Demetrious Haracopos, centerleder for Center for Autisme og psykolog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demetrious Haracopos, centerleder for Center for Autisme og psykolog"

Transkript

1 Hvad siger de unge selv? Demetrious Haracopos, centerleder for Center for Autisme og psykolog Dette kapitel bygger på udsagn fra unge og voksne med Aspergers syndrom. De deltager i en basisgruppe, som Center for Autisme har oprettet, med 10 unge mellem 23 og 35 år. Også andre unge med Aspergers syndrom, som vi har haft kontakt med gennem årene, har bidraget. Basisgruppen skal give voksne med Aspergers syndrom mulighed for at være sammen med ligestillede og udveksle erfaringer og oplevelser. Gruppen skal også gøre det muligt at udvikle bekendtskaber og måske venskaber, ligeledes kan de unge få større selvindsigt i deres handicap, i deres stærke sider og interesser og daglige vanskeligheder. Deltagerne vil hellere diskutere relevante emner end deltage i sociale aktiviteter, udflugter, ture i byen eller dyrke forskellige interesser og hobbyer. Når vi tager fat på et emne, så tales der på højtryk i 2½ time. Vi har drøftet mange vitale emner på basisgruppemøderne: arbejds-, bo- og fritidsliv, det at have Aspergers syndrom eller at være anderledes, forholdet og kontakten til de såkaldt normale, at have venskaber, kærester og kærlighedsliv og meget mere. Følgende er udpluk af gruppens udsagn om deres oplevelser, håb, bekymringer, forventninger og drømme her i livet. På trods af deres begrænsninger og vanskeligheder er måden, de fortæller om deres følelser og tanker på, forbløffende åben og hudløs ærlig. Selv om de har brug for støtte af en fagperson, er de for det meste positivt indstillede over for at deltage aktivt i debatten, kommentere hinandens bidrag og vise forståelse for og hensyn til hinanden. I dette kapitel har jeg udelukkende valgt udsagn fra danske personer med Aspergers syndrom. Der findes efterhånden flere artikler og bøger skrevet af personer med Aspergers syndrom på andre sprog. Denne litteratur er nævnt i oversigten, som afslutter kapitlet. Hvad vil det sige at have Aspergers syndrom? Hvad vil det sige for personer med Aspergers syndrom at have dette handicap? På hvilken måde oplever de sig selv som anderledes? Hvordan opfatter de selv de grundlæggende problemer, som karakteriserer Aspergers syndrom? Hvilke vanskeligheder har de i samspil med omgivelserne? Jens på 31 år siger om at få stillet diagnosen: Da jeg fik stillet diagnosen Aspergers syndrom som 25-årig, havde jeg allerede i ca. 10 år haft på fornemmelsen, at der var noget galt. Rent faktisk morede det mig lidt at få stillet

2 denne diagnose. Samtidig var det også lidt rart at kunne hænge problemerne op på noget bestemt. Negativt kan man sige, at jeg ikke umiddelbart bryder mig om at fortælle til alle og enhver, at jeg har Aspergers syndrom. Samtidig er mine bekendtskaber i hvert fald kommet i stand, uden at dem, jeg kender, på forhånd har vidst noget om mit problem. Jens siger videre: Jeg har svært ved at opnå en tættere følelsesmæssig kontakt med andre. Desuden er mit behov for særinteresser og systemer også større end hos andre. Og jeg har svært ved at interessere mig for andre. Maria på 25 år, som fik stillet diagnosen Aspergers syndrom, da hun var 21 år, fortæller her: Det værste, jeg ved, er folk, som siger: Du fejler ikke noget. Du ser da helt normal ud. Du får nogle gode karakterer. Der er nok slet ikke noget galt med dig. Du er blot blevet påvirket af de oplevelser, du er blevet udsat for gennem din barndom og ungdom, og det kan man jo da nok blive lidt anderledes af. Hvis du ellers kan slippe ud af den bås, som de såkaldte eksperter har placeret dig i. Det kan du sagtens lære, du skal bare øve dig. Det er meget hårdt at tvinges til at argumentere for, at jeg er Aspergers. Kate, en 27-årig kvinde, fortæller: Jeg var glad for at få stillet diagnosen, for det gav mig en forklaring på, hvorfor jeg er anderledes og har de problemer, jeg har, og det gav mig mulighed for at få hjælp til at løse nogle af dem. Desuden har det betydet, at jeg er kommet med i basisgruppen og har mødt andre ligestillede, og det betyder meget for mig at møde andre, der har det ligesom mig at vide at jeg ikke er den eneste i verden, der har det sådan, og at jeg herved forhåbentlig får mulighed for at skabe nogle kontakter, og måske venskaber. Selvfølgelig er det ikke rart at få at vide, at man har et handicap, og det var da også lidt af et slag for mig til at begynde med, men jeg har altid vidst, at jeg var anderledes, og jeg har altid haft problemer, så det var en lettelse at få at vide, at der var en årsag til det at jeg ikke bare var en sær snegl med lavt selvværd. Annie siger: Det var fedt, at det ikke bare var mig, som skulle tage mig sammen, at jeg ikke var uartig og dum, men at der var en årsag til, at jeg var, som jeg var. Det er ikke min skyld, at jeg ikke kan nogle ting, og min mor har ikke været en dårlig mor, som ikke kunne lære mig det. Det var bare noget kemisk i min hjerne. Ved at søge information om andres erfaringer har vi lært nogle løsningsmodeller, som har hjulpet mig. Eksempelvis er min mor mere opmærksom på, at jeg ikke ser helheder, men detaljer, og derfor fortæller hun mig konkrete detaljer, når hun skal forklare noget, så vi forstår hinanden bedre.

