K&K Kultur&Klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K&K Kultur&Klasse 114 2012"

Transkript

1 FORORD Længslen efter noget andet er sejlivet. Selv når den synes at visne bort, står mindet og savnet tilbage en længsel efter længselen, funderet i frygten for kollektiv fantasmatisk impotens: Kan vi ikke længere drømme? Utopien er den reneste form for det andet, vi længes efter. Derfor vender den bestandigt tilbage efter at være blevet erklæret død og begravet. Utopier fordømmes som farlige kim til totalitære styreformer og latterliggøres som urealistiske fantasterier, ikke mindst under det aktuelle ideologiske regime, som hævder, at der ikke er noget alternativ til nyliberalismens og globaliseringens verdensorden. Men selv her begynder utopierne at blive efterlyst, både som meningsskabende forestillinger og kritiske standpunkter. Midt i systemets tilsyneladende almagt begynder vi at opdage eller søge efter de sprækker, der er til stede, fordi vi som historiske væsener aldrig passer helt ind i en given orden. Vi begynder at føle trang til at lære eller måske rettere: repetere på nye måder hvordan vi kan udvide disse sprækker af frihed, ikke blot ved at reagere imod specifikke, iøjnefaldende urimeligheder, men også ved at lære at tænke, se og drømme anderledes, fri af det beståendes hegemoniske former. I denne fundamentale udlængsel og generelle historiske ramme kan man formentlig finde grundtræk til en forklaring af utopiens aktuelle genkomst. Ikke kun som akademisk studieobjekt, men også i kunst, litteratur og den dagligdags samfundsdebat synes utopier og utopiske tankemåder at opleve fornyet interesse. Man kan fristes til at hævde, at de er kommet på mode i hvert fald i visse kredse. Men selv modebølger er aldrig løsrevne kulturelle fænomener, men tegn eller symboler i den samme tegn- og symbolladede virkelighed som disse større verdenshistoriske konjunkturer. Det er heller ikke bare tilfældigt, at den utopiske interesse dukker op igen netop nu og netop i sine aktuelle former og sfærer. Når vi i dette nummer af K&K tager den århundredlange diskussion om utopien op igen, er det for at give et kritisk bidrag både til forståelsen af dens aktuelle genkomst og udviklingen af evnen til at tænke om det anderledes på måder, der svarer til eller rettes imod vores egen samtid. Utopier er et af de fænomener, som mange har en mening om, men langt færre har tænkt nærmere over, endsige studeret. Praktisk talt alle forståelser af fænomenet, fra

2 6 K&K Kultur&Klasse de hastigste affærdigelser til de grundigste studier, tager udgangspunkt i begrebets dobbeltbetydning, som formentlig var tilsigtet allerede hos Thomas More. Med sin Utopia fra 1516 definerede han ikke blot en særlig litterær genre og en bestemt samfundspolitisk tænkemåde, men skabte også kunstbegrebet utopi ved en (med engelsk udtale) lydlig forening af outopia, ikkestedet (dvs. det sted, der ikke findes), og eutopia, det lykkelige sted. Men herfra deles meningerne, og diskussionerne angår meget mere end blot den påstand om lykke, der knyttes til dette ikkested. Selv i de kredse, hvor utopien er blevet genstand for videnskabelige studier, hersker ikke blot de videnskabelige miljøers sædvanlige stridigheder mellem rivaliserende tilgange og skoler. Her er også bemærkelsesværdige uenigheder om, hvori selve studiernes genstand består, hvor vi kan finde utopien, hvor dens grænser går, og hvilke fordringer vi kan stille til vores materiale. Skal utopien afgrænses som et distinkt genstandsfelt, en væsensbestemt litterær og politisk genre, hvori Mores klassiker tegner et fast udgangspunkt for en lang kanon af statsromaner og arkitekttegnede visioner om fjerne steder og fremtider? Eller skal utopi snarere forstås som et analytisk greb med heuristiske implikationer, en søgen efter især Ernst Blochs forbillede efter håbets princip i utopiske funktioner, der kan gemme sig i praktisk talt alle livets aspekter? På tværs af dette skel inden for nutidige utopistudier går en vilje til at nå ud over det ret ufrugtbare kriterium om korrespondens med den empiriske virkelighed, som ofte har været den første, tilsyneladende oplagte tilgang til emnet altså spørgsmål, om f.eks. europæiske opfattelser af Amerika som et utopisk sted virkelig svarede til de amerikanske forhold, eller om de utopiske forestillinger af en kommunistisk, anarkistisk eller demokratisk fremtid nu også forudsagde den virkelige historiske udvikling. At de utopiske forestillinger har taget fejl i henseende til faktiske forhold, er reelt kun at klandre utopierne for at være utopier. Nutidige utopistudier går andre veje. Utopier og utopiske funktioner udforskes her som udtryk for visionær kraft, som bestræbelser på at fantasere sig fri af det bestående og derigennem anfægte dets herredømme. Utopier analyseres her som performative konstruktioner af imaginære rum, som leverer ståsteder for kritik af bestemte elementer af den bestående orden. Derved danner de også grundlag for historiske fænomener ikke først og fremmest ved den sociale realisering af de utopiske fantasier, men især ved at grundlægge eller styrke virkelige sociale bevægelser, kritiske diskussioner og modsvar, såvel alternative utopiske visioner som deres modsætninger: dystopiens mørke, ofte advarende skildringer og de antiutopiske, dvs. utopikritiske eller utopiafvisende, standpunkter. Aktuelle utopistudier har tillige blik for de historiske betingelser for utopiernes fremvækst og former, som ofte står i et paradoksalt forhold til utopiernes egen hævdelse af fri fantasi. Sådanne utopistudier har lange aner. Det vel nok væsentligste pejlemærke er fortsat Ernst Blochs tænkning om utopiens ånd, håbets princip og kategorien mulighed som et endnu ikke, der er funderet i manglen i nuet, dets ufuldendthed. Hans

3 Forord 7 formuleringer er ofte så poetisk-fortættede, at de kan føles som mystik, men er lige så ofte uventet ligefremme, idet de atter og atter udpeger nye analyseperspektiver. Hans enorme hovedværk Das Prinzip Hoffnung (1959), der sammenfatter årtiers arbejde, analyserer de klassiske statsromaners og teknologiske og videnskabelige forestillingers abstrakte arkitekttegninger, men peger samtidig på deres mulige udvikling hen mod den konkrete, dvs. historisk medierede, utopi. Samtidig udpeger han utopiske funktioner i de mest uventede sammenhænge, der ved første øjekast kan synes helt mættet af det beståendes ideologiske dominans og slette uendelighed: reklamens glitrende verden, lotterisedlen, dansestævnet, det nazistiske massemøde. 1 Dette skrift, der må ses i sammenhæng med Blochs øvrige værker, står stadig som en central og uomgængelig udfordring for utopifeltet. Det kan og bør omgås kritisk, men det kan næppe forsvares blot at ignorere det eller vige uden om det selv om mange utopitænkere har forsøgt det. Den formentlig væsentligste arvtager til Blochs utopitænkning, i hvert fald i den engelsktalende del af den internationale offentlighed, er den amerikanske litterat Fredric Jameson. Med afsæt i den vestlige marxisme har han gennem nu mere end fire årtier udfoldet vidt forskellige facetter af det utopiske. Ikke mindst har han udforsket, hvorledes ideologiske legitimeringer og reproduktioner af det bestående bestandigt både næres af appellen til utopiske længsler og undergraves indefra af dem. 2 Gennem de seneste par årtier har utopistudierne i den engelsktalende verden desuden gennemlevet en væsentlig institutionalisering. Det væsentligste forum for utopistudier i dag er således det nordamerikanske Society for Utopian Studies, der publicerer tidsskriftet Utopian Studies og afholder årlige konferencer. 3 Dette har også fået en mindre søskende, Utopian Studies Society Europe, hvis møder ligeledes danner grundlag for meget af det internationale arbejde med utopier. 4 Udgangspunktet for dette miljø har først og fremmest været interessen for utopi som litteratur, men politiske interesser har også bestandigt vævet sig ind i de litterære, og i stigende grad omfatter dette miljø også f.eks. sociologer og politologer, om end tyngden fortsat ligger i det litterære. 5 Her samles en række af den nuværende engelsksprogede utopiforsknings vigtigste figurer som Lyman Tower Sargent, Tom Moylan, Darko Suvin, Ruth Levitas, Vincent Geoghegan og Lucy Sargisson. Nogle af de samme folk er tilknyttet Ralahine Centre of Utopian 1 Ernst Bloch: Das Prinzip Hoffnung, Frankfurt a.m.: Suhrkamp, Til Blochs utopitænkning: Jørn Erslev Andersen m.fl.: Ernst Bloch en introduktion, Århus: Modtryk, 1982; Vincent Geoghegan: Ernst Bloch, London & New York: Routledge, 1996; Wayne Hudson: The Marxist Philosophy of Ernst Bloch, London & Basingstoke: Macmillan, 1982; Jamie Owen Daniel & Tom Moylan (red.): Not Yet: Reconsidering Ernst Bloch, London & New York: Verso, Jf. især Fredric Jamesons værker Archaeologies of the Future: The Desire Called Utopia and Other Science Fictions, London: Verso, 2005; The Political Unconscious, London & New York: Routledge, 2010 [1981], især s ; Marxism and Form: Twentieth-Century Dialectical Theories of Literature, Princeton, New Jersey: Princeton University Press, 1971; foruden antologien The Ideologies of Theory, 2 bd., London: Routledge, (tilgået 24/9-2012). 4 (tilgået 24/9-2012). 5 Et udtryk for orienteringen mod det politologiske og den politiske idehistorie kan ses i nogle af Utopian Studies-miljøets egne udgivelser samt i utopitemanummeret af Journal of Political Ideologies 12:3, 2007.

4 8 K&K Kultur&Klasse Studies ved University of Limerick, der står bag en serie bogudgivelser på forlaget Peter Lang. 6 Den amerikansk og britisk funderede institutionalisering af utopistudierne har været særdeles frugtbar og har givet et mere solidt grundlag for videre udforskning af emnet. Men den bør ikke få os til at glemme, at megen væsentlig utopiforskning stadig foregår uden for dette regi. Det gælder ikke kun for individuelle amerikanske og britiske bidrag som f.eks. Jamesons arbejder, kulturgeografen David Harveys vigtige Spaces of Hope (2000) eller akademiske diskussioner om emnet uafhængigt af Utopian Studies-kredsene. Det gælder også de ret anseelige resultater af såvel individuelle som kollektive utopistudier i andre dele af den internationale akademiske verden. De nystartede specialiserede organer og miljøer for utopistudier i Italien, Portugal og de spansktalende lande synes ganske vist i den udstrækning som man overhovedet kan få dem at se via nordeuropæiske biblioteker ofte at lægge sig efter den engelsktalende verdens utopistudier. 7 Men både den tysktalende og fransktalende verden rummer egne righoldige traditioner for utopiforskning, der på hver deres måde samtænker arven efter Blochs filosofi med andre elementer. Den tyske utopiforskning er, så vidt vi ved, ikke centreret omkring noget institutionelt fællesskab. Alligevel eller måske netop derfor har det haft held til at favne et bredere spænd af fagtraditioner, end man ser hos de øvrige hovedsprog, om end fortsat med tydelig markering af faglige skel og med en tendens til spredt mangfoldighed snarere end samlende diskussioner. Dette ses ikke mindst i den store trebindsantologi Utopieforschung, publiceret i begyndelsen af 1980 erne med bidrag fra en lang række fremtrædende skikkelser fra vidt forskellige humanistiske og samfundsfaglige traditioner, men også i nyere diskussioner af utopikategoriens gyldighedsomfang og analysestrategiske implikationer. 8 Fransk utopiforsknings vel nok mest centrale skikkelse gennem de seneste fire årtier er den politiske filosof Miguel Abensour. Hans navn kan man også 6 Jf. (tilgået 24/9 2012). Af de vigtigste titler må her nævnes Tom Moylan & Raffaella Baccolini (red.): Utopia Method Vision: The Use Value of Social Dreaming, Bern (m.fl.): Peter Lang, 2007; Michael J. Griffin & Tom Moylan (red.): Exploring the Utopian Impulse: Essays on Utopian Thought and Practice, Bern (m.fl.): Peter Lang, 2007; foruden et par genudgivelser af klassikere fra Utopian Studies-miljøet: Vincent Geoghegan: Utopianism and Marxism, Bern (m.fl.): Peter Lang, 2008 (opr. 1987); Ruth Levitas: The Concept of Utopia, Bern (m.fl.): Peter Lang, 2010 (opr. 1990). 7 Jf. det italienske Rivista di Studi Utopici (http://digilander.libero.it/colomboutopia/rivista.htm), det portugisiske Morus: Utopia e rinascimento (http://www.unicamp.br/~berriel/numeros.htm), det potugisisk publicerede, men engelsksprogede Spaces of Utopia (http://ler.letras.up.pt/site/default.aspx?qry=id05id174&sum=sim) samt det spansk publicerede, men flersprogede UTP: Utopia and Utopianism (http://www.utopiaandutopianism.com/) (alle hjemmesider tilgået 24/9-2012). Hvert af disse tidsskrifter har sigende nok kun få år på bagen. Det ældste af dem, Morus, begyndte således i Både Rivista di Studi Utopici og Spaces of Utopia rummer interessante bidrag, men synes at have indstillet publikationsvirksomheden. 8 Wilhelm Voßkamp (red.): Utopieforschung. Interdisziplinäre Studien zur neuzeitlichen Utopie, 3 bd., Stuttgart & Frankfurt am Main: J.B. Metzler, ; Gegenworte. Zeitschrift für den Disput über Wissen nr. 10, 2002; Erwägen, Wissen, Ethik, 16:3, 2005; Richard Saage: Politische Utopien der Neuzeit, Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1991; samme: Utopieforschung. Eine Bilanz, Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Et forsøg på at formidle nogle af resultaterne af dette arbejde til den engelsksprogede offentlighed er Jörn Rüsen, Michael Fehr & Thomas Rieger (red.): Thinking Utopia: Steps Into Other Worlds, New York: Berghah n, 2005.!"#!!

5 Forord 9 godt støde på i den engelsksprogede utopiforskning, men betegnende nok typisk kun på grundlag af E.P. Thompsons flygtige referat i efterordet til dennes bog om William Morris. 9 Abensours overvejelser over utopien har især vægtet, hvorledes utopiske skildringer fra 1800-tallet udvikler sig fra den klassiske lukkede, detaljeret arkitekttegnede utopi hen mod mere åbne, søgende, dialogiske former, der nok opretholder utopiforfatteren som talende og tænkende autoritet, men samtidig undergraver denne autoritet gennem demokratiserende, inddragende diskussion. Derved understreger Abensour ikke mindst en nødvendig relation mellem det utopiske og det demokratiske, stærkt inspireret af blandt andre Claude Lefort. 10 Denne grundlæggende insisteren på utopien som åbenhed og på behovet for at orientere denne tænkning mod andre end Ernst Bloch, ikke mindst Walter Benjamin, kendetegner også andre markante figurer i den franske utopiforskning, blandt andre Michael Löwy og Michèle Riot-Sarcey. 11 Derudover rummer de seneste mange årtiers franske filosofi en lang række tænkere og tanker, der vel ikke kan betegnes som utopistudier som sådanne, men ikke desto mindre har orienteret sig mod utopien som problem og leveret vigtige bidrag til videreudviklingen af feltet. Det gælder ikke mindst Paul Ricœur, Michel Foucault, Jacques Derrida og Jacques Rancière. Dansk og nordisk utopiforskning har aldrig haft helt samme markant fokuserede form, men har dermed heller ikke lagt sig slavisk i forlængelse af nogen enkelt skole. Der findes dog adskillige tiltag til utopistudier også her, især fra tiåret omkring 1980 som en slags eftertanke til studenteroprør og universitetsmarxisme. 12 Denne mangel på en etableret dansk eller nordisk utopiforskningstradition er naturligvis ikke i sig selv en styrke, men den rummer forhåbentlig mulighed for at udforme dansk og nordisk utopiforskning uden den form for traditionsbunden dogmatik eller simple traditionskritik, der ikke altid viser sig frugtbar. Med dette nummer af K&K vil vi gerne bidrage til at skabe en dansk og nordisk debat om og udforskning af utopier på et bredt, åbent og mangfoldigt grundlag. 9 E.P. Thompson: William Morris: Romantic To Revolutionary, London: Merlin, De engelske utopistudiers basering på dette referat påvises og imødegås ved en nøjere Abensour-læsning i Christine Nadir: Utopian Studies, Environmental Literatur, and the Legacy of an Idea: Educating Desire in Miguel Abensour and Ursula K. Le Guin, Utopian Studies, 21:1, 2010, s Miguel Abensour: L Histoire de l Utopie et le Destin de sa critique, Textures 6/7, 1973, s. 3-26, og 8/9, 1974, s ; L Utopie de Thomas More à Walter Benjamin, Paris: Sens & Tonka, Michael Löwy: Redemption and Utopia: Jewish Libertarian Thought in Central Europe, Stanford; Stanford University Press, Michèle Riot-Sarcey: Le réel de l utopie. Essai sur le politique au XIXe siècle, Paris: Albin Michel, 1998; samme (red.): L Utopie en questions. La philosophie hors de soi, Saint-Denis: Presses universitaires de Vincennes, 2001; det glimrende lille opslagsværk Dictionnaire des Utopies, Paris: Larousse, 2006; samt f.eks. temanummeret af Mouvements. Des idées et des luttes, nr /3-4, Erslev Andersen (m.fl.) Bloch En introduktion kan ses som eksempel på dette, sammen med f.eks. antologien Hvad nu hvis, Herning: Systime, 1984 (Årbog fra Det humanistiske fakultet, Aarhus Universitet); Jørn Falk: Et jævnt og muntert virksomt Liv paa Jord Vor uforbrugte kulturarv fra det nittende århundrede, København: Akademisk forlag, 1980; Carsten Jensen: Folkelighed og utopi. Brydninger i Hans Kirks forfatterskab, København: Gyldendal, 1981.!"#!!

6 10 K&K Kultur&Klasse Bidragyderne til dette nummer stammer fra vidt forskellige humanistiske fag og har forskellige udgangspunkter for at beskæftige sig med emnet. Vi indleder med Fredric Jamesons artikel Utopiens politik, der oprindeligt er udgivet i New Left Review (2005). Her diskuterer Jameson både utopiens fortsatte relevans samt en række af de generelle problemstillinger og paradokser, der knytter sig til utopien som politisk og litterært fænomen. Han fremhæver, at utopien både som psykologisk ønskeopfyldelse og samfundsmæssig konstruktion indgår i et modsætningsfyldt forhold til det politiske. For utopien forudsætter ifølge Jameson en form for suspension af det politiske, hvorfor utopier trives i perioder, der er præget af social grøde, men er uden politisk handling eller retning. For Jameson er utopien først og fremmest negativ i den forstand, at dens funktion ikke er at bidrage til vores forestillinger om en bedre fremtid, men i stedet at vise, at vi er ude af stand til at forestille os sådan en fremtid på grund af den ideologiske lukning af det system, vi er fanget i. Derfor vil det for Jameson være umuligt at udforme en effektiv og kritisk politisk praksis for globaliseringens tidsalder uden at genoplive utopien. Efter Jamesons aktuelle og teoretisk orienterede diskussion anlægges et mere historisk perspektiv på utopiens forskellige udtryksformer. I Utopiska strategier i Christine de Pizans Kvinnostaden undersøger Carin Franzén, hvilke strategier Christine de Pizan benytter i sin kreative omarbejdning af senmiddelalderlige diskursers tvetydige fremstilling af kvinder. Franzén viser, hvordan Christine de Pizan i eksempelvis Le Livre de la Cité des Dames ( ) approprierer og omskriver de etablerede diskurser, der var kendetegnet af en dialektik mellem hoflitteraturens idealisering af kvinder og eksplicit kvindefjendske fremstillinger. Herigennem åbnes der ifølge Franzén for et nyt og utopisk diskursivt rum, der kan danne rammen om dannelsen af kvindelig subjektivitet. Franzén argumenterer endvidere for, at Christine de Pizan på den måde afdækker den kulturelle underbevidstheds voldelige og incestuøse forestillinger. Mikkel Birk Jespersens Gerrard Winstanleys ikonoklasme som immanent utopi diskuterer, hvordan man kan forstå de utopiske tekster, som Gerrard Winstanley skrev under Den Engelske Revolution i midten af 1600-tallet. Gennem en læsning af Winstanleys utopiske The Law of Freedom in a Platform (1652) sammen med eksempler fra hans tidligere tekster argumenteres der for, at teksternes utopiske funktion er præget af en gennemgående og særegen politisk-religiøs ikonoklasme. Herigennem producerer Winstanley en dynamisk og egalitær utopi, som kommer til at stå som en udfordring af revolutionens dominerende puritanske og republikanske strømninger. Jespersen argumenterer for, at den utopiske diskurs på den måde gør det muligt at fremlæse nye dimensioner i revolutionens historiske forløb. Historiens utopiske potentialer bliver også diskuteret i Bertel Nygaards artikel Karl Marx og fortidens utopiske potentialer. Med udgangspunkt i en læsning af Marx Louis Bonarpartes attende Brumaire (1852) argumenterer Nygaard for, at Marx udfolder en opfattelse af historisk tid som en differentiel social relation under stadig konstruktion. Som alternativ til tingsliggjorte tidsopfattelser, der legitime-!"#!!

7 Forord 11 rer og opretholder det borgerlige samfund, finder vi ifølge Nygaard en forståelse af historien som en multilineær og konfliktuel proces. Nygaard argumenterer således for, at Marx tilgang til fortidens utopiske potentialer fjerner sig fra både den erklæret realistiske antiutopisme og utopismens eskapistiske drømmeri, men samtidig åbner et perspektiv for utopiske funktioner i både fortrængte fortidslevn og uindløste fremtidspotentialer, der trænger sig på i nutiden. De politiske omvæltninger i første halvdel af det tyvende århundrede var også en grobund for markante utopiske forestillinger. Stefan Jonsson undersøger i Total Teater Samhällsutopier på scen under Weimarrepubliken mellemkrigstidens radikale bestræbelser på at iscenesætte samfundet som sådan og herigennem gøre teatret til et medium for samfundets selvrepræsentation. Jonsson diskuterer især Erwin Piscators projekt om et totalteater, som blev udviklet i samarbejde med Walter Gropius. Jonsson fremhæver, at Piscator og Gropius interventioner kan siges at være blandt de mest ambitiøse af Weimarrepublikkens demokratiske eksperimenter, og han argumenterer bl.a. for, at deres kunstneriske praksis illustrerer Walter Benjamins æstetisk-politiske forestilling om et kunstværk, der bliver absorberet af masserne. Mens forskellige former for kommunisme igennem store dele af det tyvende århundrede udgjorde væsentlige omdrejningspunkter for utopiske ideer, var Sovjetunionens sammenbrud med til at ændre de historiske betingelser for utopisk tænkning. I Tilbage til kosmos den sovjetiske rumfartsmytologi i litteratur, film og kunst efter kommunismens fald undersøger Jakob Ladegaard, hvordan de utopiske forestillinger, der prægede de populærkulturelle fremstillinger af Sovjetunionens rumfartsprogram efter Anden Verdenskrig, er blevet kritisk bearbejdet efter Murens fald. Artiklen diskuterer tre værker, der behandler dette: Victor Pelevins roman Omon Ra (1992), Adam Bartos fotobog Kosmos A Portrait of the Russian Space Age (2001) og Aleksej Fedortjenkos film First on the Moon (2005). Ladegaard argumenterer for, at de tre værker illustrerer en udvikling i forholdet til rummytologien, der går fra kritisk afvisning og latterliggørelse til ambivalent nostalgi. Han argumenterer endvidere for, at denne udvikling er symptomatisk for en mere generel ændring i tilgangen til utopiske projekter i den aktuelle, postpolitiske periodes æstetiske og politiske forestillinger. Utopiens aktuelle status og karakter er også emnet for Marie Laurberg og Camilla Jalvings Performative utopier i samtidskunsten. Laurberg og Jalving argumenterer for, at der i det seneste årtis kunst og kunstkritik kan ses en fornyet interesse for utopien. Dog er der tale om en ny form for utopisk potentiale, som udforskes i et felt, der ligger hinsides både modernismens universalløsninger og postmodernismens kritik af de store fortællinger. De henter bl.a. inspiration hos Nicolas Bourriaud, som i sin Relationel Æstetik lancerer begrebet om mikro-utopier, der er kendetegnede ved at være lokale, processuelle og inddragende. I forlængelse heraf diskuterer Laurberg og Jalving, hvordan værker af samtidskunstnere som bl.a. Andrea Zittel, Olafur Eliasson, Francs Alÿs og Tomás Saraceno fungerer som performative og midlertidige utopier. Ifølge Laurberg og Jalving spiller samtids- $%&&%'(&%)*(+%%),-.(/0)%&0+*1&2%034&&%&,1'5*33%/*$%)%1*/%0

8 12 K&K Kultur&Klasse kunstens fortsatte insisteren på utopien en afgørende rolle, fordi den opfordrer os til at genoverveje, hvad det er muligt at forestille sig, og hvad vi overhovedet er i stand til at ønske os. Utopitemaet afrundes af endnu et bud på en teoretisk forståelse af utopien i form af Miguel Abensours artikel Den vedblivende utopi, der oprindeligt er udgivet i Mortibus (2006). Abensour undersøger her det, han kalder den vedblivende utopi, der ikke må forveksles med ideen om en evig utopi som et statisk og autoritært ideal. I modsætning hertil betegner udtrykket den vedblivende utopi hos Abensour en stædig impuls i retning af frihed og retfærdighed. Det er en skrøbelig størrelse, der består i en stadig forskydning væk fra enhver indespærring i det virkelige. Abensour lokaliserer den vedblivende utopis forskellige steder på to forskellige niveauer: først ud fra Ernst Blochs ontologiske tænkning af utopien, efterfølgende med hjælp fra Emmanuel Levinas etiske filosofi, der tager udgangspunkt i mødet med den anden. Abensour diskuterer endvidere den vedblivende utopis aktuelle former, bl.a. utopiens forhold til frigørelsens dialektik samt den nære relation, han mener, eksisterer mellem utopien og demokratiet. Uden for tema bringer vi Tarja-Liisa Hypéns artikel Kändisförfattarens varumärke i Finland. Hypén undersøger her forholdet mellem kendis-forfatteren og de såkaldte anerkendte forfattere. Mens anglo-amerikansk forskning ser kendisforfatteren og bestseller-forfatteren som to forskellige forfattertyper, argumenterer Hypén for, at den finske forfatter Jari Tervo kombinerer de to typer. Hypén undersøger, hvordan forfatterens brand bliver dannet og ser på, hvordan det både påvirker forfatterens værker og receptionen af værkerne. Hun påpeger brandets begrænsende effekter, men undersøger også, hvordan det bl.a. giver forfatteren en mobilitet i det litterære felt og gør det muligt for ham at påvirke samfundet med sin produktion. I tilslutning til utopitemaet byder nummeret på Benjamin Boysens replik Hvad fatter Lacan gør, er altid det rigtige eller er det?, som er et svar på René Rasmussens kommentar til Boysen i K&K 113. Endelig bringer vi anmeldelser af Mikkel Bolts En Anden Verden. Små kritiske epistler om de seneste års antikapitalistiske satsninger i kunst og politik og forsøgene på at udradere dem (ved Jacob Wamberg) og af Christian Gether, Stine Høholt, Marie Laurberg (red.): Utopia & Contemporary Art (ved Lotte Philipsen). Desuden anmeldes Hans Vammens Den tomme stat Angst og ansvar i dansk politik (ved Carsten Juhl). Temanummeret er redigeret af Mikkel Birk Jespersen, Stefan Jonsson, Jakob Ladegaard og Bertel Nygaard. $%&&%'(&%)*(+%%),-.(/0)%&0+*1&2%034&&%&,1'5*33%/*$%)%1*/%0

K&K. Nr. 114 Årgang 2012 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG UTOPI

K&K. Nr. 114 Årgang 2012 AARHUS UNIVERSITETSFORLAG UTOPI K&K Nr. 114 Årgang 2012 UTOPI AARHUS UNIVERSITETSFORLAG K&K Kultur og Klasse Nr. 114 Årgang 2012 UTOPI Redaktion Kjersti Bale (Universitetet i Oslo), Mikkel Bolt (Københavns Universitet), Jacob Bøggild

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FORORD Denne bog handler om moderne dannelse. Den undersøger, hvordan dannelse kan tænkes og udfoldes i det moderne, og hvordan identitetsdannelse er tæt forbundet med dannelsen af æstetiske og sociale

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag

verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag verden på fransk verden på fransk verdenslitteratur 4 Aarhus Universitetsforlag Verden på fransk Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2015 Tilrettelægning og omslag: Jørgen Sparre Redaktører af dette

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv

Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Ernesto Laclau og Chantal Mouffe Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI

CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI CARSTEN BAGGE LAUSTSEN OG HENRIK JØKER BJERRE DEN NYTTIGE IDIOT OM SLAVOJ Ž I Ž EKS SAMFUNDSTEORI Henrik Jøker Bjerre og Carsten Bagge Laustsen DEN NYTTIGE IDIOT En introduktion til Slavoj Žižeks samfundsteori

Læs mere

JOYCE DANMARK. Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. Redigeret af AARHUS UNIVERSITET SFORL A G

JOYCE DANMARK. Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. Redigeret af AARHUS UNIVERSITET SFORL A G JOYCE og DANMARK Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen AARHUS UNIVERSITET SFORL A G Joyce og Danmark Joyce og Danmark Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

verdenslitterær kritik og teori

verdenslitterær kritik og teori verdenslitterær kritik og teori Hovedredaktør af serien Verdenslitteratur er Jørn Erslev Andersen. Serieredaktionen består af Inger Hunnerup Dalsgaard, Søren R. Fauth, Jesper Hede, Steen Bille Jørgensen,

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere