Hvad er arbejde? Februar Niels Engelsted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er arbejde? Februar 1990 25. Niels Engelsted"

Transkript

1 Niels Engelsted Hvad er arbejde? Siden Adam blev drevet ud af paradis med den besked, at "i dit ansigts sved skal du tjene dit brød", har man vidst, at arbejde er noget, der hører mennesket til. Noget der skiller os fra dyrene. Men hvad er arbejde så egentlig for et menneskeligt forhold?,. ~ "; l /. Nu kan man mene, at det er et temmeligt overflødigt spørgsmål, for hvad arbejde er, er vi jo alt for godt bekendt med fra hverdagen. Her må man imidlertid minde om, at det at tro, at det bekendte også er det erkendte, er det største bedrag, man kan begå mod sig selv og andre. Det er altså værd at prøve at besvare spørgsmålet. Februar j Forestillingen om arbejdet, som det særlige forhold, der skiller mennesket fra dyrene, kommer i betydelige vanskeligheder, hvis arbejdet forstås som et forhold til naturen, hvor mennesket gennem indsigt og redskabsbrug formår at tilpasse naturen til sine behov. En sådan virksomhed er nemlig veldokumenteret også i dyreriget. Og en virksomhed kan ikke skille mennesket kvalitativt fra dyrene, hvis også dyrene besidder den. Hermed ikke sagt, at den menneskelige redskabsbrug ikke er et afgørende kendetegn ved vor art og unikt menneskeligt. Men denne unikhed ligger ikke i redskabsbrugen som sådan, den skyldes, at mennesket i forvejen besidder noget, som dyrene er foruden. Hvis det er arbejdet, der 29

2 skiller mennesket fra dyret, skal arbejdet ses i lyset af dette "noget". Med andre ord, så ligger der flere forskellige forhold gemt under fællesbetegnelsen arbejde, og det er naturligvis vigtigt at skille dem fra hinanden, hvis vi skal begribe arbejdet som et væsentligt menneskeligt forhold. Hvordan skal man gribe det an? Der findes en gennemprøvet videnskabelig metode, når man skal finde ud af, hvad et givet system tjener til. Hvad dets væsentligste funktion er. Man fjerner den ene funktion efter den anden, og når systemet bryder sammen, er man nået til denne grundfunktion. Et eksempel på anvendelsen af denne metode gjorde et stort indtryk på mig i mine tidlige studieår. Det var forsøget på at finde ud af, hvilke sanser rotter benytter sig af for at finde vej i en labyrint. Forsøget, som jeg - måske lidt upræcist - husker det, gik frem efter udelukkelsesmetoden. Den første hypotese var, at rotten brugte sin lugtesans, derfor stoppede man næseborene til. Rotten fandt ligegodt vej. Så var det nok knurhårene, som den følte sig frem med. Man skar dem af, men rotten nåede alligevel frem til 30 fodertruget. Så var det nok synet, hvorfor man blindede rotten. Men den fandt stadig frem. Så kunne det næsten kun være den motoriske sans fra bevægeapparatet, der styrede dens vej. Altså skar man benene af den, og sandelig... Den nåede ikke frem. Man havde løst problemet. Hvis vi kunne lave et lignende eksperiment med arbejdets funktion i det menneskelige liv, så kunne vi måske komme til bunds i vores spørgsmål forsøgspersoner Her er vi så heldige, at samfundet, uden at vi skal søge om pengemidler til det, faktisk har anstillet et sådant eksperiment for os. Tilmed af enorme dimensioner. Man har skåret benene af mere end forsøgpersoner, idet man har berøvet dem adgangen til arbejdsfunktionerne. Arbejdsløsheden er altså den forsøgsopstilling, vi kan bruge i vores undersøgelse. Det, som de arbejdsløse bliver berøvet, må være arbejdets væsentlige indhold. Nu er benene allerede skåret af, så vi må bruge udelukkelsesmetoden på en anden måde. Vi må begynde bagfra og give vores forsøgspersoner arbejdets funktioner tilbage en efter en, så vil vi nok 31

3 opdage, hvilken der er den afgørende og bestemmende. Også selvom vi her blot vil gennemføre det som et tankeeksperiment, baseret på egne erfaringer og noget af det store materiale, der allerede er indhentet om de arbejdsløses situation. Hvis vi skal opregne, hvad man bliver berøvet, når man bliver gjort arbejdsløs, så er det første, vi tænker på, lønnen som arbejdets mål. Vi bliver begrænset i vores behovstilfredsstillelse. Der er mange vante ting, som vi ikke længere har råd til. De menneskelige muligheder, der formidles gennem forbruget, bliver reduceret. Denne behovsberøvelse er da også en af de klager, som arbejdsløse tydeligt udtrykker. Jeg citerer fra en undersøgelse, hvor en arbejdsmand siger: "Det er simpelthen pengene, det hele drejer sig om. Der er ikke en skid at leve for, når udgifterne er betalt. Så udskyder man vuggestuen og venter med at betale og sådan noget, og klarer det på den måde. Men det duer ikke i det lange løb. Man siger, at penge ikke er alt, men de er dæleme rare at have." Nu er penge faktisk ikke alt, for arbejdsløshed har en anden konsekvens, som både er uhyggelig og lidt overraskende. Folk, der bliver arbejdsløse regner 32 det først for en ferie, hvor de får tid til at gøre nogle af de mange ting, de ellers ikke har tid til. Men det viser sig ikke at holde stik, faktisk begynder hele tidsstrukturen at smuldre. Udtrykket uhyggeligt er ikke mit eget, men stammer fra et interview, hvor en arbejdsløs siger, at "dagligdagen går med ingenting. Jeg har ingenting lavet, det er det uhyggelige ved det. Man er aldrig færdig med noget som helst. Det er et spørgsmål om at tage sig sammen. Det er svært at koncentrere sig i det hele taget. Så er det sgu ligemeget, hvad det er, alting. Jeg kan ikke koncentrere mig, hverken når jeg skal læse, eller hvis man vil gøre rent, eller hvad fanden man nu skal. Det er sgu svært, fordi man har masser af tid. J eg syntes, at det er ved at være et stort problem at få tiden struktureret nogenlunde." Fænomenet fortæller os noget grundlæggende om menneskelig virksomhed, nemlig at individet og dets handlingsstruktur ikke kan forstås uafhængigt af den kontekst, som den naturligt må hænge sammen med. Berøver man individet de objektive anknytningspunkter, der stiller krav til dets virksomhed, så berøver man det evnen til at have virksomhed overhovedet. Resultatet bliver personlig opløsning, hvis man ikke finder en ny sammenhæng, som stiller krav til en. I denne forstand er lediggang virkelig roden til meget ondt. Mange arbejdsløse vil ihvertfald give Voltaire ret, når han sagde, at "arbejde er den bedste måde at gøre livet tåleligt på." Selv møjen får en positiv betydning, som det udtrykkes i følgende brudstrykke fra et interview: "Det er tilfredsstillende i sig selv bare at stå op om morgenen og komme på arbejde og være der i 8 timer og så gå hjem, måske død træt og helt udkørt, og så gider man ikke noget, men det er alligevel en tilfredsstillelse." Eller som en anden siger: "Man har noget at stå op efter. Man har det meget bedre med ens egen krop, man har det sgu bedre sådan på alle områder. Og bare 33

4 det med arbejdskammerater i den tid, man er på arbejde." Det sidste udtrykker en tredje ting, som arbejdsløshed berøver en for. Det sociale arbejdsfællesskab. Man bliver socialt isoleret på en måde, som skæbnefællesskabet på værtshuset ikke kan kompensere for. En helt fjerde ting, som man berøves, er adgangen til arbejdsgenstanden og arbejdsmidlerne. Da ens faglige færdighed er nøje sammenvokset med redskaberne og arbejdsgenstanden, så betyder arbejdsløshed, at man gradvis mister sin faglige dygtighed. Man bliver dummere af at være arbejdsløs. Denne intellektuelle deprivation føler den arbejdsløse selv som en voksende frygt for ikke at kunne klare arbejdet, hvis man bliver ansat igen. En arbejdsløs chauffør udtrykker det sådan: "Det er for presset, når der er noget at lave. Jeg synes sgu ikke, jeg kan yde det samme, som jeg har kunnet før rent arbejdsmæssigt. Jeg løber sur i det, det er for meget." På spørsmålet om disse tanker skyldes arbejdsløsheden, svarer han: "Ja, det tror jeg helt bestemt. Legemeligt set er jeg sløjet meget af. Hvis man var blevet ved med at arbejde, så havde man måske ikke spekuleret på det eller lagt mærke til det." Beskæftigelsesprojekter Lad os nu antage, at vi med begrænsningen af forbrugsmulighederne, med tabet af sammenhængen i hverdagskravene, med den sociale og den intellektuelle deprivation har fundet de komponenter, som arbejdet rummer. Vi giver nu nogle arbejdsløse - lad os vælge nogle unge - disse muligheder tilbage, idet vi ansætter dem for løn i et arbejdsforhold, hvor der tilbydes struktur på hverdagen, arbejdskammerater og adgang til arbejdsgenstande og arbejdsmidler. Hvad sker der?!ettde tilfredse? Overhovedet ikke, hvis der blot er tale om et beskæftigelsesprojekt. Dum i arbejde, kalder de det? Hvorfor? Fordi der er tale om netop beskæftigelse, en social foranstaltning, og ikke arbejde. Arbejde kræver, at der er noget i den anden ende, mennesker der vil købe eller bruge resultatet af ens arbejdsindsats. Arbejde betyder noget At bygge skurvogne f.eks., som der ikke er brug for, er ikke arbejde, selvom man både møder til tiden, har arbejdskammerater og bruger redskaber og får løn for det. Det betyder ikke noget, og arbejde skal netop betyde noget. Ellers er man selv betydningsløs. 35

5 At have betydning, at ens indsats er samfundsnyttig, dvs. nyttig for nogle ude i samfundet, er efter min opfattelse netop det definerende tri!lk ved arbejdet som et forhold mellem mennesker. Og det særlige forhold, hvor mennesker afhænder indsatsen af deres virksomhed, som andre tilegner sig, er netop selve essensen i fænomenet samfund. Samfundsmæssighed er ikke bare summen af en mængde menneskelige forbindelser, det er en virksomhed, som det enkelte menneske udøver over for andre mennesker. At være samfundslevende betyder, at man i en fundamental forstand eksisterer i kraft af andres indsats. Hvis vi kigger på alle de ting, der omgiver os, så vil vi have ondt ved at pege på blot en enkelt ting, der ikke er frembragt af menneskehånd. Alle tingene i vores verden er frembragt af menneskehånd. Og hvor mange af tingene, har vi så selv fremstillet? Så godt som ingen. Alle de ting i kraft af hvilke, vi opretholder vores menneskelige liv: sko, trøjer, blyanter, briller, blokke, kaffekopper, øjenskygger, bøger, er altså frembragt af andre end os selv. Nogen har lavet dem, ikke for selv at bruge dem, men for at vi kan bruge dem. Og vi aner ikke engang hvem disse fremstillere er, der har afhændet deres indsats 36 for, at vi kan tilegne os den. Men realiteten er der, og det er samfundsmæssighed baseret på menneskeligt arbejde. Umiddelbart forekommer mine bukser blot at være en ting formet i naturstof, formentlig bomuld. Men bukserne er også et forhold mellem mig og andre mennesker, der har fremstillet bukserne. Et forhold, der bliver båret af disse bukser. Arbejde og produktion Der findes et forhold til naturen, som vi kan kalde fremstilling eller forarbejdning, men det er ikke nødvendigvis identisk med arbejde. Arbejde og fremstilling kan skilles fra hinanden. Det vil sige, at vi ikke blot har arbejde, der tillige er fremstilling. Vi har også fremstilling, der ikke er arbejde. Og vi har arbejde, der ikke er fremstilling. Hvisjeg skærer en pibe til mig selv, er det fremstilling. Men det er ikke arbejde, fordi det ikke er en brugsværdi for en anden. Men havde jeg gjort præcist det samme på pibefabrikken, så havde det været arbejde, fordi jeg havde skabt brugsværdi for en anden. Enheden af fremstilling og arbejde kan vi kalde produktion. Produktion er derfor altid arbejde, men arbejde er ikke altid produktion. For der findes arbejde, der ikke formidles som fremstilling. F.eks. arbejder sygehjælpere helt afgjort, men det ville være overmåde kunstigt at sige, at de fremstiller eller producerer. Endelig er der så den kategori, der hverken er arbejde eller fremstilling, selv om den udmærket kan rumme anstrengende aktiviteter - som f.eks. bjergbestigning. 37

6 H vad er så det fælles i pibemagerens producerende og i sygehjælperens ikke-producerende virksomhed? Jo, det er, at de overlader til en anden resultater af deres særlige legemelige og åndelige færdigheder og deres evner til at handle. Dette gælder i samme grad for sygehjælperen og pibemageren, og det er det, der er arbejde. Det kaldes afhændelse. Og afhændelsen er arbejdets definition og forudsætningen for, at vi i samfundet kan eksistere ved at tilegne os resultater af andres legemelige og åndelige færdigheder og deres evner til at handle. Der var engang en diskussion om, hvorvidt mennesker i det, man kalder servicefag, udfører samfundsnyttigt arbejde. Problemet opstod, fordi produktion og arbejde blev identificeret med hinanden. Og service - hvad enten det drejer sig om omsorgsarbejde, som sygehjælperens, eller transportarbejde, som chaufførens - blev regnet for u produktivt, fordi resultatet ikke kunne lægges på varelager. Det manglende skel mellem arbejde og produktion (dvs. arbejde, der også er fremstilling) førte derfor til forvirring og underkendelse af det uproduktive arbejdes uundværlige samfundsnødvendighed og absolutte samfundsnytte. Hvilket ikke mindst havde den manglende anerkendelse af kvindernes arbejde til følge. Sygehjælperen og før hende husmoderen arbejder lige så meget som manden, der producerer varer, og er ligeså uundværlig i samfundsøkonomien. En ordentlig forståelse af arbejdsbegrebet gør dette, der allerede er overmåde bekendt, begrebsmæssigt erkendt tillige. Arbejdet er den aktivitet, der skaber menneskelig personlighed og almen virksomhed. Det er i arbejdets selvoverskridende forhold, at folk Fea1iserer deres ' l 'i '' fulde menneskelige potentiale. Vinder deres menneskelige betydning. Eller som den østrigske psykolog Victor Frank! udtrykker det, han netop kalder stræben efter betydning: "At være menneske peger altid eller er altid rettet mod noget andet end sig selv eller mod nogen andre end sig selv. Kun den, der realiserer noget andet end sig selv, kan realisere sig selv." Eller vi kunne måske sige, at kun den, der afhænder sig selv, kan tilegne sig selv. Det er derfor vigtigt, at man kan skelne mellem på den ene side, at ens livsvirksomhed er bestemt for andre (og altså er afhændelse), og på den anden side, at ens 39

7 livsvirksomhed er bestemt af andre (hvilket er fremmedgørelse). At ens livsvirksomhed er bestemt for en anden, er selve livstråden i samfundet som den særlige menneskelige eksistensforrn. De menneskelige evner er særlige, ved at de i vidt omfang er udvendiggjorte, båret af medier hinsides den menneskelige krop. Det gælder, hvad enten disse medier er materielle som redskaberne og andre brugsartikler eller åndelige som den tegnbårne information, først og fremmest sproget med dets enorme fond af menneskelig viden. Arbejde skaber mennesket Man kan kun blive menneske ved at tilegne sig disse udvendige evner, og man tilegner sig derved andres indsats. Til gengæld er man så med til at reproducere og forny evnerne og give dem videre til efterfølgere. Der er tale om en slags livets stafetløb, men mens stafetten i dyrelivet kun er den genetiske information, så er stafetten i menneskelivet fonden af udvendiggjorte evner - også kaldet kulturen. Det er herved, mennesket adskiller sig fra dyrene. Men det gør det kun i kraft af, at det kan udvendiggøre eller afhænde til andre resultaterne af sine særlige legemelige og åndelige evner, altså i kraft af arbejdet. Arbejdet 40 er ikke alene den menneskelige eksistens-betingelse, men har faktisk skabt mennesket selv. At blive afskåret fra at deltage i denne proces, er at blive afskåret fra tilegnelsen af selve de menneskelige evner og i sidste ende for tilegnelsen af den menneskelige personlighed. De allerfleste ved med bekendthedens uformulerede sikkerhed, at dette er rigtigt. De ved ihvertfald, at det gælder for deres børn. Derfor den frygtelige angst, forældre føler, hvis deres børn ikke kan få en uddannelsesplads eller komme i arbejde. Og angsten er velbegrundet. Ungdornsarbejdsløshed er en forbrydelse mod menneskeheden. Arbejde for enhver pris, kunne man sige, men det betyder ingenlunde, at lønnen er uvigtig. Tværtimod er lønnen jo den vigtigste måde, hvorigennem vi tilegner os de sarnfundsgoder, som arbejdet har skabt. Lønnen er derfor af allerstørste betydning for vores muligheder for at realisere os som mennesker. Lønnen følger med arbejdet, men arbejdet rækker videre end betalingen, for i egentligste forstand arbejder vi ikke for lønnen. I det konkrete arbejde - smedens, sygehjælperens, chaufførens, arkitektens - virker vi for at opfylde menneskelige behov i den nuværende og fremtidige verden. Det er på den måde, at arbejdet giver os menneskelig betydning ud over os selv. Fremhævelsen af arbejdets uvurderlige betydning for den arbejdende, betyder heller ikke, at man skal affinde sig med dårligt arbejdsmiljø, dårlig behandling, nedslidende arbejde osv. Tværtimod betyder arbejdets fundarnentale betydning, at man skal gøre alt for at sikre mennesket de mest optimale forhold, hvorunder det kan udøve sin almene menneskelige virksomhed. Man må netop skelne mellem arbejdet som det forhold, hvori mennesker alment kan forholde sig til deres samfund og medmennesker, og så de konkrete forhold, der bliver dem tilbudt til at udføre deres almene virksomhed i. Gør man det, så opløses også den modsigelse, at de allerfleste mennesker er tilfredse i deres arbejde og samtidig er utilfredse med en lang række konkrete forhold ved deres arbejdsfunktion og arbejdsplads. Mottoet kunne altså være: Arbejde for enhver pris, under gode forhold og til en god løn. 41

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer.

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer. Fra Dorthe Kern Mette Zeuthen Jes Aarre Dorte Simonsen Anne Kjeld Pedersen Medlemmer af Birkebakkens forældreforenings bestyrelse -og forældre til Emilie, Helene, Jens, Maia og Andreas Århus den 2. November

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

bliv rig Bliv et bedre menneske

bliv rig Bliv et bedre menneske bliv rig Bliv et bedre menneske Et to-dages kursus i at blive millionær, og de mener det endda helt alvorligt både at det kan lade sig gøre, og at det er værdigt formål. Det mest forvirrende er, at det

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv Årsrapport 2011 I.O.G.T. Rådgivning i Svendborg I.O.G.T Rådgivning i Svendborg er en del af den verdensomspændte organisation I.O.G.T.`s sociale arbejde.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig.

Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig. At turde flytte sig Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig. "Heldet følger de dumme/' trøstede min mor altid, hvis tingene ikke lige flaskede sig for mig. Det er løgn. Jeg håber,

Læs mere