Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer"

Transkript

1 Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Atuarfimmi timersorneq annerusumik minnerusumilluunniit! Mere eller mindre idræt i skolen! Atuartut Aviisiat Skoleavisen

2 PI Paasissutissaq/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik, Pilersuiffik aamma Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqissuisut: Kirsten Olsen (Akisuss.): Bent Mortensen: Berit Mortensen: IMAI Aallaqqaassiut 3 Ilinniartitsisumik ilisarititsineq 4-7 Atuarfiup atuagaateqarfia 8-9 Atuarfimmi timersorneq annerusumik minnerusumilluunniit! Nukarlerni inuiaqatigiilerineq Atuartut Aviisiat - Skoleavisen Amerikami eqqillit Alaskamilu nunap inoqqaavisa ilikkarniartaasii pillugit 20 Immeraat atorlugu pinnguaat 21 Dansk Sprognævnimit uniffik pillugu Ullorialiassanik aligoq Ilusilersuisoq: Nuka K. Godtfredsen Naqiterisoq: Nunatta Naqiterivia A/ S ISSN: PI Paasissutissaq/ Information Udgives af: Ineriasaavik, Pilersuiffik og Ilinniusiorfik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (Ansv.): Bent Mortensen: Berit Mortensen: Grafisk tilrettelæggelse: Nuka K. Godtfredsen Tryk: Nunatta Naqiterivia A/ S ISSN: INDHOLD Forord 3 Portræt af en lærer 4-7 Skolebiblioteket 8-9 Mere eller mindre idræt i skolen! Samfundsfag på yngstetrinnet Atuartut Aviisiat - Skoleavisen Læringsstil hos amerikanske indianere og eskimoer fra Alaska 20 Terningspil 21 Dansk sprognævn om komma Krystal af stjernestrimler 25-30

3 AALLAQQAASIUT PI una saqqummersoq arlalitsigut allaassuteqarpoq. Aaqqissuisut inunnut pingasunut amerlinegarsimapput Ilanngussat nalinginnaasumik naannerulersimapput Ilanngussat takinerusut naatsumik ilisaritinneqartarput nittartakkatsinnullu innersuussutigineqartarlutik, tassanngaanniillu download-erneqarsinnaallutik Assiliartaliorneri allanngortinneqarput. Assersuutigalugu qalipaateqarnerulernikuupput Atuagassiap aqqa saqqaani ilisarnaammi nutaami ersippoq Ilinniusisorfimmit saqqummersinneqartut uani annikitsumik eqqartorlugit ilanngunneqartarput. Ilinniusiorfiup nittartagaa annerusumik paasisaqarfiusinnaavoq Ilisarnaammi tunngavigineqartut: qalipaat tassaavoq Inerisaaviup/Pilersuiffiup qalipaataa tungujortoq Taaguut PI ilisimaneqarluartuuvoq - ilaatigullu atortussani assigiingitsuni tamanit atorneqartartuni innersuussinerni atorneqartarluni Taaguut suliffeqarfiup ilisarnaataanut assinguvoq - sumullu atanera ingerlaannaq ersertarluni Atuagassiaq - taaguutaalu - paasissutissanik imaqarpoq - tassalu Inerisaavimmit/Pilersuiffimmit paasissutissat PI-p ilisarnaataa P=paasissutissaq I= information Bogstaverne PI i det nye logo står for: P= paasissutissaq I = information FORORD Dette nummer af PI er på flere måder anderledes, end det plejer at være. Redaktionen er blevet udvidet til tre personer Artiklerne er generelt kortere Længere artikler præsenteres kort med en henvisning til vores hjemmeside, hvorfra de kan downloades Den grafiske udformning er ændret. Der er bl.a. kommet flere farver på Bladets navn figurerer på forsiden i et nyt logo Nye materialer fra Ilinniusiorfik præsenteres i bladet i form af små annoncer. Man kan på forlagets hjemmeside læse mere om materialerne Begrundelse for logo: farven er Inerisaaviks/Pilersuiffiks blå farve Navnet PI er kendt og bliver bl.a. brugt i henvisninger i diverse offentlige materialer Navnet associerer til logoet for institutionen og giver en automatisk link Bladet og navnet ER et informationsmateriale netop fra Inerisaavik/Pilersuiffik Vi modtager meget gerne indlæg til bladet. Julen er lige om hjørnet, og vi vil gerne ønske alle vore læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 3

4 ILINNIARTITSISUMIK ILISARITITSINEQ Allattoq: Ivalu Mathiassen, Kangillinnguit Atuarfiat, Nuussuaq Siunissami atuarfimmut kissaatigisara tassaavoq atuarfik ingerlalluartoq, tassani atuarfiup siulersuisui, a- tuarfiup pisortai, ilinniartitsisut, atuartut angajoqqaallu qanimut suleqatigiittut. Aammattaaq naatsorsuutigaara ukiumut atuarfiusumut e- qaatsumik pilersaarusiortoqartassasoq, taamaalilluni fagit akimorlugit atuartitsinermik ingerlatsineq nalinginnaalerluni. Kinaavunga? Ivalu Mathiassenimik ateqarpunga, 26-nillu ukioqarlunga. Katinneqanngilanga meeraqarnangalu mi ilinniartitsisunngorpunga biologi kalaallillu oqaasii liniefageralugit. Massakkut Kangillinnguit Atuarfianni sulivunga. Taamaattumik ilinniartitsisunngorpunga Ilinniartitsisunngorpunga atuartitsinissamut piareersarneq aamma meeqqanik attaveqarneq atuartitsinerlu nuannarigakkit. Isumaqarpunga ilinniartitsisunngorniarninni fagitigut piginnaasassatigut piukkunnarsarluarneqarlunga, taamaattorli fagini ataasiakkaani pamersaaneq/atuartitseriaaseq aallunneqarnerusinnaagaluarpoq. Aamma meeqqat piuminaatsut meeqqallu ajornartorsiutillit qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaanerisa paasisaqarfiginissaat amigaatigaara. Soorunami pamersaaneq pillugu atuartinneqarpugut, kisianni pamersaaneq, psykologi aamma fagini atuartitseriaatsit akimorlugit suleqatigiinneq pineqarpallaaratik. Ilinniartitsisutut sulininnut kissaatigisakka Ilinniartitsisut sulininnut makkua kissaatigaakka: Sulinikkut inuttut ineriartornissara, suleqatinnit immersorneqarnissara aamma pitsaasumik siunnersorneqarnissaq kiisalu suleqatigiit eqimattakkaarlutik suleqatigiinnissaat. Suleqatigiinnermut atuartitsinermullu tunngatillugu taama ineriartortigisoqarsinnaanera tupaallaatigaara. Malugaara atuartitsineq assigiinngisaannartoq, sammisaq atuar- 4

5 titsinerulluunniit imaa uteqqinneqaraluaraangataluunniit. Taamaattumik ullut tamaasa nutaanik ilikkagaqarfiusarpoq. Ajornartorsiutit Taamaattorli allamiut oqaasiinik atuartitsinermi atortussanik amigaateqarneq ajornartorsiutaavoq, ingammik kalaallit oqaasiinik allamiunut atuartitsinermi. Taamaalilluni atuartitsinissamut piareersarnermut pilersaarusiornermullu piffissaq sivisooq atorneqartarluni. Atuarfik pillugu peqqussut nutaaq malillugu Meeqqat Atuarfiat marlunnik oqaaseqarfiuvoq (kalaallisut/ qallunaatut), tamatumunngalu atatillugu isumaqarpunga atuarfik atuartunut kalaallisut oqaluttuunngitsunut atuartitsinermi atortunik amigaateqaqisoq. Atuarfitsialak Atuarfitsialaap aallartinneranut atatillugu ilinniartitsisutut atuartut ataasiakkaat atuarnerinut akisussaaffimmik tigusinissara, angajoqqaanullu attaveqarnerup isumaginissaa piareersimaffigaakka. Atuartitsineq allanngorartumik ingerlanneqassaaq, taamaalilluni atuartup ataatsip pisariaqartitaanut piginnaasaanullu naapertuunniassammat. Massakkut atuarfimmi suliffigisanni atuartut immikkoortunut pingasunut agguataarlugit ingerlatsivugut, Atuarfitsialammut naleqqussarlugu siusinnerusukkut immikkoortut sisamaagaluarput. Ilinniartitsisoq ataaseq immikkoortumut ataatsimut attaveqartarpoq. Aammattaaq atuartut ukioqatigiinngitsut suleqatigiittarput, naak klassinut suli agguataagaagaluarlutik. Atuartuni annerni peqqussut pisoqaq suli malipparput, taamaattorli atuartunut ilinniartitsisunullu suleqatigeeriaatsit nutaat atuleriartuaarpavut. Atuartut atuartinneqarnermik pilersaarusiorneranut nalilersuinermullu ilinniartitsisutik ilagalugit peqataatinneqartarput. Periarfissat nutaat Siunissami atuarfimmut kissaatigisara tassaavoq atuarfik ingerlalluartoq, tassani atuarfiup siulersuisui, atuarfiup pisortai, ilinniartitsisut, atuartut angajoqqaallu qanimut suleqatigiittut. Aammattaaq naatsorsuutigaara ukiumut atuarfiusumut eqaatsumik pilersaarusiortoqartassasoq, taamaalilluni fagit akimorlugit atuartitsinermik ingerlatsineq nalinginnaalerluni. Isumaqarpunga Atuarfitsialammi periarfissat nutaat periarfissiisut avatangiisit maanna atuuttut pitsanngorsarnissaannut. Assersuutigalugu aallaqqaammut inip atuartitsiviup iluani qalipaatit qiimanarnerusunngortinneqarsinnaapput pequtillu pitsaanerusunik taarserlugit, immaqa aamma klassimi ataatsimi atuaqatigiit ikilisillugit. Atuartut inimi atuartitsiviusumiinnertik toqqissisimanarissavaat, atuartullu atuartitsinerup nalaani qimanneqartariaqaratik. Meeraq qitiutillugu atuartitsinermi meeqqap piginnaasamigut pitsaasumik misigisaqartarnera aalajangiusimaneqassaaq, taamaalillunilu atuartup imminut tatiginera ineriartortilluarneqassalluni. Isumakuluutigisara ataasiinnaavoq; tassalu Atuarfitsialaap Nunarput tamakkerlugu assigiikkannersumik ingerlanneqalernissaanut ukiut arlallit suli naammagittarluta utaqqisariaqaratta. Eqqaamassavarput ineriartorneq aatsaat aallartilaarmat. 5

6 PORTRÆT AF EN LÆRER Af: Ivalu Mathiassen, Kangillinnguit Atuarfiat, Nuussuaq Mine forventninger til fremtidens skole går på en god skole, hvor skolebestyrelser, skoleledere, lærere, elever og forældre er tætte samarbejdspartnere. Desuden forventer jeg, at der planlægges fleksibelt i skoleåret, hvor det bliver almindeligt med tværfaglige undervisningsforløb. Hvem er jeg? Jeg hedder Ivalu Mathiassen, og jeg er 26 år. Jeg er ugift, og jeg har ingen børn. Jeg blev færdig som lærer i 2002 med biologi og grønlandsk som liniefag. Nu arbejder jeg på Kangillinnguit Atuarfiat. Derfor blev jeg lærer Jeg valgte at blive lærer, fordi jeg kan lide at planlægge undervisning og være i kontakt med og undervise børn. I læreruddannelsen synes jeg, at jeg fagligt blev godt forberedt, men der burde være mere pædagogik/didaktik i de enkelte fag. Jeg savnede også at vide noget om, hvordan man skal tackle adfærdsvanskelige børn og børn med problemer. Vi havde selvfølgelig pædagogiktimer, men det handlede ikke så meget om det tværfaglige samarbejde mellem pædagogik, psykologi og fagdidaktik. Mine forventninger til lærerjobbet Jeg havde disse forventninger til arbejdet som lærer: At udvikle mig personligt gennem arbejdet, at få input og gode råd fra kollegaer og at arbejde sammen i teams. Jeg blev overrasket over, at man kan udvikle sig så meget med hensyn til samarbejde og undervisning. Jeg oplever, at undervisningen aldrig er den samme, selv om man gentager emnet eller indholdet. Derfor lærer man noget nyt hver dag. Problemer Det har dog været problematisk, at der mangler undervisningsmaterialer til fremmedsprogsundervisning, især i grønlandsk. Man skal bruge meget tid på at forberede og planlægge undervisningen. Ifølge den nye skoleforordning er folkeskolen tosproget (grønlandsk/dansk), så jeg synes, at skolen mangler en del undervisningsmaterialer til ikke-grønlandsksprogede e- lever. Atuarfitsialak I forhold til indførelsen af Atuarfitsialak har jeg som lærer forberedt mig på at tage ansvaret 6

7 for de enkelte elevers undervisning og varetage kontakten til forældrene. Undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. På min skole har vi nu opdelt eleverne i tre trin, så det passer til Atuarfitsialak tidligere var der fire trin. Lærerne er tilknyttet ét trin. Desuden arbejder eleverne på tværs af årgangene, selv om de stadig er opdelt i klasser. På ældstetrinnet følger vi stadig den gamle forordning, men vi prøver gradvist at indføre nye samarbejdsformer, både for elever og lærere. Eleverne medinddrages i planlægning af undervisning og evaluering af deres skolegang sammen med deres lærere. Nye rammer Mine forventninger til fremtidens skole går på en god skole, hvor skolebestyrelser, skoleledere, lærere, elever og forældre er tætte samarbejdspartnere. Desuden forventer jeg, at der planlægges fleksibelt i skoleåret, hvor det bliver almindeligt med tværfaglige undervisningsforløb. Jeg synes, at Atuarfitsialak giver de nye rammer mulighed for at forbedre de eksisterende fysiske rammer. Man kan fx starte med at få friskere farver og bedre inventar til skolerne og evt. også færre elever i klasserne. Eleverne skal være trygge ved at være i klasseværelset, og eleverne bør ikke lades alene i undervisningstiden. Med barnet i centrum kan børns positive oplevelser af egne evner fastholdes og dermed styrke elevens udvikling af selvværd. Det eneste der bekymrer mig er, at der skal tålmodighed til i flere år endnu, før Atuarfitsialak kører nogenlunde ens i hele Grønland. Vi skal huske, at det er en proces, der først lige er startet. BIOLOGIK Biologik Uumassusillit sammikkit: Tulluarsarneq Angajulliit. Biologi/Pinngortialerinermi atortussat kalaallisuujupput qaluunaatuujullutillu suliassartallit. Kiisalu ilinniartitsisumut ilitsersuut marlunnik oqaasertalik. Atuakkami ilaatigut makku sammineqarput: Uumassuseqarnerup aallartinnera. Naleqqussarneq. Uumasut immikkuullarissunut agguataarnerat. Pinngortitap kaaviiaarnera. Qaratsap ingerlarnga. Siut. Iseq. Timip pisataanik nussuisarneq. Uumasut pissusilersortarnerat. Atuakkat ukuupput: Atuagartaa, Suliassat, Ilinniartitsisunut ilitsersuut. Biologik Om det levende: Tulluarsarneq Ældstetrin. Materialer til Biologi/Naturfagsundervisningen består af en grundbog og et aktivitetshæfte på grønlandsk og dansk samt en 2-sproget lærervejledning. Eksempler på emner: Livets opståen. Tilpasning. Dyrenes gruppeinddeling. Naturens kredsløb. Hjernens funktion. Øret. Øjet. Transplantationer. Dyrs adfærd. Materialet består af: Grundbog, Aktivitetshæfte, Lærervejledning. Ammaruk / Klik ind på: 7

8 ATUARFIUP ATUAGAATEQARFIA Allattoq: Ole Frederiksen, Atuarfinni atuakkanik atorniartafinnut siunnersorti Meeqqat Atuarfiat pillugu peqqussummi nutaami: Meeqqat Atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 21. maj 2002-meersoq malillugu atuarfinni atuagaateqarfiit aamma allannguiffigineqarput. Atuarfinni atuagaateqarfiit pillugit nutaamik nalunaarummik takkuttoqarpoq: Atuarfinni atuagaateqarfiit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 10, 14. maj 2003-meersoq. Peqqussut nalunaarullu takuneqarsinnaapput marluullutik Inatsisiliornerup ataaniipput. Nalunaarummi tassani allattorneqarsimapput atuarfiup atuagaateqarfiani suut pigineqassanersut kiisalu suut pigineqarsinnaanersut. Taakkua immikkoortinnissaat pingaaruteqarpoq, tassami nalunaarummi taaneqartut tamaasa eqqunnissaannut atuarfiit tamarmik akissaqarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaanngimmat. Nutaamik suliniutissatut nalunaarummi makkua taaneqarput: Atuartitsinermi atortussanik kommuunikkaartumik katersaateqarsinnaaneq. DES-imik atuisinnaaneq (Det Enstrengede System). Tusagassiuutinut sullivimmut il.il. attaveqarsinnaaneq. Atuarfiup atuagaateqarfia kulturikkut suliniutinut neqeroorutinullu peqataatinneqarsinnaavoq. Danmarkimi skolebibliotekaritut ilinniarneq kisimi innersuussutigineqarani, nunani allani aamma ingerlanneqarsinnaanera nutaartaavoq. Kommuunimi skolebibliotekarit pisortaat toqqarneqassaaq siornatigutut atuarfimmit qitiusumeersoq toqqaannartumik toqqarneqarani. punktit arfiniliusut pillugit annerusumik atuarsinnaavasi. Kalaallisut Ilinniarta Atuartup atuagaa KALAALLISUT ILINNIARTA Atuartunut mikinernut kalaallisut oqaaseqanngitsunut kalaallisut atuartitsinermi atortussiaq. Atuartup atugaaa atuagassanik oqitsunnguanik meeqqat ulluinnarni atuarfimmi misigisartagaannik kiisalu erinarsuutinik imaqarpoq. Ilinniartitsisup atuagaa makkununnga siunnersuuteqarpoq: oqaloqatigiissutissat, oqaatsinik pinnguarneq, pinnguaatit allallu. Saqqummersunut CD-t marluk ilaapput. Una pillugu aamma ugguuna paasiniaagit: www. ilinniusiorfik.gl En bog til begynderundervisningen i Grønlandsk som fremmedsprog. Elevbogen indeholder lette læsetekster fra børns hverdag i skolen og hjemme samt sange. Lærerbogen giver ideer til: dialoger, lydarbejde, sproglege, spil m.m. Der hører 2 cd er til materialet. Ammaruk / Klik ind på: 8

9 ROAD SKOLEBIBLIOTEKET Af Ole Frederiksen, konsulent for skolebiblioteker I forbindelse med den nye folkeskoleforordning: Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen er der også sket ændringer indenfor skolebiblioteksområdet. Der er kommet en ny bekendtgørelse for skolebiblioteksområdet: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 14. maj 2003 om skolebiblioteker. Både forordningen og bekendtgørelsen kan hentes på de findes begge under Lovgivning. I denne bekendtgørelse er listet op, hvilke ting skolebiblioteket skal indeholde, samt hvilke ting skolebiblioteket kan indeholde. Det er vigtigt at skelne mellem dette, idet det ikke kan forventes, at alle skoler har resurser til at indføre alle de aktiviteter, der nævnes i bekendtgørelsen. Af nye tiltag, der foreslås i bekendtgørelsen, skal nævnes: Mulighed for at lave en kommunal fællessamling. Mulighed for DES Det Enstrengede System. Mulighed for at tilknytte medieværksted m.v. Skolebiblioteket kan involveres i kulturelle aktiviteter og tilbud. Nyt at der ikke blot henvises til skolebibliotekaruddannelsen i Danmark men også andre steder i verden. Kommunens ledende skolebibliotekar skal udpeges det er ikke blot automatisk ledende skolebibliotekar fra den gamle lederskole På kan I læse mere om de seks punkter. LOOK AND LEARN Ukiukittunut tuluttut atuartitsinermi atortussiani nunatsinni siullerpaaq. Atauartup atuagaa aamma Iliniartitsisumut Ilitsersuut qalipaatigissaaqisunik assiliartalersugaapput, ilitsersuut tuluttut atuartitsinissamut periusissanik aamma tikkuussivoq. Atortussianut ilaasut: plakatit erinarsuutinik uteqattaagassianillu imallit. LOOK AND LEARN English Photo Book 1000 words BERRY Det første grønlandskproducerede materiale til den tidlige engelskundervisning. En farvestrålende fotobog til eleverne og en lærervejledning, der giver anvisninger på gennemførelse af sprogundervisningen. Tilhørende materialer: posters med sange og rim. English Photo Book 1000 words Ammaruk / Klik ind på: 9

10 ATUARFIMMI TIMERSORNEQ ANNERUSUMIK MINNERUSUMILLUUNNIIT! Allattoq Bent Mortensen, faginut mernguernartunut siunnersorti Peqqussut nutaaq naapertorlugu nal. akunneri timersornermut atorneqartussat qanoq atorneqassanersut atuarfiup siulersuisuisa aalajangigassaraat. Tamanna suliassaavoq soqutiginartoq unammillernartorlu, isumaliutigilluarnissaalu pisariaqarluni, atuarfiullu siulersuisui ataasiakkaat ilaatigut isummertariaqarput timersornermik atuartitsinermut aamma faginut nutaanut pinngitsoorani atuartitsissutigineqartussanut ukununnga suut kissaatiginerlugit: silamiinneq, isiginnaartitsineq, aamma timip aalatinnera. Inooqatigiinnermut tunngasuni atuarfiup pisussaaffii suliassat suut atuarfiup isumagissavai, suullu angajoqqaanit isumagineqassappat? Inooqatigiinnermut tunngasut qanoq amerlatigisut atuarfiup suliarissavai. Angajoqqaat suut suliassaraat, atuarfiullu suut isumagissavai. Apeqqutit tamakkua assigiinngitsorpassuarnik isummersorfigineqartarput. Kisianni aammattaaq sumiiffinni ataasiakkaani atukkat pissutsillu immikkut ittut apeqqutaasarput. Assersuutigalugu atuarfimmi atuartut nerisartagaat atuarfimmilu atuartut nerisinneqartarnerat oqaluuserineqarluartarput. Atuartut peqqinnartunik, inuussutissaqarluartunik allanngorartunillu nerisarnissaat atuarfiup isumagisassaraa? Imaluunniit ilaqutariit ataasiakkaat tamanna suliassaraat? Qaqugukkut innartarnissaq atuarfiup malittarisassaliussanerlugu, taamaalilluni atuartut qasuerluarsimallutik uummaarillutillu atuariartortarniassammata. Imaluunniit angajoqqaat aalajangiisussaappat imaluunniit atuartoq nammineerluni aalajangiisussaava? Akisussaaffiup sumiinnissaa pillugu apeqqutit isumaliutigineqartariaqartut amerlanerujussuusinnaapput. Sumiiffinni ataasiakkaani qinigassat timersornermilu ilikkagassatut anguniakkat Peqqussummi nutaami timersorneq sumiiffinni ataasiakkaani aaqqissuunneqartussaavoq. Taamaalilluni sumiiffinni ataasiakkaani oqartussat atuarfimminni atuartitsinerup sunniuteqaqataaffiginissaanut periarfissaqarput. Tamanna periarfissarpassuarnik nutaanik ammaassisuuvoq, tassami a- tuartitsineq atuartitsinermi maleruagassanit imaluunniit ilikkagassatut anguniakkanit qilersorsimanngimmat. Kisianni atuarfiup siulersuisui sumiiffinni ataasiakkaani kissaatigineqartut, piumasarineqartut periarfissallu naapertorlugit atuartitseriaatsinik atuartitsissutissanillu ujaasisinaassallutik. Atuarfiup siulersuisui timersorneq pillugu ilikkagassatut anguniagassanik qanoq aalajangersaanissaannut apeqqutaalluinnartussat tassaapput sumiiffinni ataasiakkaani periarfissat qanoq innersut, aammattaarli apeqqutaavoq atuarfimmi timersorneq pillugu qanoq eqqarsaateqartoqarnersoq qanorlu anguniagaqartoqarnersoq. Atuarfik peqqinnissaq pillugu akisussaaffeqarpa? Peqqinnissamut tunngasut pingaarnerutillugit salliutinniarneqarpata, kissaatigineqarpallu soorlu pualavallaalertarneq tamassumalu kinguneranik nappaataalersartut pinaveersaartinnissaat, taava atuarfimmi atuartitsineq aaqqissuunneqartariaqarpoq atuartut akulikitsumik timigissarnissaannut timiminnillu aalatitsinissaannut periarfissillugit. Atuarfimmi timersorneq kajumilersitsissava aallarnisaasuullunilu? Timersornermik aallussinissamut periarfissat suunerinik aamma suut ingerlanneqarsinnaanerinik periarfissanik atuartut paasisimasaqalernissaat pingaartinneqarneruppat aamma atuareernerup kingornagut, taava atuartut periarfissat assigiinngitsut tamakkua suunerinik saqqummiivigineqartariaqarput. Atuarfinni siulersuisut isumaliutersuutaat 10

11 Atuarfimmi timersornermik atuartitsinermi peqqinnissamut tunngasut pingaarnerutillugit anguniarneqarpata, taava atuarfiup siulersuisuisa akulikitsumik timigissartarnissaq ilikkagassatut anguniakkanut ilanngussinnaavaat. Assersuutigalugu timersorneq atuartitsinermi aalajangersimasumik ilaatinneqartarsinnaavoq assersuutigalugu ullaakkut imaluunniit ullup naanerani! Kisianni atuartuuteqaraanni akulikitsumik imaluunniit ullut tamaasa pinngortitami angalaartartorujussuarnik, taava atuarfimmi timersorneq immaqa annerusumik timersuutinut assigiinngitsunut kajumilersitsinissamut atorneqarsinnaavoq, timersornermik aallussinissamut soqutiginnilersitsiniarluni aamma atuareernerup kingornagut. Fagini pinngitsoorani atuartitsissutigineqartussani arlalinni timi atorneqartussaavoq Atuarfik pillugu peqqussummi nutaami sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutigineqartussat pitsaasumik inissisimapput. Sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutigineqartussat sukanut faginut sisamanut pingaarutilinnut ukununnga naligiissumik ilaapput: oqaatsit, kulturi inuiaqatigiillu, matematikki kiisalu inuttut ineriartorneq. Timersornerinnarmiunngitsoq, taannami sumiiffinni ataasiakkaani pinngitsoorani atuartitsissutigineqartussaammat, kisiannili aammattaaq timi atorlugu sammisaqarnerit nukittorsarneqarput. Ilaatigut soorlu fagit ukua atuartitsinermi pinngitsoorani ilaatinneqartussaapput: silamiinneq, isiginnaartitsineq aamma timip aalatinnera. Fagini taakkunani tamani timi atorneqartussaavoq. 11

12 MERE ELLER MINDRE IDRÆT I SKOLEN! Af: Bent Mortensen, konsulent for praktisk-musiske fag Med den nye forordning er det op til skolebestyrelsen at beslutte, hvordan idrætstimerne skal udformes. Det er en spændende og udfordrende opgave, som kræver mange overvejelser, og de enkelte skolebestyrelser må bl.a. tage stilling til, hvad det er, de ønsker med idrætsundervisningen og de nye obligatoriske fag: udeliv, drama og bevægelse. Skolens sociale forpligtelse hvilke opgaver skal skolen påtage sig, og hvilke skal forældrene? Hvor mange sociale opgaver skal skolen påtage sig? Hvad er forældrenes opgave, og hvad er skolens? Det er jo spørgsmål, som der er mange forskellige holdninger til. Men samtidig er det også de forskellige lokale vilkår og specielle forhold, der gør sig gældende. Fx er skolemad og skolebespisning jævnligt diskuteret. Er det skolens opgave, at sørge for at eleverne får sund, næringsrig og afvekslende mad. Eller er det en opgave for den enkelte familie. Er det skolens opgave at udstikke regler for sengetider, så eleverne er udhvilede og friske, når de møder i skolen. Eller er det forældrene eller er det eleven selv, der bestemmer! Der kan være mange andre spørgsmål, hvor man må overveje, hvor ansvaret bør ligge. Lokale valg og læringsmål i idræt I den nye forordning er idræt organiseret under lokale valg. Således har de lokale myndigheder her mulighed for at præge undervisningen i netop deres skole. Dette giver mange nye muligheder, idet undervisningen ikke er bundet af faste læseplaner eller læringsmål. Derimod kan skolebestyrelserne finde undervisningsformer og -emner, der matcher præcis de ønsker, krav og muligheder, der ligger lokalt. Hvordan skolebestyrelsen vælger at fastsætte sine læringsmål for idræt kommer naturligvis an på, hvilke praktiske muligheder der er lokalt, men det kommer også an på, hvilke tanker og ideer man har med skoleidræt. Har skolen ansvar for sundheden! Hvis det primært er det sundhedsmæssige aspekt, man har IMEQ Imeq/ Vand tassaavoq atuakkani imminnut atasuni, Nunarput/ Vores natur, atuartup atuagaa saqqummersoq siulleq. Atuartuni nukarlerni pinngortitamik atuartitsinermi atortussiaq. Atuartut ulluinnarni avatangiisaat misilittagaallu aallaavigalugit oqariartaatsit taaguutillu pinngortitamut tunngasut tassuuna siaruarneqarput. Den første elevbog Imeq/Vand i serien Nunarput/Vores natur. Et materiale til brug i naturfagsundervisningen på yngstetrin. Med udgangspunkt i elevernes omgivelser og erfaringer fra dagligdagen indarbejdes natufaglige begreber og teorier. Ammaruk / Klik ind på: 12

13 fokus på, og ønsker at forebygge bl.a. overvægt og de følgesygdomme, som følger dermed, så må man i skolen organisere undervisningen, så eleverne får mulighed for jævnlig motion og bevægelse. Skal idræt i skolen være en inspirationskilde og igangsætter? Hvis man primært har idræt, fordi man ønsker at give eleverne indblik i, hvilke muligheder og eventuelle tilbud der er for at dyrke sport og idræt også uden for skoletiden, må man præsenterer eleverne for disse forskellige muligheder. Skolebestyrelsernes overvejelser Hvis det er det sundhedsmæssige, som er det primære formål for skolens idrætsundervisning, kan skolebestyrelserne overveje en indsats med jævnlig motion udfærdiget i læringsmålene. Idræt kan fx være et fast, jævnligt indslag i undervisningen eksempelvis som start på dagen eller som en afslutning! Men, hvis man har en elevgruppe, som ofte eller dagligt bevæger sig meget i naturen, vil idrætten i skolen måske primært skulle være til inspiration og vejledning i sports- og idrætsgrene, for at skabe interesse for et aktivt idrætsliv også udenfor skoletiden. Flere obligatoriske fag, hvor kroppen skal bruges aktivt Med den nye skoleforordning har de lokale valg en stærk position. Og rent symbolsk er lokale valg en søjle på linje med de øvrige fire: sprog, kultur og samfund, matematik og natur samt personlig udvikling. Ikke blot i idræt, som er en obligatorisk del af lokale valg, men også andre former for kropsaktiviteter er styrket. Bl.a. er flg. fagområder obligatoriske dele af undervisningen: udeliv, drama og bevægelse. Alle er det fagområder, hvor man skal bruge sin krop aktivt. AKKI ATUFFARISSARTA 4A AVATAQ AAVARPOQ Akki Atufarissarta aqqisa nalunaarpaat atuffarissaateerannguusut ilinniusianut nukarlernut sanaanut AKKI-kunnut attuumassuteqartut. Atuagassartakipput titartagartaqarlutik oqaaseqatigiinnut attuumassuteqarluartunik; atugassartaat ajornarsiartuaartuupput. Akki 4 nalunarsiartuaarnernut ilisarnaat * ulloriaq sisamaat ilanngullugu nalunassuseqarput. Una ataatsimik ulloriartalik oqaaseqatigiinnik naatsunnguanik imaqarpoq. Atuakkap imaraa Avatap aavariaqqaarnera. t nalk AKKI Atuffarissarta 4A Avataq aavarpoq * Akki Atuffarissarta er letlæsningshæfter, som indeholder korte og letlæselige tekster. De er relateret til AKKI-materialerne til yngstetrinnet. Hæfte 4 har fire sværhedsgrader. Dette læsehæfte er 1* stjernet læsehæfte. 1 stjernet læsehæfter indeholder korte sætninger. Hver side indeholder tegninger der støtter indholdsforståelsen. Dette hæfte handler om Avataq s første rensdyrjagt. Ammaruk / Klik ind på: 13

14 NUKARLERNI INUIAQATIGIILERINEQ Allattoq Jane Buus Sørensen, inuiaqatigiilerinermut siunnersorti Atuarfitsialak pissutsinik allanngortitsingaatsiarpoq. Fagit ilaat nutaanik imaqalerput, aammattaarlu ilinniartitsisutut sungiusimasamit allaasumik fagini atuaqatigiinnilu allani atuartitsinissaq sungiunniartariaqarluni. Immaqa aallartittoqarsinnaavoq neriuutissaaruttutut misigisimalinnginnermi anguniakkat sorliit nutaartaanersut sorliillu siusinnerusukkut atoreersimasanut attuumassuteqarnersut misissorlugit. Taamatut periaaseqarnikkut immaqa ilinniartitsisoq nukarlerni atuartitsinermik misilittagalik, taamaattorli inuiaqatigiilerinermik sammisaqarsimanngitsutut misigisimasoq ikiorsersinnaavaa. Ilikkagassatut anguniakkat misissoraanni assersuutigalugu meeqqat siuaasanik nalunaarsuiffik suliarisussaavaat. Kisianni taamatut suliaqartitsineq ilinniartitsisut amerlasuut minnernik atuartitsinerminni atortareerpaat, inuiaqatigiilerinermik taanngikkaluarlugu. Pilersaarusiorneq Pilersaarusiornermi ilikkagassatut anguniakkat soorunami ilaatinneqassapput, taamaattorli aammattaaq peqatigitillugu nalilersuinissap ilaatinneqarnissaa eqqaamasariaqarpoq. Nalilersuinissami atortussatut qanittukkut saqqummersut Angusakka atorneqarsinnaapput, taamaattorli atuarfiit nalilersuinermi atortussanik namminneerlutik suliaqarnissamut periarfissaqarput. Pilersaarusiornermi atortussanut najoqqutassiaanerusunut taakkununnga peqatigitillugu tunngaviusumik piginnaaneqarfiusussani oqaatsitigut ineriartornikkut, atuarsinnaanikkut kisitsinermilu meeqqat ineriartornerminni killiffiata eqqaamaneqarnissaa pingaaruteqarpoq. Piginnaasassat taakkua ilaatinneqanngippata nukittorsaaqataaffiginngikkaannilu meeqqat akullernut pigunik taakkunuunatigut piginnaasamikkut piareersimanissaat ilinniartitsisutut naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq. Aammattaaq ilikkagassatut anguniakkat nukarlernut naleqqussartariaqarput, assersuutigalugu qupp. B17-imi atuartitsinermi atortussatut nunap assinga klimamut naasunullu tunngasoq atorneqartussatut taaneqarpoq. Tamanna soorunami ima paasineqassanngilaq atuartut nukarlerniittut Vahlskep periaasia oqaluttuarisinnaassagaat nassuiarsinnaallugillu oqaatsit soorlu kiassutsip/ ississutsip agguaqatigiissinnera imaluunniit klima pillugu takussutissiap qanoq paasinissaanut pingaarutillit oqaluttuarisinnaassagaat. Matumani atuartut ilinniartinneqassapput nunarsuup kiattortaani kiattaqimmat, issittortaanilu issittarluni kiisalu inoqajuitsuni siallinngisaannangajattuummat. Tassa nunap assinga klimamut naasunullu tunngasoq nukarlerni atorniaraani taamatut atorneqassaaq. Atuartitsinissamut siunnersuut Ilikkagassatut anguniakkaniittoq assersuutitut una aallaavigigutsigu: nunani allani ulluinnarni inuuneq inuuniarnermilu atukkat sammisimassagaat, ilinniartitsisup atuartut peqatigalugit sammineqarsinnaasut allattussavai. Ilinniartitsisoq soorunami assersuutinik saqqummiussissaaq, atuartummi assersuutigalugu naluaat siornatigut Kinamiut piorsarsimassutsikkut qaffasissumik inissisimasimammata. Tulliuttoq tassaavoq anguniagassamik aalajangiussinissaq: assersuutigalugu allagartarsualiorneq. Ilinniartitsisup atuartut peqatigalugit allagartarsualiorniaraani ilisimasassat suut pisariaqarnersut nassuiaatigissavai, uanilu atuartut eqimattakkaanut amerlanngitsunik inuttalinnut agguataarnissaat iluaqutaassaaq. Ilisimasassat allattorneqarnerat: 1. inuiaqatigiit taakkua pillugit paasissutissanik nassaarsinnaanissaq 2. paasissutissanik atorusutanik toqqartuisinnaaneq 3. allagartarsuup assitassaannik titartaaneq 4. allagartarsuup oqaasertassaanik allanneq 5. qarasaasiami assinut toqqorsivimmi assinik ujaasineq (siunnersuut pitsaasoq: assinut toqqorsivimmik atuartut ujaasiffigisinnaasaannik pilersitsigit, tassami sammisami aalajangersuminaatsumi interneti atorlugu ujaasinissaq ajornakusoorsinnaammat). Taava ini atuarfiusartoq sulliveeralersorneqassaaq: ilisimasassanut sullivik, atuakkanik inissiivigineqarsimasoq, titar taanermut sullivik, allannermut sullivik kiisalu qarasaasiamik sullivik. Atuartut sullivinni taakkunani sulinermikkut allagar- 14

15 tarsualiartik suliarissavaat. Eqimattat ataasiakkaat allagartarsualiartik akisussaaffigissavaat, kisianni eqimattami suleqataasut suliassat agguataarsinnaavaat. Tamatuma kingornagut allagartarsualiat oqaloqatigiissutigineqassapput, ilinniartitsisullu a- tuartut peqatigalugit qimerluussavaat una siunertaralugu: Aamma suut ilanngussimasinnaagaluarpavut? tamatumunnga pissutaavoq taamaaliornikkut atuartut taamatut suliaqarnerminni suut ilikkarsimanerlugit oqaasertalersinnaammatigik, takusinnaasaallu tullianik taamatut suliaqarnissaminnut ilinniutigisinnaammatigik. Qarasaasiami nittartakkat pitsaasut Klassini tamani inuiaqatigiilerinermi nittartagaq una iserfigineqarsinnaavoq tassani innersuussiffigineqartut amerlaqaat, soorluttaaq aamma Nunarput pillugu peqartoq. Aammattaaq peqarpoq iserfigineqarsinnaasunik paasisassarsiorfigineqarsinnaasunillu qallunaat atuartitaanermut ministeeriaqarfiannit tapersersugaasunik, soorlu Tassanngaanniit ingerlaqqilluni SkoDap nittartagaanut pisoqarsinnaavoq, ilaatigullu tassaniippoq Faktalink. Tassani aammattaaq Sermitsiap nittartagaa nassaarineqarsinnaavoq. Qallunaat Nunaanni katersugaasivissuup nittartagaani atuartitsinermut tunngasuni atuartitsinermut programminik katersiveqarpoq. Tassani nanineqarsinnaavoq Kongens Kunstkammer, programmi nuannerluinnartoq, tassani atuartut saqqummersinniakkatik suliarisinnaavaat oqaasertalersorlugillu. Saqqummersitsineq qaammammi ataatsimi internetimi toqqortarineqartarpoq, piffissamilu tassani allanut takutinneqarsinnaalluni, soorlu angajoqqaanut. Kisianni ilinniartitsisup nammineerluni saqqummersitsinermut programmi misileqqaarsimasariaqarpaa, iserfiginissaanut paasisimasaqarnissaq pisariaqarmat. ORDBOGEN Atuagaq atuartitsinermi pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq. Orbogen oqaatsinik nassuiakkanik ink imaqarpoq, taakkulu oqaatsit kitaamiut oqaasii nalinginnaasut Oqaasiliortunit aamma Sprognævnimit inassutigineqartut atorlugit suliaapput. Et uundværlig redskab i undervisningen. Ordbogen indeholder danske opslagsord, og oversættelserne til centralvestgrønlandsk følger anbefalinger fra Oqaasiliortut/Det grønlandske Sprognævn. Ammaruk / Klik ind på: 15

16 SAMFUNDSFAG PÅ YNGSSTETRINNET Af: Jane Buus Sørensen, konsulen for samfundsfag Atuarfitsialak har vendt op og ned på mange forhold. Nogle fag har fået nye indhold, og desuden skal man som lærer omstille sig til at undervise i fagområder på andre klassetrin end vi ellers har været vante til. Måske kan man inden man føler sig hengivet til desperationens vold- se på hvilke mål der er reelt nye, og hvilke der kan sættes ind i en sammenhæng, hvor man tidligere har brugt dem. Denne fremgangsmåde kan måske hjælpe læreren, der er fortrolig med at undervise på yngstetrinnet, men føler, at samfundsfag ikke er et område hun/han normalt har beskæftiget sig med. Hvis man ser på læringsmålene, er der fx børnenes arbejde med eget stamtræ. Men det er jo en aktivitet, som mange lærere tidligere har brugt i undervisningen af yngstetrinnet, men uden at kalde det samfundsfag. Planlægning I planlægningen skal lærings- MINITORNERIT Minittornerit 7 -p ilaatigut makku sammivai: Piviusulersaarutit, oqaluttualiat, ulluinnarni atukkat, pisimasulersaarutit, pissuserissaarnissamut tunngasut, erinarsuutit, kalaallisut oqaasilerineq, oqallissaarutit allallu atuarfimmi akullernut anguniagassatut allassimasut malillugit sammisassat. Suliassartaat sapinngisamik atuartunut eqqarsalersitsiniartussanik namminerlu isummersorfissanik paasissutissanillu ujarlernernik imaqartinniarneqarput. Ilinniartitsisumut Ilitsersuutip atorluarneqarnissaa pisariaqarpoq suliassat assigiinngitsut inerneri ammasuusarmata. Suliassartat ilinniartitsisunullu ilitsersuut 2004-ip aallartinnerani saqqummissangatinneqarput. Minittornerit 7 Suliassartaa 1 Minittornerit 7 indeholder både fakta og fiktion. Teksterne omhandler fx hverdagsbegivenheder, fortællinger, fakta, moral og etik, sange, grammatik, grønlandske debatoplæg og andre emner, som er medtaget i de nye læringsmål i mellemtrinnet. Der er mange projekter i arbejdshæfterne. Der lægges op til elevdiskussioner, og indhentning af oplysninger. Det er nødvendigt, at lærervejledningen bruges optimalt, da mange af arbejdsopgaverne har mange åbne facits. Arbejdshæfter og lærervejledning udkommer i starten af Ammaruk / Klik ind på: 16

17 målene selvfølgelig indgå, men man skal også huske, at evalueringssiden skal medtages på samme tid. Et bud på evalueringsmateriale er det nyligt udkomne Angusakka, men skolerne er frit stillede til at udarbejde deres eget evalueringsmateriale. Samtidig med disse mere formelle planlægningsmidler er det vigtigt at indtænke børnenes udvikling inden for de meget basale færdigheder inden for sproglig udvikling, læsning og regning. Man kan ikke som lærer forvente, at såfremt man ikke inddrager disse færdigheder og er med til at styrke dem, vil børnene være fuldt udsprungne blomster inden for disse områder, så snart de kommer på mellemtrinnet. Man skal desuden tilpasse læringsmålene til yngstetrinnet, fx nævnes det på s.b17 som forslag til undervisningsmaterialer, at man kan bruge klima- og plantebæltekort. Dette skal selvfølgelig ikke forstås på den måde, at elever på yngstetrinnet skal kunne redegøre for det Vahlske system og forklare begreber som gennemsnitstemperatur eller middelekstremer, som er væsentlige begreber for overhovedet at forstå netop dette klimasystem. Man skal lære børn, at det er varmt i troperne, koldt i de arktiske egne, og at det sjældent regner i ørkener. Det er det niveau, der skal anvendes, hvis man bruger klima-plantebælter på dette trin. Et forslag til undervisning Med udgangspunkt i fx dette læringsmål: har beskæftiget sig med dagligdag og levevilkår i andre lande forsøger læreren sammen med elverne at sætte nogle måder op, som de gerne vil beskæftige sig med. Læreren skal selvfølgelig komme med eksempler, for eleverne ved jo ikke, at der fx fandtes en gammel kinesisk højkultur. Det næste punkt bliver så at sætte et mål: fx en planche. Læreren kan så sammen med eleverne definere hvilke færdigheder, man skal have for at kunne fremstille denne planche, og det vil nok være en fordel, at man deler børnene i mindre grupper. Liste over færdigheder: 1. at kunne finde oplysninger om dette samfund 2. vælge de oplysninger ud, som man gerne vil have med 3. tegne billeder til planchen 4. skrive tekst til planchen 5. finde et billede i en billedbank på en computer ( et godt råd: opret en billedbank, som eleverne kan søge i, for det vil formodentligt være vanskeligt at søge direkte på nettet for et så diffust emne). Så indrettes klasseværelset med små værksteder: et vidensværksted, hvor der er bøger, et tegneværksted, et skriveværksted samt et computerværksted. Eleverne udarbejder så deres planche ved at arbejde i værkstederne. Hver gruppe er ansvarlig for deres planche, men gruppens medlemmer må gerne dele opgaverne op. Bagefter diskuterer man plancherne, og læreren ser på dem sammen med eleverne ud fra formålet Hvad ville vi gerne have haft mere med? fordi der på denne måde både sættes ord på hvad eleverne har lært af projektet, og hvad de kan se, det ville være en fordel for dem at lære til det næste projekt. Gode links Til samfundsfagsundervisningen på alle trin er der en god indgangsportal: her er der et væld af henvisninger, også fx vedr. Grønland. Desuden er der de portaler og baser, der er støttet af det danske undervisningsministerium, Herfra kan man komme videre til SkoDa-linket, hvor fx basen Faktalink findes. Skolerne i Grønland har fælles adgangskode, nemlig brugernavn glxx0014 og kodeord glskoda1. Her kan man også finde Sermitsiak on-line. På det danske nationalmuseums hjemmeside er der under undervisning mulighed for at gå til interaktive undervisningstilbud. Under dette finder man Kongens Kunstkammer, som er et meget sjovt program, hvor eleverne kan opstille egne udstillinger og skrive tekst til dem. Udstillingen gemmes på nettet en måned, så der er i denne tidsperiode mulighed for at vise den frem for andre, incl. forældre. Men det kræver, at læreren selv har gennemprøvet udstillingsprogrammet, da det kræver lidt indsigt at komme ind i det. 17

18 ATUARTUT AVIISIAT Allattoq Berit Mortensen, aaqqissuisoq, Ilinniusiorfik Atuartut Aviisiat Sermitsiap Ilinniusiorfiullu suleqatigiinnerisigut saqqummersinneqarsinnaanngorpoq, ukiumullu sisamariarluni saqqummertassalluni. Aviisip saaffigisai tassaapput Nunatsinni atuartut annerit tamaasa, atuartunullu taakkununnga naleqquttut ullumikkut pisut allaaserineqartassapput. Aviisimik saqqummersitsisalernikkut siunertarineqarpoq aviisip inuiaqatigiinni oqallinnermi qanoq pingaaruteqartigineranik kiisalu aviisimik atuartartutut aviisip qanoq imaqarnissaanut sunniuteqaqataasoqarsinnaaneranik atuartut paasisimasaqalersinnissaat. Pissusissamisuussaaq atuarfiup atuagaateqarfia/pædagogisk servicecenteri atuaqatigiinnit atorneqarsinnaasunik toqqortaqarpat. Aviisit atuarfimmut nassiunneqartut sinneri atuaqatigiinnut atuarnerminnut atatillugu aviisimik sammisaqarusuttunut agguaanneqarsinnaapput. Aviisi atuarfimmi atuarneqartariaqarpoq soorluttaaq iluaqutaasinnaasoq atuartut marlukkaarlutik atuarpassuk. Atuartut aviisimi allaaserineqartut aallaavigalugit sammisat ullutsini pisut oqallisigisassavaat, soorluttaaq atuartut sammineqartut pillugit namminneerlutik allaaserinnissinnaasut. Aammattaaq aviisini ilanngutassianik allaaserisanik sammisaqarnermut atatillugu aviisip atornissaa pissusissamisuussaaq, kiisalu aviisini allaaserisanik misissueqqissaarnemut tunngatill u g u. Atuagaq Aviisiliorta... (Carsten Scheuer, 1998) tamakkuninnga sammisaqarnermut atatillugu atorluarneqarsinnaavoq, taannalu atuarfiit atuaqatigiinni atorneqarsinnaasunngorlugu pigaat. Amerlanerusunik perusukkaanni Ilinniusiorfimmut inniminniisoqarsinnaavoq. Atuaqatigiit imaluunniit atuartut eqimattakkaarlutik siunissami aviisilioqataanissaannut kajumissaarneqarput. Sermitsiami aviisiliortut suleqatigalugit aviisimut ilanngutassanik allaaserinninnissamut periarfissinneqassapput, aaqqissuisullu ataatsimiinnerinut ilaasinnaassallutik. Atuartut aviisilioqataasut aviisimi suut sammineqassanersut aalajangissavaat aamma assitassaannik assiliisoqartassaaq, quppernerillu qanoq iluseqarnissaannut siunnersuusiortoqassalluni. Aviisiliornermi suleriaatsit soqutiginartut peqataaffiginissaannut periarfissaq atorluarsiuk. Uunga attaveqaritsi: Ilinniusiorfik Postboks Nuuk Oqarasuaat allakkasuaat

19 ATUARTUT AVIISIAT SKOLEAVISEN Af: Berit Mortensen, forlagsredaktør, Iliniusiorfik Atuartut Aviisiat Skoleavisen er kommet i stand ved et samarbejde mellem Sermitsiak og Ilinniusiorfik og vil udkomme fire gange om året. Avisens målgruppe er ældstetrinnet i hele landet, og den beskriver aktuelle emner, som er vedrørende for denne gruppe elever. Intentionen med avisen er, at gøre eleverne bevidste om, hvilken rolle en avis spiller i samfundsdebatten, og at man som læser også kan være med til at sætte sit præg på indholdet. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis skolebiblioteket/pædagogisk servicecenter gemmer et sæt til udlån fra klassesætssamlingen. Resten af de leverede aviser kan fordeles mellem eleverne i de klasser, hvor man ønsker at bruge avisen i undervisningen. Den bør læses på skolen og fx kan det være en fordel at lade eleverne læse den to og to. Lad eleverne med baggrund i teksterne diskutere de aktuelle emner og lad fx eleverne selv formulere sig skriftligt om tilsvarende problemstillinger. Det vil også være oplagt at benytte avisen som udgangspunkt til generelt arbejde med artikelskrivning, samt analyser af denne genre. Det vil være en god ide at benytte Aviisiliorta (1998, Carsten Scheuer), som skolerne har i klassesæt. Flere eksemplarer kan bestilles hos Ilinniusiorfik. Klasser eller grupper af elever inviteres til at være med til at lave kommende udgaver af avisen. Man får chancen for at skrive artikler i samarbejde med journalister fra Sermitsiaq, og for at deltage i redaktionsmøder. De elever, som er med i arbejdet, bestemmer hvilke emner avisen skal behandle og der skal også tages fotos og laves forslag til layout. Benyt chancen for at være med i en spændende proces omkring tilblivelsen af en avis. Kontakt: Ilinniusiorfik Postboks Nuuk Tlf Telefax

20 AMERIKAMI EQQILLIT ALASKAMILU NUNAP INOQQAAVISA ILIKKARNIARTAASII PILLUGIT ILISIMATUSARNIKKUT ISUMALIUTERSUUTIT, ILISIMATUSARNIKKUT PAASISAT ATUARTITSINERMULLU SUNNIUTAAT ilanngutassiap taaguutigaa R. Soleste Hilberg aamma Roland Tharp-ip allataat. Ilanngutassiami isumaq ilikkarniartaaseq nassuiarneqarpoq, Amarikamili eqqillit ilikkarniartaasiinik ilisimatusarnermi paasisat nassuiaatigineqarput. Kiisalu allattut atuartitsinermi allannguinerit pillugit ilisimatusarneq pulaffigalugu. foto af Roland Tharp Ilaangutassiaq nitartakkami atuarneqarsinnaavoq. TEORETISKE PERSPEKTIVER OG FORSKNINGSRESULTATER OM LÆRINGSSTILEN HOS AMERIKANSKE INDIANERE OG ESKIMOER FRA ALASKA, OG HVORDAN DET PÅVIRKER UNDERVISNINGEN hedder en artikel, som er skrevet af R. Soleste Hilberg og Roland Tharp I artiklen defineres begrebet læringsstil og der redegøres for resultater af forskning i læringsstil hos amerikanske indianere. Endelig kommer forfatterne ind på forskning i ændringer i undevisningen. Artiklen kan læses på vores hjemmeside: W.WWW.WWW.WWW.WWW.WWW.WWW.WWW.WWW. 20

21 IMMERAAT ATORLUGU PINNGUAAT 30 Af: Naujalisa Egede, pæd. medarbejder, Pilersuiffik Pinnguaammi uani immeraatit arfinillit atorneqassapput, aalaterivik (pisariaqanngilaq), pappialak aqerluusarlu. Peqataasut ikinnerpaamik marluussapput. Siullermik immeraat ataaseq atorlugu aalaterisoqassaaq paasiniarlugu kina aallartissanersoq. Aallartikkaannilu nalunaaqutaq malillugu unammisoqassaaq. Peqataasut tamarmik 30-nik pointeqarlutik aallartissapput. Pinnguaammi anguniagaassaaq annerpaamik pointinnanniarneq apeqqutaanngilarli qasseriarluni aalaterineq. Immeraat(-it) aalaterereernermi immikkoortikkat uterteqqinneqarsinnaanngillat taarserneqarlutilluunniit. Aammattaaq anguniagaassaaq minnerpaamik 30 pointinnanniarneq, tamannalu (30) angugaanni pointit pigisat allanngussanngillat unamminerlu peqataasumut tullermut ingerlassaaq. Kisiannili soorlu 34-raaraanni (30-miit 4-nik amerlanerit) periarfissaalerpoq 4-ranik amerlanerpaanik aalateraluni pinnanniarneq, taakkulu katinneri unammeqataasup tulliuttumut ilanngaataassapput. Aalaterinermilu siullermi tullermiluunniit 4-rannanngikkaanni periarfissaq annaanneqassaaq unamminerlu tullermut ingerlaqqilluni. Killormuanilu soorlu pointit 26-naat pissarsiarigaanni (30-mut 4-nik amigaateqarneq) imminermut 4 pointinik ilanngaasoqassaaq. Unamminerlu tullermut ingerlaqqilluni. 0-raanni iml. ataakkaanni unammeqataajunnaarsinneqartarput. Unammineq ingerlaqqissaaq pointeqarnerpaaq sinneruttutuaqalernissaatalu tungaanut. TERNINGSPIL - 30 Af: Naujalisa Egede, pæd. medarbejder, Pilersuiffik Til dette spil skal der bruges 6 terninger, et raflebæger (ikke nødvendigt), papir og blyant. Deltagerantallet er mindst 2 personer. Først rafler man med én terning for at afgøre hvem, der skal starte, og når spillet begynder følger man uret. Alle skal starte med 30 point. Det gælder om at score så mange point som muligt, og antallet af slag er ligegyldigt. Når man har taget en terning fra, må man ikke bytte om. Det gælder så om at opnå mindst 30 point, og gør man det er éns pointtal fredet og spillet går videre til den næste. Opnår man derimod f.eks. 34, (som er 4 mere end 30) så har man muligheden for at slå så mange 4-taller som muligt på 3 slag og summen af disse, skal man trække fra hos den næste spiller. Hvis man derimod ikke får 4-taller ved første slag eller andet slag har man tabt muligheden. Har man så kun fået f.eks. 26, skal der trækkes 4 fra sit eget pointtal, fordi der mangler 4 op til 30. Og spillet går videre til den næste spiller. Man er ude af spillet, når man har nået 0 eller derunder. Spillet fortsætter indtil der er en vinder, som er den som har højst point. 21

22 DANSK SPROGNÆVNIMIT UNIFFIK PILLUGU Uannga: Dansk Sprognævnip nittartagaanit: Dansk Sprognævnip aallartitaqarfiani 3. okobari 2003-mi ataatsimiinnermi kulturministerimut innersuussutigaat uniffilersueriaatsit maanna atorneqartut marluusut uniffilersueriaatsimik ataatsimik taarserneqarnissaat. Tamatuma kingornagut kulturimut ministeri aamma atuartitaanermut ministeri nalunaarput ataasiinnarmik uniffilersuisalernissamik Dansk Sprognævnip siunnersuutaa ilassilluaritsik. Uniffilersueriaatsip taassuma oqaasilerineq malillugu qangatut uniffilersuisarnermi malitassat assigipajuttorujussuuai toqqagassaq ataaseq eqqaasanngikkaani. Uniffilersueriaatsip taassuma tamakkerluni allaaserineqarnera immikkut naqitanngorlugu piffissami qaninnerpaami saqqummersinneqassaaq, taamaalilluni 2004-p aallartinnerani atuutilereersinnaaniassammat. Malitassat taakkua nutaat Retskrivningsordbogemi imeersumi uniffik pillugu aalajangersakkat ( 45 57) taarsissavaat, ordbogillu taassuma nutarterneqarnerani (2006-imi) ilanngunneqassallutik. Uniffilersuisarneq pillugu siunnersuummi tunngavigineqartut pingaarnerit makkuupput: 1. Taaguinerni uniffiliisoqartassaaq Han købte sild, ost og mælk. 2. Oqaaseqatigiit immikkoortuini kisimiissinnaasuni uniffiliisoqartassaaq (tapiliussani nassuiaataasuni erseqqissaataasunilu) Endelig nåede vi frem, trætte og glade. Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen. Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen. 3. Oqaaseqatigiit naammatsisimasut aamma oqaaseqatigiit minnerit naligiissut akornanni uniffiliisoqartassaaq Vinden peb, og tordenen rullede. At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af. 4. Oqaaseqatigiit minnerit siornatungaani uniffiliisoqarsinnaavoq Jeg ved at han er klog imaluunniit Jeg ved, at han er klog. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil imaluunniit Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil. Kender du pigen der står i baren? imaluunniit Kender du pigen, der står i baren? 5. Oqaaseqatigiit minnerit kingornagut uniffiliisoqartassaaq Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl imaluunniit (takuuk malitassaq 4) Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl. Pigen der står i baren, er min søster imaluunniit (takuuk malitassaq 4) Pigen, der står i baren, er min søster. Dansk Sprognævnimit innersuussutigineqarpoq oqaaseqatigiit minnerit siornatungaanni malitassaq 4 atorneqartassanngitsoq, tassa malittarisatut pingaarnertut ukua siornatungaani uniffiliisoqartassanngilaq at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor il.il.) kiisalu kattutinut atasuni soorlu når, da og hvis. Taamaalilluni Dansk Sprognævnip kissaatigaa uniffik pillugu sorsuunneq taamaatinneqassasoq. 22

23 Kilde: Politiken MATIARAQ A Matiaraq A atuartunut minnerpaanut matimatikkimi atortussiaapput. Atuagaq suliassanik aalajangersimaqqissaartunut sammisunik imaqarpoq, matimatikkimi atuartitsinermi misileraanissamut ammaassisunik. Matiaraq A er et matematikmateriale til 1. klasse. Bogen lægger op til brug af forskelligt konkret materiale, og åbner mulighed for at eksperimentere i matematikundervisningen. Ammaruk / Klik ind på: 23

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan:

Samtlige kultur-og undervisningsfor- valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Samtlige kultur-og undervisningsfor- Ulloq/dato: All./brev nr.: valtninger Journal nr.: 603-00-02(00) JKo/- Vedr.: Ferieformular i undervisningsplan: Under henvisning til tidligere fremsendte undervisningsplaner,

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Imai Aallaqqaassiut... 3 Ilinniagassatut pilersaarutit qanoq atussavavut?...... 4 Angusakka 1.-7. klassimi naliliinissamut neqeroorut... 12 Atuartut atuarsinnaanerat pitsaanerusunngortinniarlugu suliniuteqarneq...

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

AHL Ledelsens visioner:

AHL Ledelsens visioner: AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner,

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12.

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2002-meersoq pillugu naliliigallarneq Midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 Pisussat: Pingasunngorneq 10. november 2010 Program for onsdag den

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

Assigiimmik periusissat

Assigiimmik periusissat Assigiimmik periusissat Fælles holdninger Kinaluunniit Gammeqarfimmi atorfeqartuusoq pisussaaffeqarpoq pineqartunut aaqqiissutissatut taaneqartunut iliuuseqassalluni; inassuteqaatit naapertorlugu iliuuseqassalluni!

Læs mere

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 3 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit Pinngortitalerinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A 2 Pinngortitalerineq - decembari 2004 Pinngortitalerinermi atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi atuartitsissutini

Læs mere

2 2002 ISSN 1600-3063 1

2 2002 ISSN 1600-3063 1 2 2002 ISSN 1600-3063 1 Imai Aallaqqaassiut... 3 MIPI - Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfik... 4 Pinngortitalerinermi Pædagogisk diplomuddannelse... 8 Atuarfittaaq...pinngortitamik atuisarnerat

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

ISSN 1600-3063 2. 2001

ISSN 1600-3063 2. 2001 ISSN 1600-3063 2. 2001 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13.

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13. Pingasunngorneq 10/11 0. klassemik / Børnehaveklassemik pilersitsineq, ukiut 10-t atuartitaanerup saniatigut 11. klassep utertinnissaa Trinfordeling-it 2-nut avinneqarnissaa, 3-junnarsillugit Læringsmål

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9 Ilinniartitsisoq nr. 5 2006 - september Foto: Ulrik Bang SU aamma atualeqqinneq Aasami atuanngiffeqarneq qaangiuppoq nunatsinnilu atuarfinni init atuartitsiviit atuartunit qilanaartunit ulikkaarsimaqqilerput.

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu.

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Suleqatigiinnermi oqallinnerit eqikkarneri / inerniliineq: Periaasissamut

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat

Kangillinnguit Atuarfiat Kangillinnguit Atuarfiat Qajaasat, Box 7504 3905 Nuussuaq :+ (00299) 36 64 20 Fax: +(00299) 32 95 54 E-mail: dobe@sermersooq.gl Atuarfiup siulersuisuisa ukiumut atuarfiusumut 2014/15-mut nalunaarusiaat:

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit

Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertat ilisarititsinerlu A 2 Qallunaat oqaasii - marsi 2003 Qallunaat oqaasiinik atuartitsinerup siunertaa (Atuarfimmi

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat. Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat

Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat. Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat Aasianni meeqqat atuarfianni Atorfininniarluni Qinnuteqaat Ansøgning om stilling ved folkeskolen i Aasiaat Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianni atorfininniarluni qinnuteqaat Ansøgning om stilling ved

Læs mere

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu. pilersaarutit Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu ilikkagassatut pilersaarutit *********** A: Siunertaq paasissutissallu A2 Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu atuartitsinerup siunertaa (Tak. Atuarfimmi

Læs mere

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit

Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Sisimiuni inersimasunik atuartitsinermut tikilluarit Matumani Sisimiuni 2014/2015-mi inersimasunik atuartitsinermut pilersaarutit takuneqarsinnaapput. Neriuutigaarput ilinniartitsissutissat makkua amerlanersaat

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Ilinniartitsisoq PSYKISK ARBEJDSMILJØ DECEMBER 08. IMAK Grønlands Lærerforening TEMA

Ilinniartitsisoq PSYKISK ARBEJDSMILJØ DECEMBER 08. IMAK Grønlands Lærerforening TEMA Ilinniartitsisoq IMAK Grønlands Lærerforening DECEMBER 08 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ Ilinniartitsisoq December 08 3 Daanialiup Atuarfia Eqalugaarsuit 4 Atorsinnaannginnami! 6 Hun duede ikke. 8 Sullivimmi

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING

UKIUMUT NALUNAARUSIAQ ÅRSBERETNING UKIUMUT NALUNAARUSIAQ 2004 ÅRSBERETNING 1 Imai Organisationsplan 3 Siulequt 4 Siulersuisut 6 Aningaasaqarneq 10 Takorluukkat anguniakkallu 14 Siunnersortit 20 Naliliineq 28 Nunanik allanik suleqateqarneq

Læs mere

1 2002 1 ISSN 1600-3063

1 2002 1 ISSN 1600-3063 1 2002 ISSN 1600-3063 1 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu

Læs mere

Repræsentantskabsmøde. IMAK s årlige repræsentantskabsmøde blev i år afholdt i dagen 16. 17. april. Projektopgaven

Repræsentantskabsmøde. IMAK s årlige repræsentantskabsmøde blev i år afholdt i dagen 16. 17. april. Projektopgaven Ilinniartitsisoq nr. 4 2007 - Juni Foto: Johan Reimer Naleqqiiffik - tassa torrak! Apriilip 11-anniit 13-annut Naleqqiiffik inunnit 200-t sinnerlugit peqataaffigineqartumik ingerlanneqarpoq. Qup. 3 Naleqqiiffik

Læs mere

Ilinniartitsisoq mut. Bliv journalist på Ilinniartitsisoq. Overvej at tage på efterskole. tunngorit. Efterskolernissat isumalioqqutiginiaruk

Ilinniartitsisoq mut. Bliv journalist på Ilinniartitsisoq. Overvej at tage på efterskole. tunngorit. Efterskolernissat isumalioqqutiginiaruk Ilinniartitsisoq nr. 2 2005 - marts Kalaallit Nunaanni Meeqqat atuarfianni pujortartarneq tassunga killeqarpoq. Det er slut med at nyde tobak i den Grønlandske folkeskole. Foto: Brian Karstesen Ilinniartitsisoq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen i Grønland Ditte Bendtsen Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014

Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Rettevejledning samfundsfag 2014 Inuiaqatigiilerinermi naqqiinissamut ilitsersuut 2014 / Naqqiinissamut ilitsersuutinut atuuttoq. Rettevejledning samfundsfag 2014 Apeqqutit/immikkoortut tamarmik karakterimik annerpaamik nalilerneqarsinnaanngillat.

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Danmarkimi efterskoleriarnissamut tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaat 2013/2014 Ansøgning om tilskud til Efterskoleophold i DK 1.

Danmarkimi efterskoleriarnissamut tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaat 2013/2014 Ansøgning om tilskud til Efterskoleophold i DK 1. 1. Atuartoq / Elev CPR nr: Ateq kinguliaqullu / Navn & Efternavn: 2. Angajoqqaat / Forældre Akisussaasut / Værge Meerarsiaq / Plejebarn Aap/Ja Naamik/Nej Anaana / Mor Ataata / Far CPR nr: CPR nr: Najugaq

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 12 Ilinniartitsisoq December 12 Pensionistinut tjenestemandspensionilinnut tamanut ilisimatitsissut IMAK-i tjenestemandspensionit naleqqussarneqarnissaat

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq SIULEQUT FORORD Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq aallarnerporaasiit, atuarfinnilu ilinniarnititsisut ukiumi atuarfiusussami suleqatiginissaat qilanaarilereerparput.

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Individuel besvarelse 9.45 12.00 Ulloq misilitsiffik/dato:

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer

Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer Forvalningschef- og skoleledermøde Ilulissat 25. - 28. november 2009 PI - temanummer 2 2010 Allaffeqarfinni aqutsisut aamma atuarfinni aqutsisut Ilulissani ataatsimiinnerannit 25.-28. november 2009 PI-mi

Læs mere

Udgives af: Redaktion:

Udgives af: Redaktion: 2 2012 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2008 1 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik ukioq manna Ilulisssani Hotel Arcticimi ukiumoortumik ataatsimiissaaq. Siulersuisut 2005-imi atuutilernerannit sinniisoqarfiup

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT

Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Kapitali 1. AALLAQQAASIUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inatsisitigut tunngavissarisaa tassaavoq Peqqinnissaqarfiup aqunneqarnissaa aaqqissugaanissaalu pillugit Inatsisartut Peqqussutaat nr. 3,

Læs mere

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 1 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere