Indholdsfortegnelse. Kap. 1 Indledning og Baggrund. Kap. 2 Baggrund og kontekst. Kap. 3 Metodevalg i felten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Kap. 1 Indledning og Baggrund. Kap. 2 Baggrund og kontekst. Kap. 3 Metodevalg i felten"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning og Baggrund. 1.1Første møde med brandmændene Indledning Problemfelt Specialets opbygning Undersøgelser af brandmænd...12 Kap. 2 Baggrund og kontekst 2.1 Brandvæsenet som organisation Fit for firefigthing Brandstationens opbygning og funktionsinddeling...17 Kap. 3 Metodevalg i felten 3.1 Adgang Gatekeeping Deltagerobservation som forskningsmetode Positionering i felten Samtaler og interviews som forskningsmetode Ustrukturede interviews Strukturerede interviews...31 Kap.4 Analysestrategi og perspektiv i specialet 4.1 Analysestrategi Ære og æresfølelse Kapital Habitus

3 Kap.5 Det sociale hierarki på roden 5.1 Ildløs Familien Stolen og Skabsmesteren- om ære og krænkelse på stationen Julefest og vinduespudsning Dunkedag og Durkheim om måltidets betydning Hockey, om sport og maskulinitet Rundt om bordet Håndtrykket som symbolsk udveksling...80 Kap.6 Konklussion og perspektivering 6.1 Konklussion Perspektivering Abstract Litteraturliste

4 Kapitel 1. Indledning og Baggrund. 1.6 Første møde med brandmændene. En brandstation i Hovedstadsområdet en lun og solrig fredag morgen i september. Jeg henvender mig som aftalt i vagtcentralen. Den brandmester, der er blevet bedt om at vise mig til rette, ringes op: Der står en ung kvinde og venter på dig her... Telefonen sættes på medhør. Jeg er der om 1 1/2 min. jeg kan ikke vente, lyder reaktionen opstemt over højtaleren. Jeg føres hen over den store kvadratiske gårdsplads der, omkranset af røde murstensbygninger, udgør centrum af stationen. I det ene hjørne af bygningen ses et højt tårn med brandvæsenets flag vejrende i vinden. Det minder mest af alt om et fort. På vejen giver vi hånd til alle, vi møder. Faste håndtryk. Med det faste håndtryk følger ligeledes et fast blik. Vi træder ind i noget, der mest af alt minder om en stor garage. Her holder fem køretøjer, alle med front mod fem åbninger i bygningen. Luften er tung af olie, sod, bilos og fører mine tanker hen mod et mekanikerværksted. Jeg tæller umiddelbart 7 mænd, alle iklædt mørkeblå bukser med to refleksstriber nederst på benene og mørkeblå t-shirts eller trøjer med et lille logo på venstre bryst. Jeg fornemmer, at der gemmer sig flere mænd i og imellem de køretøjer jeg ikke kan se, fra hvor jeg står. Her er overvældende mange lyde. Sprøjtens mester til Sprøjtens etter - Sprøjtens etter til Sprøjtens mester, du går klart igennem - lyder det fra håndholdte radioer, høje hyletoner, som når en kedel vand koger, kommer fra køretøjerne, jalousier på siden og bagerst på køretøjerne køres op og smækkes i, beskidte tasker, poser og kasser hives ud af bilerne, kigges i og smides ind igen, de taler med hinanden, griner højt... En mand i omtalte uniform, der står ved det første køretøj udbryder højt med rå, lidt hæs stemme: Nå, er det trunten der skal kigge på os? hvorefter han giver mig hånden, og præsenterer sig ved navn. De omkringstående mænd bliver opmærksomme på min tilstedeværelse og giver ligeledes faste håndtryk og præsenterer sig ved navn. Brandmesteren kalder derefter højt ud i rummet på den brandmand, der har indvilliget i at vise mig rundt på stationen. 4

5 1.2 Indledning Efterspørgslen er stor, men udbuddet er lille... Vi ved uendelig lidt om mænd som mænd[...] Forskningen i det mandlige køn nyder ikke stor interesse i det hjemlige akademiske miljø[...] Det er en skam. (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/228798:liv---sjael--det-ekstreme-koen) Citatet er tager fra et interview med professor og mandeforsker Hans Bonde i forbindelse med udgivelsen af hans bog Det ekstreme køn. Sport, Politik og maskulinitet. Han argumenterer for en disproportion indenfor forskningsområdet (Bonde, 2008:38), og inspireret af det slog jeg op i REX kataloget på det Kongelige Bibliotek. Min søgning er naturligvis ikke fyldestgørende, men fortæller trods det lidt om proportionerne. Jeg søgte på ordet kvindeforskning, som resulterer i 468 hits, hvorimod ordet mandeforskning kun resulterede i 16 hits. Denne disproportion vækker min nysgerrighed og giver mig lyst til at få mere at vide om mænd som mænd. Jeg har dog ikke ambition om, eller til formål, med dette speciale, at indskrive mig i en kønsforskningsdiskussion eller tage del i ligestillingsdebatten. Køn som begreb er centralt i mit speciale qua mit eget køns betydning for det felt, jeg træder ind i. Jeg er eneste kvinde i en udpræget mandekultur, hvorfor det er en betydningsbærende forskel. En brandmand... Titlen i sig selv giver et indtryk af, at her har vi med noget farligt (brand) at gøre, noget, der skal en sej mand til at klare. En fysisk stor og stærk mand med rigelige mængder heltemod. En mand der til enhver tid er klar til at redde os og vores kære ud af den rasende ild, hvis uheldet skulle være ude. En brandstation. En mandearbejdsplads, hvor der udover lugten af røg, diesel og os fra køretøjerne, også oser af grov humor og sexistisk snak. Denne forestilling om maskulinitet genkendes også i de klassiske superhelte, der alle- udover at være mænd- også er i besiddelse af en høj moral og en villighed til at risikere deres egen sikkerhed i den gode sags tjeneste. De har alle ekstraordinære kræfter og egenskaber, mestrer relevante færdigheder og har avanceret udstyr. Superkræfterne varierer bredt, men overmenneskelig styrke, flyveevne og forstærkede sanser er ofte set. Nogle superhelte, som f.eks. Batman, har ingen superkræfter, men mestrer færdigheder som kampkunst og kriminologi (Iskov, 2010). Egenskaber der i den grad er nyttige for at sikre netop samfundets overlevelse. 5

6 Det har den amerikanske antropolog David D. Gilmore netop beskrevet i sin bog Manhood in the Making, hvor han viser, hvordan stort set alle kulturer har bygget på et mandebillede, der kan sammenfattes i tre F er: Forføreren, forsørgeren og forsvareren (Bonde, 2008: 25) Ifølge Gilmore forventes mænd, også i den moderne verden, at træde i karakter og levere noget ekstra. Citatet A man can t go out the same way he came in, Ben; a man has got to add up to something!arthur Miller, Death of a Salesman (Gilmore, 1990: 220) beskriver da også holdningen om, at en rigtig mand skal præstere noget, og at en mand, der ikke aktivt udviser fremdrift og ambition, anses for umaskulin. Udviklingen af en manderolle afhænger af, om et samfund er under pres fra samfundsmæssige og naturskabte krisesituationer. Dette værende f.eks. naturkatastrofer, tørke, hungersnød, sociale kriser eller krig. I en sådan situation forventes mændene at tage plads forrest i feltet i forsvaret for samfundets overlevelse. Men selv i vores samfund, der ikke er udsat for så ekstreme vilkår, viser mænd stort engagement i de forsvarende jobs, der har den funktion at yde fysisk beskyttelse (Bonde, 2008). Det viser sig bl.a.. i politi, militær og det brandvæsen, som netop er omdrejningspunkt for mit speciale. Arbejdstitlerne i disse jobs emmer da også af både beskyttelse, forsvar og maskulinitet. Soldat, politimand, redder og brandmand. I disse jobs kan der altså være tale om, at køn, identitet og samfundsfunktion (arbejde) hænger sammen. Den opfattelse går godt i tråd med et citat fra min felt, hvor en brandmand forklarer: Det at være brandmand er ikke bare et job... Det er en identitet... Det er ikke bare det, vi kan... Det er det, vi er... og vi ser ikke så sjældent, at folk går totalt i hundene, når de bliver pensioneret, fyret, flyttet eller bliver syge, skadede eller af anden årsag ikke kan være brandmænd mere. For så er man lige pludselig ingenting. Det at være brandmand er altså mere end blot et job. Det er en identitet, en særlig måde at leve sit liv på. Mit materiale peger da også på, at de brandmænd, jeg har lavet min undersøgelse hos, har et særligt forhold til deres arbejde og deres kolleger og opfatter sig selv som en del af en familie på brandstationen. De er brødre. De er afhængige af hinanden, og tillid og respekt for hinanden er essentielt for deres hverdag på stationen. De opretholder dette sammenhold igennem strategier, der giver mening i familien og livet, som det former sig på stationen. 6

7 1.3 Problemfelt Mit feltarbejde og dermed forskningsinteresse tog udgangspunkt i en interesse for, hvad der kendetegner et maskulint domineret arbejdsfællesskab. Jeg ønskede at undersøge, hvilken rolle køn spillede på den maskulint dominerede arbejdsplads. Det første møde (jf. Første møde med brandmændene) blev katalysator for, de problemstillinger jeg metodisk og teoretisk har arbejdet med i denne opgave. Det første møde rejste bl.a. spørgsmål vedrørende hierarki. Hvordan struktureres hierarkiet? I hvilke situationer har det en funktion? Hvordan opleves det og er det en konstant stuktur eller kan den ændre form? Og i tilfælde af det sidste, hvad eller hvem bestemmer så den ændrede struktur? Yderligere vakte håndtrykket min nysgerrighed. Hvori lå meningen og vigtigheden af denne handling? Hvor stammede det fra, og hvilken funktion havde det, hvis andet end almindelig høflighed? Udover ovennævnte, emmede stedet af alt, hvad der i min forforståelse var, maskulint. Lugten, larmen, køretøjerne, fraværet af kvinder, de brede skuldre, uniformerne, dybe stemmer og den mørke høje latter. Brandmændene opererede med en udpræget seksualiseret tilgang til kvinder, hvilket dels kom til udtryk gennem plakater af kvinder poserende i undertøj midt på gangen og dels den for mig, grove og direkte jargon med seksuelle undertoner, der angav, at her var man ikke vant til trunter 1. 1 Et synonym brugt om kvinder, i særdeleshed unge kvinder. 7

8 Undervejs i feltarbejdet og efterfølgende i arbejdet med mine data blev det tydeligt for mig, at der var flere ting på spil på brandstationen, der kunne være interessante at undersøge nærmere. Jeg begyndte bl.a. at lægge mere mærke til, hvilken betydning kroppen havde, både i forhold til de formelle og uformelle fysiske krav til deres arbejde, men også hvordan den blev brugt til at kommunikere og forhandle sociale positioner med. Denne kropslighed i forbindelse med måden at kommunikere på, vakte min nysgerrighed. En nysgerrighed på at undersøge det særegne sociale fællesskab jeg var vidne til og en del af. Et mikrosamfund, der ved først øjekast er styret af klar hierarkisk struktur og direkte tone, men ved nærmere bekendtskab er et indviklet mangesidet socialt fællesskab, et broderskab der på en døgnvagt fungerer som en familie. En nær social relation med alt, hvad det indebærer af normer, regler, ritualer og historie, men som uden for døgnvagten adskiller sig fra en traditionel familie, idet den udelukkende eksisterer på brandstationen. Nedenstående citater stammer fra de første dage i felten: Skal du være her i 3 måneder? Så bliver du jo en del af familien Eller: Ja det siger vel sig selv, at vi er en hel familie Vi er mere sammen med hinanden, end vi er med dem derhjemme Broderskab er et begreb, der er blevet brugt til at beskrive brandmænds forhold i mere end 150 år. Ifølge historikerne begyndte amerikanske brandmænd at udvikle og praktisere et slags broderskab både internt og på tværs af roderne2 (Tebeau, 2003:43). Igennem gaveudvekslinger, offentlige konkurrencer og gratis uniformer forsøgte brandmænd at annoncere deres tilstedeværelse som en offentlig ydelse. Idag vil få sætte spørgsmålstegn ved brandmænds broderskabsbånd. Eksempler på det særlige broderskab kan læses i erindringer som f.eks. Last Alarm og Strong of Heart (Von Essen, 2002). Brandvæsenets særlige broderskab blev ligeledes skildret illustrativt i en fotobog med titlen Brotherhood, der indeholder billeder fra New York den 11. september 2001, hvor man ser adskillige brandmænd støtte og omfavne hinanden med tårevædede ansigter. Det lyder altsammen næsten for godt til at være sandt- og det er det måske også. 2 Et vagthold på en brandstation kaldes en rode. 8

9 De, der beskriver dette broderskab, skaber et nærmest idyllisk billede af heltenes fantastiske, altopofrende og omsorgsfulde familielignende sammenhold. Men fokuserer man kun på dette idylliske billede, opdager man ikke den disciplinering og hårde opdragelse, der også der finder sted indenfor fællesskabet. En disciplinering der bl.a. sker ved hjælp af en særlig humor, fysiske udfordringer, daglige konfrontationer og forhandlinger om placering i det sociale hierarki. Jeg ønsker at undgå denne idyllisering af fællesskabet og vil forsøge at afdække forholdet imellem brandmændene. Både når det handler om rummelighed, anerkendelse, indbyrdes respekt og accept, disciplinering, opdragelse, og når der opstår konflikter. Det værende både konflikter brandmændene indbyrdes, og imellem mandskab og ledelse. For at skabe helhed i mit feltarbejde og for at definere den etnografiske felt valgte jeg at starte med at fokusere på tre områder af relationer og interaktioner. Brandmændenes arbejdsdag er inddelt i tre områder, hvori de manøvrerer i forskellige hierarkier og efter forskellige regler og normer. Det første område jeg valgte at observere, var den hierarkiske struktur, der finder sted, når mandskabet har dagligt arbejde3, hvilket foregår imellem kl. 8 og 17. Det anden, når de har beredsskabstid4. Det tredje område jeg fokuserede på var den hierarkiske struktur, når mandskabet var i indsats 5. Ifølge mandskabet selv er det i beredskabstiden, at fundamentet for et godt indbyrdes forhold bliver lagt, da de her i princippet bare står til rådighed i tilfælde af brand. Det er her, de dyrker det sociale sammenhold, og her de fremtræder som familie. Brandmændene skaber på deres døgnvagt en hverdag, et hverdagsliv i arbejdslivet. De har helt særlige regler for, hvordan man agerer indenfor det, de beskriver som en familie. Hvad der er acceptabelt og uacceptabelt, og de har en helt særlig måde at kommunikere grænserne på igennen brugen af verbal og nonverbal kommunikation. Det kan være forvirrende som udefrakommende at forstå tonen og reglerne for, hvornår man taler til hinanden på en særlig måde, og hvornår man ihvertfald ikke gør, netop da brandmændene skifter position i hierarkiet, alt efter hvor på vagten, vi befinder os, rent tidsmæssigt. Mellemlederen Ole fortæller selv: Der er forskel på min rolle, om det er dag eller aften. Og brandmanden Peter siger en dag : Jeg stiller ALDRIG spørgsmålstegn ved brandmester eller overbrandmesters anvisning, Dagligt arbejde dækker over obligatoriske opgaver der skal løses rundt omkring på stationen, såsom klargørelse af apparatur, rengøring og service på hjemmeplejens biler, vasketøj, inspektion af brandslukningsudstyr i kommunen osv. Beredskabstid refererer til den tid mandskabet er på stationen, på tilkald i tilfælde af ildebrand eller andet brandmandsarbejde. De har fri, men må ikke forlade stationen. De er i beredskabstiden aflønnet med en sats svarende til ¾ time/ timen. Indsats er beskrivende for brandmændenes aktive arbejdsindsats under primært slukning af ildebrand, frigørelse af tilskadekomne under trafikuheld o.l. 9

10 når vi er i indsats. Men når vi spiller hockey, er jeg suverænt den bedste [griner højt], så er det mig, der bestemmer [griner igen]. Jeg valgte at starte med at kigge på hierarki, da det qua den organisatoriske struktur på brandstationen automatisk var en naturlig og åbenlys del af deres hverdag. Det var også en måde at komme ind i felten på og lære organisationen og strukturen på roden at kende. Specialet undersøger, hvordan symbolsk udveksling foregår igennem brugen af humor, verbal-, nonverbal og symbolsk kommunikation. Min problemformulering kommer derfor til at lyde således: En antropologisk analyse af maskulinitet, krop og kommunikation, undersøgt på en brandstation. Min undersøgelse vil tydeliggøre, hvordan brandstationen kan forstås som et socialt felt med særegne maskuline regler og normer. Hvor brandmændenes handlinger og udtalelser kan virke uforståelige for en udenforstående, så opfattes de generelt som rationelle og logiske for brandmændene selv. I specialet vil jeg forsøge at vise hvordan det sociale fællesskab er baseret på en kompleks struktur, og hvordan brandmændene bruger humor og nonverbal kommunikation til enten at reproducere eller udfordre denne struktur. Jeg vil ud fra den indsamlede empiri beskrive de forskellige regler, normer og værdier der gør sig gældende indenfor de forskellige kontekster fællesskabet er underlagt i løbet af en døgnvagt. Jeg vil i opgaven give eksempler på hvordan nogen har mere indflydelse, bestemmelses- og taleret i dagligdagen på stationen. Hvordan nogen forsøger at blive hørt og få lov at sætte dagsordenen, men bliver overhørt, og hvordan andre vælger at indordne sig og ikke sige så meget. Det letteste er umiddelbart at tegne et billede af de der er i toppen og bunden, hvorimod de i midten er sværere at placere. Når jeg vælger at beskæftige mig med hierarki, forventer læseren måske at jeg tegner et skema over hierarkiet på roden. Det ville dog være problematisk for mig, da det sociale hierarki er i konstant bevægelse. Formelle titler duer heller ikke at rangere efter, idet nogen basisbrandmænd er positioneret socialt højere i hierarkiet end mellemledere. De i bunden udfordrer dem i toppen og nogle gange lykkes det at vinde udfordringen, toppen vælter og de i bunden får position højere i hierarkiet. Andre gange fejler forsøget. 10

11 Brandmændene indtager forskellige positioner og opfører sig forskelligt alt efter hvor på døgnvagten, og i hvilken situation de befinder sig. Grundet konstellationen af deres døgnvagt, ville jeg være tvunget til nøje at beskrive forskellen på formelle og uformelle strukturer og gøre dette i forhold til utallige situationer. Det vælger jeg ikke at kaste mig ud i, da der ville være stor risiko for at fastfryse mandskabet i kategorier og positioner, som ikke har hold i virkeligheden. Det der er vigtigt for mig i forhold til beskrivelsen af hierarkiet er ikke en skematisering, men hvad der sker når positioner i det sociale fællesskab dels reproduceres, dels udfordres. Dette tema om statuskampe er gennemgående i den indsamlede empiri. Derfor er Pierre Bourdieus begreber om habitus og symbolsk udveksling relevante for mig at tage afsæt i. 1.4 Specialets opbygning Centralt for min undersøgelse, er at jeg igennem hele specialet inddrager empiri fra feltarbejdet og diskuterer denne med andre undersøgelser. Opgaven er opbygget med seks hovedafsnit. I Kapitel 1 stifter læseren for første gang bekendtskab med felten, og denne arrivalstory lægger op til efterfølgende indledning, problemfelt, samt præsentation af brandmandslitteratur. For at forstå brandvæsenet som forskningsfelt følger Kapitel 2, hvor jeg kort introducerer organisationen, præsenterer og illustrerer brandstationens arkitektur og fysiske rammer, samt giver en beskrivelse af de uddannelsesmæssige krav for at arbejde som brandmand. I Kapitel 3 diskuterer jeg mit metodevalg; min adgang til felten, mine positioneringer og de roller jeg som forsker og ene kvinde på stationen bliver tilbudt- og tager imod. Kapitel 4 indeholder den teoretiske del af specialet, hvor jeg præsenterer Bourdiues teorier kort og argumenterer for relevansen i forhold til min undersøgelse. Det sociale hierarki på roden er komplekst. Nogle bestemmer mere end andre. Men det er ikke de samme der bestemmer mest i alle situationer. Det handler kapitel 5 om. I dette afsnit jeg inddrager jeg empiri og viser hvordan Bourdieus teorier kan forklare brandmændenes sociale praksis og hvordan deres adfærd, for dem, både er rationel og rigtig. I kapitel 6 er, det afsluttende kapitel, følger en konklusion og perspektivering. 11

12 1.5 Undersøgelser af brandmænd. Forskningstraditionen indenfor mandsdominerede arbejdspladser er lang. Forskningstraditonen indenfor brandmandsantropologi har måske nok en lang historie, men er knapt så omfattende. Forfatter og Ph.D Norman Macclean udgiver i 1992 (efter sin død) bogen Young Men and Fire. Her beskriver og genskaber han detaljeret de sidste skridt,for de 12 brandmænd, der døde i Man Gulch Fire i Han fik hjælp af brandeksperter, officielle dokumenter, computerteknologi og de tre eneste overlevne smokejumpers6 fra branden til at rekonstruere forløbet på bjerget. 7 år senere opfølger hans søn, John Norman Macclean med Fire on the Mountain: The True Story of the South Canyon Fire, hvor han via adskillige interviews med involverede i branden, forsøger at rekonstruere brandens forløb og afdække, hvad der gik galt for de 14 brandmænd, der døde i Colorados South Canyon Fire i Norman og John Norman Maccleans undersøgelser er interessante, da de beskriver faren ved jobbet, og hvor nemt det, der umiddelbart forekommer som en overskuelig brandslukningsopgave, uden varsel kan udvikle sig til en dødbringende katastrofe for både brandmænd og civilpersoner. De giver ligeledes et billede af, hvor vigtig den rette uddannelse og praktiske erfaring er, i forbindelse med et ekstremt risikofyldt arbejde. Svagheden i forhold til mit speciale er, at der ikke er udført feltarbejde blandt det beskrevne mandskab, men at begge undersøgelser har baggrund i interviews og dokumenter, der har ført til rekonstruktioner af hændelsen. Yderligere beskriver de ikke de involverede brandmænds sociale forhold eller sammenhold. Matthew Desmond, sociolog og wildland firefighter 7, beskæftiger sig i lighed med Norman og John Norman Macclean med Wildland Firefighters. Desmond udgiver i 2006 artiklen Becoming a firefighter, der er et uddrag af hans bog On the Fireline- living and dying with Wildland Firefighters, der er baseret på hans Ph.D. projekt. I både artikel og bog undersøger Desmond, hvorfor nogle mennesker søger højrisikoerhverv, og hvordan de bliver akklimatiseret til farerne. Han forsøger at svare på de spørgsmål ved at undersøge, hvordan individer bliver wildland firefighter. Han 6 7 Brandmænd der når frem til ildebranden ved faldskærmsudspring (Desmond, 2007:311). Wildland Firefighter er en brandmand, der er ansat til at bekæmpe enhver ustruktureret brand der opstår i et område, der bortset fra enkelte veje, ikke er udnyttet af mennesker (http://www.nwcg.gov/pms/pubs/glossary/w.htm#wildfire ). 12

13 undersøger, hvordan en særlig generel habitus giver arbejderklassemænd fra landdistrikterne særlige forudsætninger for udvikle den specifikke habitus det kræver, at klare jobbet som wildland firefighter. Han undersøger ligeledes, hvordan de træner til jobbet og disciplinerer hinanden indenfor gruppen igennem særlige strategier. Desmonds artikel og bog er relevant for mig, da han netop beskriver de sociale forhold både for den enkelte brandmand og i det sociale fællesskab imellem brandmændene. Han laver et feltarbejde, der strækker sig over tre somre i den samme Wildland brandmandsarbejdslejr og deltager på lige fod med de andre brandmænd. Desmond er selv uddannet wildland brandmand og kendte derfor allerede inden undersøgelsen til felten. I forhold til mit speciale er det en væsentlig forskel, at den ovennævnte litteratur omhandler Wildland brandmænd. De arbejder under andre vilkår, end de brandmænd jeg har lavet feltarbejde ved.de brandmænd, der arbejder i befolkede områder og primært slukker bygningsbrande og besvarer nødopkald, kaldes Structural Firefighters (Desmond, 2007:312). Og netop de strukturelle brandmænd, undersøger antropolog Miriam Lee Kaprow i 1999 og skriver til Anthropology of Work Review artiklen The Last Best Work: Firefighters in the Firedepartment of New York. På baggrund af denne etnografiske undersøgelse på brandstationer i New York forsøger hun at redegøre for, hvad der gør brandmandserhvervet så attraktivt? Hvad der får nogle mennesker til at sætte sig selv i livsfarlige positioner for at hjælpe andre. Hvad er det, der skaber det særlige forhold, brandmændene har til hinanden, deres arbejde og hinandens familier, og hvordan kommer det til udtryk i hverdagen på stationen. Hun analyserer bl.a. The Firehouse Meal, som hun ud fra observationer af særlige handlinger og reaktionsmønstre, sammenholder med den katolske begivenhed kommunion8, og ofring i religiøs forstand. Kaprows undersøgelse er brugbar i forhold til mit speciale, da hun har lavet et længerevarende etnografisk feltarbejde på en lokalitet, der beskæftiger sig med samme type brandmandsarbejde, som mit felt. Yderligere arbejder de på samme type hold, som de brandmænd, jeg har lavet feltarbejde ved. Ingeniørerne ved Texas A&M University Zachary O. Toups og Andruid Kerne har lavet en etnografisk undersøgelse, hvor de interviewer erfarne brandmænd og observerer indsatsøvelser, 8 Ordet betyder "fællesskab" og bruges i særdeleshed i den romersk-katolske kirke som betegnelse for nadveren. I Den katolske Kirkes Katekismus begrundes betegnelsen "kommunion" med, at det er ved dette sakramente, den troende forenes med Kristus, og bliver til ét legeme med ham og får del i hans legeme og blod ifølge Paulus`1. brev til menigheden i Korinth Kapitel. 10, 16,17. 13

14 med det formål at kunne udarbejde systemer der optimerer deres kommunikationveje, ved hjælp af den implicitte kommunikation der allerede er tilgængelig for dem, under indsats. De beskriver brandmændenes kommunikationsforhold, veldefinerede roller og delte erfaringshistorik, samt strukturen og strategierne der er oparbejdet for at optimere koordinering og informationsindsamling på brandstedet, samt den implicitte kommunikation. De beskæftiger sig med begreberne Team Cognition, Mental Models, og Situationel Awareness for at forklare kommunikationen, der foregår både verbalt, nonverbalt og helt implicit. Den tyske forskningslektor Sebastian Denef m.fl beskæftiger sig ligesom O Toups og Kerne med teknik. De udvikler tekniske systemer specielt til brug ved brandbekæmpelse. De har lavet et længerevarende etnografisk studie med franske og tyske brandmænd for at være i stand til at sætte sig i mandskabets sted og forstå deres sociale konfiguration, og derved kunne udvikle det bedst mulige produkt. Deres artikel Rigid Structures, Independent Units, Monitoring: Organizing Patterns in Frontline Firefighting, beskriver strukturen og hierarkiet på et hold, og vigtigheden af begge dele i indsats. På trods af at begge undersøgelser er lavet med det formål at udarbejde bedre kommunikationsapparaturer til brandvæsenet, er deres etnografiske metode og deres nøjagtige beskrivelser af kommunikationens rolle og vigtighed blandt brandmænd særdeles relevant at inddrage i mit speciale. De beskriver kommunikationens væsentlige rolle i forbindelse med risikofyldt arbejde. Yderligere at kommunikation er en essentiel faktor i oparbejdelsen, vedligeholdelsen og reproduktionen af det sociale fællesskab. Alle de nævnte undersøgelser er informative og dermed interessante for mit speciale. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, at konteksten for disse undersøgelser alligevel er anderledes end min. I USA er hele samfund bygget op på et familiært forhold på grundlag af indbyggernes tilknytning til brandvæsenet. De føler og gør også broderskabet udenfor stationen, og på det område adskiller de sig fra min felt, da brandmændene udelukkende gør broderskabet på vagterne, og bor spredt ud på et større geografisk område, end det er tilfældet med de amerikanske brandmænd omtalt i de nævnte undersøgelser. 14

15 Kapitel 2. Baggrund og kontekst 2.1 Brandvæsenet som organisation Brandvæsenets struktur er bygget op om en traditionel struktur, med klassiske hierarkiske kommandoveje. For at forstå den pågældende organisation er det vigtigt at have nogle fakta. Derfor vil jeg i nedenstående afsnit præsentere brandvæsenet som felt. Jeg har i efteråret 2010 lavet feltarbejde på en brandstation indenfor Region Hovedstaden. Brandvæsenet er en kommunal non-profit institution, der hører under By- og Miljøområdet i den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsen har det politiske ansvar og er overordnet ansvarlig for beslutninger vedrørende dette brandvæsen. Underliggende målsætninger og fokusområder fastsættes i tæt samarbejde med brandchefen og direktøren for By- og Miljøområdet. Brandvæsenets kerneydelser er brand- og redningstjeneste, ambulancetjeneste, samt myndighedsog forebyggelsesarbejde. Herudover leverer brandvæsenet en række serviceydelser overfor kommunen, dens institutioner og borgere. En af de serviceopgaver mandskabet varetager for kommunens hjemmepleje er omsorg, som omsorgskørsel kaldes i daglig tale. Det er en service, hvor mandskabet har til opgave at køre ud og hjælpe de borgere, der har faldalarmer, når disse benyttes. f.eks. Når borgeren er faldet og ikke selv er i stand til at komme op. En folder om præcis dette brandvæsen bærer overskriften Brandvæsenet Vi er til for dig. Folderen beskriver yderligere, at brandvæsenet ser det som sin væsentligste opgave at gøre hverdagen sikker og tryg for kommunens borgere. Dette brandvæsen har cirka 900 brand- og redningsudrykninger om året. Brandstationen har 120 ansatte, hvoraf 90 udelukkende er tilknyttet udrykningsstyrken. Brandfolkene er inddelt i fire roder med mand på hver. Jeg valgte brandfolkene til og redderne fra. Dette valgte jeg, da brandfolk kører i større, mere rutinerede hold og har haft et mangeårigt samarbejde. De arbejder desuden i døgnvagt hver fjerde dag. Døgnvagten begynder klokken 8 om morgenen. Redderne er en yngre, mere segmenteret gruppe og kører i makkerpar, der ofte kun mødes 3 gange dagligt ved vagtskifte og frokost, hvis det passer med deres ture. På brandstationen har min hverdag hovedsageligt udspillet sig på en bestemt rode, primært 15

16 bestående af en fast gruppe brandmænd i alderen år. I tilfælde af ferie, sygdom eller byttede vagter har der været brandmænd fra andre roder til stede på vagterne. Staben består af en brandchef, en vicebrandchef og tre brandinspektører med henholdsvis materiel-, ambulance- og entreprenørområde som fagområde. Roden består, da jeg starter mit feltarbejde, af 12 mand. En overbrandmester, to brandmestre og 10 basis brandmænd med erfaring der strakte sig fra år der både dækker over ambulance- og ildløstjenesten9. Gennemsnitsalderen på roden var 47,3 år. Alle har de forskellige ansvarsområder, som de varetager under dagligt arbejde. Disse ansvarsområder tildeles efter interesse og alt efter, hvor der mangler en mand. I basisgruppen finder man ligeledes en arbejdsmiljørepræsentant og en tillidsmand. I basisgruppen kører de to yngste/nyeste mænd på roden ligeledes ambulance, hvis der er sygdom eller lignende på ambulancesektionen. En rode er på en vagt fordelt på fire køretøjet. Sprøjten, I2, Stigen og I4. En mere detaljeret udredning af køretøjerne og deres funktion under forskellige indsatstyper, kommer senere i opgaven. 2.2 Fit for firefighting På den rode som jeg laver feltarbejde hos, er gennemsnitsalderen altså 47, 3 år. Flere af dem har i 2010/ års jubilæum ved brandvæsenet. Da de startede deres karriere i brandvæsenet, var adgangskravet at ansøger skulle være håndværker. Det var den uddannelse, som krævedes for at kunne blive brandmand. Intet krav om teoretisk uddannelse. Som nyansat brandmand fik man et førstehjælpskursus og derefter bestod arbejdet i ambulancekørsel. Efter anciennitet kunne man så blive ildløs, hvis man ønskede det. Når man fik sin ildløsplads foregik uddannelsen primært som mesterlære. Brandmandsuddannelsen er siden blevet ændret senest per 1. juli 2004 og alle kommende brandfolk skal nu gennemgå og bestå en såkaldt indsatsuddannelse for at få lov at fungere som ildløs. Efter denne uddannelse består den videre træning af praksiserfaring med 9 Ildløs er det de i brandvæsenet kalder den del af organisationen der beskæftiger sig med slukning af ildebrand, begrebet bliver ligeledes brugt i til at beskrive indsats eksempelvis: der var ildløs. Inden teknologien sørgede for alarmsystemer, stod en dertil ansat i et dertil opført tårn og råbte Ild løs, udover sognet. Samtidig hang han et flag på den side af det kvadratiske tårn, hvor branden var registreret. Alle mand løb da i den retning hvor flaget hang (ref.) 16

17 mesterlære samt praktiske øvelser, der skal bestås. f.eks. bestrider man ikke chaufførposten, før man har bestået en køreprøve og særlige øvelser med køretøjet. Skal man være brandmand idag, skal man først gennemgå en redderuddannelse og derefter en brandmandsuddannelse. Redderuddannelsen er ikke en traditionel fuldtidsuddannelse, men en teknisk uddannelse. Uddannelsen som redder får man efter ansættelsen i et brandvæsen eller hos f.eks. Falck, hvor man fungerer som elev. Efter elevtiden får eleven titlen ambulanceassistent og skal køre ambulance et antal år, før der kan søges om videreuddannelse til behandler. Efter et antal år som behandler kan man så søge om at blive indtillet til en paramedicineruddannelse eller alternativt fortsætte som behandler og stille sig i kø til en ildløsplads. En ambulancemester udtaler i den forbindelse: Det har lange udsigter, hvis man vil være ildløs her på stedet. Den næste i køen til en ildløsplads har vel kørt ambulance i 15 år eller sådan lige deromkring og med alle de nedskæringer og besparelser er spørgsmålet, om det overhovedet kommer til at ske. Trods den store skepsis og de lange udsigter, stiler flere ansatte fra ambulancesektionen fortsat mod at få en ildløsplads. 2.3 Brandstationens opbygning og funktionsinddeling Brandvæsenet, jeg laver feltarbejde hos, blev stiftet i 1867 og flyttede ind på en nyopført brandstation bygget til formålet, da den blev indviet i

18 Staben og ledelsen opholder sig i bygning A. Bygning B indeholder garager, dameomklædning, ambulancedepotet samt Ekspeditionen, hvor brandmændenes materiel og udstyr rengøres, klargøres og kontrolleres. Bygning C indeholder Remisen 10, hvor køretøjerne holder og ovenpå remisen i bygning C ligger gymnastiksalen og fitnessrummet. Bygning D er det sociale hjerte på brandstationen, om man så må sige. I gadeplan ligger værkstedet, men i visse dele af stueplanet og på førstesalen har både ambulance- og ildløsmandskabet deres værelser og omklædning. Det er også på førstesalen i bygning D, at TV-stuen, spisestuen, computerrummet og køkkenet befinder sig. Og derfor også her der bliver tilbragt flest timer. På stationens anden- og tredjesal findes mødekontorer og undervisningslokaler Remise er et gammelt synonym for garage. Anden- og tredjesalen er ikke illustreret i opgaven, da jeg ikke opholder mig her under feltarbejdet. 18

19 At der er fysisk afstand imellem ledelse og mandskab er på mange måder også kendetegnende for det sociale forhold imellem ledelse og mandskab. Konsekvenserne af dette vil jeg beskæftige mig mere med senere i specialet. Kapitel 3. Metodevalg i felten 3.1 Adgang Alle henvendelser skal normalt sendes til brandvæsenets fællesmail, hvorefter de bliver fordelt eller behandlet i ledelsen. Dette er dog ikke let at gennemskue, da der ikke foreligger nogen officielle kommandoveje til ansøgere, der ønsker at lave undersøgelser ved brandvæsenet. Det blev derfor først klart for mig, længe efter feltarbejdet var forbi. Jeg tog kontakt til en brandinspektør, hvis navn jeg fandt på nettet, via mail, hvori jeg præsenterede mig selv, studiet og mit interessefelt. Dette gjorde jeg primo maj Herefter gik der fire uger før jeg fik et svar om, at hvis jeg endnu var interesseret, kunne vi mødes og tale om det praktiske i forbindelse med feltarbejdet. Jeg forventede op til mødet, at jeg skulle sælge mit projekt og havde forberedt præsentation og talrige argumenter for, hvorfor de skulle sige ja tak til mig. Det viste sig, da jeg ankom til mødet, at der allerede var accept om min tilstedeværelse fra brandinspektøren Morten, hvorfor mødet nærmere var en udveksling af forventninger. Jeg skal lige finde en passende rode til dig, jeg har én i tankerne afslutter Morten mødet. Altså er roden nøje udvalgt. Allerede den første dag noterer jeg i min feltdagbog, at de taler meget om respekt, og at den rode, der er blevet valgt til mig, omtales som værende en rode med meget respektfuldt forhold. Det er den rode, der anses for at være den mest velfungerende, der er blevet gjort tilgængelig for mig. Vi aftalte at tale nærmere i august, og at jeg skulle starte feltarbejdet i september. Jeg gik derfra med en klar følelse af, at være blevet lukket ind. Jeg kontaktede Morten gentagne gange henover de efterfølgende uger, uden at få svar. Jeg følte mig usikker på situationen og overvejede, hvor meget jeg kunne tillade mig at presse ham, og hvor balancen imellem passende og upassende rykken for svar var. Sidst i august modtog jeg imidlertid en mail, hvori Morten beder om lidt lyrik, om mine tanker for feltstudiet, samt hvordan brandfolkene skal involveres. Tre dage før aftalt start fik jeg endelig 19

20 bekræftelse på, at jeg skulle starte på stationen, og at overbrandmesteren på den rode, der er valgt ud til mig, var fuldt informeret om mit feltstudie. Han ville ikke selv være til stede den pågældende dag, men en anden vil få ansvaret for at vise mig til rette. Med denne melding følte jeg mig sikker på, at min adgang var blevet forsvarligt forhandlet af Morten, og at mandskabet var indforstået med min tilstedeværelse og mit projekt. Da Morten er den første jeg har kontakt med på brandstationen, og ligeledes er den person, der giver mig adgang til felten, kan han kategoriseres som min gatekeeper. En gatekeeper er ifølge Hammersley & Atkinsson [ ] actors with control over key sources and avenues of opportunities (Hammersley & Atkinson 2010:27, 49). Det viser sig dog hurtigt, at jeg under mit feltarbejde får brug for flere gatekeepers for at få den adgang, der giver mig et mere nært kendskab til gruppen. Allerede på den første dag opstod en konflikt, der føltes personlig, men som viste sig at være øjenåbnende i forhold til forholdet imellem mandskab og ledelse. Der var divergerende opfattelser om længden af mit ophold og resultatet af mit studie. To repræsentanter fra roden har været til møde om mit projekt med Morten og var informerede om, at jeg skulle være der i én måned og ikke tre. Der er åbenlys irritation over Morten, som jeg stadig intet har set til. Irritationen er ikke rettet mod mig personligt, men det føles meget ubehageligt. Der udtrykkes stor utilfredshed over situationen. Peter henvender sig til mig: Har du spurgt (Morten), hvad han mener, er aftalen? Kom, vi finder ham og spørger ham, Ole fortsætter: Det er sgu ikke, fordi du ikke må være her, men der er en fandens forskel på en måned og tre måneder. Jeg forsøger at skabe ro omkring emnet ved at sige, at er det en måned, der er forhandlet, så er det en måned, jeg er der. Det bekymrer mig dog, hvis jeg kun må være der en måned. Ifølge Kirsten Hastrup erfares sociale fællesskaber og moralske horisonter over tid, og i processen går antropologen fra at være total fremmed til at være totalt kendt (Hastrup, 2003:407). Selvfølgelig er lang tid ikke en garanti for et godt feltarbejde, men omvendt er det vigtigt at erkende, at antropologisk feltarbejde og det at etablere sociale relationer tager tid. Og i det perspektiv og i forhold til studieordningens krav12- var en måned ikke acceptabelt. Jeg har ondt i maven, har allermest lyst til at gå hjem og ikke komme tilbage. Stemningen er dårlig, de taler højt og i munden på hinanden. Morten har ligeledes lovet mandskabet, at de må læse og censurere min opgave, inden jeg afleverer den. Jeg føler mig meget frustreret og er bekymret for, om denne utilfredshed med håndteringen af 12 Studiemodulet indeholder et 3 måneders feltarbejde (http://studieordning.au.dk/studieordninghtml/583_ _kandidatuddannelse%20i%20p%e6dagogisk%20antropologi.html#enkelte ). 20

21 min adgang vil have indflydelse på gruppens vilje til at deltage. De føler sig overrumplet, ført bag lyset og ikke respekteret. Jeg frygter, at de vil sætte et eksempel overfor Morten og ledelsen på stedet ved ikke at være åbne overfor mig i forhold til min undersøgelse. Hvis de ikke byder mig velkommen i deres fællesskab, er min formelle adgang ikke til nogen gavn. Ole afslutter dog med at sige: Du må sgu gerne være her, det er bare ikke i orden, at det ikke er det, der er meldt ud til mødet, og sætter mig på et madhold og på en daglig aktivitet. Jeg får også en uniform, en branddragt og tildelt et værelse. Den ovenfor beskrevne oplevelse, omend personligt ubehagelig, gav mig ret tidligt i forløbet opmærksomhed på en værdi, der for mandskabet er helt essentiel: respekt. Endvidere blev jeg allerede her opmærksom på konflikten mellem ledelsen og mandskabet. Det bliver ligeledes tydeligt for mig, at formel adgang og reel adgang på brandstationen ikke er det samme. Jeg måtte forhandle med mandskabet om lov til at observere og interviewe dem. At mandskabet ikke var tilfredse og egentlig ikke vidste, hvad jeg skulle, hvad det krævede af dem og hvad der ville komme ud af det, gav sig til udtryk igennem negativt ladede spørgsmål og kommentarer omkring min tilstedeværelse. Kommentarerne lød bl.a.. Hvad får vi ud af det?, Vi vil gerne se den rapport, men ingen kan lave om på os, Vi skal nok selv bestemme, hvem der skal læse om os og hvem er det egentlig, der skal se den rapport?. Kirsten Hastrup mener, at etnografisk metode har elementer af tvang og ufrivillighed indlejret i sig. Hun kalder det for symbolsk vold og mener, at det er tilstede, når en forsker ønsker at italesætte de kulturelle tavsheder (Hastrup, 1992:68). 3.2 Gatekeeping Min oplevelse af den egentlige accept af min tilstedeværelse, kommer efter en udrykning på min anden vagt på roden, hvor en af brandmændene kalder mig til side i gården, da vi kommer hjem. Brandmanden, Torben, er tillidsrepræsentant for en del af mandskabet. Han har under episoden om varigheden af min undersøgelse forholdt sig stille og ikke-deltagende. Han er en høj, slank, markeret mand midt i fyrrerne. Han har mørkt, korttrimmet hår, stålblå øjne, mørke korte skægstubbe og ansigtet har grove træk. Han sidder oftest lænet frem over bordet med armene over kors, og med en attitude, jeg opfatter som arrogant, følger han med i samtalerne rundt om bordet. Jeg kan ikke aflæse hans holdning til mig og min tilstedeværelse, og jeg føler mig skræmt af den, efter min mening, afvisende attitude og det hårde ansigtsudtryk. 21

22 Klokken er 3 om natten, og jeg er træt. Adrenalinet pumper ovenpå den - for mig - store oplevelse. Torben stiller meget direkte og korte, velformulerede spørgsmål om mit projekt, mens han ryger i hvert fald én cigaret. Han afslutter med at sige: Vi er bare midlet for at nå målet - du er jo egentlig skide ligeglad med os som personer. Umiddelbart kunne det tolkes som en afvisning af mig og mit projekt, men han siger det med et skævt smil, og blikket har nu ændret sig fra hårdt og observerende, til smilende og stadig observerende. Denne afklaring af hvor personificeret og personligt mit feltarbejde var, eller ikke var, virkede efterfølgende opblødende på gruppen, og netop denne samtale, og netop Torben viser sig derfor at have stor betydning for resten af mit forløb. Jeg oplevede efterfølgende, at mange forbehold opløses, at brandmændene glemmer mit projekt og byder mig velkommen som en del af familien. Udfordringerne jeg oplevede de første dage, gjorde det klart, at når man beder om tilladelse til at lave feltarbejde, skal man både overveje: whose permission ought to be asked, as well as whose needs to be obtained if initial acces is to be granted (Hammersley & Atkinsson, 2007: 42). Som tidligere nævnt, beskriver mandskabet sig som en familie, og ifølge litteraturen får man i en genetisk beslægtet familie ikke adgang til denne igennem autoriteter men igennem forespørgsel direkte, da det er en intervention på deres privatliv. Man skal spørge familien om lov. Så dem, jeg var nødt til at spørge, var min initielle gatekeeper på stedet, Morten. Men dem, jeg burde spørge, var mandskabet selv. Det, at jeg gik gennem brandinspektøren Morten og så at sige kom ind i brandstationen fra oven, vakte mistillid. På den anden side fortalte mine besværligheder med at få adgang også noget vigtigt om virkeligheden på brandstationen: adgangsprocessen vidnede om magt og hierarkier og forhold mellem brandmændende og ledelsen. Diskussionen, om hvem der må se opgaven, bliver da også aktuel igen under udarbejdelsen af metodeopgaven efter endt feltarbejde. En fra ledelsen beder om lov til at læse min opgave, og da aftalen med roden var, at andre ikke havde måttet læse den, spurgte jeg dem om lov. Det viste igen tydeligt assymetrien og mistilliden imellem grupperne. Flere henvender sig til mig på samme tid, og siger i munden på hinanden: Ja, vi vil sgu gerne hjælpe dig, men vi vil fandeme ikke hjælpe dem deroppe- hvorfor skulle vi det? og Prøv og hør, de vil bare snage... de skal ikke have en skid, og De har været skideligeglade med dig, mens du har været her- har de talt med dig een eneste gang?? Du skal ikke give dem en skid. Jeg gør opmærksom på, at specialet vil være offentligt tilgængeligt, og at jeg til den tid ikke kan afholde ledelsen fra at læse det. Mandskabet responderer, at det kan de 22

23 ikke gøre noget ved, men at de ikke vil give dem deroppe noget. Ifølge Clifford er [d]e etiske spørgsmål, der opstår ved udformningen af et skriftligt arkiv af hemmelig, mundtlig viden,... betragtelige... (Clifford, 1986:8 i Højbjerg, 2003:298). Og netop i den skriftlige udarbejdelse af undersøgelsen oplever jeg, at den symbolske vold bliver et etisk dilemma. Både i forbindelse med hvad jeg skriver, men også hvem undersøgelsen er tilgængelig for. På stationen har de et kodeks: Det, der sker på stationen, bliver på stationen. Og på trods af at jeg bliver budt velkommen på roden som een i familen, vil jeg ikke være i stand til at efterleve dette, da min undersøgelse netop skal ende ud i et skriftligt produkt. Christian Kordt Højbjerg skriver: Antropologen er blevet beskrevet som en skalk, der som Hermes, lover ikke at lyve, men heller aldrig at ville fortælle hele sandheden (Højbjerg, 2003; opr. Crapazano, 1986) og i Hermes ånd, må jeg tilskrive mig, at jeg ikke har fortalt alt, hvad jeg ved. Denne beslutning er delvist begrundet udfra etiske hensyn. Kodekset Hvad der sker på stationen,... krævede visse overvejelser i forhold til anonymisering af mandskabet og opleves ligeledes som en udfordring, da brandstationen er lille, og da det er nemt at genkende de involverede udfra beskrivelser og citater. Jeg har i den forbindelse forsøgt at anonymisere de involverede brandmænd ved at ændre deres navne og endda dele nogle personer i flere. Dette påvirker ikke analysen, men har udelukkende til formål af beskytte de involverede parter. 3.3 Deltagerobservation som forskningsmetode Jeg skulle følge et fast vagthold i deres vagtrul fra ultimo august til primo november. Vagterne er døgnvagter og er fordelt således, at man på en fire- ugers periode arbejder to døgn de tre uger og et døgn den sidste uge. Jeg forestillede mig at supplere min deltagerobservation med forskellige former for interview. Ifølge Hastrup må antropologen indrette sig på felten og ikke omvendt. Det er nødvendigt for at kunne praktisere feltarbejde, at antropologen følger med, når objektet flytter sig (Hastrup, 2003: 407). Det er kun ved, at du prøver at blive deltager, at mennesker begynder at behandle dig som et egentlig medmenneske, at de får tillid til dig og åbner sig for dig, og allervigtigst at de begynder, at 23

24 lære dig op i deres egne begreber, kategorier og forestillinger (Barth, 1980:4). Derfor skulle jeg deltage i brandmændendes hverdag. Dette betød deltagelse i alle deres rutineopgaver fra tøjvask, rengøring af hjemmeplejens biler, træning i deres træningscenter, til øvelser på forskellige lokaliteter, samt udrykning. Dette i forsøg på at tilegne mig et så dybdegående helhedskendskab til brandmændenes hverdag som muligt. For derved være i stand til systemisk at registrere brandmændenes sociale liv på deres præmisser. (Bundgaard, 2003:53, TjørnhøjThomsen, 2003: 94). Jeg besluttede at begynde mit feltarbejde med at have fokus på og kortlægge den formelle struktur i organisationen. Jeg ville ligeledes forsøge at kortlægge den rode, jeg fulgte, ud fra alder, køn, uddannelse, anciennitet i brandvæsenet. Sidst observerer hierarkiet i gruppen. Socialt er det sværere at kortlægge roden, da mange forskellige aspekter spiller ind i dette sociale fællesskab. Igennem arbejdet med deltagerobservatørrollen blev det klart for mig, at den indbyrdes kategorisering af mandskabet var vigtig i forhold til at forstå, hvordan det sociale fællesskab på roden gav mening. For at forstå dette tog jeg i en tid plads i det, Hastrup beskriver som det fremmede rum, og lod mig indskrive i det anderledes (Tjørnhøj- Thomsen, 2003: 93). Jeg gav fra første møde med først Morten og derefter mandskabet udtryk for at ville skrive feltdagbog undervejs, men dette viste sig at være en udfordring, da mandskabet gav min feltdagbog megen åbenlys opmærksomhed med udsagn som: Jeg bliver helt bange når du kommer med den bog, Nu kommer bogen frem igen - hvem sagde noget?. Det blev derfor en øvelse for mig at huske de vigtigste træk fra samtaler og hurtigt få lavet nogle jottings13 på toilettet eller mit værelse efterfølgende. Efterhånden fandt jeg også min mobiltelefon brugbar, da jeg, uden at kigge på displayet, kunne skrive noter og sende dem til mig selv, uden mandskabet lagde mærke til det. Som Matthew Desmond beskriver sit feltarbejde, blev også min krop til en feltnote (Desmond, 2007: 14). For at kunne forstå brandmændene, deres forhold til hinanden og til deres arbejde, var jeg nødt til at føle det i og på min egen krop. Jeg løb lidt længere, lidt hurtigere, for at komme i den krævede gode fysisk form. Når jeg efter en udrykning svedig og med en lugt af røg på hud og i hår, bevægede mig opstemt fra remisen til baderummet mærkede jeg på min krop, hvordan brandmandsarbejdet fysisk på virkede mig. 13 Russell Bernard beskriver field jottings eller scratch notes som det, man i løbet af dagen får nedfældet og samlet sammen i feltdagbogen (Bernard 1994:181). 24

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Nyhedsreportage. Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage. Teknologinørder. Nr. 1. februar 2015

Nyhedsreportage. Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage. Teknologinørder. Nr. 1. februar 2015 Nr. 1. februar 2015 Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage I efteråret 2014, nærmere bestemt den 10/10 kl. 10.10, slog Teknologi i i Hverdagen dørene op for første gang. Teknologi i Hverdagen er et såkaldt

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn... 3 Tilsynets

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

Sådan mikrotræner du på 5 minutter Sådan mikrotræner du på 5 minutter I denne guide får du to træningsprogrammer med øvelser, du kan have med dig over alt. Print og tag med. Af Line Felholt, 15. december 2012 03 Soldater-træning på 5 minutter

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren

Indhenter i FE. Jobbet. Ansøgeren Indhenter i FE FE har gennem tiden fået en del forespørgsler om jobbet som indhenter, især når vi har annonceret efter nye indhentere i dagspressen og her på hjemmesiden. Her kan du læse nærmere om arbejdet

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

- 2 - Den Systemiske Teori (tankegang)

- 2 - Den Systemiske Teori (tankegang) - 1 - Forord. Jeg har i mit faglige virke som socialpædagog gennem 23 år, specielt været interesseret i og opmærksom på sprogets virkning i interaktionen mennesket imellem. Som professionel omsorgsudøver

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere