PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Børneinstitutionen Byskovgård Byskovgård Vuggestue Børnehave Specialafdeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Børneinstitutionen Byskovgård 2012-2013. Byskovgård Vuggestue Børnehave Specialafdeling"

Transkript

1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN Børneinstitutionen Byskovgård Byskovgård Vuggestue Børnehave Specialafdeling

2 Forord Det er de voksne, der skal vise børn verden. De voksne er barnets adgang til verden. Det er barnet, der viser de voksne, hvor det er spændende at gå hen i verden Psykolog & pædagogisk konsulent Vicki June Sieling 2010 Her er vores pædagogiske læreplan som beskriver, hvordan vi arbejder med at vise børn verden, giver dem adgang til livets fællesskaber og hvordan vi får dem til, at vise os al det de syntes, er spændende i den store vide verden. GOD LÆSELYST! 2

3 Indhold (jf. Slagelse Kommunes guide til Pædagogiske Læreplaner) Forord... 2 Indledning... 4 Pædagogiske overvejelser... 4 Værdier... 4 Læring... 5 Børnegruppen... 5 Personalet... 7 De fysiske rammer... 7 Læringsrum... 7 Sprog... 9 Brobygning Beskrivelser af arbejdet med de 6 overordnede læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluering Fokustemaer Mig og fællesskabet Mig og kreativiteten Mig og naturen Dokumentation Evaluering Perspektivering Bilag

4 Indledning Byskovgård blev opført i 1972, men har siden gennemgået en del forandringer og består i dag af 3 afdelinger: vuggestue børnehave og specialafdeling. Institutionen ligger i Slagelse østby tæt på skoven og med nem adgang til både nærmiljø og busforbindelser via stisystemer. Pædagogiske overvejelser Dette er den første udgave af den nye pædagogiske læreplan for Byskovgård, som er udarbejdet af personale og ledelse. Den pædagogiske læreplan er udarbejdet ud fra lov om social service, bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner, Slagelse Kommunes sammenhængende børn & unge politik, samt Slagelse Kommunes retningslinjer, mål og rammer for de pædagogiske læreplaner. Læreplanen gælder for hele institutionen - vuggestue, børnehave og specialafdeling. Det er vores mål, at skabe en sammenhæng imellem de tre afdelinger en rød tråd, så det pædagogiske arbejde fremstår som en samlet helhed for både børn, forældre og personale. Forældrebestyrelsen vil løbende blive inddraget. Den pædagogiske læreplans formål er at være til orientering og oplysning for forældre, nye medarbejdere og andre interesserede i Byskovgårds arbejde. Det er ligeledes tiltænkt som et arbejdsredskab til personale og forældre. Den pædagogiske læreplan skal fungere som et styreredskab i det daglige arbejde, hvor fælles refleksion og analyse af dagligdagen er på dagsordnen. Værdier Personalet i Byskovgård arbejder grundlæggende ud fra Slagelse kommunes værdier: Modig, tydelig, kompetent og med glæde. Vi har dog i Byskovgård valgt at udvælge 5 værdier, som underbygger Slagelse kommunes værdier og kendetegner vores institution: Anerkendelse Vi arbejder ud fra den anerkendende pædagogik, hvor både børn og voksne mødes og anerkendes i fællesskabet for dem, de er og med de ressourcer og kompetencer de har. Inklusion Vi arbejder med inklusion, som en essentiel del af vores pædagogiske indsat. Vi arbejder på at skabe et inkluderende miljø, hvor vi tilstræber at rammer og aktiviteter tilrettelægges, så alle har mulighed for at deltage og være en del af fællesskabet. 4

5 Faglighed Udvikling Vi arbejder løbende med vores faglighed i personalegruppen, igennem refleksioner, faglige dialoger, kurser og efteruddannelse. Det giver os mulighed for at begrunde vores handlinger og kunne arbejde målrettet med den pædagogiske indsats. Samtidigt leder det til faglige overvejelser omkring det enkelte barn og børnegruppen. Vi arbejder med udvikling, som en vigtig faktor i vores daglige arbejde både for børn og voksne. Vi har stor fokus på børnenes udvikling og på at tilpasse vores pædagogiske indsats så vi skaber bedst mulige betingelser for at styrke børnene i deres udvikling. Udvikling skabes i refleksion over egen og andres handlinger og udefra kommende tiltag. Udvikling giver mulighed for åbenhed, ønsket om at lære nyt, forandring og tilegnelse af nye kompetencer, Trivsel Trivsel er fundamentet for al læring og udvikling. Vi forsøger derfor at skabe trygge rammer, samt tilstræber at møde alle på en anerkendende og inkluderende måde, så både børn og voksne kan trives. Læring Læringsbegrebet er en kompliceret størrelse, der findes ingen endegyldig definition af begrebet. I Byskovgård ser vi læring som en proces, hvorigennem man tilegner sig erfaringer, udvikler forståelse og kompetencer. Vi ved fra undersøgelser og forskning at børn lærer bedst i samspil med andre og ved selv at være aktive. Vi ved også at børn ligesom alle andre mennesker er forskellige og lærer og udvikler sig forskelligt og i forskellige tempi, hvilket gør det vigtigt, at de bliver mødt, der hvor de er, med passende udfordringer, hvilket kræver at vi som voksne tilrettelægger læringsmiljøer med omsorg og tryghed, hvor der tages hensyn til det enkelte barns forudsætninger og potentialer. Vi ved fra forskning og egne erfaringer, at legen er essentiel for børns læring og udvikling, fordi det er herigennem at børn udvikler utallige kompetencer, lærer sin omverden at kende, lærer normer og regler, kommunikation og sprog, samt udvikler fantasi, kreativitet og bearbejder følelser m.m. Derfor mener vi at børn har krav på voksne, der møder dem, der hvor de er, som støtter, guider og opmuntrer dem i deres egne initiativer til samspil og leg. Voksne, som pirrer deres nysgerrighed ved at lege med, være nærværende, indlevende, udfordrende, igangsættende og inspirerende, så de får lyst til at være med og til at lære og lære mere. Børnegruppen Byskovgård har en normering på 85 børn fordelt på 3 afdelinger, med børn fra 0-6 år. Vores samlede sammensætning af børn er en blandet og mangfoldig flok. Børnene kommer fra meget forskellige familiære og sociale baggrunde, nogle med dansk og andre med anden etnisk baggrund. De fleste børn kommer fra nærområdet, men især børnene i vores specialafdeling kommer længere væk fra. 5

6 Børn med særlige behov Et barn med et særligt behov eller et handicap, ser vi først og fremmest barnet og dernæst det særlige behov eller handicappet. I vores pædagogiske arbejde er vi opmærksomme på, at nogle børn kræver særlig opmærksomhed og støtte. Her ser vi på hvilke ressourcer og muligheder det enkelte barn har, samt hvilke ressourcer der i fællesskabet, og arbejder os dermed hen imod at sikre den særlige støtte, som barnet har behov for. Som beskrevet i både lovgivning og bekendtgørelsen for pædagogiske læreplaner, skal vi som dagtilbud lægge særlig vægt på Børn med særlige behov, og sikre at alle børn gives mere lige livschancer. I Byskovgård tager vi udgangspunkt i dette og i FN s børnekonvention, hvor det fremgår, at ingen børn må forskelsbehandles pga. race, religion, social oprindelse eller handicaps. Hvilket betyder at alle børn, uanset baggrund og eventuelle fysiske eller psykiske handicaps, skal tilbydes en tryg og understøttende opvækst i daginstitutionen. Vi har derfor fokus på, at børnene ikke skal behandles ens, men derimod med udgangspunkt i deres egne forudsætninger, ressourcer og potentialer. Som personale betyder det at vi skal være opmærksomme på, at vi er rollemodeller, som skal guide børnene i den rigtige retning. Det handler meget om, at kunne acceptere og rumme hinanden, og være opmærksomme på hinandens forskelligheder. Grundlæggende handler det om, at kunne udvise forståelse for, at alle er forskellige og det skal der være plads til. Udover ar inkludere børn med særlige behov i både vuggestue og børnehave, har vi i Byskovgård også en specialafdeling. Specialafdelingen modtager børn i alderen 0-6 år og er primær rettet mod børn, der har varigt nedsat funktionsevne på det fysiske/motoriske område. Det kan være børn med cerebral parese, rygmarvsbrok, muskelsygdomme, kromosom og hjertefejl, samt børn med nedsat syn eller hørelse eller en kombination af flere forskellige funktionsnedsættelser. Vi modtager derudover også børn med mindre indgribende funktionsnedsættelse fx udtalt hybermobilitet, børn der er født meget præmaturt og børn uden egentlig diagnose, hvor der er en eller anden form for udredning i gang. Med udgangspunkt i det enkelte barn, dets ressourcer og behov vil vi tilrettelægge den pædagogiske indsats i samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere. Udover det pædagogiske tilbud tilbydes der motorisk træning, fysioterapi og svømning i varmtvandsbassin. Men selvom specialafdeling er en afdeling for sig selv forsøger vi at inkludere børnene i fællesskabet i de andre afdelinger, fx kommer de på besøg i de andre afdelingerne nogle børn hver dag og andre indimellem, er med i aktiviteter og ved arrangementer, selvfølge ud fra deres behov, mulighed, lyst, og interesse for at deltage. 6

7 Personalet I Byskovgård har vi pædagoger, pædagogmedhjælpere, ansatte med løntilskud, køkken og rengøringspersonale ansat. Vi har også pædagogstuderende fra UCSJ, som er her hhv. tre eller seks måneder. Indimellem modtager vi også praktikanter fra SOSU skolen eller folkeskolen. De fysiske rammer Byskovgård består af 2 huse. I det ene hus er vuggestuen beliggende og i det andet hus ligger specialafdelingen og børnehaveafdelingen. Vuggestueafdelingen består af 3 stuer med ca. 11 børn på hver stue. Herud over er der 2 soverum, hvoraf det ene kan fungere som multirum, køkken, boldrum og depot. Specialafdelingen består af en stue med 12 børn. Herude over er der tilknyttet et fysioterapilokale, et sanserum og et varmtvandsbassin. Børnehaveafdelingen består af 3 grupper: Minigruppen Mellemgruppen Skolegruppen for de små nystartede børn på 3-4 år, som giver mulighed for en mere blød overgang fra vuggestue og dagpleje. med de 4-5-årige, som giver mulighed for at arrangere aktiviteter målrettet efter alder og kompetencer. for de store 5-6-årige, som giver mulighed for at arrangere målrettede aktiviteter i forhold til brobygning med skolerne i Slagelse kommune. Børnehaveafdelingen består af 3 grupperum med forskellige funktioner i forhold til aktiviteter, her i blandt et værkssted. Derudover er der tilknyttet køkken, soverum og puderum. Læringsrum I Byskovgård arbejder vi med 3 læringsrum: At vise børnene verden at gå foran, igangsætte, inspirere og motivere børnene At give børnene adgang til verden at gå ved siden af, guide og støtte børnene At lade børnene vise os hvor der er spændende at gå hen i verden at gå bagved børnene, følge børnenes spor, initiativer og interesse. Her arbejder vi særligt med 3 læringsmiljøer, som giver os mulighed for at bevæge os mellem alle 3 læringsrum. Rutinerne De voksenorganiserede aktiviteter Legen 7

8 Rutinerne Rutinerne er de daglige gentagelser, som udspiller sig og som udgør en stor del af vores hverdag og dermed også pædagogikken. Der er f.eks. rutiner i garderoben, ved måltiderne, ved toiletbesøg, bleskift og når barnet skal puttes til middagssøvn eller ud at lege. Vi ser ikke rutinerne som noget der skal overstås, men som vigtige dagligt tilbagevendende begivenheder, der giver mulighed for kontakt, fællesskab og kommunikation mellem barnet og den voksne såvel som børnene imellem. Med det udgangspunkt gør vi rutinerne til en tryg og genkendelig ramme for barnet, fordi det kender til indhold og forløb. På den måde hjælper vi barnet til nemmere at kunne orientere sig i sin hverdag. Samtidig kan barnet ved at bidrage til rutinernes gennemførsel, få succesoplevelser og opleve at være betydningsfuld. De voksenorganiserede aktiviteter I de aktiviteter vi voksne sætter i gang, giver vi barnet mulighed for i forskellige fællesskaber at afprøve og udvikle færdigheder, prøve nye ting, bruge kendte og nye materialer, lære nye lege, skabe og deltage i forskellige fysiske, sociale og kulturelle aktiviteter. På ture ud af huset giver vi barnet mulighed for at få oplevelser og erfaringer uden for institutionens rammer. Andre aktiviteter er traditioner, fødselsdage, højtider osv. Endelig har vi projekter i forbindelse med pædagogiske læreplaner, hvor vi i perioder beskæftiger os med samme tema i hele institutionen. I en del af aktiviteterne kan der være brug for at barnet støttes individuelt eller sammen med 1-2 andre børn for at få udbytte at aktiviteten. Legen I Byskovgård vægter vi legen højt, da vi ser den som essentiel for børns udvikling og læring. I legen får børn mulighed for: At eksperimentere og herigennem bearbejde følelser og oplevelser. At udvikle sig socialt og begynde at knytte venskaber. At udvikle deres sprog. At bruge og udvikle deres fantasi. At bruge deres kroppe og udvikle sig motorisk. Vi støtter børnene i deres leg ved at forsøge at skabe de bedste rammer og ved at gå ind og hjælpe med at få skabt kontakt til andre børn. Det kan bl.a. være gennem de lege vi voksne sætter i gang. Dette kan give inspiration til spontane lege, som måske kan komme i gang, selv om vi voksne ikke deltager, men blot har øje for hvornår, der er brug for vores hjælp og støtte til at vedligeholde legen. 8

9 Legen kan deles op i to forskellige former: Den frie spontane leg og den leg vi voksne sætter i gang. I den frie leg styrer børnene selv legen, de sætter rammerne, besætter rollerne, løser konflikterne og udvikler legen. Når vi voksne planlægger og sætter en leg i gang, er det os, der har styringen. Her kan vi gennem legen stimulere, udfordre og understøtte det enkelte barn eller hele børnegruppen. For en del af børnene kan det være svært på eget initiativ at komme i gang med at lege og få skabt kontakt til andre børn. Her er det vores vigtigste opgave at se de muligheder, som kan give barnet oplevelsen af at være en del af et fællesskab og at have et gruppetilhørsforhold. Det kan bl.a. være gennem de lege vi voksne sætter i gang, som ofte er med en mindre gruppe børn, der kan matche og udfordre hinanden. Dette kan give inspiration til spontane lege, som måske kan komme i gang, selv om vi voksne ikke deltager, men hvor vi blot har øje for hvornår, der er brug for vores hjælp og støtte til at vedligeholde legen. Sprog Vi vil i hverdagen arbejde med sprog, især med fokus på understøttende sprogstrategier og dialogisk læsning. Vi vil desuden, når vi arbejde tematisk, have fokus på at inddrage sprog, tilpasset de enkelte børnegruppers niveau. Sprogarbejdet i Byskovgård I vuggestuen (0-3 år) har vi fokus på ordforråd og kommunikative færdigheder, fx at sætte ord på hverdagen via konkreter, tegn-til-tale, leg, sang, drama, dialogisk læsning og fortælling m.m. I minigruppen (3-4 år) har vi fokus på ordforråd, kommunikative færdigheder og sproglig kompleksitet, fx at sætte ord på hverdagen via konkreter, tegn-til-tale, leg, sang, drama, fortælle og lytte, dialogisk læsning, fortælling m.m. I mellemgruppen (4-5 år) har vi fokus på ordforråd, kommunikative færdigheder, sproglig kompleksitet, narrative færdigheder og lydlig opmærksomhed fx ved at sætte ord på hverdagen og omgivelserne, fortælle og lytte, turtagning, tegn-til-tale, rim og remser, sang, leg, drama, dialogisk læsning, fortælling m.m. I skolegruppen (5-6 år) har vi fokus på ordforråd, kommunikative færdigheder, sproglig kompleksitet, narrative færdigheder, lydlig opmærksomhed, bogstaver og ord, fx at sætte ord på hverdagen og omgivelserne, fortælle og lytte, turtagning, tegn-til-tale, rim og remser, sang, leg, drama, dialogisk læsning, fortælling, bogstaver, ord m.m. I specialafdelingen (0-6 år) har vi fokus på ordforråd, kommunikative færdigheder, sproglig kompleksitet, narrative færdigheder og lydlig opmærksomhed fx ved at sætte ord på hverdagen og omgivelserne, fortælle og lytte, turtagning, bruge tegn-til-tale, rim og remser, sang, leg, drama, dialogisk læsning, fortælling tilpasset de enkelte børns sproglige udviklingsniveau og færdigheder. For at give børnene de bedst mulige vilkår i relation til deres sproglige udvikling, vil vi rådgive og vejlede forældrene i forhold til, hvad de kan gøre for at understøtte børnenes sprog, både i den daglige snak og ved forældresamtaler. 9

10 Børn med særlige behov Vi vil foretage 3 års sprogvurdering (TRAS) efter behov i samarbejde med forældre, samt evt. tale-hørekonsulent og eller sprogpædagog med henblik evt. sprogunderstøttende tiltag. Vi vil efterfølgende følge barnets udvikling på TRAS-skemaet, samt følge op på dette efter behov. Brobygning I Byskovgård arbejder vi målrettet med brobygning i overgangene fra både vuggestue/dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole. Fra vuggestue/dagpleje til børnehave I Byskovgård modtager vi børn til børnehaven fra både vores egen vuggestue samt fra andre vuggestuer og den kommunale dagpleje. Børn der kommer udefra, bliver budt velkommen med et velkomst brev, samt en mulighed for at besøge os. Vi er også åbne for, hvis en dagplejemor eller en pædagog fra en anden vuggestue, har lyst at komme på besøg med et kommende børnehavebarn. I forhold til børn fra vores egen vuggestue arbejder vuggestueafdelingen og børnehaveafdelingen sammen om brobygning i overgangen. Når vuggestuebarnet skal starte i børnehaveafdelingen modtager barnet en seddel med stuens navn og den voksne som skal modtage barnet. Primærpædagogerne fra de 2 afdelinger snakker sammen om det enkelte barns behov, og med forældrene i forhold til behov for f.eks. samtaler. Vuggestueafdelingen besøger ligeledes børnehaven løbende med barnet eller en børnegruppe. Fra børnehave til skole I dagtilbudsloven står der, at dagtilbuddene i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang mellem børnehave og skole, ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. I Byskovgård arbejder vi ud fra retningslinjer udstukket fra Center for dagtilbud og Center for Skole, som beskrives i materialet Brobygning mellem dagtilbud og skole: Kom kanon godt i gang og få kisteglade børn Ud fra retningslinjer fra Center for dagtilbud kan det omfatte en af to ting: Kanon Skattekisten En konkret børnekanon med aktiviteter og materialer som skal være med til at bygge bro mellem barnets liv i dagtilbuddet og barnets liv i skolen, en pædagogisk kanon med aktiviteter, der kan danne bro for fagprofessionelles arbejde i dagtilbud og skole, samt en vejledning til kanonen med opsamlede ideer o. lign. Et overgangsmateriale, der skal følge barnet i overgangen fra dagtilbud til skole. For at kunne arbejde målrettet med disse materialer og aktiviteter, har vi valgt at samle førskolebørnene i én gruppe i børnehaven, hvor der arbejdes konkret og målrettet med aktiviteter for at gøre børnene skoleparate. Aktiviteterne for de kommende skolebørn er gruppeorienteret og er på den måde med til at forberede børnene på børnehaveklassens strukturer. Børnene introduceres til opgaveløsning i grupper, hvor vi støtter børnene og udfordrer dem i fordybende, kortvarige tematiske forløb. 10

11 Beskrivelser af arbejdet med de 6 overordnede læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Den alsidige udvikling sker gennem stort set alt det børnene foretager sig, gennem leg, i konflikter, i opfyldelsen af de forventninger der stilles til børnene og i samværet med dem. For at kunne udvikle sin personlighed forudsættes det, at barnet møder en anerkendende og medlevende omverden. Barnet skal udfordres og støttes i den personlige udvikling samtidig med, at barnet oplever sig værdsat for den, det er. Barnet har brug for genkendelighed i hverdagen og for børn med særlige behov, er dette ofte en nødvendighed for at kunne fungere og udvikle sig. Mål Metode Aktiviteter Tegn på læring Børnene skal: Anerkendes som de kærlige, nysgerrige og eksperimenterende væsner de er. Mødes ligeværdigt og der hvor de er. Opleve at de og deres familier bliver mødt med respekt, dialog og forståelse. Have lov at, være børn. Tales med og ikke til. Have tid til leg, læring og fordybelse. Have lov til at, lege, udforske og gå på opdagelse på egen hånd. De voksne skal: Anerkende børnene for dem de er, med deres forskellige evner og udviklingspotentiale. Skabe trygge rammer i hverdagen, så børnene kan koncentrere sig om at være børn. Møde børnene og deres familier åbent, imødekommende og anerkendende. Støtte børnenes initiativer, vise dem at deres tanker og handlinger er vigtige, samt at deres idéer kan virkeliggøres. Inspirere børnene ved at gå foran og igangsætte lege og aktiviteter med udgangspunkt i børnene deres interesse, fantasi og kreativitet. Tage børnenes følelser alvorligt. Vise at det er i orden at være glad, ked af det, bange osv., samt Det vil vi gøre ved at: Være anerkendende og nærværende overfor børnene. Møde børnene der, hvor de er både aldersmæssigt og udviklingsmæssigt. Give os tid til den daglige kontakt med forældrene, sige goddag og farvel, samt møde dem med åbenhed, respekt og anerkendelse både i hverdagen og under samtaler m.m. Igangsætte og give plads til lege og aktiviteter som børnene kan fordybe sig i og lære af. Tilpasse aktiviteter og udfordringer, så alle børn kan deltage i så vidt muligt omfang. Stille relevante krav i forhold til det enkelte barn. Gøre hverdagen så Vi kan se tegn på læring når børnene: Er glade og trygge for at komme i institutionen. Deltager i og selv opsøger aktiviteter m.m. Leger, fordyber sig, udforsker deres omgivelser og går på opdagelse sammen med os og på egen hånd. Honorer de krav vi stiller og udfordrer sig selv. Tager initiativ til kontakt, leg og aktivitet. Udtrykker sig både i hverdagen og i samlingerne. Udtrykker deres følelser. Udvikler sig, opnår nye kompetencer m.m. Tager deres kufferter frem og kigge på indhold, fortæller om eller spørger ind til de 11

12 hjælpe børnene med at sætte ord på følelser, så de opnår en større forståelse for sig selv og andre. Give børnene mulighed for og rum til at lege, fordybe sig, udforske verden og gå på opdagelse både sammen med os voksne, andre børn og på egen hånd, men med den sikkerhed at de voksne aldrig er længere væk end de kan høre en, hvis man har brug for hjælp. overskuelig som muligt for børnene med faste rutiner, uden det dog hæmmer både børnenes og voksnes spontanitet. Gøre det uinteressante interessant fx gøre oprydning til en leg. Følge børnenes spor og initiativer i leg og aktiviteter. Lytte til børnene og tale med dem om det der interesserer dem. Holde samling dagligt hvor vi vil give børnene mulighed for at udtrykke sig og blive hørt. Snakke om følelser med børnene både i hverdagen og ved bl.a. at bruge TRIN-FOR-TRIN materialet, arbejde med hånddukker osv. Lade børnene lege og udforske verden og gå på opdagelse på egen hånd. Lave kufferter med individuelt indhold fx barnets bog med fortællinger om hvem barnet er, samt om barnets hverdag i både institutionen og hjemmet. Billeder, minder og effekter fra barnets tid i institutionen, som har betydning for barnet eller ting barnet har lavet i institutionen. ting der ligger i 12

13 Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Barnet har brug for rammer, hvor det udvikler empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. En forudsætning for, at barnet kan udvikle evner indenfor disse områder er, at de omgås voksne, der har disse kompetencer og færdigheder. Mål Metode Aktiviteter Tegn på læring Børnene skal: Sikres mulighed for at kunne indgå i en gruppe og blive en del af et forpligtende fællesskab Lære at mærke egne grænser, sige til og fra. Skal se og høres Lære at lytte aktivt til andre Lære sociale spilleregler Have medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati De voksne skal: Støtte op omkring udviklingen af de sociale kompetencer ved at støtte op om venskaber og legefællesskaber. Skabe miljøer, hvor børn kan opbygge relationer, gode venskaber og udvikle sig både socialt og fagligt. Give børnene mulighed for at, lære sociale spilleregler gennem aktiviteter. Det vil vi gøre ved at: Inddrager børnene i dagens aktiviteter fx samling, spisning, sætte lege i gang. Dele børnene op efter alder, også på tværs af stuer, på ture osv. Give dem valg der modsvarer alder og kompetencer. Gennem dagens gøremål og aktiviteter skal børnene vise hensyn og vente på det bliver deres tur. Vi kan se tegn på læring når børnene: Føler sig anerkendte, trygge og respekterede, vil en udvikling af deres sociale kompetencer være en naturlig del af deres hverdag igennem leg og samvær med andre børn og med voksne. Inviterer hinanden til leg. Accepterer hinanden. Danner relationer og venskaber. Have mulighed for, at, samarbejde og løse opgaver i fællesskab. Udvikle en samhørighed med og integration i det danske samfund. Give børnene mulighed for at have indflydelse på deres hverdag. Give børnene valg, som de kan honorere og som passer til det enkelte barns udvikling. Lytte til børnene og hjælper dem til at argumentere for deres meninger. Give børnene medbestemmelse og med den får de lov at fx vælge mellem to aktiviteter eller mellem aktivitet eller fri leg. Imødekommer børnenes ønsker om fx legetøjsdag eller maddag. Føre børnenes ideer ud i livet fx danse, stopdans eller læse højt. Lægge mærke til Danner relationer og venskaber, når børnene følger de sociale spilleregler, som vi sætter op mod dem, når de viser hensyn over for de andre børn. Løse konflikter selv eller henter en voksen, der kan hjælpe. Kommer med forslag og ideer til leg og aktiviteter. 13

14 Skabe rum til leg uden indblanding fra de voksne. Sørge for at alla børn inkluderes i fællesskabet og værdsættes for det, det enkelte barn bidrager med. Se og høre hvert enkelt barn og have fokus på og interesse for deres liv. Lære børnene sociale spilleregler. Inddrage og opmuntre børnene til aktiv deltagelse i beslutningsprocesser børnene og benytte tegn til tale og støtte dem i det. Tage os tid til en dialog med barnet, når de vil spørge om eller fortælle noget. Lade vær med at blande os i eller bryde ind i en leg. Lade være med, at stille dem belærende spørgsmål. Brug er sproget til konfliktløsning. Benytter tegn til tale efter behov/kunnen til at kommunikere med andre. Prioritere samarbejde højt i aktiviteter m.m. Sætte og tilpasse rammer og aktiviteter så de indeholder muligheder for at samarbejde og løse opgaver i fællesskab. Være bevidste om deres betydning som rollemodeller i relation til børnenes udvikling af empati, tilknytning og sociale færdigheder. Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, krops-sprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. 14

15 Udvikling af barnets sprog foregår i den daglige kommunikation - barn til barn og barn til voksen. Det pædagogiske personale skal have viden om børns generelle sprogudvikling, samt kendskab til det specifikke barns aktuelle udvikling. Mål Metode Aktiviteter Tegn på læring Børnene skal: Have mulighed for at, udvikle deres talesproglige kompetencer, ordforråd og begreber, samt tidlige læse og skriveforudsætninger gennem hverdagens aktiviteter. Udfordres til sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Udvikle en forståelse for, at sprog kan bruges i mange sammenhænge og er knyttet til den situation de er i De voksne skal: Skabe et anerkendende stimulerende sprogmiljø med de voksne som rollemodeller. Være opmærksomme på deres eget sprogbrug, fx benævne ting ved deres rette navn. Tale med børnene og ikke til børnene samt bruge understøttende sprogstrategier. Tage børnene med i hverdagens gøremål og sætter ord på handling. Lære børnene at lytte i gruppesnak og samlinger. Sætte ord på handlinger, samt egne og andres følelser. Give de børn, der ikke formår at udtrykke sig sprogligt, mulighed for at tilegne sig alternative kommunikationsformer, således at disse børn også får muligheder for at udtrykke deres tanker og følelser fx tegn til tale, billeder, symboler, talemaskine. Det vil vi gøre ved at: Snakke med børnene - sætter ord på hverdagshandlinger fx i Samling Måltider Hjælp på toilet og ved bleskift. Af og påklædning. Køkkenaktiviteter Aktiviteter Historielæsning Leg Sang & musik Oplevelser ud af huset Læse bøger og sætter ord på billederne Fortælle historier, rim og remser, klapper rytmer, synge og bevæge os. Lege rollelege og spille teater enten selv eller med dukker. Bruge tegn til tale i hverdagen i forskellig grad/efter behov. Styrke børnenes begrebsudvikling igennem spil, computerspil og leg med ord. Vi kan se tegn på læring når børnene: Bruger deres verbale eller nonverbale sprog alt efter alder og udvikling til at udtrykke sig, kommunikere med hinanden og de voksne. Tilegner sig nye ord. Begynder at bruge tegn i hverdagen, samt tilegner sig nye tegn. Udviser glæde for sange rim og remser, samt begynder at synge med og eftersiger rim og remser Viser, at det har forstået adfærd eller lyde oh handler relevant i situationen. Viser forståelse for hinandens signaler og verbale udsagn. Begynder at være opmærksomme, kan koncentrere sig og fordybe sig ved højtlæsning og evt. genfortælle handling. Kan forstå en kollektiv besked. At børnene selv aktivt kommunikerer 15

16 Samarbejde med talepædagoger og sprogpædagoger. Støtte børnene i at udvikle strategier i forhold til at skabe kontakt og forståelse Støtte børnene at bruge sproget i den kontekst de er i. med andre børn og voksne. Kan deltage i rolleleg. Fortælle om oplevelser og begivenheder også i en større forsamling. Kan genkende bogstavs lyde genkende eget navn og skrive det. Krop og bevægelse Børns kroppe og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Børn skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Børns kroppe og sansesystemer udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Børns sansesystemer skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for børn udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Børn skal have gode muligheder for at arbejde med kropsforståelse, ernæring (herunder økologi), sundhed og hygiejne. Mål Metode Aktiviteter Tegn på læring Børnene skal: Have mulighed for at være i bevægelse og opleve glæde ved sin krop. Udvikle tryghed ved egen krop, samt forstå kropslige reaktioner og få viden om og indsigt i kroppens funktion. Sikre betingelser, der styrker børnenes fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktivitet. Udvikle motoriske kompetencer, styrke, udholdenhed og glæde De voksne skal: Støtte og opmuntre børnene, således at hvert enkelt barn får muligheder for og lyst til fysiske udfordringer og dermed får udviklet deres kropsbevidsthed. Huske at vi er rollemodeller, være fysisk aktive og vise glæde ved at bevæge os. Støtte børnene i at videreudvikle motoriske færdigheder i både leg og tilrettelagte udfordringer Skabe aktiviteter som stimulerer børnenes Det vil vi gøre ved at: Tilrettelægge motoriske aktiviteter, rytmik, sang og sanglege, der stimulerer den kropslige udvikling. Indrette institutionen, så børnene uanset funktionsniveau både inde og ude kan få forskellige kropslige udfordringer, både i leg og tilrettelagte aktiviteter fx med multirum, sanserum, redskaber til at lave motorikbaner, trampolin og varmtvandsbassin. Give mulighed for stillelege og lege der Vi kan se tegn på læring når børnene: Udfolder sig kropsligt og udviser glæde ved at bevæge sig. Opsøger sansestimuli Opsøger kropslig nærhed og sætter grænser overfor andre. Viser interesse for sund kost og smager på nye ting når de får det tilbudt. Deltager i daglig hygiejne som en naturlig del af de daglige rutiner Begynder at opnå kendskab til egen krop 16

17 ved bevægelse. Opleve vigtigheden af frisk luft, fysiske udfordringer og motion sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. Give børnene erfaring med acceptabel kropslig nærhed og med at sætte grænser. Gøre børnene fortrolige med de gældende kostråd gennem forskellige aktiviteter. Præsentere børnene for økologisk kost. Introducere børnene til almene hygiejneregler, fx at vaske hænder i forbindelse med toiletbesøg, spisning, næsepudsning og lign. kræver mere fysisk udfoldelse. Lægge vægt på at børnene får mulighed for at bruge og stimulere alle deres sanser gennem leg med forskellige materialer og redskaber fx få fødderne i sansebade, bruge taktilposer, lege med sand, mudder, modellervoks m.m. Tale med børn og forældre om vigtigheden af sund kost især en sund madpakke. Lave projekt/temaforløb om krop og bevægelse fx Kroppen, sund kost, deltage i sundhedsuge eller lign. og dens funktioner. Gøre hygiejne til en naturlig del af vores hverdag igennem rutiner fx vaske hænder i forbindelse med toiletbesøg, spisning, næsepudsning og lign. Vise hvordan man bader inden og efter vi svømmer osv. Naturen og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med natur-kræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse 17

18 for den verden, de er en del af. Barnet skal præsenteres for hvordan der kan spares på energien, samt hvordan vores affald kan sorteres og genbruges. Mål Metode Aktiviteter Tegn på læring Børnene skal: Lære naturens forunderlige verden at kende og blive tryg ved den. Opleve naturen med alle sanser, finde glæde ved at være i naturen, og opleve den som kilde til/rum for leg, oplevelser og udforskning. Tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Opnå erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge Opleve naturen som en ressource og udvikle respekt og forståelse for den. De voksne skal: Sørge for at børnene har adgang til naturen hver dag ved at gå på legepladsen, og tage på ture ud af huset. Skabe rum for leg på legepladsen i al slags vejr. Præsentere børnene for naturen og naturfænomener i nærmiljøet legepladsen, skoven, noret og stranden. Skabe rum for at børnene kan gå opdagelse i naturen og undersøge naturfænomener i nærmiljøet. Skabe mulighed for at børnene kan opleve og følge årstidernes skiften. Skabe mulighed for at børnene kan lære de mest almindelige dyr, planter og insekter at kende. Skabe mulighed for at børnene kan lære at benytte naturens ressourcer uden at udnytte dem. Være rollemodeller udvise respekt og Det vil vi gøre ved at: Gå ud hver dag, så vidt det er muligt enten på legeplads eller på tur i nærmiljøet, til skov, sø, strand osv. Følge børnenes naturlige nysgerrighed på naturen og alt det den rummer. Lege kendskab til naturen og naturfænomener ind igennem lege og sange. Følge naturen og naturfænomener i løbet af året fx vejret, årstidernes skiften, elementerne osv. Lege med naturens materialer fx lege med kastanjer, bygge snemænd, lave mudderkager osv. Udsmykke indendørsmiljøet med naturens materialer evt. efter årstiderne fx blade og kastanjer om efteråret, forårsblomster om foråret osv. Lave sanseaktiviteter i og med naturen se, høre, lugte, smage og mærke på naturen. Tage fokus på naturen og naturfænomener, Vi kan se tegn på læring når børnene: Selv ytrer ønske om at komme ud både på legepladsen og på tur. Selv begynder at komme med ønsker om hvor vi skal gå hen både på legepladsen og på tur. Går på opdagelse i naturen både på legepladsen og på tur. Virker glade for eller begejstrede for at komme ud i naturen og for de opdagelser de gør sig der. Leger ude uafhængigt af hvordan vejret er, samt bliver langsomt bevidste om hvilken måde det påvirker dem selv på fx når det regner, bliver vi våde, hvis vi ikke har regntøj på når det sner, kan man fryse, hvis man ikke har varmt tøj på når solen skinner bliver det varmt og vi sveder osv. Fortæller om naturen og naturfænomener og / eller spørger ind fx siger Bladene falder af træerne fordi det er efterår eller hvorfor falder bladende af træerne? 18

19 forståelse for naturen når vi færdes der med børnene. tage dette emne op til samlinger og lave projekt herom, fx projekt om dyr fugle eller insekter, spireprojekt, fra jord til bord projekt osv. Vise børnene de ressourcer som naturen rummer fx som legerum, spisekammer m.m. Snakke om hvordan man færdes i naturen, samt hvordan man behandler den og dens beboere. Har et kendskab til de mest almindelige dyr, insekter og planter. Leger med naturens materialer jord, vand, sand, planter m.m. fx samler regnvand, laver mudderkager osv. Samler naturens materialer ind fx plukker blomster og kommer og giver dem til de voksne. Ved noget om hvilke ressourcer naturen rummer fx som spisekammer, legerum osv. Udviser respekt og forståelse for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetence indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. Barnets blik er sensitivt og lystfuldt. Det må respekteres for at kunne inspirere og berige barnets udvikling af kulturelle udtryksformer. Barnet skal derfor møde pædagogisk personale, der er bevidste om deres rolle som kulturformidlere. Mål Metode Aktiviteter Tegn på læring Børnene skal: Stimuleres til at finde glæde ved kunst og kultur. Have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, De voksne skal: Sørge for kunst er til stede i institutionen. Præsentere børnene for kultur både egen og andres. Have fokus og være Det vil vi gøre ved at: Udstille kunst og kultur i institutionen både børnenes og andres. Give børnene og deres familier mulighed for at byde ind med kulturelle input fx Vi kan se tegn på læring når børnene: Glædes og forundres ved udstillinger i huset, selv beder om at udstille deres værker og/eller stolte viser deres værker frem. 19

20 herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet. Have muligheder for at benytte værksteder med forskelligartede materialer og redskaber, så oplevelser og lyst til udfoldelse kan blive udtrykt og omsat til praksis. Møde pædagogisk personale, der selv er aktive kulturbruger og støtter barnet i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. nysgerrige på den kulturelle mangfoldighed vi har i vores institution og se det styrke. Følge årets traditioner og fejrer højtider og mærkedage. Sørge for at børnene har adgang til bøger, musik, billeder, film og IT. Prioritere at der skal være let adgang til forskellige materialer og redskaber og at børnene får kendskab til forskellige udtryksformer. Tilstræbe at efterkomme børnenes ønsker om at bruge og eksperimentere med forskellige materialer og udtryksformer. Inspirere børnene til at gå i gang med kreative aktiviteter, samt støtte dem i det. Skabe et miljø, hvor de udtryk og produkter børnene laver har en værdi. Være bevidste om deres rolle som kulturformidlere Bryde daglige rutiner med særlige kulturelle oplevelser og ved at benytte lokale kulturelle tilbud. inviterer dem til fx at komme og lave mad, synge, spille på instrumenter, danse eller lege. Skabe et læringsrum der indeholder forskellige tilgange til materialer, bøger, spil, dukker osv. Lave kreative aktiviteter fx: Tegne Male Modellere Konstruere/bygge Høre musik Synge og lege sanglege (Sangkuffert) Spille på instrumenter Danse Højtlæsning Fortælling (Fortælleposer) Rim & remser Teater/drama Dukketeater/hånddukker Rollespil Give børnene adgang til børnecomputere med leg og læringsspil. Tage på tur i lokalmiljøet, fx teater, musikarrangementer. cirkus, naturskole, bibliotek m.m. Lave fotobøger og plancher om aktiviteter, arrangementer, ture eller oplevelser vi har haft cirkusbesøg, tur på biblioteket, teater, Sankt Hans fest, Selv giver udtryk for at ville lave forskellige kreative aktiviteter fx beder om at få materialer og redskaber frem gå hen og henter sang kufferten eller hånddukkerne. Deltager aktivt i de aktiviteter vi igangsætter eller selv sætter gang i aktiviteter. Selv tager eller beder om at få materialer og redskaber frem. Synger, danser eller lign. Leger rolleleg Efterspørger ture ud af huset. Synger med på sange og begynder at eftersige rim og remser. Imiterer det vi har været sammen om og når vi kan se de elementer i børnenes egen leg. Viser interesse for traditioner og kultur både egne og institutionens. Har lyst til at fortælle om deres oplevelser og at oplevelserne bliver inddraget i deres egen leg. 20

21 bedsteforældredag osv. Har lyst til at skabe noget og til at vise det frem. Evaluering Vi har i Byskovgård arbejdet så målrettet som muligt med de 3 udvalgte temaer: Mig og min krop Mig og min familie Mig og de andre Det er gjort ud fra de forudsætninger og betingelser, som var til stede i perioden. Alle tre afdelinger har lavet forskellige projekter under hvert tema. Der er udarbejdet mapper i alle afdelinger, hvor projekterne er beskrevet og dokumenteret, med beskrivelser og billeder. Billederne har løbende været sat op i institutionen til glæde for både børn og forældre. Arbejdet med de tre valgte temaer er ligeledes blevet en grundlæggende del af brobygningen mellem afdelingerne. Arbejdet med disse temaer har givet en stor forståelse for vigtigheden af at arbejde med det nære og kære, og med indsamling af børnenes spor, som er en del af deres livshistorie. Der er derfor blevet indkøbt små kufferter til alle børnene i Byskovgård. Disse kufferter skal bruges til indsamling af barnets livshistorie, en masse små narrativer, symboler og minder, som de vil kunne føre med sig fra vuggestue til børnehave, og senere tage med sig, når de skal videre i skole. Indholdet i kufferterne består af billeder fra bl.a. hjemmet fx af familie, venner, dyr, bamser, ferier og lign, samt malerier, tegninger, udklip og billeder fra dagligdagen i Byskovgård. I forbindelse med foregående temaer, og kommende temaer vil man ligeledes kunne benytte kufferterne til videns deling og videns opsamling, samt dokumentation og evaluering. Se dokumentation (EVA-skemaer) under bilag. Fokustemaer I den pædagogiske læreplan for , har vi valgt at have fokus på følgende læreplanstemaer. Sociale kompetencer Mig og fællesskabet Kulturelle udtryksformer og værdier Mig og kreativiteten Natur og naturfænomener Mig og naturen Vi har valgt netop disse tre temaer, da vi i de forgangne år, har arbejdet målrettet med den alsidige personlige udvikling, de sociale kompetencer, den sprogligudvikling samt krop og bevægelse. Vi vil dog gerne fortsætte arbejdet med de sociale kompetencer da de er en væsentlig del af vores værdigrundlag. Til dette vil vi bruge de kulturelle udtryksformer og naturen som vi mener begge rummer et stort potentiale i forhold til arbejdet med de sociale kompetencer. 21

22 Vi vil igennem temaerne åbne en ny kreativ verden for børnene. Vi vil give dem mulighed for at tilegne sig kompetencer indenfor det musiske og lære dem at mærke deres kroppe. Vi vil lære dem at turde stå frem og være modige. Vi vil samtidigt give børnene mulighed for, at afprøve grænser med forskellige kulturelle aktiviteter og skabe interesse og nysgerrighed for naturen hvad vi skal værne om og passe på. Vi vil i det nedenstående beskrive vores intentioner med det pædagogiske arbejde i relation til temaerne. Mig og fællesskabet Vores intention med dette fokustema er: At styrke fællesskabet og børnenes sociale kompetencer, samt sikre og udvikle inklusionen i vores institution. Vi vil derfor: Sætte endnu større fokus på inklusion end vi allerede har, samt at se på hvordan fællesskabet kan inkludere frem for, hvordan den enkelte kan inkluderes i fællesskabet. Mig og kreativiteten Vores intention med dette fokustema er: At give børnene mulighed for, at afprøve frie kulturelle udtryksformer og derigennem give dem muligheden for, at udtrykke deres verden, følelser og hverdag. At skabe mulighed for børnene om at få et indblik i forskellige kulturelle udtryk former, som fx: musik, teater, cirkus, kunst og kultur. At give børnene mulighed for at stå frem og gøre sig gældende, dermed give dem muligheden for at få afprøvet forskellige udtryksformer, som derigennem kan give dem styrke og mod. At åbne op og se på nye muligheder, der måske før var fremmede for dem. Vi vil derfor: tage kontakt til musik bilen, som kan komme og synge og spille en hel dag i Byskovgård, og slutte af med at indspille en CD, hvorpå børnene synger børnesange. tage kontakt til musikskolen, for at få en aftale om musik i Byskovgård. tage kontakt til Arena eller Krabasken for hjælp til tema om klovneri og mimik. tage kontakt til en lokal kunstner, for undervisning i kunstnerisk udfoldelse. tage kontakt til Søndermarksskolen med mulighed for at deltage i elevernes eventuelle forestillinger i løbet af året. tage kontakt til Slagelse Pædagogseminarium for deltagelse i deres projekter. Mig og naturen Vores intention med dette fokustema er: At give børnene mulighed for, at lære naturen at kende, respektere og blive bevidst om de ressourcer naturen byder på både i forhold til livet og legen. 22

23 Vi vil derfor: Bruge vores legeplads endnu mere end vi allerede gør og udforske naturen der. Tage på ture i naturen, nærmiljøet fx søer, skov, strand og på andre legepladser. anskaffe os to akvarier, så børnene får mulighed for at se livet udvikle sig i et akvarium. Lave en grejbank til hver afdeling med materialer som kan hjælpe os med at udforske og lære om naturen Tage kontakt til biolog som kommer og fortæller om natur og natur fænomener. tage kontakt til Slagelse kommunes naturskole med henblik på naturoplevelser og viden og evt. besøg på vores legeplads. Deltage i relevante projekter fx hold naturen ren, skovens dag affaldssortering eller lign. Tage kontakt til de grønne spirer Dokumentation Vi følger det enkelte barns udvikling gennem iagttagelser og dialog med forældrene. Vi bruger handleplaner til planlægning af aktiviteter (se bilag) og projekter, samt arbejdspapirerne i EVA materialet/slagelse kommunes redskabsskabeloner til dokumentation og evaluering til at fastholde fokus og skabe sammenhæng imellem læringsmål, tegn på læring, metoder og aktiviteter, dokumentation og evaluering. Vi dokumenterer gennem praksisbeskrivelser, fotos, udstilling af plancher, produkter og lign., samt gennem både mundtlig og skriftlig information til forældrene. Evaluering Evaluering sker løbende på stuemøder og på personalemøder ved hjælp af evalueringsskemaer (se bilag), samt bruger Slagelse kommunes skema til årlig evaluering. Perspektivering Byskovgård gennemgået store ændringer både struktur og personalemæssigt i de sidste par år og derfor har arbejdet med de pædagogiske læreplaner haft en lavere prioritet end ønsket. Det vil vi gerne lave om på, og denne læreplan er derfor kun første skridt på den vej vi vil gå. Vi vil derfor i den kommende periode have særlig fokus på de pædagogiske læreplaner ved at sætte det, som fast punkt på alle personale og afdelingsmøder, samt implementere handleplans- og evalueringsskemaer i planlægning af pædagogiske aktiviteter og projekter, således at vi sikrer de pædagogiske læreplaner bliver en del af vores hverdag. Endvidere vil vi i læreplansperioden arbejde på at få indarbejdet børnemiljø og børnemiljøvurderinger i læreplanen. Bilag Evaluering (EVA-skemaer) Handleplansskema, som skal bruges i dagligdagen til planlægning af aktiviteter og projekter. 23

24 Evalueringsskema, som skal bruges til den løbende evaluering af aktiviteter og projekter. 24

25 Mig og min krop. Vuggestuen 0-2 årige børn. x Når vi arbejder med temaet vil vi sætte fokus på: At børnene får viden om deres krop og kroppens funktioner. Vi kan se at vi arbejder med vores læringsmål når børnene: Har lyst til at bruges deres kroppe. At børnene får kendskab til deres sanser. At børnene støttes i deres motoriske udvikling. Vi benytter varmvandsbassin to gange om ugen. At vi i vores dagligdag benytter dele af tegn til tale ( totalkommunikation.) Er nysgerrige/undersøgende i forhold til deres motoriske kunnen. Når børnene føler sig trygge i vandet, og begynder at udforske miljøet. Når børnene så småt benytter dele af tegn til tale Vi laver sanglege. Historielæsning (Totte og Lotte).. Der er udarbejdet en fast struktur for svømningen. Tilbyde motorisk udviklende aktiviteter. Tager på opdagelses ture. Stuerne planlægger arbejdet med temaerne, og sætter tovholdere på. Svømmebassin Der er uddannet pædagoger i tegn til tale. 25

26 Mig og min krop Vuggestuen 0-2 årige børn. X Kan vi se at børnene: Metode: Pædagogisk dokumentation hver dag i stuernes bøger. Er mere bevidste om kroppen og hvad den kan. I højere grad søger motoriske udfordringer, både fin- og grovmotorisk. Når børnene er trygge ved vandet Foto: Vi tager billeder af børnene i de forskellige aktiviteter: Sanglege. Motoriske lege. Ture ud af huset. Billeder udstilles i digitalfotoramme. Dagbøger til forældrene. Materiale til barnets kuffert. Når børnene benytter dele af tegn til tale Stuerne aftaler indbyrdes fra gang til gang, hvem der skal varetage hvilke opgaver. 26

27 Mig og min krop. Søløvestuen 1-6 årige børn med særlige behov X Når vi arbejder med temaet vil vi sætte fokus på: Vi kan se at vi arbejder i retning af vores læringsmål når: At børnene får en viden om egen krop og dens funktioner. Det enkelte barn ud fra sit udviklingsniveau har tilegnet sig viden om egen krop og dens funktioner. Sådan forholder vi os: Vi vil øge børnenes kropsbevidsthed og styrke deres selvfølelse og selvtillid. Vi vil styrke børnenes selvfølelse og selvtillid ved at give dem succesoplevelser opleve at de kan. Vi vil arbejde på at styrke børnenes grov motorik deres forskellige sansesystemer Aktiviteter: Sanglege/gymnastiksalen Svømning Tegne/male Synge sange om kroppen Puslespil med kroppen Computerspil (Pixeline -lær om kroppen) Bøger Bruge torsoen(de største børn) Gå i skoven. Bruge sin krop - kravle/gå på træstammer. Sanse dufte til blomster/skovbunden. Elsebeth og Karina samler materialet i en kasse, så det er nemt og tilgængeligt over perioden. Doris, Grethe og Gitte laver en ramme for aktiviteter og perioden. Marianne låner bøger på biblioteket. 27

28 Mig og min krop Søløvestuen 1-6 årige børn med særlige behov X Kan vi se at børnene: Har udviklet viden om egen krop og dens funktioner. Fotomapper, plancher. Kropstegninger i fuld størrelse. Optræde med kropssang for et publikum. Grethe fotomapper - samtalebøger. Beskrive hvordan vi bruger bøgerne. Lave kropspuslespil af fotos af børnene. Observationer af om børnene får en øget kropsbevidsthed, når de laver puslespilllene. Doris plancher. Lave tryk af børnenes hænder og fødder. Laminere og sætte dem på gulvet og rundt om på Væggene/skabene. Tage fotos når børnene finder deres egne hænder og fødder. Karina og Elsebeth kropstegninger. Praksisfortællinger. Gitte sanglege. Alle er ansvarlige for at tage fotos. 28

29 Mig og min krop. Børnehaven 3-6 årige børn. X Når vi arbejder med temaet vil vi sætte fokus på: Vi kan se at vi arbejder med vores læringsmål når børnene: At børnene skal opleve glæden ved at bruge kroppen. Viser glæde ved den fysiske aktivitet. At fremme sunde kostvaner. Har lyst til at spise i fælles samvær. Børnene lærer deres krop at kende. Bliver bevidste om hvad de spiser. Vi benytter varmvandsbassin 2 gange om ugen. Vi benytter tegn til tale, som en del af totalkommunikation. Laver morgengymnastik/motionsdag. Handler ind til eftermiddags frugt, og taler sundhed/laver Går i gymnastiksalen maddage. på skolen. Kender legemsdele og kroppens funktioner. Når børnene bliver trygge ved vandet. Når børnene begynder at benytte dele af tegn til tale. Når børnene interesserer sig for hvad de spiser. Der er udarbejdet struktur for svømningen. Benytter svømmebassin i børnehaven. Der er uddannet pædagoger i tegn til tale. Udnytter legepladsen til motoriske aktiviteter. Sundhedsuge i uge 41. Daglig snak om sund kost. Projekt kend din krop. 29

30 Mig og min krop Børnehaven 3-6 årige børn. X Kan vi se at børnene: Viser glæde ved den fysiske aktivitet. Viser glæde ved roen ved samvær omkring spisningen. Bliver bevidste om hvad der er sundt at spise. Bliver bevidste om kroppens funktioner. Bliver trygge ved vandet. Når de begynder at benytte dele af tegn til tale. Observere at børnene er blevet bedre til at bruge deres krop. Rolige stunder med børnene og børnene imellem. Vi skriver dagbøger, hvor vi beskriver Aktiviteterne. Vi sætter billeder op, og putter dem i barnets kufferter. Struktur for svømningen planlægges med resten af huset. Stuerne laver projekter sammen eller individuelt. 30

31 Mig og min familie. Vuggestuen 0-2 årige børn. X Når vi arbejder med temaet vil vi sætte fokus på: Vi kan se at vi arbejder med vores læringsmål når børnene: At børnene får kendskab til nogle forskellige begreber mor, far, søster osv. At børnene får et indblik i forskellige familieformer. Snakker om deres familie og ved hvem der er hvem. Viser interesse for de andres familieforhold. At børnene får kendskab til familiens dyr. Starten til, at lære at acceptere hinanden At børnene få indblik i at andre kan være anderledes Vi laver huse med billeder for at illustrere familien. Vi læser bøger om familien. Vi afholder bedsteforældredag/forældrekaffe samt familiearrangementer. Barnets kuffert 31

32 Mig og min familie Vuggestuen 0-2 årige børn. Kan vi se at børnene: X Vi udstiller husene med billederne af familien i. I højere grad end før snakker om deres familie. Vi tager billeder til familiearrangementerne og hænger disse op. Har et større kendskab til kæledyr. Vi laver pædagogisk dokumentation hver dag i Få en forståelse for hinanden Glæden ved samværet Når børnene viser interesse for deres kufferter Kufferterne bruges til dokumentation Stuerne aftaler indbyrdes, hvem der gør hvad. I samråd med de øvrige stuer bliver der indkøbt materialer til blandt andet husene. Indkøb af kufferter 32

33 Mig og min familie. Søløvestuen 1-6 årige børn med særlige behov Når vi arbejder med temaet vil vi sætte fokus på: X Vi kan se at vi arbejder med vores læringsmål når børnene: At børnene får en bevidsthed om sig selv og den nære familie. At børnene får en begyndende forståelse for at der kan være forskelle på familier. At børnene får en bevidsthed om hvor de bor og at man kan bo på forskellige måder. Kan fortælle om deres egen familie eller genkende deres egen familie via billeder. Kan genkende og/eller skelne forskellige familietyper. Viser en (begyndende) forståelse for hvor og hvordan de selv bor og at andre kan bo anderledes. Sådan forholder vi os: Vi viser det enkelte barn opmærksomhed og understøtter og hjælper barnet med at fortælle og sætte ord på. Vi understøtter børnene i at opleve stolthed og glæde ved at vise deres familie frem, både til børn og voksne. Vi understøtter børnene i at vise interesse for eget samt andres projekt. Aktiviteter: Læse bøger om familien Inddrage forældrene i forbindelse med at indsamle fotos af familien og bopæl. Lave modeller og plancher af børnene og deres familie. Lave en fotobog til hvert enkelt barn. Lege rollelege med børnene, Lave teater. Alle forholder sig som beskrevet. Karina finder bøger. Gitte inddrager forældrene via kontaktbøgerne og på forældremøde. Grethe laver fotobøger sammen med børnene. Doris og Elsebeth sørger for plancher - huse, fotos. Alle voksne er ansvarlige for at sætte rollelege i gang. 33

34 Mig og min familie Søløvestuen 1-6 årige børn med særlige behov Kan vi se at børnene: x Praksisfortælling: Kan genkende egen familie Har fået en bevidsthed om sig selv og den nære familie. Har fået en begyndende forståelse for at der kan være forskelle på familier. Har fået en bevidsthed om hvor de bor og at man kan bo på forskellige måder. Kan skelne via foto/plancher mellem egen og andres bopæl. Løbende fortællinger nedskrives og sættes i mappe. Iagttagelser og observationer: Børnenes leg og aktiviteter beskrives løbende og sættes i mappe. Understøttes evt. af fotos. Alle er ansvarlige for at skrive løbende til mappen. 34

35 Mig og min familie. Børnehaven 3-6 årige børn. Når vi arbejder med temaet vil vi sætte fokus på: Familie relationer mor, far, bedsteforældre. Familieværdier hvordan er vi sammen. Hvor bor vi Forældrenes arbejde arbejdsplads Vi benytter tegn til tale hvor vi lærer Tegn for familiemedlemmer. X Vi kan se at vi arbejder med vores læringsmål når børnene: Viser nysgerrighed overfor hinandens familier. Spejler familieroller i leg. Bliver opmærksomme på forskelligheder. Kan sætte ord på forskellige boligformer. Indblik i forældrenes arbejdsplads Børnene benytter dele af tegn til tale. Lave familiehuse med billeder af familiemedlemmer. Sætte kort op og sættte nåle i hvor børnene bor. Stuerne aftaler indbyrdes Teater om familien. Stort legehus hvor børnene kan gå ind og lege familie. Benytter barnets kuffert 35

36 Mig og min familie Børnehaven 3-6 årige børn Kan vi se at børnene: x Viser nysgerrighed over for hinandens familier. Spejler familierollerne i leg. Stille spørgsmål til hinandens familie. Se det i børnenes rollelege. Tema/projekt. Bliver opmærksomme på forskelligheder. Sætter ord på forskellige boligformer. Viser nysgerrighed for tegn til tale. Aftales og planlægges på stuerne 36

37 Mig og de andre. X Vuggestuen 0-2 årige børn. Når vi arbejder med temaet vil vi sætte fokus på: Vi kan se at vi arbejder med vores læringsmål når børnene: At børnene får kendskab til hinandens grænser og egne grænser. Selv opsøger kontakter. At børnene lærer at danne venskaber/kontakter. At børnene støttes i at løse konflikter. Udvikler gensidige relationer. Selv løser deres konflikter (med hjælp fra en voksen) At børnene opnår forståelse for andre. Vi læser om venskaber Vi stiller nogle sociale spilleregler op. Vi støtter dem med at sætte ord på i konfliktløsningen. Vi er tydelige i vores udmeldinger. 37

38 Mig og de andre x Vuggestuen 0-2 årige børn. Kan vi se at børnene: Er blevet bedre til at respektere hinandens grænser og signaler. Pædagogisk dokumentation i stuernes bog hver dag, hvor de forskellige forløb beskrives. På eget initiativ tager kontakt til andre børn i forbindelse med en leg. Digitalfotoramme indblik i hverdagssituation I højere grad siger fra verbalt i stedet for at slå/bide osv. Barnets kuffert Dagbøger Stuerne aftaler indbyrdes hvordan projektet gribes an. Der kan med fordel arbejdes på tværs af stuerne for at kunne aldersfordele børnene. 38

39 Mig og de andre. x Søløvestuen 1-6 årige børn med særlige behov Når vi arbejder med temaet vil vi sætte fokus på: Vi kan se at vi arbejder i retning af vores læringsmål når børnene: At børnene opnår forståelse for andre og får kendskab til egne og andres grænser. Opsøger X andre i legen. At børnene lærer at skabe venskaber/kontakter og lærer at sige fra på en positiv måde ud fra egen formåen. At børnene lærer at lege sammen. Accepterer at få et nej i forhold til deltagelse i andres leg. Kan deles om legetøjet. Kan samarbejde i leg/aktiviteter. Kan vente på tur. Kan modtage hjælp fra de voksne til konfliktløsning. Sådan forholder vi os: Vi vil støtte barnet ud fra dets formåen i at løse konflikter. Vi vil øve os på at blive tydelige i at sætte grænser. Vi voksne deltager i legen og støtter op om venskaber. Alle forholder sig som beskrevet. Fælles ansvar. Aktiviteter: Vi vil arbejde med Trin for trin og Boardmakersymboler. Vi leger rolleleg med børnene. Vi laver teater. Vi læser bøger. Vi inddrager og går i dialog med forældrene. 39

40 Mig og de andre x Søløvestuen 1-6 årige børn med særlige behov Kan vi se at børnene: Begynder at respektere hinandens grænser og signaler. Vi vil dokumentere ved to plastrør med røde sure bolde og grønne glade bolde, hvor der er tegnet smileys på. Tager initiativ til kontakter/venskaber eller leg. Vi vil hver dag evaluere/vurdere dagen med børnene og tælle bolde. Notere det i kalenderen og følge udviklingen. Forsøger ud fra egen formåen at sige fra. Er opmærksomme på hinanden og prøver at sige fra på en måde, hvor de respekterer hinanden. Alle er ansvarlige. Elsebeth og Karina sørger for at lave plastrør. Doris tegner smileys på boldene. 40

41 Mig og de andre. X Børnehaven 3-6 årige børn. Når vi arbejder med temaet vil vi sætte fokus på: Vi kan se at vi arbejder med vores læringsmål når børnene: At børnene danner og udvikler respekt for andre børn og voksne. Hjælper hinanden. At børnene danner og udvikler venskaber. Hører på hinanden. Vi snakker mobning. Taler pænt til hinanden. Vi besøger andre institutioner, og danner venskaber på tværs. Danner venskabsgrupper. Sådan forholder vi os: Vi voksne er rollemodeller. Aktiviteter: Spille teater/rollespil. Fx med hånddukker. Trin for trin. Vi laver projekter på tværs af stuerne og individuelt Socialisering i samling. Danne legerupper. Spiller forskellige relevante spil. 41

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Læreplan for de 3 til 6 årige børn. Sociale Kompetencer s. 1 Barnets alsidige personlige kompetencer. s. 2 Sprog s. 4 Natur og naturfænomener s. 5 Krop og bevægelse s. 6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Bregnen Naturbørnehaves læreplan.

Bregnen Naturbørnehaves læreplan. Bregnen Naturbørnehaves læreplan. Vores læreplan er delt op i 6 læreplanstemaer. Hvert tema indeholder vores mål og metode. Som noget nyt har vi indledt arbejdet med at implementere børnemiljøet i læreplanen.

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Børnehavens lærerplaner 2016

Børnehavens lærerplaner 2016 Børnehavens lærerplaner 2016 I børnehaven er fri for mobberi i en stor del af hverdagen og derfor et det også en del af lærerplanerne. To gange om ugen arbejder vi med fri for mobberi til bamse samling.

Læs mere

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver Formålet med læreplaner i børnehaverne er at sætte fokus på læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn i endnu højere grad til livet i et moderne samfund.

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Faglige indspil til den pædagogiske læreplan

Faglige indspil til den pædagogiske læreplan BIDRAG FRA EKSPERT-GRUPPE Faglige indspil til den pædagogiske læreplan Her i landet er der en solid fælles tradition i det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Umiddelbart kan det se forskelligt ud i de enkelte

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2011.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2011. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2011. DET PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØ Pædagogisk læreplan for de seks temaer: BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROG KROP OG BEVÆGELSE NATUREN OG NATURFÆNOMENER

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2014

Pædagogisk læreplan 2014 1 Institutionens navn Beliggenhed Ejstrupholm Børnehave Lærkevej 10 og Vestergade 59a 7361 Ejstrupholm Fysiske rammer Børnehaven er beliggende i en mindre landsby, hvor der er gode muligheder for aktiviteter

Læs mere

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer Læreplan for Vuggestuen Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets personlighed udvikles over tid i de sociale fællesskab, som barnet indgår i. Barnet skal mødes af en omverden, hvor det trygt kan

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse. 1 Disse læreplaner er et arbejdsredskab for os selv, hinanden, forældre, bestyrelsen og politikerne. Vi håber at alle

Læs mere