser, biokemiske metoder og celler mener, kan have en gavnlig virkning som lægemiddel. Det er så vores opgave at finde ud af, dels om det faktisk ser ud til at virke i en levende organisme, dels hvilke doser, der skal til, for at det virker godt, og hvilke doser der måske kan være giftige (overdosering). Desuden skal det undersøges, om stoffet har bivirkninger, som man skal tage højde for ved brugen, eller som måske gør, at stoffet helt må opgives. Der er nogen, som mener, at man ikke kan sige noget om et lægemiddels virkning på mennesker blot ved at se på resultaterne af dyreforsøg. dette er forkert, men det er rigtigt, at vi ikke kan være 100 procent sikre, før vi også har prøvet et lægemiddel på mennesker. Før vi når dertil, kan vi lære utroligt meget ved at undersøge dets virkning og komplekse samspil i en hel organisme. Derfor er forsøgsdyr nødvendige. Hvis et stof for eksempel viser sig at give kræft hos alle forsøgsdyr, vil dette stof helt sikkert blive taget af bordet, og al udvikling vil blive stoppet. Et stof, der viser sig at være kræftfremkaldende i dyr, vil derfor aldrig blive afprøvet på mennesker. Det kan også være, at et lægemiddel under forsøget viser at være vældig effektivt, men at det giver skader på fostrene i gravide dyr. Den viden er også meget nyttig, fordi man så, når man skal til at bruge lægemidlet på patienter, kan oplyse om, at man IKKE må bruge produktet, hvis man er gravid. Dyreforsøg kan ikke helt forudsige, hvordan et lægemiddel virker i mennesket. Derfor indgår der også ALTID forsøg med mennesker i udviklingen af lægemidler. Men det sker først, efter at dyreforsøgene har givet os de nødvendige oplysninger, til at vi kan beslutte, om det pågældende lægemiddel er sikkert at afprøve på mennesker. Udviklingen af et lægemiddel går på den måde gennem flere faser: Først skal vi finde nogle stoffer, som vi afprøver i laboratoriet - det vil sige med kemiske analyser og andet, som hverken involverer forsøg med dyr eller mennesker. De stoffer, som består denne første eksamen, går videre til en fase med dyreforsøg, og kun dem som består denne næste eksamen får lov at gå videre til forsøg på mennesker.

9 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Hvad sker der med dyrene bagefter? I mange af de forsøg der udføres, er det vigtigt efterfølgende at obducere dyrene for at se, hvilke effekter stofferne har haft på de indre organer. Som tidligere beskrevet, (se spørgsmål 2) bliver forsøgsdyrene i disse tilfælde aflivet efter forsøget med godkendte metoder. Nogle forsøgsdyr indgår i forsøg i mange år. Det er ikke altid nødvendigt at aflive disse dyr, og der er i lægemiddelindustrien i Europa i dag megen fokus på mulighederne for at genhuse for eksempel forsøgshunde hos private efter forsøgene. 11. Kan man give et brugt forsøgsdyr en god alderdom ved at adoptere fra lægemiddelindustrien? Som sagt (se spørgsmål 8) bliver mange af de forsøgsdyr, der anvendes i medicinske forsøg, aflivet for at man kan undersøge mulige effekter på organer eller for at skaffe organer eller celler til laboratorieforsøg. Men de forsøgsdyr, som det ikke er nødvendigt at aflive efter forsøget, er der i princippet ikke noget i vejen for at lade leve resten af deres dage i et privat hjem. Lægemiddelindustrien udelukker ikke muligheden for at genhuse forsøgsdyr, når det er praktisk muligt og dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. 12. Hvilke slags forsøg udføres på dyr? Som beskrevet (se spørgsmål 9) indgår dyr i nogle, men ikke alle trin i udviklingen af lægemidler, samt i forskningen vedrørende sygdommes opståen og udvikling. Det betyder, at der indgår dyr i forsøg, som har til formål at finde ud af, om et stof virker, som vi tror, om det har bivirkninger, vi ikke kan acceptere, eller om det er giftigt, hvis man bruger for store doser. Tidligere brugte man også dyr til at sikre sig, at den medicin, der blev produceret, havde den rette styrke og virkning, men dette er et område, hvor udviklingen har givet os alternative metoder. Desværre er reglerne for dyreforsøg ikke ens i alle lande. Der er således stadig enkelte lande, som kræver, at vi udfører test på dyr, selv om der eksi sterer alternative metoder. Så selv om vi i lægemiddelindustrien gerne ville afskaffe disse test fuldstændigt, så kan vi ikke gøre det endnu. Vi arbejder imidlertid aktivt på at få også disse lande til at acceptere de alternative metoder.

