RAPPORT. De fremmede i det danske De danske i det fremmede. Aalborg Stadsarkiv og Det danske Udvandrerarkiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. De fremmede i det danske De danske i det fremmede. Aalborg Stadsarkiv og Det danske Udvandrerarkiv"

Transkript

1 RAPPORT De fremmede i det danske De danske i det fremmede Aalborg Stadsarkiv og Det danske Udvandrerarkiv 2002

2 FORORD De fremmede i det danske de danske i det fremmede er titlen på et projekt, der startede december 2000 og løb til 31. maj Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Stadsarkiv og Det danske Udvandrerarkiv, der sammen har dannet rammen for et projektforløb på seks måneder. Projektet er økonomisk støttet af Kulturministeriets år2000 pulje og Aalborg Kommune, Skole og Kulturforvaltningen samt Integrationscenter Aalborg og indgår som en del af et landsdækkende projekt med titlen: Identitet herfra min verden går Dansk identitet i fortid, nutid og fremtid. Formålet med dette initiativ har været at sætte fokus på dansk identitet. Udgangspunktet er, at der ikke eksisterer én enkelt dansk kultur, men derimod en lang række forskellige måder at være dansk på, afhængigt af hvem der spørges. Samarbejdspartnere har været Aalborg Historiske Museum, Aalborg Integrationscenter og Aalborg kommunes Skole- og Kulturforvaltning. Styregruppe: Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv, Birgit Flemming Larsen Det danske Udvandrerarkiv, Jette Juul Jensen, Integrationscenter Aalborg, Jens Witthøfft Nielsen Dansk Samvirke, Claus Svenstrup og Morten Ubbesen fra Aalborg Kommune, Skole- og kulturforvaltningen. Projektleder: Anna Ørnemose Rasmussen, cand.scient. soc. Adm. projektleder: Bente Jensen, arkivar, Aalborg Stadsarkiv Projektansvarlig: Jens Topholm, kst. stadsarkivar, Aalborg Stadsarkiv. Projektrapporten er udarbejdet af Anna Ørnemose Rasmussen og Bente Jensen 2

3 INDLEDNING Projektets indhold er: Indsamling af ny viden om tre udlændingegruppers møde med dansk identitet i Aalborg, og danske udvandreres møde med spansk identitet på Costa del Sol i perioden 1970 til i dag. Afholdelse af en festival, hvor resultatet blev præsenteret 18. maj Udgivelse af en internetside, der ligeledes udkom 18. maj Målet har været gennem indsamling af ny viden og i bearbejdning og formidling at være medskaber i et nyt kulturmøde, hvor værdier mødes eller støder imod hinanden. Projektet har fokuseret på fire kulturmøder, der finder sted fra 1970erne til i dag: Vietnameseres møde med Aalborg Palæstinenseres møde med Aalborg Somalieres møde med Aalborg Danske udvandreres møde med Den spanske Solkyst - så de virker gensidigt befrugtende og udvidende i forhold til viden om indholdet i ændringer og tilpasninger i den danske identitet i mødet med det fremmede og den fremmede identitets møde med det danske. Ideen er, at der ud fra undersøgelserne skabes et rum for dialog og dermed et nyt kulturmøde i formidlingen. Indsamlingen af gruppernes møde med det danske har været åben for at den fremmede identitet i højere grad er defineret af andet end det overordnet nationale og inddraget fx religion, gruppe- eller regionale tilhørsforhold, køn og alder. Samarbejdspartner i denne del af projektet har indvandrernes lokale foreninger, daghøjskoler, Aalborg ungdomsskole samt Aalborg Kommunes Integrationsafdeling. 3

4 Inspirationen til projektet er fundet i formidlingen af de to arkivers samlinger. Formidlingen af danskes oplevelser ved udvandringen til det fremmede fra 1800tallet og frem virker som øjenåbner og fungerer både som debatskabende og forløsende for tanker om egen identitet for både udlændinge som danskere, børn som voksne, der besøger Det danske Udvandrerarkiv. Parallelle udviklingsforløb og forskelligheder dukker op i bevidstheden på tværs af tid og rum og skaber debat. Mange udlændinge er kommet frem med egne erfaringer på baggrund af fx billeder af udvandrerskibenes tredje klasse, de lange køer på modtagelsesstationen Ellis Island i New York og beretningerne om forventninger til det nye land. Den samme effekt har formidlingen af andre fremmedes møde med det danske før som nu. Det er vigtigt at vide, at man ikke er de første, der indvandrer til Aalborg. Samtidig har arkivernes møde med besøgsgrupper med en stor procentdel indvandrere og flygtninge samt danske tilflyttere gjort det nødvendigt i langt højere grad end før at rykke fokus i formidlingen fra slægt, genkendelse og nostalgi til bredere kulturformidlende og identitetsskabende elementer, som gør formidlingen relevant for disse grupper. 4

5 KULTURMØDET Globaliseringen har medført en omfattende fragmentering af sociale og kulturelle verdener, som førhen blev anset for at være kilder til stabile identiteter. Hvor vi tidligere havde faste forankringspunkter i f.eks. klasse, køn, etnicitet og nationalitet, så opleves disse ikke længere som værende fast defineret. Forandringen i de kulturelle og sociale landskaber har gennemgribende konsekvenser for individets oplevelse af at have stabile identiteter. Ligesom identitet, der konstant skabes på baggrund af fortællinger, skabes også etnisk og national identitet gennem fortællinger. Grupper af mennesker identificerer sig med- og tager afstand fra hinanden. Etniske grupper skabes på baggrund af en adskillelse mellem Os og Dem. Hvor de Andre netop er den forestillede modsætning Vi behøver for at opretholde vores selvidentitet. Heraf følger, at man i stedet for at fokusere udelukkende på observerbare kulturelle træk, som medlemmer af en given gruppe alligevel ofte har til fælles med medlemmer fra af andre etniske eller nationale grupper, i stedet bør koncentrere sig om hvordan etniske grupper kategoriserer og definerer sig selv. Denne tilgang til etniske og national identitet er ikke ensbetydende med at der ikke findes kulturelle forskelle, men at man sjældent kan tale om et ét-til-ét forhold mellem en national eller etniske gruppe og kultur. Pointen er derimod, at kulturelle forskelle op og nedtones alt efter hvor relevante de er. Formålet med projektet er at sætte fokus på dansk identitet ved at belyse mangfoldigheden af danske værdier. Et vigtigt felt er ind- og udvandringens betydning for selvforståelsen. Fokus er på ændringer og tilpasninger i den danske identitet i mødet med den fremmede og de fremmedes tilpasninger og ændringer i mødet med det danske. Kulturmødet foregår både privat som institutionelt samt mellem subkulturer, og det interessante er derfor at se på hvilke kulturmøder, den enkelte respondent lægger vægt samt hvilke kulturelle koder, der fremhæves som fremmede. Nogle forskelle er betinget af andre kulturelle identiteter end netop nationalitet og etnicitet, f.eks. køn, social status, klasse eller alder. Når en udlændinge befinder sig i et andet land mødes personen, i alle forhold, af kulturelle koder, som han/hun skal forholde sig til i hverdagen. Mødet mellem kulturer er derfor mødet mellem sprog, erfaringer, normer og værdier. Mødet kan være et redskab til at bevidstgøre ens kulturelle baggrund, og synliggøre værdier og normer, der tages for givet. Samtidig kan mødet nuancere fordomme og stereotype billeder, hvilke personers etniske eller nationale identitet er bygget på og dermed synliggøre at forskelligheden, i bestemte situationer, er konstruerede forskelle. Omvendt kan mødet forstærke de allerede eksisterende billeder i grupper eller personers selvfortælling. 5

6 VALG AF GRUPPER Projektet omhandler fire grupper af migranter, hvor tre af disse grupper er flygtninge, der har bosat sig i Aalborg, mens den sidste gruppe er danskere, der har bosat sig på den spanske solkyst halv eller helårligt. De tre grupper af flygtninge, der bor i Aalborg, er somaliere, palæstinensere og vietnamesere. Baggrunden for denne afgræsning er at en igangsættelse af aktiv indsamling i forhold til at alle grupper af flygtninge og indvandrere i Aalborg ville være for omfattende, det er nødvendigt med en afgrænsning. Derudover er grupperne valgt efter et tidsperspektiv. Vietnameserne var den første større gruppe af udlændinge, der bosatte sig i Aalborg sidst i 1970 erne. Midt og sidst i 1980 erne kom der en større gruppe af palæstinensere, mens det i 1990 erne primært har været somaliere, der har bosat sig i byen. Samtidig er gruppen af somaliere den største gruppe af udlændinge i Aalborg netop nu. Baggrunden for at vælge netop danskere, der har bosat sig på Den spanske Solkyst er, at Det danske Udvandrerarkiv gerne vil indsamle viden om nyere former for udvandring. At valget netop faldt på danskere i Spanien, frem for f.eks. danskere i England eller Frankrig hænger også sammen med, at der eksisterer en lang række medieskabte billeder, stereotyper og fordomme. Med udgangspunkt i dette er det særligt interessant at indsamle materialer og muligvis kaste nyt lys på disse forestillinger. KRYDSET MELLEM INDVANDRING OG UDVANDRING Pointen med projektet har været at formidle sammenhænge og forskelle i hvordan henholdsvis danskere i Sydspanien og de tre grupper af udlændinge oplever mødet med en anden kultur. Hvad sker der med personernes nationale identitet? I hvilke situationer spiller kulturelle forskelle en rolle og i hvilke situationer er det lige meget? En metodisk overvejelse har i denne forbindelse været, at de to grupper er migreret på meget forskellige vilkår. Udlændinge i Danmark er, for alle tre gruppers vedkommende, flygtet fra deres hjemlande. I dag har særligt vietnamesere, men også palæstinensere og somaliere mulighed for at tage tilbage og gense deres fædreland, med det betyder stadig ikke, at deres langvarige ophold i Danmark er frivilligt. Samtidig har det vist sig at de fleste af de personer, som jeg talte med, påpegede at det var tilfældigt at det netop blev Danmark de kom til. Danmark har ikke været et positivt tilvalg, men kan nærmere karakteriseres som et tilfældigt flugtsted. Sidst er ikke mindst er mange af flygtninge, særligt de sidst ankomne somaliere, der endnu ikke har lært det danske sprog, økonomisk afhængige af den danske stat og har derfor ikke altid en særlig stor frihed til at købe sig andre goder end dem, der tilbydes fra 6

7 offentlig side. Omvendt forholder det sig med de fleste danskere, der har bosat sig på Den spanske Solkyst. Samtidig er langt de fleste danskere ældre og ikke aktive på arbejdsmarkedet, men derimod godt økonomisk stillet og uafhængige af det spanske samfund. De har råd til at købe sig private goder, som ikke tilbydes at den spanske stat. Mange af danskerne bor i Spanien om vinteren og i Danmark om sommeren og opholder sig kun halvårligt i en fremmed kultur og langt de fleste danskere har til hver en tid mulighed for at vende tilbage til Danmark. Tilværelsen i Spanien er et positivt tilvalg, som i de fleste tilfælde kan ophøre, hvis den enkelte ønsker det. Dette til trods har det dog vist sig at personerne sidder med mange overvejelser, der minder meget om hinanden. F.eks. om deres børn skal gå i en international eller lokal skole. At det er vanskeligt at lære det fremmede sprog. At kontakten mellem de lokale og de fremmede i nogle miljøer næsten ikke eksisterer. At man savner maden fra sit hjemland efter et stykke tid, hvem man ønsker sine børn gift med, at generationer splittes når børnene vokser op i det nye fædreland og så videre. 7

8 FREMGANGMÅDE OG METODISKE OVERVEJELSER Projektet har haft en tidsramme på et halvt år, og en stor del af tiden er gået med at opsøge personer og foretage mundtlige interviews. Der er flere årsager til, at vi har valgt en meget aktiv indgang til indsamling af materialer. For det første er en væsentlig faktor i dette projekt at hverken vietnameserne, palæstinenserne eller somalierne har en skriftlig tradition. F.eks. er Somalia netop kendt for deres tradition for mundtlig overlevering gennem fortællinger fra generation til generation, og selvom landet har ét fælles sprog, så er somalisk et meget ung skriftsprog. Der eksisterer altså ikke ret meget skriftligt materiale, der beskriver disse personers tilværelse i Danmark og i det omfang der eksisterer breve og lign., er det oftest på personernes førstesprog. Dette har gjort det svært at komme i kontakt med personerne gennem skriftlige kilder (breve, plakater, foldere og så videre) og det viste sig hurtigt, at en personlig kontakt var påkrævet. Samtidig er det også min oplevelse, at den lineære tankegang, der har præget den vestlige verden siden oplysningstiden, ikke er en indforstået del af disse menneskers samfundsforståelse. En forskel der har betydet at en stor del af arbejdet har været at forklare personerne formålet med indsamlingen, set i et arkivperspektiv. Heldigvis vil de fleste gerne have indflydelse på hvordan deres historie fortælles, og jeg er oftest blevet mødt med positive reaktioner. Det var vores udgangspunkt at alle interviews, så vidt muligt, skulle foregå på dansk. I forløbet er indsamlingen af interviews med udlændinge i Aalborg og danskere i Spanien delt op i to forskellige processer. Lokalt begyndte jeg tidligt at kontakte diverse etniske foreninger samt institutioner hvor jeg vidste, at der kom mange fra de pågældende etniske grupper. Med det formål at få kontakt til danskere i Spanien tog jeg kontakt til personer gennem to annonce-blade, der udkommer på Den spanske Solkyst. Disse blev suppleret med artikler i selv samme blade og på internet samt kontakt til de danske foreninger og menigheder på Solkysten. Det blev hovedsagligt gennem personlig brevkontakt, jeg kom til at tale med danskere dernede og kun en enkelt reagerede direkte på artiklerne. Jeg blev meget hurtigt opmærksom på, at mange danskere i Sydspanien har dårlige erfaringer med den danske presse, og det blev derfor vigtigt at forklare formålet med projektet. Det viste sig dog at de fleste havde læst artiklerne og derfor havde fået de rette informationer. Jeg har forsøgt at kontakte både kvinder, mænd, unge og ældre. Min første ambition var at tage hensyn til social samt uddannelsesmæssig status, men det viste sig, primært blandt udlændinge i Danmark, at det næsten udelukkende var de højt uddannede, som jeg kunne nå at etablere en kontakt til. Årsagerne hertil er, ifølge mine erfaringer, at det oftest er dem, der bedst behersker det danske sprog samtidig med at det også er denne gruppe der viser størst imødekommenhed overfor et projekt som dette. Med det formål at komme i 8

9 tale med den gruppe af kvinder, der særligt i de palæstinensiske og somaliske grupper ikke bevæger sig meget i det offentlige rum, tog jeg kontakt til to kvindedaghøjskoler samt nogle pigehold i ungdomsskoleregi. Kontakten hertil var en succes, da projektet blev integreret i undervisningen og støttet op af lærerne. Samtidig havde jeg kontakt til nogle etniske foreninger. Kontakten hertil bar præg af at være ustruktureret og det er min erfaring at det er en fordel at de pågældende personer støttes af fagpersoner, der har tid til at gennemgå alle de spørgsmål, der relateres til at deltage i et projekt som dette. Jeg havde overvejelser om i hvilken grad jeg ville inddrage udlændinge i indsamlingsprocessen, men erfarede hurtigt at det er meget tidskrævende at igangsætte, støtte op omkring og afslutte processer hvor evt. en gruppe af udlændinge interviewer andre udlændinge. Hvis der arbejdes med et længere tidsperspektiv kan det sandsynligvis være en fordel at bringe flere respondenter ind i indsamlingsprocessen, således at den virkelighed, som jeg som indsamler, repræsenterer udfordres af andre måder at tænke på Som før beskrevet er identitet og kultur fænomener, der konstant forandres gennem udveksling og spejling i De Andres normer. Når spørgsmålene går på hvordan en person oplever at have en hverdag i en anden kultur end den han/hun er opvokset i, vil det altid være et forsøg på at fange proces med øjebliksbilleder. Fokus på samtalen er ikke et klassisk kulturudveksling, hvor der ligges vægt på at informere og illustrere forskelle. Fokus er derimod at vi alle er enten Aalborgensere eller borgere i det spanske samfund samt hvilke tværkulturelle oplevelser, der ligger heri. Alle interviews blev foretaget på baggrund af en semi-struktureret interviewguide, men har i praksis forløbet som en samtale hvor interviewpersonerne meget gerne måtte fortælle udover at svare på spørgsmål. Interviewene har taget fra tyve minutter til to timer, alt afhængigt af hvor meget der var at fortælle. Stort set alle interviews blev optaget. Et enkelt interview foregik med tolk. Jeg foretrak at interviewe en enkelt person af gangen, men det skete at der pludselig stødte én til, eller at personerne foretrak at være flere. Jeg forsøgte at afholde interviewene enten i personernes hjem eller en skole. Baggrunden herfor var dels at personerne gerne skulle føle sig så meget på hjemmebane som muligt og at jeg samtidig fotograferede personerne og det var mest fortællende at fotografere dem i deres egne omgivelser. Dette lod sig ikke altid gøre, og der er også foretaget interviews på Aalborg Stadsarkiv. På Costa del Sol foregik de fleste interviews i private hjem, mens få blev foretaget på cafe eller i en dansk forening. Interviewguiden varierede alt efter, om den var rettet til udlændinge i Aalborg eller danskere i Spanien. Mange af de overordnede temaer var de samme, men i forhold til flygtningegrupperne i Aalborg, blev der lagt meget vægt på hvordan rejsen til Danmark var foretaget og religion har fået en del opmærksomhed. 9

10 Desuden blev der lagt vægt på forholdet til det lokale nærsamfund. I samtalerne med danskerne i Spanien blev der lagt meget vægt på forholdet til fædrelandet, og hvordan den danske kultur kom til udtryk i det nye land. I begge tilfælde har det været tilstræbt at få respondenterne til at fortælle om deres relationer til folk fra værtslandet samt at give udtryk for de billeder og forestillinger de har om såvel danskerne som spanierne. CENTRALE PUNKTER Hvem er personen? (alder, navn, adresse) Hvilke baggrundsbetingelser har personen (uddannelse, arbejde, familie og økonomi) Hvor finder kulturmøderne sted? (uddannelse, sundhedssektoren, boligområder, fritidsinteresser, arbejde offentligt / privat ) Hvilke kulturelle koder anses som forskellige? (Hvad bemærker personen som anderledes - over tid ) Hvordan håndteres/forhandles forskellige kulturelle koder? (hvilke ting har personen taget til sig, taget afstand fra, taget til sig i nogen grad) Hvordan er billederne er de andre? Udveksling af kulturelle koder (f.eks. jul, mad, familiemønstre, arbejdsfordeling i hjemmet, forholdet til tid, religion) 10

11 INTERVIEWGUIDE - UDLÆNDINGE I AALBORG BAGGRUND OG REJSE Navn / alder, fødested (hjemland), Hvor mange år i Aalborg Rejsen, sammen med hvem, Hvorfor netop Aalborg /Danmark Den første dag i Aalborg, Modtagelse, Sprog, Erhverv, Uddannelse FAMILIE Familie, Boligforhold, Fordeling af huslige opgaver, Hvad laver dine børn /forældre /søskende, Genrationer (kløfter) Beskriv en fridag med familien RELIGION Hvilken religion, Hvad betyder religion for dig, Praktiske udtryk i dagligdagen, Danskere reaktion /accept af din religion Hvordan er forholdene i Aalborg for at være xxx (bederum /moske/kirke) FORENINGER Hvor mødes xxx, der bor i Aalborg, Aktiviteter/hvor ofte Grupperinger inden for den etniske gruppe (over tid) Fortæl om forskellen på Danmark og dit hjemland VENNER OG FRITID Fritid? Tilbud i Aalborg? (biograf, koncert, cafe, aftenskole) Hvor kommer dine venner fra, Hvad laver I sammen, Hobby Hvad lavede du i din sommerferie, Beskriv en typisk dag 11

12 FORESTILLINGER OG VISIONER Beskriv Danmark for en kusine i dit hjemland, Hvordan ser du fremtiden Hvad er dit højeste ønske, Hvis du kunne bestemme, hvad ville du så lave om i Aalborg (Danmark) FØR OG NU I AALBORG Kan du fortælle om dit første indtryk af Aalborg. Fortæl om et eller andet I fandt morsomt da I først kom. Hvad synes du om Aalborg, forandring i Aalborg KULTURMØDET / IDENTITET Traditioner (egne /danske), Balancen mellem to kulturer, I hvilket land føler du dig mest hjemme, Danskernes opfattelse (fremmed / dansker) Tilbage i hjemlandet (hvad vil du glæde dig til og hvad vil være forkert) 12

13 INTERVIEWGUIDE - DANSKERE I SPANIEN BAGGRUND OG REJSE Navn / alder, fødested (hjemland), Hvor mange år i Spanien Hvorfor netop Costa del Sol /Spanien, halv eller helårligt Den første tid i Spanien, Sprog, Erhverv, Uddannelse FAMILIE Familie, Boligforhold, hvordan reagerede familie og venner på beslutningen, Hvor mange familiemedlemmer rejste, Genrationer Beskriv en fridag med familien, fortæl noget overraskende da I kom herned FORENINGER Hvor mødes danskere, der bor på Solkysten, hvilke aktiviteter laver I, Hvor ofte, Grupperinger indenfor af danskere, Fortæl om forskellen på Spanien og Danmark. VENNER OG FRITID kulturelle tilbud på Costa del Sol (biograf, koncert, cafe, aftenskole) Hvem ses de med (danskere, spaniere, englændere, svenskere), Hvad laver I sammen, Hvad laver du i din fritid, Beskriv en typisk dag, hvad er dit forhold til de danske turister FORESTILLINGER OG VISIONER Hvordan ser du fremtiden, hvor længe bliver du i Spanien, Hvad er dit højeste ønske, Hvis du kunne bestemme, hvad ville du så lave om i Spanien 13

14 FORHOLDET TIL DANMARK Hvor ofte er du i Danmark, Hvordan er dit forhold til Danmark, Hvad savner du mest i Danmark, Hvad er du glad for at undvære, Hvis du vendte tilbage til Danmark, hvad vil du glæde dig til og hvad vil være forkert KULTURMØDET / IDENTITET Traditioner (egne /spanske), Balancen mellem to kulturer, I hvilket land føler du dig mest hjemme, spaniernes forhold til udlændinge 14

15 SOMALIERE I AALBORG D bor der 1269 somaliske statsborgere i Aalborg Kommune, og somaliere er p.t. den største gruppe af udlændinge i Aalborg. De første somaliske statsborgere i Aalborg er registeret i Den største aldersgruppe af somaliske statsborger er år. Der er indsamlet 10 interviews med somaliske statsborgere, hvoraf et af dem er foregået med tolk. Interviewene er fordelt på 7 kvinder og 3 mænd. Baggrunden for denne fordeling er primært at den store indsats for at få kontakt med kvinder var lykkedes samtidig med at en række af de mænd, som var kommet i tale, svigtede aftaler et par gange, hvorefter der ikke var tid til at opsøge nye personer. Kvinderne repræsenterede forskellig aldre og uddannelsesstatus. Udover at indsamle interviews lå der ligeledes en ambition om at få et samarbejde med de lokale somaliske foreninger. Dels for at illustrere hvilken betydning det har for et etnisk mindretal at kunne forsamles. Dels for at modtage materialer med henblik på arkivering. Der er p.t. ni somaliske foreninger med adresse i Aalborg. Ca. halvdelen af disse får offentlig tilskud i form af folkeoplysningsloven og de foreninger har vedtægter og udarbejder hver år et årsregnskab. Det er dog ikke indtrykket, at der bruges skriftligt materiale i andre forbindelser. Det lykkedes at få et godt forhold til to af foreningerne og derfor at få et indblik i hvad foreningerne betyder for mange somaliere. Samtidig har projektet medført at nogle af de centrale personer indenfor de somaliske miljøer er blevet bekendt med arkiveringstankegangen, hvilket ikke er uvæsentligt for den lokale identitet. 15

16 Somaliere på arkivbesøg Samtidig med at der blev indhentet materialer i form af interviews, blev der også produceret en kort dokumentationsvideo på ca. fem minutter. Videoen havde til formål at illustrere kulturmødet i billeder. Den somaliske video med fodboldklubben F.C. Dansom i Nørresundby viser mødet mellem somaliere og danskere på en mudret fodboldbane en kold, regnvåd dag i april. Det er en historie om, hvordan sport kan samle mennesker på tværs af kulturelle forskelle samtidig med flere kulturer viser sig i fx diskussioner om teknik, strategi og leg i løbet af fodboldspillet. Klubben er oprettet på spillernes eget initiativ. Spillerne er mænd fra især Somalia og danskere. Til sommer tager klubben til Spanien for at deltage i en international fodboldturnering. 16

17 PALÆSTINENSERE I AALBORG I dag bor der 174 statsløse i Aalborg kommune. Der er dog mange palæstinensere der har fået dansk statsborgerskab. Andre har boet mange år i Libyen og har muligvis libanesisk statsborgerskab. Det er derfor umuligt at sige hvor mange palæstinensere, der bor i Aalborg, men mundtlige kilder vurderer at det er mellem 300 og 500 personer. De fleste palæstinensere ankom i Aalborg i sidste halvdel af 1980`erne. Det var hovedsagligt unge mænd. Senere blev mange af mændene gift med palæstinensiske kvinder, der blev familiesammenført fra deres hjemlande. Der er foretaget syv interviews med palæstinensere i Aalborg. Fordelt på tre kvinder og fire mænd. Det var svært at komme i kontakt med palæstinensere. Primært fordi de ikke har en forening, hvortil der kan rettes henvendelse. Samtidig med har de fleste palæstinensere været i Aalborg så længe at der heller ikke er ret mange i skolesystemerne. De palæstinensere, der er blevet interviewet, er blevet kontaktet gennem et kontaktperson, som integrationscenteret har stillet til rådighed. Enkelte er blevet opsøgt forretninger og spisesteder i byen. Der eksisterer der ikke p.t. nogle palæstinensisk forening, der får tilskud. Palæstinenserne kommer dog i klubber som Liljan (fodbold), den Internationale Forening og i lokaler tilknyttet den lokale indvandrerradio. Desuden er IDFAD (en multietnisk forening) domineret af palæstinensere. De seneste uroligheder i Palæstina har igen fået palæstinensere i Aalborg til at samles og der afholdes for tiden møder i IDFAD / Indvandrerradioens regi om oprettelse af en ny fælles palæstinensisk forening. Det lykkedes at få et godt samarbejde med særligt indvandrerradioen, der lige såvel som de somaliske foreninger, er blevet bekendt med at der eksisterer en institution, der interesserer sig for hvordan de som Aalborgensere med en palæstinensisk baggrund opfatter hverdagen i Aalborg. Med henblik på også at formidle en palæstinensers oplevelse af hverdagen i billeder producerede vi også her en kort video. Videoen tegner et lille portræt af Olla. Olla studerer informatik og vi møder hende på Aalborg Universitet til møde i projektgruppen. Gruppen er i sig selv et møde mellem kulturer. Der er deltagere fra Somalia, Grønland, Danmark og Vietnam. Vi hører om Ollas liv, kulturmøder i hendes dagligdag og forventninger til fremtiden. 17

18 VIETNAMESERE I AALBORG Der bor i dag 245 vietnamesiske statsborgere i Aalborg. Der er dog flere af de vietnamesere, der ankom for mange år siden, der har skiftet til dansk statsborgerskab. Dette tal giver derfor ikke et helt korrekt billede af hvor mange personer med vietnamesisk baggrund, der bor i Aalborg. Der er indsamlet syv interviews med vietnamesere i Aalborg. Disse er fordelt på fem mænd og to kvinder. Det har ikke været nemt at skabe kontakt med vietnamesere gennem deres forening, da de ikke mødes særlig ofte. Kontakten til vietnameserne har derfor været baseret henvisninger fra person til person. Dette har været medvirkende til at det særligt har været de meget velformulerede og veluddannede personer, som henviste til hinanden. I Danmark kom de første 215 bådflygtninge 30 april De vietnamesiske grupper er ankommet til Aalborg sidst i 1970`erne. De ankom rimeligt samlet og er fortsat meget engageret i at holde samling på den etniske gruppe samt deres forening Den Vietnamesiske Hjemstavnsforening. De ældre Vietnamesere er fortrinsvis buddister, mens den øvrige gruppe er ca. delt lige op i katolikker og buddister. Tilsyneladende er forholdet mellem de religiøse grupper problemløst, og det fortælles at de samles omkring ældre kinesiske og vietnamesiske højtider og traditioner. Tidligere samledes vietnamesere i hjemstavnsforeningen til bl.a. spisning og socialt samvær. De holdt store arrangementer, også til glæde for den øvrige befolkning i Aalborg. I dag fungerer foreningen primært med henblik på at fejre nationale helligdage og traditioner. Udover hjemstavnsforeningen eksisterer der en buddistisk forening, en forening for ældre vietnamesere, samt en katolsk forening. Den vietnamesiske forening har, med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp, oprettet et spændende foreningsarkiv, som nu befinder sig på Aalborg Stadsarkiv. Videoen, der er produceret i relation til vietnamesiske befolkningsgruppe i Aalborg, foregår i en vietnamesisk grillbar. Grillbaren, der både laver kinesiske, franske og danske retter, er et meget levende eksempel på hvordan mad, som kulturelle ikoner, blandes og krydses af grillbarens gæster. 18

19 DANSKERE PÅ COSTA DEL SOL Der er indsamlet 19 interviews fra danskere i på Costa del Sol under en studieophold på 14 dage i februar Ud af de 17 interviews er 9 interviews foretaget med erhvervsaktive personer, men de resterende 8 er med pensionister. Der er desuden indhentet et interview med en afgået dansk præst, der bor i Aalborg. Der findes intet tal på hvor mange danskere, der har valgt at bosætte sig halv eller helårligt på Costa del Sol, men mundtlige vurderer, at der bor ca danskere enten halv eller helårligt på Solkysten. Ifølge det Kongelige Danske Konsulat i Malaga, bor der ca danskere i Malaga provinsen. Registrering er dog ikke lovpligtig, hvorfor det ikke tegner et fuldt billede af hvor mange danskere, der bor i provinsen. Ifølge Danmarks statistik i alt bor 783 danske statsborgere i Spanien. Dette til redegør for mængden af personer, der har ladet sig registrere som bosiddende i Spanien. Det er fortrinsvis pensionister, der skaber sig en tilværelse på Costa de Sol, men der kommer stadig flere og flere erhvervsaktive familier til kysten. Mens mange integrerer sig i det spanske samfund er der også andre, der benytter sig af, at det i dag er muligt at krydre tilværelsen på Costa del Sol med danske oplevelser. I takt med, at der er kommet flere og flere danskere, er der blandt andet opstået en række danske foreninger, menigheder, medier. F.eks. skriver magasinerne Solkysten og Dansk Spansk Samvirke begge til danske læsere. Der er muligt at lytte til dansk radio en time hver dag. Mange benytter sig af muligheden for at se danske TV kanaler og der tilbydes danskundervisning for elever mellem 1. og 10. klasse. Undervisningen foregår efter den normale skoletid og elevtallet er omtrent børn om året. Dertil kommer blandt andet muligheden for at spise på danske restauranter, handle danske varer i et dansk indkøbscenter, betjene sig af danske læger og tandlæger samt spise dansk bagerbrød. DANSK SPANSK SAMVIRKE Dansk Spansk Samvirke blev oprettet i Fuengirola /Mijas i Senere valgte man at udvide med fire afdelinger nemlig DSS Fuengirola/Mijas, DSS Torremolinos, DSS Torre del Mar og DSS Almuñécar. I dag eksisterer disse som fire selvstændige foreninger, der tilsammen har ca medlemmer, hvoraf hovedparten er danskere. Formålet med foreningerne er at være et center af kulturel undervisende og underholdene karakter samt at udgøre et socialt netværk for turister og fastboende danskere. Det er ligeledes foreningernes formål, at 19

20 højtideligholde mærkedage af betydning for medlemmerne samt virke for kontakt og forståelse mellem spaniere og danskere på sproglige, sociale og kulturelle områder Tilsammen tilbyder foreningerne en lang række aktiviteter, såsom spanskundervisning, udflugter, foredrag, koncerter, kortspil syning, banko, gymnastik. computerundervisning, vinsmagning, tennis, petanque, skak, billard, dart, akvarelmaling og syning. Alle fire foreninger råder over et bibliotek med dansk litteratur. Dertil tilbydes jævnligt danske retter i de tilhørende restauranter. DE DANSKE MENIGHEDER PÅ COSTA DEL SOL Der eksisterer i dag to menigheder på Costa del Sol. Menigheden øst for Malaga har en besøgspræst, der opholder sig på kysten om vinteren, hvor der er fleste dansker. Der afholdes gudstjenester i perioden november til marts. Gudstjenesterne afholdes i fire forskellige byer i lokaler, som de deler med andre trosretninger. Den danske menighed vest for Malaga har en helårspræst og er i gang med at bygge den første danske kirkebygning i Spanien - Margrethe-kirken. Kirken er finansieret gennem fonde såvel i Danmark, som lokalt. Det offentlige Spanien været så storsindet at kalde gaden, hvorpå kirken ligger, for Avenida de Dinamarca. Byggeriet af kirken startede feb.1999, hvor menighedsrådet havde samlet 1,3 mil. kr. Maj 2000 var der samlet ca. 2 mil. kr. ind, mens den estimerede totalpris på kirken er, 2,5 mil. kr. Der er dog problemer med undergrunden hvilket vil øge den samlede pris med ca. 25%. Kirken placeres i Mijas ved byen Fuengirola. Kirken forventes at blive taget i brug efterår 2001, hvor der er håb om at Dronning Margrethe vil overvære indvielsen. Der er ca unge danskere på Solkysten og næsten alle vælger at blive konfirmeret af en dansk protestantisk præst, ind til videre dog i lånte katolske lokaler. 20

21 FORMIDLING - WEBSIDE OG FESTIVAL Fredag den 18. maj, om eftermiddagen, blev afholdt projektet en festival på plænen og inden for på Aalborg Stadsarkiv. Omkring 200 besøgte festivalen i sol og regn. Festivalen havde til formål at illustrere, hvordan indvandrere og udvandrere oplever at balancere mellem to kulturer. Fordi at vi ønskede at henvende os både til danskere og udlændinge, havde vi valgt at illustrere primært gennem billede- og lyd materiale. Disse oplevelser blev krydret med en café med servering af arabisk kaffe, somalisk te, dansk kaffe og te og et kagebord, der spændte fra spandauere over libanesiske barasik til vietnamesiske lykkekager. Dele af kagebordet var lavet i samarbejde med nogle af de udlændinge, der var tilknyttet projektet. Forfatteren Rushy Rashid holdt hovedtalen, hvor hun fortalte om sit første møde med Danmark: regn, lyserøde mennesker, der var lidt sure. Og om senere erfaringer og tanker om mødet mellem kulturer. Selve udstillingen på festivalen bestod af fire tårne ét til hver etniske gruppe. På tårnet var der hængt billedkollager dels af forskellige personer og dels af forretninger og institutioner, foreninger osv. Mens man så på billederne var der mulighed for at lytte til fire forskellige livshistorier. En livshistorie var et resultat af et resume af et interview, der er blevet genindtalt af en fra samme etniske gruppe. Livshistorierne var anonymiseret, således at det ikke var muligt at genkende personerne. Hver livshistorie repræsenterede en ung kvinde, en ældre kvinde, en ung mand og en ældre mand. Historierne var brændt på cd og kunne høres ved hjælp at høretelefoner, der hang på tårnet. Der blev lyttet og kikket intenst hele eftermiddagen. 21

22 Udstillingen på tårnene blev suppleret med billedplancher langs væggene, der blandt andet viste klubmiljøet på Solkysten samt arkivbilleder, der viste de første vietnameseres ankomst til Aalborg. Desuden havde vi etableret et erindringsstudie, hvor danskere og udlændinge kunne fortælle deres livshistorie på baggrund af en række spørgsmål, der var at finde i studiet. Formålet med dette var aktivt at gøre opmærksom på, at Aalborg forandrer sig og arkiverne er til for at samle materiale om Aalborg beboere, uanset hvor de har deres etniske rødder. Sideløbende med erindringsstudiet havde fotografen travlt med at tage billeder af gæsterne på festivalen. De digitale billeder blev løbende printet ud og påført navn, fødested samt hvor mange år personen havde boet i Aalborg og hængt op på en væg i selve udstillingslokalet. Væggen havde ligeledes til formål at illustrere at Aalborg består af mange forskellige nationaliteter, og at mange danskere er flyttet fra egn til egn og også engang har været nye i Aalborg. Både erindringsstudiet, udbygning af fotokollagen og erindringstårnene var stor en succes, der siden er blevet brugt ved rund- og undervisning på arkivet. Som en happening på dagen blev der afholdt en premiere på de tre små film om kulturmøder i Aalborg. Filmene blev blæst op til stor størrelse i arkivets trappehall. Rummet var stoppet af mennesker, da kulturmødet på en vietnamesisk ejet grillbar tonede frem på væggen, fulgt af filmen om den danske/somaliske fodboldklub "FC Dansom" og et portræt af en palæstinensisk pige til gruppemøde på Aalborg Universitet. En time senere var der premiere på websiden I et samarbejde med Aalborg Kommune, Skole- og kulturforvaltningen, samlede vi danske og udenlandske sportsfolk til gruppebilleder. Formålet med dette var, med inspiration fra klassiske holdbilleder, at vise mangfoldigheden i sporten i Aalborg foråret

23 Den sidste aktivitet udspringer af at både danskere, vietnamesere, palæstinensere og somaliere spiller banko i deres foreninger - derfor blev der budt til multietnisk banko i arkivets læsesal - og mange kastede sig over pladerne og fik en lille snak med sidemanden. Ideen med banko var, for det første, at sætte fokus på noget, som folk kan mødes om, frem for det der adskiller grupperne. Dernæst at gæsterne på festivalen skulle få mulighed for at tale lidt sammen. Festivalen var en stor succes og trods regn kom der mange besøgende. Målgruppen var, som før skrevet, både danskere og udlændinge, men det viste sig at den havde tiltrukket flest udlændinge. Af dem var det mange, der fik set arkivet for første gang. Mange af gæsterne, danskere såvel som udlændinge, var overrasket over at danskerne f.eks. underviste deres egne børn i dansk på Solkysten, og at de havde deres egne foreninger. Mange talte om kirken, der er ved at blive bygget i Spanien, samt der fænomen at generationerne splittes fordi børn vokser op i det nye land og ikke kender deres forælders traditioner. Samtidig var der flere, særligt danskere, der fandt det morsomt og overraskende, at nogen udlændinge gav udtryk for holdninger til lokal politiske spørgsmål. Pludselig fik udlændinge en lokal identitet. Alt i alt er det indtrykket at både spejlingen mellem danskere, der rejser ud og udlændinge, der kommer til Aalborg, samt det at høre udlændinge berette om deres liv her i byen, har vendt nogle ting på hovedet, således at gæsterne stod tilbage med indtrykket af, at identitet konstant skabes gennem måden hvorpå historier bliver fortalt, og at alting - også ideen om det danske - bevæger sig. Selvom udstillingen fortsætter på Aalborg Stadsarkiv i efteråret i form af et oplevelsesrum, repræsenterer festivalen ikke den langsigtede effekt af projektet. Det gør til gengæld websiden: Denne side er bygget op omkring mange af de samme ideer som festivalen. Der er sider, der handler om de forskellige befolkningsgrupper og en side hvor festivalen beskrives. Under siderne med befolkningsgrupperne er der et fotogalleri og mulighed for at læse og lytte til livshistorierne. Sidst er der også mulighed for at se video. Som nye indslag er der en quiz, hvor man som klasse eller som privat person, har mulighed for at tjekke sin viden om migration. Temaerne er blandet og quizzen indeholder spørgsmål om både ind- og udvandring. Samtidig er der en side, der handler om slægtsforskning. Slægtsforskning er i de senere år blevet mere og mere populært, og det interessante i denne sammenhæng er, at de fleste der forsøger at finde sine rødder, ofte finder ud at han/ hun har forfædre fra andre lande. Websiden giver også mulighed for at læse om projektet både det lokale og det nationale, samt på engelsk samt at rette henvendelse, hvis projektet har yderligere interesse. Det har ikke været muligt at indhøste ret mange reaktioner omkring websiden (websiden blev udgivet d projektet blev afsluttet d ), men forventningerne er, at det er de samme tanker, der bliver sat i gang, som ved festivalen. 23

24 PERSPEKTIVERING Det centrale i projektet har været at se på mangfoldigheden i dansk identitet ved at sætte fokus på mødet mellem forskellige kulturelle værdier og traditioner. Kulturmødet gribes an fra to forskellige vinkler, hvor danskeres møde med Spanien udgør den ene vinkel, mens udlændinges møde med Aalborg udgør den anden. Sådanne målsætninger er diffuse og det er svært at opstille enkle parametre for hvordan og hvornår dette er lykkedes. Et vinkel på dette er, at se på om projektet har generet et kulturmøde i processen, om projekt har haft den ønskede effekt, om det demokratiske perspektiv er lykkedes samt hvilke reaktioner, der har vist sig på den oplysende del af projektet. Et egentlig kulturmøde i processen i form af at danskere møder udlændinge er ikke udtalt. Faktisk viste det sig til festivalen, at det er svært at henvende sig til begge grupper på samme tid. Og selvom det var et flot fremmøde på dagen, er arkiverne er ikke de første, der gør sig denne erfaring. Kulturmødet i mere overført betydning foregik omvendt i mange forskellige situationer. Et af de langsigtede perspektiver med projektet var at få udlændinge i Aalborg i tale. Således har formanden for den Vietnamesiske Hjemstavnsforening med flere, stiftet bekendtskab med arkiverne og vist interesse for et samarbejde i fremtiden. På samme måde er den multikulturelle forening IDFAD og Indvandrerradioen blevet bekendt med arkiverne og deres interesse for det multikulturelle Aalborg. Desuden har de 24 interviewpersoner, samt deres kollegaer i daghøjskoler og ungdomsskoler, mødt den del af det vestlige tankegods som det er, at opsøge personer for at samle dokumentation om deres tilværelse. Mange af de personer der har deltaget i projektet er, som før nævnt, centrale talsmænd internt i deres grupper og det er oplagt at deres oplevelse af at være med til at skrive Aalborgs historie, smitter af på de andre udlændinge i Aalborg. Tilgangen til det at mødes i en mere konkret betydning har af og til også vist sig at være en kulturel forskel i tidsopfattelsen med det resultat, at jeg, fra tid til anden, ventede længe eller forgæves. Et perspektiv af projektet er altså at arkivet i dag indeholder flere personlige beretninger fra udlændinge end før, og det er, set i et demokratisk perspektiv, en forudsætning for at deres beskrivelser af tilværelsen, er med når historien skrives. Dette er ikke alene relevant for udlændinge i Aalborg, men også for den nyere form for udvandring, der finder sted i dag. I forhold til danskerne på Costa del Sol er det, gennem 19 interviews, lykkedes at give et billede af hvordan det danske lever i det spanske, men ikke mindre væsentligt er det, at mange har læst de to artikler, der har været i de to gratis blade på kysten og blevet klar over, at der eksisterer et arkiv for udvandring. Artiklerne har allerede været årsag til, at Det danske Udvandrerarkiv har modtaget beretninger per mails. 24

25 Ideen med at spejle indvandrers reaktioner på til at være et mindretal i Danmark, med danskernes reaktioner over at være et mindretal i Spanien, synes at have en effekt på både danskere og udlændinge. Erfaringerne med studierejsen i Spanien er løbende blevet fortalt i sammenhænge med udlændinge i Aalborg, og virket som en lidt befriende refleksion over, at danskere også danner foreninger, bygger kirker og vælger at bo tæt på hinanden i udlandet. Udstillingen viser billeder og illustrerer nogle af de tanker som både gøres i ind- og udland. Tanken med projektet har været at få Aalborgensere i særdeleshed, men også andre til at reflektere over hvad det er at være dansk og at sætte fokus på identitetens og kulturens foranderlighed. Det har været en ambition at sætte fokus på det lokale islæt og at illustrere at dansk kultur, i virkeligheden er mange forskellige subkulturer, og hvad der fremhæves som dansk afhænger af, hvem der spørges. Der er med projektet taget hul på emnet, men det er langt fra udtømt endnu. 25

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg?

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? 21. august 2009 Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? To hovedvinkler 1) Erhverv 2) Mennesker og kulturmøde Formål med projektet: Give et dækkende billede af Grønland i Aalborg, fordi det

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle

Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle 2007 1. Puljernes formål 2007 er europæisk år for lige muligheder for alle. Målet med året er at øge kendskabet

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Tre forløb der opsøger og udforsker kultur

Tre forløb der opsøger og udforsker kultur Tre forløb der opsøger og udforsker kultur Temaer for alle tre forløb er kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Hensigten er, at der tages afsæt i lokalsamfundet, således at spejderne oplever

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15

Generationsmøder i plejeboliger. Inspirationskatalog 2014-15 Generationsmøder i plejeboliger Inspirationskatalog 2014-15 I gang med Generationernes By På Frederiksberg vil vi fortsat have tilbud til borgere i alle faser af livet, og vores dejlige by skal indrettes

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Hej! Mit navn er Mads Balslev Pedersen

Hej! Mit navn er Mads Balslev Pedersen Hej! Mit navn er Mads Balslev Pedersen CV Professionel profil Jeg er en passioneret, entusiastisk og ansvarsfuld kommende multimediedesigner, der har gåpåmod og er ivrig efter at gøre min hobby og uddannelse

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009 1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009 Jeg har siden min start her på ergoterapeutuddannelsen været meget interesseret i at komme på udveksling ifm. studiet, da jeg syntes det kunne være

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

0.0 INDLEDNING... 2 1.0 METODE: INTERVIEWGUIDE OG INFORMANTGRUPPER.

0.0 INDLEDNING... 2 1.0 METODE: INTERVIEWGUIDE OG INFORMANTGRUPPER. Indhold: 0.0 INDLEDNING... 2 1.0 METODE: INTERVIEWGUIDE OG INFORMANTGRUPPER. 3 1.2 INTERVIEWGUIDE... 3 1.3 INFORMANTGRUPPER... 3 2.0 EVALUERING... 5 2.1 EVALUERING AF INTERVIEWGUIDE... 5 2.1.1 Baggrund

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: September 2012 Til: Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter: Eventyr Mål: At arbejde interkulturelt ved at benytte eventyr fra forskellige dele af verden som emne, for at opnå målene; at styrke den multikulturelle og flersprogede kompetence. Niveau: 3.- 6. klasse

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 13 / Maj 2014

Nyhedsbrev nr. 13 / Maj 2014 Venskabsforeningen AMIGOS de El Doradito Socialt arbejde i det nordlige Nicaragua, støttet fra Danmark www.eldoradito.dk/amigos www.livudenvold.dk Email (formand Mie Buus): mie@altiboxmail.dk Nyhedsbrev

Læs mere

FOLKEKIRKENS FRIVILLIGE:

FOLKEKIRKENS FRIVILLIGE: FRIVILLIGHED HVEM ER DE FRIVILLIGE? HVORFOR ER DE FRIVILLIGE? HVOR ER DE FRIVILLIGE? VED BIRGITTE GRAAKJÆR HJORT, FUV - FOLKEKIRKENS UDDANNELSES- OG VIDENSCENTER FOLKEKIRKENS FRIVILLIGE: De drikker kaffe

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for den brede Københavnske befolkning. Vi har hidtil haft

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere