Bachelor projekt Jydsk 07s258 Rasmus Dahl gr. 21. Pædagogisk arbejde med at ændre en mobbekultur i børnehaven.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor projekt Jydsk 07s258 Rasmus Dahl gr. 21. Pædagogisk arbejde med at ændre en mobbekultur i børnehaven."

Transkript

1 Bachelor projekt Jydsk 07s258 Rasmus Dahl gr. 21 Pædagogisk arbejde med at ændre en mobbekultur i børnehaven. Censor: Pia Nystrøm Eksaminator: Henriette Klitnæs Ekstern prøve 01/2011

2 Indhold: 1. Indledning side 2 2. Problemformulering side3 2a. Målgruppe side 3 2b. Afgrænsning side 3 3. Grundsyn og samfund En filosofisk beskuelse side 4 4. Definition og virkning af mobning side 4 5. Foto ekspedition - Teori og metode side 8 5a. Forløbet - didaktiske overvejelser side 8 5b. Æstetiske læreprocesser side 15 5c. Det fælles tredje side Perspektivering side Konklusion side Litteraturliste side 21 1

3 1. Indledning: Jeg tog udgangspunkt i en fælles bekymring i personalegruppen i den skovbørnehave jeg arbejder i. Bekymringen går på at der er en gruppe af drenge som er begyndt at slå og at ødelægge de andres leg, de finder lette ofre, som de så fælles driller og slår, denne adfærd er opstået hos disse 5 årige drenge, i forlængelse af at de er blevet de største drenge i børnehaven. Efterfølgende har de fået en medløber gruppe af yngre drenge, som kopierer denne opførsel, og der opstår en med eller imod situation. Tanken bag mit aktivitets forløb med at lave en fotobog, var at skabe noget sammen, at lave noget som et fællesskab, at kunne samarbejde og gå på kompromis. Ved at arbejde pædagogisk igennem æstetiske læreprocesser, kan jeg give børnene mulighed for at bearbejde og udtrykke sine følelser og holdninger, lære at forstå sig selv og andre, og kunne tilegne sig, påvirke, forstå og opleve sin kultur og omverdenen. (1) Sideløbene var dialog omkring venner og god leg en nøglefaktor. Selve processen skulle være den givende faktor, at opnå en følelse af at have noget sammen, og at styrke deres indbyrdes relationer igennem fælles leg. Dette ud fra anerkendende pædagogik, og derved også kunne lave en åbning, for at takle eventuel negativ adfærd, dette i en mere positiv sammenhæng. Mennesker, og især børn, bidrager til sin egen personlige udvikling gennem de mellem-menneskelige relationer og interaktioner de indgår i, her er selvværd, selvfølelse og identitet nøgleord, både i forhold til at kunne fastholde betydningsfulde relationer, men også til at bidrage positivt til fællesskabet. At være en del af et fælleskab, er forbundet med at kunne aflæse og forstå de givne normer, værdier og at man kan lære de sociale spilleregler. Ved at være en del af et fællesskab, bidrager men også personligt til den kultur som fællesskabet rummer. At barnet indgår i positive opbyggede relationer, er alt afgørende for at barnet trives i sin opvækst, og med den mængde tid af sin barndom, som et barn bruger i børnehaven, er relationerne i børnegruppen en stor nøglespiller, i barnets udvikling, trivsel og socialisering. Betydningen af barnets relationer har forskellig karakter, og heraf også forskellig betydning for barnets udvikling, hos de, som må betegnes som betydningsfulde andre, er det, at opnå deres accept og at blive accepteret vigtig, denne accept skal forstås som en følelse hos barnet, en følelse som udspringer af at indgå i en anerkendende, rummelig, forstående, indlevende kontekst med en troværdig modpart. Ved at bruge børnenes egne billeder, ved at lade dem se verden med de andre børns øjne, åbner jeg for én, af børnene, forståelse for hinandens grænser og kvaliteter. At de fastholdes i en given kontekst og at de styrker deres evne til at samarbejde, skulle gerne skabe en rummelighed i gruppen, og derved udligne magt strukturen. Disse børn har så meget at bidrage med til fællesskabet, og det er mit håb og forventning, at dette forløb og denne fotobog, kan være med til at, via gensidig forståelse for hinanden, at kunne se hinandens kvaliteter og da selve processen også skaber et rum for reflektering, skulle dette gerne bidrage til en mere positiv omgangsform. Jeg vil belyse den samfundsmæssige del af problematikken, og komme med egne filosofiske tanker, omkring både årsag og virkning. Kigge på hvorfor at denne problematik er aktuel for så mange børn og unge, og endda strækker sig helt ind i voksenlivets rækker. (1) Sørensen (red.), Dansk, kultur og kommunikation Et pædagogisk perspektiv, Akademisk forlag,

4 2. Problemformulering: Hvordan kan man gennem et forløb med en fotobog, bidrage til at ændre en mobbekultur i børnehaven? 2a. Målgruppe Min målgruppe for et foto forløb, og fotobogen, som et værktøj til styrkelse af sociale kompetencer og personlig udvikling, er i dette tilfælde 5 årige drenge, men kunne sagtens være en ren pige gruppe, eller en blandet gruppe. Aldersmæssigt er en relativt homogen gruppe optimal, og der skal ændres meget i både målsætning, metode og praktisk udførsel, for at kunne overføre det til 3 til 4 årige. Kigger man specifikt på lige denne børnegruppe, har de, med de sociologiske briller på, optimale opvæksts betingelser, forældrene ligger i den højeste ende af socialgrupperne, de kommer fra kernefamilier, og har et generelt godt netværk. 2b. Afgrænsning Mit primære fokus vil være, på den proces der ligger i at vende kulturen blandt børnene i en positiv retning, hvordan man ved hjælp af et fælles tredje, som en foto bog, kan bidrage til at skabe dialog, og forståelse for at behandle hinanden på en ordentlig måde og at kunne forstå, og derved også kunne respektere andres grænser. Jeg vil kigge på de årsagsmæssige faktorer, de menneskelige, og de mere samfundsmæssige, som danner basis for, at en børnekultur kan udvikle sig til en kultur, hvor mobning er en normal adfærd for at kunne blive accepteret af fællesskabet. Jeg vil så ud fra den aktuelle problemstilling i skovbørnehaven, børnenes personlige og sociale kompetencer, og ud fra de gruppedynamiske omstændigheder, som ligger til grund for at der eksisterer en mobbe problematik i denne børnegruppe, begrunde mit forløb og mine bevæggrunde teoretisk, og redegøre for de bagved liggende værdier og samfundsmæssige betragtninger. Leg er et velegnet socialt læringsrum, i legen kommer bla. personlige, sociale, emotionelle og intellektuelle kompetencer i spil. Disse kompetencer rummer elementer som; samarbejde, fællesskabsfølelse, og selvforståelse. Leg er også med til at styrke sproglige og kommunikative kompetencer. Det er disse sociale og personlige kompetencer jeg vil bringe i spil, ved hjælp af dialog, leg og den æstetiske læreproces, der ligger i den fælles skabelse af en fotobog. Jeg vælger ikke at gå i dybden med leg og de kvaliteter det rummer i børns udvikling, selvom legen fylder en stor del i mit forløb, og er et vigtigt pædagogisk redskab og derved også er en central del af indsatsen, ville dette være for omfattende at gå i dybden med. Jeg vil kun perifert komme ind på æstetik og det fælles tredje, men vil fordybe mig mere i årsagerne til at mobning opstår, de samfundsbetingede omstændigheder og så den mere konkrete pædagogiske indsats, og eksempler på elementer som en sådan indsats kan rumme. 3

5 3. Grundsyn og samfund En filosofisk beskuelse: Jeg vil prøve at redegøre for mit grundsyn, mit barne- og menneskesyn, og begrunde hvorfor jeg ser mobning som et samfundsrelateret problem og symptom. Her skal man kigge tilbage, på de samfundsmæssige værdier som herskede, da disse børns forældre voksede op, kigge på den udvikling, som de grundlæggende værdier og normer det danske samfund bygger på, fra dengang og frem til dagens Danmark, har taget, altså samfundets udvikling og forældrenes værdimæssige kodning. Det er min påstand, at samfundet har bevæget sig fra at være et relativt inkluderende fælleskab, med bedre plads til at skille sig ud, til et samfund hvor individualismen og opportunismen har fyldt så meget, så længe, at det skaber et samfundsmæssigt empatisk tomrum, og giver plads til at egoismen kan blomstre. Uden at fordømme forældrene til disse børn, som jeg ved, gør deres bedste og elsker deres børn, men jeg tror at det ligger dybt indlejret i dem, det at verden snurrer rundt om deres lille pode, og at de derved også glemmer at tydeliggøre for barnet, at man skal vise hensyn til andre, og den spejling barnet laver af forældrene, er at andre mennesker er mindre vigtige end dem, og at bare man har sit, så er andres behov ligegyldige. Denne liberalistiske drejning i vores samfund, sætter mere fokus på individet, og sætter fællesskabet i anden række. Det er min overbevisning at individet bliver stærkt igennem fællesskabet, ikke omvendt, dette er i direkte modstrid til de strømninger som florerer, i Danmark, i medierne, politisk og i de uddannelsesmæssige tiltag, som er målet og værktøjet for at opbygge et samfund, mere baseret på viden og økonomi, og mindre på trivsel, livskvalitet og bevarelse af velfærdssamfundet. Den udstødelse og stigmatisering der ofte sker af svagere stillede grupper i medierne, er med til at flytte normer og grænser for vores samfund, og på længere sigt også med til at etablere et klasse delt samfund, hvor der er en elite og en absolut bund. Grundlæggende er jeg kritisk dialektisk i mit pædagogiske arbejde, dette med visse forbehold, da jeg principielt ikke tror på at sætte mennesker, meninger og politiske overbevisninger i kasser. Men fællesskab, solidaritet og stræben efter det klasseløse samfund, er vigtige aspekter i mine tanker om samfundsmæssig opdragelse, og derfor også i mit pædagogiske arbejde. Denne tilgang til det pædagogiske fag, og til måden at forstå verden og samfundet, udspringer af Marxismen i 30 erne, og blomstrede op igen i 60 ernes ungdomsoprør. Dette grundsyn er, i meget forskelligefor tolkninger, udgangspunktet for filosoffer som; Adorno, Marcuse, Horkheimer og Habermass. (2) 4. Definition og virkning af mobning: Mobning er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider det enkelte individs grænser, ved at latterliggøre, ydmyge, håne og nedgøre. Der kan også være tale om decideret vold, fysisk som psykisk. Det kan også i en form for eksklusion, hvor personen bevist ignoreres eller udelukkes fra fællesskaber og aktiviteter. En af årsagerne til at mobning opstår, er af gruppe dynamisk natur, altså det skal forstås som en konsekvens af de sociale processer, som etableringen af en den indbyrdes magt struktur i en gruppe kan skabe. (2) Vestergaard, Pædagogisk filosofi En grundbog,hans Reitzels forlag,

6 Man skal her skelne mellem konflikter og decideret mobning, i en konflikt situation er børnene relativt lige stærke, men ved mobning er de samme altid de underlegne. Mobning kan aldrig være noget positivt, hvor drilleri kan være humoristisk og være ment kærligt og opmærksomhedsgivende. At drille er en gensidig social disciplin, noget der sker i nuet, og fungerer som et middel til at skabe ligeværdighed og til at tydeliggøre sine grænser i relationen. Selve ordet mobning og forståelsen af dette som et fagligt begreb, er både kulturelt og ideologisk betinget. For at forstå mobning som et begreb, skal man kigge på ordets betydning, ud fra dets genealogi, og indførsel i det danske sprog og dets begrebsmæssige indlejring i vores kultur. Ordet mobning blev introduceret i Skandinavien af P.-P. Heinemann, og af Dan Olweus, først i 70 erne. I Heinemanns fortolkning af ordet, er mobning lig gruppevold, en term og en begrebsforståelse som han hentede hos den østrigske zoolog Konrad Lorenz, som i 1963 havde udgivet bogen Das sogennante böse, i oversættelsen fra tysk til svensk, opstod ordet mobbning som en betegnelse for en gruppe dyrs kollektive angreb på et dyr af en anden art. I den svenske oversættelse bliver ordet også brugt om en gruppe af skolebørn, eller en flok soldater, som samlet vender sig mod en som afviger og skiller sig ud. (2) De børn som oplever at blive mobbet, kan have et højere stressniveau, det kan i nogle tilfælde, udmunde i psykosomatiske symptomer, som for eksempel, hovedpine og ondt i maven. Lavt selvværd er generelt resultatet og konsekvensen for børn der systematisk bliver mobbet igennem deres opvækst, denne følelse af at være underlegen, og ikke kunne slå til, er en følelse som kan sætte spor helt ind i voksenlivet, og i grelle tilfælde udmunde i depressioner, selvdestruktiv adfærd og i yderste instans selvmord. (3) Denne artikel, fra et dansk dagblad, er et eksempel på netop dette: 12-årig dreng begik selvmord En 12-årig dreng har hængt sig i en landsby ved Holbæk. Det sker yderst sjældent, at børn under 15 år begår selvmord. Og de ønsker ikke reelt at dø, mener ekspert. Ifølge Ekstra Bladet var det voldsom mobning, der førte til at en 12-årig dreng fra Kisserup ved Holbæk tirsdag eftermiddag tog sit eget liv. Familien anklager drengens skole for ikke at have stoppet mobningen i tide. Skolelederen har ingen kommentarer til sagen. Børn vil ikke dø Det er heldigvis yderst sjældent at børn begår selvmord, men når det sker, er det næsten altid en reaktion på at barnet har det dårligt, og sjældent et virkeligt dødsønske, men en dansk ekspert i selvmord blandt unge. Men selvom antallet af selvmordsforsøg blandt unge er steget de seneste år, er det utrolig sjældent, at så unge børn forsøger selvmord. (3) Lagerman og Stenberg, Mobning kan stoppes Håndbog i bekæmpelse af mobning, Billesøe & Baltzer,

7 Ifølge Psykiatrifonden sker det kun to til tre gange om året, at unge under 15 år vælger at tage deres eget liv. Når det alligevel sker, er det sjældent noget planlagt, det mener formand for Landsforeningen af Efterladte efter Selvmord og tidligere leder af Center for Selvmordsforskning, Unni Bille-Brahe, der som en af de eneste, har beskæftiget sig med helt unges selvmordsforsøg. - Fordi der heldigvis er så få tilfælde, ved man meget lidt om børn, der begår selvmord. Men selvmord og selvmordsforsøg blandt børn er en reaktion på, at de ikke har det godt og ikke føler at deres liv og følelser bliver taget alvorligt, siger Unni Bille-Brahe til Berlingske.dk. Hun mener ikke børn virkelig planlægger at dø, når de forsøger selvmord. - Det er næsten altid noget der sker spontant, når følelserne flyder over. En tiårig dreng tænker ikke, at det kan ende med at være helt slut, siger Unni Bille-Brahe. Der bliver ikke ført statistik over selvmord blandt unge under 15 år, men tal fra Sundhedsstyrelsen offentliggjort tidligere på året, viser at der i perioden blev begået 181 selvmord blandt unge mellem 15 og 24 år. (4) Børnerådet har i en surveyundersøgelse adspurgt børn i aldersgruppen år (6. klasse), om de har været udsat for mobning, og responderer 32 % at de har været udsat for mobning, mens 20 % har været aktivt deltagende i mobning. (5) Mobning må anses som et udbredt problem, i Danmark såvel som i udlandet. Jeg vil ud fra tre paradigmer, kort skitsere deres definitioner på mobning: 1. Mobning som en form for individuel aggression: Denne definition er formuleret af Olweus, og må regnes for den dominerende position inden for det pædagogiske felt. Olweus formulerer begrebet således; En elev bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere elever. Det er Olweus opfattelse at mobning, af udøveren, er en bevidst skadevoldende handling. Selve mobningen kan spænde fra ren verbal karakter til decideret fysisk vold. Mobning kan også rumme elementer af social eksklusion, og finder sted i asymmetriske magt relationer, disse magt positioner og forskelle, kan både være reelle og indbildte, de kan relatere sig til psykiske eller fysiske kompetencer, eller til en talmæssig ubalance, altså flere mod en, hvor en gruppe går efter et individ. (4) Kristian Bach Petersen, torsdag den 4. juni 2009 (5) Lagerman og Stenberg, Mobning kan stoppes Håndbog i bekæmpelse af mobning, Billesøe & Baltzer,

8 Da mobning oftest finder sted totalt uprovokeret, regner Olweus det også for en form for overgreb. Han definerer selve mobberen, som et aggressivt og impulsivt individ, som har en tendens til at dominere andre, har en positiv holdning over for vold, og med ringe empati for deres ofre. Ifølge Olweus, er mobberens aggressive adfærd og reaktionsmønster, en følge af dårlig børneopdragelse, især fra den primære omsorgsperson. Hvis den primære omsorgsperson mangler varme og engagement, og samtidig har været eftergivende og tolerant, mener han det skaber grobund for at barnet udvikler sig til en der mobber. De typiske mobbe ofre er, iflg. Olweeus, passive, føjelige, ængstelige, usikre og svage. Med en individuelt analytisk tilgang, ser Olweus mobning, som en relation mellem to fikserede typer. Olweus anerkender at grupper også kan spille en rolle inden for mobning, og deler gruppen op i to: En leder (et aggressivt individ), og medløbere, som har svækkede forsvarsmekanismer, dette resulterer så i, at de begynder at imiterer aggressorens adfærd. 2. Mobning som en slags samfundsmæssig vold I dette paradigme, ses mobning som et resultat, af den vold der forefinder i samfundet omkring en, det kobles til begreber som totalitarisme, samfundsmæssige kriser, sociale og politiske omvæltninger. Her kigges mindre på udøvernes og ofrenes roller i relationen, og mere på de udefrakommende faktorer. Set med denne optik, er mobning et samfundsbetinget problem, og derfor også udspringer deraf. 3. Mobning som en form for dysfunktionel gruppedynamik I dette paradigme, opfattes kilden til mobningen, som noget der skal findes i den gruppe, og i det fællesskab som gruppen er en del af. Den finske forsker Christina Salmivalli og flere, har undersøgt den interne gruppedynamik i forbindelse med mobning, og har lavet en analyse af disse sociale interaktioner, hun fremhæver seks deltagerroller: 1. Ofre der systematisk angribes af andre 2. Mobbere der spiller en aktiv og initiativtagende rolle 3. Mobberes hjælpere der deltager ivrigt 4. Mobberes støtter der giver positiv feedback 5. Outsidere der trækker sig væk, uden at tage parti for nogen af parterne 6. Riddere der trøster offeret, eller griber ind for at stoppe mobningen 7

9 Ved at kigge analytisk på de roller som børn indtager, har det været med til at understrege betydningen af tilskuernes rolle, og at tilskuerne muliggør mobning ved at være aktivt tilskyndende (hjælpere og støtter), eller ved ikke at tage handling og derved får en samtykkende rolle (outsidere). I denne opfattelse af mobning som et gruppedynamisk fænomen, er det dynamiske aspekt også vigtigt at inddrage, da rollerne ikke opfattes statiske, og der kan ske et skred i det enkelte barns position, og derved også den rolle det indtager. (6) 5. Foto ekspedition - Teori og metode 5a. Forløbet - didaktiske overvejelser For at sikre mig mod blinde pletter, og for at opnå større forståelse for gruppen, for processen og for implicit og eksplicit læring, har jeg valgt at støtte mig til Hiim og Hippe s didaktiske relationsmodel. (7) Projektets 3 faser: Da Hiim og Hippe s model er af dynamisk refleksiv karakter, er alle seks elementer ikke inddraget i alle faser, men er brugt og indført efter relevans. Planlægningsfasen: Allerede da jeg startede planlægningen, var selve sammensætningen af gruppen, et omdrejningspunkt for selve forløbet. Da behovet for at sætte ind jo udspringer af den samlede børnegruppes trivsel, og herved også de mobbe udøvende børns trivsel, da det skaber større indsigt i de dybere liggende årsager bag denne adfærd, hos det enkelte barn. (6) Kofoed og Søndergaard, Mobning Sociale processer på afveje, Hans Reitzels forlag,2009 (7) Hiim og Hippe, Læring gennem oplevelse, forståelse og handling En studiebog i didaktik,gyldendal,

10 Det var også min tanke, at inddrage to drenge, som hver har deres besvær med denne gruppe af stærke drenge, for at kunne styrke deres position, og for at kunne skabe en positiv interaktion mellem parterne. Mål: At skabe et forløb, som vil bidrage til en positiv børnekultur. Læringsforudsætninger: Her er børnenes alder, fordybelses evner og intellektuelle kompetencer taget med i overvejelserne for forløbet. Rammefaktorer: Her er børnehavens fysiske rammer taget med i planlægningen, og jeg har prøvet at lave et realistisk forløb, ud fra bemandings og økonomiske aspekter. Indhold: Her handler det om at have et klart sigte, at have tilpasset det til målgruppen, og den forestående problemstilling, dette ud fra ideer om at styrke deres relationer, at skabe forståelse for hinanden, lege, samarbejde og via dialog om venskaber. Disse elementer og mulig positiv udvikling, bliver styrket i kraft af det at skabe sammen, en æstetisk proces, hvor samarbejdet om det fælles tredje, gerne skulle støbe fundamentet, for at en udvikling hos børnene kan spire, og bidrage til at ændre den startende mobbekultur i denne børnegruppe. Mit udgangspunkt før effektueringen af forløbet, er kort sammenfattet her: Dag 1: Jeg samler gruppen indenfor i Mariendal, og laver et mundtligt oplæg. Her vil jeg fortælle og forklare at vi sammen skal lave en billedbog, en bog som skal indeholde deres billeder, og fortællinger. Jeg vil skabe interesse ved at vi kigger i bøger med billeder i, og snakker om hvad de syntes skal med i bogen. Jeg tager gruppen med på en lille gåtur, hvor jeg lader børnene vælge motiver til billeder jeg tager med et digital kamera, disse billeder vil spille en væsentlig rolle på 2. dagen. Dag 2: Billederne fra dagen før bliver printet ud, og danner grundlag for en fælles snak om deres billeder, her vil jeg opfordre til at de byder ind med hvorfor netop disse motiver og hvad der er godt ved billederne, og jeg noterer. Efterfølgende går vi en tur rundt på legepladsen, og jeg demonstrerer hvordan engangskameraet fungerer, Jeg fortæller dem, at nu, skal de selv være fotografer, og at de to og to skal være fotografer og tage fire billeder tilsammen; et af en ven, et af det bedste sted på legepladsen, et af noget de begge syntes er pænt og et de selv bestemmer. Her vil jeg forklare dem at de skal snakke sammen og blive enige om hvad der skal fotograferes og hvem der skal tage hvilke fotos, de vil herefter blive sat i gang parvis. 9

11 Dag 3: Med udgangspunkt i børnenes billeder, vil jeg snakke om venskab, om god leg, om at være fælles om noget, og vil igangsætte at børnene vælger hvilke billeder der skal i vores bog, og hvad der skal stå under dem. Jeg vil opfordre børnene til at lave nogle tegninger af sjove ting i børnehaven, deres favorit sted på legepladsen, og en fri tegning. Er der stadig gnist og overskud hos børnene, vil jeg begynde at færdiggøre bogen sammen med dem. Herefter står den på fri leg. Efterfølgende vil jeg følge op, ved at over de næste par måneder at samle gruppen, når der er tid og bemanding til det, og snakke om bogen, om venskaber og om god leg. Læreprocessen: Den viden, og de observationer jeg har gjort mig om gruppens indbyrdes samspil, og de enkelte børns problematikker og sociale styrker, vil blive videre givet til personale gruppen og kan herved være en brik i arbejdet med disse børn, og børnegruppen som helhed. De refleksioner jeg har lavet undervejs, og den læring der ligger i, at gå fra planlægnings fasen og til effektuering, er med til at udvikle min forståelse for mine bevæg grunde, og derved styrke mit pædagogiske arbejde i praksis. Vurdering: Det er min vurdering, at de elementer som dette forløb rummer, tager hånd om flere centrale aspekter af den givne problemstilling, og at det at være sammen om det fælles tredje, skaber et rum for positiv udvikling i børnegruppen, og individuelt. Udførelsesfasen: Indhold: Dag 1: Forløbsdagbog Jeg forbereder børnene på at de skal inden for, sammen med mig, når bussen når frem til naturlegepladsen. Jeg svarer på flere spørgsmål fra børnene, om hvad vi skal inden for, og om de må lege indenfor i dag, jeg fortæller dem i store træk om den bog vi skal lave sammen, og siger at der nok skal blive tid til at lege også. Jeg gør klar i pejsestuen, og stiller stole op til os alle rundt om et bord, hvor jeg har lagt flere bøger ud med natur billeder og børn der leger. Derudover har jeg fundet tusser og karton frem. I de fem minutter min forberedelse tog, måtte jeg ud i garderoben og stoppe flere slagsmål mellem LE og R. Samtidig begyndte de fire andre i gruppen at blive rastløse, og MC, som har fået en leder rolle tildelt af de andre børn, vælger at rive tingene som ligger på bordet ned på gulvet, og samtidig opfordrer han de andre til at tegne på bordet. Kaos opstår og jeg må hæve stemmen for at skabe ro. 10

12 Vi starter med at snakke om hvad der kan være på billeder, og at de i dag skal tage et billede hver, som skal være med i deres helt egen bog, og at de også skulle lave en tegning, af noget eller nogen de gerne vil tage et billede af, M fortæller hurtigt at han vil tegne legehuset og går ivrigt til værks. F virker usikker på at lave noget med dem han så tit er bange for, og kredser forsigtigt. Jeg snakker opmuntrende og kommer med nogle løse forslag til hvad han kunne tegne og efter lidt tid melder han ud og laver sin tegning. Nu har MC, LE og R lavet deres tegninger færdige og begynder at drille F med at han har pigefarver på, jeg bryder ved at fortælle at der ikke er drenge og pigefarver, da jeg elsker lilla og jeg er jo en dreng. C. har surmulet og nægtet at deltage, og på trods af talrige forsøg på at få ham med valgte han bare at løbe og vælte ting ned fra hylderne. Nu måtte jeg revurdere mit planlagte forløb, planen var at gå samlet som en flok, men da dette tydeligt ville skade processen mere end at gavne, sender jeg drengene på lege pladsen, efter at have måttet hæve stemmen mere end godt er. Jeg vælger så i løbet af dagen at tage et barn af gangen, og fastholde dem i at de nu skulle tage et billede af det de havde tegnet. Da flere af børnene allerede havde mistet fokus, blev rammerne for billederne mere frie. Læringsforudsætninger: Efter første dag, står det klart for mig, at jeg har overvurderet flere af børnenes evne til fordybelse. Mål: Det er tydeligt, at det æstetiske element, må nedtones, da det er svært at skabe et fælles flow i gruppen, og derved også skabe engagement og ejerskab over produktet og processen. Vurdering: Gruppen har flere indbyrdes konflikter og magtkampe, end jeg havde forventet, dette skabte et kaotisk rum, og desværre tog det mig også lidt med storm, og det lykkedes mig ikke optimalt at vende processen i en positiv pædagogisk retning. Dag 2: Oven på en noget kaotisk opstart på mit forløb, var jeg lidt bedre rustet, i forhold til at tage de konflikter der måtte opstå, da dag 1. på forløbet havde givet mig et bedre indblik i børnenes indbyrdes forhold. Indhold: Jeg snakkede med børnene individuelt, i bussen ligesom på 1. dagen, og brugte tid på at snakke om at denne bog er noget vi skal lave sammen, og at for at vi kan det, skal de være sødere ved hinanden, og ikke slås. 11

13 Jeg samler børnene indenfor og beder dem finde det billede de tog dagen før, og sætte sig ved det. Her oplever jeg, at de engagerer sig rigtigt for første gang, de finder deres billeder og sætter sig ned. Jeg siger at nu skal de fortælle, en af gangen, hvorfor de har valgt netop dette motiv? Jeg starter med at spørge F, men her, på trods af flere henstillinger om at lade F tale ud, starter LE med at drille F, og MC følger op. Jeg tager en lang snak med gruppen om at når man siger ting andre ikke kan lide, så kan de blive meget kede af det, og hvis man skal drille hinanden, så skal man se på om den man driller syntes det er sjovt, eller høre om der bliver sagt stop. Her vælger jeg at lave et brud, og spørger dem om hvad de godt kunne tænke sig at lege med indenfor, og valget, som gruppen forhandler, med mindst mulig indblanding fra mig, er at bygge med Lego. F og M bliver i starten af legen holdt lidt udenfor, og der opstår flere tyverier af deres klodser af især LE, og jeg blander mig i legen og fortæller om det at dele og skiftes til at have noget. De leger i ca. 20 min uden de store konflikter, og jeg beder dem om at rydde op, og komme op og sidde ved bordet igen. Anført af MC løber alle drengene ud i tørreskabene og gemmer sig. Efter en samlet snak om at høre efter, og om at man skal rydde op efter sig, rydder vi op og sætter os ved bordet. Jeg lader dem trække et nr., og fortæller dem, at de skal være sammen med den, der har det samme nr. som dem selv. Jeg fastholder at de skal være sammen med den de har trukket, og fortæller dem at de nu skal tage fire billeder i hver to mands gruppe, et af et godt sted at lege, et af noget pænt og et af noget de selv vælger. Jeg demonstrerer engangskameraet og vurderer at gruppen har brug for at bruge noget energi, så jeg spørger gruppen hvad de har lyst til at lege, LE, R og MC er enige om at vi skal lave lys sværds kamp med børnehavens egenproducerede lyssværd lavet af liggeunderlag og gaffa tape. Jeg tager dette som en mulighed for at arbejde med grænser, regler, fairplay og med det at kunne tabe, såvel som at kunne vinde. F er stadig mere tilskuer end deltager, har brug for opmuntring og støtte under hele legen. Efter en halv time, stopper jeg legen. Her har undervejs opstået episoder, hvor mægling var nødvendigt, men hvor det ikke udmundede i slagsmål. Vi spiser, og jeg sender drengene på legepladsen. På legepladsen giver jeg den samme melding igen, til en tomands gruppe ad gangen, og lægger igen vægt på, at de skal skiftes til at tage billederne og at de skal snakke sammen og blive enige om hvad de fotograferer. Denne del af forløbet fungerede rigtigt godt, kommunikations og samarbejdsdelen, fungerede i alle to mands grupperne, og billederne blev taget. Vurdering: Denne dag forløb mere gnidningsfrit, efter at have justeret forløbet, og været mere opmærksom på de indbyrdes spændinger, lykkedes det at skabe motivation, fordybelse og følelsen af at være en gruppe. 12

14 Dag 3: Rammefaktorer: Denne dag har jeg valgt at blive med gruppen i Sneglehuset, som er det hus, hvor skovbørnehaven kører ud fra, dette for at sikre optimale forhold for fordybelse og fokusering. Indhold: Jeg gør klar i et mindre rum i sneglehuset, billederne er fremkaldt og printet ud, og jeg har fundet karton og tusser. Gruppen som i dag er uden M, kommer ind og sætter sig ved bordet, og vil gerne vide om vi skal være inde hele dagen, jeg fortæller at vi skal lave bogen færdig og skal lege ind i mellem. Jeg spreder billederne ud på bordet og de kigger på dem og snakker om hvem der har taget hvad, jeg spørger om de vil lave en tegning til bogen, og LE begynder at fjolle rundt og kaste med tingene, jeg opnår øjenkontakt og beder ham samle op og sætte sig, samtidig finder C tre Cars biler frem som han har med i en pose, og giver en hver til LE og MC. C, LE og MC begynder at lege med bilerne, og siger til F og R at de ikke kan være med når de ikke har en Cars bil, R prøver at tage bilen fra LE og jeg bryder ind og siger at, nu skal de lave en tegning, og de så bagefter kan lege med biler, hvis alle kan være med. C bliver sur og siger det er hans biler. Jeg finder to alm. racerbiler til R og F, og spørger drengene om de havde lyst til at tegne en racerbane, så kunne de lege med dem bagefter. Her bliver hele gruppen meget fordybet om deres racerbaner, og snakker indbyrdes i hele gruppen om hvad der skal med og hvad de tegner. F virker som om, at han tør indgå mere i den fælles snak. Efter at de har leget med biler, beder jeg dem om at vælge et billede som de syntes skal med i bogen, og fortælle hvad der skal stå under det. De vælger et billede og klæber det fast på bagsiden af deres tegning. Jeg opfordrer til at de skriver deres navn, og hjælper dem efter behov. Nu beder jeg gruppen om at blive enige om noget de gerne vil lege. Efter en kort forhandling i gruppen, bliver de enige om at bygge togbane. Mål: Her er mit fokus på, at prøve at få inkluderet F i legen og tilskynde at de leger sammen som gruppe, og derved styrke deres indbyrdes relationer Indhold: Efter at have været et bindeled i legen, kunne jeg trække mig, og der blev bygget og leget sammen som en gruppe. Da legen efter en halvtime begynder at bryde op, beder jeg dem rydde op, og bagefter vaske hænder, for det er frokost tid. MC fører an i oprydningen, og resten følger trop. Efter maden, beder jeg børnene vælge et billede mere, og fortælle gruppen hvorfor de valgte netop det billede, og bagefter frit tegne oven på det. Her snakkede vi om venner, om god leg og meget andet. Gruppen tegnede, klistrede og snakkede i ca. 15 min., dette helt uden konflikter, og jeg opfordrede til at de 13

15 skulle vælge et billede mere, og gav dem valget om de ville tegne mere eller bare klæbe det fast på deres side. Herefter var der stemning i gruppen for at lege gemmeleg, og jeg sagde at de måtte blive enige om reglerne for deres leg, og fulgte diskret med fra sidelinjen. De legede herefter alle sammen over en halv time, uden dril, konflikter og behov for voksen regulering. F ville efterfølgende gerne lave en side mere til bogen, det fik han lov til mens jeg samlede siderne og ryddede op. På dette tidspunkt vurderede jeg at koncentrationen var ved at svinde i gruppen, og fuldførte selv forside, som de tidligere havde givet en titel. Vurdering: Omgangstonen mellem børnene, har på denne dag været meget mere respektfuld, og drillerierne/mobberierne har været mindre. Børnene har været mere lydhør over for hinanden, og over for mig, og har vist tegn på begyndende ejerskab over produktet, og der har også tegn på en mere inkluderende opførsel over for F og M, som også har vist mere selvtillid i deres interaktion med resten af gruppen. Indhold: Opfølgning: Jeg samlede gruppen indenfor i Mariendal, og vi kiggede sammen på billederne, vi snakkede igen om venner, om at slå og drille, og om hvad de godt kan lide at lege, på de steder de havde fotograferet. Da jeg mærkede at MC, begyndte at være rastløs, valgte jeg at stoppe denne gruppesamling halvvejs i bogen, og sende børnene på legepladsen. Dette med tanke på at det skulle være positivt for alle i gruppen, og med intention om, at tage resten af bogen en anden dag. Vurdering: Dialogen omkring venner og om god leg blev lige så udbytterigt som håbet, i kraft af at børnene begyndte at føle sig som en gruppe, med ejerskab over produktet. At skabe et fælles tredje var lykkedes. Evalueringsfasen: Mål: Mit mål var at skabe et forløb, som vil bidrage til en positiv børnekultur, gøre op med de mobbelignende adfærdsmønstre, og skabe et mere anerkendende og trygt miljø for hele børnegruppen. De tydeligste tegn på forandring, er M og F s roller i børnegruppen, de trives bedre og har udvist større selvtillid og tegn på større selvværd. R og C, har udvist eftertænksomhed og har tydeligt reflekteret over det at være venner, og hvorfor, det ikke er godt at drille andre, når de andre ikke syntes det er rart. Dette har de efterfølgende givet udtryk for, både verbalt og i deres adfærd. MC har prøvet at trække sig lidt fra den leder rolle de andre børn har givet ham, da denne rolle kræver meget af ham. LE har haft nogle rigtigt gode dage, hvor han har vist stort overskud og rummelighed over for store, som små. 14

16 Drillerierne og slagsmålene på legepladsen er også blevet mindre, og de sædvanelige ofre får lov til at lege, og til at være i børnehave mere på deres egne præmisser, altså et børnehaveliv med mere tryghed og deraf også trivsel. 5b. Æstetiske læreprocesser Den æstetiske læreproces rummer en speciel form for erkendelse, hvor det emotionelle, det rationelle, det kropslige og det intellektuelle, udgør de indbyrdes forbundne dele. Man kan sige at den æstetiske læreproces igangsættes ved en sansepåvirkning, altså at barnet tager imod indtryk som for eksempel; dufte, smag, billeder, lyd eller skaber nogle udtryk som en tegning, et musiknummer, et dramastykke eller i det her tilfælde en fotobog. Her er det bearbejdningen og/eller perceptionen som skaber en særlig oplevelse. I en æstetisk læreproces ligger også et dybt aspekt af dannelse og dette er med til at skabe en forståelse for samfundets kulturelle værdier.(8) 5c. Det fælles tredje At have et fælles tredje skaber en samhørighed, det giver et ejerskab over projektet, for den enkelte, men i høj grad også som gruppe. Benny Lihme har med inspiration fra den brasilianske tænker og pædagog Paolo Freire, udviklet denne teori. Benny Lihme s begreb det fælles tredje, definerer han selv som; en tre-leddet størrelse, hvor den fælles tredje ligger udenfor de to andre led, som et sagsforhold disse to led kan mødes igennem. Altså et subjekt-subjekt forhold, der medfører et ligeværdigt forhold mellem parterne. Motivation og engagement, er altafgørende for at man kan skabe et udbytterigt fælles tredje, derfor er det vigtigt at skabe interesse for alle involverede parter, uden interesse, ingen motivation.(9) Denne proces kommer i nogle tilfælde helt naturligt, men det kan det være nødvendigt, at pædagogen søger efter en fællesnævner. Michael Husen skriver at; Det fælles tredje kan være en oplevelse, man er fælles om, eller det kan være en arbejdsproces, en aktivitet, hvor man i fællesskab udretter noget. Dette fællesskab er det stærkeste. Arbejdsprocessen har værdi, ikke kun som resultat, også som proces. (10) (8) Pugholm, Værksted, natur og pædagogik for pædagoger, Frydenlund, 2007 (9) Lihme, Socialpædagogik for børn og unge, Socpol Forlaget, 1988 (10) Husen, Kultur og pædagogik, Socialpædagogisk bibliotek,

17 6. Perspektivering: Brugen af engangskameraer som pædagogisk redskab, er mest brugt i sammenhænge, hvor det er identitet og personlig udvikling der er målet. Her er et uddrag fra et nyhedsbrev (marts/09), fra en SFO, som ud fra lignende problemstilling, har brugt engangskameraer og foto som omdrejningspunkt for deres pædagogiske indsats: Polaris/Pluto (skolebørnsgruppen). Venskaber/ kammartskaber: Til forældrene med drengebørn i første klasse. Vi har valgt at sætte fokus på børnekulturen, hvor venskaber og kammeratskaber er det fælles hovedtema. Vi har valgt at strukturerer projektet således, at der vil være en vekselvirkning i mellem børn og voksen styrede aktiviteter. Vi vil afholde børnemøder med referat - således at det bliver muligt at følge op og evaluerer. Udfordringen er, at drengenes indbyrdes kammeratskabsrelationer ikke fungerer optimalt. De skændes, taler ikke pænt til hinanden, og de har indbyrdes magtkampe - dette selvfølgelig ikke hele tiden, men åbenbart hyppigt og ofte på skolevejen herned. Vi har derfor valg at gøre følgende for denne gruppe: Uge 8. 1 tema. Børne- samling og intro til første tema. Alle drengene har fået udleveret et engangskamera med det formål, at de skal tage ca.2-3 billeder om dagen til illustration på venskaber gode venner. Lidt i tråd med trin for trin redskabet, hvor vi efterfølgende skal tale om, det vi ser/har oplevet på billederne. Billederne sættes op og bruges dels som arbejdsredskab og som en udstilling på venskaber. Mål: At børnene tage nogle billeder, som sætter tankerne i gang omkring det gode venskab. Vi skal tale om, hvornår er man ikke en god ven og hvad sker der, og hvad gør det ved mig? Dokumentation: fotos hvor den voksne skriftliggøre børnenes tanker, samt beskriver de pædagogiske overvejelser.( iagttagelse og fortælling & analyse, af den voksne) 16

18 Uge 9. 2 tema. I denne uge havde vi sat fokus på selve gå turen fra skole til Espebo. Børnene blev i denne uge hentet ved skolen. På vejen skulle børnene deles om at tage billeder af gruppen. Den voksne hjalp så med at sætte ord på oplevelser og konflikter. Børnene blev samlet som gruppe, der blev læst højt af bog om venskabsrelationer, og vi så en film fra pædagogisk central Tasiki. Foto opsætning m.m. Mål: Forbedringer af venskaber og relationer. Dokumentation: fotos og dialog, skriftelighed. ( iagttagelse og fortællig+analyse, af den voksne) Uge 10. Vores tanker er ikke færdigt behandlet, men det kommer til at handle om lege, som kan være med til at styrke venskaber og gruppen åbnes muligvis op for andre deltagere. (11) Kameraet er også omdrejningspunkt for den pædagogiske indsats, men det er her også et led i en større indsats, som udover at fastholde fokus, giver et bredere pædagogisk målsigte. Mobning er et fænomen som rammer bredt, fra børnehaver til arbejdspladser. Ser man på mobning som et psykisk og fysisk overgreb, har pædagoger og andre faggrupper som arbejder med børn, et ansvar for at beskytte barnet, som det også er formuleret i FN s børnekonvention artikel 19: Artikel 19 Beskyttelse mod mishandling Statens forpligtelse til at beskytte barnet mod alle former for mishandling, begået af forældre eller andre, og til at forebygge alle former for mishandling og at afhjælpe deres virkninger, når de er sket. (12) (11) (12) 17

19 7. Konklusion: At lave et forløb med en fotobog, som pædagogisk middel, for at kunne bidrage til en mere positiv børnekultur og for at gøre op med begyndende mobning, ser jeg som et nyttigt supplement, til andre pædagogiske tiltag og indsatser i børnehaver med lignende problemstillinger. Jeg valgte at bruge et engangskamera og lave en fotobog, primært af praktiske og målgruppemæssige årsager, og fordi det at skabe en fotobog som et fælles tredje, giver mulighed for at skabe dialog, forståelse for hinanden og forståelse for spillereglerne, implicit; at kunne indgå positivt i et fællesskab. Det æstetiske aspekt af dette forløb, er til stede, som drivkraft for selve skabelsen, og som pædagogisk vægtstang, altså set ud fra børns sanselige måde at udvikle sig på, men det har på ingen måde haft en hovedrolle, men har dog været et vigtigt pædagogisk aspekt i selve processen. Graden af fordybelse var ikke stor i gruppen, og selv efter flere justeringer af forløbet, og gentagne forsøg på at motivere, var det kun sporadisk at jeg observerede at de var fordybet som gruppe. Skulle jeg lave samme forløb om igen, med den samme gruppe drenge, ville jeg dele forløbet i to, og lave to mindre grupper, distraktionsniveauet blev alt for stort for den her gruppe, som på daværende tidspunkt lå i intern magt kamp, og som jeg tror, har følelsen af at måtte kæmpe for en position i børnegruppen. Det var min klare intention, at jeg gradvist ville skifte pædagogisk position under forløbet, at prøve at trække mig så meget som muligt, at der ville opstå et sammenhold og et fælles drive hos gruppen, og jeg så kunne lade gruppen tage mere styring og det så kunne afføde og etablere et ejerskab, for den enkelte, og for gruppen. Da konflikterne undervejs var talrige og jeg blev nødsaget til at lave flere brud, lykkedes dette ikke. Det fælles tredje, har været omdrejningspunktet for den pædagogiske indsats, og for selve forløbet, det har været katalysatoren for at skabe et fællesskab. Med udgangspunkt i, de tre paradigmer for forståelsen af begrebet mobning, er min vurdering og konklusion, at der er sandhed at hente i alle tre optikker, at man kan tillægge gruppedynamik en væsentlig nøglerolle er for mig tydeligt, og at det samfund vi lever i, påvirker børn og unges måde at omgås hinanden på, at de liberalistiske værdier som det danske samfund rummer, er med til at skabe eksklusion, og derved også giver legitimitet til at pege fingre af andre, og derved kunne hæve sig selv opad på den sociale rangstige, da dette løft sker på andres bekostning, er individualismen bevæget sig i retning af en decideret egoisme. Her har medierne og deres glorificering af vold, og den evige fokusering på os og dem, også en stor rolle, denne medie påvirkning er markant voldsommere end nogensinde, og indtager derfor også en større rolle i socialiseringen, dannelsen og tilblivelsen af barnets grundlæggende værdier. Red barnet kommer med disse bud på konkrete samfundsmæssige tiltag: Danmark skal i langt højere grad satse på tidligt og forebyggende arbejde mod mobning og inddrage børn centralt i det forebyggende arbejde. Kommunerne skal forpligte sig på at integrere mobbestrategier i kommunernes overordnede mobbepolitikker Børne- og undervisningsmiljøloven skal ændres til en egentlig arbejdsmiljølov, således at den indeholder en klar ansvarspræcisering 18

20 Der skal formuleres en decideret lov mod mobning Der skal løbende afsættes forskningsmidler, så forskellige undervisnings- og socialpædagogiske metoders anvendelighed grundigt kan blive belyst og evalueret. Desuden skal betydningen af voksnes, herunder læreres og forældres betydning for omfanget af mobning belyses. (13) Forældrenes rolle, og de signaler de sender og værdier som de overfører til deres børn, er nok, om noget, den kraftigste faktor, da den/de primære omsorgspersoners værdier, handlinger og opdragelses former, er fundamentet for barnets syn på verden. At forstå de normer, rammer og gruppedynamiske elementer som ligger i en kultur, er nøglen til at blive integreret, dette gælder også for den børnekultur som ligger i en børnegruppe. At drenges leg kan være meget fysisk betonet, og det kan virke voldsomt set udefra, er ofte bare en del af at det at være dreng, dette er en del af personlighedsdannelsen, og identitetsskabelsen og samtidig en vigtig medspiller for at kunne lære at indgå i et fællesskab. Når der bliver prøvet kræfter, er det med til at skabe forståelse for barnet selv, og for den specifikke interaktion, de i en given situation er en del af, og derved også for normer og rammer for relationen. Det er først når denne fysiske leg bevæger sig over til en asymmetrisk størrelse, hvor rollerne altid eller oftest fastholdes, og hvor kulturen i børnegruppen billiger at gå efter svageste led. Det ligger mig dybt på sinde, at mobning, og eksklusion, bliver taget i opløbet, at der bliver arbejdet målrettet mod at skabe et fælles rum i børnehaven, hvor der er plads til at skille sig ud, og hvor der er gensidig respekt, både i forholdet barn/barn, men også i forholdet barn/voksen. Jeg mener at pædagoger, bør være aktivt deltagende i processen med at fremme forståelse og tolerance i børnegruppen, og derved skabe et mere trygt og solidarisk miljø. Fotobogen og forløbet med at lave den, kan ikke stå alene, og bør følges op med, dialog, fælles snak til samlinger, massivt relations arbejde, leg og samarbejdes øvelser. Efterfølgende har jeg observeret at disse børn trives bedre i børnehaven, og at de leger sammen på en mere ligeværdig og positiv måde, hvor meget af dette fremskridt, som der er at spore hos disse børn, og i børnegruppen som helhed, jeg kan tillægge dette forløb, og hvor meget, det er den fælles indsats i personalegruppen der har haft betydning, kan jeg ikke dokumentere, men det er min faste overbevisning, at dette forløb også har været en vigtig brik i spillet. Efter at have lavet dette forløb, reflekteret over det og har fordybet mig i definitionerne af hvad begrebet mobning indeholder, er min konklusion, baseret på disse definitioner og teoretiske antagelser, sat op imod mine egne iagttagelser, at mobning er en kompleks størrelse, at der i en vis grad ligger samfundsmæssige grunde bag, at det enkeltes barns personlighed, og evt. aggressive adfærd også spiller ind, og at mobning i høj grad opstår, og udvikler sig ud fra gruppedynamiske faktorer. (13) 19

21 Samfundsmæssigt bør der sættes ind på mange fronter, startende i børnehaven, og senere via videregivelse af viden om det enkelte barn, til skole, SFO, klubber og lignende, altså et bredt samarbejde, som fastholder indsatsen med at eliminere mobning. Red barnets tilgang, og deres intention om, at dette bør håndteres på et lovmæssigt plan, med placering af ansvar, og med en politisk garanti, for en tidlig og fyldestgørende indsats, underbygger mit syn på mobning, som et fælles samfundsmæssigt problem, og som noget der bør prioriteres højere, på højeste plan og nedefter. 20

22 8. Litteraturliste: Bøger: Hilde Hiim og Else Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling En studiebog i didaktik, gyldendals lærerbibliotek, 2007 Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaard: Mobning Sociale processer på afveje, Hans Reitzels forlag, 2009 Anncha Lagerman og Pia Stenberg: Mobning kan stoppes- Håndbog i bekæmpelse af mobning, Billesøe og Baltzer, 2000 Benny Lihme: Socialpædagogik for børn og unge, Socpol Forlaget, Benedicta Pécseli (red.): Kultur og pædagogik, Socialpædagogisk bibliotek, 1996 Pernille Bjarnhof Storm (red.): Værksted, natur og teknik for pædagoger, Frydenlund, 2007 Mogens Sørensen (red.): Dansk, kultur og kommunikation Et pædagogisk perspektiv, Akademisk forlag, 2009 Ebbe Vestergaard: Pædagogisk filosofi, Hans Reitzels forlag, 2005 Web sider:

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009

KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt. oktober 2007 oktober 2009 KID 2 kvalitet i dagtilbud Så tæt på det usædvanlige som muligt oktober 2007 oktober 2009 KID 2 projektets formål Metoder der skaber bedre forståelse for det de udsatte børns perspektiv Sætte spot på det

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs.

Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. Børnemiljøvurdering SFO Sydskolen afdeling Asnæs. En dårlig dag er når vi er uvenner (Citat barn) En god dag er når jeg leger med mine venner i sandkassen.. (Citat barn) 1 Beskrivelse af rammerne om børnemiljøvurdering.

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Værdier for adfærd på Hellerup skole

Værdier for adfærd på Hellerup skole Værdier for adfærd på Hellerup skole Vedtaget af: Skolebestyrelsen Dato: 16.5.2011, justeret 01.09.2011 Udarbejdet af: ledelsen, pæd. råd Side: 1/8 Generelt: Dette værdiregelsæt er gældende for hele skolen.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Virksomhedsplan 2013/14

Virksomhedsplan 2013/14 Et godt sted at være, lære, være tryg og glad, blive holdt af og om, opleve en masse, skabe venskaber og få gode minder med i rygsækken. Børnehuset Ullerslev Lundsager 1 5540 Ullerslev Tlf. 6335 0884 E-mail:

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Hvis det bliver en mobbeklasse:

Hvis det bliver en mobbeklasse: Hvis det bliver en mobbeklasse: 1. Konsekvens for hele gruppen: Medlidenhedsstopper Dårligere læringsmiljø 2. Konsekvens for ofrene: Sygdomme & livslede Udviklingspsykologiske konsekvenser? Mobning en

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere