en ny type bankrøver It-kriminelle fra især Østeuropa har stjålet over 18 millioner kroner fra danske netbanker siden 2006.

Transkript

1 en ny type bankrøver It-kriminelle fra især Østeuropa har stjålet over 18 millioner kroner fra danske netbanker siden Læs side 14 Finansforbundets magasin nr. 6, 2010

2 Du behøver ikke være bankansat for at få klar besked om pension Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du er revisor, forsikringsmægler eller på anden måde tilknyttet finanssektoren. Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på , og få svaret. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du hos os får den samme pensionsrådgivning som din bankrådgiver, du slipper for at betale gebyrer, og du får del i vores overskud. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

3 indhold 12 Kampen mod de nye bankrøvere IT-kriminelle har stjålet over 18 millioner kroner fra danske netbanker de seneste fire år, men indførelsen af NemID gør nu netbankerne endnu sikrere 28 Bankgiganter på skrump 20 En god chef bryder reglerne Hvis man er en rigtig dygtig chef ved man ifølge den svenske ledelsesforsker Lotte Snickare hvornår, man ikke skal følge reglerne 22 med livet som indsats Dorte Holm er ramt af posttraumatisk stressbelastning efter, at hun ikke færre end syv gange har stået over for en bankrøver 28 Bankgiganter på skrump Bankverdenens struktur trænger ifølge Bank of Englands næstkommanderende til en rodbehandling 34 TEMA: Det grænseløse arbejde Mobile bredbånd giver medarbejdere mulighed for at arbejde når som helst og hvor som helst. Den fleksibilitet kan både være dejlig og fru-strerende, for hvor går grænsen mellem privatliv og arbejdsliv? 46 forbundet hjælper roskilde bank Finansforbundet skal yde kompetenceafklaring og rådgivning om uddannelse til Roskilde Banks medarbejdere Tema: det grænseløse arbejde Dyrk dine kolleger Sociale arrangementer er med til at fastholde medarbejdere på arbejdspladsen. Læs hvordan kollegerne dyrker hinanden i fire forskellige virksomheder 54 Ingen køber hele fisk 100 akademikere i den finansielle sektor deltog i Finansforbundets gå hjem-møde om finanskrisen dyrk dine kolleger Nyheder 7 leder globalt 53 finanskronit 56 spørgehjørnet 58 bankhistorie 60 Ajour meddelelser og medlemstilbud 61 arrangementer for ledige og seniorer Finansjob nyt om job og karriere det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 6, maj Næste nummer fredag fredag 6. august2010 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest fredag 25. Juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium Finans juni

4 Nyheder vi er ikke i færd med at skrive nekrolog over denne krise. Det, synes vi, er noget tidligt. Og vores opfattelser er, at vi i en længere periode vil se relativt tamme økonomiske væksttal, og det har en indflydelse på behovet for afskrivninger. Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank til RB-Børsen Nykredit slæbes i Arbejdsretten Nykredits beslutning om at sætte over 100 medarbejdere i det tidligere Forstædernes Bank ned i løn er et ulovligt kollektivt kampskridt, vurderer Finansforbundet, som nu vil have sagen prøvet ved Arbejdsretten. Vi har gentagne gange prøvet at få en løsning i stand med Nykredit, som dog ikke har villet samarbejde. Det er en principiel sag, og derfor har vi ingen anden mulighed end at få sagen prøvet i Arbejdsretten, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Nogle lønnedsættelser er allerede blevet iværksat af Nykredit, mens andre forventes at blive varslet inden for den nærmeste fremtid. Finansforbundet kender ikke til lignende lønnedsættelser tidligere i finanssektoren og finder Nykredits adfærd helt uacceptabel. Sagen har sit udspring i nogle opkøbsbeslutninger, som har vist sig mere omkostningstunge end forventet for Nykredit. Det er beslutninger, der er taget på direktionsgangen, og vi kan ikke acceptere, at ledelsen nu vil kompensere ved at køre med grønthøsteren i lønningsposerne hos mere end 100 medarbejdere. Det hænger simpelthen ikke sammen, siger Kent Petersen. /CJO En helt ekstraordinær situation Finansforbundets formand Kent Petersen forklarer den nye overenskomst Hvad kommer en forlængelse af overenskomsterne til at betyde for mig? Standard- og virksomhedsoverenskomsternes regler bliver uforandrede endnu et år, og du får en generel lønstigning pr. 1. april 2011 på 1,07 procent. Lønstigningen pr. 1. juli 2010, som blev aftalt ved OK2008, ændres ikke. Assurandørers lokale lønaftaler berøres ikke direkte af forlængelsen. Den centrale rammeoverenskomst forlænges et år, med en forhøjelse af rammeoverenskomstens minimumslønninger 1. april 2011 til henholdsvis og kroner. Vil Finansforbundet satse på etårige aftaler fremover? Nej, det vil vi ikke. Der er tale om en helt ekstraordinær situation. Og der er grænser for, hvor længe vi kan undlade at tilpasse overenskomsterne til udviklingen. Hvad er fordelene ved en forlængelse af overenskomsterne pt.? Med finanskrise, bankpakker og lovgivningspres er sektoren, og dermed medlemmerne, i en udsat situation. Ved at forlænge overenskomsterne, giver vi både virksomheder og medlemmer ro i yderligere et år i forhold til dette. Hvilken betydning får forlængelsen af overenskomsterne for næste overenskomst? Med forlængelsen bliver overenskomsterne fra 2008 reelt til 4-årige overenskomster. Det vil givetvis forøge behovet for ændringer i både standard- og virksomhedsoverenskomster. For det er jo vigtigt, at overenskomsterne afspejler virkeligheden som hele tiden er under udvikling. Hvorfor har medlemmerne ikke fået mere information på forhånd? Denne forhandling er kommet i stand i løbet af meget kort tid. Og det har indtil det sidste været uvist, først om forhandlingen blev til noget, og dernæst om det ville være muligt at blive enige om en forlængelse. Vi har ikke ønsket, at denne usikkerhed blev et diskussionsemne blandt medlemmerne og andre. Et af for målene med denne forhandling var netop, at skabe ro i og om sektoren. 4 Finans juni 2010

5 nyheder ny overenskomst for et år Den nye overenskomst, der træder i kraft allerede fra 1. april 2011, giver en generel lønstigning på 1,07 procent Natten til fredag den 28. maj blev der indgået et historisk forlig mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet om en ny overenskomst. Aldrig før er en overenskomst forhandlet så hurtigt på plads, og det er da også kun lønrammen og kommissorier for to udvalg, der skal arbejde med arbejdstid og kompetence, der har været på forhandlingsbordet. Forliget betyder, at der gives en generel lønstigning på 1,07 procent fra 1. april De usikre vilkår for landets og sektorens økonomi motiverede både arbejdsgivere og Finansforbundet til at sikre ro og forudsigelighed på lønsiden i det kommende år, hvor der kan dukke rigeligt med overraskelser op i form af nationale og internationale reguleringer og afgifter. Også virksomhedsoverenskomsterne forlænges et år. Vi håber, vi på den måde kan være med til at sikre fornuftige og stabile arbejdsvilkår, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Op til de næste overenskomstforhandlinger, der altså starter allerede om et år, skal arbejdstidsbestemmelserne have et grundigt gennemsyn. De er blevet uoverskuelige, komplicerede og passer ikke i alle tilfælde med virkeligheden og den forventede fremtid. Også kompetenceudviklingen i sektoren skal undersøges. Vi har nogle glimrende overenskomstbestemmelser om ret til uddannelse. Men der er tilsyneladende store grupper af medarbejdere, der kun får/tager ganske lidt uddannelse. Der er behov for, at vi analyserer behovet for og brugen af efter- og videre - uddannelse i sektoren og vurderer, om over - enskomsterne skal ændres for at blive endnu mere motiverende for at øge kompetencerne, siger Kent Petersen. Medlemmerne, der har svaret på medlemsundersøgelse OK 2010, har ikke gjort det forgæves. Svarene vil blive brugt ved de ovenstående udvalgsarbejder og til forhandlingen i Finansforbundets repræsentantskab mødes mandag 7. juni for at drøfte det indgåede overenskomstforlig. Tirsdag 8. og onsdag 9. juni er der arrangeret tillidsmandsmøder over hele landet, og medlemmer vil fra torsdag den 10. juni og nogle få dage frem modtage materiale fra deres tillidsmand eller et brev fra Finansforbundet med oplysninger om overenskomstforliget og en stemmeseddel til brug ved urafstemningen. Stemmesedlen skal senest udfyldes og sendes til Finansforbundet fredag 25. juni. /ET Kent Petersen Foto: Jasper Carlberg Finans april juni

6 nyheder Bekymrende højt antal bankrøverier eu-støtte til københavnsk finanscentrum CFIR Copenhagen Finance IT Region har efter indstilling fra Vækstforum Hovedstaden fået 18,7 millioner kroner fra EU s regionalfond til at udvikle Danmarks styrkepositioner inden for blandt andet it-sikkerhed, brugervenlighed og mobile banking. CFIR, der har 14 uddannelsessteder, brancheorganisationer og fagforbund heriblandt Finansforbundet i ryggen, arbejder på at gøre Region Hovedstaden til Nordeuropas førende finansmetropol. I årets første kvartal blev der begået 51 røverier mod de danske pengeinstitutter, hvilket er mere end en fordobling i forhold til sidste år og det højeste antal i syv år. Det høje antal bankrøverier bekymrer Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby. Det er frygteligt som bankansat at være udsat for røveri. Mange er alvorligt mærket af det i lang tid efter, og nogle bliver psykisk invalideret for resten af livet. Men det er også bekymrende for sektoren, at antallet af bankrøverier stiger så voldsomt på trods af, at man har indført mange kassefrie filialer de senere år, har indført tv-overvågning ved facader og indgangspartier og etableret forskellig tidslåse, som forsinker udbetaling af større beløb fra kassen, siger Solveig Ørteby. Finansrådet, som registrerer antallet af bankrøverier i tæt samarbejde med politiet, kan ikke umiddelbart forklare det øgede antal røverier i Solveig Ørteby, som repræsenterer Finansforbundet i det sikringsudvalg under Finansrådet, som beskæftiger sig med forebyggelse af røverier, siger, at emnet bliver sat højest på dagsordenen på næste møde i udvalget. /CJO Læs også side når nogen planlægger at anlægge en retssag mod os, så procederer vi ikke sagen i pressen. Det gør vi over for domstolene. Den tavshed giver selvfølgelig råderum for partsindlæg, som forstærker det imagemæssige billede af banken i negativ retning. Ander Dam, direktør i Jyske Bank, til Politiken Arbejderbank er populær Ifølge en ny undersøgelse af kundetilfredshed blandt ni større banker fra Analyseinstituttet Catinét får Arbejdernes Landsbank det bedste skudsmål. Andenpladsen indtages af Sydbank, og derefter kommer Spar Nord Bank, Jyske Bank og Lån & Spar Bank, skriver Ritzaus Bureau. Catinét har spurgt kunder. De har blandt andet svaret på, om de vil anbefale en bank til venner og bekendte, om bankens evne til at skabe værdi for kunderne, om man er tryg ved banken, og om man overvejer at skifte bank. 6 Finans juni 2010

7 leder vi har skabt ro omkring sektoren og rum for en solid og længerevarende aftale i 2012 en ansvarlig aftale Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Det er til gavn for alle, at vi torsdag den 27. og fredag den 28. maj forhandlede en ansvarlig forlængelse af overenskomsten hjem for finanssektoren. Det giver både medarbejdere og virksomheder arbejdsro på kort sigt og mulighed for at forhandle en fornuftig og længerevarende overenskomst under mere normale forhold i At den finansielle sektor over en bred kam er præget af uro, er næppe nogen nyhed. Selvom meget peger på, at den værste krise er ved at løje af, findes der en lang række ubekendte i og omkring vores sektor. Udløb af bankpakke 1, mulig EU-lovgivning, et valg er måske på trapperne, og eventuelle nationale reguleringstiltag er blot nogle af de faktorer, der på nuværende tidspunkt skaber usikre rammer om vores arbejdspladser, løn- og ansættelsesvilkår. Det er en situation, der gør det meget vanskeligt at forhandle overenskomst for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Vi har derfor også hurtigt kunnet blive enige med FA om, at et langtrukkent OK-forløb ikke er det, hverken vi som medarbejdere eller vores virksomheder i sektoren har brug for nu. Tværtimod har vi behov for at skabe ro om vores arbejdspladser og alle tage et medansvar for at få sektoren på sikker kurs igen. Derfor har det været vigtigt for os at vise ansvarlighed. Både over for sektoren samlet set, men så sandelig først og fremmest over for medarbejderne, der jo ofte er de første til at mærke konsekvenserne af rystelser i sektoren. Derfor har vi i disse dage forhandlet en aftale i hus med FA, der forlænger vores nuværende overenskomst med et år, så den nu løber frem til marts Det er sket med en ansvarlig aftale fra begge parters side, hvor vi også hver især tager vores medansvar for sektoren og dens arbejdspladser. Vi kunne tidligere på året i overenskomstmedlemsundersøgelsen se, at I som medarbejdere i sektoren udtrykte behov for ro, muligheden for flere hænder, og at vi viser hensyn over for jeres virksomheder. Det er et signal, som vi har kunnet efterkomme bedst muligt med den aftale, der er kommet i stand. Og jeres andre ønsker har vi nu tid til at arbejde seriøst med. Vi har opnået en generel lønstigning, der sammen med de tre foregående år vedligeholder reallønnen tilfredsstillende. Og vi har skabt ro omkring sektoren og rum for en solid og længerevarende aftale i n Finans juni

8 nyheder netbankindbrud i Danmark Siden efteråret 2006, hvor det første netbankindbrud fandt sted, er det lykkedes it-kriminelle at stjæle sammenlagt 18,3 millioner kroner I efteråret 2006 så en ny type indbrud dagens lys. Her blev det første netbankindbrud begået i Danmark. Siden 2006 har angrebene udviklet sig og er i dag meget avancerede. I 2009 slap it-kriminelle af sted med 6,8 millioner kroner som følge af netbankindbrud i Danmark det højeste beløb for et år. Beløbet dækker over 111 indbrud, hvoraf de 63 lykkedes. I de 48 tilfælde lykkedes det at stoppe pengeoverførslerne fordi enten bankkunden eller banken opdagede de it-kriminelles forsøg i tide, så overførslerne kunne stoppes, inden de var gennemført. Siden det første netbankindbrud i efteråret 2006 har Finansrådet registreret 633 indbrud indtil udgangen af I kun lidt under halvdelen 303 tilfælde lykkedes det for de it-kriminelle at stjæle sammenlagt 18,3 millioner kroner. Det er bankerne, der dækker privatkundernes tab. Et element i et netbankindbrud er, at de kriminelle lokker danskere til at agere muldyr for at få pengene ud af Danmark. Det foregår på den måde, at en dansk bankkunde får overført et beløb til sin konto, som vedkommende så hæver i kontanter og overfører gennem for eksempel Western Union eller Money Gram til et andet sted i verden, forklarer Birgitte Mikkelsen, der er kontorchef i Finansrådet. Muldyret beholder en lille procentdel af beløbet selv. Vi har flere eksempler på, at vågne bankmedarbejdere har forhindret et netbankindbrud i at blive gennemført. De kan se, at der for eksempel er blevet overført kroner til kundens konto dagen forinden, og nu vil kunden hæve de i kontanter, siger Birgitte Mikkelsen og fortsætter: Så gælder det om at trække vedkommende til side og forklare ham eller hende, at det er en kriminel handling, og at de kriminelle i den anden ende efter al sandsynlighed slipper, fordi det er umuligt at spore dem. Mul dyret kan man altid finde frem til via de elektroniske spor fra netbankoverførslen, og muldyret vil komme til at stå til regnskab for den kriminelle handling, forklarer Birgitte Mikkelsen. De oplysninger får som regel muldyret til at stoppe sin handling./mh Læs også side Bankdirektører risikerer fængsel Hvis de 16 sigtede i den omfattende sag om kursmanipulering med aktier fra Vestjysk Bank og obligationer fra det krakkede ejendomsselskab Keops kendes skyldige, risikerer de ifølge professor i strafferet ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted ubetingede fængselsstraffe. Strafferammen for kursmanipulation er i sin almindelige form op til halvandet års fængsel, og så er der en grov ramme, der går op til fire års fængsel, hvis det er begået forsætligt. Mandatsvig har en strafferamme på op til otte års fængsel, Højesteret har sagt, at kursmanipulation er noget, der skal straffes med ubetinget fængsel, siger Lars Bo Langsted til Dagbladet Børsen. Blandt de sigtede er fire tidligere jyske bankdirektører: Jørn Balch Christensen fra Morsø Sparekasse, Ove F.H. Knudsen og Jacob Leth fra Sparekassen Kronjylland og Finn Strier Poulsen fra den krakkede EBH Bank. Desuden er den tidligere bestyrelsesformand for EBH Bank og EBH Fonden, Egon Korsbæk, også sigtet i sagen. Lokalbanker går sammen Bestyrelserne i Max Bank og Skælskør Bank har besluttet at stile efter en fusion, så de to sydsjællandske banker bliver til en samlet bank under navnet Max Bank. Staten, der ejer over halvdelen af Skælskør Bank, har tilkendegivet sin støtte til fusionen og vil få reduceret sin ejerandel i den nye fusionerede bank til 23 procent. Max Bank har som udgangspunkt dobbelt størrelse af Skælskør Bank, og samlet beskæftiger de to banker i dag cirka 280 medarbejdere, mens summen af udlån, indlån og garantier udgør cirka 14,5 milliarder kroner. 8 Finans juni 2010

9

10 nyheder 58 procent arbejder over Arbejdstiden breder sig ind i fritiden, og medarbejderne identificerer sig stærkt med virksomhederne, viser rundspørge til 830 medlemmer af Finansforbundet Overarbejde er et udbredt fænomen i finanssektoren. 58 procent arbejder mere end 37 timer om ugen, viser en trivselsrundspørge, som Finansforbundet har gennemført blandt 830 medlemmer i marts Og ikke nok med, at finansansatte arbejder meget over, de tænker også i uhyggelig grad på deres arbejde, når de har fri. 64 procent kan ikke lægge arbejdet fra sig, når de er hjemme, og det tager energi fra det øvrige liv. 15 procent siger, at arbejdet fylder så meget af tid og tanker, at det er et problem for den enkelte eller familien. Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, er bekymret over tendensen. For et par år siden spåede fremtidsforskere, at vi var på vej ind i fritidssamfundet, hvor arbejdet kunne klares på tre-fire timer, og vi kunne bruge resten af tiden på at løbe på rulleskøjter og sidde på café. Ha! Aldrig har vi arbejdet så meget, og aldrig har arbejdet i den grad været omdrejningspunkt i vore liv, siger Solveig Ørteby og fortsætter: Vi skal til at passe på. Vi er på vej ind i fagre nye verden, hvor vi har svært ved at vurdere de langsigtede konsekvenser. Forandringerne sker i en takt, som vi har svært ved at følge med i, og grænseløsheden har det med at tage mere, end den giver. Solveig Ørteby opfordrer til, at det grænseløse arbejde bliver sat på dagsordenen. Vi skal have en debat om, hvad der er i orden, og vi skal også have modet til at række hånden op og sige stop, siger Finansforbundets næstformand. Ifølge undersøgelsen identificerer de finansansatte sig i meget høj grad med arbejdspladsen. 41 procent tager i meget høj grad eller i høj grad arbejdspladsens problemer på sig som deres egne, og hele 77 procent angiver, at de har fælles interesser med arbejdspladsen. I vores sektor er medarbejderne utroligt loyale, og identitetsfølelsen med virksomheden er kolossal. Arbejdsgiverne har haft vældig succes med at skabe en vi-følelse. Medarbejderne fungerer i virkeligheden som levende reklamesøjler. Selv i virksomheder på vej ned står medarbejderne trofaste på skuden og forsøger at holde den flydende. Denne grænseløse loyalitet er et problem i dagligdagen, fordi den giver et dårligt fundament for at sige stop og melde fra. Men den er sandelig også et problem for dem, der bliver fyret. Det er jo ikke bare deres arbejde, de mister, det er deres familie og deres identitet. Så af mange grunde vil det være klogt at sætte nogle grænser, mener Solveig Ørteby./ET Læs tema side Foto: Jasper Carlberg 10 Finans juni 2010

11 Grønt lys til det nordiske marked Det kræver sit at betale eller tage sig betalt i den nordiske region! Som leverandør af betalingsløsninger siden 1972 har vi udviklet en unik ekspertise på dette område og kan levere løsninger til alle brancher. Internetbetaling Callcenterbetaling Mobilbetaling Betalingsterminaler Fakturaservice Finansiering Inkasso Billing / rating Besøg os på for mere information. Du kan også ringe på telefon eller sende en mail til sales@payex.dk VI ER EKSPERTER I BETALINGER. Mellem virksomheder. Mellem mennesker. Mellem mennesker og virksomheder KØBENHAVN, GÖTEBORG, STOCKHOLM, VISBY, OSLO, HELSINKI

12 nyheder reformer frem for studehandler Finansforbundets formand Kent Petersen ærgrer sig over den manglende politiske vilje til at diskutere holdbare reformer på arbejdsmarkedet Danmark trænger i høj grad til, at de folkevalgte på Christiansborg tør diskutere ubehagelige emner og større holdbarhedsreformer uden at skele til meningsmålinger og egen taburet. Det er for længst gjort nødvendigt af både den økonomiske og demografiske udvikling, mener Finansforbundets formand Kent Petersen. Han er langt fra imponeret af regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan, der blandt andet halverer dagpengeperioden fra fire til to år helt uden forudgående dialog med arbejdsmarkedets parter. Der er ikke noget i vejen med at diskutere reformer heller ikke af dagpengesystemet. Det vil vi faktisk gerne være med til. Men en halvering af dagpengeperioden uden at kompensere satserne eller opruste indsatsen for at få dagpengemodtagerne i arbejde er jo bare en politisk studehandel, der ikke skaffer nye job og ikke gavner beskæftigelsen. I stedet er det dem, der i forvejen står på kanten af arbejdsmarkedet, der rammes ekstra hårdt. Det er meget langt fra den sunde reformdiskussion af vores arbejdsmarked og vores velfærd, som der er brug for, siger Kent Petersen. Han peger på, at den såkaldte genopretningsplan slår dybe skår i det principielle sikkerhedselement i flexicurity. Virksomhederne har i Danmark relativt nemt ved at afskedige, mens medarbejderne kan forsikre sig mod arbejdsløshed i perioder. Når man fra politisk hold på den måde svækker sikkerhedselementet, flyttes ansvaret over på virksomhederne, som nu kan vente øget pres for godtgørelse ved fratrædelse præcis det modsatte af kernen i den danske model og dermed på sigt også et slag mod fleksibiliteten. Oppositionens fælles økonomiske udspil En fair løsning var også fattigt på reformidéer, men her var det trods alt positivt at notere sig, at forslaget om længere arbejdstid skulle placeres, hvor det hører hjemme; nemlig i trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Vi tager gerne diskussionen om en mere fleksibel arbejdstid efter fornuftige modeller til gavn for både medarbejder og virksomhed som eksempelvis timebank eller livsfasetænkningen, hvor arbejdstiden kan varieres efter behov på bestemte tidspunkter i livet med respekt for den enkeltes livssituation, siger Kent Petersen og tilføjer:. Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at tænke i nye baner, når det gælder den finansielle holdbarhed. Nyt charter om ansvarlighed De europæiske finansansatte organiseret i UNI Europe Finance er blevet enige om et charter for ansvarligt salg af finansielle produkter. Charteret offentliggøres på en international konference i København den 10. juni, UNI Finance Forum on Sales & Advice, hvor Finansforbundet er vært. Med det nye charter Charter on responsible sales of financial products tager de finansansatte ansvar for dilemmaet omkring salg og rådgivning og siger fra over for virksomhedernes stigende salgspres. Nu er det op til virksomhederne at gå i dialog med de ansatte, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Formålet med charteret er at sikre en virksomhedskultur, der fremskynder ansvarligt salg, sikre et højt niveau af faglig kompetence og et godt arbejdsklima. Samtidig skal forbrugerne sikres finansielle produkter af høj kvalitet og gennemsigtighed ved en løbende dialog omkring salg og rådgivning mellem virksomhederne, de ansatte og deres fagforeninger og evt. andre interessenter. Det er på tide, at den finansielle sektor tager ansvar og går i dialog for at sikre god rådgivning og gode produkter. Sektoren spiller en central rolle i økonomien, og det handler ikke bare om de finansielle institutioner selv. Sektoren har et ansvar for at sikre stabile markeder og for at understøtte den reelle økonomi til gavn for alle. En forudsætning for at leve op til det ansvar er god kunderådgivning og over en bred kam den bedste servicering af kunderne, siger Michael Budolfsen. /ET 12 Finans juni 2010

13 TAG KONTROL OVER DIN HVERDAG - og få tid til det, der betyder noget... Kravene i dagligdagen strammes, og det bliver sværere at nå det hele. Lederen har også travlt, og du må til en vis grad lede dig selv. Derfor er det vigtigt for dig at kende dit udgangspunkt, vide hvem du er, og hvilke værdier der styrer dig. De styrer nemlig også din måde at arbejde på! Deltag på kurset Selvledelse og tag kontrol over din hverdag - og få tid til det, der betyder noget... Se mere på Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget Skanderborg Telefon

14 It-sikkerhed Kampen mod de nye bankrøvere It-kriminelle bander fra fortrinsvis Østeuropa har haft held til at stjæle over 18 millioner kroner fra danske netbanker siden 2006, selvom Danmark internationalt er blandt de forreste, når det gælder it-sikkerhed. Fremover får de moderne bankrøvere endnu sværere ved at få adgang til netbankerne Af Morten Hansen, freelancejournalist Fotos: Territoriium I et lyst og venligt kontorlokale i de østlige egne af Letland sidder en lille gruppe mænd og arbejder målrettet og effektivt på at programmere et meget avanceret computerprogram. De er alle eksperter inden for deres specielle arbejdsfelt. De opretter hjemmesider og programmerer avancerede computerprogrammer. Ved siden af sidder en kvinde. Hun er ved at formulere en tekst på perfekt dansk. Teksten skal sendes til en stor gruppe af adresser i Danmark. Adresserne har banden samlet sammen. Computerprogrammet er så avanceret, at det selv afviser reaktioner fra en computer, der ikke er placeret i Danmark. Via en server, der er placeret i Rusland, derfra videre til en server i Tyskland, inden mailen krydser Atlanten for igennem en italiensk server at havne på tusindvis af pc er rundt om i det ganske danske land. Kun en lille procentdel af de mennesker, der modtager en, vil gå i fælden. Nu er det bare at vente på respons. Der går kun nogle få minutter, inden den første ryger i fælden. Programmet vil virke et stykke tid indtil en dansk sikkerhedsekspert bliver opmærksom på dets eksistens og får lukket for adgangen. En stor del måske mere end halvdelen af mailene vil blive fanget i spamfiltre. Det betyder ikke så meget. Målet er at få adgang til et antal danske netbankkonti og med en hurtig manøvre stjæle penge og sende disse til et såkaldt muldyr, som typisk befinder sig i Danmark, og som bruges som mellemmand, så pengene kan trækkes ud af landet for eksempel via en anonym pengeoverførselstjeneste som Western Union. Ovenstående er en rekonstruktion af, hvordan it-kriminelle arbejder på at bryde ind i danskernes netbankkonti. Ifølge Peter Kruse, it-sikkerhedsekspert i firmaet CSIS, er det en meget realistisk beskrivelse. Angreb med spionprogrammer Vi ser oftere og oftere, at it-banderne laver nålestiksoperationer, at de går efter for eksempel maskiner og trækker penge fra for eksempel 100 konti. De kan afgøre, hvem de vil angribe, for eksempel Danmark. Alle, der ikke er fra Danmark, bliver sorteret fra af programmet. Hvis mailen ender uden for Danmark, så bliver den ikke aktiveret, forklarer Peter Kruse. Det betyder, at antivirusprogrammerne kommer bagud, fordi ikke kender de skadelige koder. Så når it-banderne beslutter sig for at gå efter et andet geografisk område, så er sikkerhedsekperterne lidt på hælene. Netbankindbruddene foregår oftest enten ved, at it-bander sender en mail, der indeholder en farlig fil, som installerer et spionprogram, uden at ejeren opdager det. Nogle gange indeholder mailen et link, som ejeren klikker på og kommer ind på en hjemmeside. Når hjemmesiden åbnes, installeres et spionprogram på computeren. Igen uden at ejeren opdager det. Eller også benytter it-banderne det, der hedder et drive-by-angreb. Det betyder, at banden får lagt et spionprogram på en hjemmeside, som automatisk bliver installeret, når en intetanende bruger åbner hjemmesiden fra sin computer. Det var tilfældet med den såkaldte 14 Finans juni 2010

15 4,4 millioner netbanker i Danmark I januar 2010 var der registreret private netbanker i Danmark. Dertil kommer netbanker på SE-nummer, det vil sige erhvervsaftaler. Samlet giver det netbanker i Danmark. Finans juni

16 It-sikkerhed Patcher-bande, som voldte danske sikkerhedseksperter store problemer. Sandsynligvis holder denne bande til et sted i Rusland. De benytter sig af følgende fremgangsmåde: Patcher blev plantet ved såkaldte client-side drive-by-angreb. Det vil sige angreb, hvor en tilsyne ladende uskadelig hjemmeside tilbyder scripts, som misbruger sårbarheder i browseren og populære programmer som for eksempel Adobe Reader, Adobe Flash eller Microsoft Office. Flere af de programmer, som misbruges, er typisk at finde på en præinstalleret pc købt i en hvilken som helst butik, forklarer Peter Kruse. Da infektionen i Danmark var på sit højeste, var mere end computere inficeret med den skadelige virus. Stille og roligt lå den og samlede følsomme oplysninger ind. Under fem procent blev fanget. Patcher-banden er aldrig blevet identificeret, afsløret eller dømt. De kan sådan set være i gang med et angreb lige nu, som vi bare ikke har opdaget, siger Peter Kruse. Næsten umuligt at retsforfølge Det er meget svært at knalde de kriminelle, der står bag indbrud i danske netbanker. Først skal det jo bevises vi skal finde frem til, hvor de sidder. Det kan være meget svært, hvis de er dygtige nok til at skjule deres spor, men det er ikke umuligt, siger Peter Kruse. Dernæst skal det kriminelle forhold anmeldes til politiet, der har jurisdiktionen lokalt, hvor hackerne arbejder fra. Men som regel lader itbanderne trafikken gå igennem flere lande, og det betyder, at man skal igennem retsinstanser i de pågældende lande. Vi kan måske se, at den sidste station er et bestemt sted i Tyskland, ja, så skal vi have en dommerkendelse af en tysk dommer for at få oplysningerne til at finde den næste mellemstation. Og hvis der er led nok, ja, så bliver det en uoverkommelig opgave, forklarer Peter Kruse. Hvis det lykkes at finde det sted, hvor banden holder til, så er der nye forhindringer: Det er indlysende, at man lokalt prioriterer andre forbrydelser højere end cybertyveri begået mod relativt rige folk i andre og mere veludviklede lande. Både resurserne og teknikken spiller ind, siger Peter Kruse og henviser til, hvilke kompetencer og teknik politiet i lande som Letland, Litauen, Estland og Rusland (formodede hjemlande for de it-kriminelle bander) råder over. Danmark blandt de mest sikre lande 2008 var det hidtil værste år, hvad angår netbankindbrud. 251 gange blev der registreret indbrud, og i de 132 tilfælde slap forbryderne af sted med det og fik et samlet udbytte på 6,5 millioner kroner. I 2009 faldt antallet af indbrud til 111, hvoraf de 63 gav tab. Men tabet voksede til 6,9 millioner kroner. Tendensen er altså færre indbrud, Her gemmer de sig Netbankindbrud rettet mod Danmark kommer i langt de fleste tilfælde fra Rusland og de baltiske lande: Estland, Letland og Litauen. Det kræver en dommerkendelse i de enkelte lande, hvis de for eksempel lader trafikken gå igennem Tyskland på vejen til Danmark. Så skal man igennem det tyske retssystem for at få en dommerkendelse til at komme videre. Og de kriminelle it-bander er smarte nok til at lade trafikken gå igennem flere lande på vejen til de danske hjemmecomputere. Udviklingen over de seneste år År Antal netbankindbrud heraf med tab Tabets størrelse ,8 millioner kroner ,5 millioner kroner ,0 millioner kroner ,9 millioner kroner 16 Finans juni 2010

17 men større udbytte, når det lykkes, hvilket er et udtryk for, at itbanderne er mere målrettede i deres angreb. Det er svært at sammenligne udviklingen i Danmark med udviklingen i andre lande, idet mange lande ikke offentliggør tallene. Men kontorchef Birgitte Mikkelsen fra Finansrådet oplyser, at niveauet i Sverige og Norge ligger på niveau med Danmark. Peter Kruse fra CSIS, karakteriserer også Danmark som et af de mest sikre lande, når det gælder netbanker. I England offentliggjorde The UK Cards Associations i marts tallene for 2009, der viser, at 59,7 millioner pund cirka 590 millioner kroner forsvandt ved online banksvindel, hvilket er 14 procent mere end året før. Det svageste led i kæden er hjemme hos den enkelte bruger. Hvis kunden for eksempel ikke har sørget for at få installeret opdateringerne på programmer som for eksempel Quick Time Player eller Adobe, ja, så risikerer man, at der er hul i sikkerheden på ens pc, som de kriminelle så kan udnytte. Alle netbankindbrud er sket som følge af, at it-sikkerheden på kundens computer ikke har været tilstrækkelig. Der kendes ikke tilfælde, hvor den it-kriminelle har skaffet sig adgang via bankens systemer, understreger Birgitte Mikkelsen. n 13 gode råd for at forhindre indbrud 1. Hold din pc opdateret 2. Installer antivirus og firewall 3. Indstil sikkerhedsniveauet i din browser 4. Tag sikkerhedskopier af dine dokumenter 5. Brug gode og sikre kodeord 6. Slå krypteringen til på dit trådløse netværk 7. Lad være med at åbne links og vedhæftede filer 8. Besvar ikke spam 9. Giv ikke personlige oplysninger 10. Vær påpasselig med at afgive personlige oplysninger via mail. Det svarer til at sende åbne postkort 11. Forhold dig kritisk til de hjemmesider, du besøger 12. Forhold dig kritisk til programmer, du henter fra nettet 13. Forhold dig kritisk til tilbud om lettjente penge Nyhedsbrevet FiNaNs Få nyheder på skærmen hver tirsdag formiddag lige meget hvor du er. Tilmeld dig på finansforbundet.dk under Nyheder Finans juni

18 It-sikkerhed Nu gøres livet surt for it-kriminelle Om kort tid introduceres NemID, som er den hidtil mest sikre løsning til sikker identifikation på nettet. Forinden har bankansatte testet det Af Morten Hansen, freelancejournalist Tyveknægte får fremover sværere ved at trænge ind i netbankerne. 1. juli indføres nemlig NemID, der betegnes som den hidtil mest sikre løsning til sikker identifikation på nettet. NemID er afløseren for bankernes egne sikkerhedsløsninger. Men NemID er også en ny digital signatur og giver dermed gang til både din netbank, SKAT og en lang række andre offentlige og private tjenester, hvor du har behov for at identificere dig elektronisk, forklarer Jette Knudsen, kommunikationschef i DanID, et selskab, der ejes 100 procent af PBS, og som står for udviklingen af NemID. I modsætning til den digitale signatur så er NemID ikke låst fast til en bestemt computer. For at bruge NemID skal du have et nøglekort, lidt a la et kreditkort, som du kan have i din pengepung. Desuden har du dit bruger-id og din adgangskode i hovedet, og det er kombinationen af et fysisk kort, noget, kun du har, og dine personlige koder, noget, kun du ved, der gør sikkerheden meget høj. Hvis nogen skulle stjæle dit nøglekort, så har de ikke det, du har i hovedet, og hvis nogen aflurer dine personlige koder, har de ikke dit nøglekort. En anden fordel ved NemID er, at den enkelte bruger ikke længere behøver at huske et hav af forskellige passwords, men kan bruge NemID til både netbanken, offentlige instanser som SKAT og andre steder, hvor der i dag kræves password. Internationalt banebrydende Samarbejdet mellem det offentlige og banksektoren er banebrydende i international sammenhæng. Vi har set noget, der ligner lidt i Luxemburg, og i Norge har man en enhedsløsning i banksektoren. Men NemID er banebrydende, i og med at det offentlige og den private sektor udvikler en fælles løsning for at opnå den højest mulige sikkerhed og udbredelse, siger Jette Knudsen. Når NemID går i luften den 1. juli i år, så er den forinden blevet grundigt gennemtestet. I løbet af maj og juni måned har NemID været sat i produktion i mindre skala. Det sker ved at involvere over bankansatte, som prøver det færdige system af. I løbet af efteråret bliver alle netbankkunder flyttet over på NemID. Når migreringen er på sit højeste, flyttes der over kunder over hver måned. For at overflytningen skal ske så smidigt som muligt, gennemfører alle pengeinstitutter uddannelse af supportere og filialmedarbejdere op til lanceringen 1. juli. Ifølge flere pengeinstitutter er NemID et stort fremskridt. Samme mekanisme bruges, uanset hvor man som borger vil logge sig på, og fungerer, uanset hvor man er og fra en vilkårlig pc. Det er et kæmpe fremskridt for Danmark, som vi tror positivt vil påvirke hastigheden, hvormed det danske samfund digitaliseres, og dermed effektiviseres, til glæde for os alle også bankerne, siger vicedirektør Peter Schleidt med ansvar for it-udvikling i Danske Bank. Det kommer til at betyde, at alle banker i Danmark får den samme høje netbanksikkerhed. Vi vil samarbejde om at gøre muren højere, og i fællesskab højner vi sikkerheden, fordi vi har flere resurser, siger Niels Skylvad, direktør for betalingsformidling i Sydbank. n 18 Finans juni 2010

19 spar op til 48% Inkl. Børsen lørdag LEGOLAND famliepakke værdi: 1.040,- Tivoli guldkort værdi: 1.200,- Børsen er Både Business og pleasure Med Børsen i hånden får du hver dag optimeret din viden om investeringer, pension og privatøkonomiske interesser på vores faste finanssider. Herudover bringer vi hver dag nyt fra kulturlivet. Fredag finder du BørsenWeekend, en selvstændig sektion dedikeret til livet efter arbejdet. Lørdag modtager du vores digitale lørdagsavis, Børsen Lørdag, direkte i din mailboks. Få Børsen i 6 mdr. For kun 1.495,- + Tivoli GuldkorT eller legoland FAmiliepAkke Bestil på borsen.dk/sommer eller ring legoland FAmiliepAkke: Fire engangs billetter giver fri entré til LEGOLAND Billund for 2 voksne og 2 børn i perioden 27/3 5/ Tivoli GuldkorT: Tivoli Guldkort giver dig og op til fem ledsagere fri adgang til Tivoli i hele Tilbuddet er uopsigeligt og gælder kun for virksomheder og husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen i de sidste 6 mdr. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på virksomhedsadresse er prisen kr. LEGO, LEGO logo og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen og her anvendt med speciel tilladelse LEGO Gruppen.

20 ledelse En god chef bryder reglerne En sag er at kende regler, rutiner, procedurer og systemer indenfor bankverdenen. Men en god chef ved, hvornår de skal følges, og hvornår reglerne skal brydes eller bøjes. Og her har mænd og kvinder ikke samme vilkår, konstaterer Lotta Snickare, der forsker i bankledelse Af Birgitte Ramsø Thomsen, freelancejournalist Foto: Scanpix En chef, som godt ved at den store kunde ikke lever op til kravene. Men bevilger kreditten alligevel. Og en chef, som laver sin egen fortolkning af den store strukturændring og lader Dorte have de opgaver, hun altid har haft. En chef, som ikke svarer på alle sine s. Er det god ledelse? Ja, svarer ledelsesforsker Lotta Snickare, der har i fem år har fulgt ti ledere (fem af hvert køn) fra forskellige afdelinger i Swedbank. At være kompetent både som mandlig og kvindelig chef handler om at vide, hvordan man omgås med reglerne. Så hvis det er vigtigt for banken at beholde den store kunde, som har midlertidige problemer, og hvis Dorte tjener bunker af penge, selv om hendes stilling egentlig hørte til et andet sted i strukturen, så er en passende dosis ulydighed faktisk en del af den pakke, der udgør en god chef. Alle de chefer, jeg har talt med, har den samme beskrivelse af, hvad kompetencerne går ud på. De taler om reglerne, og med det mener jeg alle de strukturer, som findes internt i virksomheden: instruktioner, it-systemer, policies, rutiner. Reglerne er ikke svære at lære men pointen er, at det aldrig nogensinde kan lade sig gøre at følge dem til punkt og prikke. Hvis man er en rigtig dygtig chef, ved man, hvornår man ikke skal følge reglerne, siger Lotte Snickare til Finans. Hovedbudskabet er, at en dygtig leder i en bank skal have erfaring, dømmekraft og sociale kompetencer. Alt sammen noget man ikke kan læse sig til på intranettet, men som skal læres i det virkelige liv gennem diskussion af konkrete eksempler. Man kan ikke helt nøjagtigt følge reglerne for, hvornår det er i orden at låne penge til bestemte personer. Man må hele tiden have erfaring og andre eksempler for at kunne anvende en credit policy. Det mener de chefer, jeg har talt med, er forskellen mellem en ung og uerfaren bankmand og en erfaren og dygtig chef, fortæller Lotta Snickare. Lotta Snickare 20 Finans juni 2010

21 Regler støder sammen med virkeligheden Men det kan være svært at få lov at være en kompetent chef, når reglerne bliver brugt for ufleksibelt. Og her bliver især de kvindelige ledere frustrerede over, at det stadig er regelsæt og policies, som er det, der officielt gælder i organisationen, når ledelsen gerne vil forandre noget. Sammenstødet kommer, når man i topledelsen stikker alt for stivbenede regler ud, som støder sammen med virkeligheden. Lotta Snickare har flere eksempler på, hvilken slags skævhed, det kan give: Ifølge reglerne skal man kun tage logiske, velunderbyggede beslutninger. Men det kan man jo ikke i praksis. Man tager en beslutning baseret på forskellige typer erfaring, og så skriver man beslutningsgrundlaget, så det passer med bankens policy. Så det, der kommer til at stå, er helt forkert, selv om beslutningen er rigtig. Det er i bedste fald, siger hun. I værste fald vælger man at træffe en anden beslutning end den rigtige, fordi den ikke kan underbygges tilstrækkeligt, når man skal henvise til reglerne. Kvinderne har ikke adgang Et andet problem, er at der ofte sker et sammenstød mellem filialchefer og koncernchefer, når information om virkelighedens kunder skal omsættes til standardsystemer. For hvert niveau informationen går op, bliver den sammenfattet og mere og mere standardiseret og dermed forkert. Det handler ikke mere om den enkelte kunde, men om 15 procent og en "normalkunde". Og når ledelsen går ud og taler til filialerne ud fra gennemsnitsinformation, svarer de ofte, at det vil ikke fungere i netop denne filial og dette marked. Jeg har været med til rigtig mange møder i banken. Og de, som møder kunderne, siger: Hvordan har I tænkt jer, at vi skal gøre det?. Topledelsen oplever hele tiden modstand og uvilje mod forandring og føler, at medarbejderne tager de grelleste eksempler og undtagelser frem. Men medarbejderne taler jo om deres virkelighed, og den er jo den eneste virkelighed, som findes. De er oprigtig interesserede i, hvordan de skal tilpasse disse rutiner til deres kunder, siger Lotta Snickare. Men hvordan var det så med glasloftet, reglerne og de kvindelige ledere? En af forhindringerne for kvinders opstigning til de øvre chefniveauer, er ifølge hende, at kvinder i ringere grad har adgang til de arenaer, hvor reglerne er til fortolkning og forhandling. Kvinder har en tendens til at være dygtige til at følge regler og tro på, at det burde være nok. Man lærer gennem eksempler. Og vi ved, der findes rigtig mange uformelle mandlige netværk og mentorforhold især inden for lederkredse. Og eksempler hører man om via mundtil-mund-metoden. Kvinder har ikke samme adgang til de uformelle netværk, hvor de kan lære om de uformelle regelbrud. n Lotta Snickare Ledelsesforsker ved Centrum for bank og finans ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Har arbejdet med lederudvikling i det meste af sit arbejdsliv. Hun har forsket i bankledelse siden 2005, på baggrund af mange års erfaring fra de mere bonede gulve i finansverdenen. Dels som ledelsesrådgiver i sit eget firma og som chef for Swedbanks lederudviklingsafdeling i otte år. Lotta Snickare er mest kendt for bogen Der findes et særlig sted i helvede for kvinder, som ikke hjælper hinanden fra 2005, som hun har skrevet sammen med forfatter og journalist Liza Marklund. Det var en af de svenske bøger, som satte ord på den nye feminismes frustrationer over manglende ligestilling. Titlen er et citat fra den amerikanske tidligere FN-ambassadør og udenrigsminister Madeleine Albright, som også har givet inspiration til det danske kvindenetværk Albright-gruppen. Den kommende doktorafhandling har titlen: Vad består chefers yrkeskunnande av och hur utvecklas det? Finans juni

22 Arbejdsskade Med livet som indsats Dorte Holm fik en pistol presset mod halsen, mens en bankrøver råbte skyd hende. Nu jagter røvere hende med knive og pistoler om natten i hendes drømme. Hun har posttraumatisk stressbelastning, og angsten vil ikke slippe hende Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy Det er det mest ydmygende, du kan opleve. Du har ikke nogen indflydelse på, om de slår dig eller skyder dig, forklarer 56-årige Dorte Holm. Hun har været udsat for røveri syv gange og er en af de knap 100 danskere, der hvert år får anerkendt posttraumatisk stressbelastning (PTSD) som arbejdsskade. Deriblandt er der typisk to-tre ansatte i finanssektoren. Det er normalt efter bankrøverier, at bankansatte bliver ramt. Forskere regner med, at mellem otte og ti procent, der bliver udsat for røveri, får PTSD, men der er ikke megen forskning på området. PTSD er en alvorlig længerevarende angsttilstand. Der er mange symptomer på PTSD, deriblandt personlighedsforandring, flashbacks, overfølsomhed over for støj, depression og lavt selvværd. For Dorte begynder det er en helt almindelig eftermiddag i Privatbankens filial på Ålekistevej i Vanløse i De fem medarbejdere sidder roligt i de store lokaler. Der har lige været nogle store indbetalinger. Dorte Holm har netop lavet en pengesæk på tre-fire millioner kroner og lagt den under kassen, da dørene bliver hamret op, og to sortklædte bankrøvere bevæbnet med pistoler springer ind og løber hen til den kasse, Dorte sidder ved. Det er et røveri, råber de. De løber hen til Dortes kasse og råber på penge. Dorte tænker, at hun bare skal sørge for at få bankrøverne ud af banken, mens hun sidder med fødderne på pengesækken med millionerne. Den ene bankrøver presser pistolmundingen ind i siden på Dortes hals, mens den anden råber skyd hende, skyd hende, skyd hende. Dorte når at tænke på, hvordan hendes mand skal klare to børn alene, mens pengesækken brænder under fødderne på hende. Jeg mærker den lammende, sindssyge angst ned gennem ryggen. Jeg tænker: Nu er det slut. Den kolde angst er ubeskrivelig, fortæller Dorte. Dorte føler, at han vil skyde hende, men vil alligevel ikke fortælle om pengesækken. Hun giver dem de penge, hun har i skuffen, men de vil have flere. Dorte tager et bundt elastikker, kaster det på bordet og råber: Jeg har ikke flere penge. Bankrøveren fjerner pistolen fra Dortes hals, vender sig om, og sammen med makkeren løber han ud af banken. Dorte falder fuldstændig sammen, mens hun gentager: Han ville skyde mig. Han ville skyde mig. Kort efter kommer politiet, og røverne bliver fanget. Men for Dorte er mareridtet først begyndt. Røveriet skete i 1985, men det er 45 sekunder af Dortes liv, der kommer til at vare mange år. Sover i datterens værelse Da Dorte kommer hjem, har banken sørget for, at hendes mand er hjemme. Men hun har svært ved at tale med ham, 22 Finans juni 2010

23 Finans juni

24 Arbejdsskade med livet som indsats Hvad er PTSD Posttraumatisk stressbelastning (PTSD) er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser. PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop meget ofte reaktioner, som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske. Symptomer for PTSD: Flashbacks med genoplevelser af situationen Søvnbesvær og mareridt om situationen Stressreaktioner Voldsom reaktion på lyde, der kan minde om situationen. Overreaktion ved forskrækkelse Lukker sig ude fra familie og venner Depression Lavt selvværd Seksuelle problemer og impotens Personlighedsforandring Selvmordstanker og selvmord. Har du eller dine nærmeste PTSD, kan de henvende sig til Finansforbundet eller hos PTSD foreningen, ( selvom han er kommet hjem for at støtte hende. Hun har svært ved at forstå sine egne følelser. Min mand anede jo ikke, hvilket ben han skulle stå på. Han forsøgte at sige, at jeg skulle prøve at tage mig sammen, men det er noget af det værste, man kan gøre. Så jeg ville ikke have noget med ham eller mine børn at gøre, siger Dorte. Dorte lukker sig inde på sin etårige datters værelse. Så græder hun og begynder at ryge. Dorte var ellers holdt op i forbindelse med graviditeten. Der var, som om der ikke var nogen verden udenom. Jeg følte, at jeg var som i et mærkeligt vakuum, siger Dorte. Hun er væk fra arbejde en uges tid, men da hun kommer tilbage på arbejde, undgår kollegerne hende lidt. De snakker ikke så meget med hende. Jeg forstod det ikke. Det var jo ikke min skyld. Så jeg bad dem om at blive, da vi var ved at lukke, fortæller Dorte. De var blevet overrasket over hendes reaktion. Dorte plejede at være en stærk kvinde, der kunne sige sin mening, og nu var hun fuldstændig krakeleret. Så de vidste ikke, hvordan de skulle reagere. Mor er væk Dorte fik som en af de første i Danmark psykologhjælp efter et bankrøveri. Alligevel fik røveriet alvorlige konsekvenser for hendes liv. Hun fungerede stadig på arbejdet, men derhjemme var hun blevet en anden. Det skræmmende røveri var invaliderende for hendes sociale liv. Jeg gik aldrig i biografen, gik aldrig ud og var aldrig med, når min mand skulle noget med børnene. Jeg turde ikke, siger Dorte. Første gang Dorte for alvor blev klar over, at det var galt, var et par år efter røveriet. Hun havde svigtet en aftale med sin 12-årige datter. Vibeke kiggede på Dorte og sagde: Mor, det kan ikke være rigtigt, at fordi du har haft det så slemt, så har vi ikke nogen mor mere. Det var ord, der gjorde ondt i Dorte. Det er hårdt at have en datter i den alder, der siger sådan noget, men jeg kunne kun give hende ret. De havde jo en mor, og jeg var jo en god nok mor inden døre. Men de kunne ikke stole på mig, for jeg lovede altid at gå med til noget, men gjorde det så ikke alligevel, siger Dorte. Men selvom Dorte nu var klar over, at hun ikke var den samme som før røveriet, så betød det ikke, at hun kunne slippe angsten. Der var sket noget, jeg ikke selv kunne gøre noget ved. Det gjorde rigtig ondt at erkende, siger Dorte. 24 Finans juni 2010