Demetrious Haracopos, centerleder for Center for Autisme og psykolog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demetrious Haracopos, centerleder for Center for Autisme og psykolog"

Transkript

1 Hvad siger de unge selv? Demetrious Haracopos, centerleder for Center for Autisme og psykolog Dette kapitel bygger på udsagn fra unge og voksne med Aspergers syndrom. De deltager i en basisgruppe, som Center for Autisme har oprettet, med 10 unge mellem 23 og 35 år. Også andre unge med Aspergers syndrom, som vi har haft kontakt med gennem årene, har bidraget. Basisgruppen skal give voksne med Aspergers syndrom mulighed for at være sammen med ligestillede og udveksle erfaringer og oplevelser. Gruppen skal også gøre det muligt at udvikle bekendtskaber og måske venskaber, ligeledes kan de unge få større selvindsigt i deres handicap, i deres stærke sider og interesser og daglige vanskeligheder. Deltagerne vil hellere diskutere relevante emner end deltage i sociale aktiviteter, udflugter, ture i byen eller dyrke forskellige interesser og hobbyer. Når vi tager fat på et emne, så tales der på højtryk i 2½ time. Vi har drøftet mange vitale emner på basisgruppemøderne: arbejds-, bo- og fritidsliv, det at have Aspergers syndrom eller at være anderledes, forholdet og kontakten til de såkaldt normale, at have venskaber, kærester og kærlighedsliv og meget mere. Følgende er udpluk af gruppens udsagn om deres oplevelser, håb, bekymringer, forventninger og drømme her i livet. På trods af deres begrænsninger og vanskeligheder er måden, de fortæller om deres følelser og tanker på, forbløffende åben og hudløs ærlig. Selv om de har brug for støtte af en fagperson, er de for det meste positivt indstillede over for at deltage aktivt i debatten, kommentere hinandens bidrag og vise forståelse for og hensyn til hinanden. I dette kapitel har jeg udelukkende valgt udsagn fra danske personer med Aspergers syndrom. Der findes efterhånden flere artikler og bøger skrevet af personer med Aspergers syndrom på andre sprog. Denne litteratur er nævnt i oversigten, som afslutter kapitlet. Hvad vil det sige at have Aspergers syndrom? Hvad vil det sige for personer med Aspergers syndrom at have dette handicap? På hvilken måde oplever de sig selv som anderledes? Hvordan opfatter de selv de grundlæggende problemer, som karakteriserer Aspergers syndrom? Hvilke vanskeligheder har de i samspil med omgivelserne? Jens på 31 år siger om at få stillet diagnosen: Da jeg fik stillet diagnosen Aspergers syndrom som 25-årig, havde jeg allerede i ca. 10 år haft på fornemmelsen, at der var noget galt. Rent faktisk morede det mig lidt at få stillet

2 denne diagnose. Samtidig var det også lidt rart at kunne hænge problemerne op på noget bestemt. Negativt kan man sige, at jeg ikke umiddelbart bryder mig om at fortælle til alle og enhver, at jeg har Aspergers syndrom. Samtidig er mine bekendtskaber i hvert fald kommet i stand, uden at dem, jeg kender, på forhånd har vidst noget om mit problem. Jens siger videre: Jeg har svært ved at opnå en tættere følelsesmæssig kontakt med andre. Desuden er mit behov for særinteresser og systemer også større end hos andre. Og jeg har svært ved at interessere mig for andre. Maria på 25 år, som fik stillet diagnosen Aspergers syndrom, da hun var 21 år, fortæller her: Det værste, jeg ved, er folk, som siger: Du fejler ikke noget. Du ser da helt normal ud. Du får nogle gode karakterer. Der er nok slet ikke noget galt med dig. Du er blot blevet påvirket af de oplevelser, du er blevet udsat for gennem din barndom og ungdom, og det kan man jo da nok blive lidt anderledes af. Hvis du ellers kan slippe ud af den bås, som de såkaldte eksperter har placeret dig i. Det kan du sagtens lære, du skal bare øve dig. Det er meget hårdt at tvinges til at argumentere for, at jeg er Aspergers. Kate, en 27-årig kvinde, fortæller: Jeg var glad for at få stillet diagnosen, for det gav mig en forklaring på, hvorfor jeg er anderledes og har de problemer, jeg har, og det gav mig mulighed for at få hjælp til at løse nogle af dem. Desuden har det betydet, at jeg er kommet med i basisgruppen og har mødt andre ligestillede, og det betyder meget for mig at møde andre, der har det ligesom mig at vide at jeg ikke er den eneste i verden, der har det sådan, og at jeg herved forhåbentlig får mulighed for at skabe nogle kontakter, og måske venskaber. Selvfølgelig er det ikke rart at få at vide, at man har et handicap, og det var da også lidt af et slag for mig til at begynde med, men jeg har altid vidst, at jeg var anderledes, og jeg har altid haft problemer, så det var en lettelse at få at vide, at der var en årsag til det at jeg ikke bare var en sær snegl med lavt selvværd. Annie siger: Det var fedt, at det ikke bare var mig, som skulle tage mig sammen, at jeg ikke var uartig og dum, men at der var en årsag til, at jeg var, som jeg var. Det er ikke min skyld, at jeg ikke kan nogle ting, og min mor har ikke været en dårlig mor, som ikke kunne lære mig det. Det var bare noget kemisk i min hjerne. Ved at søge information om andres erfaringer har vi lært nogle løsningsmodeller, som har hjulpet mig. Eksempelvis er min mor mere opmærksom på, at jeg ikke ser helheder, men detaljer, og derfor fortæller hun mig konkrete detaljer, når hun skal forklare noget, så vi forstår hinanden bedre.

3 Peter, en ung mand på 23 år, siger: Diagnosen Aspergers syndrom har betydet meget for mig, idet jeg forstår mig selv og min fortid bedre. Diagnosen giver svar på meget, som er hændt mig. Samtidig føler jeg mig dog hæmmet, idet jeg nu altid er opmærksom på handicappet. At være så tæt på de normale og alligevel ikke magte samværet med dem kan være enerverende og belastende for mange med Aspergers syndrom. Her fortæller Pernille, som er 28 år: At være tæt på de normale, som en person med Aspergers syndrom, betyder for mig, at jeg identificerer mig med normale mennesker. Min referenceramme i dagligdagen er de normale, selv om jeg bor med personalestøtte. Jeg konkurrerer med de normale 90 % af dagen, i hvert fald inde i mit hoved. Jeg har ikke overblik over skismaet mellem, hvad der egentlig er normalt, og i hvor høj grad jeg kan stile efter det. Meget tit kommer jeg ud for at få bemærkninger, som det er meget normalt! og sådan har vi andre det også!. At tænke om mig selv: Jeg er også lidt normal!, kan være en lettelse og give samhørighed, men samtidig bliver jeg også usikker på mine egne problemer og bliver bragt i tvivl om min livssituation. Jeg spørger ofte mig selv: Er jeg i virkeligheden normal? I forbindelse med dilemmaet med at identificere sig med de normale giver Pernille et eget billedligt indtryk af sig selv: Jeg befinder mig i overfladen af et vandbassin og skal bruge mange kræfter og meget energi på at holde mig oppe. Min højborg er ude på skolen, hvor det går godt, derimod er jeg socialt hele tiden bagefter, så jeg må halse efter. Jeg er god til at skjule det. At smage på den normale verden dagligt uden at høre til bevirker følelsen af en tynd, uigennemtrængelig glasvæg mellem mig og de andre. Til spørgsmålet om, hvilke værdier og egenskaber man har som menneske med Aspergers syndrom, som gør personen unik, spændende, interessant og speciel, siger Annie: Jeg kunne engang en masse detaljer om katte udenad, og senere var det kemi og det periodiske system, som jeg fandt fascinerende. I en periode kunne jeg mange detaljer om David Bowie. Men jeg har ikke nogen brugbare evner, kan ikke køreplanen udenad eller tælle tændstikker ved et enkelt øjekast. Det eneste positive ved mig er nok mit hår. Det er vist meget pænt. Kate siger: Ethvert menneske er unikt og specielt, fordi det er det menneske, det er, og har de egenskaber, det har. Det gælder også mig, men jeg er for beskeden til at sidde her og

4 rose mig selv. Derfor har jeg svært ved at besvare dette spørgsmål. Jeg vil gerne være et sympatisk og tiltalende menneske. Jeg mener selv, jeg er det jeg prøver i hvert fald på det og jeg håber også, at andre opfatter mig sådan, men jeg ved, at jeg kan virke meget tillukket og utilnærmelig. Inderst inde er jeg et både sødt og kærligt menneske, men det er ligesom lukket inde og har svært ved at komme til udtryk. Jeg er hjælpsom, hjælper gerne en ven eller kollega og støtter gerne velgørende formål. Jeg prøver at behandle andre godt og ikke gøre nogen fortræd. Noget, som personer med Aspergers syndrom har vanskeligt ved, er at indgå i en nuanceret, gensidig samtale. De kan f.eks. have svært ved at bygge videre på en anden persons meddelelse eller synspunkt. Selv om mange er sprogligt velfungerende, kommer de ofte til kort i den hurtigt vekselvirkende samtale mellem mennesker. Martin, som nu er 19 år, fik diagnosen stillet som 17-årig. Han siger: Personer med Aspergers syndrom kan være meget velformulerede. De bruger af og til ord og vendinger anderledes. De har oftest et flot og flydende sprog. De finder endda nogle gange selv på nye udtryk og vendinger og kan ofte mange fremmedord på dansk såvel som på fremmedsprog. I en af gruppesamtalerne spørger en ung mand med Aspergers syndrom Maria: Er det rigtigt forstået, at du somme tider møder folk, som bliver irriteret over, at du taler i for lang tid? Maria svarer: Jeg taler for meget om mig selv eller det, der interesser mig. Det er det, jeg skal prøve at lade være med. Peter siger til dette: Jeg har den modsatte karakteristika. Jeg udtrykker mig kortfattet og præcist i stedet for at komme med en svada. En stor del af dagligdags kommunikation indeholder small talk. Det kan sammenlignes med bordtennis: at holde bolden gående er lige som at holde en small talk gående. Det kan være vanskeligt overhovedet at holde bolden i gang eller blive ved med at serve. På et tidspunkt hørte jeg én udtrykke det: Han havde svært ved at forstå de finere nuancer. Det er netop det, som er en så grundlæggende evne hos normale. Det er en automatisk ting i dagligdags konversation, så de behøver ikke at tænke over det. Folk, der har disse normale evner, virker nærmest, som om de kan tankelæse andre mennesker. Om problemer med at kommunikere med andre mennesker siger Kate: Det, at jeg er så indadvendt og ikke siger ret meget, kan få mig til at virke reserveret og

5 utilnærmelig i andres øjne, og det, at jeg er svær at føre en samtale med, kan få folk til at tro, at jeg ikke er interesseret i at tale med dem. Det er et problem for mig, for jeg vil gerne tale med andre, og jeg ønsker ikke at virke reserveret og utilnærmelig, men jeg har svært ved at åbne op over for andre og vise, hvem jeg er, og jeg har svært ved at tale med andre. Personer med Aspergers syndrom kan også have vanskeligheder med at bruge og forstå kropsprog, gestus og ansigtsudtryk ved kommunikation. De fejltolker ofte sociale signaler og bruger meget energi på at forstå andre menneskers tanker, følelser og motiver. Om det siger Annie: Det er svært, når folk beder mig om at sige til, hvis jeg misforstår noget, for jeg ved jo ikke, hvornår jeg misforstår. Jeg tror, jeg forstår, netop deri består misforståelsen. Kropsprog og mimik er noget, som personer med Aspergers syndrom har svært ved at bruge og forstå. Hvordan ser ironi ud? Jeg har læst mange bøger om emnet og brugt et år på at lære tegnsprog, for at opøve denne evne. Hvis en person siger en venlig bemærkning, opfatter jeg den måske som uvenlig. Min hverdag er fuld af den slags misforståelser. Når jeg svarer venligt, opfattes det måske som uvenligt. Det er meget muligt, at det er normalt at se hinanden i øjnene hele tiden og at give håndtryk og knus, men særlig behageligt finder jeg det ikke. Problemer med at indgå i en gensidig, nuanceret dialog kan også ses i relation til den anderledes måde, personer med Aspergers syndrom forstår sproget og sociale situationer på, og den konkrete og bogstavelige måde, de opfatter ting på. Det kan være vanskeligt for dem at skelne væsentligt fra uvæsentligt og forstå sammenhængen i hændelser, samtaler og daglige oplevelser. Martin siger: Folk med Aspergers syndrom går lettere glip af helheden abstraktionen og opfatter mere situationer som sammenhængende detaljer. De opdager detaljer, som andre mennesker går glip af. De har evne til at fordybe sig i én eller få ting ad gangen. Man kan sige, de er meget betænksomme og grundige. Det betyder, at personer med Aspergers syndrom kan have svært ved at overskue en større arbejdsopgave. De egner sig derfor ikke så meget til f.eks. lederstillinger, men mere til konkret arbejde. Annies synspunkt her er: Jeg bliver kvalt i en ufattelig stor mængde af indtryk. Jeg skal bruge så meget energi på at sortere alle disse input, at jeg bliver overbelastet. Det kan resultere i, at jeg må lukke af, fjerne alle sanseindtryk. Måden at kommunikere på overskygger indholdet i kommunikationen totalt. Hvis man derfor ikke vil misforstås eller ignoreres, når man henvender sig til mig som Aspergers, skal man tage hensyn til, at jeg lider af

6 overselektion. Jeg oplever tusinde detaljer, ikke en sammenhængende helhed. Når jeg oplever en helhed, er det ikke sikkert, det er den rigtige helhed. Jeg har måske fundet en helt anden sammenhæng end mine omgivelser. På en meget billedlig måde fortæller Maria, hvordan hun ofte opfatter talestrøm i kommunikationen som overvældende: Flere af ordene falder ud, jeg mister sammenhængen, og jeg får en følelse af, at man vil puste en ballon mere op, end den kan holde til. Jeg revner inden i, trænger til en pause fra denne ordkværn. Jeg oplever, at ord kommer strygende i en strøm. Uden pause eller ophold, de vælter over hinanden, de tynde ord, de fede ord, de store ord, de små ord, som en evig strøm af ord, der aldrig får ende. Der er for mange ord! Jeg kan ikke rumme det! Det er bare for hurtigt med alle de informationer. Jeg kan ikke nå at inddele dem i afsnit. Jeg bliver træt, og det slider gevaldigt på mig, jeg kan gøre det, men prisen er for høj! I talesprog kan Aspergers syndrom betegnes som et socialt handicap. Personer med Aspergers syndrom er normalt begavede, og nogle er endda meget begavede med evne til at tilegne sig store mængder af information og viden. Pernille er i gang med en HF-uddannelse og har opnået flotte karakterer. Hun oplever, at hendes intellektuelle formåen er hendes eneste måde at klare sig socialt på i forhold til normale. På trods af hendes gode præstationer i skolemæssig sammenhæng er hun yderst sårbar og påvirkelig over for nederlag: Jeg er uhyre sårbar med trang til selvskadende adfærd ved den mindste kritik og irettesættelse. En enkelt uskyldig irettesættelse kan give anledning til, at hele selvværdet skrider, da den får mig til at føle mig som en defekt vare, en følelse af at være ramt på min eneste force. Ikke at kunne leve op til et intellektuelt krav er for mig direkte forbundet med at være mindre værd, uren og frastødende. Det intellektuelle regnes for den eneste force, da de sociale sider er belagt med opfattelse af svaghed og nederlag. Jeg kan under gunstige omstændigheder i gode perioder give en social præstation, som er rimelig vellykket og harmonisk over længere tid. Jeg kan vise glæde, tålmodighed, energi og engagement. Men truslen om tilbageslag er altid nærliggende; sult, menstruation, ydmygelser, træthed og problemer på hjemmefronten svækker over en bred kam, og jeg oplever, at hele min evne til at fungere, mine tillærte og ægte adfærdsmønstre, mine forsvarsværker svækkes, og jeg bliver banket tilbage til et tidligere og dårligere fungerende stadie. Disse svingninger er hurtige, ukontrollerbare og forbundet med til tider store nederlagsfølelser. For andre personer med Aspergers syndrom opleves kontakten med de normale ikke som

7 særlig problematisk. Kasper Bastholm Elsvor, som også deltager i vores basisgruppe, beskriver sine erfaringer i sin bog En helt anden verden : Jeg synes ikke selv og tror heller ikke, at folk, jeg møder, mener, at jeg er indadvendt eller genert. Jeg har ingen problemer med at tale med fremmede mennesker på gaden, og navnlig gamle mennesker har jeg tit fået en hyggelig sludder med i bussen. Jeg tror faktisk, at mange normale mennesker har sværere ved at møde fremmede mennesker end jeg. Arbejds-, bo- og fritidsliv Mange unge med Aspergers syndrom kæmper en evig kamp for at finde et ståsted i tilværelsen. Ligesom for andre unge er det en stor udfordring for dem at vælge og gennemføre en uddannelse. Endnu mere problematisk er det at finde et arbejde, der svarer til deres uddannelse og ønsker. Men vil deres sociale handicap og anderledes væremåde også give dem problemer med at finde et job? Vil arbejdsgiveren være forstående nok til at ansætte en person med Aspergers syndrom? Er det i det hele taget muligt for mennesker, der er anderledes, at blive integreret på almindelige arbejdspladser? John er 25 år og for nyligt færdiguddannet som bibliotekar. Han siger: Lige her og nu bekymrer det mig ikke så meget, at jeg ikke har et job. Jeg regner med i løbet af et stykke tid at kunne få et arbejde. Jeg har kun lidt erhvervserfaring. Under studiet har jeg været et halvt år i praktik og derudover hjulpet lidt til på Videnscenter for Autismes bibliotek. Jeg har været tre steder, og nogle steder er det gået bedre end andre. Jeg havde problemer med at sætte mig selv i gang med at lave forskellige ting. I praktik gjorde nogle mig opmærksom på, at der var problemer i forhold til kontakten med lånerne, men på det mindste praktiksted kunne de ikke se, der var noget i vejen. De synes, det gik fint. På det største sted var der forskellige medarbejdere, der brokkede sig over mig. På mange måder ved jeg ikke helt, hvor jeg står, og jeg bekymrer mig lidt om at skulle ud og have et job. Min sagsbehandler var inde på muligheden for flexjob, hvor en kommende arbejdsgiver kun skulle betale en del af min løn. Det er måske en løsning for mit fremtidige arbejdsliv. Til spørgsmålet om det er det faglige eller kontakten med andre mennesker, der bekymrer John, siger han: Fagligt skal det nok gå. Det er nok mere de menneskelige faktorer, som bekymrer mig. Kate støder også på denne problematik. Hun er også uddannet bibliotekar og har indtil nu haft to vikariater som bibliotekar og er på nuværende tidspunkt i et jobtræningsforløb. Hun siger: På Det Kgl. Bibliotek havde jeg en ugentlig vagt i udlånet på to timer fredag eftermiddag, dog uden mange lånere. Jeg har svært ved at varetage de sociale arbejdsopgaver. Jeg

8 kan mærke, at jeg har svært ved at snakke med lånerne og svært ved at servicere dem. Jeg føler mig ikke godt tilpas ved at være i front og udadvendt, men fagligt kan jeg godt finde ud af det. Jeg er langt bedre til indeksering. På Novo s og på Risø s biblioteker var det udelukkende indekseringsarbejde. Som jeg har det nu, vil jeg helst være fri for den sociale kontakt. Diskussionen om jobmuligheder giver også anledning til at snakke om behov for støtte fra arbejdskolleger. Til det siger Pernille, der sideløbende med sin uddannelse har deltidsarbejde på et musikbibliotek, følgende: Med hensyn til kolleger: det, at man er lidt anderledes, gør, at man bliver lidt undervurderet, selv om folk gør det i god mening. Folk vil gerne hjælpe og vejlede og komme med råd, ligesom det at hjælpe en blind mand over vejen, uden han selv ønsker det. Sådan synes jeg, nogle kolleger er over for mig. Det må være et gennemgående problem for os personer med Aspergers syndrom. Tror I ikke? Pernille fortæller om sin ihærdige indsats for at klare sig fagligt og intellektuelt som kompensation for sine sociale mangler og svagheder. For mig har intellektet og det at kunne klare mig meget godt fagligt været livslinjen i forhold til de normale. Det er en måde at hævde mig på i forhold til normaliteten. Hvis man fratog mig det, ville jeg stå med meget lidt tilbage. Jeg har svært ved at engagere mig følelsesmæssigt i andre mennesker. Jeg får tit at vide, at jeg tager faglige nederlag for tungt. Og når jeg oplever, at en anden person er dygtigere end mig, så føler jeg, at de bare har det hele, og så gør det ondt indeni. I forbindelse med min uddannelse har jeg overvejet at holde op, fordi læreren sidder og forherliger en anden elev i klassen. Hun roser kun ham, og vi andre er ligesom bare nåh ja! Fagligt nederlag giver mig en eksistentiel krise - det er ikke bare noget, der sker i denne situation. Det går dybere ned og tager mere med sig - det rammer livslinjen og det eksistentielle. Jeg får mistillid til min egen bæredygtighed. Jeg bliver meget bange for, at jeg aldrig får et arbejde. Hvis jeg klarer mig dårligt rent fagligt, føler jeg, at jeg er en uduelig andensorterings-vare, der er ladt tilbage. Jeg skal til jobsamtale! Et centralt og vanskeligt problem for mange jobsøgende med Aspergers syndrom er, hvordan de skal bære sig ad i forbindelse med en jobsamtale. Til et af vores basisgruppemøder var der en ung mand, der rejste denne problemstilling: Ole: Mener I, at jeg ville få et arbejde, hvis jeg fortalte, at jeg har Aspergers syndrom? Hans: Jeg har det princip, at det er bedst at være ærlig men det kan også betyde,

9 at man skyder sig selv i foden. John: Jeg har det samme problem. Skal jeg i min ansøgning skrive eller ikke skrive, at jeg har Aspergers syndrom. Rådet, jeg har fået, er, at jeg i ansøgningen ikke skal skrive noget om det, og hvis jeg kommer til jobsamtale, så kan jeg fortælle om det. Maria: Jeg vil helt klart sige det i starten af jobsamtalen, fordi de før eller senere vil opdage, at man er anderledes. Klaus: Hvis jeg mente, jeg kunne klare jobbet, ville jeg ikke sige noget om det. Det har ikke noget at gøre med, om man er ærlig eller ej. Det er jo ikke nogen straffeattest, man skal opgive. Hvis man kan udføre arbejdet, kan man det uanset, om man har Aspergers syndrom eller ej. Pernille: Det, som er så forbandet, er den divergens mellem måden, samfundet fungerer på, og sådan som vi gerne vil have det til at være. Det ideelle ville være, at du vælger at gå ind i normalområdet, hvor du forsøger at være på lige fod med alle andre - og så skal man gøre op med sig selv, om man kan gå ind i det normale område, eller om man skal være i flexjob/ skånejob-området. Det er allerede dér, man skal gøre sig nogle overvejelser, mere end dilemmaet om man skal sige det eller ej. Maria: På et eller andet tidspunkt kommer man til at kvaje sig, og det gør man meget hurtigt. Så står de andre der og kan ikke forstå, hvorfor man har kvajet sig. Og så siger de, når du fortæller om det: Hvorfor har du ikke sagt det?, så de kan tage bedre hensyn! Hvis du kommer ind et sted, og du kvajer dig et par gange, så vil folk sige: Han/hun er en underlig snegl. Jeg vil hellere helt fra starten stå ved, at jeg har nogle fejl og mangler, dog ikke stå ved, at jeg har Aspergers syndrom. Klaus: Hvis du siger, du har Aspergers syndrom, og de ikke ved, hvad pokker det drejer sig om hvad er så formålet med at fortælle, at man har Aspergers syndrom. Hvor mange mennesker, tror du, kan gå igennem et uddannelsesforløb uden at få et hak i tuden? Problemet er, at hvis man siger, man har Aspergers syndrom, får man slet ikke jobbet. Ole: Jeg tror, jeg kan klare temmelig mange hak i tuden og man kvajer sig, lige meget om man siger, man har Aspergers syndrom eller ej. Demetrious: Nåh, Ole, når du hører de mange forskellige skarpsindige synspunkter, hvad når du så frem til? Ole: Jeg er lidt forvirret. Jeg vil helst kunne fortælle dem på den nye arbejdsplads om det

10 på en sådan måde, det ikke fremstår som et problem. Mens mange jobsøgende med Aspergers syndrom er motiverede for at få en stilling, er der en del af dem, som har store problemer med at skaffe en stilling på lige fod med normale. Her siger Kate: Jeg har efterhånden svært ved at tro på, at jeg kan få arbejde på normal vis, og der er mange stillinger, jeg ikke er i stand til at varetage. Derfor har jeg svært ved at finde motivationen til at skrive ansøgninger. Og det er hårdt med de mange afslag. Det er et nederlag og et slag for selvtilliden hver gang. Derfor glæder jeg mig til den dag, hvor jeg kan slippe ud af dagpengesystemet en gang for alle, og om jeg så må sige få min frihed tilbage! Hvor skal jeg bo? Når personer med Aspergers syndrom når voksenalderen, vil de ligesom andre unge gøre sig nogle overvejelser om deres boligsituation. Hvordan ønsker de at bo, hvad magter de, og hvilken form for støtte vil de have brug for? Ønsker de at bo i egen lejlighed, eller foretrækker de at fortsætte med at bo hos deres forældre? Eller vil de fx foretrække at bo i et bofællesskab blandt ligestillede? Det er karakteristisk for de fleste personer med Aspergers syndrom, at de ønsker at få deres egen lejlighed. Nogle er dog så afhængige af deres forældre, at de bliver boende hos dem, selv om det kan resultere i enerverende problemer for begge parter. De, der bor i egen lejlighed, bor ofte i nærheden af forældrenes bopæl og kommer tit på besøg. Allerede da Ole var 20 år gammel, fik han et lille hyggeligt rækkehus i Odense, kun 5 minutter fra sine forældre. Selv om Ole giver udtryk for stor glæde over at have sin egen bopæl, er han hjemme hos forældrene flere gange om ugen til spisning. Han siger selv: Jeg er i stort og småt glad og tilfreds med min tilværelse og min bosituation, selvfølgelig kunne jeg nok have ønsker og forhåbninger for fremtiden med hensyn til nogle flere mennesker at dele livet med - kæreste, venner - men det er kun ting, som kunne være spændende og dejlige, ikke egentlige behov. Der er på nuværende tidspunkt mange dejlige og spændende mennesker i min tilværelse, som fylder mit liv ud. Jeg føler mig aldrig ensom. Næste eksempel drejer sig om mange af de centrale problemer, når det gælder boligsituationen hos denne handicapgruppe. Kate er uddannet bibliotekar, og for tiden deltager hun i et jobtræningsforløb. Hun fortæller:

11 Jeg havde en lejlighed i Roskilde i et par år, men kunne ikke trives med at bo alene, så det endte med, at jeg flyttede hjem igen. Jeg har det godt med at bo hjemme. Mine forældre og jeg har det godt sammen, og jeg trives bedre her end i lejligheden, hvor jeg var alene. Vi har dog lidt pladsproblemer, men dem regner vi med at få løst ved hjælp af en tilbygning, hvor jeg så får min egen bolig. Der er ikke noget, jeg decideret er utilfreds med i forbindelse med min boligsituation, men som voksent menneske er det ikke helt uproblematisk at bo hjemme hos mor og far - hverken for mig eller dem. Desuden medfører det en vis usikkerhed med hensyn til fremtiden - hvad sker der den dag, de ikke er her mere?" Med hensyn til fremtiden så håber jeg, at der vil blive etableret bofællesskaber for voksne med Aspergers syndrom, og at der vil være et, som jeg vil kunne trives med at bo i. Et eller andet sted har jeg da også stadig drømmen om at få min egen lejlighed, men jeg tror ikke, at jeg vil kunne trives med at bo alene, så derfor tror jeg, at et bofællesskab vil være det rigtige for mig, men det skal være et bofællesskab, hvor man hver især har sin egen bolig, og der er nogle fælles lokaler og faciliteter, så man har mulighed for at lave nogle ting sammen. Man kunne fx have nogle faste aftener, hvor man laver mad og spiser sammen, men man skal også kunne trække sig tilbage og være alene, hvis man har brug for det. Maria på 31 år tilslutter sig denne vurdering. I forbindelse med hendes forestillinger om boligsituationen, siger hun: Jeg kunne ønske et slags bofællesskab, hvor man har sin egen lejlighed, og så kan man være fælles, når der er overskud til det og være sig selv, når man har brug for det. Annie på 24 år bor i en ejerlejlighed, som hun lejer af sin mors nuværende mand. Annie bor alene med sin kat og får ofte besøg af sin mor og en veninde. Annie har brug for praktisk hjælp, da det kan være svært at lave mad og holde lejligheden ren og få vasket op. For at kunne klare sig er Annie meget afhængig af sin mor. Hun siger: Jeg vil gerne være mindre afhængig af min mor. Det er synd for hende, at hun skal bruge så meget tid på mig. Jeg prøver at blive bedre til at klare tingene selv og fx turde lukke håndværkere og vinduespudsere ind. Min mor og jeg arbejder på at lave nogle skemaer til mig, så jeg kan planlægge bedre. Torben er i dag 37 år og fik stillet diagnosen Aspergers syndrom for 5 år siden. Han har i perioder boet i egen bolig. På nuværende tidspunkt bor han hos sine forældre. Torben giver udtryk for at befinde sig i et bekymrende og pinefuldt dilemma. Selv om han inderst inde ønsker at kunne klare sig selv, er han stærkt følelsesmæssigt afhængig af sine forældre, især sin mor. Moderen støtter ham i mange vitale ting. Torben er meget angst for, hvordan han skal magte tilværelsen, når hun og faderen engang ikke er der mere. Mine forældre er efterhånden oppe i årene, og tanken om, at jeg en dag vil miste dem,

12 gør mig helt og aldeles fortvivlet og fuld af angst. Selv om jeg kan mange ting, kan jeg simpelthen ikke forestille mig, hvordan jeg vil kunne klare mig uden dem. Venskaber og kærlighedsliv Når man reflekterer over, hvad det indebærer at etablere, vedligeholde og udvikle venskaber og kæresteforhold, er det forståeligt nok, at mange med Aspergers syndrom har uoverskuelige problemer på det område. Problemerne kan i mange henseender ses i relation til de empatiforstyrrelser, der karakteriserer gruppen. Men det er ikke ensbetydende med, at ønsket om venskaber og kæresteforhold er mindre hos dem. Jesper, som er 33 år i dag, siger: Det vigtigste mål for mig i livet i dag er at få en kæreste. Jeg føler, tiden løber fra mig. Det er, som om jeg tidligere har spildt mine chancer. Hvis det ikke snart lykkes for mig at finde en kæreste, kan det godt være, at det bliver for sent. Og selv om mennesker ikke kan se på mig, at jeg lider af Aspergers syndrom, og selv om jeg ikke er særlig mærkelig i min fremtræden, er jeg trods alt meget anderledes i hvert fald hvad angår mit følelsesliv. Det har skabt store problemer for mig i min jagt efter at etablere et kærlighedsforhold til en sød pige. Et fast forhold ville udfylde et gabende tomrum i mit liv. Jeg ville føle mig forløst og kunne bedre acceptere tidens gang og svundne tider, men jeg skal hverken giftes eller have børn. Ole siger: Piger falder ikke for mig. Jeg mangler totalt det, som mange mænd på min alder betragter som en uhyre vigtig del af deres personlighed, og som får dem til at føle sig rige eller fattige, alt efter hvor meget de har af det: sexappeal! Men jeg har på sin vis accepteret det. Jeg tror, at der strengt taget er en pige til hver eneste dreng i verden, om så kun én. Spørgsmålet er, om man møder hende. Om jeg møder min, kan jeg ikke vide, og ikke spå om. Men egentlig synes jeg, at livet rummer så mange dejlige og spændende aspekter, at man godt kan overleve, og endda være overordentlig tilfreds med sit liv, selvom man går glip af et af dem. Også selv om det er et vigtigt aspekt. Jeg føler på nuværende tidspunkt, at der ville være plads til det aspekt af tilværelsen i mit liv. Men jeg føler også godt, at jeg kan leve foruden. Kate på 27 giver udtryk for ønsket om at have et kærlighedsliv, men samtidig erkender hun de vanskeligheder, det vil indebære for hende. Kate har aldrig haft en kæreste, hun har været forelsket nogle få gange, men det har ikke været gengældt, så det var ulykkelig kærlighed. Hun fortæller videre:

13 Det gode og dejlige ved et kæresteforhold må være at blive elsket og have et andet menneske i sit liv, som holder af en, som man er, og som altid er der, så man aldrig er ensom. At have en som man kan give sin kærlighed til, og som man kan tale med om alt og dele livet med. Mit problem i forhold til at få en kæreste er, at jeg har svært ved at komme i kontakt med andre, og jeg har svært ved at åbne op over for andre, så hvordan skulle nogen kunne forelske sig i mig, når de ikke kan komme ind på livet af mig og lære mig rigtigt at kende? Desuden tror jeg, at jeg ville have svært ved at leve op til de krav, et forhold stiller svært ved at åbne op og vise følelser, svært ved at give og svært ved at sige fra, der hvor det behøves. Det gælder i øvrigt også i forhold til venner. Om drømmen og forestillingen om at blive gift, få børn og familieliv, siger Kate: Jeg har blandede følelser med hensyn til det at få en kæreste, blive gift og starte familie. På den ene side vil jeg meget gerne have en kæreste og min egen familie. Det er ligefrem noget, jeg i perioder kan længes efter og drømme om. Men på den anden side tror jeg, at jeg vil have svært ved at få et kæresteforhold til at fungere og ved at leve op til de krav, der stilles. Jeg er fuldt ud i stand til at elske et andet menneske, men jeg har svært ved at give udtryk for min kærlighed. Med hensyn til børn er det også lidt blandet. Det er ikke noget, jeg går og drømmer om, men på den anden side vil jeg ikke sige, at jeg ikke vil have børn, for hvis jeg fandt den rigtige mand, kunne det da godt være, at jeg fik lyst til at stifte familie med ham. Men hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, at jeg egner mig til at være mor. Jeg har ikke et passende temperament eller tålmodighed til det, og jeg tror ikke, jeg ville være i stand til at give et barn den opdragelse og kærlighed, det har krav på. Ikke sådan at forstå at jeg ikke ville elske mit barn, men jeg ville have svært ved at vise og udtrykke min kærlighed og svært ved at tage mig ordentligt af det tror jeg. Desuden virker graviditet og fødsel ikke særlig attraktivt på mig. Et eller andet sted ville jeg ønske, at jeg kunne få min egen lille dejlige familie med mand og børn, for det ville give en tryghed med hensyn til fremtiden, som jeg ikke har, sådan som mit liv er nu. På den anden side har jeg det også godt med at være en fri kvinde. Det har da helt klart sine fordele. Annie, som tidligere har haft to kæresteforhold, siger: Jeg vil ikke have børn. Jeg bryder mig ikke om børn, og det er synd at sætte børn i denne verden. Desuden ville det da være frygteligt, hvis de også blev Aspergers. Jeg tror også, det er svært at bo sammen med en, så jeg forestiller mig nok, at vi bare vil besøge hinanden ofte, i hvert fald de første par år. Jeg har set min mors mislykkede ægteskaber og ved, man skal passe på. Maria siger:

14 "Jeg har ingen tanker om at få børn, da jeg ikke har overskud til dem, så længe mit indre barn græder og føler, at det ikke er godt nok. Ligesom med kæresteforhold kan det volde vanskeligheder at etablere venskaber." Kate siger: Venskaber betyder meget for mig. Jeg har ikke behov for at have mange venner, men jeg vil gerne have nogle få gode venner gerne lidt flere end jeg har. Jeg vil gerne have nogle at gå i biografen og teatret med, på museum, ud at spise eller bare hygge derhjemme med en kop te. Uden venner bliver man meget ensom. Nu hvor jeg har min familie, er ensomhed ikke et stort problem for mig, men jeg frygter den dag, mine forældre ikke er her mere, for så kan jeg komme til at stå meget alene og blive meget ensom, hvis jeg ikke får nogen venner. Men det er svært for mig at etablere venskaber og holde på dem, når jeg er så indadvendt og har svært ved at åbne op og tage initiativ og ved at snakke med folk. I det hele taget er det svært med sociale situationer. Det er ofte andre, der må tage initiativ til, at vi skal ses jeg har svært ved bare at ringe og spørge, om vi skal lave noget sammen og det ender som regel med, at de bliver trætte og opgiver mig mere eller mindre. Annie fortæller: Jeg ved ikke, hvordan man får venner. Med penneveninder sætter man eksempelvis en annonce i en avis, og så lærer man hinanden at kende, men i virkeligheden går du jo ikke rundt med et skilt, der siger, at du ønsker en veninde, vel? Det er nemmere at svare på en annonce, for så har den person jo udtrykt et ønske om kontakt. I virkeligheden kan det være svært at gennemskue, hvad den anden tænker. Det er svært at afgøre, om en person ønsker at lære dig at kende, og man vil jo ikke være anmassende. Det er også svært at vide, om en person har samme interesser som en selv. Hvis ens interesse er lidt speciel, er chancen ikke så stor, og så er risikoen for afvisning for stor. Venner for mig har det med at forsvinde. Lige pludselig er de væk, og man aner ikke hvorfor. Derfor skal man passe på ikke at kunne lide dem for meget. Samtidig skal man finde sig i en masse, fordi man ikke kan tillade sig at være ret kritisk, når udbuddet er så småt. Nogle gange kan man få en fornemmelse af, at man er nødt til at købe venskaber, og så er det trist, at man ikke har så god en økonomi. Jeg kunne godt tænke mig flere venner, så jeg ikke var afhængig af hver enkelt. Hvis jeg er træt af en, kan jeg ikke lide at afbryde forbindelsen, for hvad så hvis jeg mister mine andre venner på et senere tidspunkt og bliver helt alene? Hvis jeg havde flere venner at vælge imellem, kunne jeg være mere kritisk og undgå at opretholde forbindelsen med en person, der mest skuffer mig og gør mig ked af det. Pernille bidrager til problemstillingen således:

15 I mit liv har det været betalingskorpset. Jeg har ingen erfaringer eller tiltro til, at jeg kan skabe kontakter uden, at folk skal betales til det. Min mor foreslog, at der var en vikar, som kunne være min ven ud over sin arbejdstid. Så tænkte jeg: Åh nej - endnu engang en der skulle betales! Jeg havde følelsen af, at jeg ikke kunne få nogen venner, hvis ikke de blev betalt for det. John har ingen decideret nære venskaber, men siger: "Så længe jeg har en del bekendtskaber, er jeg nogenlunde tilfreds her og nu. Det hjælper også, at jeg bor på et kollegium nu. Alligevel savner jeg nogle faste mennesker at kunne fejre nytårsaften med, tage på festival med osv. På længere sigt er det derimod af allerstørste betydning at få et dybere forhold til nogle venner. Udsagnene fra de unge er skarpsindige og ærlige. Man kan ikke andet end være betaget af de unges anderledes og unikke måde at være på. De giver os et intenst indblik i og forståelse for, hvad det vil sige at have Aspergers syndrom, når de fortæller om kæresteliv og venskaber, om arbejde og bosituation, om håb, drømme og forventninger til livet. Deres måde at tænke og føle på er måske anderledes, men ikke forkert eller sygelig. I samvær med dem er det vigtigt at være lydhør og opmærksom og at respektere deres ønsker til livet. Litteratur (selvbiografier): Elsvor, K.B. (1996). En helt anden verden; en beretning af en ung mand med Aspergers syndrom. København: Videnscenter For Autisme. Gerland, G. (1998). Et rigtigt menneske: mit liv som autist. København: Gyldendal. Gerland, G. (1996). En riktig människa. Stockholm: Cura AB. Gerland, G. (1998). På Förekommen anledning - om människosyn, biologism och autism. Stockholm: Cura AB. Grandin, T. (1986). Emergence Labeled Autistic. Novato: Arena Press. Grandin, T. (1993). Jeg er autist - en usædvanlig kvindes usædvanlige historie. Valby: Borgens Forlag. Grandin, T. (1995). Thinking in Pictures - and other reports from my life with autism. New York: Bantam Doubleday Dell Publishing Group, Inc. McKean, T. A. (1995). Soon Will Come The Light - A View From Inside the Autism Puzzle. Arlington: Future Education, Inc. Miedziank, D. (1993). My Autobiography. North Carolina: The Autism Society of North Carolina. O Neill, J.L. (1999). Through the Eyes of Aliens - A Book About Autistic People: London: Jessica Kingsley Publishers.

16 Schäfer, S. (1996). Stjärnor, linser och äpplen: att leva med autism. Stockholm: Cura. Schneider, E. (1999). Discovering My Autism - Apologia Pro Vita Sua (with Apologies to Cardinal Newman). London: Jessica Kingsley Publishers, Sellin, B. (1995). In Dark Hours I Find My Way: Messages from an autistic mind. London: Victor Gollancz. Sellin, B. (1995). I Don t Want to be Inside Me Anymore - Messages from an autistic mind. New York: BasicBooks - A Division of HarperCollins-Publishers. Spicer, D. (1998). Att leva med Asperger syndrom - vikten av självkännedom: att ha autism utan diagnos - mitt varnande exempel. Stockholm: Riksföreningen Autism, Willey, L.H. (1999). Pretending to be Normal - Living with Asperger s Syndrome. London: Jessica Kingsley Publishers. Williams, D. (1992). Ingen nogen steder. København: Centrum, Williams, D. (1994). Somebody - Somewhere: Breaking Free from the World of Autism. New York: Times Books, a division of Random House, Inc. Williams, D. (1995). Fra ingen til en: Ud af autismens verden. Oslo: Pax Forlag A/S. Williams, D. (1995). Not Just Anything - A collection of thoughts on paper. Arlington: Future Education, Inc. Williams, D. (1996). Autism ; An Inside-Out Approach. London: Jessica Kingsley Publishers. Williams, D. (1999). Autism and Sensing - The Unlost Instinct. London: Jessica Kingsley Publishers.

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET PRIORITERINGS SPILLET Dette sæt indeholder: 3 identiske sæt prioriteringskort Lidt sticky tack Instruktionen, du sidder med i hånden. Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere