This is the published version of a chapter published in Att återupptäcka det glömda: aktuell forskning om forntidens förflutna i Norden.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "This is the published version of a chapter published in Att återupptäcka det glömda: aktuell forskning om forntidens förflutna i Norden."

Transkript

1 This is the published version of a chapter published in Att återupptäcka det glömda: aktuell forskning om forntidens förflutna i Norden. Citation for the original published chapter: Petersson, B., Wienberg, J. (2012) Majestæter, arkæologi og arkæologihistorie. In: Påvel Nicklasson & Bodil Petersson (ed.), Att återupptäcka det glömda: aktuell forskning om forntidens förflutna i Norden (pp ). Lund: Lunds universitet, Institutionen för arkeologi och antikens historia Acta Archaeologica Lundensia Series Prima in 4 N.B. When citing this work, cite the original published chapter. Permanent link to this version:

2 Acta Archaeologica Lundensia Series Prima in 4 0, No. 32 ATT ÅTERUPPTÄCKA DET GLÖMDA Aktuell forskning om forntidens förflutna i Norden I oktober 2010 träffades arkeologer, medeltidsarkeologer, historiker, idéhistoriker, etnologer, latinare och religionshistoriker i Lund för att diskutera arkeologins historia. Symposiet blev grund för denna artikelsamling. I boken beskriver forskare hur idéer, människor, platser, fornlämningar och fornfynd har format synen på det förflutna: Hur har metoder uppstått och spridits? Vad fanns innan arkeologin och vem skapade den, forskare, kufar eller kungligheter? Vad visar våra museer? Hur har arkeologer, lokalbefolkning och myndigheter mötts? Arkeologi handlar om forntiden, men speglar också alltid samtiden. MAN FRAMKASTADE MED EN GODSINNAD OCH SJELFBEHAGLIG NAIVITET DE DJERFVASTE OCH VIDUNDERLIGASTE HYPOTHESER OM NORDENS FORNÅLDER. L. F. RÄÄF 1845 ATT ÅTERUPPTÄCKA DET GLÖMDA Påvel Nicklasson & Bodil Petersson ATT ÅTERUPPTÄCKA DET GLÖMDA Aktuell forskning om forntidens förflutna i Norden Påvel Nicklasson & Bodil Petersson REDAKTÖRER

3 Majestæter, arkæologi og arkæologihistorie Bodil Petersson og Jes Wienberg Majesties, archaeology and the history of archaeology. In social terms the context of archaeology is supposed to have travelled from kings, princes and aristocracy down to the bourgeoisie and the middle class. However, members of the royal family still have a central role, as is evident from the current exhibition Queen Margrethe and Archaeology at Moesgård Museum Århus, and at the National Museum in Copenhagen. The aim here is to examine royal archaeology, with King Gustaf VI Adolf of Sweden and Queen Margrethe II of Denmark as examples. What kind of archaeology did kings and queens practise or support? Does it differ from archaeology in general? What does the engagement of kings and queens mean to archaeology? Might royal archaeology lead to misuse? Does royal archaeology mean a win-win situation for everyone, which makes it difficult to discuss? Finally, might Pierre Bourdieu s theory of distinction be relevant even to the highest elite of society, albeit with a reversed formula? DRONNINGEN guider besøgerne i vandreudstillingen Dronning Margrethe og arkæologien, der vises først på Moesgård Museum (2010), siden på Nationalmuseet i København ( ); eller i det mindste ledsager dronningens stemme besøgerne. Udstillingen er fyldt med fotografier, der viser prinsessen, som graver, og siden dronningen, som besøger udgravninger. I museumsbutikken (Fig. 1) sælges et festskrift med samme titel som udstillingen (Laursen & Jørgensen 2010) og en DVD, Majestæten og arkæologien, hvor en engageret dronning interviewes om sit forhold til arkæologien og forhistorien (Majestæten og arkæologien 2005). Udstillingen, festskriftet og DVD en er blot toppen af isbjerget. Dronningen og hendes mand prins Henrik besøger udgravninger, indvier udstillinger og rekonstruktioner, fungerer som protektor for projekter, præsiderer for selskaber, støtter arkæologien gennem fonde og modtager festskrifter. For at være med egne ord en hobbyarkæolog mærkes Majestæten på mange felter af den danske arkæologi. Men skulle den kongelige arkæologi ikke tilhøre et passeret stadium i arkæologiens historie ifølge alle oversigter være en anakronisme? Åbenbart ikke! Hvad er det da for en slags arkæologi, som bedrives eller støttes i kongelig regi? Afviger den fra arkæologien i øvrigt? Og hvad betyder kongers og dronningers engagement for arkæologien tidligere og nu? Hensigten er her at belyse og diskutere et aspekt af arkæologien, nemlig den kongelige arkæologi, der er så iøjnefaldende, at dens betydning let glemmes. Videre er det hensigten gennem valget af et aktuelt tema at vise, at lige som der eksisterer en samtidsarkæologi og en samtidshistorie, er der også behov for en arkæologihistorie, der kritisk nærmer sig vor egen tid. Arkæologihistorien et socialt perspektiv Det vrimler med kongeligt blod i arkæologiens historie. Konger har taget initiativ til registrering af fortidsminder, har lovgivet om bevaring af fortidsminder, har beordret ud- 71

4 ATT ÅTERUPPTÄCKA DET GLÖMDA ATT FORMA FORNTIDEN Figur 1. Kongelig arkæologi til salg på Nationalmuseet. Foto: Jes Wienberg, december gravninger og skabt museumssamlinger. Det er navne som Christian IV, Frederik III og Frederik VII i Danmark Johan III, Gustaf II Adolf, Karl XI og Gustav III i Sverige. Nationens fortid havde i allerhøjeste grad kongernes opmærksomhed (Lagerqvist & Odelberg 1972; Klindt-Jensen 1975; Baudou 2004). Et markant eksempel, hvor kongemagten anvendte fortiden til at legitimere sig selv i samtiden, er Julianehøj ved Jægerspris Slot på Sjælland. Jættestuen fik navnet Julianehøj efter Frederik V s enkedronning Juliane Marie. Jættestuen blev efter en udgravning i 1776 ved arveprins Frederik omdannet på initiativ af gehejmekabinetssekretær Ove Høegh- Guldberg til et mindesmærke over Juliane Marie og det dansk-norske rige. Mindestøtter blev rejst med navne på fire sagnkonger, på de to grundlæggere af henholdsvis den danske og den norske kongeslægt samt på oldenburgernes stamfader, altså stamfaderen til den da regerende slægt Skjold, Frode Fredegod, Dan, Harald Hildetand, Gorm den Gamle, Harald Hårfager og endelig Wittukind (Petersson 2003:46ff; Adriansen 2010:56ff). Tilsyneladende kunne også arkæologer behøve kongelig legitimering, som når Sven Nilsson dedicerede sit berømte værk Skandinaviska Nordens Ur-invånare Till Hans Majestät Konung Carl XIV Johan og derefter henvendte sig til Stormäktigste, Allernådigste Konung! med en lang og underdanig hyldest (Nilsson ). I arkæologihistorien kulminerer det kongelige indslag med Frederik VII, den sidste oldenburger på tronen, der havde en egen oldsagssamling, og som tog initiativ til adskillige udgravninger. Frederik VII lod således gravhøjene i Jelling i Jylland undersøge for at finde Gorm den Gamles grav (Fig. 2). Frederik VII skrev også, eller rettere lod skrive, en lille bog om opførelsen af dysser, Om Bygningsmaaden af Oldtidens Jættestuer (Frederik den Syvende 1862; Møller 1998:200ff; 72

5 BODIL PETERSSON OG JES WIENBERG MAJESTÆTER Figur 2. Frederik VII ved undersøgelse af Sydhøjen i Jelling i Tegning af Jakob Kornerup efter Worsaae Grinder-Hansen 2001; Petersson 2003:56ff). Efter Gustav III i Sverige og Frederik VII i Danmark forsvinder den kongelige arkæologi i princip fra arkæologihistorien. At Gustaf VI Adolf ikke nævnes i Stig Welinders Min svenska arkeologihistoria kan ikke overraske, eftersom bogen dels repræsenterer et processuelt perspektiv på 1900-tallet, dels kun omtaler to individer, nemlig Christian Jürgensen Thomsen og forfatteren selv (Welinder 2003:92 med note 6). Men i det seneste og mere traditionelle arkæologihistoriske oversigtsværk af Evert Baudou, Den nordiska arkeologin historia och tolkningar, nævnes Gustaf VI Adolf med én linje, resten er stilhed (jfr. Baudou 2004:210). Det kongelige indslag i arkæologihistorien forsvinder med enevældet i både Sverige og Danmark. Når kongens politiske magt mindsker, mindsker tilsyneladende også kongens betydning for arkæologiens udvikling. Og når arkæologien disciplineres som en videnskab, når arkæologien professionaliseres, da bliver arkæologihistorien skrevet af de professionelle selv og kommer til at handle om professionens egne medlemmer. En mere teoretisk forklaring på denne udvikling er at finde i Kristian Kristiansens artikel A social history of Danish Archaeology (Kristiansen 1981; også 1989): Arkæologien skulle ifølge Kristiansen være blevet brugt i en national historieskrivning af skiftende sociale grupper, som har haft den politiske magt aristokratiet til ca 1850, borgerskabet til 1901, bondestanden til 1950 erne, derefter en moderne middelklasse. Den kongelige arkæologi hører hjemme i aristokratiets epoke, som sluttede med Grundloven 1849 og Frederik VII s død få år senere. Kristiansen ser den nationale historieskrivning som central for arkæologien hele vejen, mens Carl-Axel Moberg så en forskydning over tid fra arkæologiens brug som legitimering af nationen til arkæologien som en underholdende fritidsbeskæftigelse (Moberg 1984). Noget må være ukorrekt eller overset i den etablerede arkæologihistorie. For den kongelige arkæologi har spillet og spiller endnu en rolle længe efter enevældets fald. Aristokratiet spillede en vigtig rolle for arkæologien også efter midten af 1800-årene med et navn som kammerherre N. F. B. Sehested på Broholm, der var både arkæologisk aktiv og innovativ i slutningen af tallet (Randsborg 1995; Petersson 2003:62ff). Og netop efter midten af 1800-tallet blev også skabt adskillige oldsagssamlinger på herregårdene (Poulsen 2001). Arkæologiens aristokratiske epoke ophører således snarere i årene mellem systemskiftet 1901 og 1. Verdenskrig. 73

6 ATT ÅTERUPPTÄCKA DET GLÖMDA ATT FORMA FORNTIDEN På lignende måde forekommer industrialister i arkæologien med navne som Carl Axel Althin og Gad Rausing i en periode, der skulle være domineret af bondestanden og middelklassen. Althin og Rausing blev begge uddannede som professionelle arkæologer. Althin forlod senere arkæologien til fordel for industrien, mens Rausing samtidigt med arbejdet med Åkerlund & Rausing/Tetra Pak fortsatte med arkæologien, dels gennem egen forskning, og dels som mæcen af eksempelvis udgravningerne på Birka i Mälardalen og i Uppåkra i Skåne, enten som privatperson eller via sin industri. Men lige som for den kongelige arkæologi, hvor den nyere udvikling glemmes, så overses industriborgerskabets rolle. Althin nævnes i Baudous arkæologihistoriske oversigt, men Rausing slet ikke (Baudou 2004:240). Den sociale periodisering af arkæologiens historie repræsenterer således en forenkling. Og heller ikke det nationale er forældet som motiv og mål for arkæologien, langtfra. Men emnet her er den kongelige arkæologi med navnene Gustaf VI Adolf og Margrethe II. Kongen graver Gustaf VI Adolf Gustaf VI Adolf ( ) grundlagde sin livslange interesse for arkæologi i de unge år, opmuntret af moderen kronprinsesse Victoria. Allerede som 15-årig i 1898 gennemførte prinsen sin første udgravning ved Tullgarns Slot i Södermanland med tilladelse af rigsantikvaren; Tullgarn fungerede som forældrenes sommerslot. Videre deltog prinsen som student i et kursus i svensk fornkunskap i 1902 ved Uppsala Universitet med arkæologen Oscar Almgren som lærer. Udgravningerne blev mange under Gustaf VI Adolfs lange liv som først prins, kronprins fra 1907 og siden konge af Sverige fra Udgravningerne viste stor bredde både i perioder og geografi. Mange udgravninger fandt sted i Sverige, enkelte i Østasien, men flest måske ved Middelhavet Asine i Grækenland i 1922, Cypern i 1930 samt San Giovenale (Fig. 3) og Acquarossa fra 1966, sidstnævnte begge i Etrurien i Italien. Hans interesse for landene ved Middelhavet Figur 3. Gustaf VI Adolf graver i San Giovenale i Fotograf Jan Mark. kom til udtryk i, at han tog initiativ til oprettelsen af de svenske institutter i Rom og Athen i henholdsvis 1926 og Gustaf VI Adolf var også involveret i etableringen af tre museer i Stockholm Egyptiska museet i 1929, Medelhavsmuseet i 1954 og Östasiatiska museet i Karakteristisk var, at Gustaf VI Adolf selv aktivt deltog i utallige udgravninger, og at han publicerede flere artikler, eksempelvis om fortidsminder ved Norrköping og om undersøgelsen af en gravhøj ved det kongelige sommerslot Sofiero i Skåne; begge artikler er beskrivende, sidstnævnte med karakter af en udgravningsrapport (Gustaf Adolf 1904; 1906; bibliografi i Lagerqvist & Odelberg 1972:158; Mark m.fl. 2004:18). Gustaf VI Adolfs rolle som amatørarkæolog resulterede i adskillige festskrifter ved runde fødselsdage med artikler af overvejende professionelle arkæologer om svensk forhistorie og middelalder, om fund, pladser og undersøgelser ved Middelhavet og i Asien eksempelvis Arkeologiska studier (Thordeman 1932), Arkeologiska forskningar och fynd (Stenberger 1952) og Proxima Thule (Hamberg 1962). Det kulminerede ved Gustaf VI 74

7 BODIL PETERSSON OG JES WIENBERG Adolfs 90-års fødselsdag i 1972, da kongen modtog ikke blot festskriftet Forntid för framtid (Behr & Swartling 1972), men også Med kungen på Acquarossa (Wetter m.fl. 1972) samt Kungen gräver (Lagerqvist & Odelberg 1972; heri oversigt over festskrifter og andre hyldestskrifter). I pragtværket Med kungen på Acquarossa trykkes i indledningen kongens foredrag, som blev holdt, da han blev æresdoktor ved Oxford Universitet i 1955; her beskriver han glæden ved at arbejde med arkæologi og fortiden som amatør. Ledsaget af talrige fotografier skildres derefter både resultaterne fra udgravningerne og arkæologernes muntre liv i felt. Og i Kungen gräver findes artikler om kongernes forhold til fortidsforskningen gennem tiderne i Sverige, om Gustaf VI Adolfs arkæologiske interesse og om en lang række pladser, hvor kongen har gravet eller taget initiativ til gravninger fra Gillhög i Skåne til Kungaudden i Lappland. Gustaf VI Adolf blev æresdoktor ikke mindre end 17 gange samt æresmedlem af lærde selskaber som British Academy 1953 og det pavelige arkæologiske akademi i Fotografen Jan Marks billeder fra Gustaf VI Adolfs udgravninger i Italien blev udstillet på Sofiero i 2002; Marks svigerfar Erik Wetter var kongens hofmarskal og initiativtager til undersøgelserne i San Giovenale. Udstillingen blev snart efterfulgt af fotobogen Kungen som grävde, hvor forordet er skrevet af kongens barnebarn, dronning Margrethe II af Danmark, der deltog i flere kampagner (Mark m.fl. 2004). Som et kuriosum kan nævnes, at Gustaf VI Adolfs udgravningsklæder beregnet for Middelhavslandene opbevares på Livrustkammaren i Stockholm, dog uden at være udstillede: Lyse langbukser, hvid skjorte, hvid hat, strømper og hvide sko samt kniv (www.livrustkammaren.se). Således et udtryk for at den kongelige arkæologi er blevet musealiseret. Ved udgravningerne deltog undertiden også Gustaf VI Adolfs familie dronning Louise, børn og børnebørn inklusive den senere danske dronning. Dronningen graver Margrethe II MAJESTÆTER Margrethe II (f. 1940) grundlagde også sin interesse for arkæologi i meget unge år. Som prinsesse mødte hun ved det kongelige jagthus i Trend i Nordjylland en lokal lærer og amatørarkæolog S. C. Sigvardsen, der havde en samling af oldsager. Som prinsesse og fra 1953 som kronprinsesse besøgte hun flere udgravninger, hvor den første var Illerup Ådal i Jylland: Som 12-årig fik jeg lejlighed til at tilbringe en eftermiddag i Illerup, hvor de gravede det store våbenofferfund. Det var nok første gang, jeg fik lov til at være med, hvor der blev gravet. En vidunderlig eftermiddag i gummistøvler, med mudder og masser af sjappende vand (Laursen & Jørgensen 2010:13). Og i ferierne deltog hun i morfaderens udgravninger ved San Giovenale i Italien årene (Fig. 4). Margrethe II har selv formuleret, at det ikke var realistisk som tronfølger at tage en langvarig arkæologisk uddannelse, men hun valgte at tage et diplomkursus i arkæologi ved universitetet i Cambridge og fulgte siden tilbage i Danmark i den arkæologiske undervisning i forhistorisk arkæologi ved Århus Universitet samtidigt med studier i statskundskab: Det var meningen, at jeg skulle følge forelæsningerne ved statskundskabsstudiet og desuden kigge lidt på arkæologien, hvis der var tid. Alle scient. pol. er bedes undskylde, det blev vist nærmest omvendt (Dronningen 1979: 208f). Kronprinsessen deltog også i Ole Klindt- Jensens udgravning af Slusegård gravplads på Bornholm i 1962 og 1964 samt i en nordisk ekspedition til Nubien i Sudan i Margrethe II har siden som dronning fra 1972 besøgt utallige udgravninger rundt omkring i Danmark og på Grønland og har indviet og besøgt arkæologiske udstillinger og 75

8 ATT ÅTERUPPTÄCKA DET GLÖMDA ATT FORMA FORNTIDEN Figur 4. Kronprinsesse Margrethe undersøger et etruskisk kar i San Giovenale i Fotograf Jan Mark. pladser. Som regent er Margrethe II præsident for Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab ved Nationalmuseet. Og mellem mange opgaver er hun også protektor for Sagnlandet Lejre og Moesgård Museum. Hun har videre fremmet dansk arkæologisk forskning og formidling gennem Dronning Margrethe II s Arkæologiske Fond samt Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. I modsætning til sin morfar er Margrethe II dog ikke fortsat med at deltage i udgravninger. Men lige som Gustav VI Adolf er hun blevet æresdoktor, nemlig i Cambridge i Den eneste artikel fra hendes hånd om emnet er en hyldest til arkæologien som hobby i tidsskriftet Skalk, Ta dog en skovl (Margrethe 1959); arkæologien beskrives her som en videnskab, som det er let at have som hobby, og hvor fund og arbejde i felt er præget af glæde og eventyr. Er artiklen enkeltstående, så strækker Margrethe II s interesser og indsatser sig imidlertid også ind i billedkunst og design, men det er en anden historie. Lige som sin morfar har Margrethe II s rolle som amatørarkæolog resulteret i adskillige rigt illustrerede festskrifter i forbindelse med runde fødselsdage med arkæologi som tema Danefæ (Glob 1980), Oldtidens Ansigt (Kjærum & Olsen 1990), Vor skjulte kulturarv (Hvass 2000) og senest Danefæ (Andersen & Nielsen 2010) med udstillingen Dronning Margrethe og arkæologien og tilhørende katalog (Laursen & Jørgensen 2010). I Oldtidens Ansigt medvirkede kendte skønlitterære forfattere Ebbe Kløvedal Reich, Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen. Dertil kan nævnes pragtværket Illerup Ådal, som blev dediceret til dronningen (Ilkjær 2000). Fælles for festskrifternes artikler er, at de fokuserer på konkrete fund og udgravninger i Danmark, alt fra rensdyrjægeres flintredskaber til Bunker DORA fra den tyske besættelse i 1940 erne, altså fra stenalder til nutid i kronologisk orden. Meget er danefæ i guld, sølv og bronze, og mange af metalsagerne er detektorfund. Og hvad gælder den geografiske afgrænsning bemærkes, at ud over det nuværende Danmark medtages også enkelte fund fra Hedeby i Sydslesvig og fra Fogdarp, Kivik og Stockhult i Skåne, altså fra det Gamle Danmark. Af interesse er DVD en Majestæten og arkæologien (2010) samt udstillingen og bogen Dronning Margrethe og arkæologien (Laursen & Jørgensen 2010), da her præsenteres et udførligt billede af Margrethe II s forhold til arkæologien. Det fremgår, at arkæologien og forhistorien er en brændende interesse, og at dronningen også er kyndig om fund og pladser. Det fremgår, at hun reelt ikke skulle have gravet så meget, bortset fra i Illerup, men det er nok en underdrivelse. Og hun hylder amatørernes rolle i dansk arkæologi og mener, at arkæologi har en stor folkelig opbakning. Og om Danmark og arkæologien siger Margrethe II på DVD en, at citat vi har været her vældig længe. Kontinuiteten kommenteres også i udstillingen og på DVD en i anledning af genbegravelsen i Jelling af det skelet, som formodes at være kong Gorm den Gamle. Og Margrethe II beretter: 76

9 BODIL PETERSSON OG JES WIENBERG MAJESTÆTER Jeg kan huske, jeg var i Jelling Kirke for at se udgravningen, da de havde fundet Gorms grav. Jeg stod der med mine små drenge, de var ikke ret gamle, Kronprinsen og Prins Joachim, og jeg tænkte: Det er altså mærkeligt at tænke sig, hvis det er rigtigt nok, at de ben er Gorms, så er det hans efterkommere, jeg står med i hånden her (Laursen & Jørgensen 2010:183). Atter som et kuriosum kan nævnes, at Margrethe II s studenteropgave om Før-romersk jernalder i arkæologi udstilles i Dronningen og arkæologien. Nationalvidenskaben Det er fristende at sammenligne svensk og dansk arkæologi med udgangspunkt i den kongelige arkæologi hos Gustaf VI Adolf og Margrethe II. Begge har deltaget i udgravninger og interesseret sig for arkæologi både i og udenfor hjemlandet. Festskrifterne viser derimod en forskel, hvor de svenske peger ud i verden, mens de danske peger indad mod nationen. Men festskrifters indhold afgøres jo ikke af festens midtpunkt, men af redaktørerne og de udvalgte forfattere, af hvad de selv synes er interessant, og hvad som de tror, festens midtpunkt gerne ville læse. Arkæologien i Danmark er ved flere tilfælde blevet betegnet som en nationalvidenskab, eksempelvis af etnologen og redaktøren Anne Knudsen i en anmeldelse af festskriftet Vor skjulte kulturarv (jfr. Knudsen 2000). Arkæologien skulle besidde en international høj standard og en unik folkelig opbakning, der kommer til udtryk i tidsskriftet Skalk s mange abonnenter. Arkæologer som Peter Vilhelm Glob kunne opnå status af kendis. Amatørarkæologer danner lokale foreninger, medvirker ved udgravninger på hjemegnen og er helt afgørende for de senere års talrige detektorfund. Og gennem fund af fremstående oldsager skabes et særligt bånd mellem fortiden og folket, mellem den nationale fortælling om Danmarks tilblivelse og den lokale historie (Wienberg 2007). I Sverige er det nok utænkeligt, at arkæologien skulle kunne opfattes som en folkelig nationalvidenskab. Arkæologiske udgravninger bedrives her med få undtagelser af professionelle i projekter, der påminder om anlægsarbejder, hvilket udelukker amatører. Og detektorbrug kræver tilladelse. Ikke tilfældigt er arkæologien her blevet knyttet til det moderne projekt (Rosén 2007). Fremkomsten af en såkaldt publik arkeologi i netop Sverige (jfr. Svanberg & Wahlgren 2007; Högberg 2008) kan efter vor opfattelse ses som et forsøg på at overvinde den kløft, som en stærk professionalisering af arkæologien har skabt mellem uddannede arkæologer og alle andre, og som risikerer at underminere arkæologiens legitimitet. Men i Danmark er dronningen et fremragende forbillede for, at nationalvidenskaben kan bedrives som hobby. Nationalhobbyen Arkæologi som en nationalhobby må være mulig også for kongelige. Både Gustaf VI Adolf og Margrethe II viser et stort engagement og stor kundskab om arkæologien og fortiden. Hvem kan da bebrejde de kongelige munter afkobling under åben himmel langt fra hverdagens pligter og indrammede liv? Gustaf VI Adolf og Margrethe II indfanges begge af arkæologien og oldtiden i en ung alder, som så mange andre. Det begynder med en brændende interesse i skolealderen, der i mange tilfælde kan lede til både studier og arbejde. Her måtte det imidlertid forblive en hobby og en rolle som mæcen, for en anden fremtid ventede. Arkæologi kan bedrives som hobby, men det bliver ikke en hvilken som helst arkæologi. Det, som fascinerer både Gustaf VI Adolf og Margrethe II, er udtrykkeligt arkæologiens eventyrlige og praktiske sider, fundene og udgravningen. Gustaf VI Adolf og Margrethe II s arkæologiske interesser er meget brede, men den kongelige hobbyarkæologi er ikke en teoretisk eller metodisk arkæologi; her findes ingen diskussioner om postkoloniale eller posthumanistiske perspektiver eller andet i tiden. Den kongelige hobbyarkæolo- 77

10 ATT ÅTERUPPTÄCKA DET GLÖMDA ATT FORMA FORNTIDEN gi bliver heller ikke en nødarkæologi, hvor udgravningen foregår omgivet af gravemaskiner og spunsvægge. Og vi ser heller ikke kongelige detektorarkæologer, som tålmodigt vandrer op og ned ad markerne. Folkeligt kapital Kongen eller dronningen som statsoverhoved har en symbolsk funktion distanceret fra andre eliter og fra befolkningen. Den politiske magt er dog for længe siden flyttet bort. Og efter enevældets ophør og fremvæksten af et borgerskab, af videnskab og industri, og måske især efter 1. Verdenskrig, måtte nye roller formuleres. Gennem århundreder har medlemmer af kongehusene engageret sig på forskellige felter i samfundet præget af en traditionel kønsopdeling mellem det hårde og det bløde. (Kron)prinser og konger har engageret sig i det militære og hurtigt gjort karriere som officerer; og de har deltaget i eksklusive jagter. (Kron)prinsesser og dronninger har i stedet arbejdet med kultur, helse og velgørenhed. For at introducere lidt teori: Den franske sociolog Pierre Bourdieu fik stort gennemslag med sin teori om eliternes distancering ved hjælp af økonomisk og kulturel kapital; kapital som kan veksles (f.eks. Bourdieu 1988). Kongehuset og adelen har distanceret sig fra andre ved ikke selv at behøve arbejde. Jagten har været en opvisning, ingen nødvendighed for at få mad. Men for at forstå den kongelige arkæologi må man vende Bourdieus teori på hovedet. Kongehusets medlemmer behøver ikke samle kulturel og økonomisk kapital for at distancere sig fra andre; de tilhører allerede en egen kategori distanceret fra andre, som måske kan konkurrere indbyrdes om prestige i rødder og rigdom. Det er tværtom: Kongehuset behøver for sin legitimering nærme sig sit eget folk; kongehuset behøver folkelig kapital. Og her er arkæologien det perfekte valg som hobby. Arkæologien har relativ høj status i befolkningen, er rimelig politisk neutral, går på tværs af traditionelle kategorier af køn, den forener ånd og hånd, kan være eventyrlig, kan i bedste fald skabe en legende frizone udendørs og arkæologien kan bedrives kvalificeret på amatørbasis; derimod forventer eller ønsker ingen en læge, advokat eller bankdirektør, som er amatør. Men måske først og fremmest, så knytter arkæologien an til fortællingen om nationen, hvor kongehuset er en vigtig byggesten. Kongelig arkæologi i tiden Er den kongelige arkæologi en harmløs hobby? I udgangspunkt ja, men der findes dog en risiko for akademisk eller politisk (mis)brug. For det første kan den kongelige interesse og mæcenat forstærke arkæologiens traditionelle fokus på fund og udgravninger, i hvert tilfælde i Danmark. Hvis man foretrækker teoretisk og metodisk udvikling, vil det være en fejl retning; men andre vil applaudere. Efter vor opfattelse behøves selvfølgelig alle dele i en helhed. For det andet findes en tendens til, at den kongelige arkæologi anvendes til at legitimere kongehuset selv. Det er således påfaldende, at arveprins Frederik, kong Frederik VII og dronning Margrethe II alle retter blikket mod netop Gorm den Gamle og Jelling, altså mod kongeslægtens stamfader og det, som er blevet kaldt Danmarks Dåbsattest, Harald Blåtands store runesten. Også dagens glücksburgske dynasti, som fulgte efter oldenburgerne, kan hævde og hævder slægtskab med Gorm. Men hvem kan ikke følge slægten tilbage til Gorm den Gamle i nogen spinkel gren? Vore egne børn kan, men uden at det kan anvendes til at legitimere noget som helst. For det tredje kan den kongelige arkæologi anvendes til at legitimere Danmark som nation. Når Margrethe II i Majestæten og arkæologien siger, at vi har været her vældig længe, så kan man undre: Hvem er vi? Er det danskerne? Hvem er da danskerne? Fødes man til at være dansk, eller er det noget, som man kan opnå? Og i så fald hvordan? Her rammer den kongelige arkæologi direkte ind i et aktuelt politisk minefelt, som handler om Danmark og danskheden, altså om 78

11 BODIL PETERSSON OG JES WIENBERG MAJESTÆTER identitetspolitik. Vi er både inkluderende og ekskluderende. Hvad som mere end noget andet symboliserer Danmark og danskheden er kongehuset. Men paradoksalt har netop kongehuset mere end de fleste kosmopolitiske rødder. En linje må gå til Gorm den Gamle, men desto flere forgrener sig i Europas mange fyrstehuse. Også de rige arkæologiske fund peger ud over nationens relativt sene grænser. Tilbage til arkæologihistorien Den kongelige arkæologi her repræsenteret ved Gustaf VI Adolf og Margrethe II er et win-win projekt! Den er nyttig for både kongehuset og den professionelle arkæologi. Men uanset, at alle her har nytte af det kongelige engagement i arkæologien, så må det ikke betyde, at fænomenet skal være tabu at diskutere, være hævet over analyse og kommentarer og dermed fri af ris og ros. De mange festskrifter og bøger og nu senest udstillingen Dronningen og arkæologien er ikke et udtryk for, at de kongelige har bidraget med en afgørende videnskabelig indsats, med epokegørende nye opdagelser eller en omfattende produktion. Her giver en bibliometrisk analyse intet udslag. Festskrifterne og udstillingen tilkommer derimod som en hyldest til nogen, som gennem sin interesse, kundskab og besøg har støttet arkæologien. Med Proxima Thule ville Svenska Arkeologiska Samfundets ordførende Wilhelm Holmqvist takke den person som mera än någon annan nu levande svensk befordrat den kulturhistoriska forskningen. (Hamberg 1962). Og daværende rigsantikvar Olaf Olsen formulerede det utvetydigt i sit forord til Danefæ: Vi skylder vor Dronning denne tak for den indsigtsfulde støtte og den varme interesse, hun altid har vist arkæologien til uforlignelig gavn for Danmarks arkæologiske udforskning og til glæde og opmuntring for Danmarks arkæologer. (Olsen 1990:7). Den kongelige arkæologi er med sin praksis og lige som anden hobbyarkæologi en del af en større socialt mangesidig arkæologi. Den kongelige arkæologi udgør dertil et vigtigt fundament, ikke mindst økonomisk, under en del af forskningen og formidlingen. Endelig, den kongelige arkæologi har været og er fortsat en ideologisk faktor, der kan påvirke arkæologiens praksis og prioriteringer. Hører da den kongelige arkæologi hjemme i arkæologiens historie? Bestemt! Tak til Inge Dam (Nyborg) for korrekturlæsning og til Jan Mark (Billdal, Göteborg) for fotografier. Henvisninger Adriansen, I Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder. København: Museum Tusculanum. Andersen, M. & Nielsen, P. O. (red.) Danefæ. Skatte fra den danske muld. Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. København: Nationalmuseet. Baudou, E Den nordiska arkeologin historia och tolkningar. Stockholm: KVHAA. Behr, U. & Swartling, I. (red.) Forntid för framtid. Festskrift till kung Gustaf Adolf den 11 november Stockholm: Svenska arkeologiska samfundet & Sveriges Radio. Bourdieu, P Distinktionen. Kultursociologiska texter, D. Broady & M. Palme (red.). Skeptronserien. Stockholm: Brutus Östlings Bokförlag Symposion. Dronningen Det urolige Paradis. Student i Århus. Femten erindringsbilleder. G. Albeck (red.) København: Gyldendal. Glob, P. V. (red.) Danefæ. Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, 16. April København: Nationalmuseet. Grinder-Hansen, P Neger. Skalk 2001:4: Hamberg, P. G. (red.) Proxima Thule. Sverige och Europa under forntid och medeltid. Hyllningsskrift till H. M. Konungen den 11 november (Udg.) Svenska Arkeologiska samfundet. Stockholm. H. K. H. Prins Gustaf Adolf Fornlämningar i trakten kring Norrköping. Meddelanden från Östergötlands Fornminnesförening 1904:

12 ATT ÅTERUPPTÄCKA DET GLÖMDA ATT FORMA FORNTIDEN H. K. H. Prins Gustaf Adolf Undersökning af en grafhög vid Tinkarp nära Sofiero. Fornvännen 1906: Hans Majestæt Kong Frederik den Syvende til Danmark Om Bygningsmaaden af Oldtidens Jættestuer. Kjöbenhavn. Hvass, S. (red.) Vor skjulte kulturarv. Arkæologien under overfladen. Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, 16 april København/Århus: Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Högberg, A Community Archaeology en samskapandets arkeologi. M. Burström (red.). Arkeologi i förorten. Berättelser från norra Botkyrka, Södertörn Archaeological Studies 7. Huddinge. Ilkjær, J Illerup Ådal et arkæologisk tryllespejl. Højbjerg: Moesgård. Kjærum, P. & Olsen, R. A. (red.) Oldtidens Ansigt. Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, 16. April København/Århus: Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab/Jysk Arkæologisk Selskab. Klindt-Jensen, O A History of Scandinavian Archaeology. The World of Archaeology. London: Thames & Hudson. Knudsen, A Nationalvidenskaben. Weekendavisen, Bøger 31 maj 8 juni 2000:15. Kristiansen, K A social history of Danish Archaeology ( ). G. Daniel (ed.). Towards a History of Archaeology, London: Thames & Hudson. Kristiansen, K Fortids Kraft og Kæmpestyrke. Om national og politisk brug af fortiden. L. Hedeager & K. Schousboe (red.). Brugte historier. Ti essays om brug og misbrug af historien, København: Akademisk Forlag. Lagerqvist, L. & Odelberg, M O. Isaksson (red.). Kungen gräver. En bok om arkeologer och arkeologi. Stockholm: Askild & Kärnekull i samarbete med Statens historiska museum. Laursen, J. & Jørgensen, L. (red.) Dronning Margrethe og arkæologien. København: Gad. Margrethe Ta dog en skovl. Skalk 1959:4:3 5. Mark, J. & Classon, C. & Labud, G Kungen som grävde. Gustaf VI Adolf i Italien. Stockholm: Carlsson. Moberg, C.-A Den nyttiga fornforskningen. En skiss till en åskådnings historia och karakteristik. Lychnos, Lärdomshistoriska Samfundets Årsbok 1984: Møller, J Frederik 7. En kongeskæbne. København: Sesam. Nilsson, S Skandinaviska Nordens Ur-invånare, ett försök i komparativ ethnografien och ett bidrag till menniskoslägtets utvecklingshistoria. Lund. Petersson, B Föreställningar om det förflutna. Arkeologi och rekonstruktion. Lund: Nordic Academic Press. Poulsen, K. Løkkegaard Oldsagssamlinger på danske herregårde. Kuml. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab 2001: Randsborg, K Arkæologien som livsregnskab. Omkring Frederik Sehested ( ) til Broholm. Arkeologiska liv. Om att leva arkeologiskt. J. Nordbladh (red.). GOTARC serie C: Arkeologiska Skrifter Göteborg: Institutionen för arkeologi, Göteborgs universitet. Rosén, C Uppdragsarkeologi och modernitet. Modernitet och arkeologi. Artiklar från VIII Nordic TAG i Lund L. Ersgård (red.) Stockholm: Riksantikvarieämbetet. Stenberger, M. (red.) Arkeologiska forskningar och fynd. Studier utgivna med anledning av H. M. Konung Gustaf VI Adolfs sjuttioårsdag (Udg.) Svenska Arkeologiska Samfundet. Stockholm. Svanberg, F. & Wahlgren, K. H Publik arkeologi. Stockholm: Historiska museet. Thordeman, B. (red.) Arkeologiska studier tillägnade H.K.H. Kronprins Gustaf Adolf. (Udg.) Svenska Fornminnesföreningen. Stockholm. Welinder, S Min svenska arkeologihistoria. Ett ekonomiskt och socialt perspektiv på talet. Lund: Studentlitteratur. 80

13 BODIL PETERSSON OG JES WIENBERG MAJESTÆTER Wetter, E. & Östenberg, C. E. & Moretti, M. (red.) Med kungen på Acquarossa. Den arkeologiska utgrävningen av en etruskisk stad. Malmö: Allhem. Wienberg, J Kanon og glemsel. Arkæologiens mindesmærker. Kuml, Årbog for Jysk arkæologisk Selskab 2007: Worsaae, J. J. A Af en Oldgrandskers Breve. (Udg.) Victor Hermansen. København. Internet Livrustkammaren: ( ). DVD Majestæten og arkæologien. Samtale med en hobbyarkæolog. Skalk DVD 1. Højbjerg

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER Dansk Center for Byhistorie Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi Aarhus Universitet RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER 14.-15. september 2006 Aarhus Universitet (Moesgaard med aftenarrangement i Den

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2014/15 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg Museum Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson med onsdagsforedrag Programmet

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet 201a2m Progr eksklusivt for Museumsklubbe ns medlemmer 26.1. h räch Gespräc IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum 8.5. Døden i Landsbyen den Fynske landsby 28.2. Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen

Læs mere

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar Dansk Center for Byhistorie Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi Aarhus Universitet RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar 14.-15. september 2006 Aarhus Universitet (Moesgaard med aftenarrangement

Læs mere

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning 100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter?

Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter? Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter? Nogle betragtninger om møntfunds repræsen tativitet Af Jens Christian Moesgaard Jelling ved Vejle i Jylland var som bekendt hovedstad for Det

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 maj 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Tekniske Skole htx Dansk A

Læs mere

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER

BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER MAJ 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER En guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere om arkæologiske udgravninger 2 BEVAR GULDET, INDEN DU GRAVER BYGGERI & ARKÆOLOGI Denne

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer Skåne - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid Danske Senior Agronomer Kursus på Den Internationale Højskole 4. august - 10. august 2013 Kære Danske Senior Agronomer Det er en stor glæde at byde

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Udstillingen som kommunikation

Udstillingen som kommunikation af Sofie E. Jensen, cand.mag. i forhistorisk arkæologi* Udstillingen som kommunikation om at kommunikere med arkæologiske genstande i udstillinger Denne artikel handler om udstillingen som den særlige

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

BERNADOTTE 200-ÅRSJUBILÆUM

BERNADOTTE 200-ÅRSJUBILÆUM BERNADOTTE 200-ÅRSJUBILÆUM Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Efter modtagelsen på Kongekajen af Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen, og havnechef Benny Carlson, drog alle med borgmesteren

Læs mere

Trekantede grave i Blekinge

Trekantede grave i Blekinge Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design Udstilling på ROSENBORG SLOT 11. februar 28. maj 2012 DAG & NAT. To lysestager. DAG udført i højblankt guld 750 og hvide South Sea perler. Nat udført i matsort

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 Katalog Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012 1 Per-Olof Johansson KATALOG Udstilling med spånkurve Per-Olof Johansson, DK og Lokal indsamling

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening

Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening www.lokalhistorisk-forening-aabyhoj.dk Program for juni 2011 til marts 2012. Mandag den 6. juni kl. 18.30. Bemærk tidspunktet. Byvandring. Den nordvestlige del af

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Nyhedsbrev November 2011

Nyhedsbrev November 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev November 2011 VIKINGERNES JELLING Tirsdag den 15. november kl. 19.30 vil ledende arkæolog ved Vejle Museum RASMUS B. IVERSEN samle trådene i de sidste års

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven

Læs mere

OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2

OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2 OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2 - Forundersøgelse forud for råstofindvending. Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 422, 2013 Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1940 på Amalienborg Slot. Dronning af Danmark 1972. FAMILIE Datter af Frederik 9. af Danmark (1899-1972) og Ingrid af Sverige (1910-2000), Gift i 1967 med Henri de Laborde de Montpezat (1934) i

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

UDKIG HISTORIEKANON. Aktiviteter FRA 1800-TALLET SLAGET PÅ FÆLLEDEN 1800-TALLET UDKIG HISTORIEKANON SLAGET PÅ FÆLLEDEN FRA Slaget på Fælleden var det første større opgør mellem myndighederne i Danmark og arbejderbevægelsen. Et møde på Fælleden blev til Slaget på Fælleden

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2011

HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2011 HENDES MAJESTÆT DRONNINGENS NYTÅRSTALE 2011 Året har 365 dage; det er ens for os alle, men hvor virker det forskelligt, når man er barn eller ung, og når man er blevet voksen og efterhånden ældre. Der

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

25 års Jubilæumsudstilling. Velkommen til Motiv 2013

25 års Jubilæumsudstilling. Velkommen til Motiv 2013 25 års Jubilæumsudstilling Velkommen til Motiv 2013 Danmark 1980 Postgården i Købmagergade, København DE DANSKE MOTIVSAMLERE (Tilsluttet Danmarks Filatelist Forbund) 1 2 Velkommen til Motiv 2013 v/jørgen

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Museer, arkiver, byforeninger og private formidler i stigende grad kulturhistorien på Internettet. Det sker via hjemmesider, og de sociale medier, især

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler

Vikingemuseet ladby. et vikingeskibs rejse fra hav til grav. Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby et vikingeskibs rejse fra hav til grav Tilbud til skoler Vikingemuseet ladby Vikingemuseet Ladby udstiller Danmarks eneste bevarede skibsgrav fra vikingetiden. Omkring år 925 blev en

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Hvem har designet produktet? - Flowerpot er designet af Verner Panton i 1968 Hvordan fungerer produktet? - Flowerpot er en lampe. Der findes både spisebordslamper, gulvlamper

Læs mere

Referat. Kunstrådet. Den 29. januar 2013, kl. 09:00 holdt Kunstrådet ordinært møde i mødelokale B, Ullasvej 23, Rønne.

Referat. Kunstrådet. Den 29. januar 2013, kl. 09:00 holdt Kunstrådet ordinært møde i mødelokale B, Ullasvej 23, Rønne. Referat Den 29. januar 2013, kl. 09:00 holdt ordinært møde i mødelokale B, Ullasvej 23, Rønne. Mødet slut kl. 11.00 Medlemmer: Anne Sofie Meldgaard Ben Woodhams Dorthe Fink Erling Risager Heidi Hentze

Læs mere

CRO MAGNON- MENNESKET

CRO MAGNON- MENNESKET 1 CRO MAGNON- MENNESKET Hvor kom det fra? Rolf Kenneth Myhre www.visdomsnettet.dk 2 CRO MAGNON-MENNESKET Hvor kom det fra? Af Rolf Kenneth Myhre (Oversættelse Ebba Larsen) Kom Cro Magnon mennesket fra

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev februar 2011

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev februar 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev februar 2011 Bestyrelsen arbejder på at sommerens udflugt bliver et besøg med rundvisning på Krengerup gods på Fyn Kommende arrangementer A.P. Møller og det

Læs mere