OMOVAST. Operativ Model til Varsling og Styring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMOVAST. Operativ Model til Varsling og Styring"

Transkript

1 OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring 2015

2 Titel: OMOVAST - Operativ Model til Varsling og Styring Projektgruppe: Mette Kajhøj Steen O. Petersen Helmer Petersen Henrik Vedel Henrik Feddersen Dines Thornberg Theis Gadegaard Margit Christensen Jesper Thyme Carsten Thirsing Krüger A/S Krüger A/S BIOFOS DMI DMI BIOFOS Krüger A/S HOFOR HOFOR BIOFOS Forfattere: Daniel Brødbæk Vianney Courdent Roland Löwe Elbys José Meneses Steen O. Petersen Krüger A/S Krüger A/S Krüger A/S Krüger A/S Krüger A/S Redaktion: Mette Kajhøj Steen O. Petersen Helmer Petersen Henrik Vedel Margit Christensen Krüger A/S Krüger A/S BIOFOS DMI HOFOR ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Naturstyrelsen offentliggør rapporter inden for vandteknologi medfinansieret af Miljøministeriet. Offentliggørelsen betyder, at Naturstyrelsen finder indholdet af væsentlig betydning for en bredere kreds. Naturstyrelsen deler dog ikke nødvendigvis de synspunkter, der kommer til udtryk i rapporterne. Må citeres med kildeangivelse. 2 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

3 Indhold Forord... 4 Sammenfatning... 5 Summary Indledning Projekt OMOVAST Opbygningen af OMOVAST-værktøjet Håndtering af fejl Anvendte modeller og nedbørsdata Anvendte oplande Nedbørsprognose Generel modelopsætning Modelsoftware Opsætning af 2D overflademodel Demonstrationsopland Indre By Lynettens opland Eksterne randbetingelser Kalibrering og validering af hydrauliske beregninger Kalibreringsresultater Oversvømmelsesvalidering Nyhavn og Skt. Annæ Plads Tolbodgade Demonstrationsopland Avedøre Oversigt over modifikationer af modellen Modelkalibrering Data Målestationer Resultater Erfaringen med drift af OMOVAST Konklusion Ordliste Litteratur Bilag [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 3

4 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af projektet OMOVAST (Operativ Model til Varsling og Styring), der er gennemført med tilskud fra Miljøministeriet, Projektgruppen har bestået af: Mette Kajhøj Krüger A/S Steen O. Petersen Krüger A/S Helmer Petersen BIOFOS Henrik Vedel DMI Henrik Feddersen DMI Dines Thornberg BIOFOS Theis Gadegaard Krüger A/S Margit Christensen HOFOR Jesper Thyme HOFOR Carsten Thirsing BIOFOS I følgegruppen har, udover projektgruppen, også Naturstyrelsen deltaget v/ditte Holse De resterende medlemmer var: Else Vad Krüger A/S Jesper Thyme HOFOR. Plan Lars Thiesson HOFOR. Teknologi og udvikling Lone Bo Jørgensen HOFOR. Drift Thomas Larsen BIOFOS Peter Steen Mikkelsen DTU Michael R. Rasmussen AAU Jens Nejrup Københavns Kommune. Center for Miljø Nils Ole Blirup Københavns brandvæsen. Beredskabet Georg Bergeton Larsen DMI Projektmedarbejdere: Vianney Courdent, Elbys J. Meneses, Roland Löwe, Daniel Brødbæk, Steen O. Petersen (alle fra Krüger) og Claus Petersen, Martin Bjært Sørensen, Thomas Bøvith, Rashpal Gill og Henrik Vedel (alle fra DMI). Projektledelsen vil gerne takke projektgruppen, følgegruppen og projektmedarbejderne for en fantastisk indsats, som har været altafgørende for det gode resultat. Ligeledes takkes Søren Feilberg-Rasmussen (Krüger) for hans indsats som sparringspartner og kvalitetskontrol. På Projektledelsens vegne Mette Kajhøj Viceafdelingschef Krüger 4 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

5 Sammenfatning OMOVAST er et 2-årigt udviklings- og demonstrationsprojekt, som handler om forbedret varsling af kraftig regn og skybrud i Storkøbenhavn og en forudsigelse af eventuel oversvømmelse mht. placering og omfang. Projektet er gennemført med henblik på, at kunne agere tidligere og mere præcist på den oversvømmelse, der kan opstå som følge af intensiv regn. Den forbedrede varsling vil bl.a. supplere den langsigtede klimasikring af Storkøbenhavn og give direkte hjælp til det fungerende beredskab. OMOVAST havde følgende mål: - Længere og mere præcist varsel af regn - Varsel af oversvømmelse og estimat på omfanget heraf - Et værktøj, der kan anvendes ved simulering af klimatilpasningstiltag - Demonstrere oversvømmelsesværktøjet på to oplande Der er udviklet et prognoseværktøj, som leverer en 6 timers oversvømmelsesprognose, baseret på en nedbørforudsigelse fra DMI. Denne nedbørsprognose konverteres til regndata, der kan anvendes som input til en hydraulisk model, hvor både strømninger i afløbssystemet og på overfladen simuleres. Denne model beregner en oversvømmelsesprognose og holdes opdateret med hensyn til vand i afløbssystemet og på overfladen ved hjælp af regndata fra online regnmålere, som er en del af Spildevandskomiteens regnmålersystem. Resultatet af prognoseberegningen konverteres til en animation, der viser udbredelse og dybde af eventuelle oversvømmelser. Denne animation publiceres på en hjemmeside, som er tilgængelig for bl.a. beredskabet, og såfremt der beregnes vand på terræn, sendes en sms til vagthavende. Systemet er sat op til at køre automatisk 24 timer i døgnet 365 dage om året. Såfremt der sker fejl i datakommunikation og/eller beregninger, adviseres en operatør automatisk via en sms fra systemet. Ovennævnte prognoseværktøj er implementeret for to områder i henholdsvis Renseanlæg Lynettens og Spildevandscenter Avedøres opland. De to hydrauliske modeller, der er opstillet for disse områder, er kalibreret og verificeret med et godt resultat. Derudover er de optimeret med hensyn til beregningstid og stabilitet. I nærværende rapport er udvalgte resultater præsenteret. For yderligere dokumentation af modeludvikling og -resultater kan rettes henvendelse til Krüger A/S. Prognoseværktøjet har været i testdrift siden slutningen af juni 2014, og modellerne har fungeret yderst tilfredsstillende. Der har været nogle fejl på kommunikationslinjerne til DMI og til HOFOR, men generelt har systemet kørt godt. I testperioden har der dog ikke været mange større regnhændelser, som kunne bruges til at teste funktionen af systemet. Der har været udfordringer i testperioden med at lave tilstrækkeligt præcise nedbørsprognoser, og DMI har arbejdet på disse problemer siden starten af projektet. Der foreligger planer om yderligere tiltag til forbedring af nedbørsprognoserne. Der har været afholdt workshops og informationsmøder for brugerne af systemet, hvor præsentationsmetoder af prognoser og varsling samt prognosernes usikkerhed har været diskuteret. Både Københavns Kommune- og politi, brandvæsen og beredskab har deltaget i disse. Prognoseværktøjet kører stadig i testdrift hos Krüger. Naturstyrelsen har, ultimo 2014, bevilliget tilskud til et OMOVAST II projekt, hvilket betyder, at beslutning omkring fremtidig driftshåndtering er udskudt. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 5

6 Summary OMOVAST is a 2 year development and demonstration project, which focus on improved warning of heavy rain and torrential rain in the greater Copenhagen area and a prediction of the possible flood in terms of location and extent. The project was carried out with an aim to be able to act earlier and more precisely, when flooding can occur as a result of intensive rainfall. This will complement the long-term climate protection of greater Copenhagen and give direct help to the performance of the Emergency Management. OMOVAST had the following objectives: - Longer and more precise forecast of the rain. - Warning of flood and estimate on the extent of the flooding. - A tool that may be used in the simulation of future climate adaptation measures. - Demonstrate the developed flood forecast tool on two areas. Within the project is developed a forecasting tool that can deliver a 6-hour flood forecast, based on a forecast of precipitation generated by DMI's forecast model for extreme weather. The Mike Urban model is kept up-to-date, with regard to the water in the drainage system and on the surface, by means of rain data from online rain gauges. The result of the calculation is then converted to a forecast animation that shows the extent and depth of the resulting flooding. This animation is published on a website which is available for the emergency response team and if the forecast shows water on the ground a sms is sent to the emergency response team. The flood forecast Systems is set up to run automatically 24 hours a day 365 days a year. If an error occurs in the data communications and/or calculations an operator are notified automatically via a sms from the system. The forecast tool is implemented for the two areas located in the catchments of respectively Lynetten and Spildevandscenter Avedøre Treatment Plant. The two Mike Urban models that are set up for these areas are calibrated and verified with a good result. In addition, they are optimized with regard to processing time and stability. In this report some of the results are presented. Further documentation of the model development and the model results can be provided by contacting Krüger A/S. The forecast tool has been in test operation since the end of June 2014 and the Mike Urban models have performed highly satisfactory. There has been some errors regarding data communication to DMI and to HOFOR but overall, the system has been running well. In the test period there has not been many bigger rain events that could be used to test the functionality of the system. There have been some difficulties with making precise precipitation forecasts during the test period. DMI has worked on these issues and there have been significant improvements and there are plans for further actions that will improve the precipitation forecasts. There have been held workshops and information meetings for users of the system, where methods for presentation of forecasts, forecasts uncertainty and methods of warning have been discussed. Copenhagen police, the Fire Department and the emergency response team have participated in these. The Forecast tool is still running in test operation with Krüger. The Nature Agency and the Danish Ministry of the Environment has allocated grants for an OMOVAST II project which means that the decision regarding the future operation of the system has been postponed. 6 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

7 1. Indledning Projektet OMOVAST (Operativ Model til Varsling og Styring) er et 2-årigt udviklings- og demonstrationsprojekt - startet i som handler om forbedret varsling af kraftig regn og skybrud i Storkøbenhavn og en forudsigelse af eventuel oversvømmelse mht. placering og omfang. Gennemførelsen af projektet var med henblik på at kunne agere tidligere og mere præcist, når oversvømmelser opstår som følge af intensiv regn. Dette vil supplere den langsigtede klimasikring af Storkøbenhavn og give direkte hjælp til det fungerende beredskab. OMOVAST havde følgende mål: - Længere og mere præcist varsel af regn, herunder identifikation og skelnen mellem kraftig regn og skybrud - Varsel af oversvømmelse og estimat på omfanget heraf, så det kan anvendes af beredskab og drift - Et værktøj, der kan anvendes ved simulering af klimatilpasningstiltag fremad, og dermed optimere økonomi og effekt - Demonstrere det udviklede oversvømmelsesværktøj på to oplande i henholdsvis Lynettens og Spildevandscenter Avedøres (SCA) oplande. Udviklingsprojektet OMOVAST er gennemført i et samarbejde mellem DMI, HOFOR, BIOFOS og Krüger A/S. Demonstrationen foregår for oplandene i Københavns Indre By og omkring St. Vejle Å, der er henholdsvis hårdt befæstet og mere åbent. OMOVAST forventes at sikre politi, beredskab og forsyning et varsel på op til 6 timer med opdateringer hver time. Vejrudsigter leveres af DMI hver time. Disse bruges til at generere prognoser for vandføring og vandstand i afløbssystemet for 6 timer frem i tiden. Vandmængder, som overstiger kapaciteten af afløbssystemet, vil forårsage oversvømmelser på overfladen. Udbredelsen af disse oversvømmelser simuleres med en 2- dimensional model af overfladen og vises for brugeren via online oversvømmelseskort. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 7

8 2. Projekt OMOVAST 2.1 Opbygningen af OMOVAST-værktøjet OMOVAST-værktøjet beregner oversvømmelsesprognoser baseret på en hydraulisk model, som kan beregne strømninger i afløbssystemet og koble dette med en digital terrænmodel. Følgende trin gennemføres en gang i timen: Download og konvertering af data fra regnmålere og nedbørsprognoser til input i de hydrauliske beregninger Simulering af den aktuelle tilstand af kloaksystemet og overfladevandstand vha. data fra regnmålere Prognose for vandstand i kloaksystemet og på overfladen 6 timer ud i fremtiden Udtræk af resultater samt præsentation af forventede oversvømmelser og regnintensiteter visualiseret via en webside Arkivering af måle- og beregningsresultater Den generelle arbejdsgang er illustreret i Figur 2-1. Formålet med at modtage målinger online - og i realtid - er at holde styr på den aktuelle tilstand i hhv. kloaksystem og vandstand på overfladen. Den akutelle tilstand beregnes i den hydrauliske model med regnmålerobservationer fra den seneste time som input. Resultaterne herfra bruges derefter til at starte en varselssimulering. I varselssimuleringen benyttes - foruden input for aktuel tilstand i kloaksystem og på overfladen - en nedbørprognose. Idet der i stedet for nedbørsmålinger anvendes en nedbørsprognose som input, kan varselssimuleringen generere oversvømmelsesprognoser for 6 timer ud i fremtiden. Figur 2-1. OMOVAST funktionsskema. Modellen genererer hver time et oversvømmelsesvarsel baseret på prognoser fra DMI. Realtidsdata (regnmålinger, havvandstande) bruges til at sikre, at modellen altid er opdateret i forhold til den aktuelle tilstand. OMOVAST s oversvømmelsesprognoser bliver publiceret online 10 til 25 minutter efter hver hele time. Disse resultater kan tilgås på følgende webside: Domænet er passwordbeskyttet i testfasen. Websiden bruger Google Earth til at vise resultaterne af oversvømmelsessimuleringerne. Disse kan kun vises med en Google Earth plugin i enten en Google Chrome 32bit- eller Firefox-browser. 8 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

9 Google Earth API (avanceret programmerings-interface) bruges til at kommunikere med google-tjenesten og til at skræddersy anvendelsen af Google Earth til kravene i OMOVAST. Fordelene ved at bruge API er: Færdig og gratis brugsret og kode jf. vilkår for anvendelse af Google Earth. Alle funktionerne i Google Earth kan benyttes Websiden viser den vandstand, der forventes på overfladen i et videoformat. Endvidere vises nedbør som maksimalintensiteter. I Figur 2-2 er websidens grænseflade og videokontrolindstillingerne vist. I toppen af siden ses titlen med tidspunktet for begyndelsen af prognosen. Figur 2-2. Web-interface-funktionerne for oversvømmelsesprognoser. Indstillingerne for langsom afspilning af video og stop er blevet tilføjet. Videoen startes ved tryk på Play slowly eller en af de andre Play knapper. Videoafspilleren tillader også, at stoppe og starte afspilningen for hvert minut af oversvømmelsesprognosen for nærmere studie af resultaterne. Den anvendte signaturforklaring for vanddybde (angivet i meter) ses nederst til højre. Vanddybder under 0,05 m (5 cm) er udeladt. Hver gang en ny video er leveret, skal brugeren opdatere websiden for at indlæse de nye prognoseresultater. Regnintensiteter i nedbørsprognosen vises på samme webside ved at afklikke afkrydsningsfeltet, der kan findes over Play -knappen (Figur 2-3). [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 9

10 Figur 2-3. Web-grænseflade for visning af nedbørsprognosens regnintensiteter. Nedbørprognosen genereres med en geografisk opløsning på ca. 3 x 3 km. Markeringerne i figur 2-3 angiver centrum for hver af disse 3 x 3 km store områder. Hvis prognosens regnintensitet i et af disse områder er højere end ved en regn med en gentagelsesperiode på 5 år skifter markeringens farve fra grøn til gul. Er regnintensiteten højere end ved en regn med en gentagelsesperiode på 10 år bliver markeringen i stedet rød. På figur 2-3 er vist et eksempel på en nedbørsprognose, hvor der i en del af området forudses regnintensiteter højere end ved en regn med en gentagelsesperiode på 10 år,. De beregnede, maksimale regnintensiteter kan ses ved at klikke på den relevante markering Håndtering af fejl For at kunne udføre en varselsimulering er der en række betingelser, der skal være opfyldt. Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt er det ikke muligt at udføre en beregning. Det kunne eksempelvis være indhentning af regndata, som mislykkes, eller hvis der opstår en fejl i modelberegningerne. For at minimere risikoen for, at en varselssimulering ikke kan gennemføres og genere en oversvømmelsesprognose, er der udviklet et online overvågningssystem, som hele tiden viser status på modelafviklingen og eventelle fejl. Videre er der indarbejdet forskellige fejlhåndteringssystemer i OMOVAST-værktøjet. Disse sikrer, at der ved visse fejltyper alligevel gennemføres en varselssimulering og generes en oversvømmelsesprognose, selvom alle betingelser for en ideel modelafvikling ikke er opfyldt. Endelig er OMOVAST sat op på en måde, så nedbørsprognose - såfremt den er tilgængelig - analyseres og præsenteres for brugeren på websiden, selvom generering af en oversvømmelsesprognose er fejlet. En oversigt over OMOVAST-beregningerne, i form af et flowdiagram, kan ses i bilag [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

11 3. Anvendte modeller og nedbørsdata 3.1 Anvendte oplande Det nye, online oversvømmelsesprognoseværktøj er implementeret i to oplande i København. Disse er vist med blåt i Figur 3-1 og omfatter oplandene til Renseanlæg Lynetten og til Spildevandscenter Avedøre (SCA). De samlede oplande til hhv. Lynetten og SCA medtages ved simuleringer af afløbssystemerne, men kun den Indre By af København og Albertslund/Glostrup (markeret med gult i Figur 3-1) er medtaget i oversvømmelsessimuleringen. Det skyldes de store mængder af data og det beregningstidsforbrug, der medgår ved denne type simuleringer. Områderne, for hvilke der beregnes oversvømmelsesprognoser, omfatter 6 km 2 (København) og 16 km 2 (Albertslund/Glostrup). Figur 3-1. Modelområder og regnmålere, der benyttes i OMOVAST, samt andre regnmålere i SVK-systemet. Baggrund OpenStreetMap. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 11

12 3.2 Nedbørsprognose Nedbørsprognoser er genereret af DMI vha. en såkaldt NWP HIRLAM-model til kortidsforudsigelse af ekstrem nedbør. Der laves en ny prognose hver time. Data genereres, som tidligere nævnt, med en geografisk opløsning på ca. 3 x 3 km, og de leveres for området udgjort af punkterne vist i Figur 3-2. Den tidsmæssige opløsning for de beregnede regnintensiteter i hver prognose er på 10 minutter. Figur 3-2. Punkter for hvilke der leveres data fra den nedbørsprognose, der anvendes i OMOVAST (baggrund OpenStreetMap). Generering af nedbørsprognoserne kan overordnet beskrives ved to trin. Først indsamles og bearbejdes målte meteorologiske data fra den seneste 1,5 time. Med disse data startes en beregning af nedbørsprognosen i vejrmodellen. Nedbørsprognosen har det samme begyndelsestidspunkt, som de data der er indsamlet og bearbejdet i modellen. Således er den første 1,5 time i nedbørsprognosen baseret på målte data. I det andet trin benyttes de seneste skyobservationer og radardata, som ankommer til DMI hhv. hvert 15. og 10. min. Ved hjælp af disse data tilpasses den første halve time af vejrmodellens prognose, som ikke er baseret på målte data (dvs. fra 1,5 time til 2 timer inde i nedbørsprognosen). Det tager således samlet 2 timer at genere nedbørsprognosen, hvorefter en prognose med en samlet længde på 8 timer sendes til OMOVAST-værktøjet. Idet de første 2 timer i denne prognose er gået til generering af nedbørsprognosen, bliver længden af den tilgængelige nedbørsprognose for varselssimuleringen i OMOVAST på 6 timer (Figur 3-3). Med den omfattende dataindsamling og behandling, som foretages i den anvendte vejrmodel, og som videre resulterer i en nedbørsprognose med høj geografisk opløsning (3 x 3 km), øges chancerne for at forudsige de kraftige, lokale regnhændelser, der typisk forekommer i Danmark i sommerperioden. 12 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

13 Figur 3-3. Tidsskema for online nedbørsprognoser med forventet start på tidspunkt T. DMI har i projektperioden gennemført flere forbedringer i forhold til anvendelsen af radardata i beregning af nedbørsprognosen. Dette gælder både behandling af radardata før de præsenteres for modellen, og den måde hvorpå modellen bruger dem. Der arbejdes fortsat på modellen. Se Korsholm et al. (2014), Olsen et al. (2014) og Jensen et al. (2014) for yderligere information om DMI s prognosemodel og de forbedringer, der er opnået undervejrs. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 13

14 4. Generel modelopsætning 4.1 Modelsoftware MIKE Urban blev valgt til OMOVAST-projektet, fordi det traditionelt anvendes i Danmark til beregninger af strømninger i afløbssystemer, hvorfor der også allerede var tilgængelige modeller i MIKE Urban for de aktuelle oplande. Dermed var det ikke nødvendigt at bruge tid på at oprette nye modeller. DHI-MIKE Urban- og MIKE21-software anvendes til kombineret simulering af overfladeafstrømning, flow i afløbssystemet og strømning på overfladen/oversvømmelser. I OMOVAST anvendes MIKE Urban (MOUSE motoren) til simulering af overfladeafstrømning og afstrømning i afløbssystemet, mens programmet MIKE21 er brugt til simulering af strømning på overfladen ved eventuelle oversvømmelser. Figur 4-1 viser en oversigt over opsætningen af modellerne. Simulering af overfladeafstrømningen udføres i en separat beregning over hele simuleringsperioden med regnmåling/prognose som input. Resultaterne fra denne simulering bruges derefter som input til simulering af hhv. flow i afløbssystemet og en eventuel oversvømmelse. En vigtig komponent i input til beregningerne er begyndelsesbetingelserne (den aktuelle tilstand) i afløbssystemet og på overfladen hver gang en ny beregning startes. Disse betingelser genereres ud fra modellens resultater fra den forudgående beregning. Figur 4-1. Beregningssetup og interaktion mellem de forskellige beregningsmotorer i OMOVAST. Simuleringen af strømning/oversvømmelse på overfladen udføres i øjeblikket ved anvendelse af kvadratiske beregningsceller i beskrivelsen af modelområdet. Med denne metode er der ikke mulighed for en varierende detaljeringsgrad i forskellige dele af oplandet. Således bliver områder af mindre interesse for oversvømmelsesanalysen beregnet med den samme detaljeringsgrad som kritiske områder. Dermed kan metoden blive beregningsmæssigt ineffektiv. I OMOVAST er dette håndteret ved at ekskludere de beregningsceller i modelområdet, hvor det er usandsynligt, at der vil forekomme oversvømmelse - f.eks. på toppen af en bakke. 14 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

15 4.2 Opsætning af 2D overflademodel 2D-overflademodellen er baseret på de nyeste digitale terrænkort (DTM) leveret af Miljøministeriet, Geodatastyrelsen. Disse kort foreligger i den højeste tilgængelige opløsning, med cellestørrelse på 1,6m x 1,6m. Relevante infrastrukturelementer (f.eks. huse), der påvirker vandets strømning på overfladen, er tilføjet kortet. Yderligere databehandling er udført for at fjerne enhver form for flow-blokeringer som f.eks. forhøjede strukturer, der forbinder bygninger. 2D-overflademodellen indeholder ikke private områder (f.eks. baggårde, kældre eller underjordiske parkeringspladser). Detaljerede oplysninger om disse elementer var ikke tilgængelig under opsætningen af 2D-overflademodellen. Den mest tidskrævende del af den samlede model er 2D-overflademodellen på grund af mængden af celler (1,6 x 1,6 m), som indgår i beregningen af det betragtede opland. Det begrænser anvendelsen af metoden i realtid, hvor kort beregningstid er nødvendig (Heinonen et al, 2013). For at kunne levere varselsresultater i tide blev det digitale terrænkort modificeret til en lavere opløsning på 6 x 6 m. Med en 2D-overflademodel baseret på dette modificerede terrænkort kan OMOVAST simulere 6 timers høj regnintensitet på mindre end 20 minutter. Inden terrænkortet blev modificeret var beregningstiden ca. 2 timer. En sådan lavere opløsning har naturligvis indflydelse på kvaliteten af simuleringsresultaterne. Det medfører en vis usikkerhed i beregningen af vanddybder og omfang af en oversvømmelse, men ikke mere end at det er acceptabelt i denne sammenhæng. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 15

16 5. Demonstrationsopland Indre By Lynettens opland Den afløbsmodel, der er anvendt for demonstrationsoplandet i Lynettens opland blev leveret af HOFOR i november Der er lavet adskillige ændringer i den udleverede model for at forbedre stabiliteten og kalibreringen. Oversvømmelsesprognosen leveres, i Lynettens opland, for den Indre By i København, som fremhævet i Figur 5-1. Området er udvalgt i samarbejde med HOFOR, med udgangspunkt i at det er det område, der forventeligt har de største skader og skadeomkostninger ved en oversvømmelse. Det forholdsvis lille demonstrationsområde er valgt, fordi formålet med projektet var at vise et proof of concept for varslingssystemet. Figur 5-1. Området i Inde By, som er inkluderet i varslingsmodellen. 5.1 Eksterne randbetingelser Københavns kommune har etableret en såkaldt skybrudsknap, som åbner udvalgte udløb til havnen og kanalerne for at undgå/reducere oversvømmelse i byen. Skybrudsknappen aktiveres manuelt via HOFOR s SRO-system. Det er vurderet, at denne skybrudsknap har stor indflydelse på vandstanden i den Indre By, og derfor er funktionen af skybrudsknappen inkluderet i modellen. 16 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

17 Kapaciteten af overløbsbygværkerne, der aflaster til havnen, er afhængig af havvandstanden. Online målinger af havvandstand anvendes derfor også som randbetingelse i modellen. Informationen om aktivering af skybrudsknappen og om havvandstand hentes online fra HOFOR s SROsystem og gives som input til modellen. 5.2 Kalibrering og validering af hydrauliske beregninger Få begivenheder, såsom den 2. juli 2011, har resulteret i væsentlige oversvømmelser, og der er derfor ikke mange tilgængelige historiske data fra oversvømmelser i Indre By i København. På grund af manglende egnede kalibreringsdata, er der til modelkalibreringen anvendt regnhændelser, som indeholdt store vandmængder, men som ikke resulterede i oversvømmelser i den Indre By. Selvom regnhændelserne ikke medførte oversvømmelser, giver de mulighed for at bestemme både spidsbelastninger og det nøjagtige tidspunkt for disse i afløbssystemet, hvilket er det centrale med henblik på at kunne forudsige en oversvømmelse. I modelkalibrering er der kigget detaljeret på flow- og niveaumålinger i de mest relevante områder. Det er de områder, der direkte påvirker Københavns Indre By. Modellen er alene kalibreret/valideret ved hjælp af 8 regnmålere, installeret inden for modelområdet, som er en del af SVK-regnmålernettet. Det skyldes, at prognosedata endnu ikke var tilgængelige ved projektets begyndelse. De regnhændelser, der er anvendt til kalibrering og validering af modellen, er vist i Tabel 5-1. Tabellen angiver den akkumulerede nedbør, maksimumsintensiteten pr. hændelse, hændelsesdato samt formålet hvortil hændelserne er anvendt. Til validering af modellen er anvendt hændelsen fra 2. juli, Denne hændelse er en af de mest ekstreme hændelser, der har fundet sted i København. Tabel 5-1. Historiske regnhændelser anvendt til kalibrering og validering af modellen for den Indre By. Maksimumintensiteten er den maksimalt observerede 1 min. intensitet ved en af målerne. Dato for regnhændelsen Akkumuleret nedbør (mm) Maksimal 1 min. nedbørsintensitet (µm/s) Formål 18/09/ ,3 46,2 Kalibrering 25/09/ ,3 Kalibrering ,3 Kalibrering ,6 16,6 Kalibrering 2011/02/ Oversvømmelse og validering For validering og kalibrering af modellen blev historiske måledata (flow, niveau) hentet fra HOFOR's SROsystem og sammenlignet med modelresultater. De målestationer, der er anvendt til denne analyse, er flowog niveaumålestationer i den Indre By. Placeringen af målestationerne er vist i Figur 5-2. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 17

18 Figur 5-2. Placering af målestationer der anvendes til kalibrering og validering af den hydrauliske model for den indre by. Navn og forkortelse for de pågældende målestationer findes i Tabel 5-2, sammen med typen af måling, der foretages ved den enkelte station. Målestationerne PSG, NYH, SKT, VVG, BB, and KY er beliggende i Indre By (demonstrationsoplandet), mens målestationer før og efter demonstrationsoplandet, KG, KK3 og STG, er inkluderet i analysen for at sikre, at de simulerede vandmængder ind til og ud fra området er korrekte. Tabel 5-2. Navne på de forskellige målestationer, der er anvendt til mode kalibrering/-validering Navn Forkortelse Type Peder Skramsgade PSG Niveau Nyhavn NYH Niveau Kalvebod, Nykredit KY Niveau Bryghusbroen BB Niveau Vester Voldgade VVG Niveau Kalkbrænderihavnsgade KG Niveau og flow Kløvermarkens pumpest. KK3 Flow Sankt Annæ Plads AP Niveau Magstræde NYG Niveau Strandgade STG Niveau og flow 18 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

19 5.2.1 Kalibreringsresultater Generelt giver modellen efter kalibrering en beskrivelse, som er i god overensstemmelse med den observerede vandstand og vandføring i afløbssystemet. I Figur 5-3, er vist en oversigt over udvalgte kalibreringsresultater. Figur 5-3. Sammenligning af målt vandføring og vandstand for regnhændelsen d. 18/09/2013. (a) Strandgade, STG, vandstand; (b) Strandgade, STG, vandføring; (c) Peder Skramsgade, PSG, vandstand; (d) Kalvebod Nykredit, KY, vandstand. Som vist i Figur 5-3 (a og b), er den beregnede vandstand og vandføring tæt på det målte ved målestationen i Strandgade (STG). Den akkumulerede målte vandføring er her m 3 imod en modelleret, akkumuleret vandføring på m 3. Betragtes Figur 5-3 (c) og Figur 5-3 (d) ses videre, at der er god overensstemmelse mellem målt og modelleret vandstand ved Peder Skramsgade (PSG) og Kalvebod, Nykredit (KY). 5.3 Oversvømmelsesvalidering Til validering af den hydrauliske model er beregningsresultaterne for hændelsen fra den d. 2.juli 2011 sammenlignet med målte data i afløbssystemet, samt med beskrivelser af hændelsen. Til sidstnævnte er der anvendt billeder og videoer (taget af amatører) under og efter hændelsen. På den måde var det muligt at estimere vanddybder i området ud fra forskellige objekter på billeder/videoer såsom biler, mennesker, husmure mf. Der er dog et stort antal gader, hvorfra der ikke findes billeder/videoer. Ligeledes eksisterer der kun få målinger fra afløbssystemet fra denne ekstremhændelse, da størstedelen af målestationerne brød ned. Udvalgte resultater for oversvømmelsesvalideringen er beskrevet i det følgende. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 19

20 5.3.1 Nyhavn og Skt. Annæ Plads Nogle af de få målestationer, som leverede data gennem hele regnhændelsen d. d. 2.juli 2011, var måleren ved Nyhavn (NYH) og måleren i indløbet til Sankt Annæ Plads (AP). I Figur 5-4 er vist sammenligninger mellem OMOVAST 1D-resultater (simulering af afløbssystem alene) og OMOVAST 1D-2D resultater (kombineret simulering af strømning i afløbssystem og overfladestrømning), samt målinger i afløbssystemet ved Nyhavn (NYH) for perioden fra :30 til :06. Figur 5-4. Vandstand målt ved NYH for hændelsen d Målingerne (blå) er sammenlignet med simuleringer udført med afløbssystemet (grøn) og en koblet afløbsmodel med terrænet (rød). Det der er værd at bemærke er, at modellen nogenlunde præcist simulerer tidspunktet for den maksimale vandstand i afløbssystemet. Eftersom vandstanden er korrekt simuleret ved toppen af regnhændelsen, ville den observerede oversvømmelse være forudsagt af modellen. Figur 5-5 viser en tilsvarende situation ved indløbet til Sankt Annæ bassinet (AP), hvor måle- og modelresultater for vandstand er sammenlignet. Ligeledes her ses det, at modellen nogenlunde præcist simulerer tidspunktet for den maksimale vandstand i afløbssystemet, og den observerede oversvømmelse ville være forudsagt af modellen. Figur 5-5. Målt vandstand og modelresultater ved Sankt Annæ Plads (AP). På dette sted måles der før og efter et spjæld (O.), der regulerer vandføringen gennem AP. Der ses afvigelser mellem den modellerede og målte vandstand i både figur 5-4 og figur 5-5, særligt efter toppen af regnhændelsen er nået, hvor vandstanden falder hurtigere i modellen end det målte. Denne hurtigere tømning af afløbssystemet i modellen skyldes i begge tilfælde forskellige forenklinger foretaget i modellen for disse områder. Som allerede nævnt har forenklingerne imidlertid ikke nogen betydelig 20 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

21 indflydelse på modellens evne til at forudsige den maksimale vandstand i afløbssystemet, hvilket er det centrale i forhold til forudsigelse af oversvømmelser. Billederne på figur 5-6 (a) og figur 5-6 (b) viser oversvømmelser på et tidspunkt under regnhændelsen d i nærheden af Skt. Annæ Plads. Af figur 5-7 fremgår det, hvor billederne er taget. Figur 5-6 (b) viser en mand i vand til knæene, hvilket svarer til en vandstand på 0,3 m til 0,5 m. På figur 5-6 (a) er vandstanden vurderet at være lavere ud fra den liggende kegle og elboksen placeret ved indgangen til den gul-røde opgang. Det nøjagtige tidspunkt, hvorpå billederne er taget er ukendt i begge tilfælde. (a) (b) Figur 5-6. (a) Billede af Toldbodgade 12 taget d. 2. juli; (b) Billede fra en video optaget ved Sankt Annæ Plads 24 under samme regnhændelse. Figur 5-7 viser den maksimale vandstand beregnet i området, hvor billederne i figur 5-6 er taget. Det mest centrale at bemærke er, at der beregnet en oversvømmelse i hele området, hvilket også blev observeret under hændelsen. Dernæst bemærkes det, at der er en god overensstemmelse mellem den beregnede maksimale dybde af oversvømmelsen og dybden af oversvømmelsen skønnet ud fra billederne i figur 5-6. Således er der beregnet en dybde varierende mellem 0,2 m og 0,4 m på hjørnet af Tolbodgade og Skt. Annæ plads (b), som passer godt med den skønnede, observere dybde på 0,3-0,5 m. Ligeledes er den maksimale dybde ved (b) større end i Toldbodgade ved punkt (a) hvilket igen stemmer godt overens med billederne i figur 5-6. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 21

22 Figur 5-7. Beregnede vanddybder for 2. juli 2011 på den strækning, hvor billederne fra Figur 5-6 er taget (kameraikonerne) Tolbodgade Billedet vist på Figur 5-8, er taget ved Toldbodgade 55 efter ophør af regnhændelsen d. 2. juli Det skønnes, at billedet er taget omkring 21.00, da regnhændelsen ophørte ca. kl 20.00, og der stadig er dagslys på billedet. (a) (b) Figur 5-8. (a) Billede taget efter regnens ophør ved Toldbodgade 55; (b) Beregnet vanddybde samme sted kl. 21:00 den Ses vanddybden i forhold til den sølvgrå bil på figur 5-8 (a), kan vanddybden estimeres til ca. 0,2 m efter hændelsens ophør. Modellen beregner en maksimal vanddybde på ca. 0,15 m i samme område på det tidspunkt, billedet er vurderet at være taget, figur 5-8 (b). 22 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

23 6. Demonstrationsopland Avedøre Et opland til Spildevandscenter Avedøres Renseanlæg er det andet af to udvalgte demonstrationsoplande, der er inkluderet i dette projekt. Baggrunden for at vælge dette opland var, at det er et opland med meget forskellige karakteristika i forhold til demonstrationsoplandet i Indre By. Det er ikke så tæt befolket og indeholder en kombination af industriområder, områder med forretninger samt boligområder med både villaer og lejlighedsbebyggelse. Desuden er der forskellige andre interessante hydrologiske elementer i oplandet, såsom vandløb og åbne bassiner. Valget af sådanne to meget forskellige oplandstyper skyldes et ønske om at belyse de eventuelle problemer, der måtte være ved at implementere OMOVAST-værktøjet i forskellige typer af oplande. Figur 6-1. Området i oplandet til Avedøre Renseanlæg, som er inkluderet i varslingsmodellen. Det valgte demonstrationsopland i oplandet til Avedøre Renseanlæg er vist på Figur 6-1. Oplandet er et såkaldt hydrologisk opland, hvilket betyder, at alt det vand der falder på overfladen løber ind i oplandet, mens det der falder udenfor, løber væk fra oplandet. Oversvømmelsesprognoser beregnes i OMOVAST kun for det hydrologiske opland, men hele afløbssystemet udenfor området er medtaget i modellen. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 23

24 6.1.1 Oversigt over modifikationer af modellen I den udleverede Avedøre model er der 11 åbne bassiner med betydelige volumener, mellem til m 3 (figur 6-2 og tabel 6-1). Bassiner er fjernet fra 1D-modellen og i stedet beskrevet med terrænmodellen. Dette er gjort for at undgå, at de medtages i både 2D- og 1D-beregningerne. Det giver samtidig brugeren muligheden for at se den nuværende og fremtidige vandstand i de åbne bassiner på de oversvømmelseskort, der viser resultaterne af beregningerne. Tabel 6-1. Sammenhæng mellem navne på de åbne bassiner, der optræder i BIOFOS s database og i Mike Urban-modellen. Det angivne volumen er taget fra Mike Urban-modellen. Navn Volumen (m3) LBAS HBAS IBAS RB V10R DBAS BBAS RBASS RBASS FDBSS Figur 6-2. Åbne bassiner og åbne kanaler inden for modellens område. Der er flere åbne kanaler inden for oplandet, der er en del af regnvandssystemet - vekslende mellem overdækkede rør og åbne kanaler. Figur 6-2 viser de åbne kanaler med blåt. De åbne kanaler er modelleret i 1D-modellen, og er i modsætning til bassiner, derfor fjernet fra terrænmodellen. 6.2 Modelkalibrering Data Til kalibrering af modellen er der benyttet nedbør fra fem regnmålere i nærheden af det undersøgte område. Midlertidige flow- og vandstandsmålestationer er installeret i oplandet til kalibrering og fremtidig validering af modellen. De tre største regnhændelser i perioden er brugt til at kalibrere modellen. Tabel 6-2 viser de anvendte regnhændelser med angivelse af den akkumulerede nedbør, maksimumsintensiteten pr. hændelse, hændelsesdato, samt formålet hvortil hændelserne er anvendt. 24 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

25 Tabel 6-2. Regnhændelser benyttet til kalibrering af modellen. Dato for regnhændelsen Akkumuleret nedbør (mm) Maksimal 1 min. regnintensitet (µm/s) Formål 31/08/ Kalibrering 09/09/ Kalibrering 15/09/ Kalibrering Målestationer Ti målestationer er installeret inden for demonstrationsoplandet. Disse midlertidige målestationer blev installeret d. 26/06/2014. Målestationerne består af syv flowmålere, der er installeret i de vigtigste hovedledninger, og tre vandstandsmålere installeret i åbne bassiner. Placeringen af målestationerne kan ses i Figur 6-3. Målestationernes navn og type fremgår af Tabel 6-3. Figur 6-3. Placering af de midlertidige målestationer. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 25

26 Tabel 6-3. Målestationsnavn og placering. BIOFOS knudepunktsnavn Målestationens navn Sensortype DBAS N1 Niveau HBAS N5 Niveau LBAS N6 Niveau RAA10 C Flow og niveau H0004 F Flow og niveau H6006 H Flow og niveau RAC06 JØRGENSEN Flow og niveau E9002 K Flow og niveau A0008 U8 Flow og niveau RAE04 X Flow og niveau Resultater Alle målestationerne er sammenholdt med de beregnede værdier, og de viser alle generelt en god sammenhæng. Resultater fra udvalgte knudepunkter i afløbssystemet er vist på Figur 6-4 for regnhændelsen d Figur 6-4. Målinger (blå) sammenlignet med modelresultater (røde) fra regnhændelsen d på forskellige steder; (a) flowsammenligning for knudepunkt: RAA10; (b) akkumuleret volumen ved knudepunktet RAA; (c) målt vanstand i et åbent bassin (HBA), (d) vandstanden nedstrøms for LBAS i knudepunktet A0008. Der henvises til Figur 6-3 og Tabel 6-4 for oversigt og forklaring af den benyttede navngivning. 26 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

27 7. Erfaringen med drift af OMOVAST Oversvømmelsesprognoseværktøjet blev sat i driftstest ultimo juni 2014 og har kørt, med mindre afbrydelser, lige siden. I hele perioden har der kun været ganske få større regnhændelser, der kunne bruges til at teste systemet. En enkelt stor hændelse var en konvektiv byge, der opstod over København. Konvektiv regn er typisk kendetegnet ved stor nedbørsintensitet, men ikke med nogen stor geografisk udbredelse. Grundet den begrænsede geografiske udbredelse kan denne type regn være ganske svær at forudsige, og regnhændelsen over København blev ikke forudsagt i nedbørsprognosen. For en anden større hændelse var DMI s computer brudt sammen. For de resterende 2-3 hændelser blev der lavet nedbørsprognoser med forskellig succes, men der blev ikke beregnet oversvømmelsesprognoser pga. nedbrud i kommunikationen med bl.a. HOFOR s SRO-system. For at undgå at disse fejltyper gentages, er der implementeret et overvågningsprogram, som sender en besked, hvis der opstår fejl. Derudover er en online overvågning af datakvaliteten implementeret. Herefter - siden oktober har systemet kørt stabilt, men uden at større regnhændelser er indtruffet. I figur 7-1 til figur 7-3 er der vist en sammenligning af målt og beregnet flow ved Strandgade den 13. oktober De tre figurer viser alle målt og beregnet flow for den samme periode. Forskellen imellem dem er således kun det tidspunkt, beregningen er foretaget på, hhv. kl , og 17.00, og dermed hvor stor en del af perioden, der er baseret på hhv. regnmålinger og nedbørsprognose. Figur 7-1. Målt og beregnet flow for i hændelse den i Strandgade, København. Den blå kurve er det målte flow, den grønne er beregning af startbetingelser frem til kl , hvorefter kurven bliver rød og viser det forudsagte flow baseret på DMI s nedbørsprognose. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 27

28 Figur 7-2. Målt og beregnet flow for hændelse den i Strandgade. Den blå kurve er det målte flow, den grønne er beregning af startbetingelser frem til kl , hvorefter kurven bliver rød og viser det forudsagte flow baseret på DMI s nedbørsprognose. Figur 7-3. Målt og beregnet flow for i hændelse den i Strandgade, København. Den blå kurve er det målte flow, den grønne er beregning af startbetingelser frem til kl , hvorefter kurven bliver rød og viser det forudsagte flow baseret på DMI s nedbørsprognose. Som det fremgår af ovenstående figurer, så følger resultaterne fra beregning af startbetingelserne/hotstart (grøn) meget fint det målte flow. Modellen er altså i stand til at beregne afstrømningen i afløbssystemet i den periode af simuleringen, hvor der benyttes målte regndata. Betragtes derimod den del af simuleringsperioden, hvor nedbørsprognosen benyttes (rød), ses en tendens til, at flowet underestimeres særligt i figur 7-1 og figur 7-2. Dette er meget fint eksemplificeret med figur 7-1 og figur 7-3. I figur 7-1 er nedbørsprognosen anvendt fra kl og frem, mens der i figur 7-3 er anvendt nedbørsprognose fra kl og frem. Det vil sige, at de 28 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

29 viste resultater i figur 7-3 i perioden fra kl er baseret på reelle målinger af regnintensiter. I modsætning til figur 7-1, hvor samme periode (kl ) er baseret på nedbørsprognosen forudestimerede regnintensiteter. Det ses, at i takt med at prognosens regnintensiteter erstattes med målte regndata, desto nærmere kommer det beregnede flow på det målte. Denne observation er fundet at være en generel tendens i OMOVAST-værktøjet. Nemlig at resultaterne fra beregning af startbetingelserne (baseret på regnmålinger) følger de målte data fint, mens prognoseresultaterne oftest indeholder for lidt vand, antydende at DMI s nedbørsprognose forudser for lidt nedbør og ikke altid på det rette sted. Der er derfor opstillet et analyseværktøj for at undersøge denne tendens nærmere, men der har ikke været kraftige regnhændelser nok til, at kunne konkludere noget definitivt herudfra. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 29

30 8. Konklusion Der er opbygget et værktøj til at generere en oversvømmelsesprognose baseret på en nedbørsprognose fra DMI, som kan beregne den resulterende oversvømmelse og publicere resultatet på en webside sammen med nedbørsprognosen. Prognoseværktøjet består af en MIKE Urban 1D-2D-model, der holdes opdateret via online regndata og en samling hjælpeprogrammer, der dels synkroniserer alle beregningerne og dels konverterer data fra regnmålere og nedbørsprognosen til et format, der kan anvendes i MIKE Urban. Derudover er der et program, som udtrækker resultater fra prognoseberegningerne og sammensætter dem til en animation, der vises på en hjemmeside. Prognoseværktøjet er sat op til at generere oversvømmelsesprognoser for 2 oplande. Et i Renseanlæg Lynettens opland (den Indre By i København) og et i oplandet til Avedøre Renseanlæg. For begge oplande gælder, at en MIKE Urban-model er kalibreret med et godt resultat. Det kan konstateres, at resultaterne fra beregning af startbetingelserne (baseret på regnmålinger) følger de målte data fint, hvilket antyder at MIKE Urban-modellerne for de to oplande er så gode, at hvis DMI s prognose er nogenlunde rigtig, så vil oversvømmelsesprognoserne med stor sandsynlighed også være rigtige. Det er konstateret, at der er udfordringer forbundet med at holde prognoseværktøjet kørende 24 timer i døgnet året rundt. Derfor er der ofret en del ressourcer på at sikre gode kommunikationslinjer, en stabil modelafvikling og på at generere en logfil, der hele tiden, og online, viser status for modelafviklingen. Opstår der fejl, adviseres en operatør pr. sms. Der har været afholdt flere workshops og møder med en brugergruppe, for at sikre at prognoseværktøjet udformes, så forskellige brugere kan anvende det. Både politi, brandvæsen og Københavns kommunes beredskab har således været med i arbejdet. Der er ikke taget stilling til, hvordan prognoseværktøjet skal drives fremover. Dette afventer resultatet af OMOVAST II-projektet, og prognoseværktøjet vil sideløbende blive drevet af Krüger A/S. DMI har under OMOVAST-projektet fortsat udviklingen af nedbørsprognosemodellen, samt udviklet at modellen nu også benytter radardata i beregningen af prognoserne, hvilket har øget kvaliteten af disse betydeligt. Det konkluderes, at målet med OMOVAST-projektet til fulde er nået, og at der nu tages hul på et OMOVAST II-projekt, i hvilket funktionalitet og stabilitet søges yderligere udbygget. 30 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

31 Ordliste Beregningscelle: er det punkt i en matrice, eksempelvis en digital terrænmodel, hvor den enkelte beregning udføres. Resultater overføres derefter mellem individuelle beregningsceller, for eksempelvis at simulere dybden af en oversvømmelse, der breder sig over et område. Hotstart(fil): er den fil, der bruges til at genere de korrekte startbetingelser, når en ny simulering startes. Ved at kende systemets tilstand (vandføringer og vandstande) lige inden, der udsendes en ny progonose, kan denne tilstand overføres til den nye simulering, hvilket sparer beregningstid. Hydraulisk model: betegnelsen for den matematiske model, i form af et computerprogram, der bruges til at beregne strømninger i afløbssystemet og på terrænet. Kalibrering: er udtryk for den øvelse, hvor beregnede resultater tilpasses målte data ved at ændre en række modelparametre. MIKE Urban 1D 2D: er et eksempel på software, der udgør den hydrauliske model. Programmet er lavet af Danmarks Hydrologiske Institut (DHI) og bruges til at beskrive afløbssystemet (1D-delen) i sammenkobling med en terrænmodel (2D-delen). Sidstnævnte er nødvendig for at simulere oversvømmelsens udbredelse. Realtid: anvendes i dette projekt om beregninger der kører live, så den beregnede tilstand i afløbssystemet svarer til den aktuelle tilstand i virkeligheden. SRO: Styring Regulering Overvågning er det samlede elektroniske system, hvorfra målte data ved alle komponenter i afløbssystemet (eksempelvis vandstandsmålere, flowmålere, pumper etc.) kan tilgås. Validering: er udtryk for den øvelse, hvor resultaterne fra en kalibreret, hydraulisk model skal verificeres mod regnhændelser, som ikke har været brugt i kalibrereingen. [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 31

32 Litteratur Heinonen, M., Jokelainen, M., Fred, T., Koistinen, J., Hohti, H., Improved wet weather wastewater influent modelling at Viikinmäki WWTP by on-line weather radar information. Water Sci. Technol. 68, , doi /wst Jensen, D.G., C. Petersen, M.R. Rasmussen: Assimilation of radar-based nowcast into a HIRLAM NWP model, Meteorological Applications, 2014, DOI: met.1479 Korsholm, U.S., C. Petersen, B.H. Sass, N.W. Nielsen, D.G. Jensen, B.T. Olsen, R. Gill, and H. Vedel: Nudging of radar precipitation via divergence adjustment in the DMI operational nowcasting model, Meteorological Applications, 2014, DOI: /met.1466 Olsen, B.T., U.S. Korsholm, C. Petersen, N.W. Nielsen, B.H. Sass, and H. Vedel: On the performance of the new NWP nowcasting system at the Danish Meteorological Institute during a heavy rain period, Meteorology and Atmospheric Physics 2014, in review. 32 [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring]

33 Bilag 1 Flowdiagram for OMOVAST Nedbørsprognosen er i diagrammet navngivet NWP (Numerical Weather Prediction) [OMOVAST Operativ Model til Varsling og Styring] 33

34 Omovast Operativ Model til Varsling og Styring Omovast Operativ Model til Varsling og Styring Naturstyrelsen Haraldsgade 53 DK København Ø Tlf.: (+45) www. nst.dk

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR Indhold Indledning Forudgående projekter og status OMOVAST Specifikt om beredskabsbehov Perspektiver Uddrag fra HOFORs spildevandsstrategi

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Modellering 'State of the future'

Modellering 'State of the future' Modellering 'State of the future' Henrik Madsen DTU Informatics 26. maj, 2011 Baggrund Stigende fokus på sikker drift af afløbssystemer dvs maximal sikkerhed for overløb, slamflugt mv. Målingerne (eksempelvis

Læs mere

Miljøeffektiv teknologi

Miljøeffektiv teknologi Miljøeffektiv teknologi - Samstyring mellem afløbssystem og renseanlæg Ole Fritz Adeler Agenda Definition af samstyring og miljøeffektiv teknologi Radar, prognose og varsling Styring af Spildevandssystem

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage Anvendelse af Vejrradar i Danmark Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet mr@civil.aau.dk URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage Michael R. Rasmussen Dept.

Læs mere

Appendix 1: Langtidssimulering i Mike Urban

Appendix 1: Langtidssimulering i Mike Urban En introduktion til LTS-beregninger Udarbejdet i forbindelse med afgangsprojektet Regnvandshåndtering i Kjellerup Anne Mikkelsen, 11705 Rikke Svenningsen, 11255 Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Titelblad

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimatilpasning på afløbsområdet

Klimatilpasning på afløbsområdet Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet URBANWATER Weather Radar Applications Forbedring af regnestimatet fra vejrradarer ved brug af in-situ sensorer i afløbssystemet Malte Ahm - ma@civil.aau.dk Præsentation til EVA temadag 13. marts 2013 EVA

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Hvad er SWI? Peter Steen Mikkelsen DTU Miljø Lektor, overordnet ansvarlig for SWI-projektet

Hvad er SWI? Peter Steen Mikkelsen DTU Miljø Lektor, overordnet ansvarlig for SWI-projektet EVA temadag Ude af øje, ude af sind, ude af kontrol Danmarks Tekniske Universitet, 11. marts 2013 Aalborg Universitet, 13. marts 2013 Hvad er SWI? Peter Steen Mikkelsen DTU Miljø Lektor, overordnet ansvarlig

Læs mere

3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T

3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T 3D MODELLERING AF OVERLØBSBYGVÆRKER PRÆSENTATION VED DANVA TEMADAG OM HYDRAULISK MODELLER M A L T E A H M, A A L B O R G U N I V E R S I T E T Hvem er jeg? Malte Kristian Skovby Ahm 2012 2015 Ph.D. studerende,

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg mr@civil.aau.dk

Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg mr@civil.aau.dk Anvendelse af vejrradar -Plan A Teknologisk Institut d. 3 September 2009 Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg mr@civil.aau.dk 1 Data availability DMI radar data (C-band): - Rømø -

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER Flowmåling i kloakker med TELELOG RADIOLOGGERE Har kommunen haft alvorlige oversvømmelser efter et heftigt regnskyl og har borgerne fået oversvømmet kælderen med spildevand er der behov for hurtigt at

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Varsling af oversvømmelser. Morten Rungø

Varsling af oversvømmelser. Morten Rungø Varsling af oversvømmelser Morten Rungø Typer af oversvømmelse Type Meteorologisk årsag Varighed Vandløb Langvarig nedbør Timer-dage-uger Grundvand Langvarig nedbør Uger-måneder Hav/fjord Langvarig storm

Læs mere

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 30 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S

Planlægning og design. Lene Bassø, Aarhus Vand A/S Samstyring af afløbssystem og renseanlæg Planlægning og design Lene Bassø, Aarhus Vand A/S De næste 25 minutter: Drivers for at implemtere samstyring Introduktion til samstyring Samstyring i Århus Vand

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMI og smartgrid: Hvorfor levere vejrprognosedata til smartgrid i reel tid? Assimilering af data, især fra satellitter,

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand EVA-temadag den 29-10-2014 v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand Vi vil bade i byen Vi vil gerne have en grønnere og renere by

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer RØRCENTERDAGENE 2011 Konferencedel B3 Lokal afledning af regnvand D. 9. juni 2011, kl. 9-11 Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer Ph.d. urbanhydrolog Jan Jeppesen Introduktion High amount of transpiration

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.00 Udarbejdet : Marianne Halkjær Kontrolleret : Stefan Sommer og Ole Heick Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI

Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold. Jens Havskov Sørensen DMI Luftfartens Risiko ved Vulkansk Aske Meteorologiske Forhold Jens Havskov Sørensen DMI Luftforureningsmodellering ved DMI DMI s forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende luftforurening støtter de

Læs mere

Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases

Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases Metoder til vurdering af de vandkvalitetsmæssige forhold i recipienten, belyst ved cases Ole Mark Forskningschef le.mark@dhigroup.com Lisabon, Portugal - Sommer 1999 Overløb i Pattaya, Thailand Spildevand

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø. nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk. j.nr. NST-400-00062 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 Kbh. Ø Dok.nr: 50588 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 19. juli 2012 nst@nst.dk cc.: dagpe@nst.dk j.nr. NST-400-00062 Høringssvar fra FRI vedr.: forslag til lov om

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Hvad mener jeg med uvedkommende vand? Hvorfor skal vi interessere

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Vedlagt DHIs tilbud for igangsættelse af Badevandsudsigt for Fredensborg Kommunes marine badevande.

Vedlagt DHIs tilbud for igangsættelse af Badevandsudsigt for Fredensborg Kommunes marine badevande. Agern Allé 5 2970 Hørsholm Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Att. Helle Utoft Rasmussen Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 hka@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48

Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48 Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48 INSA 2 / 48 Hvordan man bygger en flowvogn Målsætning: at udnytte tidligere erfaringer med bygning af flowvogne. Fokus på kompakt design

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Viby renseanlæg modtager spildevand (og regnvand) fra et opland på ca. 1450 ha, hvoraf

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer

PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer Hovedrapport MORTEN JUEL SKOVRUP Dokument version 1.00 Dato 2007-01-04 Kontakt mjs@ipu.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Use-Cases Syddjurs Kommune betragter den tværgående sundhedsplatform som en del af en større infrastruktur, hvor data flyder mellem forskellige elementer. Dette dokument

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren Koblet klima-hydrologisk model PhD Søren H. Rasmussen, EnviDan Vejledere: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI Michael B. Butts, DHI Jens Christian

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

DESIGN4OEE ANDROID MANUAL V.8

DESIGN4OEE ANDROID MANUAL V.8 DESIGN4OEE ANDROID MANUAL V.8 OmniFleet til Android Version 8.3.0 OmniFleet til Android... 2 Introduktion... 3 Forudsætninger... 3 Download og installation... 3 Hovedmenuen... 4 Opsætning... 4 Køretøjsliste...

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Punktkilder: BSKOV TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: DP01-2 1.1 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider:

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere