SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
|
|
- Freja Therkildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2016 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
2 Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013
3 Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet personlig recovery, hvor det er personen selv og ikke professionelle eller forskere, der definerer, om personen er kommet sig eller ej *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013
4 Betydningsfulde og fremmende elementer for recoveryprocessen* 1. Forbundethed At opleve gensidige sociale relationer, at få social støtte af ligesindede, professionelle og netværk, at høre til i sociale fællesskaber. 2. Håb og fremtidsoptimisme At tro på muligheden for at komme sig, at være motiveret for og kunne se muligheder for forandring, at være i relationer som giver håb, at have drømme for fremtiden. 3. Identitet At få mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet og overvinde stigmatisering. 4. Mening At få mulighed for at (gen)finde mening med livet og med de oplevelser, som de psykiske vanskeligheder har udsat én for. Den enkeltes meningsskabende proces er personlig og kræver derfor, at der er plads til mange typer svar på, hvad meningen med sygdommen og livet er. 5. Empowerment At genvinde magten over eget liv, finde styrke til at handle (ved egen hjælp eller med støtte fra andre) og at få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv forandring. *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013
5 Betydningsfulde og fremmende elementer for recoveryprocessen* 1. Forbundethed At opleve gensidige sociale relationer, at få social støtte af ligesindede, professionelle og netværk, at høre til i sociale fællesskaber. 2. Håb og fremtidsoptimisme At tro på muligheden for at komme sig, at være motiveret for og kunne se muligheder for forandring, at være i relationer som giver håb, at have drømme for fremtiden. 3. Identitet At få mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet og overvinde stigmatisering. 4. Mening At få mulighed for at (gen)finde mening med livet og med de oplevelser, som de psykiske vanskeligheder har udsat én for. Den enkeltes meningsskabende proces er personlig og kræver derfor, at der er plads til mange typer svar på, hvad meningen med sygdommen og livet er. 5. Empowerment At genvinde magten over eget liv, finde styrke til at handle (ved egen hjælp eller med støtte fra andre) og at få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv forandring. *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013
6 Betydningsfulde og fremmende elementer for recoveryprocessen* 1. Forbundethed At opleve gensidige sociale relationer, at få social støtte af ligesindede, professionelle og netværk, at høre til i sociale fællesskaber. 2. Håb og fremtidsoptimisme At tro på muligheden for at komme sig, at være motiveret for og kunne se muligheder for forandring, at være i relationer som giver håb, at have drømme for fremtiden. 3. Identitet At få mulighed for at (gen)opbygge en positiv identitet og overvinde stigmatisering. 4. Mening At få mulighed for at (gen)finde mening med livet og med de oplevelser, som de psykiske vanskeligheder har udsat én for. Den enkeltes meningsskabende proces er personlig og kræver derfor, at der er plads til mange typer svar på, hvad meningen med sygdommen og livet er. 5. Empowerment At genvinde magten over eget liv, finde styrke til at handle (ved egen hjælp eller med støtte fra andre) og at få handlemuligheder og kompetencer, som kan skabe positiv forandring. *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013
7 De faktorer, som kan fremme recovery, i tre niveauer* 1. Individuelle faktorer De individuelle faktorer omfatter personens aktive bidrag til processen og muligheden for at rekonstruere mening og perspektiv i livet efter udbruddet af psykiske vanskeligheder. Personens oplevelse af håb for en bedre fremtid indgår også. 2. Relationelle faktorer De relationelle faktorer omfatter betydningen af netværk, relationer til andre, arbejde og karakteren af det lokalområde, man bor i. For eksempel har andres forventninger til fremtiden en afgørende betydning. 3. Samfundsmæssige faktorer Til de samfundsmæssige faktorer hører institutionaliseringsgrad, økonomiske konjunkturer, levevilkår, materielle betingelser og kulturel kontekst. *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013
8 De faktorer, som kan fremme recovery, i tre niveauer* 1. Individuelle faktorer De individuelle faktorer omfatter personens aktive bidrag til processen og muligheden for at rekonstruere mening og perspektiv i livet efter udbruddet af psykiske vanskeligheder. Personens oplevelse af håb for en bedre fremtid indgår også. 2. Relationelle faktorer De relationelle faktorer omfatter betydningen af netværk, relationer til andre, arbejde og karakteren af det lokalområde, man bor i. For eksempel har andres forventninger til fremtiden en afgørende betydning. 3. Samfundsmæssige faktorer Til de samfundsmæssige faktorer hører institutionaliseringsgrad, økonomiske konjunkturer, levevilkår, materielle betingelser og kulturel kontekst. *Fra Socialstyrelsens-vidensnotat Mennesker med psykiske vanskeligheder 2013
9 Program A.Skamfølelse er en naturlig del af menneskelivet. Men ikke særlig rar! Skam kan både være giftig, så den mere eller mindre er hæmmende for livsudfoldelsen, og den kan være god og sund, når den bidrager til at lære os en god social adfærd.
10 Program A.Skamfølelse er en naturlig del af menneskelivet. Men ikke særlig rar! Skam kan både være giftig, så den mere eller mindre er hæmmende for livsudfoldelsen, og den kan være god og sund, når den bidrager til at lære os en god social adfærd. B.Instinktivt ønsker vi imidlertid at tilsløre skammen for os selv eller andre og skjule os. Skjult skam binder mange gode ressourcer, som kan frigives, når vi vover at se den i øjnene. Modet til at face skammen på en gang både kendetegner og skaber det modne menneske.
11 Program A.Skamfølelse er en naturlig del af menneskelivet. Men ikke særlig rar! Skam kan både være giftig, så den mere eller mindre er hæmmende for livsudfoldelsen, og den kan være god og sund, når den bidrager til at lære os en god social adfærd. B.Instinktivt ønsker vi imidlertid at tilsløre skammen for os selv eller andre og skjule os. Skjult skam binder mange gode ressourcer, som kan frigives, når vi vover at se den i øjnene. Modet til at face skammen på en gang både kendetegner og skaber det modne menneske. C.Når man erkender sin egen skam, opstår der nye muligheder i livet, hvor man går fra at være fremmed til at blive hjemme i sit eget liv. Det er en proces, hvor man gang på gang må vende tilbage og tage det næste lille skridt. Men gør vi det, vil vi efterhånden blive forsonet med skammen og acceptere den, og accepten af skammen er i sig selv skamopløsende.
12 Forskel på skyld og skam 1. SKYLD I. knytter an til noget jeg gør/ikke gør II. er konkret og relaterer til vore handlinger III. forudsætter ansvar, som forudsætter magt IV. skylden skal betales eller tilgives
13 Forskel på skyld og skam 1. SKYLD I. knytter an til noget jeg gør/ikke gør II. er konkret og relaterer til vore handlinger III. forudsætter ansvar, som forudsætter magt IV. skylden skal betales eller tilgives Protestantiske kirker er selv skyld i tilbagegang KD 11. november 2015
14 Forskel på skyld og skam 1. SKYLD I. knytter an til noget jeg gør/ikke gør II. er konkret og relaterer til vore handlinger III. forudsætter ansvar, som forudsætter magt IV. skylden skal betales eller tilgives 2. SKAM I. knytter an til den jeg er II. er diffus og relaterer til vores væren og eksistens III. forudsætter at den integreres som et menneskeligt vilkår, og er en relationel betinget følelse, der lærer os hvor de gode grænser går mellem os og andre IV. skammen skal elskes væk
15 Forskel på skyld og skam Skam er at opleve at alles øjne ser fordømmende I. knytter påan dig, til noget nådesløse, jeg gør/ikke hånligt gør grinende II. er konkret og relaterer til vore handlinger De vil nedgøre dig og støde dig ud i III. forudsætter ansvar, som forudsætter magt mørket - som et uværdigt menneske. Det IV. er skylden lige skal som betales at få eller et tilgives akut anfald af paranoia, rent vanvid. psykoweb.dk 1. SKYLD 2. SKAM I. knytter an til den jeg er II. er diffus og relaterer til vores væren og eksistens III. forudsætter at den integreres som et menneskeligt vilkår, og er en relationel betinget følelse, der lærer os hvor de gode grænser går mellem os og andre IV. skammen skal elskes væk
16 Forskel på skyld og skam «Vi 1. SKYLD kan karakterisere innholdet i skyld og I. knytter an til noget jeg gør/ikke gør skam ved å legge vekt på ulike ord i II. konkret og relaterer til vore handlinger samme formulering af :«Jeg har handlet galt». III. forudsætter ansvar, som forudsætter magt IV. skylden skal betales eller tilgives Skyldens udtrykk er: Jeg har handlet galt. Det er noe galt i hva jeg har gjort. 2. SKAM Skammens I. knytter uttrykk an til den er: jeg Jeghar er handlet galt. Fokus er flyttet fra selve handlingen II. er diffus og relaterer til vores væren og til personen eksistens som handler. Skammen uttrykker at det må være noe galt med den som oppfører seg slik.» III. forudsætter at den integreres som et menne Leder for afd. for diakoni ved Høyskolen Diakonova i Oslo Tormod Kleiven, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 2008 / 03 / 35. årgang
17 SJÆLESORG To typer skam Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
18 To typer skam I. Naturlig skam I. Skammen er en af de store drivkræfter til almen socialisering, som virker beskyttende i relationer mellem mennesker II. En integreret skamfølelse er et tegn på modenhed og selvindsigt; Løgstrup taler om begrebet urørlighedszone.
19 To typer skam I. Naturlig skam I. Skammen er en af de store drivkræfter til almen socialisering, som virker beskyttende i relationer mellem mennesker II. En integreret skamfølelse er et tegn på modenhed og selvindsigt II. Påført skam I. Perfektionistisk baseret skam, hvor vi forlanger af os selv, at vi skal være mere og bedre, end vi er II. Skam baseret på tilhørsforhold til en minoritetsgruppe; anderledes og ensom III. Giftige skam er en kronisk form for skam, der udspringer af en opvækst, hvor man ikke har fået tilstrækkelig kærlig opmærksomhed IV. Skamløsheden, som paradoksalt nok ikke er et fravær af skam, men skam, der kommer til udtryk ved at gøre oprør mod skamfølelsen. Man lægger et slør over ens egen skamfølelse ved gennem skamløs adfærd at foregive, at der ikke er nogen skam.
20 Refleksion ift dit daglige arbejde Skam kan ikke altid forståes og kontrolleres, fordi den er diffus ofte også for den, der er skamfuld. Finn Juliussen: Når fagprofessionelle oplever en borger uforståelig, så har de en oplevelse af kontroltab og har en tendens til at reagere mere restriktiv i et forsøg på at opnå kontrol med situationen.* Hvad betyder dette for dit møde med et meget skamfyldt menneske? Hvor stor indflydelse har dit behov for kontrol på den måde du indgår i mødet på? *Høgsbro m.fl. (2012) Når grænserne udfordres. Aalborg Universitet.
21 Skammens kompas Personlig tilbagetrækning og isolation Aggression mod sig selv Passiv strategi SKAM Aggressiv strategi Aggression mod andre Undgåelse af skamfyldte situationer Professor, dr.psyk. Donald L. Nathanson Shame and Pride, Affect, Sex, and Birth of the Self (1992)
22 Skammens kompas Aggression mod sig selv Passiv strategi SKAM Personlig tilbagetrækning og isolation Aggressiv strategi Undgåelse af skamfyldte situationer Aggression mod andre
23 SJÆLESORG Den skampåførende proces Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
24 Den skam påførende proces En relation opstår, når en person aktivt rækker ud efter en anden og etablerer følelsesmæssige bånd den interpersonelle bro
25 Den skam påførende proces Den interpersonelle bro: Muliggør tillid, sårbarhed og åbenhed mellem mennesker
26 Den skam påførende proces Den interpersonelle bro: Er et middel til let gensidig forståelse, vækst og forandring
27 Den skam påførende proces Den skampåførende proces: En betydningsfuld person bryder den interpersonelle bro til en anden.
28 SJÆLESORG At genopbygge Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
29 At genopbygge 1. Skam skal mødes ikke undgås, fornægtes eller bekæmpes. (nærvær, at blive holdt af, ses på med blide øjne).
30 At genopbygge 1. Skam skal mødes ikke undgås, fornægtes eller bekæmpes. (nærvær, at blive holdt af, ses på med blide øjne). 2. Skam genereres af visuelle oplevelser. Når en person pludselig bliver infiltreret i skam vendes blikket indad og oplevelsen bliver intern. Ofte ser man hændelsen for sig igen og igen og skammen bliver dybere og dybere. Skammen paralyserer sådan at man ikke kan kommunikere den. En løsning er med vilje at rette opmærksomheden (blikket) andre steder hen (udad, på en anden hændelse..)
31 At genopbygge 3. Den betydningsfulde anden, som var involveret i den oprindelige skampåførende proces, behøver ikke være den, der restaurerer broen. Vi bærer altid den dybe indflydelse af skam med os; men når nogen vi værdsætter højt tør risikere sin egen selvafsløring for at blive sårbar, rækker ud og åbent anerkender sin uperfekte menneskelighed, - sin del i at få os til at føle skam, bliver vi båret væk fra skammen 4. I sjælesorgen rækkes hånden til den skamfyldte for at genoprette den brudte interpersonelle bro. Og derved støttes menneskets selvbekræftende evne. Vi har et bekræftende selv, som gør at vi kan hjælpe os selv med at blive hel igen. At kunne bekræfte sig selv, særligt i et øjeblik at betydningsfuldt nederlag, fiasko eller afvisning, gør det muligt for én at blive ved med at føle sig hel
32 At genopbygge 3. Den betydningsfulde anden, som var involveret i den oprindelige skampåførende proces, behøver ikke være den, der restaurerer broen. Vi bærer altid den dybe indflydelse af skam med os; men når nogen vi værdsætter højt tør risikere sin egen selvafsløring for at blive sårbar, rækker ud og åbent anerkender sin uperfekte menneskelighed, - sin del i at få os til at føle skam, bliver vi båret væk fra skammen 4. I sjælesorgen rækkes hånden til den skamfyldte for at genoprette den brudte interpersonelle bro. Og derved støttes menneskets selvbekræftende evne. Vi har et bekræftende selv, som gør at vi kan hjælpe os selv med at blive hel igen. At kunne bekræfte sig selv, særligt i et øjeblik at betydningsfuldt nederlag, fiasko eller afvisning, gør det muligt for én at blive ved med at føle sig hel
33 Sjælesorgens ressourcer NÅDE SYND EVANGELIUM LOV
34 Sjælesorgens ressourcer NÅDE SYND EVANGELIUM LOV
35 Refleksion ift dit daglige arbejde 1. Hvordan møder du eller påvirkes du af skam? 2. Recovery arbejder ikke bare med den enkelte, men også med at rammerne rundt om borgeren skal integreres. Er der noget i jeres rammer der kan virke skyld- og skamopløsende? 3. Er det muligt at etablere en fælles metode, der tilgodeser skyld- og skamproblematikker? 4. Ifølge Finn Juliussen er HÅB centralt i recovery. Hvor er der plads til at arbejde med håb i dit daglige arbejde? 3 former for håb* i. Konkret fremadrettet håb ii. Et værens-håb iii. Et troens håb *Vibeke Poulsen Graven, cand. mag. I samfundsfag og filosofi. Siden 2011 ph.d.-stipendiat i humanistisk palliationved institut for sociologi og socialt arbejde. Vibekes Ph.d.-projekt er en undersøgelse af eksistentiel og åndelig omsorg på hospice. Af særlig interesse er livsfænomener som fx angst, håb og omsorg belyst i spændingsfeltet mellem det enkelte menneskes eksistens og den sociale verden, det er en del af.
36
37
SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet
Læs mereStrategisk udvikling af socialpsykiatrien
Oktober 2019. Virksomme indsatser på socialområdet Strategisk udvikling af socialpsykiatrien Omlægning til recovery-orienteret rehabilitering via implementering af metoder. Specialkonsulent Finn Blickfeldt
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereKolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.
29.9.2016 Kolding Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen. Professor Merete Nordentoft. Det gør en forskel. Om livstilsændringer i socialpsykiatrien.
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereMøder med pårørende i SORG
Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereWorkshop om Recovery Øvelsesvejledning
Psykiatrisk Center Ballerup Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Maglevænget 2 2750 Ballerup Dato: 26.11.2013 Workshop om Recovery Øvelsesvejledning Øvelsesvejledning november 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED
FRIVILLIGT ARBEJDE OG MENTAL SUNDHED Lars Holmboe Selvstændig forsker, Ph.d.. Den fulde rapport kan hentes her Baggrunden SIND ønskede at få undersøgt sammenhængen mellem frivilligt arbejde og mental sundhed.
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereLUA når alkoholopvækst bliver en styrke
LUA når alkoholopvækst bliver en styrke Vinkler fra forskning, psykologisk teori og klinisk praksis v. Helle Lindgaard LUA Lænkens unge Ambassadører Et ganske særligt tilbud Ikke terapi Frivillighed &
Læs merePSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON
PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereHvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv
Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereRehabilitering 2.0 recovery-orienteret kvalificering
Rehabilitering 2.0 recovery-orienteret kvalificering Specialkonsulent. Projektleder Finn Blickfeldt Juliussen. Ergoterapeut. Psykoterapeut. Rend mig i recovery som ikke implementeres Vi vil ikke ha det
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereMand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd
Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner
Læs mereGal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse
Gal og Normal Psykisk sårbar - men et helt menneske HR-psykolog Frederick Juliussen Gal?? Normale?? Normal Gal + Hvad skal der til for, at vi opfatter folk som psykisk syge? Stress, Fobier, Tvangsprægede
Læs mereDer er mange bud på, hvad skam er. Mange har slet ikke øje for den, fordi den ofte er skjult for både den skamramte og omgivelserne.
Steen Bonde: Skam Vores identitet er hovedsageligt forankret i det, vi har gjort og gør, og i det, vi har været og er. De eksistentielle og teologiske begreber skyld og skam handler netop om henholdsvis
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereRECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED
RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED PEERFAGLIGHED EN BEVÆGELSE I RETNING AF MERE LIGESTILLETHED? Der er i disse år et voksende fokus på, og interesse for, de ressourcer der potentielt ligger
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereLokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?
Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereOplæg på konferencen: Det socialpædagogiske relationsarbejde, den 6. juni 2018 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:
Oplæg på konferencen: Det socialpædagogiske relationsarbejde, den 6. juni 2018 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Relationsarbejde hvad er det? To overordnede betydninger:
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereOrientering om. Pige. Grupper. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om Pige Grupper Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Kære ung Denne lille folder handler om Pige grupper, som er et tilbud i Middelfart Ungdomsskole. Fra 5. klasse til 18 år.
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereHvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?
Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer
Læs mereforebyggelse af vold og magtanvendelse
Go Home Message Inddragelse, mestring og øget trivsel = forebyggelse af vold og magtanvendelse Forskning viser, at øget inddragelse giver øget egenkontrol og samtidig giver det både borgere og fagprofessionelle
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs mereSelvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet
Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet v/ Psykolog Ole Rabjerg Aleneforældreweekend Grejsdalens Efterskole 14. jan. 2012 Intet menneske er født
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs mereHolbæk Private Realskole
Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE
Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereOnsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!
Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereEnsomhed, der dræber
Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte
Læs mereEt liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse
Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereCitater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30
1 Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30 1. Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke "vanskeligere" eller "større" end det andet. De er alle ens. (T-1.I.1-3)
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mere2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.
2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,
Læs mereVELKOMMEN. Peer-to-peer Introdage for mentorer
VELKOMMEN Peer-to-peer Introdage for mentorer Program for dag 1 Præsentationsrunde Undervisnings- og supervisionsdatoer Gruppearbejde: Hvad giver energi og gør mig glad? Pause Gruppearbejde: Spilleregler
Læs mereReaktioner fra omgivelserne
Stammeworkshop, Vingsted september 2015 Hvem er jeg? Videoklip Stammen og skolebørn Nyt fra Nordisk stammekonference, Uppsala maj 14 Løsningsfokuseret systematisk samtale (- terapi) Stammen og sårbarhed
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereDirektørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende?
Direktørmødet: Hvordan kommer man fra ord til handling ift. recovery? Hvordan samarbejder vi med brugere og pårørende? Bud på svar ved: Specialkonsulent Finn Blickfeldt Juliussen Center for Handicap og
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereVÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER
BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING
22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,
Læs mereSpor for mental sundhed og livsmestring
Beskrivelse af forløb på Rehabiliterings College Aalborg Spor for mental sundhed og livsmestring Formålet er at de studerende bliver i stand til at lægge planer for deres eget liv. Det er vigtigt at udvikle
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereHER & NU DET VIGTIGSTE
Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række
Læs mereNår undervisning bliver behandling
Når undervisning bliver behandling Oplæg 22. maj 2018 Recoveryskolen Aarhus Anne Thøgersen Faglig koordinator Hvad er Recoveryskolen? En skole og et undervisningstilbud ikke et dagtilbud eller en del af
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereInklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereStigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter
Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereSidste søndag i kirkeåret
Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereVi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.
1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke
Læs mereGRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING
GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING 2 PROGRAM Baggrund og målgrupper Erfarings- og videngrundlag Begreber og retlige såvel som konventionsmæssige forpligtelser Ungdom generelt Ungdom i lokalområdet specifikt
Læs mereGensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan
Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler
Læs merekriseteori stadieteori
Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er
Læs mere