Udsætningsplan for Skjern Å. I. Indledning

Transkript

1 Udsætningsplan for Skjern Å Distrikt 27 - vandsystem 01 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Skjern Å. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra d. 30. juli til d. 31. august 2007 af Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri i Silkeborg med assistance fra Videbæk og Omegns Lystfiskerforening og Dansk Center for Vildlaks (DCV). Denne udsætningsplan er udvidet med en række mindre vandløb, der er undersøgt af Vejle Kommune i efteråret Udsætningsplanen er en revision af den tidligere plan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Udsætningerne i Skjern Å-systemet bliver varetaget af Dansk Center for Vildlaks (DCV) og ovennævnte foreninger. Metode Udsætningsplanen er inddelt i 4 afsnit samt et tilhørende oversigtskort (bilag 2). På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. I teksten, afsnit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe der skal udsættes. Afsnit III giver anvisninger om regler og udsætningstidspunkter for de forskellige aldersgrupper, samt en oversigt over det samlede antal udsætningsfisk. I afsnit IV findes udsætningsskemaer med anvisninger på hvor de enkelte udsætninger skal foregå. Feltundersøgelserne på de enkelte stationer består enten af en besigtigelse, eller en kvalitativ og kvantitativ bestandsanalyse. Tætheden af ørredbestanden er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet. Stationsnumrene angivet i bilag 1 og på kortet (bilag 2) refererer til de samme lokaliteter. Bilag 1 viser befisket areal, biotopbedømmelsen af de enkelte stationer (vandløbets egnethed som ørredvand efter skala 0-5) og det fundne antal ørred opgivet som individ pr. 100 m 2, opdelt i yngel (under 1 år) og ældre ørred. Desuden er der angivet hvilke fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Undersøgelsen har omfattet 387 stationer. På 117 stationer er der alene foretaget besigtigelser, mens der på 270 stationer er foretaget både besigtigelse og kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. I undersøgelsen blev 10 stationer efter elfiskeri vurderet som uegnet som levested for ørred. Derfor er antallet af befiskede stationer med egnede forhold for ørred reelt

2 Hvor bestandstætheden for yngel (på undersøgelsestidspunktet ½-års ørred) er 50 stk./100 m 2, anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. Er der tale om større fisk (12-20 cm) er 20 stk./100 m 2 vurderet som tilfredsstillende, og for ørred over 20 cm vil en tæthed på 7 stk./100 m 2 være tilfredsstillende for biotopen. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul, spiller dog en vis rolle i denne forbindelse, hvorfor bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder for en given lokalitet i nogen grad er undergivet et skøn. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra følgende tabel: Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store Resultater Sammenlignet med resultaterne fra den sidste bestandsundersøgelse i 1999 er der sket en ganske beskeden fremgang i andelen af stationer, hvor der er registreret en naturlig reproduktion af yngel. I denne undersøgelse blev der fundet naturlig reproduktion på 27% af de befiskede stationer, hvilket er på niveau med resultatet fra 1999 (24% af stationerne). For ældre ørred er der tale om et mindre fald i andelen af stationer med ældre ørred, fra 61% i 1999 til nu 55%. År Antal befiskede Stationer med ½-års (yngel) Stationer med ældre stationer På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er antallet af stationer med ½-års (naturlig yngel) øget sammenlignet med 1999, hvilket skyldes at der i denne undersøgelse er elfisket på langt flere stationer. I denne udsætningsplan optræder der desuden en række små vandløb, der ikke tidligere er medtaget. Den gennemsnitlige tæthed af naturligt produceret yngel på de undersøgte stationer er faldet fra gennemsnitlig 6.4 stk./100 m 2 i 1999 til 4.1 stk./100 m 2 i denne undersøgelse. Tilsvarende er der sket et fald i den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred, fra 6,2 stk./100 m 2 i 1999 til nu 3,6 stk./100 m 2.. 2

3 Den gennemsnitlige tæthed af både yngel og ældre ørred er generel meget lav i Skjern Å-systemet, og ligger meget langt under vandløbets potentiale. Årsagen til den ringe selvreproduktion er sandsynligvis en kombination af mange faktorer så som okkerpåvirkning, sandvandring og en lille gydebestand. I modsætning til tidligere er der fundet en naturlig bestand af lakseyngel i Rind Å (st.50), Vinbæk (st.86), Egeris Mølleå (st.136), Døvling Bæk (st.283) og i Østerbjerge Bæk (st.287). Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende ørredbestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri passage i vandløbene. Dette kan man opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan ændres ved udlægning af sten og gydemateriale. Følgende steder er der konstateret hindringer for den frie vandring af fisk og anden fauna: Green Bæk: rørunderføring ved st.42, tilløb til Skjern Å vest for Sdr. Felding er opstuvet ved markoverkørsel 100 m nedstrøms Skjernvej (st.85), mindre rørstyrt i tilløb til Herborg Bæk (st.138), tvivlsomme passageforhold ved 3 små søer nederst i Hjoptarp Bæk (st.192), Ganer Å: manglende vandafgivelse til modstrømstrappen ved Rækker Mølle (st.203), Risbjerg Bæk :dårlige passageforhold ved rørunderføring ved st.269, Goldbæk hvor der er stemmeplanker øverst i stryget fra Goldbækdal Sø i Brande, i Skærbæk (st.374), hvor der er opstået et vanskelig passabelt styrt i en knækket rørunderføring. Vedligeholdelse For at kunne opretholde en selvreproducerende ørredbestand er det er af afgørende betydning at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at vedligeholdelsen ikke fjerner skjul, sten og gydebund. Under udarbejdning af denne udsætningsplan blev der registreret unødig hårdhændet vedligeholdelse flere steder i Skjern Å-systemet. Dette er observeret i Rind Å (st.46-48), Elkær Bæk (st.68-69), Hesselbjerg Bæk (st.70), Hjøllund Bæk (st.80), Harreskov Bæk (st.183), Bukkær Bæk (st ), store dele af Goldbæk og i Karstoft Å (st.260), Risbjerg Bæk (st.269), Drantum Bæk (st.272), Tarp Bæk (st.276), Nørrekær Bæk (st ), Ronnum Bæk (st.279), Østerbjerge Bæk (st ), Kiddebæk (st.290), Omme Å (st.292). Gydegrus og sten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold såsom vandstrøm og vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender, samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Herved skabes der skjul, standpladser og gode fysiske forhold for fisk og vandløbsinsekter. Disse tiltag vil ligeledes være med til at ilte vandet og øge vandløbenes selvrensende effekt. Der er mangel på skjulesten og gydegrus i Nørremose Bæk (st.15-16), skjulesten i Smedebæk (st.31), gydegrus i Kidmose Bæk (st.40-41), skjulesten og gydegrus i Green Bæk (st. 43), skjulesten i Isen Bæk (st.66), tilløb til Skjern Å vest for Sdr. Felding (st.85), gydegrus i Vorgod Å (st.87,88 og 3

4 90), Sønderbæk (st.104), Bolsvad Bæk (st.108), Knivsbæk (st.122), Herborg Bæk (st.127), Tranholm Bæk (st.146), Abildtrup Bæk (st.162), skjulesten i Bukkær Bæk (st.187), skjulesten og gydegrus i Ganer Å (st.201 og 202), gydegrus i Skårup Bæk (st.210 og 211), Bundsbæk Møllebæk (st.213), Kirke Å (st.222), Goldbæk (st.257 og 258), skjulesten i Gammelby Bæk (st.314 og 315), gydegrus i Hallund Bæk (st.317), gydegrus i Nørrebæk (st.326), gydegrus og sten i Engmose Bæk (st.350) og gydegrus i Tarm Møllebæk (st.382 og 384). Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer eller hårdhændet vedligeholdelse. Etableres der sandfang, er det vigtigt at dimensionen er rigtig og der løbende er kontrol med evt. behov for tømning af disse. Der er konstateret stor sandvandring i Nørremose Bæk (st.15-16), Holtum Å (st.18-19), Ibsgårde Bæk ved Kejlstrup Bro (st.26), Smedebæk (st.32), Green Bæk (st.42-44), Fjederholt Å (st.60), Isen Bæk (st.66), Elkær Bæk (st.68-69), Hesselbjerg Bæk (st.70), Søby Å (st.76-78), Knivsbæk (st.122) fra drikkested, Trøstrup Bæk (st.155,156), Harreskov Bæk (st.183), Bukkær Bæk (st.188), Hjoptarp Bæk (st.192), Grønborg Bæk (st.194), Odderbæk (st ), hvor sandfanget ved Odderbækvej var helt fyldt, Vesterlund Bæk (st.236), Brande Å (st.241) hvor sandfanget ved Diagonalvejen var fyldt, Lønå Bæk nedstrøms st.248, hvor kreaturer har fri adgang til vandløbet, hele Goldbæk (her er sandfanget ved st.255 på Grarupvej fyldt), Risbjerg Bæk (st.268), Drantum Bæk (st.272), Tarp Bæk (st.276), Nørrekær Bæk (st ), Østerbjerge Bæk (st ), Omme Å (st ), Farre Bæk (st.309), Lindeballe Bæk (st ), Bindesbøl Bæk (st.324), hele Simmelbæk ( ), Østergård Bæk/Tarm Møllebæk (st ) og i Tarm Møllebæk, hvor sandfang ved st.383 er fyldt. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Følgende vandløb var meget tilgroede på undersøgelsestidspunktet: Hvillum Bæk ved Hvillumvej (st.28), okker/sandudfældningssø i Smedebæk opstrøms det nedlagte Smedebæk Mølle Dambrug (st.33), tilløb til Skjern Å vest for Sdr. Felding (st.85), Herborg Bæk (st.127), Kjelstrup Bæk (st ), Debelmose Grøft (st.199), Lindet Bæk (st.235), Brande Å (st.243), Risbjerg Bæk (st.271), Sigbæk (st.284), Østerbjerge Bæk (st.286), Kiddebæk (st.290 og 291), Omme Å (st.292). På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til bl.a. forureningstilstand, ændret vedligeholdelse, etablering af faunapassager m.m., bør resultaterne af udsætningsplanens virkning kontrolleres efter en 6-årig periode af DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. De øvrige tilløb til Ringkøbing Fjord er beskrevet i udsætningsplanerne: Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing. Distrikt 25, vandsystem Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde. Distrikt 26, vandsystem Nr

5 II. af de enkelte vandløb Vandløbets navn Skjern Å (1-2) (3) (4-6) Skjern Å udspringer i kildeområdet ved Tinnet Krat. Strækningen ned mod Rørbæk Sø har særdeles klart vand og overvejende sandet bund. De undersøgte lokaliteter var ganske tilgroet af dueurt og mærke. Det tidligere Vejle Amt samt Vejle Kommune har før registeret enkelte ørreder på strækningen. Herefter gennemløber Skjern Å i rækkefølge Lillesø, Nedersø og Kulsø. Ved Vester Mølle Dambrug mellem Lillesø og Nedersø er der passage gennem en kammertrappe. Lgd.: 2,4 km, gbr.: 1,5 m, dybde: 2-40 cm. Ingen udsætning. Den godt 3 km lange åstrækning fra Kulsø til udløbet i Hastrup Sø er et ganske stort vandløb med rimelige fysiske forhold for store ørreder. Alligevel anbefales det at undlade udsætning, da vandtemperaturen pga. de opstrøms liggende søer må være kritisk i sommermånederne. Ved Hastrup Mølle sker passagen ved opstemningen gennem en modstrømstrappe. Lgd.: 3,2 km, gbr.: 10 m, dybde: 50-? cm. Ingen udsætning. Ved afløbet fra Hastrup Sø er der modstrømstrappe ved opstemningen. Vandløbet nedstrøms er stort og strømmen er svag. Mellem Hastrup Sø og Mes Sø ligger Tykskov Dambrug hvor der er passage via en kammertrappe, samt Arvad Mølle Dambrug der nu er nedlagt. Herefter gennemløber Skjern Å Elværk Sø. Ved både Mes Sø og Elværk Sø er der mulighed for passage gennem omløbsstryg. Strygene har glimrende fysiske forhold, men også her må vandtemperaturen i perioder være kritisk. Trods årlige anbefalede yngeludsætninger blev der kun fundet en enkelt større ørred. Der var derimod en ganske stor forekomst af ål i omløbsstrygene. Lgd.: 7,5 km, gbr.: 11 m, dybde: ? cm. Ingen udsætning. 5

6 (7-10) Strækningen fra Brande til Borriskrog Bro har et slynget forløb med egnede gyde- og opvækstforhold for både ørred og laks. Strækningen kunne ikke elfiskes ved vadning pga. stor dybde. Skjern Å er opstemmet ved Sandfeld- Hesselvig stemmet. Her indtager Hyttens Dambrug vand på nordsiden af stemmet. På sydsiden afgiver Skjern Å vand til Sandfeldt-Hesselvig Kanalen, der forsyner Sdr. Grene Dambrug og Hesselvig Dambrug med vand. De sidstnævnte dambrug er pt. ikke i drift. Ved dambrugene er der etableret stryg. Lgd.: 52,3 km, gbr.: 14 m, dybde: over 100 cm. (11-13) Siden sidste undersøgelse i 1999 er der gennemført et stort restaureringsprojekt på strækningen nedstrøms Borriskrog Bro og ud mod udløbet i Ringkøbing Fjord. Strækningen, der før var en lige kanal, har nu et mere varieret forløb og dermed langt bedre fysiske forhold. Lgd.: 24,5 km, gbr.: 36 m, Dybde: over 100 cm. Mundingsudsætning: stk. Tilløb til Skjern Å, nordsiden Dybdal Bæk (14) Nørremose Bæk (15-16) Et fysisk varieret vandløb, der ved Hærvejen har særdeles fine gyde- og opvækstforhold for ørred. Vandet er klart og der er stort fald. Der blev konstateret en nedgang i den naturlig reproduktion i bækken, men der er fortsat en rimelig forekomst af yngel. Lgd.: 3,9 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-15 cm. Ikke udsætningsbehov. Dette vandløb løber til Skjern Å nordvest for Brande og er ikke tidligere medtaget i denne udsætningsplan. Ved Bæksgård er sandvandringen betydelig og vandløbet er noget okkerpåvirket. Der er skjul ved nedfaldne grene og lidt underskårne brinker. 6

7 Nørremose Bæk (15-16) fortsat Holtum Å (17) (18-19) (20-22) Lodsejeren ved st. 15 er meget positiv over for at der her kan opføres sandfang og efterfølgende udlægges gydemateriale. DCV har tidligere udlagt gydemateriale på flere strækninger ned mod Nørregård, og her blev der fundet en lille bestand af yngel og ældre ørred. Der blev desuden registreret finnestribet ferskvandsulk. Bækken har potentiale som yngelvand, men ørredbestanden bør suppleres med udsætning. Lgd.: 3,5 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: 5-40 cm. Holtum Å Fra udspringet i Nedergård Skov og ned forbi Rørbækvej er Holtum Å en lille klarvandet bæk med sandbund og et slynget forløb. Der er mangel på egnede gydeområder, og den beskedne forekomst af ørred består udelukkende af ældre fisk. Lgd.: 4,0 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. Forløbet ned forbi Store Thorlund til Ejstrup Sø er reguleret og bunden består af sand. Der er stor sandvandring og udpræget mangel på fysisk variation. Der blev fundet få ældre ørred. Lgd.: 9,5 km, gbr.: 4,0 m, Dybde: cm. Den resterende del af Holtum Å har et ganske varieret forløb med fine opvækstbetingelser for ørred og laks. Vedligeholdelsen er skånsom, og der er gode strømforhold og varierende dybde. Det tidligere Vejle Amt og Skjern Å Sammenslutningen har udlagt gydebanker på strækningen opstrøms Harrild Mølle. Der er fire dambrug i vandsystemet: Smedebæk Lystfisker Dambrug (faunapassage), Ejstrupholm Dambrug (er omdannet til et recirkuleret anlæg - stemmeplanker fjernet), Hygild Dambrug (kammertrappe) og Harrildgård Fiskeri (passage via et omløbsstryg). 800 stk. ½-års 900 stk. ½-års 800 stk. 1-års 7

8 Holtum Å (20-22) fortsat Tilløb til Holtum Å (23-24) Ibsgårde Bæk (25-26) Hvillum Bæk (27-28) Harrild Vandmølle Dambrug er nedlagt og vandløbet er her restaureret. På det etablerede stryg blev der registreret en lille forekomst af ørredyngel, samt udsatte laks. Opstrøms stryget opsamles der store mængder sand i sandfanget. Lgd.: 18,8 km, gbr.: 5,5 m, Dybde: 40->100 cm. Tilløb til Holtum Å, nordsiden Der er sket en forbedring af de fysiske forhold i bækken siden sidste undersøgelse. Ved Brandevej er der etableret sandfang og opstrøms dette er der områder med grus. De bedste forhold optræder ved Kejlstrupvej, hvor bundmaterialet består af rent gydegrus. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 5-15 cm. Ibsgårde Bæk er et flot klarvandet stenet-gruset vandløb med god variation og fald. Der burde være en stor bestand af ørred, men der blev blot registreret enkelte ældre fisk, trods årlige udsætninger af et betydeligt antal yngel og ½-års ørred. Yngeludsætningerne ændres til ½-års ørred. Der er stor sandvandring ved Kejlstrup Bro (st.26). Umiddelbart før udløbet i Holtum Å ligger Ibsgård Dambrug, hvor der er passage via en kammertrappe. Dambruget har en pligtudsætning på 500 stk. 7-9 cm ørred ved Kejlstrup Bro. Lgd.: 5,3 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: cm. Den øverste strækning omkring Enghavejvej er ikke egnet som levested for ørred. Bunden er her blød og okkerbelastningen stor. Ved Hvillumvej er de fysiske forhold langt bedre. Her er strømmen jævn og der er skjul under brinker og grødeøer. Der er udlagt gydebanker på strækningen, og bestanden af yngel og ældre ørred er ganske god. Stykket ved Hvillumvej (st.28) var meget tilgroet stk. yngel stk. ½-års 8

9 Hvillum Bæk (27-28) fortsat Smedebæk (29) Passageforholdene ved Søborg Damkultur er ikke kendt. Lgd.: 5,1 km, gbr.:1,3 m, Dybde: cm. Intet udsætningsbehov. Bækken udspringer ved Hampen Sø og kaldes her Ålerenden. Strækningen er reguleret og blødbundet og sommerudtørring kan forekomme. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm. Ikke ørredvand. (30-31) Smedebækken er fortsat reguleret på denne strækning. Der er sket en betydelig forbedring af de fysiske forhold siden sidste undersøgelse. Omkring Engvej ved Gludsted er vedligeholdelsen nu skånsom, og her er der fine strømrender og meget gydegrus. Længere nedstrøms ved markvejsbroen øst for Sorgenfri er der en del trådalger og mangel på skjul. Trods de gode forhold blev der kun fundet få ældre ørred. Lgd.: 4,3 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: cm stk. ½-års (32-33) Ved Hvillumvej (st.32) er der pga. stor sandvandring opført et lille sandfang. Der er en del okker og ingen gydemuligheder og skjul og bunden består af rent sand. Ved Ikastvej er det tidligere Smedebæk Mølle Dambrug nedlagt, og hele vandføringen ledes gennem et langt stenstryg. Den hårde strøm har flere steder fjernet stenbunden. Opstrøms stryget gennemløber Smedebæk en meget tilgroet okker og sandudfældningssø. Tilgroningen er så udtalt at den må virke hindrende for både op og nedtrækkende fisk. I stryget blev der, som det eneste sted i dette vandløb, fundet en tilfredsstillende tæthed af yngel og ældre ørred. Der blev desuden fundet en del yngel af regnbueørred. Lgd.: 4,6 km, gbr.: 1,9 m, Dybde: cm. Ikke udsætningsbehov. 9

10 Tilløb til Smedebæk (34) Kvindebæk (35-36) (37) Tilløb til Ejstrup Sø (38) Kidmose Bæk (39) Dette mindre tilløb er en reguleret og blødbundet kanal. Lgd.: 2,3 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 25 cm. Ikke ørredvand. Generelt er dette vandløb ganske okkerpåvirket, og den øvre del ned til Ikastvej er en reguleret grøft. Nedstrøms Ikastvej er der imidlertid en strækning med godt fald og områder med grusbund. Der bør her forsøges med en mindre udsætning. Lgd.: 6,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Ved Hallundbækgård har Kvindebæk et mere naturligt snoet forløb. Der er stor sandvandring og okkeraflejring. Okkerbelastningen er vurderet til at være for stor til at det er hensigtsmæssigt at udsætte ørred. Lgd.: 4,2 km, gbr.: 1,9 m, Dybde: cm. Ingen udsætning. Tilløb til Holtum Å, sydsiden Et ganske lille vandløb med jævn strøm og mange bunddyr. Vedligeholdelsen er skånsom og der bør forsøges med udsætning af yngel. Lgd.: 1,1 km, gbr.: 0,5 m, Dybde: 2-10 cm. Lige kanal med sandet/blød bund. Der er lidt strømrender og underskårne brinker. Der blev ikke fundet bunddyr, og tidligere undersøgelser har påvist at vandet er meget surt. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: cm. Ingen udsætning. 500 stk. ½-års 600 stk. yngel (40-41) Ved Dørslundvej (st.40) løber Kidmose Bæk i et skovområde, og vandet er helt klart. Skjul optræder ved strømrender og underskårne brinker. 10

11 Kidmose Bæk (40-41) fortsat Green Bæk (42-44) Rind Å (45) Der blev fundet en gydebanke og der er mulighed for at tilføre yderligere gydemateriale, da sandvandringen er minimal. Der blev fundet et enkelt stk. yngel og få ældre ørred. De bedste forhold optræder ved Dørslundvej. Kidmose Dambrug er nedlagt og der er etableret et langt stenstryg. Der er her mulighed for at lave sandfang samt udlægge gydegrus. Trods de meget gode forhold blev der ikke fundet ørred, men både bæklampret og finnestribet ferskvandsulk. Udsætningerne genoptages. Lgd.: 3,2 km, gbr.: 1,9 m, Dybde: cm. De fysiske forhold er blevet betydeligt bedre siden den sidste revision af udsætningsplanen. På trods af at der ikke udsættes ørred i Green Bæk blev der fundet ældre ørred på alle fiskede stationer, men ingen yngel. Bækken er reguleret og mangler derfor variation. Sandvandringen er ganske stor, men der er enkelte gruspartier. På sigt vil opførelse af sandfang og efterfølgende udlægning af gydemateriale og skjulesten give mulighed for en langt større ørredbestand. På den øverste station er passageforholdene for optrækkende fisk ved rørunderføringen under Holtumvej ikke optimale. Lgd.: 4,2 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: cm. Rind Å Vandløbet udspringer fra brunkulslejrene i Albæk Mark og har ikke egnede forhold for ørred. På strækningen ned mod Amstrup er meget okkerbelastet. Der blev ikke fundet liv i bækken ved Tanderupvej (st.45). Lgd.: 4,0 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm. Ikke ørredvand stk. ½-års stk. ½-års (46-48) Stykket ned mod Svendlund er reguleret, okkerpåvirket og noget hårdt vedligeholdt. De dårligste forhold optræder ved Rind Kirkevej, hvor 11

12 Rind Å (46-48) fortsat der er en del trådalger og ingen variation. Der blev ikke fundet ørred på strækningen. Lgd.: 5,0 km, gbr.: 3,8 m, Dybde: cm stk. 1-års (49-53) Den resterende del af Rind Å ændrer karakter til et flot slynget vandløb, der veksler mellem stryg og dybe høller. Der er meget fine gydeforhold over en længere strækning ved det nedlagte Høgild Dambrug. Opstemningen er fjernet og på et af gydestrygene blev der fundet naturlig produceret lakseyngel, samt ældre laks. Den nye ejer er meget velvillig over for at der foretages yderligere forbedringer på hans lange strækning af åen, der har ideelle tilkørselsforhold. Ved Skovbjerg er der ved opstemningen til ålekisten passage gennem et omløbsstryg. Strækningen opstrøms er påvirket af opstuvningseffekten, men nedstrøms er der igen fine gydeog opvækstforhold. Lgd.: 17,0 km, gbr.: 7,3 m, Dybde: 20->100 cm. Ingen udsætning. Tilløb til Rind Å, vestsiden Hagelkær Bæk (54) Svendlund Bæk (55-56) Hagelkær Bæk er pga. blød bund og stor okkerpåvirkning ikke egnet som ørredvand. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 40 cm. Dette vandløb er ikke tidligere medtaget i udsætningsplanen. Den øverste del af bækken har helt klart vand og lidt grusbund. Sandvandringen kan reduceres vha. et lille sandfang. Herning Kommune har udlagt grus omkring Svendlundvej (st.56), men her er okkerpåvirkningen ganske stor. Der blev fundet et enkelt stk. yngel på den øverste station og to ældre ørred ved landevejen. Lgd.: 1,5 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 2-25 cm. 300 stk. ½-års 12

13 Birkebæk (Birkekær Bæk) (57) Skaven Grøft (Fjederholt Å) (58-59) Fjederholt Å (60-62) Dette skovvandløb har glimrende gyde- og opvækstforhold. Faldet er stort og bunden består af gydegrus og større sten. Der er fortsat en del okkeraflejringer, men i modsætning til tidligere er der nu fundet en lille bestand af naturlig yngel og ældre ørred. Lgd.: 3,5 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 3-20 cm. Tilløb til Rind Å, østsiden Fjederholt Å udspringer ved Gludsted Plantage og benævnes her Skaven Grøft. Strækningen ned til den nyopførte okkersø Stokkebjerg Sø ved Lille Nørlund er ikke egnet som ørredvand pga. kraftig okkerbelastning. Nedstrøms okkersøen er forholdene tydeligt forbedret. Der er enkelte strømrender med grus, men sandvandringen er betydelig. Lgd.: 6,0 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: cm. På strækningen fra Isenvad til Brandevej er der 3 dambrug: Isenvad Dambrug, hvor der ikke er skabt særlig fiskepassage, er der pligtudsætning forår og efterår af hhv. 200 store og 500 ½-års ørred. Ved Vester Isen Dambrug er der kammertrappe og årlig udsætning af 300 stk. 1-års ørred. Fonnesbæk Dambrug har ikke pligtudsætning, og passagen skal her ske gennem en kammertrappe. Forekomsten af ørred er også ved denne undersøgelse meget ringe. Bestanden består udelukkende af ældre ørred. Vedligeholdelsen er skånsom, og især omkring Brandevej burde der være langt flere ørred i alle størrelsesgrupper. Den ringe forekomst af ørred hænger sandsynligvis sammen med tvivlsomme passageforhold ved ovennævnte dambrug. Lgd.: 9,0 km, gbr.: 4,8 m, Dybde: ? cm stk. yngel 300 stk. ½-års stk. 1-års 13

14 (63-65) Fra Brandevej til udløbet i Rind Å har Fjederholt Å en størrelse der gør vadefiskeri umuligt. Denne del af åen har et snoet forløb og ganske gode forhold for ældre fisk. Der er 2 dambrug på strækningen: Kølkær Dambrug og Kideris Dambrug. Sidstnævnte har en årlig forårsudsætning af 400 stk. store ørred. Ved begge dambrug er der omløbsstryg. Lgd.: 12 km, gbr.: 5,7 m, Dybde: 60-? cm. Ingen udsætning. Isen Bæk (66-67) Elkær Bæk (68-69) Hesselbjerg Bæk (70) Isen Bæk er reguleret og noget okkerpåvirket. Ved Bøgeskovvej er bunden overvejende grus, der pga. sandvandring er delvist tildækket. Trods årlige yngeludsætninger blev der ikke registreret ørred. Etablering af sandfang og udlægning af skjulesten vil her øge muligheden for en naturlig ørredbestand. Længere nedstrøms på stenstryget ved Drantum Bro blev der fundet en mindre bestand af yngel og ældre ørred. Lgd.: 4,1 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-30 cm. Elkær Bæk er mindre okkerpåvirket ved Gammelagervej end ved sidste undersøgelse. Det vil dog være nødvendigt med en mere skånsom vedligeholdelse, samt etablering af sandfang, inden der evt. kan udsættes ørred i dette vandløb. Ved Brandevej er vandløbet en kedelig okkerbelastet grøft med svag strøm. Lgd.: 4,4 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: cm. Ikke ørredvand. De fysiske forhold er blevet bedre siden sidste undersøgelse nedstrøms Langelundvej. Der er etableret skjul ved udlagte sten, og okkerpåvirkningen er nu langt mindre, hvilket bevirker at der nu forsøges med udsætning af yngel. Sandvandringen er imidlertid stor og stammer fra strækningen opstrøms, hvor der er ren sandbund pga. hårdhændet vedligeholdelse stk. yngel 14

15 Hesselbjerg Bæk (70) fortsat Kollund Bæk (Fastrup Bæk) (71) Låsevase Bæk (72) Tilløb til Rind Å fra Øster Høgild (73) Hallund Bæk (Søby Å) (74-75) Med en mere skånsom vedligeholdelse, etablering af sandfang og efterfølgende udlægning af gydemateriale vil det sandsynligvis være muligt at skabe en ørredbestand i Hesselbjerg Bæk. Lgd.: 3,7 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. Bækken mangler fald og vokser helt til i pindsvineknop. Lgd.: 4,8 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: cm. Ikke ørredvand. Låsevase Bæk udspringer ved Nørlund Plantage og forløber som en nedgravet og blødbundet kanal med ringe fald. Lgd.: 6,3 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: cm. Ikke ørredvand. Denne lille bæk løber gennem det nu nedlagte Høgild Dambrug og udmunder i Rind Å. I forbindelse med nedlægningen blev bækken frilagt og genslynget. Der er udlagt grus og større sten. Der kan udlægges yderligere skjulesten på det restaurerede stykke ved ejendommen. Længere opstrøms er vandløbet dybt og uden fald. Lgd.: 1,4 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 5-15 cm. Vandløbet udspringer i Nørlund Plantage og kaldes her Hallund Bæk. Søby Å starter hvor Hallund Bæk løber sammen med afløbet fra Søby Sø. Opstrøms Klinkhøjvej (st.74) er der etableret okkersø, og umiddelbart nedstrøms er der et langt stenstryg med stort fald. På strækningen omkring Søbysøvej er okkerpåvirkningen tiltagende og der er samtidig stor sandvandring. Der er ingen gydemuligheder og der blev kun fundet to ældre ørred på de undersøgte stationer. Lgd.: 11,0 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: cm stk. yngel stk. yngel 600 stk. ½-års 400 stk. 1-års 15

16 Søby Å (76-78) Tilløb til Søby Å (79) Hjøllund Bæk (80-82) Tilløb til Hjøllund Bæk (83) Søby Å starter hvor Hallund Bæk og afløbet fra Søby Sø mødes. Her er der opført et stenstryg med glimrende fysiske forhold. Der er en betydelig sandvandring og vandet bliver gradvist mere uklart af okker på vejen ned til udløbet i Rind Å. Ved Hovborg (st.77) er strømmen god/frisk og bunden dækket af gydegrus og større sten. Generelt er der mange forskellige arter af fisk i Søby Å, men ørredbestanden er yderst ringe. Lgd.: 5,8 km, gbr.: 4,2 m, Dybde: cm. Vandløbet afvander brunkulslejerne ved Søby Sø. Ved Mindelundvej er der etableret okkersøer, men vandet er fortsat meget okkerbelastet medstrøms dette. Lgd.: 0,7 km, gbr.: 2,5 m. Ikke ørredvand. Tilløb til Skjern Å, nordsiden - fortsat Hjøllund Bæk udspringer ved Hvedde Mose og forløber på den øvre del som en hårdt vedligeholdt okkerpåvirket kanal. Fra Hjøllundvej til udløbet i Skjern Å er der langt bedre fysiske forhold. Der er foretaget restaurering og bækken løber i naturlige slyngninger og veksler mellem stryg og dybe høller. Trods de gode gyde- og opvækstbetingelser er der fortsat behov for supplerende udsætninger. Tætheden af naturlig yngel er ganske beskeden, og bestanden består overvejende af ældre fisk, der sandsynligvis overvejende stammer fra udsætninger. Lgd.: 4,4 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: cm. Lille blødbundet vandløb med svag strøm. Lgd.: 1,3 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 5-15 cm. Ikke ørredvand stk. 1-års stk. ½-års 16

17 Tilløb til Hjøllund Bæk (84) Tilløbet udspringer ved Hjøllund Mose og har stor fysisk variation. Strømmen er frisk, og bunden består overvejende af store sten og grus. Der er tidligere foretaget restaurering, men som ved sidste undersøgelse blev der ikke fundet bunddyr og fisk ud over en mindre ål. Der er etableret udfældningsbassin, men vandet er fortsat utroligt humusfarvet. Lgd.: 1,2 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. Ingen udsætning. Tilløb til Skjern Å vest for Sønder Felding (85) Vinbæk (86) Rødding Å (Vorgod Å) (87-91) Omkring Skjernvej er der ganske stort fald og områder med gydebund. Længere nedstrøms er bunden mere sandet og tilgroet. Vandet opstuves ca. 100 m nedstrøms Skjernvej ved markoverkøringen. Opstrøms Skjernvej er der mangel på skjulesteder. Udlægning af store sten vil her kunne øge den fysiske variation. Lgd.: 0,8 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 5-15 cm. Vinbæk løber til Skjern Å ved Ahler Østergård og er nedstrøms Skjern Å en rigtig flot bæk med stort fald og et bugtet forløb. Der er ideelle gyde- og opvækstforhold og skjul ved sten, nedfaldne grene og underskårne brinker. Ringkøbing Amt elfiskede lokaliteten i 1998 og fandt her ingen fisk. Ved denne undersøgelse blev der både fundet naturlig afkom af ørred og laks, samt ældre fisk af begge arter. Lgd.: 1,3 km, gbr.: 2,8 m, Dybde: 5-50 cm. Vorgod Å Vorgod Å udspringer øst for Røddinglund Plantage og hedder Rødding Å på den øverste del ned til Vildbjerg. Denne del af åen er reguleret og har moderate fysiske forhold. Bunden er generelt sandet, men især på de øverste stationer (87 og 88) er der også grus og sten stk. yngel stk. ½-års 17

18 Rødding Å (Vorgod Å) (87-91) fortsat Vorgod Å (92-93) Strømmen er jævn-god, men vandet er noget farvet af okker, og påvirkningen tiltager i nedstrøms retning. Vegetationen er domineret af pindsvineknop. Der blev fundet ørred på alle stationer, men kun på den øverste station ved Pogagervej blev der fundet selvreproduktion af betydning. Det anbefales, at der udlægges gydegrus på station 87, 88 og 90. Lgd.: 6,5 km, gbr.: 1,9 m, Dybde: cm. Vorgod Å er på strækningen forbi Vildbjerg og ned til tilløbet af Bolsvad Bæk fortsat stærkt reguleret. Bunden er overvejende sandet, og vanddybden er især egnet til ældre ørred. Der blev fundet en god tæthed af især ældre ørred i varierende størrelse. Lgd.: 3,2 km, gbr.: 4,5 m, Dybde: cm. Intet udsætningsbehov 700 stk. 1-års (94-102) Den resterende del af Vorgod Å har et langt mere naturligt forløb med mange slyngninger. Der er overalt en jævn-god strøm, men vandet er brunligt på grund af okker. Strækningen er velegnet for ældre ørred. På grund af den store vanddybde blev der ikke elfisket i denne del af åen. Der er to dambrug på strækningen, Abildtrup Dambrug og Nørre Vium Dambrug, som begge er omlagt til modeldambrug og der er passage i form af stryg. Lgd.: ca. 42 km, gbr.: 10 m, Ingen udsætning. Tilløb til Vorgod Å, vestsiden Tilløb til Vorgod Å fra Bjerregård (103) Et lille reguleret tilløb, der er stærkt okkerbelastet. Bunden er desuden blød-sandet. Lgd.: 2,5 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm. Ikke ørredvand. 18

19 Sønderbæk ( ) (106) Tilløb til Sønderbæk fra Najbjerg (107) Bolsvad Bæk ( ) Den øvre del af bækken har et godt fald, klart vand og gruset-stenet bund, hvori der dog er en del sand indlejret. Bunden er noget rødlig af okker. Ved Røddingvej (st. 104) blev der trods gode fysiske forhold ikke fanget ørred. Det anbefales, at der udlægges gydegrus på en forsøgsstrækning, for at se om der kan etableres en ørredbestand på strækningen. Ca. 1,5 km længere nedstrøms ved Videbækvej (st. 105) blev der fundet en fin tæthed af såvel yngel som ældre ørred. Yngeludsætningerne ved Røddingvej fortsættes. I den nedre del af bækken er bunden overvejende sandet, men nedhængende bredvækster, underskårne brinker og vandplanter giver gode skjul til ældre ørred. Der blev fundet en høj tæthed af ældre ørred i meget varierende størrelse. Umiddelbart nedstrøms st. 106 er der anlagt en sø, og bækken er ført uden om denne i et slynget forløb over en strækning på ca. 500 m. Lgd.: 4,1 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: 5-60 cm. Ikke udsætningsbehov. Et lille vandløb med god strøm og gruset bund. Bunden er dog helt rød og sammenkittet af okker. Ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: 2,3 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 5-20 cm. Bolsvad Bæk er reguleret i hele sit forløb og desuden okkerpåvirket i tiltagende grad ned gennem vandløbet. Faldforholdene er dog rimelige, men bunden er overvejende sandet. Der er en høj tæthed af smådyr i vandløbet og dermed et godt fødegrundlag for ørred. Øverst i bækken ved st. 108 anbefales det at udlægge gydegrus, såfremt passageforholdene ved rørlægningen længere nedstrøms er i orden. I første omgang kan der udlægges gydegrus på en kortere strækning, for at se i hvor høj grad det sander til stk. yngel 19

20 Bolsvad Bæk ( ) fortsat Birkmose Bæk ( ) Ahle Bæk (113) Bæk ved Foldbækgård (114) Abild Å ( ) Der blev elfisket på alle tre undersøgte stationer, men i lighed med tidligere blev der kun fanget ganske få ørred. Udsætningerne fortsættes i reduceret omfang. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Bækken er okkerbelastet i en grad, at vandet er uklart og bunden rød. Det daværende Ringkøbing Amt har i 1997 etableret en mindre sø til okkerfældning ca. 500 m nedstrøms st Der blev trods mange års udsætning kun fundet ganske få ældre ørred i bækken. Udsætningerne indstilles, indtil okkerbelastningen er aftaget. Lgd.: 3,5 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: cm. Vandløbet er kun undersøgt på den nedre del, nedstrøms brunkulsområdet. Vandløbet er her stærkt okkerbelastet og som følge heraf ikke egnet til ørred. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. Vandløbet har god strøm, men udelukkende blød-sandet bund og er desuden noget okkerpåvirket. Ikke egnet til udsætning af ørred. Lgd.: 1,7 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 30 cm. Åen har sit udspring nord for Abildå by og er i hele sin længde stærkt okkerbelastet. Bunden er på alle undersøgte stationer blød og sandet samt okkerfarvet. Strømmen er svag-jævn og på de nederste stationer blev der kun fundet ganske få bunddyr. Ved st. 116 er der tilbage i 1990 erne etableret to større søer til okkerudfældning. Al vand fra åen ledes gennem søerne. Trods mange års udsætninger blev der ikke fanget ørred i åen. Udsætningerne indstilles, indtil de fysiske forhold er forbedret. Lgd.: 14,3 km, gbr.: 2,4 m, Dybde: 40->80 cm. 700 stk. yngel 20

21 Tilløb til Abild Å syd for Abildå (120) Tilløb til Abild Å ved Lilleby (121) Vandløbet er undersøgt ved Abildåvej. Opstrøms vejen er bunden sandet, men nedstrøms er der gruset-stenet bund. Vandet er klart og strømmen god. Der blev fundet døgnfluer og andre smådyr, men ingen ørred. Passageforholdene op til vandløbet er sikkert vanskelige, da opgangsfisk skal igennem de to okkersøer i Abildå. Lgd.: 1,5 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 5-10 cm. Et mindre vandløb med klart vand, jævn strøm og overvejende sandet bund, stedvis dog også lidt grus. Det er vigtigt at vandløbet vedligeholdes på en skånsom måde, så de fysiske forhold ikke forringes. Som et af de eneste steder i den øvre del af Vorgod Å blev der her fundet en god tæthed af yngel. Lgd.: 1,9 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 5-15 cm. Intet udsætningsbehov stk. yngel Knivsbæk ( ) Vandløbet er i hele sin længde okkerfarvet på bunden, men vandet er klart og strømmen god. Ved Nygade (st. 122) blev der kun fanget ældre ørred og ingen yngel, som det ellers har været tilfældet ved de tidligere undersøgelser. Der er stenet bund på strækningen, og det anbefales at der udlægges gydebanker. Lidt opstrøms vejen tilføres en del vand fra et rørlagt vandløb. Den nederste del af rørlægningen er imidlertid åbnet, idet rørene er gået i stykker. Stedet bliver brugt som drikkested af kreaturer, hvilket medfører, at jord og sand skyller ud i åen. Dette bør ændres, således at erosionen standses. Ved Videbækvej (st. 123) er de fysiske forhold forringet, idet der her er blød bund, og vegetationen er domineret af pindsvineknop. Lgd.: 4,5 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: cm. 400 stk. ½-års 250 stk. 1-års 21

22 Tilløb til Abild Å syd for Tiphede (124) Sigbæk ( ) Herborg Bæk (Egeris Mølleå) (127) Egeris Mølleå ( ) Grøftagtigt tilløb med meget blød bund og totalt tilgroet. Ikke ørredvand. Lgd.: 1,4 km, gbr.: 0,3 m, Dybde: 20 cm. Bækken er stærkt reguleret og har overvejende sandet bund. Vandet er klart og strømmen jævngod. Der er bl.a. skjul i form af underskårne brinker og nedhængende bredvækster. Der er kun få bunddyr, men alligevel forsøges med udsætning i den nedre del af bækken. Lgd.: 3,9 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm. Strækningen fra udspringet til Videbæk benævnes Herborg Bæk. Herefter hedder vandløbet Egeris Mølleå på den resterende strækning. På den øvre del ved Brejninggårdsvej er bækken helt dækket af vandplanter, men vandet løber i en strømrende under vegetationen. Der er en del grus på bunden, som dog er noget tilsandet. Som ved undersøgelsen i 1999 blev der konstateret selvreproduktion, men ikke i samme omfang som det var tilfældet dengang. Det anbefales, at der udlægges supplerende gydegrus på strækningen. På det videre forløb til Herborg er der klart vand og jævn strøm. Vandstjerne og andre vandplanter giver sammen med underskårne brinker gode skjul. Bundforholdene varierer meget på de enkelte stationer, idet der ved Vadvej (st. 129) er gruset-stenet bund, mens der ved Birkmosevej (st. 131) udelukkende er sandet bund. Der blev på alle tre befiskede stationer fanget såvel yngel som ældre ørred, men tætheden var generelt lavere end i Der er et dambrug på strækningen, Herborg Dambrug, som har passage i form af et stryg. Dambruget har en årlig pligtudsætning i april/maj på 250 stk. ørred i størrelsen 20 cm. Lgd.: 7,1 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: cm. 150 stk. 1-års 600 stk. 1-års 22

23 Egeris Mølleå ( ) Tilløb til Herborg Bæk fra Sundsig (137) Fra Bakkevej (st. 132) og til udløb er åen flere steder restaureret. Således er der udlagt grus og sten ved Bakkevej for mange år siden. Nedstrøms Søndergade (st. 133) er der udlagt grus, og åen er omlagt i forbindelse med en udvidelse af ARLA s fabrik på stedet. Også ved Skovbyvej (st. 135) er der i de senere år udlagt grus og sten i åen. Der er desuden planer om i den nærmeste fremtid at udlægge grus og sten i den allernederste del af åen nedstrøms Nr.Viumvej (st. 136). På trods af de nævnte tiltag blev der kun fanget få ørred på strækningen. Der blev kun fanget ørredyngel af betydning ved Nr.Viumvej, hvor der i øvrigt også blev fanget lidt lakseyngel. Lgd.: 8,1 km, gbr.: 4,4 m, Dybde: 40->100 cm. Et lille tilløb med klart vand, jævn-god strøm og sandet-gruset bund. Der blev fundet en mindre tæthed af yngel. Lgd.: 1,2 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm. Ingen udsætning. 850 stk. 1-års Tilløb til Herborg Bæk fra Vestergård (138) Et lille tilløb med klart vand og god strøm. Bunden består overvejende af grus og sten. Ved st. 138 er der et rørstyrt på ca. 15 cm, hvor det anbefales at udlægge sten og grus, således at passageforholdene forbedres. Lgd.: 0,5 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: 5-10 cm. Her udsættes forsøgsvis: 200 stk. yngel Videbæk (139) Nørre Vium Bæk ( ) Bækken er stærkt okkerbelastet og har blød bund. Lgd.: 3,0 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: cm. Ikke ørredvand. En bæk som i hele sin længde har blød-sandet bund. Derudover er bækken okkerpåvirket i en grad, så vandet er uklart og bunden farvet. Der er for nyligt etableret en okkersø øverst i bækken ved Skjernvej. 23

24 Nørre Vium Bæk ( ) fortsat Tilløb til Rødding Å ved Lille Hedegård (144) Tranholm Bæk ( ) Skavlkær Bæk ( ) Egebæk ( ) Der blev kun fundet ganske få vandløbsdyr, og på nogle stationer var der intet liv. Trods mange års udsætninger blev der ikke fanget en eneste ørred i bækken. De hidtidige udsætninger indstilles til de fysiske forhold er blevet bedre. Lgd.: 7,5 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: 10- >110 cm. Tilløb til Vorgod Å, østsiden Et mindre vandløb hvor bunden udelukkende består af sand. De fysiske forhold er generelt ringe. Lgd.: 2,5 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: cm. Ikke egnet til udsætning af ørred. Et vandløb med klart vand og jævn-god strøm og gode skjul ved vandstjerne og vandranunkel. Der er dog kun få gydemuligheder, og det anbefales derfor at udlægge gydegrus på strækningen ved Pugdalvej (st. 146). Der blev elfisket på fire stationer i bækken, men kun ved Søndergade blev der fundet selvreproduktion. Lgd.: 3,8 km, gbr.: 1,9 m, Dybde: cm. Bækken har et godt fald, og bunden består overvejende af grus og sten. Okkerbelastningen er dog stadig så høj, at bækken ikke er egnet som levested for ørred. Lgd.: 3,9 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: cm. En bæk med god strøm og underskårne brinker, samt strækninger med grus og stenbund. Okkerbelastningen er dog høj, og der blev ikke fanget ørred i bækken. Udsætningerne fortsætter i den nedre del af bækken. Lgd.: 2,2 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 5-25 cm stk. ½-års 200 stk. ½-års 24

25 Grimstrup Bæk ( ) Trøstrup Bæk ( ) Mølsted Bæk (157) (158) Bækken blev besigtiget ved Albækvej, men var her så tilgroet af buskads, at der ikke blev foretaget yderligere undersøgelser. Strækningen er ikke tilgængelig for opgangsfisk, idet der ikke er passage ved møllesøen 100 m nedstrøms. På strækningen neden for møllesøen er der klart vand og jævn-god strøm. Der er overvejende sandet bund, og skjul findes især langs brinkerne, da vandplanterne er skygget bort. Der ikke blev fanget ørred på strækningen. Lgd.: 2,1 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: cm. En lille reguleret bæk, der er rørlagt opstrøms Trøstrupvej (st.155). Nedstrøms herfor og helt til udløb er der klart vand og god strøm, samt skjul ved de underskårne brinker. Sandvandringen er meget høj, og kun ved Mølstedvej (st. 156) var der grus som dog havde et højt indhold af sand. Der blev blot fanget en enkelt ørred nederst i bækken. Lgd.: 1,3 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: cm. Bækken udspringer i området øst for Havnstrup. Vandløbet er på den øvre del stærkt okkerbelastet, hvilket bevirker at vandet er uklart og bunden helt dækket af okkerudfældninger. For at reducere okkerbelastningen etablerede det daværende Ringkøbing Amt i 1996 to okkersøer i åen. Ét i hovedløbet nord for Havnstrup og ét i tilløbet fra Kirsebærmosen. På strækningen nedstrøms førstnævnte okkersø blev den bedste biotop fundet. Her er der klart vand, god strøm og gruset-stenet bund, som dog desværre har et højt indhold af sand. Ved undersøgelsen i 1999 blev der fundet god tæthed af yngel. Dette er desværre ikke længere tilfældet, idet der kun blev fanget en enkelt ældre ørred på lokaliteten. 250 stk. ½-års 300 stk. ½-års 600 stk. ½-års 25

26 Mølsted Bæk (159) Også ved station 159 er der gruset-stenet bund bl.a. som følge af en vandløbsrestaurering tilbage fra Her har okkerudfældninger efterfølgende gjort bunden så hård at ørred ikke kan benytte området til gydning. 650 stk. ½-års ( ) Den nedre del af Mølsted Bæk har sandet bund, og vegetationen er helt domineret af pindsvineknop. Strækningen er egnet som levested for større ørred, som der også blev fanget enkelte af. Lgd.: 7,0 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: cm. 500 stk. 1-års Abildtrup Bæk (162) Rimmershus Bæk (Havnstrup Bæk) ( ) Abildtrup Bæk blev undersøgt på den nedre del ved Overgårdsvej. Her er der fine fysiske forhold med god strøm, helt klart vand samt en sandet-gruset bund. Der blev underligt nok ikke fanget en eneste ørred på lokaliteten, og det bør undersøges, om der er fri passage op til denne strækning. Det anbefales, at der udlægges nogle gydebanker opstrøms Overgårdsvej. Lgd.: 2,6 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: cm. Vandløbet har sit udspring i brunkulslejerne syd for Havnstrup og hedder på den øvre del Havnstrup Bæk. Bækken er i hele sin længde okkerbelastet, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at der kun blev fundet få smådyr i vandløbet. Okkerbelastningen fra Brunkulslejerne er forsøgt begrænset, dels ved at hæve vandstanden i området, og dels ved at udfælde okkeren i et bassin, hvor vandet tilsættes hydratkalk. På trods af tiltagene vurderes vandløbet stadig at være uegnet til udsætning af ørred. Rimmerhus Dambrug er nedlagt, og der er således ikke længere noget dambrug i bækken. Strækningen ved dambruget og et stykke opstrøms er genslynget. Lgd.: 6,4 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: cm. 300 stk. ½-års 26

27 Nørrebæk (165) Fjelstervang Bæk (166) Hølletbæk ( ) Karlsmose Bæk (169) Lille Skærbæk ( ) Bækken har krystalklart vand, god strøm og overvejende sandet bund med enkelte grusområder. Trods rimelige forhold blev der blev ikke fundet fisk i vandløbet og blot enkelte bunddyr. Efter sammenløbet af Fjelstervang Bæk og Nørrebæk bliver vandet lettere uklart, sandsynligvis som følge af okker. Ved Granlyvej blev der elfisket, men heller ikke her blev der fundet fisk eller andre vandløbsdyr. Lgd.: 2,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Vandet i bækken er meget uklart pga. okker. Ca. 75 m nedstrøms Fladvad Bro (st. 168) er åen restaureret over et flere hundrede meter langt stykke. Her er der udlagt sten på en måde, så åen får et slynget forløb. På strækningen blev der fanget to ældre ørred. Lgd.: 5,4 km, gbr.: 1,1m, Dybde: cm. Her kan forsøgsvis udsættes: Bækken har et godt fald og klart vand, men der er overvejende blød-sandet bund. Der blev kun fundet få smådyr i vandløbet og ingen ørred. Dette svarer til resultatet i 1999, og de forsøgsvise udsætninger indstilles. Lgd.: 1,9 km, gbr.: 0,7 m, Dybde: cm. På den øverste station ved Troldhedevej er der massiv sandvandring, og et sandfang ved vejen er helt fyldt op. Det er vigtigt, at sandfanget tømmes oftere, da det ellers er virkningsløst. Nedstrøms er åen maskinopgravet på en ca. 100 m lang strækning. Dette bør undgås, da det medvirker til yderligere sandvandring i bækken. Herefter bliver vandløbet gradvis smallere som følge af grøde langs brinkerne, og der er stedvis grus og sten. Der blev fanget nogle få ældre ørred på strækningen. 700 stk. ½-års 150 stk. 1-års 27

28 Lille Skærbæk ( ) fortsat Blindbæk (Vonå) ( ) Vonå ( ) Ved Karlsmosevej er der god strøm, klart vand og gruset-stenet bund. Her blev der i lighed med tidligere fundet en naturlig bestand bestående af såvel yngel som ældre ørred. Lgd.: 2,5 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: cm. Ingen udsætning. Blindbæk har rimelige forhold for ørred. Især nedstrøms Den Blå Mølle er der strækninger med gydegrus og passage gennem en kammertrappe. Nedstrøms møllen blev der fundet enkelte ældre ørred samt et stk. naturlig yngel. Okkeraflejringen er imidlertid så kraftig at bund og vandplanter er fuldstændig dækket af dette, og derfor bør supplerende udsætninger vente indtil okkerbelastningen aftager. Lgd.: 4,0 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Vest for Kibæk tiltager Vonå i størrelse og har generelt gode forhold for ældre ørred. Strækningen ned mod Bjørslev Plantage er reguleret, men har fine skjul i strømrenderne, mellem grødeøer, underskårne brinker og faskinpæle. Okkerpåvirkningen virker til at være mindre end ved undersøgelsen i Trods egnede forhold er ørredbestanden fortsat langt under det forventede. Ved Olling Bro er der udmærkede gydeforhold, men her blev der kun fundet ældre ørred og udsatte laks. Lgd.: 9,0 km, gbr.: 4,3 m, Dybde: cm stk. 1-års ( ) Det nederste stykke af Vonå fra Kulsø til udløbet i Vorgod Å har stort fald og især nedstrøms Nr. Viumvej glimrende forhold for ørred. På strækningen ligger Tovdal Fiskeri, hvor der er passage gennem et omløbsstryg. I efteråret 2006 blev der gennemført en regulering af Vonå for at sikre en ny vandfordeling mellem Kulsø og Vonå, således at en del af vandføringen nu løber uden om søen. Der ledes fortsat meget vand ind i Kulsø, og da der ingen afgitring er ved indtaget vil der sandsynligvis være en stor dødelighed 28