10 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Er der ikke andre muligheder? Udviklingen står ikke stille. Der kommer hele tiden nye muligheder og nye udfordringer. Det gælder også på dyreforsøgsområdet. I dag er der områder, hvor vi ikke længere behøver dyreforsøg. Men der er fortsat en masse spørgsmål, som vi ikke kan få besvaret uden at bruge levende organismer - først dyr derefter mennesker. Som et eksempel er det i dag i vid udstrækning muligt at undersøge, om et stof er giftigt ved at afprøve det på celler i stedet for på forsøgsdyr. Men det er ikke muligt at sige noget om, hvordan det samme stof vil virke i et dyr eller et menneske, uden faktisk at give det til et dyr - eller menneske. Det vil formodentligt være sådan i mange år endnu, men det er i alles interesse, også i lægemiddelindustriens, at ethvert unødvendigt dyreforsøg afskaffes. Og det arbejder vi på at opnå. 14. Hvad vil I gøre, hvis dyreforsøg blev forbudt? Hvis al brug af dyr til forsøg skulle blive forbudt fra i dag til i morgen, ville den overvejende del af al den forskning, der i dag sker for at udvikle nye lægemidler, stoppe meget brat. Det samme ville gælde den forskning, som sker med henblik på at klarlægge sygdommenes oprindelse og udvikling. Der er nogen, som siger, at det ikke ville betyde noget videre for menneskeheden, at det kun ville gå ud over lægemiddelindustrien. Dette er ganske enkelt ikke rigtigt. Der findes den dag i dag desværre en række sygdomme, som vi ikke ved nok om til at kunne forebygge dem, og der findes mange sygdomme, som vi endnu ikke har nogen effektiv behandling for. Eksempler på disse sygdomme er kræft, aids, cystisk fibrose, sukkersyge, leverbetændelse samt en række lidelser, som kun kan kureres ved at udskifte et sygt organ med et raskt fra en donor. For eksempelvis hjerte-, nyre-, lever eller bugspytkirteltransplantation.

11 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Hvem bestemmer, om et dyreforsøg skal foretages eller ej? I lægemiddelindustrien foregår langt de fleste dyreforsøg i forbindelse med forskningen og udviklingen af nye lægemidler. Vi bruger dyreforsøgene dels til at undersøge nye stoffers virkning, dels til at undersøge, hvilke bivirkninger et stof kan have. Disse oplysninger indgår senere i den dokumentation, myndighederne kræver indsendt enten her i Danmark eller udlandet, for at få et nyt lægemiddel godkendt. I vid udstrækning er lægemiddelindustriens dyreforsøg en konsekvens af de meget strenge krav, som sundhedsmyndighederne stiller for at godkende et nyt lægemiddel. Selv om myndighederne ikke siger, at vi SKAL bruge dyreforsøg, så er kravene til den dokumentation, vi skal fremlægge, sådan skruet sammen, at der ikke er andre muligheder end at bruge dyreforsøg. Hvis vi ikke gennemførte dyreforsøg, ville vi ikke kunne give myndighederne de oplysninger, som de kræver, og de ville så ikke kunne godkende vores produkter, som derfor aldrig ville kunne blive brugt til at behandle syge mennesker og dyr. Hertil kommer, at ethvert dyreforsøg i Danmark skal godkendes af myndighederne, før det må udføres. Det betyder, at vi skal beskrive forsøget detaljeret, herunder hvad vi vil opnå med forsøget, hvilket formål forsøget skal tjene. Vi skal også beskrive fordelene for dyr og mennesker, for at myndighederne (Dyreforsøgstilsynet) kan vurdere, om de mener, at der er et reelt behov for at gennemføre det pågældende forsøg og om det forven tede udbytte/gavn opvejer de gener, der påføres dyr. I lægemiddelindustrien er udviklingen væk fra dyreforsøg og over til alternative metoder velkommen. Både fordi det betyder, at færre dyr behøver at indgå i forsøg, og fordi det ganske enkelt både er nemmere, billigere og hurtigere. Det er ikke rigtigt, at vi holder fast i dyreforsøg, fordi det er det billigste for os. Det er derimod meget dyrt at foretage dyreforsøg. Faktum er, at lægemiddelindustrien bruger megen energi og mange penge på at forske og udvikle alternativer til dyreforsøg. Fakta: I Danmark skal myndighederne godkende ethvert dyreforsøg, inden det må udføres. Lægemiddelindustrien er meget interesseret i at udvikle alternativer til de dyreforsøg, der udføres i dag.

12 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Synes I, det er etisk forsvarligt at foretage forsøg på dyr? Der er et etisk dilemma ved at anvende dyr i udviklingen af medicin, og det gælder om at finde den rette balance mellem mennesker og dyr. Det er et dilemma, som hele tiden skal drøftes og vurderes. I dag findes der ingen andre godkendte metoder til at forudsige, hvordan et lægemiddel virker hos mennesker. Set i det lys mener vi, det er etisk for svarligt at anvende forsøgsdyr i udviklingen af medicin, og at det ville være uetisk ikke at gøre det. For netop ved at afprøve hvert nyt stof gennem mange år gør vi alt, hvad der er muligt, for at vores produkter skal være både sikre og effektive, når de kommer på markedet. 17. Er det ikke rigtigt, at dyr og mennesker er så forskellige, at man ikke kan bruge resultaterne fra dyreforsøg til at sige noget om virkning og bivirkning i mennesker? Det er rigtigt, at dyr og mennesker er forskellige. Og det er rigtigt, at man ikke fuldstændigt kan stole på, at resultaterne i dyreforsøgene kan overføres på mennesker. Derfor tester vi også stoffernes virkning og bivirkning på mennesker, før vi søger om at få godkendt et nyt lægemiddel til patienter. Men baseret på dyreforsøg kan vi på et tidligt tidspunkt i udviklingen frasortere en masse stoffer, som enten ikke virker, eller som har alvorlige bivirkninger. Faktisk er det sådan, at det tager i gennemsnit 12 år at udvikle et nyt lægemiddel, og vi har hele tiden mange nye stoffer i udvikling. Udviklingsforløbet er det samme for alle nye stoffer: Først afprøves mange tusinde stoffer i laboratorieanalyser. Af disse går kun ca. en tiendedel videre til dyreforsøg, og efter dyreforsøgene, hvor mange stoffer igen falder fra, står vi tilbage med et enkelt stof, som skal afprøves i mennesker. Lif har udarbejdet publikationen Fra molekyle til patientbehandling, som beskriver udviklingen af et lægemiddel og alle de forskellige undersøgelser, et lægemiddel skal igennem før markedsføring. Se publikationen via linket på websiden.

13 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Dem der har med forsøgsdyr at gøre, er det sådan nogen dyrplagere, der godt kan lide at se dyr lide? Nej, det er det ikke. I lægemiddelindustrien lægger vi stor vægt på kun at ansætte mennesker, som både holder af dyr, og som har en uddannelse, som gør dem i stand til at passe og håndtere dyrene på den bedst mulige måde. Hertil kommer, at vi har dyrlæger ansat. De er med til at sikre, at alle dyr opstaldes korrekt, de tager sig af dyr, som er blevet syge, og de sikrer at aflivning foregår humant og i det hele taget, at dyrene har det godt, mens de er hos os. Der er fastlagt krav om, hvilke kvalifikationer der kræves for at beskæftige sig med forsøgsdyr i uddannelsesbekendtgørelsen. Læs bekendtgørelsen via linket på websiden. 19. Hvorfor er der så meget hemmelighedskræmmeri med dyreforsøg? Det er ikke til at få at vide hvem, der gennemfører forsøgene og hvorfor? I Danmark Rådet for Dyreforsøg under Justitsministeriet godkende alle forsøg med dyr inden de må sættes i gang. Det i dag muligt at få adgang til at læse alle de tilladelser som Rådet for Dyreforsøg har truffet. Du kan finde dem på internettet, hvor du også kan læse om formålet og procedurerne i alle forsøg. For at gøre ansøgningerne mere tilgængelige, er tilladelserne skrevet i et letforståeligt sprog uden fagudtryk. Se en oversigt over Rådet for Dyreforsøgs afgørelser via linket på websiden. Det er rigtigt, at du ikke kan få oplyst navnene på de personer, der står bag forsøgene, men et sådan personnavn er heller ikke særligt interessant. Det vigtigste for dem, som virkelig interesserer sig for dyrene, må være, hvilke forsøg dyrene skal indgå i og hvorfor. Desværre er det ikke alle, der nøjes med at stille spørgsmål eller være kritiske. Ikke mindst i udlandet har vi set mange eksempler på angreb både mod virksomheder og enkeltpersoner, som beskæftiger sig med dyreforsøg. Sådanne aktioner og holdninger tjener i det lange løb ikke dyrenes interesser, fordi det gør, at mange som beskæftiger sig med dyr, bliver nervøse og ikke vil deltage i den nødvendige offentlige debat om emnet. En debat som skal og bør føres, for at vi kan sikre, at forsøgsdyrene får de bedst mulige vilkår og kun bliver brugt, hvor der er reelt behov.

14 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Ærgrer det jer, når alternative metoder bliver godkendt, og dyreforsøgene dermed bliver overflødige eller forbudt? Nej tværtimod. Lægemiddelindustrien forsker aktivt i alternativer til dyreforsøg, og vi deltager også aktivt i den internationale indsats for at afskaffe dyreforsøg overalt, hvor de ikke er nødvendige. Der findes allerede en række eksempler på, at vi har afskaffet dyreforsøg, fordi alternative metoder uden dyr har vist sigt at kunne give de samme resultater. For eksempel brugte man tidligere utroligt mange mus til løbende at sikre sig, at den insulin man producerede nu også havde præcis den styrke, som den skulle have. Der var tale om et ganske ubehageligt forsøg, hvor man gav fuldstændig raske mus en indsprøjtning med insulin, og derefter kontrollerede man, hvor længe det varede, før de besvimede på grund af insulinchok. Det var en meget vigtig kontrol, for hvis man sendte insulin på markedet, som ikke havde den rigtige styrke, kunne det få meget alvorlige konsekvenser for de sukkersygepatienter, som er afhængige af denne medicin. Men i dag kan man kontrollere insulinens styrke ad kemisk vej, og musene bliver ikke længere brugt til kontrollen. På samme måde med de forsøg, man bruger til at undersøge, om et stof er lokalirriterende. Tidligere var den eneste måde at undersøge dette på at dryppe stoffet i øjet på eksempelvis kaniner, og se om øjet tog skade eller blev irriteret. I dag er mange af disse forsøg erstattet af en metode, hvor det er øjne fra slagtede dyr, der bruges i forsøget. 21. Er det virkelig nødvendigt med mere medicin? Har vi ikke nok medicin i dag? Nej, desværre har vi slet ikke al den medicin, som verden har brug for. Og hvad værre er, der findes en meget lang række sygdomme, som vi i dag slet ikke kender nok til, og hvor meget mere forskning er nødvendig, for at vi skal kunne bekæmpe, forebygge og heldbrede dem. Hertil kommer, at der også med mellemrum dukker nye sygdomme op, som vi ikke tidligere har kendt til. Det seneste eksempel er SARS (den mystiske lungesygdom, som opstod i Sydøstasien i 2003 og verden over slog mere end 700 mennesker ihjel). Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at der i dag findes i størrelsesordenen sygdomme, hvoraf vi kan behandle eller helbrede cirka 10 procent tilfredsstillende. Og så længe der findes sygdomme, som kan ramme mennesker og dyr, som vi ikke kan forebygge og helbrede, så længe vil det være relevant at forske i disse sygdomme og i medicin til at behandle dem.

15 Forsøgsdyr i lægemiddelindustrien Side Er dyreforsøg kun til fordel for mennesker, eller er der også dyreforsøg, som skal kurere syge dyr? Ja, der forskes både i Danmark og i udlandet i sygdomme, der rammer dyr - både kæledyr og husdyr. Og i denne forskning benyttes også forsøgsdyr, fuldstændig som det er tilfældet med forskningen i menneskets sygdomme. Hertil kommer, at en stor del af de lægemidler, som måske i første omgang er blevet udviklet til brug for mennesker, også kan bruges til at behandle dyr. Det gælder for mange antibiotika, som kan bruges i flere forskellige dyrearter - herunder i mennesker. 23. Der findes foreninger, som taler dyrenes ret, og som gerne ser dyreforsøg afskaffet. Prøver I at bekæmpe dem? Nej, tværtimod. Lægemiddelindustrien er i dialog med de fleste af dem og synes, det er godt, at der findes foreninger, som taler dyrenes sag og forholder sig kritisk til, hvad dyr må anvendes til og de vilkår, de lever under. Vi håber gennem dialog at opnå gensidig forståelse af hinandens synspunkter. Vi vil gerne øge forståelsen for, at dyreforsøg stadigvæk er en nødvendighed. Samtidig vil vi gerne udbrede kendskab til, hvordan vi aktivt arbejder for at finde og udvikle metoder, der kan erstatte dyreforsøg, hvordan vi løbende arbejder med at forbedre opstaldningsforhold og forsøgs procedurer for at minimere ubehag for dyrene og generelt ser på, hvordan vi kan reducere antallet af dyr. Lif støtter derfor principperne i de såkaldte 3 R er Reduce, Refine, Replace. Svarene på de 23 spørgsmål er vores synspunkt på brugen af forsøgsdyr og på dyreforsøg. Vi er klar over at der er mange andre opfattelser af disse to vigtige emner, og vi håber at vi med denne folder kan bidrage til den løbende debat. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du vil have uddybet nogle af spørgsmålene eller hvis du har flere spørgsmål, som du gerne vil have svar på eller høre vores mening om. Kontakt Lif Lægemiddelindustriforeningen Tlf.: Strødamvej 50A Fax: København Ø

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Dyreforsøgstilsynets Årsberetning

Dyreforsøgstilsynets Årsberetning Dyreforsøgstilsynets Årsberetning 2003 - 0 - INDHOLDSFORTEGNELSE Medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg og ansatte i sekretariatet... 1 Afgivelse af årsberetningen for 2003... Dyreforsøgsstatistikken i udvalgte

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013

mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013 mini seminar vurdering af belastning af forsøgsdyr Novo Nordisk 24. september 2013 Dyreforsøgstilsynet Mini seminar vurdering af belastning - Hvorfor er vi her - Regler for belastning af forsøgsdyr - Vurdering

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002),

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002), P5_TA(2002)0594 Beskyttelse af forsøgsdyr Europa-Parlamentets beslutning om Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (200/2259(INI)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING. for dit syn

FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING. for dit syn FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en linseudskiftning (RLE). Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Skriftlig deltagerinformation

Skriftlig deltagerinformation Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2

Læs mere

VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN

VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN BEHANDLING FOR ALDERSSYN 1 Nu véd jeg, at jeg altid kommer til at se godt, og at jeg aldrig behøver at være bekymret for grå stær! Karen Maria Olesen, statistiker, 58 år 2

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg 1)

Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg 1) LBK nr 474 af 15/05/2014 Gældende (Dyreforsøgsloven) Offentliggørelsesdato: 20-05-2014 Fødevareministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 3 a Kapitel 4 Kapitel 5 Dyreforsøg

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Mus eller mand: brug af dyremodeller til at studere Huntingtons Sygdom Dyremodeller for HS: hvad

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Dyreforsøgstilsynet. Stk. 5. Loven omfatter ikke genmodificering på hvirveldyr, der udelukkende er genmodificerede i deres somatiske celler.

Dyreforsøgstilsynet. Stk. 5. Loven omfatter ikke genmodificering på hvirveldyr, der udelukkende er genmodificerede i deres somatiske celler. Dyreforsøgstilsynet Fødevarestyrelsen Vejledning til ansøgning om tilladelse til kloning og genmodificering af dyr, jf. lov nr. 550 af 24. juni 2005 om kloning og genmodificering af dyr mv. med de ændringer,

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym *

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym * 14. oktober 2009 Til Politiet Lokalstationen Viborg Rødevej 1 8800 Viborg Anne C. Abildgaard På vegne af Hesteinternatet af 1999 Rørbækvej 7-7323 Give www.hesteinternatet.dk Tlf.: 22 17 32 75 Anmeldelse

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Håndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig

Håndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig Håndkøbsmedicin Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig medicin. Du skal derfor også bruge håndkøbsmedicin med omtanke. Det kan du læse mere om her i brochuren. Håndkøbsmedicin er

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil

Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og

Læs mere

Information til operationspatienter og pårørerende

Information til operationspatienter og pårørerende Rev. april 2013 LFA/IM/KØ Information til operationspatienter og pårørerende I dette materiale har vi samlet en række generelle informationer omkring operationer på Nordsjællands Hospital. Operationsdato

Læs mere

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat

Sund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PATIENTINFORMATION FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium

Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Lagerstyring og regnskab på Biomedicinsk Laboratorium Biomedicinsk Laboratorium er den centrale dyreforsøgsfacilitet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Odense

Læs mere

- i medicinemballage for leddegigtpatienter

- i medicinemballage for leddegigtpatienter - i medicinemballage for leddegigtpatienter 10. semester Industriel Design Civilingeniør i Arkitektur & Design Aalborg Universitet Gammeltorv 6, 9000 Aalborg Vejledere: Søren Bolvig Poulsen Poul H. Kyvsgård

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om navlebrok Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Vi vil spørge om du vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Det er frivilligt at deltage

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0543 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0543 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0543 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen G R U N D N O T A T Dato: 6. juli 2009 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2005-5420-0004 Dok.: MJO41470 om forslag til

Læs mere

N. Phrenicus blokade. Patientinformation

N. Phrenicus blokade. Patientinformation Patientinformation N. Phrenicus blokade Effekten af N. Phrenicus blokade på akutte og kroniske skuldersmerter hos patienter til lobektomi og pneumonektomi. Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V Deltagerinformation

Læs mere

en fjerde Lars Frellesen

en fjerde Lars Frellesen en fjerde Lars Frellesen Status for ansøgning: Kladde Den samlede ansøgning indeholder: Afsnit A Afsnit B Oprettede Afsnit C skemaer: C 1 C 2 C 3 C 4 C 5 C 6 C 7 Oprettede Afsnit D Skemaer: Oprettede Afsnit

Læs mere

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015

Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015 Kommunernes erfaringer med og håndtering af herreløse katte August 2015-1 - Formålet med denne rapport er på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse om kommunernes indsats overfor herreløse katte at udlede

Læs mere

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser Dyrepasser [ Dyrepasserassistent ] [ Dyrepasser med speciale heste ] [ Dyrepasser med speciale forsøgsdyr ] [ Dyrepasser med speciale dyr i zoologiske anlæg ] Indhold Uddannelsen til dyrepasser... 3 Varighed

Læs mere

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere