BYHUSENES ARKITEKTURHISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYHUSENES ARKITEKTURHISTORIE 1480-1930"

Transkript

1 BYHUSENES ARKITEKTURHISTORIE Dette Informationsblad giver en kort oversigt over de arkitektoniske stilarter, der præger specielt byhusene i Danmark i perioden Tidsafgrænsningen er begrundet i at den ældste og mest komplette ikke-kirkelige bygning, vi har i en dansk by, Tuesens Boder i Næstved, som er opført ca Omkring 1930 slår den internationale funktionalisme igennem, med en byggeskik, der på en lang række områder adskiller sig væsentligt fra de foregående 800 år. Det giver et markant start- og sluttidspunkt for fremstillingen. Arkitekturens skiftende stilarter indfinder sig først hos de mest velhavende bygherrer, typisk kongen og den rigere adel samt i kirkerne. Derfor ser man, at de første og mest markante bygninger indenfor de forskellige stilarter ofte ligger i hovedstaden. Dette præger denne fremstilling. De mange forskellige måder en stilart kan ytre sig på i de forskellige dele af landet, bliver der, ud over nogle få eksempler, ikke plads til her. Dette Informationsblad suppleres med: Byggeskik i byerne før 1930 Egnsbyggeskik på landet før 1930 Etagehuskonstruktioner De danske arkitekturstilarter Navnet borgerlige bygninger bruges ofte om de ikke-kirkelige, ikke-adelige og ikke-kongelige bygninger i byerne, som dette Informationsblad behandler. Huset her er i den forbindelse et grænsetilfælde, idet det er en borgerlig bygning, opført i 1853 i Fredensborg, der i 1885 blev købt af den russiske Zar Alexander III og dennes dronning, den danske prinsesse Dagmar, der ejede huset frem til Det bærer stadig navnet Kejserens Villa. Danmark følger stort set stilarterne indenfor arkitekturen i det øvrige Europa men med nogen forsinkelse - især i de ældste tider - hvor importen af håndværkere og arkitekter øjensynligt gik langsommere. Heller ikke her i landet er grænserne mellem perioderne knivskarpe, og hvis vi ydermere bevæger os fra hovedstaden til provinsbyerne, kan forsinkelsen blive endnu større. Den følgende fremstilling har imidlertid bestræbt sig på at nævne de første og mest banebrydende eksempler. Som det ses underdeler man ofte både Klassicismen og Historicismen i flere stilarter, idet disse varierer noget fra hinanden. Da historicismen kan defineres som en arkitektonisk stilart, der efterlignede tidligere tiders NAVN TIDSPERIODE HISTORIE / ARKITEKT Romansk Middelalder Gotik Senmiddelalder Renæssance Reformationen 1536, Steenwinckel Barok Enevælden 1660, Krieger, Thura Rokoko Kunstakademiet 1754, Eigtved Klassicisme Louis Seize Klassicisme Empire og senempire Historicisme Europæerne Nationalromantik Bedre Byggeskik Nyklassicisme Den florissante handelsperiode N.-H.Jardin C.F.Harsdorff, C.F.Hansen Statsbankerotten, Hetsch, Bindesbøll Den tidlige industrialisme Grundloven 1849, Meldahl, Herholdt Martin Nyrop, H.J.Holm Ivar Bendtsen, Harald Nielsen Carl Pedersen, Hack Kampmann Funktionalisme Arne Jacobsen, C.F.Møller, Kay Fisker 1

2 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Gotik I årene mellem 1050 og 1250 er den romanske stil stort set enerådende i Danmark, og siden hen, indtil tiden omkring 1550, den gotiske. Af de ældst bevarede, borgerlige bygninger, der er fra årene mellem 1480 og 1550, er hovedparten af bindingsværk, medens antallet af grundmurede stenhuse er yderst beskedent. Disse huses mest iøjnefaldende træk er den stejle taghældning og de gotiske, kamtakkede gavle, der som oftest er prydet med blændinger af forskellig art. Gotisk kamtakket gavl med høje spidsbueblændinger. Stengade 66 i Helsingør, formentlig opført Opmåling i Ældre nordisk Arkitektur. Den europæiske, helt selvstændige stilart, Art Nouveau, var meget udbredt i lande som Frankrig, Belgien, Tyskland, Ungarn og de baltiske lande i perioden Da den kun optræder med meget få bygninger i Danmark, er Art Nouveau, eller på tysk Jugend, ikke medtaget i denne fremstilling. Løvenborg-bygningen på Vesterbrogade i København fra 1909, tegnet af Anthon Rosen er en af de få. stilarter, og da såvel Europæerne som Nationalromantik, Bedre Byggeskik og Nyklassicisme ikke repræsenterer en selvstændig ny stilart, men klart efterligner tidligere tiders stilarter, hører de samlet ind under historicismen. Som et kuriosum kan det nævnes, at nogle af de i dag anvendte stilnavne som f.eks. gotik, barok og rokoko i virkeligheden er opstået i senere perioder som nedsættende betegnelser på de tre stilarter. Betegnelsen Historicismen er faktisk vor tids forsøg på at lappe på den tilsvarende nedsættende betegnelse, som denne stil fik af funktionalisterne i 1930 erne og frem, henholdsvis stilforvirring, stilefterligning eller kransekagestil. Funktionalismen introducerede selv sit stilnavn, men gik heller ikke selv ram forbi, da det lidt nedsættende ord funkis opstod på tysk og senere dansk. 2 Borgmester Mogens Tuesens boder i Næstved er Danmarks længste middelalderlige rækkehusbebyggelse. De består af tre middelalderlige bygninger: Gotschalks Boder fra tiden ca med 3 boder, Vesthuset fra ca med 1-2 boder og Tuesens Boder fra ca med 7 boder. Boderne fik i 1987 Europa Nostras diplom for veludført restaurering i årene Foto: Anne Lindegaard Tuesens Boder i Næstved, opført ca Facadeudsnit med typisk sengotisk dør, vindue og trappefrise. I nogle byer kan gavlene således være udstyret med høje, slanke spidsbueblændinger (Stengade 66 i Helsingør) og i andre med forskelligt formede småblændinger, der er anbragt i vandrette rækker over hinanden (Gammelgade 4 i Skælskør). Vinduer og døre er som regel fladbuede, og de er næsten altid anbragt i en blænding (spejl), der enten kan være fladbuet eller spidsbuet i yngre bygninger dog undertiden rundbuet. Gotisk svejfet knægt med udstukket andreaskors fra omkring Typisk for den sene del af middelalderen. Foto: HHE.

3 Under sin lange vandring nordover ændrede stilen karakter, og da den omkring midten af 1500-årene nåede Danmark, var bygningerne med deres stejle tage og højtrejste gavle stærkt præget af nordeuropæisk gotik. Den italienske indflydelse lod sig kun ane i enkelte detaljer og i nogle få vellykkede forsøg på at skabe en vis orden og symmetri i bygningsanlæg og facader. Senmiddelalderligt stenhus i Skælskør, formentlig opført omkring Gavl med lodret og vandret opdelt blændingsdekoration.. De sengotiske stenhuse kan være opført som enkeltstående bolighuse (den formodede rektorbolig i kirkegårdsmuren i Kalundborg) eller som det faste hus i en bygård, hvis øvrige bygninger var af bindingsværk (Præstegade 21 i Kalundborg), medens stenbyggede boderækker, som f.eks. Tuesens boder i Næstved, hører til sjældenhederne. Stenhusene er opført af munkesten (ca. 27x13x9 cm), der enten er opmuret i munkeforbandt (to løbere og en binder) eller i såkaldt polsk eller vendisk forbandt (en løber og en binder).i visse egne har man som supplerende materiale anvendt kridt eller kalksten, der i så tilfælde fremtræder som lyse bånd i det røde murværk. Renæssance Nogle unge florentinske kunstneres studium af resterne af bevarede monumenter fra den klassiske oldtid førte i første halvdel af 1400-årene til skabelsen af en hel ny stil indenfor arkitektur og billedkunst. Hermed indledtes den blomstrende epoke, der fik navnet renæssancen, der betyder genfødelsen. Mest direkte synes denne indflydelse at have været i begyndelsen. Således udstyres herregården Hesselagergård på Fyn omkring 1550 med høje, etagedelte rundbuegavle, der har deres fjerne forbillede i Venezia. Ti år senere opføres på Djursland Rosenholms strengt symmetriske hovedbygning med åbne arkadegallerier, der også må formodes at have sydlandske forbilleder. I de følgende årtier opføres nogle få bygninger bl.a. enkelte herregårde hvor visse dele, som f.eks. gavle, vinduer eller murværkets forbandt, har en udformning præget af nordeuropæisk renæssance. Et af de ældste borgerlige renæssancehuse, Stengade 76 i Helsingør, er opført i Det har mod gaden en kamtakket gavl, der foroven er afsluttet med en trekantfronton (gavltrekant). Også vinduerne, som har karme og poste af sandsten, er udstyret med trekantfrontoner, hvori der er anbragt små buster. Og så er facaden opdelt med to vandrette profilbånd, der ligesom trekantfrontonerne er af sandsten. Omkring år 1600 og i de efterfølgende årtier, dvs. i den periode, der benævnes højrenæssancen, opføres en lang række borgerhuse, hvis gavle er prydet med konvekst og konkavt svungne Jens Bangs stenhus i Aalborg, som stod færdigbygget i 1624, er det største og mest ambitiøse borgerlige renæssancehus her i landet. Foto: Den store Danske /Aalborg Historiske Museum/Jan Slot-Carlsen. Amagertorv 6 i København. Opført i 1616 af borgmester Mathias Hansen i nederlandsk renæssance. Typisk for denne er det blanke murværk af mørkerøde hollandske teglstensmopper kombineret med rige sandstensdekorationer omkring porten, vinduer, døre og gavle. Typiske er også de svungne hollandske gavle og det stejle tag, der her er beklædt med kobberplader. De kraftige spygatter/ vandudspyer er fornemt udformet som dragehoveder. Huset blev restaureret i 1898 af arkitekten, professor H.J.Holm, som en af de første deciderede restaureringer I Danmark. 3

4 sandstensbånd, der fortsætter videre ud i de svungne gavlkamme. Dette gælder bl.a. den delvist ombyggede Christianshavnerhusrække, Strandgade 26-32, der omfatter tre gavlhuse og to langhuse, opført i årene mellem 1625 og Indtil tagfodshøjde har disse huses facader været ganske ens med to profilerede dobbeltbånd, hvoraf det ene bærer hovedetagens vinduer, medens det andet har karakter af en hovedgesims. Strandgade 30 på Christianshavn. Typisk renæssancefacade med svungen gavlkvist fra ca Bånd og detaljer af sandsten. Rekonstruktion af HHE. Herudover er facaderne i højde med vinduernes vandrette karme og poste opdelt med glatte sandstensbånd, ligesom vinduernes kurvehanksbuede stik er prydet med sandstenskvadre. De bevarede gavle på nr. 28 og 32 er udstyret med vandrette og volutsvungne sandstensbånd, hvoraf de sidstnævnte har fortsat ud i de nu forsvundne gavlkamme. I nogle huse er såvel profilbånd som gavlkamme udført af mursten, som det bl.a. ses på den såkaldte Korsbrødregaard fra 1614 i Nyborg. Jens Bangs stenhus i Aalborg har hele tre hollandske spidsgavle i facaden, udover de to hovedgavle har bygningen en stor spidsgavl i facadens midterakse, flankeret af to lidt mindre gavlkviste. Alle er de prydet med højrenæssancens flot svungne bånd og kamme. Ydermere er såvel de kurvehanksbuede vinduesstik som de underliggende spejle udstyret med dekorerede kvadre og relieffer af sandsten, men i modsætning til gavlene er denne udsmykning udført i den forvrængede, såkaldte bruskbarokke manér, som er karakteristisk for den seneste del af renæssancen. Bortset fra nogle få, nu forsvundne gavle, kom det bruskbarokke formsprog kun i ringe grad til at præge arkitekturen. Til gengæld fandt det i rigt mål anvendelse i kirkeligt inventar. Renæssancens bindingsværk Her i landet kan bindingsværket følges tilbage til tiden kort før år De ældst kendte, senmiddelalderlige bindingsværksbygninger har mod gaden et meget stort stokværksfremspring (fremkraget overetage), som støttes af lange, lige eller indadsvungne skråstivere, medens gårdsiden er opbygget af høje stolper, der går igennem etagerne. De enkelte fag er i højden opdelt med et eller flere løsholter, som er tappet i stolperne. Skråafstivninger er udført af halvtømmer, der som regel er indskåret og fastnaglet i bindingsværkets inderside. På Sjælland og i Nordjylland er de øverste bjælker tappet i stolperne et godt stykke under tagremmen (såkaldt styrtrumskonstruktion), medens disse bjælker i syd-, sønder- og midtjyske byer som oftest ligger oven på tagremmen. I anden fjerdedel af 1500-årene svinder stokværksfremspringet ind til mellem 20 og 30 cm og støttes nu af lange, gotisk svungne knægte. Skråafstivningen er nu udført af udvendigt synlige skråbånd, der i undertavlene er tappet Renæssancehus fra Tværsnit og facadefag. Lille knægtbåret stokværksfremspring mod gade og højstolper i gårdside. Øverste bjælker over rem. Tegning af LP. Svalegangshus fra Tværsnit og facadefag. Minimalt stokværksfremspring. Øverste bjælker tappet i stolper under rem. Lodrette dokker i tavl. Tegning af LP. Tværsnit og langside i landbygninger. Øverst nordøstdansk (sidebånd og glammede bjælker), nederst vestdansk (svært bindingsværk på fodrem). Tegning af LP. 4

5 i stolper og rem. I årene mellem 1550 og 1575 finder krydslagte skråbånd (andreaskors) anvendelse i flere jyske byer. Samtidig optræder de dobbelte skråbånd, der i godt hundrede år fremover, skulle blive den mest udbredte form for skråafstivende tømmer. Hen mod slutningen af 1500-årene bliver det i en del købstæder almindeligt at udstyre bygningerne især de store købmandsgårde med åbne svalegange, hvilket blev muliggjort ved dels at etagedele gårdsidens bindingsværk, dels ved over stueetagen at anvende bjælker, der var lange nok til ud mod gården at danne det fremspring, der var nødvendigt til svalegangens etablering. Volutsvunget konsolknægt med akantusblad på forsiden. Typisk for den sidste fjerdedel af 1500-årene. Foto: HHE. Senmiddelalderligt bindingsværkshus i Køge, opført ca Stort stokværksfremspring støttet af lange, krumtvoksede skråstivere. Foto: Anne Lindegaard. I konstruktiv henseende når bindingsværket sit højdepunkt omkring midten af 1500-årene. Derefter er det frem for alt den dekorative udsmykning, der gør sig gældende. I 1570 erne optræder de første volutsvungne (S-formede) knægte, hvis forside er udsmykket med arkantusbladværk, et motiv der er karakteristisk for ungrenæssancen. Et godt årti senere er det højrenæssancens billedskærerarbejder med rammeformede ornamenter (kassetteværk og kartoucher), der pryder denne knægttype. Og udsmykningen breder sig til overgangsfodremmen mellem de to nederste etager (bladranker, kassetteværk, kølbuer og hulsnit) og til de såkaldte fyldholter mellem bjælkerne (englehoveder med vinger, hulsnit og rosetter). Ydermere kan også stolper og skråstivere nedenfor løsholterne være udsmykket med store vifteformede halvrosetter. Efterhånden antager knægtene mange forskelligartede former. Blandt de større købstæder er der således en del, der har deres egen specielle knægttype. Og det samme gælder til en vis grad de motiver, der indgår i den dekorative udsmykning. Omkring midten af 1600-årene forsvinder knægtene, idet stokværksfremspringet indskrænkes til nogle få cm. Samtidig forsvinder også de dekorative udskæringer, der i den sidste del af perioden fremstod som ranker, frugtborter og vrængemasker. Herefter bliver det almindeligt at udstyre overgangsfod, bjælkehoveder og fyldholter (tømmeret mellem bjælkehovederne) med en dobbeltsvunget profilering, hvorved stokværksfremspringet får karakter af et gennemgående etagebånd. I løbet af 1600-årene erstattes de dobbelte skråstivere af korte, lodrette tømmerstykker (dokker), idet skråafstivningen begrænses til enten et enkelt, etagehøjt skråbånd i hjørnefagene eller til nogle få korte skråbånd anbragt side om side med undertavlenes dokker. Siden hen forsvinder også det lille etagefremspring. Bindingsværket, der i øvrigt stadig finder anvendelse i størstedelen af forrige århundrede, er nu blot at betragte som en enkel og billig byggemåde. Barok I begyndelsen af 1660 erne opføres de første barokke bygninger her i landet. I 1663 således portene til Kastellet i København, og i det følgende årti Charlottenborg og herregården Nysø ved Præstø. Karakteristisk for disse 5

6 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING I de borgerlige bygninger, der næsten altid er opført af bindingsværk, er gavlkvisten, der står i facadeplanet, det mest dominerende og som oftest også det eneste kendemærkende stiltræk. Som en mindelse om forrige tiders byggemåde har de ældste barokke borgerhuse en høj tagrejsning, hvilket især kommer til udtryk i kvistenes gavltrekanter. Smedede bjælkeankre, der dels er formet som dobbeltliljer, dels som initialer og årstal, udgør som regel den eneste dekorative udsmykning (Nyhavn 9). Tidligt barokt gavlkvisthus med stejl taghældning og smedede bjælkeankre på facaden. Nyhavn 9 fra Tegning af LP. De større købmands- og håndværkergårde, der også som oftest er opført af bindingsværk, er udstyret med en eller to gavlkviste mod gaden og ikke sjældent med udskårne svalegange langs gårdsiderne. Karakteristisk for disse sene 1600-tals gårde er gadesidens beskedne stokværksfremspring. Omkring århundredskiftet blev det almindeligt at udstyre borgerhusenes gadesider, der som oftest stadig var af bindingsværk, med svære profilerede gesimser. Kvistens nu relativt lave gavl fik hermed karakter af en trekantfronton. Denne facadeudformning forblev, for de mindre borgerhuses vedkommende, uændret i de følgende årtier og var stadig stort set enerådende i det byggeri, der rejste sig efter den store bybrand i København i Barokt gavlkvisthus af bindingsværk uden stokværksfremspring med svære, profilerede trægesimser. Adelgade 77, opført ca Tegning af LP. bygninger er bl.a. de strengt symmetriske facader og den lavere taghældning. Charlottenborg og Nysø er i øvrigt kendetegnet ved de lyse sandstensdetaljer (gesimser, pilastre og pragtportal) i det dybrøde murværk. Det er træk, der alle er nært knyttet til den hollandske barok. 6 gavl fik hermed karakter af en trekantfronton. Denne facadeudformning forblev, for de mindre borgerhuses vedkommende, uændret i de følgende årtier og var stadig stort set enerådende i det byggeri, der rejste sig efter den store bybrand i København i Dog har disse såkaldte ildebrandshuse bortset fra en del hjørneejendomme næsten altid grundmurede gadesi- Velbevaret, fredet, barokt bindingsværkshus i Ærøskøbing. Barokken var meget glad for kraftige farver, så huset har formentlig oprindeligt haft en mørk rød eller en dyb gul farve. Foto: Bente Lindegaard. De større købmands- og håndværkergårde, der også som oftest er opført af bindingsværk, er udstyret med en eller to gavlkviste mod gaden og ikke sjældent med udskårne svalegange langs gårdsiderne. Karakteristisk for disse sene 1600-tals gårde er gadesidens beskedne stokværksfremspring. Omkring århundredskiftet blev det almindeligt at udstyre borgerhusenes gadesider, der som oftest stadig var af bindingsværk, med svære profilerede gesimser. Kvistens nu relativt lave Senbarokhus på hovedgaden i Faaborg. Barokkens farveglæde lyser ud af den udskårne yderdør og den flammede port. Facaden har næppe stået med synlige mursten i barokken, men har været kraftigt farvet.

7 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Rokoko Rokokotidens karakteristiske ornamenter, der er sammensat af forskellige iltert svungne, nærmest abstrakte former, finder fortrinsvis anvendelse i møbel- og rumkunsten, medens de kun i ringe grad gør sig gældende i periodens stramt disponerede facader. Den frigjorthed, der præger denne ornamentstil og som vel var en afstandtagen fra tidligere tiders klassiske påvirkning kom bl.a. til udtryk i en mere elegant og bekvem udformning af møbler, interiører og brugsting. Blandt de ældste, danske rokokobygninger er Prinsens Palæ, der opførtes i årene med Nicolai Eigtved som arkitekt. Københavnske Ildebrandshuse, såkaldt falske gavlhuse, opført efter bybranden i fik Eigtved af Frederik V til opgave at planlægge og projektere den ny bydel, Frederiksstaden i København. Udover at tegne og lede opførelsen af de monumentale bygninger fastlagde Eigtved også retningslinierne for kvarterets borgerlige bebyggelse. Bl.a. skulle husenes hovedgesims, cordongesims (profileret bånd mellem stue- og første sal) og vinduer placeres i samme højdeplan. der. Undertiden har man i gårdsiden, for at få samme pillebredde som mod gaden, anbragt to stolper i hvert fag. I de større gårdes forhuse udstyres den grundmurede gadeside formentlig med arkitekten J.C. Kriegers mønstertegninger som inspirationskilde med lange pilastre eller kvaderliséner (murpiller med kvaderudsmykning) og undertiden med vinkelknækkede vinduesindfatninger, ligesom de frontonlignende gavle ofte prydes med ophængte guirlander. Et særlig fint eksempel på et sådant hus har vi i Stengade 64 i Helsingør. I købstæderne findes den barokke gavlkvist tilsyneladende kun på bygninger, der er opført af arkitekter (uddannede bygmestre) eller efter officielle fortegninger. Også en vis afsmitning fra København synes dog at gøre sig gældende. En særlig jysk specialitet er de svungne gavle, som findes på enkelte købstadshuse og på en del herregårde, der næsten alle skyldes kendte bygmestre. Stengade 64 i Helsingør, opført 1735, har tydeligvis arkitekten J.C. Kriegers mønstertegninger fra 1728 for de genopførte Ildebrandshuse i København, som forebillede. Den senbarokke facaden er opført med rige udsmykninger af kvaderpilastre og halvoval fronton Amaliegade fik således, med de ensartede facader, karakter af et harmonisk, panelklædt antichambre (forværelse), der skulle passeres, før man trådte ind på den store, ottekantede plads med rytterstatuen og de fire monumentale palæer. Borgerhusenes facader er, med små spring i murfladen opdelt i et bredt midtparti og smallere sidepartier, og som oftest er midtpartiet under cordongesimsen refendfuget (vandrette fuger trukket i pudsen). I denne del af facaden er vinduerne fladbuede. Ydermere er samtlige vinduer i hele midtpartiet udstyret med 7

8 I Nørrejylland er senbarokken stadig populær. Udsnit af facaden på den i 1757 opførte amtmandsgård i Viborg. Tegning af LP. Rigt udsmykket rokokohus fra 1763, Lindegade 4 i Kalundborg, med øreliséner, vinduesindfatninger og refendfugning. Københavnsk rokokohus, Amaliegade 16, opført Midtpartiet har muligvis båret en lav trekantfronton. Tegning af LP. indfatninger, ligesom der i dette partis murflade mellem beletagens høje og mezzaninens lave vinduer er indføjet nogle små, rektangulære blændinger. Et karakteristisk træk er de såkaldte rammeliséner (flade, retkantede murpiller), der med små øreknæk opadtil omslutter de større, tilbageliggende felter. Et motiv, der tillige med flertallet af de ovennævnte, indgår i mange af rokokotidens facader (bl.a. Lindegade 4 i Kalundborg fra 1763). På pakhuse og store brugsbygninger udgør dette motiv ofte den eneste facadeudsmykning og optræder da som en lang række øreblændinger. Bl.a. på Ostindisk Kompagnis pakhus på Christianshavn ( ) og Kaalund Kloster fra 1752 i Kalundborg. Uden for Frederiksstaden findes der imidlertid hverken i København eller i provinsen særligt mange borgerlige bygninger med dekorativt udsmykkede rokokofacader. Dog er der i Sønderjylland en del bygninger fra årene mellem , der kan fremvise umiskendelige om end lokalt prægede rokokotræk, medens samtidige bygninger i Nordjylland stadig er præget af barokken. Klassicisme I slutningen af 1700-tallet oplevede Danmark en økonomisk opblomstring, der bl.a. skyldtes landets neutralitet under periodens krige, og derfor især kom handelen og søfarten til gode. Man kaldte perioden den florissante handelsperiode, (efter fransk: florissant = blomstrende ). Tidens arkitektur var præget af Frankrig, der igen var kraftigt inspireret af antikkens Rom - især de to begravede antikke byer, Pompei og Herculanum, der blev udgravet og målt op i disse år. 8

9 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING Lille Strandstræde 14 i København. Barokkens store gavlkvist går af mode ligesom de kraftige facadefarver. I stedet får huset et let fremhævet midterparti, lyse pastelfarver, kold grå og hvide gesimser, bånd og indfatninger. Facaden er strengt symmetrisk, dog er vinduernes tværpost rykker op, så den vandrette symmetri i disse forrykkes. Klassicismens arkitekturstil, der indenfor kunsthistorien kaldes nyklassicisme, måske i respekt for den ægte/klassiske klassicisme i antikken, varer frem til omkring 1850, men underdeles i varierede stilarter. I sin sidste periode fra 1830 erne til 1850, degenererer klassicismen i manges øjne og bliver for pyntet og overlæsset. Det skulle vise sig at være et lille forspil til historicismen. I Tyskland blev denne periode kaldt Biedermeier, der på dansk kan oversættes som småborgerlig, og altså ikke er noget rosende udtryk. På dansk kaldes perioden for Chr. 8., hvilket nok ikke skal forstås nedsættende. Louis Seize Den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin, der blev kaldt til Danmark umiddelbart efter Eigtveds død i 1754, indførte den franske, klassisk inspirerede Louis Seize stil, der kort forinden var opstået som en reaktion mod den letfærdige rokoko. Udover at Det gule Palæ, Amaliegade 18, er opført i 1764 af N.-H. Jardin som den første borgerlige bygning i Louis Seize stil. Foto: Anne Lindegaard. facadernes proportioner blev højere og slankere, var det frem for alt i de dekorative detaljer, den ny stil gjorde sig gældende. Nu var det guirlander og medaljoner ophængt i flagrende bånd og antikke border, der udgjorde udsmykningen, såvel på facaderne som i interiørerne. Karakteristisk er Det gule Palæ i Amaliegade, som Jardin i 1764 opførte for storhandelsmanden H.F. Bargum. Men bortset fra at der i den følgende tid blev opført nogle få københavnerhuse med Louis Seize facader, fik den ny stil kun i ringe grad indflydelse på det borgerlige byggeri. Dog kan der i den dekorative udformning af byens gadedøre endnu omkring århundredskiftet forekomme motiver, som har et vist Louis Seize-præg. Og ude omkring i landets købstæder findes der mange smukke Louis Seize gadedøre, der dog altid har et tydeligt lokalt særpræg. Fremhæves må især de sønderjyske byer, hvis gadedøre ofte er pragtfuldt udsmykkede. En ualmindelig rigt udformet træportal i LouisSeize stil pryder det i 1794 opførte Vestergade 14 i Tønder. Omkring 1770 vender den af Eigtved bandlyste gavlkvist tilbage på en del 9

10 københavnske borgerhuse. Samtidig bliver mansardtaget for alvor almindeligt, hvilket kan skyldes en påvirkning fra Jardinske bygninger. Facaderne på disse huse er som regel ganske enkle med det obligate cordongesims som eneste form for udsmykning. Klassicisme De første danske bygninger i ren klassisk stil opførtes i anden halvdel af 1760 erne af arkitekten Caspar Frederik Harsdorff. Som professor ved Kunstakademiet (fra 1766) virkede han bl.a. for en forbedring af det borgerlige byggeri og ønskede med opførelsen af sit hus på Kongens Nytorv at anskueliggøre, hvordan byens borgerhuse burde disponeres såvel i det indre som i det ydre. Således lod han den lange, pudsede facade ud mod torvet omfatte ikke mindre end tre facadeforlæg, hvoraf det midterste ville være passende for en af handelsaristokratiets store gårde og de to andre for mere beskedne borgerhuse. Den københavnske klassicisme har som tydelig mindelse om de frygtelige bybrande, skråt afskårne hushjørner, der skulle lette brandsprøjternes adgang til gaderne. Derved skabes der en lille plads ved gadekrydsene, hvor hjørnefaget ofte udsmykkedes ekstra med vinduesindfatninger og såkaldte fordakninger (små halvtage) i den grårosa bornholmske sandsten opførte arkitekten C.F. Harsdorff sit eget hus på Kongens Nytorv i København. Det var det første klassicistiske borgerhus i byen og fik stor indflydelse på udformningen af det borgerlige byggeri ikke mindst efter branden i Det meget typiske klassicistiske vindue, der har én rude i de øverste rammer og to (af samme format som den øverste) i rammerne under tværposten, bliver først indført i begyndelsen af 1800-tallet. Foto: Anne Lindegaard. Det førstnævnte omfatter bygningens fremspringende midtparti, der er udstyret med joniske pilastre og en reliefsmykket trekantfronton samt de to flankerende sidepartier, hvis vinduer ud for hovedetagen er fremhævet med indfatninger og konsolbårne segmentfrontoner (fladbuede frontoner). I de to andre facadeudsnit, der er på henholdsvis fire og fem fag, er murfladen under cordongesimsen refendfuget, og her er sidepartierne fremhævet på bekostning af det lidt tilbagetrukne midtparti, idet beletagens vinduer er udstyret med indfatninger og frontoner. Der skulle ikke gå mange år efter mønsterhusets opførelse, før de første borgerhuse med Harsdorff-prægede facader dukkede op. Men frem for alt viser betydningen af Harsdorffs indsats sig i de kvarterer, der genrejstes efter den store brand i København i At håndværksmestrene dengang havde mulighed for at modtage Kunstakademiets undervisning i bygningskunst har utvivlsomt været medvirkende til, at dette omfattende byggeri blev så ensartet, og de enkelte bygningers arkitektoniske kvalitet så relativt høj. Et karakteristisk træk i de genopbyggede kvarterer er de lovbestemte, skråt afskårne gadehjørner, der ofte er fremhævet med en særlig rigt udformet vinduesindramning. Facaderne, der næsten altid er pudsede, har tilsyneladende stået hvidkalkede med sandstensfarvede gesimser, bånd og detaljer. Også de ældre bygninger, hvis facader førhen havde fremtrådt i muntre farver, blev nu overstrøget med hvidtekalk. Ophævelsen af det norske glasmonopol i 1807 gjorde det muligt at lave rudeglas i temmelig store formater, hvilket i begyndelsen af 1800-tallet førte til skabelsen af det klassicistiske vindue, som har én rude i de øverste 10

11 rammer og to (af samme format som den øverste) i rammerne under tværposten. Størstedelen af de bygninger, der opførtes efter branden i 1795, blev ud mod gaden udstyret med denne vinduesform, medens man ind mod gården endnu en tid lang på grund af de små ruders prisbillighed vedblev med at anvende rokokotidens vinduesform. Selv om Harsdorff, der døde i 1799, ikke fik nogen direkte indflydelse på byggeriet i provinsen, vil man i mange købstæder finde bygninger fra tiden omkring og efter århundredskiftet, der på forskellig vis står i gæld til Harsdorff-tidens københavnerhuse. Blandt de bygninger, der gjorde sig gældende i tiden omkring år 1800, er handelskompagniernes og storkøbmændenes pakhuse og den begyndende industrialismes bygningsanlæg. Det er store, enkle huse, der altid har en klar hovedform med svære, profilerede gesimser, der formidler overgangen til de store, teglhængte tagflader. I øvrigt var halvvalmede gavle og frontkviste med helvalmet tag almindeligt forekommende på den tids bygninger. Medens genopbygningen efter branden i København i 1795 blev gennemført i løbet af en halv snes år, skulle der gå næsten 25 år før man for alvor kom i gang med genopførelsen af de mange borgerhuse, der blev ødelagt under englændernes bombardement i Empire I højklassicismen eller empiretiden (årene mellem 1810 og 1840) var facaderne kun opdelt med det vandrette cordongesims. Under båndet var murfladen pudset og undertiden refendfuget, medens den over båndet stod i blank mur af røde sten ofte med fremspringende fuger. Denne facadeudformning er også almindelig ude omkring i landet selv i huse der kun er i én etage, idet det vandrette bånd her er anbragt i højde med vinduernes underkant. Med den noget tørre og lidt tyndbenede senempire, der i årene mellem 1840 og 1855 præger det borgerlige byggeri, afsluttes den næsten hundrede år lange klassicistiske stilperiode. I senempirens huse dækker den kvaderfugede puds hele facaden, idet fugningen altid er spinklere over end under cordonge- Facaden på Store Strandstræde 3, opført 1853, er karakteristisk for den københavnske senempire. Foto: Anne Lindegaard. simsen. Ofte er også de øvrige etager udstyret med vandrette profilbånd, der bærer vinduernes indfatninger. Undertiden er de forsænkede vinduesbrystninger prydet med mere eller mindre klassisk inspirerede støbejernsornamenter. Som noget helt nyt bliver stueetagen i en del af disse bygninger nu udstyret med særlige rund- eller fladbuede butiksvinduer, der indgår som et arkitektonisk led i den samlede facadekomposition. Rasmus Møllers gård, Nørregade 1 i Nyborg fra ca. 1800, er et smukt eksempel på den provinsielle klassicisme. Søtorvet i København er opført af Ferdinand Vilhelm Jensen og Vilhelm Petersen under Ferdinand Meldahls overopsyn. Broen kom først til et årti senere. Bebyggelsen med herskabelige lejligheder er inspireret af parisiske forbilleder. Alle bygningerne på Søtorvet er i dag bygningsfredet. Foto: Kulturstyrelsen. 11

12 Typisk europæisk inspireret historicistisk borgerhus i Faaborg. Opført i Historicisme I årene omkring 1850 skabte arkitekterne M.G. Bindesbøll og J.D. Herholdt en række spændende murstensbygninger med fornemt udformede detaljer, inspireret af middelalderlig teglstensarkitektur i Danmark og Norditalien. De ældre af Bindesbølls bygninger er polykrome (mangefarvede) med bælter og mønstermurværk i røde og gule sten, medens flere af de senere, som f.eks. Lægeforeningens Boliger på Østerbro ( ) og Sindssygeanstalten i Oringe ( ), er præget af en næsten tidløs enkelhed. Et karakteristisk træk er her tagenes lave hældning og store udhæng. Bindesbøll opfører dog også i disse år flere stilprægede bygninger, bl.a. rådhusene i Stege og Næstved, henholdsvis i dansk renæssance og i romansk stil med enkelte gotiske detaljer. Herholdts hovedværk er Universitetsbiblioteket i København ( ). En fornem og samtidig malerisk bygning af røde mursten, der med sine mange fint formede detaljer vidner om arkitektens optagethed af den romanske arkitektur i Norditalien. Nævnes skal også Grøns Pakhus, Holmens Kanal 7 ( ) samt hans af italienske landhuse inspirerede villaer. Betydningen af arkitekterne M.G. Bindesbøll og J.D. Herholdts arbejder kan spores langt op i tiden. Europæerne I borgerhusenes pudsede senempirefacader, der stadig var på mode såvel i hovedstaden som i købstæderne, optræder hen imod slutningen af 1850 erne enkelte gotiske træk. Samtidig dukker de stilefterlignende murstensfacader op først på Nørrebro og Vesterbro, hvor bebyggelsen i årene efter ophævelsen af byens befæstning rejste sig med en rivende hast og sidenhen i landets købstæder. Efter 1870 præges især det borgerlige byggeri af de strømninger, der var moderne ude omkring i Europas storbyer. Det var en ofte overlæsset arkitektur i mange forskellige ikke altid lige definerbare stilarter, hvoraf flere ikke sjældent kunne optræde i én og samme facade. En af eksponenterne for denne meget europæisk inspirerede historicisme, der tog udgangspunkt i de store pragtbyggerier i Paris, London og Berlin, var én af tidens mest dominerende og allestedsnærværende arkitekter, Ferdinand Meldahl. Typisk europæisk inspireret historicistisk borgerhus i Faaborg. Opført i Historicismens Europæere indførte en lang række nye materialer i dansk bygningskultur, skifertage, støbejern, portlandcement, terracotta, spejlglasruder men også mange gammelkendte elementer, bl.a. kom det blanke murværk (med synlige mursten) igen men ofte kombineret med pudsede facader, og især underfacader, pudset som imiterede stenkvadre (kvaderpuds) samt klassiske facadedekorationer støbt i Portlandcement. Facaderne var ofte overlæssede, men ikke uden arkitektonisk kvalitet, især set efter lidt over 100 år. Nationalromantik Nationalromantikken, der i en vis udstrækning kom til at præge dansk arkitektur omkring århundredskiftet, var opstået som følge af en stigende interesse blandt kunstnere og ikke mindst i højskolekredse for vor nordiske fortid. Hovedværket inden for denne stilretning er Københavns Rådhus, der i årene opførtes af arkitekten Martin Nyrop. Anvendelsen af hjemlige materialer som tegl, kridtsten og granit, håndværksmæssigt udførte konstruktioner og de mange maleriske og fortællende detaljer, der indgår på en naturlig måde i helheden, er nogle af de træk, der er karakteristiske for Nyrops arkitektur. Med jugendstilen (art nouveau), der opstod i samme periode med belgieren van de Velde som foregangsmand, gjorde man sig helt fri af alle eksisterende stilarter, idet man hentede inspiration til formsprogets fornyelse i planternes organiske vækstlinjer. Mens den ny stil fik en stor udbredelse i det meste af Europa, kom den her hjemme stort set kun til udtryk i kunsthåndværket. 12

13 INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING I sidste halvdel af 1890 erne fandt den såkaldte palæstil anvendelse i en del af de villaer og i enkelte af de få etagehuse, som var tegnet af uddannede arkitekter. Under Nationalromantikken vendte bindingsværket, der ellers var forladt og mange steder oven i købet forbudt år tidligere, tilbage i dansk byggeri. Ikke med de traditionelle former og udtryk, men med helt nye og overraskende effekter. Bedre Byggeskik Som et forsøg på at forbedre byggeriet i de stærkt voksende stationsbyer blev der i 1909 på landsudstillingen i Århus med Nyrop og Hack Kampmann som drivkraft opført en mønsterstationsby, hvori de forskellige bygningstyper, der var opført af en række unge arkitekter, bar præg af den voksende interesse for det traditionelle, danske hus. Skulle man forbedre det almindelige byggeri, der kun sjældent blev betroet den uddannede arkitekt, var det håndværkeren, man måtte have fat i. Derfor dannede en kreds af arkitekter Nationalromantisk etagehus på Østerbro i København. Præget af de røde nationale mursten og hvide sprossevinduer, hvor de små rudeformater vender tilbage, til trods for at glasteknologien sagtens kunne fremstille større ruder. I den barokke hoveddør ses de meget moderne spejlglasruder af støbt og maskinslebet glas. Bakkekammen i Holbæk er et af arnestederne for Bedre Byggeskik, bl.a. fordi to af dens mest markante arkitekter, Ivar Bendtsen og Marius Petersen, boede og virkede her. Røde mursten, opskalket tegltag med halvvalm, hvide sprossevinduer og en fin og enkel gavlkvist. med bl.a. P.V. Jensen Klint og Ivar Bentsen i spidsen i 1915 landsforeningen Bedre Byggeskik. Der blev holdt kurser rundt om i landet og oprettet håndværkerskoler, hvor man bl.a. opmålte gode, ældre borgerhuse, som man kunne lære af og benytte som forbilleder. Der blev også oprettet en tegnehjælp, der kunne ændre og forbedre de af håndværkere og bygherrer indsendte tegninger. Disse initiativer, og ikke mindst den af Ivar Bentsen i 1911 grundlagte håndværkerskole i Holbæk, fik stor indflydelse på den arkitektoniske udformning af det almindelige byggeri især på landet. Selv kom Ivar Bentsen, der sidenhen blev professor på Kunstakademiets Arkitektskole, til at opføre en lang række betydningsfulde bygninger. Bedre Byggeskik var en endnu mere national stilart end nationalromantikken, idet man udelukkende foretrak rene danske materialer og en ren dansk arkitektur, uden skifertage, facadedekorationer af Portland cement, Bedre Byggeskikhus i Fredensborg. Røde mursten, opskalket tegltag, hvide småsprossede vinduer, klassiske danske gesimsformer og den lysgivende halve, sekskantede Tønder-karnap. 13

14 blyruder, bindingsværk, støbejern etc. Inspirationskilden var især byggeskikken i det dengang tabte Danmark, vadehavsområdet, syd for 1864-grænsen til Tyskland. Bedre Byggeskik får en helt exceptionel betydning for dansk arkitektur, idet disse såkaldte, måske igen lidt nedsættende betegnede, murermesterhuse, præger mange af de i denne periode opståede villakvarterer i stort set alle byer i Danmark. Københavns Politigård, opført i med Hack Kampmann som arkitekt er et fornemt eksempel på den nyklassicistiske stilart i Danmark. Foto Kulturstyrelsen. Bedre Byggeskik-hus med nyklassicistiske træk: Pudset facade, den tofløjede, symmetriske indgangsdør med en klassicistisk fordakning båret af indfatninger samt de klassicistiske vinduer i to farver. Foto: Anne Lindegaard. Nyklassicisme Da brygger Carl Jacobsen i 1910 tilbød at skænke et spir til tårnet på C.F. Hansens klassicistiske Frue Kirke, indledtes en hidsig debat mellem tilhængere og modstandere af dette spir. Denne debat førte imidlertid til en voksende interesse for klassicismen, der siden midten af 1800-tallet havde været betragtet som tør og kedelig. I opførte arkitekten Carl Petersen, der længe havde været stærkt optaget af C.F. Hansens bygninger, det klassisk prægede Faaborg Museum Det blev indledningen til nyklassicismen, som stort set var enerådende i det officielle byggeri og større boligbyggerier i dansk arkitektur, indtil funktionalismen fik sit nordiske gennembrud på Stockholmudstillingen i Der blev i denne periode skabt mange storartede bygværker af en række af vore bedste arkitekter. Som eksempel kan nævnes Københavns Politigård, der opførtes i årene af Hack Kampmann og hans sønner sammen med Aage Rafn. Også et omfattende boligbyggeri så dagens lys i denne periode. Store, regelmæssige karrébebyggelser med haveanlæg og mange fine enfamiliehuse, hvoraf en del var samlede i smukke anlagte havebyer. Som det ses benyttes de to arkitektoniske stilarter Nyklassicismen og Bedre Byggeskik nogenlunde samtidigt i Danmark, nemlig i perioden Nyklassicismen benyttes som nævnt først og fremmest til de statslige og kommunale byggerier samt de fleste etagehusbyggerier. Bedre Byggeskik præger de mindre villaer i byernes periferi. Men i periodens løb bliver Bedre Byggeskik mere og mere nyklassicistisk i sit arkitektoniske udtryk. Klassicistiske kvaderhjørner dukker op på facaderne, fordakninger over hoveddøren og sågar trukne vinduesindfatninger. Da nogle af de mest markante nyklassicister i 1930 erne svinger over og bliver rendyrkede funktionalister, bl.a. Kay Fisker, C.F. Møller og faktisk også Arne Jacobsen, bringer de helt tydeligt klassicismen og nyklassicismen med sig og kan her udnytte denne stilarts ideer og former i deres funktionalistiske bygninger. Men Bedre Byggeskik-folkene kan ikke omstille sig, og holder stædigt fast ved det gamle. Derfor lukker og slukker Bedre Byggeskik i 1935 dog først som forening i Asymmetrien, de flade tage, store, sprosseløse vinduer og de kubiske former uden udhæng eller gesims, kunne ikke forenes med de gamle danske bygge-og håndværkstraditioner, som Bedre Byggeskikfolkene holdt så højt. 14

15 LITTERATUR OG LINKS Litteratur Byens huse - Byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen Danmarks Bygningskultur I og II. Harald Langberg Danske Arkitekturstrømninger Knud Milelch (red.: Kay Fisker) Danske Borgerhuse. Christian Elling Dansk Stilhistorie. Hans Henrik Engqvist. 1943, 6. udg Enfamiliehuset. Lisbeth Balslev Jørgensen Københavnske Borgerhuse. Hans Henrik Engqvist danske borgerhuse. Allan Tønnesen Bedre Byggeskik - bevægelse og bygninger. Lene Floris. Holbæk Museum 2005 KOLOFON Titel Byhusenes arkitekturhistorie Oplæg Tekstoplæg: arkitekt H.H. Engqvist; Tegninger mærket LP er udført af Lisbeth Pepke, Tegninger mærket HHE er udført af Hans Henrik Engqvist. Foto Søren Vadstrup, hvor intet andet nævnes. Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret Juli 2012, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon Links Information om Bygningsbevaring: Kulturministeriet Egnsbyggeskik på landet Byggeskik i byerne før 1930 Etagehuskonstruktioner

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

BYGGESKIK I BYERNE FØR 1930

BYGGESKIK I BYERNE FØR 1930 BYGGESKIK I BYERNE FØR 1930 De danske købstæder er præget af mange århundreders udvikling, der kan aflæses i byens plan, gadenet, torve og pladser, ligesom byens huse afspejler forskellige perioders arkitektoniske

Læs mere

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv

FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

DATERING AF DØRE 1700-1950

DATERING AF DØRE 1700-1950 DATERING AF DØRE 1700-1950 Man kan datere en dør, dvs. sætte den ind i en bestemt tidsmæssig sammenhæng, ved at sammenligne dørens fyldingsinddeling, profilering og beslag med veldaterede døre. En datering

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØHOLM GENTOFTE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 11.01.2012 Maria Wedel Gjelstrup 2011-7.82.07/157-0001 Kommune: Adresse: Betegnelse: Fredningsår:

Læs mere

Stilblade. Historiske huse

Stilblade. Historiske huse Stilblade Historiske huse Stilblade - Historiske huse Med stilblade for de historiske huse ønsker Aalborg Kommune at optimere bevaringen af ældre huse i Aalborg Midtby, opført fra 1500-1600-tallet og til

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK

KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK KONSTRUKTION DET ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK VED AT SAMMENHOLDE DET GÆNGSE ØSTJYSKE BINDINGSVÆRK MED KONSTRUKTIONERNE PÅ HØRHAVE- GÅRDEN FÅR MAN EN IDE OM, HVORDAN GÅRDEN PASSER IND I TID OG STED. PÅ SAMME MÅDE

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SCHØNBERGSGADE 15 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.11.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Frederiksberg

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby.

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby. Afgørelse Baggrund Ekkodaisvejen 2 ninger. ka@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 1553 København V 3720 Åkirkeby Kulturstyrelsen ANBEFALET STYRELSEN Kulturstyrelsen

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TINGVEJ 2 4690 HASLEV Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33 13 22 11

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen.

Det kuperede terræn giver sammen med de varierede udsigter mod Svendborg Sund, Turø og Tåsinge store landskabelige kvaliteter til byen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Torvet set fra Vor Frue Kirke. NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Svendborg by ligger i et kuperet morænelandskab på kanten af den store tunneldal, der i dag udgør Svendborg

Læs mere

17.02.09. Bygningsståbi - Bevar mig vel. Vejledning om bygningsbevaring, pleje og istandsættelse. Bilag til lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte

17.02.09. Bygningsståbi - Bevar mig vel. Vejledning om bygningsbevaring, pleje og istandsættelse. Bilag til lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte 17.02.09 Bygningsståbi - Bevar mig vel Vejledning om bygningsbevaring, pleje og istandsættelse Bilag til lokalplan nr. 77 for Rudkøbing bymidte April 2009 Indhold Forord...3 Rudkøbing - en gammel købstad...4

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt.

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt. Edisonsvej 12 (ejerboligforening) Bygherre: Ejerforeningen Edisonsvej 12 Rådgiver: Falkon A/S Administrator: Husen Advokater Dato: 28-04-2014 Matr. nr. 30m, Frederiksberg Opførelsesår: 1891 Etager: 4 SAVE-værdi:

Læs mere

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB

NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 De store terrænforskelle ses tydeligt. Forsorgsmuseet Viebæltegård og Social- og Sundhedsforvaltningen, det tidligere Svendborg Industriforenings Tekniske Skole,

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

H A N D L I N G S P L A N

H A N D L I N G S P L A N H A N D L I N G S P L A N KAPPEL MØLLE LOLLAND KOMMUNE OPLYSNINGER OM DENNE HANDLINGSPLAN Handlingsplanens overordnede formål er at bringe de fredede bygninger i en god vedligeholdelsesmæssig stand og

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Holbæk 3. Rådhus Rådhuspladsen 1, 4300 Holbæk Arkitekt: Vilhelm Fischer

Holbæk 3. Rådhus Rådhuspladsen 1, 4300 Holbæk Arkitekt: Vilhelm Fischer Holbæk 3. Rådhus Rådhuspladsen 1, 4300 Holbæk Arkitekt: Vilhelm Fischer Region: Region Sjælland Kommune: Holbæk Kommune Adresse: Rådhuspladsen 1, 4300 Holbæk Matr.nr.: 138 b, Holbæk Bygrunde Arkitekt:

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANDAGER MØLLE ODDER KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 18.08.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/727-0001 Kommune: Odder Kommune Adresse: Møllevej

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429

FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 FRITS HENNINGSEN SIGNATURE CHAIR FH429 SIGNATURE CHAIR KOMFORT OG ELEGANCE every piece comes with a story Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere