Evaluering. Projekt VUK-Gaia. Evaluering af et fælles STU-projekt
|
|
- Mette Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Evaluering af Projekt VUK-Gaia Evaluering af et fælles STU-projekt Kurt V Vinterhøj Specialpædagogisk konsulent April 2010
2 2 I Indledning Denne rapport beskriver resultatet af en evaluering af et samarbejde om et fælles undervisningsforløb mellem Voksenskolen for Uddannelse og Kommunikation i Aalborg Kommune (VUK), boformen Gaia i Hjallerup(Gaia) under Brønderslev Kommune samt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Brønderslev Kommune. Samarbejdsprojektets formål har været at etablere en særlig tilrettelagt undervisning (STU) for 6 unge i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, Lov nr. 564 af 6.juni 2007 med tilhørende Bekendtgørelse nr. 974 af 19.juli unge med udviklingshæmning og yderligere funktionsnedsættelser deltager i dette særligt tilrettelagte undervisningsforløb. Undervisningens 3-årige forløb startede i august 2009 med et 12 ugers afklaringsforløb efterfulgt af den særligt tilrettelagte undervisning fra oktober måned og frem til evalueringen i marts De 3 samarbejdspartnere har ønsket at undervisningen evalueres i marts 2010 for at vurdere undervisningens effekt på elevernes læring, og for at vurdere elevernes tilfredshed med undervisningen. Se nærmere om evalueringens indhold og metode i senere afsnit. II Undervisningens organisering og omfang Samarbejdsaftalen mellem VUK og Gaia beskriver uddannelsens formål, indhold og tilrettelæggelse. Et indledende afklarings- og udredningsforløb på 12 uger varetages af VUK, der afdækker elevernes kompetencer på følgende områder: kognitive-, kommunikative-, skolefaglige-, praktiske-, personlige- og sociale kompetencer i forbindelse med undervisningen eller ved særlige screeninger eller skolefaglige tests. Afklaring af elevernes uddannelsesønsker sker i et samarbejde mellem Gaia og VUK. UU udarbejder herefter en uddannelsesplan for hver enkelt elev i STUforløbet. Uddannelsesplanen bygger på den enkelte elevs kompetencer og ressourcer, og udgør grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplan, der beskriver STU-forløbets indhold og omfang.
3 3 Samarbejdsaftalen mellem VUK og Gaia fastslår at uddannelsen tilrettelægges så den: I videst mulige omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser Udgør et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter herunder praktik. Ifølge aftalen fordeles undervisningens elementer mellem VUK og Gaia således: Undervisning vil fortrinsvis blive varetaget af VUK. Træning, praktiske aktiviteter og praktik varetages fortrinsvis af Gaia VUK er ansvarlig for udarbejdelse af den individuelle undervisningsplan, mens Gaia er ansvarlig for udarbejdelse af en handleplan for hver af de unge med beskrivelse af mål for træningsaktiviteter, praktiske aktiviteter og praktik. Undervisningstiden pr år er fastsat til 840 timer fordelt på 40 uger med 28 lektioner á 45 minutter per uge. Heraf udgør undervisningen på VUK 10,5 timer om ugen fordelt på 3 skoledage. Træning, praktiske aktiviteter og praktik varetages af Gaia og udgør ligeledes 10,5 timer om ugen der bliver fordelt på 2 dage. Der oprettes fra skoleårets start et hold med de 6 elever fra Gaia. Ved aktiviteter hvor det skønnes, at en elev har fordel af at blive undervist på andre hold, vil eleven blive flyttet til et sådant hold. Undervisningen på VUK varetages af 1 lærer. Desuden er ansat en praktisk medhjælper til personlig hjælp til de unge i 14 timer om ugen. Træning og andre aktiviteter på Gaia varetages af pædagoger herunder de unges kontaktpersoner.
4 4 III Evalueringens indhold og metode Evalueringen er gennemført som en skolebaseret vurdering, hvilket også gælder for evalueringen af boformens træning og praktiske aktiviteter inklusive praktik. Evalueringens omfatter: En effektevaluering, der foretages som en delvurdering af undervisningens effekt efter elevernes afklaringsforløb samt godt 3 måneders særlig tilrettelagt undervisning. Evalueringen tager afsæt i lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, Samarbejdsaftalen mellem VUK og Gaia, rapport om de unges kompetencer og ressourcer fra afklaringsforløbet, mål for elevernes undervisning på VUK og Gaia som beskrevet i elevernes individuelle undervisningsplaner samt handleplaner samt lærers og pædagogers egen evaluering af undervisningen. En brugertilfredshedsevaluering, der gennemføres som kombination af individuelle interviews og gruppeinterviews af de 6 elever/beboere ud fra spørgsmål i en interviewguide. En evaluering af samarbejdsprojektets faglige og sociale aspekter ved brug af Delphi-metoden, hvor samarbejdsprojektets deltagere skal formulere og diskutere stærke og svage sider ved projektet. Evalueringskriterier for effektevalueringen Nedenstående kvalitetskriterier har været evaluators referenceramme i vurderingen af effekten af STU undervisningen i VUK- Gaia projektet. Kriterierne er opstillet og godkendt af en intern evalueringsgruppe. Kriterierne udspringer af specialpædagogiske- og pædagogiske erfaringer og holdninger: Der bør være sammenhæng mellem kompetencer og ressourcer nævnt i afklarings- og udredningsrapporten, uddannelsesplanen, den individuelle undervisningsplan/handlingsplan for skole og bolig samt skolens og boligens selvevaluering af undervisning, træning og praktik. Der skal foretages en udredning af elevens kompetencer og ressourcer på det kognitive-, sociale-, emotionelle- og faglige område, ligesom aktiviteter i dagligdagen, specielle færdigheder og interesser udredes. Der udarbejdes en individuel undervisningsplan/handlingsplan med afsæt i elevens kompetencer, ressourcer og færdigheder.
5 5 Målene i de individuelle undervisningsplaner/handleplaner bør være konkrete, evaluerbare og tidsbestemte. De opstillede mål evalueres og revideres løbende. Eleven eller pårørende skal være involveret i udarbejdelsen af elevplanen og uddannelsesplanen, herunder i beskrivelsen af undervisningens mål og indhold. Klasse- eller holdsammensætning skal afspejle den enkelte elevs forudsætninger og behov. Intern evalueringsgruppe: Der har været etableret en intern evalueringsgruppe, som har deltaget i fastsættelse af evalueringskriterier og drøftelse af relevante spørgsmål for evalueringen.
6 6 IV Evaluering af elevplaner og handleplaner Evalueringen tager afsæt i VUK s elevplaner med de beskrevne mål samt lærerens egen evaluering heraf foretaget i marts Desuden foretages en vurdering af Gaias opstillede mål og pædagogernes evaluering heraf for træning og praktik beskrevet i beboernes handleplaner. Elev A Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. 4. Matematik/logik. A deltager i undervisningen i gruppe U 2,5 timer om ugen. Mål for hjemmedag 1. Styre arbejdsgangen, tage initiativ og handle efter planen. 2. At A uden opfordring henter rengøringsremedier og begynder arbejdet. Evaluering i elevplan Ad1:Målene endnu ikke nået, men på vej. Ad2:God fremgang i 3 af de opstillede mål. Ad 3:Har virkelig lavet forbedringer på konditionsområdet. Arbejder mod øvrige mål. Ad 4: Regner lette plusstykker og tælleopgaver. Evaluering af hjemmedag Ad 1:Målet er nået, og A guider personalet Ad 2: På vej til at A får rollen som leder. A trives bedre på hjemmedagen. Mål for praktik Evaluering af praktik 1. Skabe viden om og forståelse af samfundsmæssige forhold. 2. Arbejde med emner, der har betydning for A s hverdag. A skal i praksis opleve en virksomhed og følge en arbejdsproces. Aktivere alle sanser i oplevelserne. Praktikholdet har gennem efterår og vinter arbejdet med 2 længerevarende emner: grisens vej til bordet og kunst. Den samlede konklusion er, at A som de andre har fået viden og indsigt i de forskellige arbejdsgange gennem gode sansemæssige oplevelser og samtale om emnerne.
7 7 Elev B Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. 4. Matematik/logik. Mål for hjemmedag 1. At B i højere grad deltager i rengøring af egen lejlighed. 2. At B ved præcist hvad han skal. 3. At B involveres i udvælgelse af opgaverne. 4. At B bliver aktiv medspiller. Mål for praktik 3. Skabe viden om og forståelse af samfundsmæssige forhold. 4. Arbejde med emner, der har betydning for B s hverdag. B skal i praksis opleve en virksomhed og følge en arbejdsproces. 5. Aktivere alle sanser i Evaluering i elevplan Ad 1:På vej mod målene. Ad 2: De opstillede mål er ikke nået. Ad 3: Er godt i gang med træningen. Ad 4: Er meget glad for matematik/regning, og er i gang med lette additionsstykker og tælleopgaver. Evaluering af hjemmedag Fotos af før og efter oprydning har gjort B mere aktiv og interesseret. B fastsætter selv slutniveauet. De 4 valgte opgaver løses nogle gange omhyggeligt, andre gange overfladisk. Nogle gange arbejder C selvstændigt, andre gange nogenlunde men også overfladisk. Evaluering af praktik Praktikholdet har gennem efterår og vinter arbejdet med 2 længerevarende emner: grisens vej til bordet og kunst. Den samlede konklusion er, at B som de andre har fået viden og indsigt i de forskellige arbejdsgange gennem gode sansemæssige oplevelser og
8 8 oplevelserne. samtale om emnerne.
9 9 Elev C Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. Evaluering i elevplan Ad 1: Godt på vej mod målene. Ad 2: C kommunikerer med flere ord om sin hverdag. Ad 3: Er i gang med træningsprogrammet. Mål for hjemmedag 1. At ændre C s indstilling til hjemmedagen, og give C succesoplevelser. 2. At kravene passer til C s formåen. 3. At C selvstændigt tager sengetøj af. 4. At C støvsuger de store flader. 5. At C ved hvad han skal. Evaluering af hjemmedag Ad 1: C s indstilling er blevet bedre. Ad 2: Fremgang. Personalet aftaler opgaverne med C. Ad 3, 4 og 5: Overskuelige opgaver, anerkendelse og ros har hjulpet inklusive et socialt element som kaffepause. Mål for praktik Evaluering af praktik 1. Skabe viden om og forståelse af samfundsmæssige forhold. 2. Arbejde med emner, der har betydning for C s hverdag. C skal i praksis opleve en virksomhed og følge en arbejdsproces. 3. Aktivere alle sanser i oplevelserne. Praktikholdet har gennem efterår og vinter arbejdet med 2 længerevarende emner: grisens vej til bordet og kunst. Den samlede konklusion er, at C som de andre har fået viden og indsigt i de forskellige arbejdsgange gennem gode sansemæssige oplevelser og samtale om emnerne.
10 10
11 11 Elev D Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. Mål for hjemmedag 1. At D er positiv, når personalet kommer ind for at hjælpe. 2. At D selv går i gang. 3. At D selv kan udføre opgaverne 4. At D bliver glad for og glæder sig til hjemmedagen. Evaluering i elevplan Ad1:Kender de fleste af kroppens benævnelser. Ikke alle på PaceBlade (PB). Stor selvstændighed og vil selv. Ad 2: der er lagt billeder på PB, der støtter morgenrunden, og billeder på skrivebordet. Ikke helt så interesseret i PB som i begyndelsen. Ad 3:Meget motiveret og glad for styrketræning og motionscykel. Evaluering af hjemmedag Nej målene er ikke nået. Hjemmedag og rengøring er ikke D s favoritter. Han vil hellere sidde ved computeren. D kan klare alle rengøringsopgaver, når han først er kommet i gang. Mål for praktik 1. Skabe viden om og forståelse af samfundsmæssige forhold. 2. Arbejde med emner, der har betydning for D s hverdag. D skal i praksis opleve en virksomhed og følge en arbejdsproces. 3. Aktivere alle sanser i oplevelserne. Evaluering af praktik Praktikholdet har gennem efterår og vinter arbejdet med 2 længerevarende emner: grisens vej til bordet og kunst. Den samlede konklusion er, at D som de andre har fået viden og indsigt i de forskellige arbejdsgange gennem gode sansemæssige oplevelser og samtale om emnerne.
12 12 Elev E E modtager undervisning i Regnbuen og er i individuel praktik i Hjallerup. Mål i elevplan De overordnede mål dækker: Selvhjulpenhed og praksislæring i forhold til at anvende nye og allerede indlærte færdigheder i forhold til personlige-, kommunikative-, sociale - og faglige kompetencer. Mål for hjemmedag 1. At E hver gang i bad bruger sæbe/shampoo. 2. At E bruger deodorant. 3. At E skifter undertøj hver dag. 4. At E skifter håndklæde 2-3 gange om ugen og går ud med vasketøj samme dag. Evaluering i elevplan Der er opstillet 13 detaljerede delmål, som det er relevant at arbejde videre med, selv om der er fremskridt i E s arbejde. Evaluering af hjemmedag Der er helt sikkert sket fremskridt i forhold til hygiejnen. Det er blevet lidt bedre med at få underbukserne skiftet, strømperne er det gået lidt dårligere med, men t-shirten er blevet skiftet hver dag. Mål for praktik E er i individuel praktik i Super Best mandage fra kl Delmål: At lave en bog, der visualiserer og beskriver E s opgaver i Super Best. Evaluering af praktik Målet er ikke nået endnu, men en proces er undervejs. E er meget glad for og stolt over sin praktik.
13 13 Elev F F deltager i gruppe E 1 gang om ugen, og er i individuel praktik i Hjallerup. Mål i elevplan 1. Identitet. 2. Kommunikation. 3. Fysik/motorik. 4. Matematik/logik. Mål for hjemmedag 1. Rengøring. 2. Aktiviteter og oplevelser f.eks. fisketur, svømning, ud i naturen og motion. Evaluering i elevplan Ad 1: Udvikling på nogle af de 4 områder. Øver fortsat. Ad2: God udvikling. Ad 3: God udvikling, arbejder interesseret, og vil gerne konkurrere med sig selv. Ad 4: Glad for matematik i gruppe E, synes selv han er blevet bedre. Fremskridt i logik. Evaluering af hjemmedag Ad 1: Rengøring foretages fint. Ad 2: Målet er ikke nået. Der må opstilles nye mål, da F ikke kan nå oplevelsesture efter rengøring, da han skal til bowling om eftermiddagen. Mål for praktik At F bliver integreret på en arbejdsplads, og kan få et skånejob når skolegangen på VUK er afsluttet. Evaluering af praktik Arbejder mod målene for praktik. F virker tilpas med længde og hyppighed af dagene i maskinforretningen. F er glad for og stolt over sin praktik.
14 14 Delkonklusion Denne delkonklusion gælder for evaluering af VUK s elevplaner og Gaias handleplaner: Der er sket ny læring efter en målrettet undervisning, selv om de opstillede mål ikke alle er nået ved denne evaluering, men eleverne gør fremskridt Der sker også en læring ved aktiviteter, der ikke er opstillet i målsætningen. Det gælder f.eks. emnearbejderne, som eleverne fortæller om og ved uformel læring gennem samværet i gruppen. Både elever og personale bliver inspirerede af de 2 forskellige læringsmiljøer på henholdsvis VUK og Gaia. Fordelingen af undervisning, træning og praktik på henholdsvis VUK og Gaia anvender de 2 institutioners og personalers kompetencer på bedste måde. Af personalets evaluering kan man se, at de opstillede delmål har været for omfattende til at blive indfriet inden denne eksterne evaluering og derfor kan reformuleres. Personalets arbejde med SMTTE- modellen ser ud til at være en god model til brug for elevplaner og handleplaner.
15 15 V Evaluering af brugertilfredshed Som en delevaluering af VUK-Gaia projektet er der foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse som et kvalitativt interview af hver af de 6 elever i projektet. Desuden er der foretaget et gruppeinterview for at komplettere brugernes synspunkter. Interviewene blev optaget på en bærbar computer, og fandt sted på Gaia, hvor eleverne bor. Elevernes kommunikative kompetencer er meget forskellige med hensyn til tale og forståelse af tale. Derfor vil kommunikationen blive støttet af billedkommunikation med smileys, og fotobogen fra Gaia om praktik. Efter indledende samtale følger spørgsmålene i denne interviewguide med en formulering, der passer i konteksten, og med en formulering de enkelte elever kan forstå. Svarene på spørgsmål 1 til 3 refererer til en skala fra 1-5, hvor 5 er det optimale. Spørgsmålene er varieret med udtryk som: glad for eller tilfreds med. Er du glad for at gå i skole på VUK? Elev A Elev B Elev C Elev D Elev E Elev F Som kommentarer siger eleverne: at jeg bliver træt, når dagen er lang; det er godt i skolen. Evaluators kommentar: Eleverne vælger sikkert og hurtigt en Smiley, og de er glade og tilfredse med skoletilbuddet. Er du glad for træningen på Gaia?
16 16 Udtrykket træning dækker over den træning af aktiviteter i dagliglivet (ADL), som sker på Gaia blandt andet på elevernes hjemmedag. På hjemmedagen er eleverne så ikke i skole eller i praktik, men kan træne daglige funktioner sammen med deres kontaktpædagog Elev A Elev B Elev C Elev D Elev E Elev F Elevernes kommentarer: det er frit ude og inde; fordi jeg gør rent; pædagogen laver sjov; jeg er lidt glad; det er bedst, det hele. Evaluators kommentar: Nogle elever giver udtryk for, at de praktiske gøremål ikke er så sjove, men de er nødvendige at lære. Er du glad for din praktik på Gaia? En gang om ugen er eleverne på praktik på en virksomhed eller de oplever den praktiske arbejdsverden ved besøg på virksomheder i området. Elev A Elev B Elev C Elev D Elev E Elev F Elevernes kommentarer: Det er godt at sætte varer på plads, og køre havetraktorer ind; godt at passe dyr og opleve; det er godt, men jeg kan jo ikke gå rundt; man tager det som det er; noget kedeligt.
17 17 Evaluators kommentarer: Eleverne er bestemt glade for praktik og virksomhedsbesøg med nye oplevelser. De synes de oplever og lærer noget nyt. Hvad er du mest glad for på Gaia? Elevernes svar: Det er svømning; personalet får 5; musik på mit eget værelse og computer; det ved jeg ikke; besøg af mor og far; ridning og Hjallerup Marked; personalet får 4; min kæreste. Evaluators kommentarer: Beboerne/eleverne på Gaia er tilfredse med deres hverdag og glade for personalet. De får hjælp, men også selvstændighed. Hvad er du mest glad for på VUK? Elevernes svar: At være med i gruppe U; timetallet er fint med 2,5 timer om ugen; personalet får 3; matematik er bedst, og gå på nettet; Oline er min favorit på nettet; personalet hjælper, får 4; gåture, idræt og køretur; personalet er det bedste, de får 5; glad for det hele, mest for musik, det er min store interesse: Evaluators kommentarer: Eleverne er glade for skoletilbuddet, som man også kan se af svarene på spørgsmål 1. Hvad synes du ikke er godt på VUK? Elevernes svar: Ikke noget, bare fint som det er; nej ikke noget, glad for det hele; tirsdagene er ikke så godt, for det er lang tid, og jeg bliver træt; når X (elev) bliver sur, når jeg siger noget; nej, der er ikke noget der ikke er godt. Evaluators kommentarer: Eleverne synes tilbuddet er godt, og har ikke forslag til et andet indhold. Hvad synes du ikke er godt på Gaia? Elevernes svar: det er der vist ikke; nej; hjemmedagen er ikke god; det er fint på Gaia; der er ikke noget der ikke er godt; familien kan komme på besøg. Evaluators kommentarer: der var bestemt ikke noget på Gaia, der ikke var godt. Eleverne/beboerne undrede sig næsten over at jeg kunne spørge. Gaia er jo deres hjem.
18 18 Er du glad for dine kammerater på VUK/Gaia? Elevernes svar: vi har det godt sammen; de kommer hvis de vil noget; jeg er glad for mine klassekammerater, og ønsker ikke en anden klasse; det ved jeg ikke; ja; mine klassekammerater får 4. Evaluators kommentar: De 6 beboere fra Gaia danner hold på VUK og trives med deres kammerater. Der er ikke noget ønske om at komme i en anden gruppe. Vil du gerne fortsætte på VUK? Elevernes svar: det må man tage; ja, det vil jeg; det ved jeg ikke; ja, næste år igen; nej, jeg vil hellere være på Gaia; ja, for jeg har 2 år mere. Evaluators kommentar: Bortset fra 1 elev ønsker de øvrige at fortsætte skolegang. Svarene på øvrige spørgsmål var: Eleverne ønsker at blive sammen som gruppe i hovedparten af timerne. Elever med timer i andre grupper ønsker ikke dette timetal øget. Det er ikke noget ønske om, at timetallet på VUK øges. Eleverne giver udtryk for, at de bliver for trætte, hvis de skal være på skolen i flere timer om dagen. Eleverne giver udtryk for at de også kan komme med ideer til undervisningen, men det er læreren der bestemmer. Delkonklusion for brugertilfredshedsevalueringen Eleverne/beboerne: Er særdeles tilfredse med og glade for undervisningen på VUK. Er særdeles tilfredse med og glade for træningen og praktikken på Gaia. Synes ikke, der er noget på VUK eller Gaia, som ikke er godt. Er glade for deres kammerater i gruppen. Vil gerne fortsætte på VUK.
19 19 Har ikke noget ønske om at blive undervist i andre klasser eller få flere timer i andre klasser. Har ikke noget ønske om at få øget det ugentlige timetal på VUK. VI Evaluering ved brug af Delphi-metoden Delphi-metoden har været brugt for at få viden om, hvad personalet mener om projekt VUK-Gaia. Personalet blev bedt om at fokusere på projektet som helhed med de faglige og sociale problemstillinger der er knyttet til undervisningen. Personalet fik på et fælles møde udleveret et skema, hvorpå hver enkelt deltager blev bedt om at nedskrive 3 ting, som fungerede godt i projektet og 3 ting, der fungerede mindre godt. Herefter blev hvert enkelt skema cirkuleret til de øvrige deltagere, der ved afkrydsning tilkendegav, om de var enige i udsagnet. Efter den individuelle skriftlige evaluering blev svarene talt op, og blev uddybet og drøftet af deltagerne. Herigennem kan udvikles fælles forståelse og handlegrundlag for at skabe forbedringer i projektet. Herunder er opstillet de 5 udsagn om gode ting i projektet og 5 udsagn om mindre gode ting i projektet. Ud for hvert udsagn er angivet det antal personer som var enige i udsagnet. I alt deltog 14 personer fra VUK-Gaia projektet i den fælles evaluering. 5 ting som fungerer godt i projektet Fællesdage mellem VUK og Gaias personale. 13 Det fungerer godt, at Gaia står for praktikken. 13 At vi har kurser/møder sammen på tværs. 13 At beboerne er glade for at komme af sted og udvikler sig. 13 At beboerne i skolen møder helt andre udfordringer end vi. giver på Gaia 12 Øvrige gode ting: SMMTTE- modellen fungerer godt (12).
20 20 Evalueringsmøderne, da man her får indblik i hvad skolen arbejder med, og hvad kontaktpersonen arbejder med(12). Fælles ønske om at lave et godt arbejde (12). Praktikforløbet, da den enkelte beboer får nye indtryk og ny viden(10). Glade og trætte beboere, når de kommer fra skole- godt indhold i dagen(10). 5 ting som fungerer mindre godt Begrænset kontakt om det daglige indhold i skole/hjem. 13 Begrænset indsigt i skoledagens indhold. 12 Kommunikationsmetoden mellem Gaia og VUK kunne gøres bedre, evt. elektronisk. 11 At få skrevet i praktik logbogen. 11 Samarbejdsdage f. eks. med beboerne, VUK og Gaia. 10 Øvrige mindre gode ting: Kunne være godt med dage i skolen for personalet i Gaia (9). Mandag aftenskole og tirsdag er en lang dag (8). At beboerne ikke kommer så meget sammen med andre(5). Delkonklusion for evaluering med Delphi-metoden Der er meget stor enighed om de mange ting, der fungerer godt i projektet. Der er meget stor enighed om ting, der fungerer mindre godt i projektet. Men de mindre gode ting er konstruktive forslag til forbedringer fremsat i en god ånd. Forbedringsmuligheder blev drøftet blandt personalet, og vil blive taget op igen på et fælles møde. Evalueringen og drøftelserne var præget af en meget stor tilfredshed med og vilje til at bære projektet i fællesskab.
21 21 VII Samlet konklusion for VUK-Gaia- projektet Oprettelse af dette tilbud om særligt tilrettelagt undervisning er de unges lovsikrede ret til en ungdomsuddannelse i lighed med andre unge. Evalueringen viser, at de unge erhverver ny læring både på VUK og på Gaia. VUK s institutionaliserede læring og Gaia s praksislæring ser ud til at være en god kombination. Samarbejdet mellem VUK og Gaia muliggør anvendelse af de 2 institutioners spidskompetencer. Effektevalueringen af elevplaner og handleplaner viser læring af undervisning og træning. Se delkonklusionen om evaluering af elevplaner og handleplaner. Elevernes/beboernes tilfredshed med tilbuddene er særdeles stor. - Se delkonklusionen af brugertilfredshedsevalueringen. Personalets evaluering ved Delphi-metoden viser stor tilfredshed med VUK-Gaia projektet. VIII Anbefalinger En systematisk, detaljeret og dokumenteret udredning af elevernes kompetencer og ressourcer er en forudsætning for en individuel undervisningsplan/elevplan og handleplan, der møder eleven på det rette niveau på det kognitive-, sociale-, emotionelle- og skolefaglige område. Det samme gælder for aktiviteter i dagligdagen (ADL), specielle færdigheder og interesser. Delmålene i undervisningsplaner/elevplaner og handleplaner bør være realistiske, konkrete, evaluerbare og tidsbestemte. Alle aktiviteter i elevplaner og handleplaner bør skrives ind i målsætningen i elevplaner og handleplaner. Fagundervisning, som f.eks. dansk, matematik, samfundsorientering, natur og teknik o.a., bør inddrages i undervisningen.
22 22
Evaluering. Projekt VUK Gaia. Evaluering ved afslutningen. af det fælles 3-årige STU-projekt for unge med særlige behov
1 Evaluering af Projekt VUK Gaia Evaluering ved afslutningen af det fælles 3-årige STU-projekt for unge med særlige behov Kurt V Vinterhøj Specialpædagogisk konsulent august 2012 2 Indledning Denne evalueringsrapport
Læs mereUndervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov
Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Specialundervisning for unge og voksen efter Lov om specialundervisning for voksne LSV Undervisningsforløb
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG
SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSTU på Ringsted Produktionshøjskole
2015 STU på Ringsted Produktionshøjskole Søren Terp og Kim Jensen Læringsakademiet Ringsted Produktionshøjskole 01-01-2015 STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Ringsted Produktionshøjskole tilbyder
Læs mereRosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250
Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger
Læs mereSærlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU i Faaborg-Midtfyn Kommune Egeballe 4 5672 Broby Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Hvordan kommer man ind på STU? Formålet med ungdomsuddannelsen er,
Læs mereStorskoven STU
Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt
Læs mereSTU. Linie. estegnen. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Unge med fysiske, sansemæssige og kognitive hjælpebehov JOB & AKTIVITETSCENTER
STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse K Linie Unge med fysiske, sansemæssige og kognitive hjælpebehov estegnen JOB & AKTIVITETSCENTER Center for socialt samvær, job og udvikling Velkommen Hos os kan
Læs mereUndervisningsplan. Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) Bodelen. Navn på den unge. Hverdagsbillede af den unge. for
Undervisningsplan for Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) og Bodelen Hverdagsbillede af den unge Navn på den unge LivogJob, Stubbekøbing Hans Egedesvej 5 4850 Stubbekøbing Tlf. 5444 1705 mail@livogjob.dk
Læs mereHARRESØ STU. Særlig tilrettelagt uddannelsesforløb til unge under 25 år. Livet skal leves hele livet
HARRESØ STU Særlig tilrettelagt uddannelsesforløb til unge under 25 år Livet skal leves hele livet OM STU STU står for Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge under 25 år med særlige behov. Uddannelsens
Læs mereSTU. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med døvblindhed
STU Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med døvblindhed HVAD ER STU FOR UNGE MED DØVBLINDHED: Unge med døvblindhed og andre unge med særlige behov har krav på en ungdomsuddannelse (Særlig Tilrettelagt
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereEn særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Personlig udvikling Fedt fællesskab med situeret læring Godt Netværk Læringsakademiet STU på Ringsted produktionshøjskole Gode venskaber Stærkt springbræt Robusthed
Læs mereKvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.
Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereSTU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse
Til sagsbehandlere m.fl. STU Haderslev - en 3-årig ungdomsuddannelse Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Indholdsfortegnelse Formål... Målgruppen... Optagelse på uddannelsen... Særligt Tilrettelagt
Læs mereSTU på Læringsakademiet
2017 STU på Læringsakademiet Læringsakademiet Ringsted Produktionshøjskole STU særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Ringsted Produktionshøjskole tilbyder STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen
Læs mereSpecialundervisningen på Abildhøjskolen
Specialundervisningen på Abildhøjskolen Specialundervisningen er samlet i specialcentret, som består af skolens ledelse, skolens psykolog, specialundervisningskoordinator, læsevejleder, og et antal specialundervisningslærere.
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereBEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade. Spastikerforeningen
BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade Spastikerforeningen Hvad er STU STU er et treårigt uddannelsestilbud til unge mellem 15 og 25
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereSTU på Synscenter Refsnæs
Parat til fremtiden Elever og forældre STU på Synscenter Refsnæs For unge, der er blinde eller svagsynede Nu med mulighed for at vælge musiklinje STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse STU på Synscenter
Læs mereELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Synscenter Refsnæs
ELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Synscenter Refsnæs Den nationale efterskole for unge med synsnedsættelse (8., 9. og 10. kl.) Indholdsfortegnelse Efterskolen for dig, som er ung og har en synsnedsættelse
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereINDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6
INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 INTERVIEW MED 3 BEBOERE...3 INTERVIEW MED 3 MEDARBEJDERE...4 KONKLUSION...6 1 Indledning Tilynet er udført af : Inge Bukart Hansen, visitator Dorthe Milthers, områdeleder
Læs mereSTU på Synscenter Refsnæs
Parat til fremtiden Elever og forældre STU på Synscenter Refsnæs For unge, der er blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse STU på Synscenter Refsnæs tilbyder dig side
Læs mereSTU på Synscenter Refsnæs
Parat til fremtiden Elever og forældre STU på Synscenter Refsnæs For unge, der er blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs På den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) på Synscenter
Læs mereUanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter
Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tangshave Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...
Læs mereUU LOGO. 1. Personlig præsentation FIKTIV TIL ILLUSTRATION. UU... Adresse... tlf...e-mail... www...dk 1
UDDANNELSESPLAN Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov APRIL 2009 1. Personlig præsentation FIKTIV TIL ILLUSTRATION Emne Fornavn Efternavn Cpr. nr. Gadenavn og nr. Postnr. By Tlf. Mobilnr. Mail Forældre/værge:
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereSærlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU i Faaborg-Midtfyn Kommune Egeballe 4 5672 Broby Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med ungdomsuddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale
Læs mereSelvevaluering Sorø Husholdningsskole
Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag
Læs mereTil dig. på Rosenholm
Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle
Læs mereAt fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse
Projekttitel Projekt Socialfag styrkelse af inklusionselevers sociale kompetencer. Skole Søndermarkskolen Projektleder og projektdeltagere Projektleder pædagog Flemming Christensen, der udover 3 pædagoger
Læs mereLundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet
Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.
Læs mereSTU Greve Målgrupper og takster 2015
STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Refsnæs
ELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Refsnæs Den nationale efterskole for unge med synsnedsættelse (8., 9. og 10. kl.) Indholdsfortegnelse Efterskolen for dig, som er ung og har en synsnedsættelse 03 Hvad
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereStruktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.
SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mereSELVEVALUERING 2014/15
SELVEVALUERING 204/5 Evalueringsspørgsmål: I hvor høj grad opnår skolens elever faglige kompetencer, så de selvstændig kan klare egen husholdning? Model: Med udgangspunkt i Målopfyldelsesevaluering Rødding
Læs mereSærligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereFor dig der vil tænke VÆLG 10. KLASSE PÅ HERNINGSHOLM
For dig der vil tænke VÆLG 10. KLASSE PÅ HERNINGSHOLM 10. klasse på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier For dig der vil have et år til at blive afklaret med valget af ungdomsuddannelse, hvad enten du
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mereKvalitetsstandard Kompenserende specialundervisning for voksne
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Kompenserende specialundervisning for voksne Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013 Acadre
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereUDDANNELSESPLAN contra UNDERVISNINGSPLAN Sammen har vi (UU og STU udbydere) en fælles opgave en fælles udfordring. Dialog er vejen frem.
UDDANNELSESPLAN contra UNDERVISNINGSPLAN Sammen har vi (UU og STU udbydere) en fælles opgave en fælles udfordring. Dialog er vejen frem. Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Vejle 9. juni 2010
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereAt forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.
1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereVejledning på Varde Produktionsskole.
Vejledning på Varde Produktionsskole. Produktionsskolen Varde tilbyder erhvervs- og uddannelsesvejledning. Dette gøres med udgangspunkt i de planer, der bliver lagt sammen med eleven. Den røde tråd gennem
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereUddannelses- og undervisningsplan
STU uddannelsen LivogJob Stubbekøbing afdeling Uddannelses- og undervisningsplan Side 1 Personlig præsentation og netværksdata Navn Cpr. nr. Adresse og by Mobilnr. Mailadresse Særlige forhold Diagnose/handicap
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereUanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dalsmark Plejecenter
Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dalsmark Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereMÅLSÆTNING UU Tårnby
MÅLSÆTNING UU Tårnby 2016-2017 1 Forord til målsætning for UU Tårnby 2016-2017 UU ser frem mod et år, hvor vi stadig vil udvikle os, have ambitioner og sætte mål for UU Tårnbys vejledning, men hvor vi
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet
SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,
Læs mereSTU på Synscenter Refsnæs
Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere STU på Synscenter Refsnæs Den nationale STU for unge med synsnedsættelse og yderligere funktionsnedsættelser (15-25 år) Derfor! STU på Synscenter Refsnæs
Læs mereSTU. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
STU Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Autismecenter Nord-Bo Autismecenter Nord-Bo er en ikke-erhvervsdrivende fond, og blev etableret i 1998 som et lære- og værested omfattende et individuelt tilrettelagt
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereBILAGSRAPPORT. 10 Salling Efterskole Skive Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT 1 Salling Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereOpfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019
Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereBILAGSRAPPORT. Sædding Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Sædding Efterskole Ringkøbing-Skjern Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.
Læs mereTilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereOverbygningen på Hærvejsskolen
Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereEggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.
FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med
Læs mereIndsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
Læs mereo I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke
UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,
Læs mere