Sprogtilegnelse (15 ECTS) København
|
|
- Klaus Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sted: København. Forår 2014 Sprogtilegnelse (15 ECTS) København Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne Undervisere og -adresse(r): Elina Maslo elma@dpu.dk Signe Wendt Galster SWG@vuf.nu Bergthóra Kristjánsdóttir bekr@dpu.dk Karen Lund karlund@dpu.dk (modulansvarlig) Studiekoordinator: Karen Lund karlund@dpu.dk Formål: Hensigten med modulet er at den studerende opnår reflekteret indsigt i centrale teorier og modeller om andetsprogstilegnelse samt bliver i stand til at diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. Desuden skal den studerende opnå indsigt i tilegnelsesspørgsmål i forbindelse med alfabetisering. Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: demonstrere overblik over og indsigt i centrale teorier om andetsprogstilegnelse, herunder teorier om udvikling af grundlæggende skriftsprogskompetencer i andet- og fremmedsprogsundervisningen af voksne og unge analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der arbejdes med: teorier om fremmed- og andetsprogstilegnelse og deres implikationer for andetsprogsudvikling og andetsprogsundervisning teorier om literacy med særligt fokus på udvikling af grundlæggende læse- og skrivekompetencer hos voksne og unge analyse af sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Tilrettelæggelsesform: Undervisnings- og arbejdsformerne vil være holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende, samt gruppearbejde omkring løsning af opgaver. Det er nødvendigt at bruge DPU s e-læringssystem Blackboard. 1 af 16
2 Blackboard: er DPU s e-læringssystem: Der lægges undervisningsplaner, løbende links, aktuelle artikler, aktuelle informationer m.v. Blackboard anvendes som informationsorgan og til kommunikation til de studerende fra underviserne samt som kommunikationsredskab mellem de studerende. Eksamen: Information om eksamensformer i relation til studieordningen står sidst i denne undervisningsplan. Information om eksamensdatoer og administrative forhold vedrørende eksamen bliver lagt ud på blackboard og studieportal: Litteratur der bedes anskaffet hhv. printet af de studerende: Ellis, R. (seneste udgave 2002). Second Language Acquisition, Oxford University Press. Saville-Troike, M. (2006). Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. Øvrige artikler: Artikler fra tidsskriftet Sprogforum kan downloades fra Aarhus Universitetsforlag eller Danmarks Pædagogiske Biblioteks hjemmeside Kompendium til studieenheden udleveres første undervisningsgang i januar Anvendt litteratur fremgår af semesterplanen og er tilgængelig via kompendiet. Anden relevant litteratur og hjemmesideadresser: se under de enkelte sessioner. Sted: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU Tuborgvej 164, Emdrup 2400 København 2 af 16
3 Session 1 Dato og klokkeslæt: mandag d , kl Titel: Introduktion til tilegnelsesteorierne og intersprogsbegrebet Underviser: Elina Maslo Sted: Lokale A408 - At de studerende opnår indsigt i de centrale problemstillinger omkring sprogtilegnelse, bliver introduceret til tilegnelsesteorierne og intersprogsbegrebet og historien bag disse begreber og teorier - At de studerende opnår indsigt i teoriernes relevans for egen og andres undervisning - At de studerende bliver opmærksomme på, at sproglige data kan analyseres, vurderes og diskuteres ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv - De studerende introduceres til modulets læringsform, tilrettelæggelsesform og eksamensform. - De forskellige sprogtilegnelsesteorier bliver introduceret og diskuteret. - Der bliver arbejdet med intersprogsbegrebet på baggrund af eksemplerne fra forskellige læringsrum. - De studerende får mulighed for at lave en intersprogsanalyse og relatere denne til tilegnelsesteoretiske problemstillinger. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 1: Introducing Second Language Acquisition, s. 1-6., Kap. 2: Foundations of Second Language Acquisition, s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Ellis, Rod (2002): Kap.1: Introduction: describing and explaining L2 acquisition, kap.2: The nature of learner language, kap. 3: Interlanguage. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998): Second language learning: key concepts and issues: Introduction, What makes for a good theory? I Second language learning theories, s. 2-5 (kompendium). Mens du læser litteraturen til undervisningsgangen, skal du prøve at besvare følgende spørgsmål: Hvad er sprogtilegnelsessynet inden for de forskellige teorisyn? Hvilke sprogsyn er repræsenteret? Hvordan tror du mennesker lærer sprog? Og hvad er sprog i din forståelse? 3 af 16
4 Fællesforelæsning: fredag d kl Fælles for alle master- og DAV-studerende inkl. frokost Titel: Medborgerskab og social poesi Underviser: Professor Ove Korsgaard Program: Kl Morgenkaffe Kl Fællesforelæsning: Medborgerskab og social poesi Kl Fælles frokost i aulaen Forelæser: Ove Korsgaard, professor, Institut for uddannelse og pædagogik Sted: Festsalen At de studerende får indsigt i begrebet social poesi som en faktor af afgørende betydning for udvikling af medborgerskab. Hvordan knyttes en forbindelse mellem status og identitet? Det har til alle tider været statsmandskunstens og pædagogikkens centrale spørgsmål. Den amerikanske filosof Martha Nussbaum fremhæver begrebet social poesi som en helt afgørende faktor for udvikling af medborgerskab. Ifølge Nussbaum er en kognitiv indføring i statsborgerens rettigheder og pligter ikke tilstrækkeligt i et demokrati. Det er også nødvendigt at opbygge følelser, der støtter de politiske normer hos folk, som endnu ikke har tilsluttet sig disse eller ikke tilslutter sig fuldt ud (specielt børn og unge). Materialer til dagen er lagt ud på Blackboard. Litteratur: Ove Korsgaard (2012) Medborgerskab og social poesi. MiD Magasin 26 Ove Korsgaard (1013) Pædagogik og didaktik i idehistoriks perspektiv. Brian Degn Mårtinsson et al: Skolens praksis tilgang til pædagogik, undervisning og læring. Dafolo. Martha Nussbaum (2008) Radikal ondskab i liberale demokratier forsømmelse af de politiske følelser, i Folkeskolens filosofi, idealer, tendenser & kritik. 4 af 16
5 Session 2 Dato og klokkeslæt: mandag d , kl Titel: Input-output-interaktion Underviser: Signe Wendt Galster Sted: Lokale A408 -At de studerende opnår reflekteret indsigt i sprogtilegnelsesteori omkring input, output og interaktion og deres indflydelse på undervisningen i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra inputoutput-interaktion teorierne. Der bliver arbejdet med input-output-interaktion og intersprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 3: The linguistics of Second Language Acquisition, s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Ellis, Rod (2002): Kap.5: Discourse aspects of interlanguage, kap. 6: Psycholinguistic aspects of interlanguage. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Sprogforum Temanummer om sprogtilegnelse Nr (downloades) o Lindberg, Inger (1998): Interaktion med fokus på form. I Møller, Janus, Pia Quist, Anne Holmen og J. N. Jørgensen (red.): Nordiske sprog som andetsprog. Københavnerstudier i tosprogethed 30. Danmarks Lærerhøjskole, s (kompendium) Supplerende læsning: Lindberg, Inger (2005): Språka samman. Om samtal och samarbete i språkundervisning. Natur og Kultur. Lund, Karen (2009): Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer, 4: Sproglæring gennem kognitive problemløsningsprocesser og automatisering, 5: Sproglæring gennem konstruktions- og rekonstruktionsarbejde et sociokognitivt syn på læring, 6: Interaktion og scaffolding som centrale principper for læring. I Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s Litteraturen læses. Der reflekteres omkring begreberne input-output-interaktion. Hvad indebærer de hver især tilegnelsesteoretisk? Hvad indebærer en kombination af disse tilegnelsesteoretisk? 5 af 16
6 Session 3 Dato og klokkeslæt: mandag d , kl Titel: Kognitive læringsteorier Underviser: Signe Wendt Galster Sted: Lokale A408 At de studerende opnår reflekteret indsigt i de kognitive læringsteorier og deres indflydelse på undervisning i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere de kognitive teoriers relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra de kognitive læringsteorier. Der bliver arbejdet med de kognitive læringsteorier. Der bliver analyseret data fra undervisningen i dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere de kognitive læringsteoriers relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 4: The Psychology of Second Language Acquisition. s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Lund, Karen (1997): Kap. 10: En kognitivt baseret tilegnelseshypotese, kap. 12: Inversion. I Lærer alle dansk på samme måde? En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Special pædagogisk forlag. s s (kompendium) o Holmen, Anne (2011): At tage udgangspunkt i det kendte om brug af modesmålet ved tilegnelsen af et nyt sprog. I Sprogforum nr. 51, (kompendium) Supplerende læsning: Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998): Kap. 4: Cognitive approaches to second language learning. I Second language learning theories, s (kompendium). Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de kognitive læringsteorier, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 6 af 16
7 Session 4 Dato og klokkeslæt: mandag d , kl Titel: Alfabetisering Underviser: Bergthóra Kristjánsdóttir Sted: Lokale A408 -At de studerende opnår reflekteret indsigt i tilegnelsesspørgsmål i forbindelse med alfabetisering. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med teorier om literacy med særligt fokus på udvikling af grundlæggende læse- og skrivekompetencer hos voksne og unge. De studerende tilbydes øvelser i analysere, vurdere og diskutere teoriens relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Holmen, Anne (1997): Er langsomme lørnere vanskelige elever? I Jens Skovholm (red.): Hvorfor er det så svært at lære dansk? Specialpædagogisk forlag, s (kompendium) o Franker, Qarin (2004): Att utveckla litteracitet i vuxen ålder alfabetisering i en tvåspråkig kontext. I Hyltenstam, Kenneth og Inger Lindberg (red.): Svenska som andraspråk i forskning, undervisning och samhälle. Studienlitteratur, s (kompendium). o Holm, Lars (2010): kap. 10: Literacy og biliteracy. I Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Dansklærerforeningens forlag, s (anskaffet) o Bjerre, Annemarie og Jesper Friis (2002): "Nej Farfar, for vi børnestaver!" (lægges ud på backboard) o Leimar, Ulrika (1978): LTG metoden: Baggrund. S , Læse- og skriveøvelser, s I LTG metoden. En læsemetode som bygger på barnets eget sprog. Gyldendals Pædagogiske Bibliotek. (kompendium) o Kompetensbeskrivning av lärare i grundläggande litteracitet för vuxna med andra modersmål än de nordiske (2013) Nordiskt nätverk för vuxnas lärande. (Folderen uddeles en af de første gange) o Kulbrandstad, Lise K. (2004) Lesing i utvikling. Teoretiske og didaktiske perspektiver, Kap. 5 ABC-er og leseopplæringsmetoder, s Oslo: Fagbokforlaget. (Kapitlet lægges ud på Black Board) Supplerende litteratur: Tidsskriftet Viden om læsning udgivet af Nationalt Videncenter for Læsning: 7 af 16
8 Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de teorier du præsenteres for, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningen af ikke-skriftkyndige og i alfabetiseringsundervisningen. 8 af 16
9 Session 5 Dato og klokkeslæt: mandag d , kl Titel: Projekter og problemformuleringer Underviser: Elina Maslo Sted: Lokale A408 - At de studerende får ideer til hvordan de kan analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen i deres egne forskningsprojekter. - At de studerende får ideer til hvordan de kan analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. -At de studerende lægger fokus for deres forskningsarbejde, som bliver præsenteret i den afsluttende eksamensopgave (projekt). -At de studerende kommer i gang med at formulere en problemformulering for deres projekter. -At de studerende får feedback og inspiration fra underviser og andre studerende på ideerne til deres projekter. Fokus i denne session ligger på indledende arbejde med de studerendes forskning, som kommer til udtryk i deres selvstændige projekter. Studerende får mulighed for at præsentere deres ideer til projekter i mindre grupper, vil få feedback fra underviseren og andre studerende. Det vil give mulighed for hver enkelte at formulere sine tanker på en forståelig måde, at indlede arbejdet med problemformulering til projektet, samt komme i gang med at vælge teori, data og metode for undersøgelsen. Midtvejsevaluering af modulet. o Rienecker, L. og P.S. Jørgensen (2012). Den gode opgave. Samfundslitteratur. o Ankersborg, Vibeke (2007). Kapitel 1: Problemformuleringer en nødvendig logisk umulighed. I: Ankersborg, V. og M. W. Boolsen (red.): Tænk selv! Videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab. Forlaget Politiske Studier (lægges ud på blackboard). Inden sessionen skal de studerende besvare Scribo spørgsmål (lægges ud på blackboard), som vil hjælpe dem at blive afklaret i forhold til deres forskningsinteresser. De studerende skal lave et udkast til en problemformulering til deres selvstændige forskningsprojekter. De studerende skal gøre sig tanker i forhold til valg af teori, data og metode i undersøgelsen. Et eksempel på data som ønskes brugt i undersøgelsen skal medbringes. 9 af 16
10 Session 6 Dato og klokkeslæt: mandag d , kl Titel: Individ og læringsmiljø Underviser: Elina Maslo Sted: Lokale A408 At de studerende opnår reflekteret indsigt i de individuelle faktorer, der spiller sin rolle i andetsprogstilegnelsen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra viden omkring forholdet mellem individ og læringsmiljø. Der bliver arbejdet med individuelle faktorer som alder og motivation og deres indflydelse på læring af dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Ellis, Rod (2002): Kap. 8: Individual differences. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Van Lier, L. (2000): From input to affordance: Social-interactive learning from an ecological perspective. I J. P. Lantolf (ed.) Sociokultural theory and second language learning, s (kompendium) o Söderberg Arnfast, Juni (2007): Hvem tænker på accent? Om motivation og udtaletilegnelse hos voksne indvandrere. I: Nordand, 2007, 2(2), s (kompendium) o Maslo, Elina (2011): Flersprogethed det handler om at skabe rum for læring. I Sprogforum nr. 49, (kompendium) o Sprogforum nr. 57: Subjektivitet og flersprogethed. (udkommer i januar 2014). Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de teorier der er fokus på, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 10 af 16
11 Session 7 Dato og klokkeslæt: mandag d , kl Titel: Sociokulturelle læringsteorier Underviser: Signe Wendt Galster Sted: Lokale A408 - At de studerende opnår reflekteret indsigt i de sociokulturelle læringsteorier og deres indflydelse på undervisning i dansk som andetsprog. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere de sociokulturelle læringsteoriers relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra sociokulturelle teorier. Der bliver arbejdet med de sociokulturelle læringsteorier. Der bliver analyseret data fra undervisningen i dansk som andetsprog. De studerende tilbydes øvelser i at analysere, vurdere og diskutere de sociokulturelle teoriers relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 5: Social contexts of Second Language Acquisition. s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Ellis, Rod (2002): Kap.4: Social aspects of interlanguage. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Mitchell, Rosamond and Florence Myles (1998): Kap. 7: Sociocultural perspectives on second language learning. I Second language learning theories, s (kompendium). o Norton Peirce, Bonny (1995): Social identity, investment and language learning. I TESOL QUARTERLY, vol. 29, n. 1, s (kompendium). o Donato (1994): Collective scaffolding in second language learning. I Lantolf, J. P & G. Appel (eds.), Vygotskyan Approaches in second language research. Ablex Pub. S (kompendium) Supplerende læsning: Block, D. (2007): Second Language Identities. London, Continuum. Swain, M. (2000): The output hypothesis and beyond: Mediating acquisition through collaborative dialogue. I J.P. Lantolf (ed.): Sociocultural Theory and Second Language Learning. Oxford University Press. Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de sociokognitive læringsteorier, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 11 af 16
12 Fællesforelæsning: fredag d kl Fælles for alle master- og DAV-studerende inkl. frokost Titel: Tidens positive strømninger i pædagogikken kritisk og historisk belyst Underviser: Lektor Karen Wistoft Program: Kl Morgenkaffe Kl Fællesforelæsningen: Tidens positive strømninger i pædagogikken kritisk og historisk belyst Kl Fælles frokost i aulaen Forelæser: Karen Wistoft, lektor, Institut for uddannelse og pædagogik Sted: Festsalen At de masterstuderende får indsigt i, hvordan nutidens positive tidsånd influerer i pædagogikken og bliver i stand til at forholde sig kritisk, historisk og videnskabeligt dertil. Positive Minds og dertil knyttede spirituelle, terapeutiske og pædagogiske praksisser er i stærk vækst i samfundet i dag, men er ikke et nyt fænomen. Ved begyndelsen af det tyvende århundrede fremhævede Mind-Cure-bevægelsen i USA den helbredende kraft af positive følelser og overbevisninger. William James (1902) beskrev og kritiserede Mind- Cure som en pragmatisk drejning af den tids dannelse. Hans hovedkritik var, at Mind- Cure kun var for en bestemt type mennesker, der evnede at organisere sindet. I et pædagogisk perspektiv gives tre nutidige eksempler på den positive tidsånd : mindfulness, religiøs coping og lært optimisme og diskuterer, hvorvidt traditionen forsættes med fastholdelse af de begrænsninger, som James dengang noterede. Sekundær litteratur: James, W. (1956(1897)). The Will to Believe and Other Essays on Popular Philosophy. New York: Dover. James, W. (2008 (1902)). The varieties of religious experience. Centenary edition. A study in human nature London and New York Routledge Wistoft, K. (2011). Mindfulness og mental sundhed. Psyke & Logos, 2011(32), 23. Wistoft, K. (2014). Mind-Cure kritik og pædagogik. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund [in proces]. 12 af 16
13 Session 8 Dato og klokkeslæt: mandag d , kl Titel: Samspillet mellem et funktionelt sprogsyn og et sociokognitivt læringssyn Underviser: Signe Wendt Galster Sted: Lokale A At de studerende opnår reflekteret indsigt i samspillet mellem funktionelt sprogsyn og sociokognitivt læringssyn. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med samspillet mellem funktionelt sprogsyn og sociokognitivit læringssyn. De studerende tilbydes øvelser i analysere, vurdere og diskutere teoriens relevans, implikationer for undervisningen, bl.a. via analyse af intersprogsdata. o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 6: Acquiring knowledge for L2 use. s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) o Lund, Karen (2009): Fokus på sprog, 3: Den nye sprogbrugers tidlige sprog, 4: Den sproglige udvikling. I Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s o Lund, Karen (1997): Kap. 17: Et funktionelt sprogsyn, kap. 18: En funktionel sprogtilegnelseshypotese. I Lærer alle dansk på samme måde? En længdeundersøgelse af voksnes tilegnelse af dansk som andetsprog. Special pædagogisk forlag. s (kompendium) o Hammarberg, Björn (2009): Konstruktioner som produkt och process en studie av hur L1- och L2-talare utnytjar det är. I: Nordand 2008, 1(3): (kompendium) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på hvad der ligger i at indtænke et samspil mellem et funktionelt sprogsyn og et sociokognitivt læringssyn, og gør dig overvejelser mht. hvilke implikationer et sådant samspil kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 13 af 16
14 Session 9 Dato og klokkeslæt: mandag d , kl Titel: Teorier på tværs. Pædagogiske implikationer Underviser: Elina Maslo Sted: Lokale A408 - At de studerende kan på et videnskabeligt grundlag demonstrere overblik over og indsigt i centrale teorier om andetsprogstilegnelse. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. - At de studerende lærer at analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. Der bliver arbejdet med tilegnelsesteorierne på tværs og de pædagogiske implikationer for deres udformning i praksis. Opsamling på modulet. Øvelse. Evaluering af modulet (intern og ekstern). o Lund, Karen (2006): The Awareness of Context in Second Language Acquisition Theories. I: Andersen, Hanne Leth, Karen Lund og Karen Risager (red.): Culture in Language Learning. s (kompendium) o Illeris, Knud (2007): Læringsteoriens elementer hvordan hænger det hele sammen? I: Læringsteorier. Seks aktuelle forståelser, s (kompendium) o Ellis, Rod (2002): Kap. 9: Instruction and L2 acquisition, kap. 10: Conclusion: multiple perspectives in SLA. I Second Language Acquisition, s (anskaffes) o Lund, Karen (2009): Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer, 1: Credoer hvad siger forskningen, og hvad tror vi som undervisere selv på? 2: Ubevidst eller bevidst læring? 3: Outputhypotesen. I Byram m.fl. (red.) Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. s (genlæses) o Saville-Troike, M. (2006). Kap. 7: L2 learning and teaching. s I: Introducing Second Language Acquisition. Cambridge University Press. (anskaffes) Litteraturen læses. Fokuser i din læsning på karakteristiske træk i de forskellige teorier der her er i spil og overvej centrale forskelle mellem dem mht. deres læringspotentialer. Gør dig ligeledes overvejelser mht. hvilke implikationer disse teorier kan have i forhold til undervisningens teorier, metoder og praksis. 14 af 16
15 Studieordning. Studieordning for Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (oktober 2007 med ændringer af 22. juni 2011) Prøveformer. Valg mellem fri mundtlig prøve med synopsis, bunden mundtlig prøve med forberedelse, fri skriftlig hjemmeopgave eller som afsluttende projekt hvor der skal inddrages en andetsprogspædagogisk dimension jf. prøveform. Til fri mundtlig prøve med synopsis og bunden mundtlig prøve opgives 800 sider der skal afspejle modulets delområder. Endvidere opgives der tekstprøver på intersprog svarende til ca. 20 normalsider. En del af disse kan være udskrifter af mundtligt sprog. Til fri skriftlig hjemmeopgave og projekt afleveres der ingen opgivelser. Fri mundtlig prøve med synopsis Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling på ca. 20 minutter efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Gruppebestemmelser: Synopsis kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 deltagere. Den mundtlige prøve aflægges individuelt. Omfang: Prøven varer 45 min. inkl. votering. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe synopsis og disposition med stikord til prøven. Særlige bestemmelser: Sagsfremstillingen tager udgangspunkt i eksaminandens synopsis og materiale, som kan være elevsprogsdata, eksempler på undervisningsmateriale, undervisningsvejledninger o. lign. Synopsis og materiale skal afleveres mindst 14 dage før eksaminationen i tre eksemplarer (dato udmeldes af Studie*Service). Synopsis skal præsentere og afgrænse den valgte problemstilling. Omfang af synopsis og materiale: 10 normalsider med mindre andet er aftalt med eksaminator. Ved eksaminationens begyndelse skal der foreligge en disposition for sagsfremstillingen i 2 eksemplarer. Bunden mundtlig prøve med forberedelse og hjælpemidler Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål der er godkendt af censor, og som udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form som en mundtlig sagsfremstilling ved eksaminanden efterfulgt af diskussion mellem eksaminator og eksaminand, ledet af eksaminator. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Omfang: Prøven varer 45 min. inkl. votering, og der gives 45 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til forberedelsen (faglitteratur, transskriptioner, noter, ordbøger). Fri skriftlig hjemmeopgave Prøven består i belysning af en faglig problemstilling formuleret af eksaminanden. Problemformuleringen skal være godkendt af eksaminator. 15 af 16
16 Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeopgave med højst tre deltagere. Den enkelte studerendes bidrag til opgaven skal kunne identificeres. Der foretages individuel vurdering. Omfang: Opgaven skal være af et omfang på normalsider. Ved gruppeopgave ganges med antallet af deltagere. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Projekt Prøven består i en skriftlig belysning af en empirisk funderet faglig problemstilling formuleret af eksaminanden. Problemformuleringen skal være godkendt af eksaminator. Hensigten med projektet er at den studerende bliver i stand til under vejledning at arbejde selvstændigt med problemstillinger inden for det modul som herigennem søges afløst. Projektopgaven skal vise at den studerende kan afgrænse en faglig, empirisk funderet problemstilling og inddrage relevant teoretisk viden til belysning, diskussion og perspektivering af problemstillingen. Projektopgaven skal desuden vise at den studerende kan disponere sin skriftlige fremstilling klart og på en måde der lever op til kravene for en universitetsopgave. Gruppebestemmelser: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeopgave med højst tre deltagere. Den enkelte studerendes bidrag til opgaven skal kunne identificeres. Der foretages individuel vurdering. Omfang: Projektet skal være af et omfang på normalsider. Ved gruppeopgave ganges med antallet af deltagere. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Særlige bestemmelser: Projektet afslutter uddannelsen Projektet udarbejdes på baggrund af ét af følgende moduler: 1) Andetsprogspædagogik med inddragelse af relevante sprogtilegnelsesteorier jf. 2.2 og ) Kulturforståelse og interkulturel kommunikation med inddragelse af en andetsprogspædagogisk dimension jf. 2.3 og ) Sprogtilegnelse med inddragelse af en andetsprogspædagogisk dimension jf. 2.4 og af 16
Sprogtilegnelse (15 ECTS) København
Sted: København. Forår 2013 Holdnr. Sprogtilegnelse (15 ECTS) København Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne Undervisere og e-mail-adresse(r): Elina Maslo elma@dpu.dk (tovholder)
Læs mereMasterprojektmodulet
Sted: København og Århus. Forår 2014 Masterprojektmodulet (Masterprojektseminar og Sprogtilegnelsesdage) Master i dansk som andetsprog Undervisere og e-mail-adresse(r): Karen Lund karlund@dpu.dk Elina
Læs mereSprogtilegnelse (15 ECTS) Aarhus
Sted: Aarhus. Forår 2014 Sprogtilegnelse (15 ECTS) Aarhus Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne Undervisere og e-mail-adresse(r): Karen Bjerg Petersen kp@dpu.dk Richard Madsen
Læs mereMasterprojektmodulet (15 ETCS)
København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk
Læs mereUndervisningslokale Der henvises til timeplanen:
Sprogtilegnelse, Aarhus, forår 2016 Uddannelse: Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge Modul (nr. + navn): Modul 4, Sprogtilegnelse ECTS: 15 Semester + år: Forår
Læs mereSprogtilegnelse (15 ECTS) Aarhus
Aarhus, foråret 2015 Sprogtilegnelse (15 ECTS) Aarhus Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere/vejledere: Elina
Læs mereUndervisningslokale Der henvises til timeplanen:
Masterprojekt, Emdrup og Aarhus, forår 2016 Uddannelse: Masteruddannelsen i dansk som andetsprog Modul (nr. + navn): Modul 2, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2016 Undervisningssted: Emdrup
Læs mereSprogtilegnelse (15 ECTS) København
København, foråret 2015 Sprogtilegnelse (15 ECTS) København Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere/vejledere:
Læs mereModulansvarlig Bergthóra Kristjánsdóttir
Uddannelse: Masteruddannelsen i underviser i dansk som andetsprog Modul: Modul 2, sprogtilegnelse ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Aarhus Modulansvarlig Bergthóra Kristjánsdóttir Undervisere:
Læs mereanalysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for indholdsbaseret sprogpædagogisk praksis
Uddannelse: Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og uge Modul: Modul 4, Sprogtilegnelse ECTS: 15 Semester + år: Forår 2017 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig (navn
Læs mereUddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for
Uddannelse: Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og uge Modul: Modul 4, Sprogtilegnelse hold B ECTS: 15 Semester + år: Forår 2017 Undervisningssted: Århus Modulansvarlig
Læs mere1 af 14. Modulansvarlig (navn og adresse) Elina Maslo
Uddannelse: Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog (2017) Modul: Modul 2, sprogtilegnelse ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig (navn og e-mailadresse)
Læs mereUddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for
Uddannelse: Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og uge Modul: Modul 4, Sprogtilegnelse Hold A ECTS: 15 Semester + år: Forår 2017 Undervisningssted: Århus Modulansvarlig
Læs mereStudieordning for Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge
Studieordning for Uddannelsen til underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Oktober 2007 med ændringer af 22. juni 2011 Tilsvarende studieordning
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for Uddannelsen til Underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for Uddannelsen til Underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge 2008-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Teaching Danish as a Second and Foreign
Læs mereFagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen
Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSamtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte
Samtale - om hvordan man planlægger og strukturer undervisning uden skriftlig støtte Oplæg den 14.november på Fagsamling om opplæring for innvandrere med liten eller ingen skolegang Ved Christina Helleshøj&Hanna
Læs mereStudieordning for Uddannelsen til Underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for Uddannelsen til Underviser i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge 2008-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Teaching Danish as a Second and Foreign
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereModul 3: Andetsprogspædagogik (15 ECTS) København Master i dansk som andetsprog Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog
København. Efterår 2013 Modul 3: Andetsprogspædagogik (15 ECTS) København Master i dansk som andetsprog Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog Studiekoordinator: Karen Lund karlund@dpu.dk Undervisere
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen
Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske
Læs mere1 af 5. Modulansvarlige Nina Tange, Ib Ravn, Undervisere Lektor Ib Ravn, Specialkonsulent Nina Tange,
Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul (nr. + navn): Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup hhv. Aarhus Modulansvarlige Nina Tange, nta@dpu.dk,
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen
Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as a Second Language The 2010 Curriculum Justeret 2016, 2017 og 2019 Adjusted 2016,
Læs mereModul 3: Andetsprogspædagogik (15 ECTS) Aarhus hold A Master i dansk som andetsprog Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog
Aarhus hold A. Efterår 2013 Modul 3: Andetsprogspædagogik (15 ECTS) Aarhus hold A Master i dansk som andetsprog Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog Studiekoordinator: Karen Lund karlund@dpu.dk
Læs mereModul 3: Andetsprogspædagogik (15 ECTS) Aarhus hold B Master i dansk som andetsprog Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog
Aarhus hold B. Efterår 2013 Modul 3: Andetsprogspædagogik (15 ECTS) Aarhus hold B Master i dansk som andetsprog Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog Studiekoordinator: Karen Lund karlund@dpu.dk
Læs mereInfomation om eksamen mm.:
Uddannelse: Masteruddannelsen i dansk som andetsprog Modul: Modul 3, Andetsprogspædagogik ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Aarhus Modulansvarlig Elina Maslo, elma@edu.au.dk Undervisere
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereModul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik
Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres
Læs mereUndervisere: Anne-Vera Meidell Sigsgaard Fællesforelæsning den 28.9.
Uddannelse: DAV Modul: Modul 3, Andetsprogspædagogik Hold B ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Aarhus Modulansvarlig: Bergthóra Kristjánsdóttir bekr@edu.au.dk Undervisere: Anne-Vera
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereSprog skaber Folk - klædt varmt på til rejsen
1 Holmes, J.: "What is a sociolinguist?" 1 Kilde: An introduction to sociolinguistics Pearson, 2008 ISBN: 9781405821315 2 Perregaard, Bettina: "Tidlig sociolingvistik" 10 Kilde: Pædagogisk sprogforskning
Læs mereDe enkelte aktiviteter på modulet koordineres via e-læringssystemet Blackboard
Uddannelse: Uddannelse til Underviser i dansk som andetsprog for unge og voksne. Modul: Modul 3, Andetsprogspædagogik, hold A ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Aarhus Modulansvarlig
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereUndervisningslokale Der henvises til timeplanen: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx
Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul (nr. + navn): Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2016 Undervisningssted: København hhv. Aarhus Modulansvarlige Nina Tange Undervisere
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen
Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as a Second Language The 2010 Curriculum Justeret 2016 Det Humanistiske Fakultet
Læs mereFremmedsprogspædagogik,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for masteruddannelsen i Fremmedsprogspædagogik, 2010-ordningen justeret 2013 Institut for Engelsk,
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereMasterprojekt (15 ETCS)
København, semester F2014 Masterprojekt (15 ETCS) Master i Børnelitteratur Koordinator: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg Undervisere: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg, aks@dpu.dk Lektor Nina Christensen,
Læs mereMasteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup
Uddannelse: Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul: Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Hanne Knudsen Undervisere Hanne
Læs mereKøreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)
Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i fremmedsprogspædagogik 2017-ordningen
Studieordning for masteruddannelsen i fremmedsprogspædagogik 2017-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Adgangskrav, normering,
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereThe study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen
Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Sprogpsykologi 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies In the Psychology of Language
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSprogbeskrivelse (15 ETCS)
Aarhus, efteråret E2014 Sprogbeskrivelse (15 ETCS) Aarhus hold B Master i dansk som andetsprog Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog Modul 1 Koordinator: Professor Karen Lund karlund@dpu.dk
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereDimensionskursus - Videnskab & Filosofi - Hold: HUM-A-2016 Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordninger-knyttet-til-faellesreglernefra-2012/
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i dansk som andetsprog ved Institut for Læring
Studieordning for diplomuddannelse i dansk som andetsprog ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser 4 5.1
Læs mereTillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.
Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser
Læs mereFaculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Danish as a Second Language The 2007 Curriculum
vskabelon Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Dansk som andet- og fremmedsprog 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities
Læs mereDato Uge Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 520 Foråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato 16 13.04 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs mereInfomation om eksamen mm.:
Uddannelse: Masteruddannelsen i dansk som andetsprog (studieordning 2017) Modul: Modul 1, Andetsprogslæring og flersprogethed ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2017 Undervisningssted: Århus Modulansvarlig
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab
Fagstudieordning Bachelortilvalg i klassisk græsk, latin, oldtidskundskab og middelalderkundskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1.
Læs mereRammer AT-eksamen 2019
Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,
Læs mereKatalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.
Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereCooperative Learning. tidsskrift for sprogog kulturpædagogik. aarhus universitetsforlag. sprogforum. nummer 53. december 2011
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 53. december 2011 Cooperative Learning» Man kan med brug af CL-strukturer videreudvikle den kommunikative sprogundervisning, men det forudsætter at CL-strukturernes
Læs mereDato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser
Læs merePage 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mere