3 Peter, en ung mand på 23 år, siger: Diagnosen Aspergers syndrom har betydet meget for mig, idet jeg forstår mig selv og min fortid bedre. Diagnosen giver svar på meget, som er hændt mig. Samtidig føler jeg mig dog hæmmet, idet jeg nu altid er opmærksom på handicappet. At være så tæt på de normale og alligevel ikke magte samværet med dem kan være enerverende og belastende for mange med Aspergers syndrom. Her fortæller Pernille, som er 28 år: At være tæt på de normale, som en person med Aspergers syndrom, betyder for mig, at jeg identificerer mig med normale mennesker. Min referenceramme i dagligdagen er de normale, selv om jeg bor med personalestøtte. Jeg konkurrerer med de normale 90 % af dagen, i hvert fald inde i mit hoved. Jeg har ikke overblik over skismaet mellem, hvad der egentlig er normalt, og i hvor høj grad jeg kan stile efter det. Meget tit kommer jeg ud for at få bemærkninger, som det er meget normalt! og sådan har vi andre det også!. At tænke om mig selv: Jeg er også lidt normal!, kan være en lettelse og give samhørighed, men samtidig bliver jeg også usikker på mine egne problemer og bliver bragt i tvivl om min livssituation. Jeg spørger ofte mig selv: Er jeg i virkeligheden normal? I forbindelse med dilemmaet med at identificere sig med de normale giver Pernille et eget billedligt indtryk af sig selv: Jeg befinder mig i overfladen af et vandbassin og skal bruge mange kræfter og meget energi på at holde mig oppe. Min højborg er ude på skolen, hvor det går godt, derimod er jeg socialt hele tiden bagefter, så jeg må halse efter. Jeg er god til at skjule det. At smage på den normale verden dagligt uden at høre til bevirker følelsen af en tynd, uigennemtrængelig glasvæg mellem mig og de andre. Til spørgsmålet om, hvilke værdier og egenskaber man har som menneske med Aspergers syndrom, som gør personen unik, spændende, interessant og speciel, siger Annie: Jeg kunne engang en masse detaljer om katte udenad, og senere var det kemi og det periodiske system, som jeg fandt fascinerende. I en periode kunne jeg mange detaljer om David Bowie. Men jeg har ikke nogen brugbare evner, kan ikke køreplanen udenad eller tælle tændstikker ved et enkelt øjekast. Det eneste positive ved mig er nok mit hår. Det er vist meget pænt. Kate siger: Ethvert menneske er unikt og specielt, fordi det er det menneske, det er, og har de egenskaber, det har. Det gælder også mig, men jeg er for beskeden til at sidde her og

4 rose mig selv. Derfor har jeg svært ved at besvare dette spørgsmål. Jeg vil gerne være et sympatisk og tiltalende menneske. Jeg mener selv, jeg er det jeg prøver i hvert fald på det og jeg håber også, at andre opfatter mig sådan, men jeg ved, at jeg kan virke meget tillukket og utilnærmelig. Inderst inde er jeg et både sødt og kærligt menneske, men det er ligesom lukket inde og har svært ved at komme til udtryk. Jeg er hjælpsom, hjælper gerne en ven eller kollega og støtter gerne velgørende formål. Jeg prøver at behandle andre godt og ikke gøre nogen fortræd. Noget, som personer med Aspergers syndrom har vanskeligt ved, er at indgå i en nuanceret, gensidig samtale. De kan f.eks. have svært ved at bygge videre på en anden persons meddelelse eller synspunkt. Selv om mange er sprogligt velfungerende, kommer de ofte til kort i den hurtigt vekselvirkende samtale mellem mennesker. Martin, som nu er 19 år, fik diagnosen stillet som 17-årig. Han siger: Personer med Aspergers syndrom kan være meget velformulerede. De bruger af og til ord og vendinger anderledes. De har oftest et flot og flydende sprog. De finder endda nogle gange selv på nye udtryk og vendinger og kan ofte mange fremmedord på dansk såvel som på fremmedsprog. I en af gruppesamtalerne spørger en ung mand med Aspergers syndrom Maria: Er det rigtigt forstået, at du somme tider møder folk, som bliver irriteret over, at du taler i for lang tid? Maria svarer: Jeg taler for meget om mig selv eller det, der interesser mig. Det er det, jeg skal prøve at lade være med. Peter siger til dette: Jeg har den modsatte karakteristika. Jeg udtrykker mig kortfattet og præcist i stedet for at komme med en svada. En stor del af dagligdags kommunikation indeholder small talk. Det kan sammenlignes med bordtennis: at holde bolden gående er lige som at holde en small talk gående. Det kan være vanskeligt overhovedet at holde bolden i gang eller blive ved med at serve. På et tidspunkt hørte jeg én udtrykke det: Han havde svært ved at forstå de finere nuancer. Det er netop det, som er en så grundlæggende evne hos normale. Det er en automatisk ting i dagligdags konversation, så de behøver ikke at tænke over det. Folk, der har disse normale evner, virker nærmest, som om de kan tankelæse andre mennesker. Om problemer med at kommunikere med andre mennesker siger Kate: Det, at jeg er så indadvendt og ikke siger ret meget, kan få mig til at virke reserveret og

5 utilnærmelig i andres øjne, og det, at jeg er svær at føre en samtale med, kan få folk til at tro, at jeg ikke er interesseret i at tale med dem. Det er et problem for mig, for jeg vil gerne tale med andre, og jeg ønsker ikke at virke reserveret og utilnærmelig, men jeg har svært ved at åbne op over for andre og vise, hvem jeg er, og jeg har svært ved at tale med andre. Personer med Aspergers syndrom kan også have vanskeligheder med at bruge og forstå kropsprog, gestus og ansigtsudtryk ved kommunikation. De fejltolker ofte sociale signaler og bruger meget energi på at forstå andre menneskers tanker, følelser og motiver. Om det siger Annie: Det er svært, når folk beder mig om at sige til, hvis jeg misforstår noget, for jeg ved jo ikke, hvornår jeg misforstår. Jeg tror, jeg forstår, netop deri består misforståelsen. Kropsprog og mimik er noget, som personer med Aspergers syndrom har svært ved at bruge og forstå. Hvordan ser ironi ud? Jeg har læst mange bøger om emnet og brugt et år på at lære tegnsprog, for at opøve denne evne. Hvis en person siger en venlig bemærkning, opfatter jeg den måske som uvenlig. Min hverdag er fuld af den slags misforståelser. Når jeg svarer venligt, opfattes det måske som uvenligt. Det er meget muligt, at det er normalt at se hinanden i øjnene hele tiden og at give håndtryk og knus, men særlig behageligt finder jeg det ikke. Problemer med at indgå i en gensidig, nuanceret dialog kan også ses i relation til den anderledes måde, personer med Aspergers syndrom forstår sproget og sociale situationer på, og den konkrete og bogstavelige måde, de opfatter ting på. Det kan være vanskeligt for dem at skelne væsentligt fra uvæsentligt og forstå sammenhængen i hændelser, samtaler og daglige oplevelser. Martin siger: Folk med Aspergers syndrom går lettere glip af helheden abstraktionen og opfatter mere situationer som sammenhængende detaljer. De opdager detaljer, som andre mennesker går glip af. De har evne til at fordybe sig i én eller få ting ad gangen. Man kan sige, de er meget betænksomme og grundige. Det betyder, at personer med Aspergers syndrom kan have svært ved at overskue en større arbejdsopgave. De egner sig derfor ikke så meget til f.eks. lederstillinger, men mere til konkret arbejde. Annies synspunkt her er: Jeg bliver kvalt i en ufattelig stor mængde af indtryk. Jeg skal bruge så meget energi på at sortere alle disse input, at jeg bliver overbelastet. Det kan resultere i, at jeg må lukke af, fjerne alle sanseindtryk. Måden at kommunikere på overskygger indholdet i kommunikationen totalt. Hvis man derfor ikke vil misforstås eller ignoreres, når man henvender sig til mig som Aspergers, skal man tage hensyn til, at jeg lider af

6 overselektion. Jeg oplever tusinde detaljer, ikke en sammenhængende helhed. Når jeg oplever en helhed, er det ikke sikkert, det er den rigtige helhed. Jeg har måske fundet en helt anden sammenhæng end mine omgivelser. På en meget billedlig måde fortæller Maria, hvordan hun ofte opfatter talestrøm i kommunikationen som overvældende: Flere af ordene falder ud, jeg mister sammenhængen, og jeg får en følelse af, at man vil puste en ballon mere op, end den kan holde til. Jeg revner inden i, trænger til en pause fra denne ordkværn. Jeg oplever, at ord kommer strygende i en strøm. Uden pause eller ophold, de vælter over hinanden, de tynde ord, de fede ord, de store ord, de små ord, som en evig strøm af ord, der aldrig får ende. Der er for mange ord! Jeg kan ikke rumme det! Det er bare for hurtigt med alle de informationer. Jeg kan ikke nå at inddele dem i afsnit. Jeg bliver træt, og det slider gevaldigt på mig, jeg kan gøre det, men prisen er for høj! I talesprog kan Aspergers syndrom betegnes som et socialt handicap. Personer med Aspergers syndrom er normalt begavede, og nogle er endda meget begavede med evne til at tilegne sig store mængder af information og viden. Pernille er i gang med en HF-uddannelse og har opnået flotte karakterer. Hun oplever, at hendes intellektuelle formåen er hendes eneste måde at klare sig socialt på i forhold til normale. På trods af hendes gode præstationer i skolemæssig sammenhæng er hun yderst sårbar og påvirkelig over for nederlag: Jeg er uhyre sårbar med trang til selvskadende adfærd ved den mindste kritik og irettesættelse. En enkelt uskyldig irettesættelse kan give anledning til, at hele selvværdet skrider, da den får mig til at føle mig som en defekt vare, en følelse af at være ramt på min eneste force. Ikke at kunne leve op til et intellektuelt krav er for mig direkte forbundet med at være mindre værd, uren og frastødende. Det intellektuelle regnes for den eneste force, da de sociale sider er belagt med opfattelse af svaghed og nederlag. Jeg kan under gunstige omstændigheder i gode perioder give en social præstation, som er rimelig vellykket og harmonisk over længere tid. Jeg kan vise glæde, tålmodighed, energi og engagement. Men truslen om tilbageslag er altid nærliggende; sult, menstruation, ydmygelser, træthed og problemer på hjemmefronten svækker over en bred kam, og jeg oplever, at hele min evne til at fungere, mine tillærte og ægte adfærdsmønstre, mine forsvarsværker svækkes, og jeg bliver banket tilbage til et tidligere og dårligere fungerende stadie. Disse svingninger er hurtige, ukontrollerbare og forbundet med til tider store nederlagsfølelser. For andre personer med Aspergers syndrom opleves kontakten med de normale ikke som

7 særlig problematisk. Kasper Bastholm Elsvor, som også deltager i vores basisgruppe, beskriver sine erfaringer i sin bog En helt anden verden : Jeg synes ikke selv og tror heller ikke, at folk, jeg møder, mener, at jeg er indadvendt eller genert. Jeg har ingen problemer med at tale med fremmede mennesker på gaden, og navnlig gamle mennesker har jeg tit fået en hyggelig sludder med i bussen. Jeg tror faktisk, at mange normale mennesker har sværere ved at møde fremmede mennesker end jeg. Arbejds-, bo- og fritidsliv Mange unge med Aspergers syndrom kæmper en evig kamp for at finde et ståsted i tilværelsen. Ligesom for andre unge er det en stor udfordring for dem at vælge og gennemføre en uddannelse. Endnu mere problematisk er det at finde et arbejde, der svarer til deres uddannelse og ønsker. Men vil deres sociale handicap og anderledes væremåde også give dem problemer med at finde et job? Vil arbejdsgiveren være forstående nok til at ansætte en person med Aspergers syndrom? Er det i det hele taget muligt for mennesker, der er anderledes, at blive integreret på almindelige arbejdspladser? John er 25 år og for nyligt færdiguddannet som bibliotekar. Han siger: Lige her og nu bekymrer det mig ikke så meget, at jeg ikke har et job. Jeg regner med i løbet af et stykke tid at kunne få et arbejde. Jeg har kun lidt erhvervserfaring. Under studiet har jeg været et halvt år i praktik og derudover hjulpet lidt til på Videnscenter for Autismes bibliotek. Jeg har været tre steder, og nogle steder er det gået bedre end andre. Jeg havde problemer med at sætte mig selv i gang med at lave forskellige ting. I praktik gjorde nogle mig opmærksom på, at der var problemer i forhold til kontakten med lånerne, men på det mindste praktiksted kunne de ikke se, der var noget i vejen. De synes, det gik fint. På det største sted var der forskellige medarbejdere, der brokkede sig over mig. På mange måder ved jeg ikke helt, hvor jeg står, og jeg bekymrer mig lidt om at skulle ud og have et job. Min sagsbehandler var inde på muligheden for flexjob, hvor en kommende arbejdsgiver kun skulle betale en del af min løn. Det er måske en løsning for mit fremtidige arbejdsliv. Til spørgsmålet om det er det faglige eller kontakten med andre mennesker, der bekymrer John, siger han: Fagligt skal det nok gå. Det er nok mere de menneskelige faktorer, som bekymrer mig. Kate støder også på denne problematik. Hun er også uddannet bibliotekar og har indtil nu haft to vikariater som bibliotekar og er på nuværende tidspunkt i et jobtræningsforløb. Hun siger: På Det Kgl. Bibliotek havde jeg en ugentlig vagt i udlånet på to timer fredag eftermiddag, dog uden mange lånere. Jeg har svært ved at varetage de sociale arbejdsopgaver. Jeg

8 kan mærke, at jeg har svært ved at snakke med lånerne og svært ved at servicere dem. Jeg føler mig ikke godt tilpas ved at være i front og udadvendt, men fagligt kan jeg godt finde ud af det. Jeg er langt bedre til indeksering. På Novo s og på Risø s biblioteker var det udelukkende indekseringsarbejde. Som jeg har det nu, vil jeg helst være fri for den sociale kontakt. Diskussionen om jobmuligheder giver også anledning til at snakke om behov for støtte fra arbejdskolleger. Til det siger Pernille, der sideløbende med sin uddannelse har deltidsarbejde på et musikbibliotek, følgende: Med hensyn til kolleger: det, at man er lidt anderledes, gør, at man bliver lidt undervurderet, selv om folk gør det i god mening. Folk vil gerne hjælpe og vejlede og komme med råd, ligesom det at hjælpe en blind mand over vejen, uden han selv ønsker det. Sådan synes jeg, nogle kolleger er over for mig. Det må være et gennemgående problem for os personer med Aspergers syndrom. Tror I ikke? Pernille fortæller om sin ihærdige indsats for at klare sig fagligt og intellektuelt som kompensation for sine sociale mangler og svagheder. For mig har intellektet og det at kunne klare mig meget godt fagligt været livslinjen i forhold til de normale. Det er en måde at hævde mig på i forhold til normaliteten. Hvis man fratog mig det, ville jeg stå med meget lidt tilbage. Jeg har svært ved at engagere mig følelsesmæssigt i andre mennesker. Jeg får tit at vide, at jeg tager faglige nederlag for tungt. Og når jeg oplever, at en anden person er dygtigere end mig, så føler jeg, at de bare har det hele, og så gør det ondt indeni. I forbindelse med min uddannelse har jeg overvejet at holde op, fordi læreren sidder og forherliger en anden elev i klassen. Hun roser kun ham, og vi andre er ligesom bare nåh ja! Fagligt nederlag giver mig en eksistentiel krise - det er ikke bare noget, der sker i denne situation. Det går dybere ned og tager mere med sig - det rammer livslinjen og det eksistentielle. Jeg får mistillid til min egen bæredygtighed. Jeg bliver meget bange for, at jeg aldrig får et arbejde. Hvis jeg klarer mig dårligt rent fagligt, føler jeg, at jeg er en uduelig andensorterings-vare, der er ladt tilbage. Jeg skal til jobsamtale! Et centralt og vanskeligt problem for mange jobsøgende med Aspergers syndrom er, hvordan de skal bære sig ad i forbindelse med en jobsamtale. Til et af vores basisgruppemøder var der en ung mand, der rejste denne problemstilling: Ole: Mener I, at jeg ville få et arbejde, hvis jeg fortalte, at jeg har Aspergers syndrom? Hans: Jeg har det princip, at det er bedst at være ærlig men det kan også betyde,

9 at man skyder sig selv i foden. John: Jeg har det samme problem. Skal jeg i min ansøgning skrive eller ikke skrive, at jeg har Aspergers syndrom. Rådet, jeg har fået, er, at jeg i ansøgningen ikke skal skrive noget om det, og hvis jeg kommer til jobsamtale, så kan jeg fortælle om det. Maria: Jeg vil helt klart sige det i starten af jobsamtalen, fordi de før eller senere vil opdage, at man er anderledes. Klaus: Hvis jeg mente, jeg kunne klare jobbet, ville jeg ikke sige noget om det. Det har ikke noget at gøre med, om man er ærlig eller ej. Det er jo ikke nogen straffeattest, man skal opgive. Hvis man kan udføre arbejdet, kan man det uanset, om man har Aspergers syndrom eller ej. Pernille: Det, som er så forbandet, er den divergens mellem måden, samfundet fungerer på, og sådan som vi gerne vil have det til at være. Det ideelle ville være, at du vælger at gå ind i normalområdet, hvor du forsøger at være på lige fod med alle andre - og så skal man gøre op med sig selv, om man kan gå ind i det normale område, eller om man skal være i flexjob/ skånejob-området. Det er allerede dér, man skal gøre sig nogle overvejelser, mere end dilemmaet om man skal sige det eller ej. Maria: På et eller andet tidspunkt kommer man til at kvaje sig, og det gør man meget hurtigt. Så står de andre der og kan ikke forstå, hvorfor man har kvajet sig. Og så siger de, når du fortæller om det: Hvorfor har du ikke sagt det?, så de kan tage bedre hensyn! Hvis du kommer ind et sted, og du kvajer dig et par gange, så vil folk sige: Han/hun er en underlig snegl. Jeg vil hellere helt fra starten stå ved, at jeg har nogle fejl og mangler, dog ikke stå ved, at jeg har Aspergers syndrom. Klaus: Hvis du siger, du har Aspergers syndrom, og de ikke ved, hvad pokker det drejer sig om hvad er så formålet med at fortælle, at man har Aspergers syndrom. Hvor mange mennesker, tror du, kan gå igennem et uddannelsesforløb uden at få et hak i tuden? Problemet er, at hvis man siger, man har Aspergers syndrom, får man slet ikke jobbet. Ole: Jeg tror, jeg kan klare temmelig mange hak i tuden og man kvajer sig, lige meget om man siger, man har Aspergers syndrom eller ej. Demetrious: Nåh, Ole, når du hører de mange forskellige skarpsindige synspunkter, hvad når du så frem til? Ole: Jeg er lidt forvirret. Jeg vil helst kunne fortælle dem på den nye arbejdsplads om det

10 på en sådan måde, det ikke fremstår som et problem. Mens mange jobsøgende med Aspergers syndrom er motiverede for at få en stilling, er der en del af dem, som har store problemer med at skaffe en stilling på lige fod med normale. Her siger Kate: Jeg har efterhånden svært ved at tro på, at jeg kan få arbejde på normal vis, og der er mange stillinger, jeg ikke er i stand til at varetage. Derfor har jeg svært ved at finde motivationen til at skrive ansøgninger. Og det er hårdt med de mange afslag. Det er et nederlag og et slag for selvtilliden hver gang. Derfor glæder jeg mig til den dag, hvor jeg kan slippe ud af dagpengesystemet en gang for alle, og om jeg så må sige få min frihed tilbage! Hvor skal jeg bo? Når personer med Aspergers syndrom når voksenalderen, vil de ligesom andre unge gøre sig nogle overvejelser om deres boligsituation. Hvordan ønsker de at bo, hvad magter de, og hvilken form for støtte vil de have brug for? Ønsker de at bo i egen lejlighed, eller foretrækker de at fortsætte med at bo hos deres forældre? Eller vil de fx foretrække at bo i et bofællesskab blandt ligestillede? Det er karakteristisk for de fleste personer med Aspergers syndrom, at de ønsker at få deres egen lejlighed. Nogle er dog så afhængige af deres forældre, at de bliver boende hos dem, selv om det kan resultere i enerverende problemer for begge parter. De, der bor i egen lejlighed, bor ofte i nærheden af forældrenes bopæl og kommer tit på besøg. Allerede da Ole var 20 år gammel, fik han et lille hyggeligt rækkehus i Odense, kun 5 minutter fra sine forældre. Selv om Ole giver udtryk for stor glæde over at have sin egen bopæl, er han hjemme hos forældrene flere gange om ugen til spisning. Han siger selv: Jeg er i stort og småt glad og tilfreds med min tilværelse og min bosituation, selvfølgelig kunne jeg nok have ønsker og forhåbninger for fremtiden med hensyn til nogle flere mennesker at dele livet med - kæreste, venner - men det er kun ting, som kunne være spændende og dejlige, ikke egentlige behov. Der er på nuværende tidspunkt mange dejlige og spændende mennesker i min tilværelse, som fylder mit liv ud. Jeg føler mig aldrig ensom. Næste eksempel drejer sig om mange af de centrale problemer, når det gælder boligsituationen hos denne handicapgruppe. Kate er uddannet bibliotekar, og for tiden deltager hun i et jobtræningsforløb. Hun fortæller:

11 Jeg havde en lejlighed i Roskilde i et par år, men kunne ikke trives med at bo alene, så det endte med, at jeg flyttede hjem igen. Jeg har det godt med at bo hjemme. Mine forældre og jeg har det godt sammen, og jeg trives bedre her end i lejligheden, hvor jeg var alene. Vi har dog lidt pladsproblemer, men dem regner vi med at få løst ved hjælp af en tilbygning, hvor jeg så får min egen bolig. Der er ikke noget, jeg decideret er utilfreds med i forbindelse med min boligsituation, men som voksent menneske er det ikke helt uproblematisk at bo hjemme hos mor og far - hverken for mig eller dem. Desuden medfører det en vis usikkerhed med hensyn til fremtiden - hvad sker der den dag, de ikke er her mere?" Med hensyn til fremtiden så håber jeg, at der vil blive etableret bofællesskaber for voksne med Aspergers syndrom, og at der vil være et, som jeg vil kunne trives med at bo i. Et eller andet sted har jeg da også stadig drømmen om at få min egen lejlighed, men jeg tror ikke, at jeg vil kunne trives med at bo alene, så derfor tror jeg, at et bofællesskab vil være det rigtige for mig, men det skal være et bofællesskab, hvor man hver især har sin egen bolig, og der er nogle fælles lokaler og faciliteter, så man har mulighed for at lave nogle ting sammen. Man kunne fx have nogle faste aftener, hvor man laver mad og spiser sammen, men man skal også kunne trække sig tilbage og være alene, hvis man har brug for det. Maria på 31 år tilslutter sig denne vurdering. I forbindelse med hendes forestillinger om boligsituationen, siger hun: Jeg kunne ønske et slags bofællesskab, hvor man har sin egen lejlighed, og så kan man være fælles, når der er overskud til det og være sig selv, når man har brug for det. Annie på 24 år bor i en ejerlejlighed, som hun lejer af sin mors nuværende mand. Annie bor alene med sin kat og får ofte besøg af sin mor og en veninde. Annie har brug for praktisk hjælp, da det kan være svært at lave mad og holde lejligheden ren og få vasket op. For at kunne klare sig er Annie meget afhængig af sin mor. Hun siger: Jeg vil gerne være mindre afhængig af min mor. Det er synd for hende, at hun skal bruge så meget tid på mig. Jeg prøver at blive bedre til at klare tingene selv og fx turde lukke håndværkere og vinduespudsere ind. Min mor og jeg arbejder på at lave nogle skemaer til mig, så jeg kan planlægge bedre. Torben er i dag 37 år og fik stillet diagnosen Aspergers syndrom for 5 år siden. Han har i perioder boet i egen bolig. På nuværende tidspunkt bor han hos sine forældre. Torben giver udtryk for at befinde sig i et bekymrende og pinefuldt dilemma. Selv om han inderst inde ønsker at kunne klare sig selv, er han stærkt følelsesmæssigt afhængig af sine forældre, især sin mor. Moderen støtter ham i mange vitale ting. Torben er meget angst for, hvordan han skal magte tilværelsen, når hun og faderen engang ikke er der mere. Mine forældre er efterhånden oppe i årene, og tanken om, at jeg en dag vil miste dem,

12 gør mig helt og aldeles fortvivlet og fuld af angst. Selv om jeg kan mange ting, kan jeg simpelthen ikke forestille mig, hvordan jeg vil kunne klare mig uden dem. Venskaber og kærlighedsliv Når man reflekterer over, hvad det indebærer at etablere, vedligeholde og udvikle venskaber og kæresteforhold, er det forståeligt nok, at mange med Aspergers syndrom har uoverskuelige problemer på det område. Problemerne kan i mange henseender ses i relation til de empatiforstyrrelser, der karakteriserer gruppen. Men det er ikke ensbetydende med, at ønsket om venskaber og kæresteforhold er mindre hos dem. Jesper, som er 33 år i dag, siger: Det vigtigste mål for mig i livet i dag er at få en kæreste. Jeg føler, tiden løber fra mig. Det er, som om jeg tidligere har spildt mine chancer. Hvis det ikke snart lykkes for mig at finde en kæreste, kan det godt være, at det bliver for sent. Og selv om mennesker ikke kan se på mig, at jeg lider af Aspergers syndrom, og selv om jeg ikke er særlig mærkelig i min fremtræden, er jeg trods alt meget anderledes i hvert fald hvad angår mit følelsesliv. Det har skabt store problemer for mig i min jagt efter at etablere et kærlighedsforhold til en sød pige. Et fast forhold ville udfylde et gabende tomrum i mit liv. Jeg ville føle mig forløst og kunne bedre acceptere tidens gang og svundne tider, men jeg skal hverken giftes eller have børn. Ole siger: Piger falder ikke for mig. Jeg mangler totalt det, som mange mænd på min alder betragter som en uhyre vigtig del af deres personlighed, og som får dem til at føle sig rige eller fattige, alt efter hvor meget de har af det: sexappeal! Men jeg har på sin vis accepteret det. Jeg tror, at der strengt taget er en pige til hver eneste dreng i verden, om så kun én. Spørgsmålet er, om man møder hende. Om jeg møder min, kan jeg ikke vide, og ikke spå om. Men egentlig synes jeg, at livet rummer så mange dejlige og spændende aspekter, at man godt kan overleve, og endda være overordentlig tilfreds med sit liv, selvom man går glip af et af dem. Også selv om det er et vigtigt aspekt. Jeg føler på nuværende tidspunkt, at der ville være plads til det aspekt af tilværelsen i mit liv. Men jeg føler også godt, at jeg kan leve foruden. Kate på 27 giver udtryk for ønsket om at have et kærlighedsliv, men samtidig erkender hun de vanskeligheder, det vil indebære for hende. Kate har aldrig haft en kæreste, hun har været forelsket nogle få gange, men det har ikke været gengældt, så det var ulykkelig kærlighed. Hun fortæller videre:

13 Det gode og dejlige ved et kæresteforhold må være at blive elsket og have et andet menneske i sit liv, som holder af en, som man er, og som altid er der, så man aldrig er ensom. At have en som man kan give sin kærlighed til, og som man kan tale med om alt og dele livet med. Mit problem i forhold til at få en kæreste er, at jeg har svært ved at komme i kontakt med andre, og jeg har svært ved at åbne op over for andre, så hvordan skulle nogen kunne forelske sig i mig, når de ikke kan komme ind på livet af mig og lære mig rigtigt at kende? Desuden tror jeg, at jeg ville have svært ved at leve op til de krav, et forhold stiller svært ved at åbne op og vise følelser, svært ved at give og svært ved at sige fra, der hvor det behøves. Det gælder i øvrigt også i forhold til venner. Om drømmen og forestillingen om at blive gift, få børn og familieliv, siger Kate: Jeg har blandede følelser med hensyn til det at få en kæreste, blive gift og starte familie. På den ene side vil jeg meget gerne have en kæreste og min egen familie. Det er ligefrem noget, jeg i perioder kan længes efter og drømme om. Men på den anden side tror jeg, at jeg vil have svært ved at få et kæresteforhold til at fungere og ved at leve op til de krav, der stilles. Jeg er fuldt ud i stand til at elske et andet menneske, men jeg har svært ved at give udtryk for min kærlighed. Med hensyn til børn er det også lidt blandet. Det er ikke noget, jeg går og drømmer om, men på den anden side vil jeg ikke sige, at jeg ikke vil have børn, for hvis jeg fandt den rigtige mand, kunne det da godt være, at jeg fik lyst til at stifte familie med ham. Men hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, at jeg egner mig til at være mor. Jeg har ikke et passende temperament eller tålmodighed til det, og jeg tror ikke, jeg ville være i stand til at give et barn den opdragelse og kærlighed, det har krav på. Ikke sådan at forstå at jeg ikke ville elske mit barn, men jeg ville have svært ved at vise og udtrykke min kærlighed og svært ved at tage mig ordentligt af det tror jeg. Desuden virker graviditet og fødsel ikke særlig attraktivt på mig. Et eller andet sted ville jeg ønske, at jeg kunne få min egen lille dejlige familie med mand og børn, for det ville give en tryghed med hensyn til fremtiden, som jeg ikke har, sådan som mit liv er nu. På den anden side har jeg det også godt med at være en fri kvinde. Det har da helt klart sine fordele. Annie, som tidligere har haft to kæresteforhold, siger: Jeg vil ikke have børn. Jeg bryder mig ikke om børn, og det er synd at sætte børn i denne verden. Desuden ville det da være frygteligt, hvis de også blev Aspergers. Jeg tror også, det er svært at bo sammen med en, så jeg forestiller mig nok, at vi bare vil besøge hinanden ofte, i hvert fald de første par år. Jeg har set min mors mislykkede ægteskaber og ved, man skal passe på. Maria siger:

14 "Jeg har ingen tanker om at få børn, da jeg ikke har overskud til dem, så længe mit indre barn græder og føler, at det ikke er godt nok. Ligesom med kæresteforhold kan det volde vanskeligheder at etablere venskaber." Kate siger: Venskaber betyder meget for mig. Jeg har ikke behov for at have mange venner, men jeg vil gerne have nogle få gode venner gerne lidt flere end jeg har. Jeg vil gerne have nogle at gå i biografen og teatret med, på museum, ud at spise eller bare hygge derhjemme med en kop te. Uden venner bliver man meget ensom. Nu hvor jeg har min familie, er ensomhed ikke et stort problem for mig, men jeg frygter den dag, mine forældre ikke er her mere, for så kan jeg komme til at stå meget alene og blive meget ensom, hvis jeg ikke får nogen venner. Men det er svært for mig at etablere venskaber og holde på dem, når jeg er så indadvendt og har svært ved at åbne op og tage initiativ og ved at snakke med folk. I det hele taget er det svært med sociale situationer. Det er ofte andre, der må tage initiativ til, at vi skal ses jeg har svært ved bare at ringe og spørge, om vi skal lave noget sammen og det ender som regel med, at de bliver trætte og opgiver mig mere eller mindre. Annie fortæller: Jeg ved ikke, hvordan man får venner. Med penneveninder sætter man eksempelvis en annonce i en avis, og så lærer man hinanden at kende, men i virkeligheden går du jo ikke rundt med et skilt, der siger, at du ønsker en veninde, vel? Det er nemmere at svare på en annonce, for så har den person jo udtrykt et ønske om kontakt. I virkeligheden kan det være svært at gennemskue, hvad den anden tænker. Det er svært at afgøre, om en person ønsker at lære dig at kende, og man vil jo ikke være anmassende. Det er også svært at vide, om en person har samme interesser som en selv. Hvis ens interesse er lidt speciel, er chancen ikke så stor, og så er risikoen for afvisning for stor. Venner for mig har det med at forsvinde. Lige pludselig er de væk, og man aner ikke hvorfor. Derfor skal man passe på ikke at kunne lide dem for meget. Samtidig skal man finde sig i en masse, fordi man ikke kan tillade sig at være ret kritisk, når udbuddet er så småt. Nogle gange kan man få en fornemmelse af, at man er nødt til at købe venskaber, og så er det trist, at man ikke har så god en økonomi. Jeg kunne godt tænke mig flere venner, så jeg ikke var afhængig af hver enkelt. Hvis jeg er træt af en, kan jeg ikke lide at afbryde forbindelsen, for hvad så hvis jeg mister mine andre venner på et senere tidspunkt og bliver helt alene? Hvis jeg havde flere venner at vælge imellem, kunne jeg være mere kritisk og undgå at opretholde forbindelsen med en person, der mest skuffer mig og gør mig ked af det. Pernille bidrager til problemstillingen således:

15 I mit liv har det været betalingskorpset. Jeg har ingen erfaringer eller tiltro til, at jeg kan skabe kontakter uden, at folk skal betales til det. Min mor foreslog, at der var en vikar, som kunne være min ven ud over sin arbejdstid. Så tænkte jeg: Åh nej - endnu engang en der skulle betales! Jeg havde følelsen af, at jeg ikke kunne få nogen venner, hvis ikke de blev betalt for det. John har ingen decideret nære venskaber, men siger: "Så længe jeg har en del bekendtskaber, er jeg nogenlunde tilfreds her og nu. Det hjælper også, at jeg bor på et kollegium nu. Alligevel savner jeg nogle faste mennesker at kunne fejre nytårsaften med, tage på festival med osv. På længere sigt er det derimod af allerstørste betydning at få et dybere forhold til nogle venner. Udsagnene fra de unge er skarpsindige og ærlige. Man kan ikke andet end være betaget af de unges anderledes og unikke måde at være på. De giver os et intenst indblik i og forståelse for, hvad det vil sige at have Aspergers syndrom, når de fortæller om kæresteliv og venskaber, om arbejde og bosituation, om håb, drømme og forventninger til livet. Deres måde at tænke og føle på er måske anderledes, men ikke forkert eller sygelig. I samvær med dem er det vigtigt at være lydhør og opmærksom og at respektere deres ønsker til livet. Litteratur (selvbiografier): Elsvor, K.B. (1996). En helt anden verden; en beretning af en ung mand med Aspergers syndrom. København: Videnscenter For Autisme. Gerland, G. (1998). Et rigtigt menneske: mit liv som autist. København: Gyldendal. Gerland, G. (1996). En riktig människa. Stockholm: Cura AB. Gerland, G. (1998). På Förekommen anledning - om människosyn, biologism och autism. Stockholm: Cura AB. Grandin, T. (1986). Emergence Labeled Autistic. Novato: Arena Press. Grandin, T. (1993). Jeg er autist - en usædvanlig kvindes usædvanlige historie. Valby: Borgens Forlag. Grandin, T. (1995). Thinking in Pictures - and other reports from my life with autism. New York: Bantam Doubleday Dell Publishing Group, Inc. McKean, T. A. (1995). Soon Will Come The Light - A View From Inside the Autism Puzzle. Arlington: Future Education, Inc. Miedziank, D. (1993). My Autobiography. North Carolina: The Autism Society of North Carolina. O Neill, J.L. (1999). Through the Eyes of Aliens - A Book About Autistic People: London: Jessica Kingsley Publishers.

16 Schäfer, S. (1996). Stjärnor, linser och äpplen: att leva med autism. Stockholm: Cura. Schneider, E. (1999). Discovering My Autism - Apologia Pro Vita Sua (with Apologies to Cardinal Newman). London: Jessica Kingsley Publishers, Sellin, B. (1995). In Dark Hours I Find My Way: Messages from an autistic mind. London: Victor Gollancz. Sellin, B. (1995). I Don t Want to be Inside Me Anymore - Messages from an autistic mind. New York: BasicBooks - A Division of HarperCollins-Publishers. Spicer, D. (1998). Att leva med Asperger syndrom - vikten av självkännedom: att ha autism utan diagnos - mitt varnande exempel. Stockholm: Riksföreningen Autism, Willey, L.H. (1999). Pretending to be Normal - Living with Asperger s Syndrome. London: Jessica Kingsley Publishers. Williams, D. (1992). Ingen nogen steder. København: Centrum, Williams, D. (1994). Somebody - Somewhere: Breaking Free from the World of Autism. New York: Times Books, a division of Random House, Inc. Williams, D. (1995). Fra ingen til en: Ud af autismens verden. Oslo: Pax Forlag A/S. Williams, D. (1995). Not Just Anything - A collection of thoughts on paper. Arlington: Future Education, Inc. Williams, D. (1996). Autism ; An Inside-Out Approach. London: Jessica Kingsley Publishers. Williams, D. (1999). Autism and Sensing - The Unlost Instinct. London: Jessica Kingsley Publishers.

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere