Hvad er arbejde? Februar Niels Engelsted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er arbejde? Februar 1990 25. Niels Engelsted"

Transkript

1 Niels Engelsted Hvad er arbejde? Siden Adam blev drevet ud af paradis med den besked, at "i dit ansigts sved skal du tjene dit brød", har man vidst, at arbejde er noget, der hører mennesket til. Noget der skiller os fra dyrene. Men hvad er arbejde så egentlig for et menneskeligt forhold?,. ~ "; l /. Nu kan man mene, at det er et temmeligt overflødigt spørgsmål, for hvad arbejde er, er vi jo alt for godt bekendt med fra hverdagen. Her må man imidlertid minde om, at det at tro, at det bekendte også er det erkendte, er det største bedrag, man kan begå mod sig selv og andre. Det er altså værd at prøve at besvare spørgsmålet. Februar j Forestillingen om arbejdet, som det særlige forhold, der skiller mennesket fra dyrene, kommer i betydelige vanskeligheder, hvis arbejdet forstås som et forhold til naturen, hvor mennesket gennem indsigt og redskabsbrug formår at tilpasse naturen til sine behov. En sådan virksomhed er nemlig veldokumenteret også i dyreriget. Og en virksomhed kan ikke skille mennesket kvalitativt fra dyrene, hvis også dyrene besidder den. Hermed ikke sagt, at den menneskelige redskabsbrug ikke er et afgørende kendetegn ved vor art og unikt menneskeligt. Men denne unikhed ligger ikke i redskabsbrugen som sådan, den skyldes, at mennesket i forvejen besidder noget, som dyrene er foruden. Hvis det er arbejdet, der 29

2 skiller mennesket fra dyret, skal arbejdet ses i lyset af dette "noget". Med andre ord, så ligger der flere forskellige forhold gemt under fællesbetegnelsen arbejde, og det er naturligvis vigtigt at skille dem fra hinanden, hvis vi skal begribe arbejdet som et væsentligt menneskeligt forhold. Hvordan skal man gribe det an? Der findes en gennemprøvet videnskabelig metode, når man skal finde ud af, hvad et givet system tjener til. Hvad dets væsentligste funktion er. Man fjerner den ene funktion efter den anden, og når systemet bryder sammen, er man nået til denne grundfunktion. Et eksempel på anvendelsen af denne metode gjorde et stort indtryk på mig i mine tidlige studieår. Det var forsøget på at finde ud af, hvilke sanser rotter benytter sig af for at finde vej i en labyrint. Forsøget, som jeg - måske lidt upræcist - husker det, gik frem efter udelukkelsesmetoden. Den første hypotese var, at rotten brugte sin lugtesans, derfor stoppede man næseborene til. Rotten fandt ligegodt vej. Så var det nok knurhårene, som den følte sig frem med. Man skar dem af, men rotten nåede alligevel frem til 30 fodertruget. Så var det nok synet, hvorfor man blindede rotten. Men den fandt stadig frem. Så kunne det næsten kun være den motoriske sans fra bevægeapparatet, der styrede dens vej. Altså skar man benene af den, og sandelig... Den nåede ikke frem. Man havde løst problemet. Hvis vi kunne lave et lignende eksperiment med arbejdets funktion i det menneskelige liv, så kunne vi måske komme til bunds i vores spørgsmål forsøgspersoner Her er vi så heldige, at samfundet, uden at vi skal søge om pengemidler til det, faktisk har anstillet et sådant eksperiment for os. Tilmed af enorme dimensioner. Man har skåret benene af mere end forsøgpersoner, idet man har berøvet dem adgangen til arbejdsfunktionerne. Arbejdsløsheden er altså den forsøgsopstilling, vi kan bruge i vores undersøgelse. Det, som de arbejdsløse bliver berøvet, må være arbejdets væsentlige indhold. Nu er benene allerede skåret af, så vi må bruge udelukkelsesmetoden på en anden måde. Vi må begynde bagfra og give vores forsøgspersoner arbejdets funktioner tilbage en efter en, så vil vi nok 31

3 opdage, hvilken der er den afgørende og bestemmende. Også selvom vi her blot vil gennemføre det som et tankeeksperiment, baseret på egne erfaringer og noget af det store materiale, der allerede er indhentet om de arbejdsløses situation. Hvis vi skal opregne, hvad man bliver berøvet, når man bliver gjort arbejdsløs, så er det første, vi tænker på, lønnen som arbejdets mål. Vi bliver begrænset i vores behovstilfredsstillelse. Der er mange vante ting, som vi ikke længere har råd til. De menneskelige muligheder, der formidles gennem forbruget, bliver reduceret. Denne behovsberøvelse er da også en af de klager, som arbejdsløse tydeligt udtrykker. Jeg citerer fra en undersøgelse, hvor en arbejdsmand siger: "Det er simpelthen pengene, det hele drejer sig om. Der er ikke en skid at leve for, når udgifterne er betalt. Så udskyder man vuggestuen og venter med at betale og sådan noget, og klarer det på den måde. Men det duer ikke i det lange løb. Man siger, at penge ikke er alt, men de er dæleme rare at have." Nu er penge faktisk ikke alt, for arbejdsløshed har en anden konsekvens, som både er uhyggelig og lidt overraskende. Folk, der bliver arbejdsløse regner 32 det først for en ferie, hvor de får tid til at gøre nogle af de mange ting, de ellers ikke har tid til. Men det viser sig ikke at holde stik, faktisk begynder hele tidsstrukturen at smuldre. Udtrykket uhyggeligt er ikke mit eget, men stammer fra et interview, hvor en arbejdsløs siger, at "dagligdagen går med ingenting. Jeg har ingenting lavet, det er det uhyggelige ved det. Man er aldrig færdig med noget som helst. Det er et spørgsmål om at tage sig sammen. Det er svært at koncentrere sig i det hele taget. Så er det sgu ligemeget, hvad det er, alting. Jeg kan ikke koncentrere mig, hverken når jeg skal læse, eller hvis man vil gøre rent, eller hvad fanden man nu skal. Det er sgu svært, fordi man har masser af tid. J eg syntes, at det er ved at være et stort problem at få tiden struktureret nogenlunde." Fænomenet fortæller os noget grundlæggende om menneskelig virksomhed, nemlig at individet og dets handlingsstruktur ikke kan forstås uafhængigt af den kontekst, som den naturligt må hænge sammen med. Berøver man individet de objektive anknytningspunkter, der stiller krav til dets virksomhed, så berøver man det evnen til at have virksomhed overhovedet. Resultatet bliver personlig opløsning, hvis man ikke finder en ny sammenhæng, som stiller krav til en. I denne forstand er lediggang virkelig roden til meget ondt. Mange arbejdsløse vil ihvertfald give Voltaire ret, når han sagde, at "arbejde er den bedste måde at gøre livet tåleligt på." Selv møjen får en positiv betydning, som det udtrykkes i følgende brudstrykke fra et interview: "Det er tilfredsstillende i sig selv bare at stå op om morgenen og komme på arbejde og være der i 8 timer og så gå hjem, måske død træt og helt udkørt, og så gider man ikke noget, men det er alligevel en tilfredsstillelse." Eller som en anden siger: "Man har noget at stå op efter. Man har det meget bedre med ens egen krop, man har det sgu bedre sådan på alle områder. Og bare 33

4 det med arbejdskammerater i den tid, man er på arbejde." Det sidste udtrykker en tredje ting, som arbejdsløshed berøver en for. Det sociale arbejdsfællesskab. Man bliver socialt isoleret på en måde, som skæbnefællesskabet på værtshuset ikke kan kompensere for. En helt fjerde ting, som man berøves, er adgangen til arbejdsgenstanden og arbejdsmidlerne. Da ens faglige færdighed er nøje sammenvokset med redskaberne og arbejdsgenstanden, så betyder arbejdsløshed, at man gradvis mister sin faglige dygtighed. Man bliver dummere af at være arbejdsløs. Denne intellektuelle deprivation føler den arbejdsløse selv som en voksende frygt for ikke at kunne klare arbejdet, hvis man bliver ansat igen. En arbejdsløs chauffør udtrykker det sådan: "Det er for presset, når der er noget at lave. Jeg synes sgu ikke, jeg kan yde det samme, som jeg har kunnet før rent arbejdsmæssigt. Jeg løber sur i det, det er for meget." På spørsmålet om disse tanker skyldes arbejdsløsheden, svarer han: "Ja, det tror jeg helt bestemt. Legemeligt set er jeg sløjet meget af. Hvis man var blevet ved med at arbejde, så havde man måske ikke spekuleret på det eller lagt mærke til det." Beskæftigelsesprojekter Lad os nu antage, at vi med begrænsningen af forbrugsmulighederne, med tabet af sammenhængen i hverdagskravene, med den sociale og den intellektuelle deprivation har fundet de komponenter, som arbejdet rummer. Vi giver nu nogle arbejdsløse - lad os vælge nogle unge - disse muligheder tilbage, idet vi ansætter dem for løn i et arbejdsforhold, hvor der tilbydes struktur på hverdagen, arbejdskammerater og adgang til arbejdsgenstande og arbejdsmidler. Hvad sker der?!ettde tilfredse? Overhovedet ikke, hvis der blot er tale om et beskæftigelsesprojekt. Dum i arbejde, kalder de det? Hvorfor? Fordi der er tale om netop beskæftigelse, en social foranstaltning, og ikke arbejde. Arbejde kræver, at der er noget i den anden ende, mennesker der vil købe eller bruge resultatet af ens arbejdsindsats. Arbejde betyder noget At bygge skurvogne f.eks., som der ikke er brug for, er ikke arbejde, selvom man både møder til tiden, har arbejdskammerater og bruger redskaber og får løn for det. Det betyder ikke noget, og arbejde skal netop betyde noget. Ellers er man selv betydningsløs. 35

5 At have betydning, at ens indsats er samfundsnyttig, dvs. nyttig for nogle ude i samfundet, er efter min opfattelse netop det definerende tri!lk ved arbejdet som et forhold mellem mennesker. Og det særlige forhold, hvor mennesker afhænder indsatsen af deres virksomhed, som andre tilegner sig, er netop selve essensen i fænomenet samfund. Samfundsmæssighed er ikke bare summen af en mængde menneskelige forbindelser, det er en virksomhed, som det enkelte menneske udøver over for andre mennesker. At være samfundslevende betyder, at man i en fundamental forstand eksisterer i kraft af andres indsats. Hvis vi kigger på alle de ting, der omgiver os, så vil vi have ondt ved at pege på blot en enkelt ting, der ikke er frembragt af menneskehånd. Alle tingene i vores verden er frembragt af menneskehånd. Og hvor mange af tingene, har vi så selv fremstillet? Så godt som ingen. Alle de ting i kraft af hvilke, vi opretholder vores menneskelige liv: sko, trøjer, blyanter, briller, blokke, kaffekopper, øjenskygger, bøger, er altså frembragt af andre end os selv. Nogen har lavet dem, ikke for selv at bruge dem, men for at vi kan bruge dem. Og vi aner ikke engang hvem disse fremstillere er, der har afhændet deres indsats 36 for, at vi kan tilegne os den. Men realiteten er der, og det er samfundsmæssighed baseret på menneskeligt arbejde. Umiddelbart forekommer mine bukser blot at være en ting formet i naturstof, formentlig bomuld. Men bukserne er også et forhold mellem mig og andre mennesker, der har fremstillet bukserne. Et forhold, der bliver båret af disse bukser. Arbejde og produktion Der findes et forhold til naturen, som vi kan kalde fremstilling eller forarbejdning, men det er ikke nødvendigvis identisk med arbejde. Arbejde og fremstilling kan skilles fra hinanden. Det vil sige, at vi ikke blot har arbejde, der tillige er fremstilling. Vi har også fremstilling, der ikke er arbejde. Og vi har arbejde, der ikke er fremstilling. Hvisjeg skærer en pibe til mig selv, er det fremstilling. Men det er ikke arbejde, fordi det ikke er en brugsværdi for en anden. Men havde jeg gjort præcist det samme på pibefabrikken, så havde det været arbejde, fordi jeg havde skabt brugsværdi for en anden. Enheden af fremstilling og arbejde kan vi kalde produktion. Produktion er derfor altid arbejde, men arbejde er ikke altid produktion. For der findes arbejde, der ikke formidles som fremstilling. F.eks. arbejder sygehjælpere helt afgjort, men det ville være overmåde kunstigt at sige, at de fremstiller eller producerer. Endelig er der så den kategori, der hverken er arbejde eller fremstilling, selv om den udmærket kan rumme anstrengende aktiviteter - som f.eks. bjergbestigning. 37

6 H vad er så det fælles i pibemagerens producerende og i sygehjælperens ikke-producerende virksomhed? Jo, det er, at de overlader til en anden resultater af deres særlige legemelige og åndelige færdigheder og deres evner til at handle. Dette gælder i samme grad for sygehjælperen og pibemageren, og det er det, der er arbejde. Det kaldes afhændelse. Og afhændelsen er arbejdets definition og forudsætningen for, at vi i samfundet kan eksistere ved at tilegne os resultater af andres legemelige og åndelige færdigheder og deres evner til at handle. Der var engang en diskussion om, hvorvidt mennesker i det, man kalder servicefag, udfører samfundsnyttigt arbejde. Problemet opstod, fordi produktion og arbejde blev identificeret med hinanden. Og service - hvad enten det drejer sig om omsorgsarbejde, som sygehjælperens, eller transportarbejde, som chaufførens - blev regnet for u produktivt, fordi resultatet ikke kunne lægges på varelager. Det manglende skel mellem arbejde og produktion (dvs. arbejde, der også er fremstilling) førte derfor til forvirring og underkendelse af det uproduktive arbejdes uundværlige samfundsnødvendighed og absolutte samfundsnytte. Hvilket ikke mindst havde den manglende anerkendelse af kvindernes arbejde til følge. Sygehjælperen og før hende husmoderen arbejder lige så meget som manden, der producerer varer, og er ligeså uundværlig i samfundsøkonomien. En ordentlig forståelse af arbejdsbegrebet gør dette, der allerede er overmåde bekendt, begrebsmæssigt erkendt tillige. Arbejdet er den aktivitet, der skaber menneskelig personlighed og almen virksomhed. Det er i arbejdets selvoverskridende forhold, at folk Fea1iserer deres ' l 'i '' fulde menneskelige potentiale. Vinder deres menneskelige betydning. Eller som den østrigske psykolog Victor Frank! udtrykker det, han netop kalder stræben efter betydning: "At være menneske peger altid eller er altid rettet mod noget andet end sig selv eller mod nogen andre end sig selv. Kun den, der realiserer noget andet end sig selv, kan realisere sig selv." Eller vi kunne måske sige, at kun den, der afhænder sig selv, kan tilegne sig selv. Det er derfor vigtigt, at man kan skelne mellem på den ene side, at ens livsvirksomhed er bestemt for andre (og altså er afhændelse), og på den anden side, at ens 39

7 livsvirksomhed er bestemt af andre (hvilket er fremmedgørelse). At ens livsvirksomhed er bestemt for en anden, er selve livstråden i samfundet som den særlige menneskelige eksistensforrn. De menneskelige evner er særlige, ved at de i vidt omfang er udvendiggjorte, båret af medier hinsides den menneskelige krop. Det gælder, hvad enten disse medier er materielle som redskaberne og andre brugsartikler eller åndelige som den tegnbårne information, først og fremmest sproget med dets enorme fond af menneskelig viden. Arbejde skaber mennesket Man kan kun blive menneske ved at tilegne sig disse udvendige evner, og man tilegner sig derved andres indsats. Til gengæld er man så med til at reproducere og forny evnerne og give dem videre til efterfølgere. Der er tale om en slags livets stafetløb, men mens stafetten i dyrelivet kun er den genetiske information, så er stafetten i menneskelivet fonden af udvendiggjorte evner - også kaldet kulturen. Det er herved, mennesket adskiller sig fra dyrene. Men det gør det kun i kraft af, at det kan udvendiggøre eller afhænde til andre resultaterne af sine særlige legemelige og åndelige evner, altså i kraft af arbejdet. Arbejdet 40 er ikke alene den menneskelige eksistens-betingelse, men har faktisk skabt mennesket selv. At blive afskåret fra at deltage i denne proces, er at blive afskåret fra tilegnelsen af selve de menneskelige evner og i sidste ende for tilegnelsen af den menneskelige personlighed. De allerfleste ved med bekendthedens uformulerede sikkerhed, at dette er rigtigt. De ved ihvertfald, at det gælder for deres børn. Derfor den frygtelige angst, forældre føler, hvis deres børn ikke kan få en uddannelsesplads eller komme i arbejde. Og angsten er velbegrundet. Ungdornsarbejdsløshed er en forbrydelse mod menneskeheden. Arbejde for enhver pris, kunne man sige, men det betyder ingenlunde, at lønnen er uvigtig. Tværtimod er lønnen jo den vigtigste måde, hvorigennem vi tilegner os de sarnfundsgoder, som arbejdet har skabt. Lønnen er derfor af allerstørste betydning for vores muligheder for at realisere os som mennesker. Lønnen følger med arbejdet, men arbejdet rækker videre end betalingen, for i egentligste forstand arbejder vi ikke for lønnen. I det konkrete arbejde - smedens, sygehjælperens, chaufførens, arkitektens - virker vi for at opfylde menneskelige behov i den nuværende og fremtidige verden. Det er på den måde, at arbejdet giver os menneskelig betydning ud over os selv. Fremhævelsen af arbejdets uvurderlige betydning for den arbejdende, betyder heller ikke, at man skal affinde sig med dårligt arbejdsmiljø, dårlig behandling, nedslidende arbejde osv. Tværtimod betyder arbejdets fundarnentale betydning, at man skal gøre alt for at sikre mennesket de mest optimale forhold, hvorunder det kan udøve sin almene menneskelige virksomhed. Man må netop skelne mellem arbejdet som det forhold, hvori mennesker alment kan forholde sig til deres samfund og medmennesker, og så de konkrete forhold, der bliver dem tilbudt til at udføre deres almene virksomhed i. Gør man det, så opløses også den modsigelse, at de allerfleste mennesker er tilfredse i deres arbejde og samtidig er utilfredse med en lang række konkrete forhold ved deres arbejdsfunktion og arbejdsplads. Mottoet kunne altså være: Arbejde for enhver pris, under gode forhold og til en god løn. 41

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Lihme 10.30 736 Den mørke nat 651 Vor klippe

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tal med dit barn fra A-Z Emotioner/følelser

Tal med dit barn fra A-Z Emotioner/følelser Kender du dine følelser? Vores måde at tænke, føle og agerer på hænger sammen med barndommens opvækst, vores mønstre, vaner og vores personlige udvikling gennem livet. Et barnets observationer m.h.t. til

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv.

WHOQOL-100. Vejledning. I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. WHOQOL-00 Vejledning I dette spørgeskema bliver du spurgt om, hvordan du opfatter din livskvalitet, dit helbred og andre områder af dit liv. Du bedes svare på alle spørgsmålene. Hvis du er i tvivl om hvordan

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Båndet imellem to mænd er stærkere end båndet imellem en

Båndet imellem to mænd er stærkere end båndet imellem en D PARAGRAF 1 d En Bro kommer før en ho. Båndet imellem to mænd er stærkere end båndet imellem en mand og en kvinde, simpelthen fordi mænd som regel er stærkere end kvinder. Dette er videnskabeligt bevist.

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Supplerende rapport til MTU undersøgelse december 2012. Af Karsten Radant, Arbejdsmiljørepræsentant, Lyngby afdeling

Supplerende rapport til MTU undersøgelse december 2012. Af Karsten Radant, Arbejdsmiljørepræsentant, Lyngby afdeling . Supplerende rapport til MTU undersøgelse december 2012 Af Karsten Radant, Arbejdsmiljørepræsentant, Lyngby afdeling INDLEDNING Den fremsendte MTU undersøgelse giver et udmærket indblik i medarbejdertrivslen

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid Indhold Forord............................................................ 3 Hvad er perfektionisme..............................................

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Børn i sorg og krise

Børn i sorg og krise Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

ARRGH! ARRGH! nr. 1, januar 2008

ARRGH! ARRGH! nr. 1, januar 2008 ARRGH! ARRGH! nr. 1, januar 2008 Velkommen til det første nummer af ARRGH! Tidsskriftet blev født i et vedvarende anfald af middelmådighed, et sjældent talent eller mangel på samme, som ikke nyder den

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

MIN MENING OM LÆR FOR LIVET

MIN MENING OM LÆR FOR LIVET MIN MENING OM LÆR FOR LIVET Jeg havde haft delte meninger om lær for livet, både positive og Negative. Men til sidst fik mine forældre overtalt mig til at tage på LFL så det gjorde jeg. Da jeg ankom havde

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Af Povl Mors Sales solutions International

Af Povl Mors Sales solutions International Af Povl Mors Sales solutions International Bedre kundeservice Hvad er god service Hvordan sælge flere ydelser ind Mine holdninger Betydningen af ros og ris Bedre forståelse af mig selv Konklusion: Et formidabelt

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det særlige som potentiel ressource

Det særlige som potentiel ressource Korallen i RUC s segl Det særlige som potentiel ressource KL s Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015 Signe Fjordside Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet sifj@ruc.dk The odd one out JONAS idémanden

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere