Uddrag af Shīʿisme Oprindelse, Tro & Praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddrag af Shīʿisme Oprindelse, Tro & Praksis"

Transkript

1 Uddrag af Titel: Forfatter: Iman M. Kashi Udgiver: Forlaget Hjelm ISBN udgave, 1. oplag Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse eller gengivelse af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret kun tilladt med skriftlig aftale med forlaget. Det er tilladt at bringe korte uddrag i forbindelse med en anmeldelse. Følgende uddrag er blevet udarbejdet i samarbejde med teamet bag websiden Shiisme (http://shiisme.dk) Tilgået via Shiisme (http://shiisme.dk) i

2 Forord Den islamiske tro har spredt sig med en lang større hast end nogensinde kunne have været foregrebet. Dette over vidtstrakte landområder fra kysten af Atlanten tværs over Nordafrika og det Iranske Højland til Kinas og Indiens grænser. Dette relative nye fænomen har resulteret i fødslen af en civilisation, som har formet en betydelig del af de kreative og intellektuelle bedrifter, mennesket har opnået til dato. Islams ekstraordinære indflydelse skal ses i lyset af den bemærkelsesværdige evne til at integrere og videreudvikle andre kulturer og civilisationer. Profetens lære, som på ene og samme tid er simpel og dybsindig, giver anledning til en spirituel og intellektuel human kultur, som bekræfter en forenelig samfundsstruktur, hvor den uforanderlige menneskelige værdighed har forret og er i stand til at tilpasse sig behovet fra forskellige samfund og deres traditioners konstante forandringer. Den islamiske kulturs umådelige mangfoldighed er siden da blevet en integreret del af verdens kulturarv. Med etableringen af nye handelsruter op igennem den tidlige moderne tid er politiske og handelsrelationer mellem Europa og Nærorienten blevet styrket. I kølvandet af den europæiske voksende politiske og militære dominans i området, har adskillige rejsende strømmet til Orienten i søgen efter ny indsigt fra disse eksotiske lande og deres kulturer. Centre for orientalsk lærdom og islamiske studier blev etableret ved europæiske universiteter, som har tilskyndet en strukturel og systematisk tilgang til islamstudiet, hvortil publikationer blev udgivet i overflod. Orientalisterne har læst og anvendt adskillige arabiske, persiske og tyrkiske skrifter for herefter at præsentere en detaljeret beskrivelse af islam, både ud fra et religiøst og historisk aspekt, som hidtil har været ukendt for europæerne. Med den voksende interesse for studiet og de tiltagende antal publikationer har efterspørgslen op igennem det 20. århundred vokset stødt. Til trods for den status værkerne fortjente og nogle samtidig hurtigt opnåede har disse fejlet i at dække kulturelle aspekter af forskellige islamiske traditioner og skoler, i særdeleshed inden for Shīʿisme en af islams mest betydningsfulde og indflydelsesrige lærdomsskoler. Skønt den signifikante rolle orientalisternes værker har haft samt den beundringsværdige indsats i at fremme en forståelse af de islamiske tekster, skal det fremhæves at en række nye udfordringer, som kræver nye svar, har rejst sig. Tilsyneladende har det krævet en række dramatiske begivenheder før verdensbilledet begyndte at ændre sig. Det var først med den blodige libanesiske borgerkrig, den islamiske revolution i Iran og mere nyligt invasionen af Irak, at et vedvarende fokus er blevet fastholdt på denne minoritet-overbevisning, der ikke desto mindre udgør mere end 200 millioner tilhængere på verdensplan. Selvom trosretningen figurerer som en af de største religiøse denominationer på verdensplan, er Shīʿisme netop kun kendt af navn blandt lægmanden og sjældent forstået til fulde blandt islamforskere. Den dag i dag er Shīʿa troen og praksissen relativ ukendt og ringe forstået. Det brede flertal i det offentlige er kun vidner til de dramatiske demonstrationer af aggressive fanatikere, totalitære mullaher, indoktrinerede folkemængder, offentlige opvisninger af selvpinelse og blodige sørgehøjtideligheder. Disse såkaldte komplekse former for politiske og sociale aspekter, der siden har fundet fodfæste blandt visse Shīʿa grupperinger, er nærmest med til at tilsløre det faktum, at Shīʿisme som en troslære har en af de rigeste intellektuelle, religiøse og spirituelle traditioner inden for islam; at dets historie er sammensat af tusindvise værker af fremragende teologer, traditionister, filosoffer, kunstnere, lærde, jurister og vise mænd; at dens litteratur, som udgør talrige korpusser og sammenfatter flere tusinder af værker, er blandt en af de rigeste i verden. Tilgået via Shiisme (http://shiisme.dk) ii

3 Årsagen til denne uvidenhed er flersidig. Først og fremmest er de akademiske studier, som særskilt er tilegnet Shīʿisme, af relativ nyere dato. Det er først engang op igennem 1970 erne og nok først 1980 erne at strukturel-kritisk islamforskning af Shīʿisme voksede i omfang. Vestlige islamforskere med speciale inden for Shīʿisme udgør ikke mange flere end to til tre snes individer til dato; hvortil der også skal tilføjes de usædvanlige nutidige Shīʿa lærde, der anvender en historie-kritisk tilgang, der samtidig publicerer materiale på ikke-vestlige sprog. Til sammenligning med de flere hundrede af specialister, der nu i over et halvandet århundred har publiceret akademisk materiale om Sunnīsme, er der en kolossal forskel i både antal og omfang af akademisk materiale, der er til rådighed. Med nutidens øjne skal fremskridt inden for studiet af Shīʿisme netop ses i lyset af disse historiske fakta. Udviklingen har udløst en bred vifte af friske spørgsmål og emner til debat inden for næsten alle felter dette strækker sig lige fra ideologi og spiritualitet, skik og kultur, teologi og videnskab til mange flere. Professor og filosof Henry Corbin (d. 1978), der passende kan betegnes som pioneren bag islamisk filosofi inden for vestlige akademisk islamstudie, brugte en stor del af sit liv på at studere og udbrede kendskab til islamisk filosofi og mystik. Forinden Corbins akademiske bidrag, var studie af spirituel og religiøs Shīʿisme ikke tilgængeligt for forskere, der gjorde brug af vestlige kilder. Selv blandt de forskere, der kunne begå sig på et eller flere fremmedsprog, var Corbin særdeles kritisk over for den tidligere generation der udelukkende beskrev Shīʿisme ud fra eksterne eller ydre historiske faktorer: Moderne litteratur, som behandler Shīʿisme som en minoritet eller ligefrem en uortodoks organ i islams korpus ud fra ydre faktorer, hører vel at mærke fortiden til. Til trods for den stadige voksende forskning har den historiske og dogmatiske udvikling af den formative periode ikke modtaget nær sin passende andel af moderne akademiske studier. Klassiske tendentiøse Sunnī historiografer og heterodoksografikere (dvs. de der udarbejder systematisk gennemgang af de forskellige bevægelser og fraktioner) betragter Shīʿa som dem, der afviger fra normen, og repræsenterer således Shīʿisme som en heterodoksi. Adskillige orientalister og senere islamforskere har siden adopteret samme dikotomiske standpunkt. Dette manglende alsidige syn på islam er i praksis, beklageligvis ikke kun noget der hører fortiden til. Denne opfattelse af at præsentere en eller flere islamiske trosretninger, denominationer eller grupperinger som værende normative er dog et forenklet syn på en meget kompleks dogmatisk udvikling, som det har forløbet over flere århundreder. Dertil er det dikotomiske standpunkt, som er den generelle opfattelse blandt religiøse kredse i Vesten, en uegnet tilgang til ethvert studie af islam, idet der inden for den islamiske sfære er et fravær af en gejstlig autoritet. Det muslimske fællesskab har fra første færd altid været af pluralistisk natur. I modsætning til anden dansk litteratur, hvor Shīʿisme præsenteres gennem andre denominationer med opfattelsen af at være en kættersk sekt, er perspektivet i dette værk udelukkende præsenteret ud fra et kvalitativt akademisk studie af Shīʿisme som en uafhængig religiøs, spirituel og politisk identitet. Som trosretning har Shīʿisme stået tidens prøve, faktisk siden profeten Muḥammads levetid, og behøver således ikke at blive påvist nærmere er ønsket at oplyse. Tilgået via Shiisme (http://shiisme.dk) iii

4 Det er målet at skabe større bevidsthed om Shīʿisme som netop en rig og alsidig spirituel, religiøs og kulturel overbevisning. Jeg har specielt ladet mig inspirere af nutidige islamforskere som E. Kohlberg, H. Corbin, H. Halm, H. Modarressi, M. A. Amir-Moezzi, M. Momen, R. Shah-Kazemi, S. H. Jafri, S. H. Nasr og W. Madelung samt alle deres forgængere hertil skal tilføjes de adskillige videnskabelige artikler, som fremgår i henholdsvis encyklopædien Islamica, Iranica og Islam (2. & 3. udgave). Dertil skal også tilføjes Shīʿa retslærde, som har en historie-kritisk tilgang til studiet (hvor deres litteratur også er blevet oversat til engelsk), her iblandt ʿAllāma Sayyid Muḥammad Ḥusayn al-ṭabāṭabāʾī, ayatollah Jaʿfar Sobhani, Murtaḍā Muṭahharī og storayatollah Sayyid Abū al-qāsim al-mūsawī al-khūʾī. Tilgået via Shiisme (http://shiisme.dk) iv

5 Indledning OPRINDELSE Fra begyndelsen af islams historie har forskellige grupperinger hævdet at repræsentere den sande og originale islamiske ånd. Den formative periode for det muslimske fællesskab (umma) har resulteret i en større grad af diversitet, som den nu afspejler sig i den mangfoldige intellektuelle, spirituelle og institutionelle pluralisme. Muslimer har udviklet forskellige perspektiver som svar på netop det grundlæggende islamiske budskab. Forskelligheden i fortolkningen af grundteksterne Koranen og profeten Muḥammads sædvane har ført til diverse grupper, som over tid er sammensmeltet til større denominationer. En af disse denominationer er Shīʿisme. Netop disse forskellige perspektiver kan passende anskues som et udtryk for forskellighed blandt muslimer i det store hele fællesskab, især hvad angår den essentielle udlægning af, hvad det ideelle fællesskab er, og hvordan dette kan blive realiseret; i langt højere grad er dette en rummende beskrivelse end udtryk for sekterisme i den snævre forstand. Tidlige vestlige orientalister og islamforskere har beklageligvis repræsenteret Shīʿisme som en afvigelse fra et såkaldt ortodokst perspektiv, endda i visse tilfælde kendetegnet det som et persisk svar på den arabiske islam. Nyere forskning har dog præsenteret et mere nuanceret og korrekt billede af Shīʿisme, og det er nu muligt at beskrive denominationen uden de tidligere fejlslutninger og stereotypiske udlægninger; anskuelsen om at der har eksisteret en ortodoks eller autentisk islam, hvorfra Shīʿisme afveg, kan på en saglig basis kategorisk afvises. Den pluralistiske natur af det tidlige muslimske fællesskab er her præsenteret med udgangspunkt i Shīʿisme. Udover de essentielle trosartikler, som alle muslimer bekender sig til henholdsvis troen på én Gud og profeten Muḥammad som Hans sidste sendebud (= trosbekendelsen) kendetegnes de forskellige denominationer ved mindre og større forskelle i deres respektive religiøse, politiske og spirituelle anskuelser. Essensen af Shīʿisme er også funderet i trosbekendelsen, hvor en given person ikke kan betragtes som værende muslim forinden en helhjertet tilkendegivelse af trosbekendelsen. Herudover anser Shīʿa, at på forordning af Gud har profeten Muḥammad udnævnt sin religiøse og spirituelle efterfølger for det muslimske fællesskab. Den første guddommelige prædestinerede efterfølger og leder (imam) efter profeten er Muḥammads svigersøn og fætter, ʿAlī b. Abī Ṭālib (fremover betegnet som Imam ʿAlī). Det er i denne kontekst termen»shīʿa«røber sin fulde betydning. Hvor den bogstavelige betydning af termen gengiver en eller flere tilhængere eller følgere i generel forstand, betegner den i kontekst af historiens gang tilhængerne af Imam ʿAlī som religiøs og verdslig leder efter profeten Muḥammad. Særligt blev det kendetegnet for de muslimer, der var tilhængere af Imam ʿAlī med den overbevisning, at han og sine efterkommere er de guddommelige forudbestemte og retmæssige autoriteter for det muslimske fællesskab. Denne islamiske anskuelse er udledt fra forskellige koraniske vers og anden tidlig islamisk litteratur frem for at være resultatet af divergente opfattelser af ren politisk karakter. Tidlige vestlige orientalister og islamforskere har dog fastholdt, at denne gruppering, til at starte med, ikke udviste religiøse tendenser som markant adskilte sig fra andre muslimske grupperinger. Hertil tilføjer de, at forskellen mellem de to store grupper (som der til dato betegnes som Shīʿa og Sunnī denominationerne), rent og skær har været af politisk karakter. Således har de tenderet til at minimere eller helt ignorere Shīʿisme som et religiøst fænomen. Paradoksalt nok er Shīʿisme, hvis legitimitet primært er funderet i spirituelle og religiøse Tilgået via Shiisme (http://shiisme.dk) v

6 dogmer, stemplet som politisk motiveret i dets oprindelse. Nutidige vestlige islamforskere gengiver et billede som i langt højere grad ligger sig op af den, der er præsenteret i tidlig islamisk litteratur, nemlig at de forskellige perspektiver allerede fra begyndelsen har båret karakter af religiøse og politiske uenigheder. Dette underbygger også islams mangfoldige pluralistiske udvikling. Muḥammad var i sin levetid både modtager af guddommelig åbenbaring og forkynder af denne profeti. Det var hans død i år 11/632, der markerede afslutningen på profet-rækken og samtidig begyndelsen på en debat over naturen af hans arv for de kommende generationer. Debatten opstod i det spirende fællesskab som led af den fraværende konsensus om profeten havde udnævnt sin succession eller ej. Shīʿisme er et islamisk perspektiv, der opretholder, at selvom åbenbaring afsluttedes med profetens død, fortsatte behovet for en spirituel og religiøs vejledning (imam) for fællesskabet. Her anses profeten Muḥammads arv som værende overdraget til sin kernefamilie Ahl al-bayt i hvem profeten, på forordning af Gud, har betroet sin autoritet som ledere for samfundet. Det første medlem af profetens Ahl al-bayt, som er blevet betroet lederskabet er Imam ʿAlī, profetens fætter og ægtefælle af profetens eneste overlevende barn, Fāṭima. Imam ʿAlī, som også har været den første mandlige person til at acceptere det islamiske budskab, har fortjent profetens beundring ved at være en ihærdig forkæmper for islam, endda i så en høj grad som med sit liv som indsats. For Shīʿa er lederskabet (imamatet) guddommeligt forudbestemt i Imam ʿAlī og er nedarvet i profetens slægtslinje gennem Imam ʿAlī og Fāṭima. Ligeså vel som det var profetens særret at udnævne sin succession, var det hver imams særret at udnævne sin succession blandt sine mandlige efterkommere. Fra første færd har der således været en klar forskel mellem ʿAlīs tilhængere (shīʿat ʿAlī), som anså at profeten havde udnævnt Imam ʿAlī som sin retmæssige efterfølger (som det har været profeten forordnet af Gud), og de som anså, at profeten ikke havde udnævnt sin efterfølger og det således har været op til fællesskabet at udnævne sådan én. Efterhånden sammensmeltede sidstnævnte gruppe til majoriteten og er nu det, der betegnes som Sunnī denominationen. Termen Sunnī betragtes som en forkortelse og fællesbetegnelse for folket af [profetens] sædvanen og fællesskabet (ahl al-sunna wa al-jamāʿa). Selvom der i den formative periode eksisterede en lang række andre perspektiver, som i streng forstand hverken kan kategoriseres som Shīʿa eller Sunnī, døde de fleste af disse ud inden for de første islamiske århundreder. De nuancer og mindre forskelle, der siden da gjorde sig gældende blandt visse grupperinger kan vel at mærke anses som afgreninger af disse to overlevende denominationer. Med Imam ʿAlīs død i år 40/661 tilkom imamatet hans ældste søn, al-ḥasan, der af det muslimske fællesskab samtidig blev udnævnt som kalif. For al-ḥasan var embedet som verdslig leder (kalif) kortvarigt. Der eksisterede kræfter i det spirende fællesskab som kæmpede for verdslig magt og som resultat heraf abdicerede al-ḥasan kalifatembedet til sin konkurrent, Muʿāwiya. Efter al-ḥasan gik bort tilkom imamatet hans yngre broder, al-ḥusayn, som på daværende tidspunkt levede under kaliffen Muʿāwiyas styre. Først med Muʿāwiyas død, der kort forinden havde banet vej for at overdrage lederskabet til sin søn Yazīd, ville al-ḥusayn gøre oprør mod denne udnævnelse. Indledningsvis nægtede al-ḥusayn at give løfte om troskab til Yazīd, og senere da en gruppe muslimer skrev til ham om at bistå dem mod Yazīds tyranniske styre, accepterede al-ḥusayn deres tilkaldelse. Ikke længe efter al-ḥusayn satte kurs mod kalifatets hovedsæde i daværende Kūfa, led han og sin mindre skare af familie og ledsagere en grusom martyrdød, i hænderne af kaliffen Yazīd. Blandt de få overlevende var al-ḥusayns søn, ʿAlī Zayn al-ʿābidīn, og søster, Zaynab. Med al-ḥusayns død, tilkom imamatet ʿAlī Zayn al-ʿābidīn, som hermed blev betragtet som den fjerde imam inden for Shīʿisme. Imam-embedet ville fremover gå fra fader til søn iblandt al-ḥusayns efterkommer og ville fortsætte således i ni generationer. Tilgået via Shiisme (http://shiisme.dk) vi

7 Kort forinden den ellevte imams død, udnævnte han sin søn Muḥammad al-mahdī til den tolvte imam. På daværende tidspunkt var intensiteten af Shīʿa forfølgelsen vokset i så omfattende grad, at Muḥammad al-mahdī ikke længere kunne kommunikere direkte med sine tilhængere. Han fandt sig nødsaget til at holde kontakt til dem gennem en håndfuld trofaste fæller. Med dette var Muḥammad al-mahdī over de næste halvfjerds år kun i kontakt med fællesskabet gennem en række repræsentanter, der fungerede som hans talerør til det brede Shīʿa fællesskab. Forinden den sidste repræsentants død fremsendte Muḥammad al-mahdī en skrivelse til fællesskabet, hvori han eksplicit udtrykte, at der fremover ikke vil være flere repræsentanter, og at han herved ville gå i komplet skjulhed. Med denne sidste skrivelse af Muḥammad al- Mahdī i år 329/941, begyndte den større skjulhed eller okulation. Til dato er denne okulation stadig i effekt og vil vare ved, indtil verden er fyldt med uorden og uretfærdighed; hvorefter Muḥammad al-mahdīs tilsynekomst vil finde sted igen. Begyndelsen af den tolvte imams okulation i år 329/941, markerede slutningen på imam-rækken og samtidig den formative Shīʿisme. Mindre end tre et halvt århundred efter profeten Muḥammad, der markerede afslutningen på profetismen og profet-rækken, ville hans tolvte generations efterkommer, imam Muḥammad al-mahdī, afslutte imam-rækken. Selvom adskillige Shīʿa fraktioner i historiens gang adskilte sig fra det brede Shīʿa organ, hvor de blandt andet gjorde krav på verdslig magt eller til tider tilskrev yderliggående holdninger til Shīʿa troen, forblev størstedelen (over tid) loyale til det brede Shīʿa organ med troen på tolv imamer. Ithnāʿashariyya eller Tolver Shīʿisme er siden da blevet efterprøvet af historiens gang og udgør til dato Shīʿismens hovedstrøm. TRO Shīʿismens basislære (tilsvarende andre islamiske perspektiver), er troen på Guds enhed (tawḥīd) samt troen på Muḥammads profetkald (nubuwwa) som den der fuldkommengør religionen islam og menneskehedens sidste profet. Disse to læresætninger udgør essensens af religionen islam, som det også fremgår af trosbekendelsen: Jeg bevidner, at der ingen gud(er) er foruden Gud (Allāh) og bevidner, at Muḥammad er Guds sendebud (ashadu ʿanna lā ʿilāha ʿillā llāhu wa ʿashadu ʿanna Muḥammadan rasūl Allāh). Enhver der tilkendegiver trosbekendelsen og inderligt tror på denne lære, betragtes som en der har antaget troen og tiltales som muslim : en der har hengivet og underkastet sig til islam. Denne centrale troslære danner fundamentet for alle muslimer og samtidig fungerer som rammeværket for islams ydre grænser. Hvad der adskiller Shīʿisme fra andre perspektiver (heriblandt Sunnīsme) er særskilt troen på imamatet (imāma). Inden for Shīʿisme anses det at politisk, spirituelt og religiøst lederskab efter profeten tilkom Muḥammads efterkommere, som det er guddommeligt forordnet. Shīʿa perspektivet udviklede sig over tid i forskellige skoler, der endnu senere videreudviklede sig til den jafaritiske retsskole, der danner grund for Shīʿismens troslære til dato. Set i sammenspil med den historiske udvikling, er det grundteksterne, udlægningen og den senere fortolkningsproces der har formet den nutidige Shīʿa denomination. Selvom der i tidlig islam hverken var forskel på de religiøse riter og ritualer iblandt de forskellige perspektiver, blev dette billede gradvist ændret over tid. I kølvandet af at islamiske skoler begyndte at udgøre forskellige bevægelser (og senere fraktioner), der hver især tolkede religionen anderledes, ville diverse religiøse riter og ritualer også gennemgå en tolkningsproces. De religiøse riter og ritualer, der samtidigt betragtes særskilt som værende Shīʿa i både karakter og form, har deres oprindelse i tidlig islam. Disse kan alle dateres tilbage til profeten Muḥammads levetid, og i tilfælde af at de er førislamiske praksisser, kan de også blive fundet inden for andre (fx Sunnī) perspektiver. Det er næppe for meget sagt, at nutidige eller moderne religiøse Shīʿa overbevisninger ikke er markant anderledes fra det Tilgået via Shiisme (http://shiisme.dk) vii

8 tidlige Sunnī perspektiv, selvom disse riter og ritualer i det 21. århundred nu betragtes som værende særskilt Shīʿa. PRAKSIS Den strukturelle og systematiserede præsentation af Shīʿisme gengiver sjældent noget om hvordan religionen leves, opleves og udfolder sig i tilværelsen af de, der har antaget troen. Typologier, kategorisering og klassificering af en overbevisning gør naturligvis religionen lettere at sammenligne og sidestille med andre overbevisninger, ikke desto mindre er dette på bekostning af at religionen præsenteres delvist ensidigt, statisk og i et datidigt perspektiv. For den enkelte muslim der efterlever Shīʿa troen eller Shīʿisme, er billedet en helt anden; her opleves og leves religionen dynamisk, i vidt forskellige farver og nuancer, der hver især gør deres forståelse af tilværelsen unik. Ligeledes er religion for dem ikke kun normer, dogmer og doktriner, men i ligeså høj grad idealer og mål, fællesskabs værdisæt, forståelse af selvet og ens medmennesker. Med andre ord er det religiøse og spirituelle bånd til selvet, verden omkring en og det transcendente herredømme alle facetter af en kompleks tro, der udfolder sig ved at leve Shīʿisme. Det er akkurat disse facetter og nuanceforskelle eller farver og toner, der rummer identiteten og ånden af religionen. Den afsluttende del om praksis præsenterer et flygtigt indblik i, hvordan Shīʿisme i praksis udfolder sig og efterleves af Shīʿa muslimer. Tilgået via Shiisme (http://shiisme.dk) viii

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

af: Habib Umar bin Hafiz

af: Habib Umar bin Hafiz GRUNDLÆGGENDE VEJLEDNING af: Habib Umar bin Hafiz Lærd og fortolker af klassisk islam Leder af Dar al- Mustafa for Traditionel Islamisk Videnskab (Tarim, Yemen) Oversat og opstillet efter tilladelse fra

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Indhold. Rumis åndelige ophav. Prolog. Forord 13 Tak (2003) 23 Redaktionelle bemærkninger 25

Indhold. Rumis åndelige ophav. Prolog. Forord 13 Tak (2003) 23 Redaktionelle bemærkninger 25 Indhold Prolog ii Forord 13 Tak (2003) 23 Redaktionelle bemærkninger 25 Indledning 27 Rumi-mani 27 Rumi lagt på hylden - en anden Rumi? 30 Rumis baggrund 33 Rumis syn på islam, loven og ånden 57 FØRSTE

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Behovet for Sendebud

Behovet for Sendebud Behovet for Sendebud Den islamiske aqeedah (livsanskuelse) er et veldefineret sæt af ideer om eksistensen af mennesket, livet og universet. Denne aqeedah behandler den første og mest fundamentale ide,

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Islams Principper. www.masjed.dk -------------------------------------------------------------------------------------------------

Islams Principper. www.masjed.dk ------------------------------------------------------------------------------------------------- ----- Kapitel 2 - Tro og lydighed Tro - Hvad er det for noget? Hvordan opnår man viden om Gud? Troen på det ukendte TRO OG LYDIGHED Islam står for Lydighed overfor Gud. Det er almindelig sund fornuft,

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 1 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

ISLAM OG DEN ISLAMISTISKE IDEOLOGI

ISLAM OG DEN ISLAMISTISKE IDEOLOGI Denne bog er en af to små bøger af Nadeem Irani, der forklarer centrale begreber fra islam. Den anden bog er Islamisk lov. Om sharia og andre begreber, DIIS 2008 ISBN 978-87-7605-260-7 9 7 8 8 7 7 6 0

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Majlis Sibawayh. Dar al-hijrah Masjid Taiba. Arabisk for alle. Masjid Taiba Titangade 15 2200 KBH N taiba.dk facebook.

Majlis Sibawayh. Dar al-hijrah Masjid Taiba. Arabisk for alle. Masjid Taiba Titangade 15 2200 KBH N taiba.dk facebook. Majlis Sibawayh Dar al-hijrah Masjid Taiba Arabisk for alle 1 INTRO I Allahs navn, al taknemmelighed og lovprisning tilkommer Ham og må Hans velsignelser og fredshilsner være over Hans elskede Sendebud,

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011 Parallelle retsopfattelser i Danmark Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser Gå-hjem-møde, 28. november, 2011 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Tina Gudrun Jensen, Seniorforsker, SFI Camilla

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt RIGSADVOKATEN Bilag 2 J.nr. 2006-41-0151 15. marts 2006 Islam og profeten Muhammed 1. Indledning Dette bilag indeholder en kort beskrivelse af islam og

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

ISLAMISK LOV NADEEM IRANI OM SHARIA OG ANDRE BEGREBER DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

ISLAMISK LOV NADEEM IRANI OM SHARIA OG ANDRE BEGREBER DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Denne bog er en af to små bøger af Nadeem Irani, der forklarer centrale begreber fra islam. Den anden bog er Islam og den islamistiske ideologi. En kort introduktion. DIIS 2008 ISBN 978-87-7605-261-4 9

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

ISLAM : EN RELIGION ELLER EN IDEOLOGI

ISLAM : EN RELIGION ELLER EN IDEOLOGI ISLAM : EN RELIGION ELLER EN IDEOLOGI I midten af det sidste århundrede førte Vesten en kulturel og intellektuel invasion i den islamiske verden, som skulle være et alternativ til den flere århundrede

Læs mere

I Guds navn, den Barmhjertige, den Nådige

I Guds navn, den Barmhjertige, den Nådige I Guds navn, den Barmhjertige, den Nådige Islam og guddommelig videnskab Første trin (1) ISLAM Islam og guddommelig videnskab Første trin (1) ISLAM Skrevet: Abdul Ali-Soleimani Oversat: Samira Khadem Imam

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Etnohomoerne på spring og på vej

Etnohomoerne på spring og på vej Etnohomoerne på spring og på vej Det kan godt være hårdt at være både homoseksuel og etnisk minoritet. Men etnohomoerne vil ikke have medlidenhed. De vil bare have plads til at være sig selv. Af Marianne

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Bjørn Møller Forord Vi danskere er ikke vant til at blive

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM Allah (swt) siger: "Og det sømmer sig ikke for en troende mand eller en kvinde at der, når Allah og Sendebuddet har afgjort en sag, skulle være noget som helst

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Muslimsk omsorgsarbejde

Muslimsk omsorgsarbejde Muslimsk omsorgsarbejde Naveed Baig, imam i Vridsløselille Statsfængsel, underviser og supervisor i sjælesorg i IKS Denne artikel indeholder en begyndende refleksion over en muslimsk omsorgsteologi, baseret

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere