Handlingsplan og energiledelse

Transkript

1 Handlingsplan og energiledelse Lav en handlingsplan for arbejdet med energieffektivisering. En handlingsplan kan laves på mange forskellige måder. Hvor ambitiøs eller detaljeret planen skal være, afhænger af, hvor langt I er med energieffektivisering i forvejen, og hvilke mål I skal nå. I store træk skal handlingsplanen beskrive: Sæt dit energiforbrug under lup, og lav en handlingsplan Mål for besparelser på el, varme og vand. Aktiviteter og projekter, der skal sættes i gang for at nå målene. Hvordan arbejdet skal udføres. Fremgangsmåde Vejledning og skabelon til handlingsplanen finder du under dette faneblad. I kan også finde skabelonen til handlingsplanen på GoEnergi.dk/offentlig/vaerktoejer-og-beregnere. Energiledelse Energiledelse kan være en god indgang til at indarbejde energieffektivisering i organisationen. Det er en større proces, hvis man gerne vil certificeres. Men certificering er ikke en nødvendighed. I kan derfor nøjes med at bruge udvalgte elementer af energiledelse. Se, hvordan I let kan få glæde af principperne i energiledelse, i den lille vejledning under dette faneblad. Inspirationsliste og forslag til aktiviteter Find forslag til aktivitetsområder og specifikke aktiviteter på de to lister: Inspirationsliste til den energiansvarlige. Forslag til aktiviteter. Om handlingsplan og energiledelse Handlingsplanen er et værktøj, som organisationen kan bruge til at systematisere arbejdet med energieffektivisering. Planen kan være en del af organisationens energiledelse, men kan lige så vel stå alene. 1

2 Handlingsplan og energiledelse Det vigtigste er at komme i gang. Så kan I udbygge handlingsplanen løbende. Husk, at handlingsplanen ud over mål for kurveknækkeraftalen også skal indeholde eventuelle andre mål for organisationens klima- og energiarbejde, f.eks. klimaplaner eller agenda 21-planer i kommuner. Handlingsplanen skal forankres i ledelsen for at sikre, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer. Desuden kan planen være grundlag for dialogen mellem energimedarbejdere og ledelsen. 2

3 Vejledning til energihandlingsplan Forord Dette er en vejledning i at udarbejde en energihandlingsplan i organisationer. Læs vejledningen, inden I udfylder skabelonen til energihandlingsplanen. Skabelonen til energihandlingsplanen finder I på GoEnergi.dk/offentlig/vaerktoejer-ogberegnere/vejledninger. Se i øvrigt Center for Energibesparelsers hjemmeside: GoEnergi.dk. God fornøjelse med arbejdet! Center for Energibesparelser December 2010 Indholdsfortegnelse Hvorfor lave en energihandlingsplan? 4 Organisering af indsatsen 4 Energihandlingsplanens fem faser 5 Målsætning 6 Status og kortlægning 6 Beskrivelse og vurdering 6 Prioritering og handlingsplan 7 Opfølgning på handlingsplanen 8 Fremgangsmåde 8 Energiledelse og lister til hjælp 9 Inspirationsliste og forslag til aktiviteter 9 3

4 Vejledning Hvorfor lave en energihandlingsplan? Energihandlingsplanen er et værktøj, som organisationen kan bruge til at systematisere arbejdet med energieffektivisering. Planen kan være en del af organisationens energiledelse, men kan lige så vel stå alene. Det vigtigste er at komme i gang. Derefter kan I løbende udbygge handlingsplanen. Husk, at energihandlingsplanen ud over mål for Kurveknækkeraftalen også skal indeholde eventuelle andre mål for organisationens klima- og energiarbejde, f.eks. klimaplaner eller Agenda 21-planer i kommuner. Energihandlingsplanen skal forankres i ledelsen for at sikre, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer. Desuden kan planen være grundlag for dialogen mellem energimedarbejdere og ledelsen. Målsætninger og aktiviteter i energihandlingsplanen skal formidles til medarbejderne, så alle tænker over egne vaner og eget energiforbrug. Organisering af indsatsen Start med at nedsætte en energigruppe, som har kompetencer og beføjelser til at få gennemført energieffektivisering. Energigruppen skal som minimum bestå af: En energiansvarlig, der står for den daglige energispareindsats og udarbejdelse af handlingsplan En repræsentant for ledelsen med ansvar for de vigtigste personalegrupper En teknisk ansvarlig med kompetencer til at gennemføre projekterne. Derudover skal I vurdere, hvem der har indflydelse på organisationens energiforbrug, og inddrage dem i energigruppen og/eller i energispareindsatsen. Det kan f.eks. være medarbejdere fra drift, indkøb og økonomi. Indledningsvis må I ved organisering af arbejdet tage stilling til følgende spørgsmål: Er der ud over energigruppen behov for flere nøglepersoner i processen? Hvilke metoder og redskaber skal bruges? 4

5 Vejledning Hvordan skal aktiviteter prioriteres, registreres og gennemføres? Hvem har ansvar for at prioritere, registrere og gennemføre aktiviteter? Hvem har ansvar for at fastholde aktiviteten i de enkelte afdelinger? Er der behov for møder, kurser, et indledende seminar, uddannelse eller lignende? Er der behov for ekstern bistand? Hvordan opsamles erfaringerne, og hvordan bruges de til revision af handlingsplanen? Hvordan forankres energisparearbejdet blandt medarbejderne i organisationen? Vend tilbage til spørgsmålene en gang årligt for eventuel revurdering. Energihandlingsplanens fem faser Handlingsplanen bør omfatte følgende fem faser: 1. Målsætning for energiforbrug 2. Status for og kortlægning af organisationens samlede energiforbrug 3. Beskrivelse og vurdering af organisationens energiforbrug 4. Prioritering af og handlingsplan for energisparetiltag 5. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Målsætning Retningslinjer for opfølgning Status og kortlægning Prioritering og handlingsplan Beskrivelse og vurdering 5

6 Vejledning Målsætning Energihandlingsplanen begynder med at sætte et mål for energibesparelser. Målsætningen kan oplagt stamme fra Kurveknækkeraftalen, klimakommuneaftaler eller Agenda 21-planer. Status og kortlægning Næste trin er at kortlægge energiforbruget. Kortlægningen skal afdække, hvordan energiforbruget fordeler sig på hovedanvendelser af el, varme og eventuelt vand. En kortlægning, der alene følger målerstrukturen, er ikke nok. Det er f.eks. vigtigt at kende den samlede driftsomkostning til ventilationsanlæg (el til ventilatorer, køleeffekt og opvarmning), hvilket ofte er fordelt på mange målere. Højere forbrug skal altid identificeres, så I ved, hvad energien bliver brugt til. Kortlægningen bliver typisk hæmmet af manglende oplysninger og en uhensigtsmæssig målerstruktur. Derfor er øvelsen at samle så mange oplysninger som muligt og på den baggrund sammenstykke energiforbruget fordelt på anvendelser. Kortlægningen består også i at få oplysninger om energipriser og afgifter, så I kan beregne både organisationens nettoenergiomkostning og omkostningerne fordelt på anvendelsesområder. Anbefalingen er at opdatere kortlægningen en gang om året. Beskrivelse og vurdering Kortlægningen af energiforbruget viser, hvor der især er brug for at sætte ind med energieffektivisering. Derfra kan I gå skridtet videre og beskrive årsagen til energiforbruget og mulighederne for at skære energiforbruget ned. Når I beskriver og vurderer mulige indsatsområder, skal I tænke bredt. Følgende kan indgå i overvejelserne: Er der væsentlige tekniske projekter, der skal undersøges? Kan ændret adfærd gøre en forskel? Og er der dermed brug for at rette fokus mod adfærdsændringer? Er der planer om større nyanlæg eller renovering, som skal have særlig bevågenhed? Bør indkøbsprocedurer og udbudsmaterialer gennemgås med energiøjne? Hvordan indarbejdes anbefalinger fra EMO-mærker i handlingsplanen? 6

7 Vejledning En handlingsplan bør først og fremmest indeholde målrettede energispareprojekter af en vis størrelsesorden. Men det giver også god mening at planlægge undersøgelser, der baner vej for fremtidige energispareprojekter, som f.eks. nye energimålere for udvalgte områder eller anlæg, energiundersøgelser for enkeltområder eller specielle anlæg og indkøbskrav på særlige områder. Prioritering og handlingsplan I denne fase udarbejder I den egentlige handlingsplan for, hvordan organisationen får nedbragt energiforbruget. Det vil sige, at I skal omsætte de identificerede indsatsområder til besparelsestiltag og -aktiviteter. Det er en god idé at inddrage medarbejderne i at udvikle tiltag, så medarbejderne får et medejerskab og føler ansvar for tiltag og aktiviteter. Handlingsplanen skal prioritere tiltagene, så det står klart, hvornår de enkelte tiltag skal gennemføres, og hvem der er ansvarlig for, at det sker. Det kan også blive nødvendigt at prioritere mellem forskellige tiltag inden for de enkelte anvendelsesområder. Handlingsplanen skal for hver planlagt aktivitet beskrive: Hvem er ansvarlig for aktiviteten? Hvilke aktører skal inddrages både internt og eksternt? Hvad består aktiviteten i? Hvad er formålet med aktiviteten? Hvilken besparelse forventes opnået? Hvilke ressourcer er der afsat? Hvilket budget er der til investeringer og eventuel ekstern rådgivning? Hvad er tidsplan og eventuelle delmål? Det er vigtigt at gennemarbejde handlingsplanen omhyggeligt. Det skal blandt andet sikre, at mål og tidsplaner er realistiske. Ledelsen og energigruppen bør i fællesskab diskutere handlingsplanen og prioriteringen. Handlingsplanen kan bruges som en aktivitets- og tidsplan for det videre arbejde. Husk, at det for den ansvarlige for at gennemføre handlingsplanen er vigtigt jævnligt at informere resten af organisationen om planer, gennemførte aktiviteter, kommende aktiviteter og opnåelse af mål og delmål. Det er vigtigt, at hele organisationen fastholder fokus på at nedbringe energiforbruget. 7

8 Vejledning Opfølgning på handlingsplanen Til slut skal I sørge for, at der er retningslinjer for, hvordan organisationen vil følge op på handlingsplanen. Blandt andet bør det fremgå, hvornår og hvordan I afgør, om de gennemførte tiltag nedsætter energiforbruget, og om handlingsplanen skal revideres. Husk også at revidere energihandlingsplanen, når der sker større ændringer i energiforbruget, f.eks. ved ombygninger, tilbygninger eller udskiftning af anlæg. Det kan også være nødvendigt at justere handlingsplanen, hvis man får ny viden eller nye erfaringer. Handlingsplanen bør under alle omstændigheder revideres mindst en gang om året. Opfølgning på handlingsplanen bør omfatte: - Hvad er status for udvikling i nøgletal for energiforbrug? - Hvilke projekter er blevet gennemført? - Hvad har vi opnået med de gennemførte projekter? - Hvilke energispareplaner er der for det kommende år? - Hvilke eksterne forhold vil påvirke energiforbruget i det kommende år? - Er der særlige forhold, der skal tages i betragtning i planlægningen af indsatsen i det kommende år? - Hvad er målsætningen for det kommende år? - Hvilke ressourcer er der for det kommende år? - Hvad er budgettet til investeringer i det kommende år? - Hvilke muligheder er der for finansiering af større investeringer, herunder salg af energibesparelser? Det anbefales, at status og plan evalueres i samarbejde med Center for Energibesparelsers kunderådgivning som led i organisationens Kurveknækkeraftale. Det kan danne grundlag for aftaler om coaching i det kommende år. Fremgangsmåde En handlingsplan kan laves på mange forskellige måder. Hvor ambitiøs eller detaljeret planen skal være, afhænger af, hvor langt I er med energieffektivisering i forvejen, og hvilke mål I skal nå. Det vigtigste er at komme i gang med planen. Center for Energibesparelser har lavet denne vejledning og en skabelon til handlingsplanen, som du kan finde her: GoEnergi.dk/offentlig/vaerktoejer-ogberegnere. 8

9 Vejledning Energiledelse og lister til hjælp Energiledelse kan være en god indgang til at indarbejde energieffektivisering i organisationen. Det er en større proces, hvis man gerne vil certificeres. Men certificering er ikke en nødvendighed. I kan derfor nøjes med at bruge udvalgte elementer af energiledelse. Se, hvordan I let kan få glæde af principperne i energiledelse, i den lille vejledning fra Center for Energibesparelser. Du finder vejledningen på GoEnergi.dk/offentlig/ vaerktoejer-og-beregnere. Inspirationsliste og forslag til aktiviteter Find forslag fra Center for Energibesparelser til aktivitetsområder og specifikke aktiviteter på de to lister: Inspirationsliste til den energiansvarlige. Forslag til aktiviteter. Du finder listerne her: GoEnergi.dk/offentlig/vaerktoejer-og-beregnere. På de næste sider følger en beskrivelse af forskellige aktiviteter inden for hvert indsatsområde. Der står kort, hvad man kan gøre, hvordan man konkret kan gøre det, og hvorfor. 9

10 Adfærd Aktivitet Hvordan? Hvorfor? Investering Ansvarlig Vi vil registrere energi- og vandforbruget løbende [noter interval her, f.eks. hver måned eller hvert kvartal]. Hvis vi opdager uregelmæssigheder i forbruget, følger vi op på, hvad dette kan skyldes. Aflæs el-, varme- og vandmålerne. Noter aflæsningerne i f.eks. registreringsark fra Her findes også en nyttig vejledning. Gør gerne aflæsningen til en del af jeres rutiner, eller læg det ind som et fast punkt i kalenderen. I kan få jeres elmåler tilmeldt Så kan elforbruget aflæses på internettet. Hvis I hele tiden følger energi-forbruget, vil I hurtigt opdage, hvis forbruget er ved at løbe løbsk i forhold til det normale. Dette kan skyldes ekstra forbrug, f.eks. som følge af en meget kold måned. Ofte skyldes merforbruget dog, at noget er galt, som I så kan få sat en stopper for. Ingen. (Der er kun omkostninger forbundet med tilmelding til Se Elforbrug, hvis måleren ikke er fjernaflæst). Hvis I deler bygning med andre, vil I sjældent have jeres egen varmemåler. Her vil I skulle nøjes med den årlige opgørelse. Vi vil aktivt arbejde på at få minimeret vores standbyforbrug. Send information ud til alle medarbejdere om at slukke både pc, printer, skærm, halogen lamper og transformere på stikkontakten samt at sørge for, at opladere ikke er tilsluttet en tændt stikkontakt. Alternativt vil I kunne investere i elspareskinner til hver pc-arbejdsplads (se under aktiviteter for it-/elektronikudstyr). Ca. 40 % af standbyforbruget finder sted i nattetimerne. Det kan ses, ved at maskinerne afgiver varme eller har en lille lysende knap. I kan evt. låne et SparOmeter (elmåler); så kan I selv måle, hvor meget strøm det enkelte apparat bruger, når det står på standby (dvs., når udstyret er slukket på selve apparatet). Ingen. (En elspare-skinne koster ca kroner. Læs mere på GoEnergi.dk/ elspareskinne). Køb altid udstyr, som har et lavt standby forbrug. 10

11 Vand Aktivitet Hvordan? Hvorfor? Investering Ansvarlig Vi tjekker alle vandhaner, brusere og toiletter jævnligt [skriv gerne med hvilket interval] for at sikre, at de ikke løber eller drypper. Hvis vi opdager, at noget løber eller drypper, får vi problemet afhjulpet. Oftest er det nok at få udskiftet pakningen i vandhanen eller bruseren. Er dette ikke nok, bør hele vandhanen eller bruseren udskiftes. For et løbende toilet er det ofte nok at udskifte svømmeventilen eller bundudløbet. Der er mange penge at spare, hvis utætheder opdages i tide. Kontakt en vvs-installatør, hvis I ikke umiddelbart kan afhjælpe problemet. Vi udskifter alle toiletter til vandbesparende toiletter. Stil krav til leverandøren. Et nyt, lavtskyllende toilet bruger 6-8 liter per stort skyl, hvor de ældre kan bruge op til 15 liter. Ofte koster de meget vandbesparende toiletter mere end et traditionelt toilet. Når brusere skal skiftes i baderum, vælges sparebrusere. Stil krav til leverandøren. En sparebruser kan reducere vandforbruget Ingen. med op til 50 %. Vi aflæser alle vandmålere jævnligt, f.eks. en gang om måneden. Aflæs forbruget på målerne, og noter aflæsningerne, f.eks. i registreringsark fra www. energiguiden.dk under Energiregistrering. Her findes også en nyttig vejledning. Ved at følge forbruget løbende, vil I hurtigt opdage uregelmæssigheder i forbruget. Det bliver Ingen. dermed muligt hurtigt at få fjernet et ekstra forbrug, f.eks. pga. et løbende toilet. Gør aflæsningen til en del af en rutine, f.eks. når I også tjekker, om der er vandhaner eller toiletter, der drypper eller løber. I kan også føre det ind i kalenderen som en påmindelse. 11

12 Indkøb Aktivitet Hvordan? Hvorfor? Investering Ansvarlig Vi stiller krav til, at nyindkøbte apparater og produkter er energieffektive. I skal stille krav til jeres leverandører om, at produktet opfylder et af følgende krav: Produktet skal opfylde kravene i Center for Energibesparelsers indkøbsvejledning. Vejledningen findes på GoEnergi.dk. Produktet har energimærke A i henhold til EU s energimærkningsdirektiv for husholdningsapparater mv. For kølemøbler (køl/frys) dog energimærke A+ eller A++. Produktet er optaget på forsyningsselskabernes lister eller andres lister over energieffektive produkter, som der henvises til fra GoEnergi.dk. Produktet er omfattet af andre ordninger til synliggørelse af energieffektive produkter, som der henvises til fra GoEnergi.dk. Ved at stille disse krav til indkøb sikres det, at der kun indkøbes energieffektive produkter, f.eks. at produktet ikke har et højt standbyforbrug, som ellers nemt kan udgøre op til 40 % af apparatets energiforbrug. Derudover kan det være fornuftigt at få udarbejdet procedurer for jeres håndtering af indkøb, så I sikrer, at kravene overholdes hver gang. Center for Energibesparelser kan vejlede jer i den enkelte indkøbssituation i forhold til at få udarbejdet procedurer for håndtering af de energieffektive indkøb. 12

13 Energimærkning i bygninger Aktivitet Hvordan? Hvorfor? Investering Ansvarlig Vi vil sikre, at der foreligger et gyldigt energimærke for de bygninger, vi primært anvender. Hvis det ikke er tilfældet, vil vi sørge for, at det udarbejdes. Energimærker udarbejdes for hver enkelt ejendom. Der kan således være flere energimærker for jeres institution, hvis I råder over flere bygninger. I skal kontakte ejendomsadministratoren for at få tilsendt gyldige energimærker hvis I bor til leje, skal I kontakte ejeren af ejendommen. Er dette ikke muligt, kan I kontakte sekretariatet for mærkning af bygninger på for at høre, om der foreligger gyldige energimærker. Der er omkostninger forbundet med udarbejdelse af et energimærke. Kontakt for yderligere oplysninger. Hvis der ikke findes et gyldigt energimærke for bygningerne, kan et sådant blive udarbejdet af en energikonsulent. Deler I bygningen med andre, eller er I lejere, er det administratorens/ ejerens ansvar at få et energimærke udarbejdet. I kan læse mere om energimærkning af ejendomme på 13

14 It-/elektronikudstyr Aktivitet Hvordan? Hvorfor? Investering Ansvarlig Når skærmene skal udskiftes, vælger vi fladskærme. Stil krav til leverandøren, og brug Center for Energibesparelsers indkøbsvejledning. Der er mere hjælp til indkøb af energieffektivt it-udstyr på GoEnergi.dk/it. I sparer ca. 50 % af energiforbruget i forhold til traditionelle skærme. Der vil være ekstra omkostninger, som bør undersøges fra gang til gang. Vi køber energieffektivt it- og elektronikudstyr. Stil krav til leverandøren, og brug Center for Energibesparelsers indkøbsvejledning. Der er mere hjælp til indkøb af energieffektivt it-udstyr på GoEnergi.dk/it. Her kan I blandt andet beregne besparelsen ved at vælge energieffektivt udstyr. Det sikrer et lavt forbrug, hvis I følger Indkøbsvejledningen. Der vil evt. være ekstra omkostninger. På alle computere får vi indstillet strømstyringen. Stil krav til leverandøren, og brug Center for Energibesparelsers indkøbsvejledning. Der er mere hjælp til indkøb af energieffektivt it-udstyr på GoEnergi.dk/it. Her kan I blandt andet beregne besparelsen ved at vælge energieffektivt udstyr. Det sikrer et lavt forbrug, hvis I følger Indkøbsvejledningen. Der vil evt. være ekstra omkostninger. Vi indkøber en elspareskinne til hver pc-arbejdsplads. Elspareskinner kan købes i langt de fleste tv- og elektronikbutikker eller bestilles via internettet (se hvor på GoEnergi.dk). Tilslut udstyr, der ikke er brug for, når computeren er slukket, til skinnen. Det kan være skærm, printer, oplader til PDA, modem mv. Elspareskinnen sørger for helt automatisk at slukke for det tilsluttede udstyr. Meget it- og elektronikudstyr har et højt standbyforbrug. Ved brug af elspareskinnen undgås dette forbrug uden for arbejdstiden, uden at medarbejderen skal gøre noget. For en normal pc-arbejdsplads med en gammel skærm er investeringen i elspareskinnen tjent hjem på godt et år. En elspareskinne koster ca kroner. 14

15 Indendørsbelysning Aktivitet Hvordan? Hvorfor? Investering Ansvarlig Vi udskifter alle glødepærer med A-pærer. Gå alle jeres lamper igennem, og få et overblik over, hvilke fatninger og størrelser de nuværende glødepærer har. Få indkøbt tilsvarende A-pærer, og udskift glødepærerne. I sparer ca. 75 % af energiforbruget per pære og ca. 500 kroner i pærens levetid. En A-pære koster mere i indkøb, men skal ikke udskiftes så ofte. Ved udskiftning af lamper vælger vi lamper, der kan anvende lysstofrør og A-pærer frem for halogenspots og andre former for pærer. Find hjælp på GoEnergi.dk/belysning, hvis I er i tvivl om, hvilken type belysning der er både energi- og omkostnings effektiv, uden at I går på kompromis med lyskvaliteten. A-pærer og nye lysstofarmaturer med HF-koblinger har et betydeligt lavere energiforbrug end de fleste andre lyskilder. F.eks. kan der spares op mod 80 % af energiforbruget ved at vælge en anden løsning end et halogenspot. Vi monterer bevægelsessensorer i rum [anfør gerne hvilke rum], der ikke bliver brugt så tit. Find ud af, hvilke rum der ikke anvendes enten særlig ofte eller kun i kort tid ad gangen. Dette drejer sig ofte om kopirum, toiletter, gangarealer, depoter mv. I disse lokaler kan det oftest betale sig at få monteret bevægelsessensorer, så lyset slukker hurtigt efter jer. Få en elinstallatør til at udføre arbejdet. Ofte brænder lyset unødigt i rum, hvor der kun er et kortvarigt eller sjældent lysbehov, hvorved I har et unødvendigt elforbrug til belysning. Ofte er investeringen tjent hjem på et-to år. En bevægelsessensor koster mellem og kroner inkl. montering, men det bør undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde. En bevægelsessensor koster mellem og kroner inkl. montering, men det bør undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde. 15

16 Udendørsbelysning Aktivitet Hvordan? Hvorfor? Investering Ansvarlig Ved udskiftning af lamper vælger vi lamper, der kan anvende lysstofrør, A-pærer eller højtrykslamper. Find hjælp på GoEnergi.dk/belysning, hvis I er i tvivl om, hvilken type belysning der er både energi- og omkostnings effektiv, uden at I går på kompromis med kvaliteten. Alle former for spots er meget energikrævende, og der kan oftest spares over 80 % af energiforbruget per pære ved at vælge andre lyskilder. Vi monterer urstyring og skumringsrelæ eller bevægelsessensorer på udendørslyset [skriv gerne specifikt hvor]. Find ud af, på hvilke udendørslamper I ønsker enten urstyring og skumringsrelæ eller bevægelsessensorer, og få en elinstallatør til at udføre arbejdet. Vælg de lamper, som oftest er tændt, uden at der er et reelt behov for belysning. Ofte brænder udendørsbelysningen konstant endda ofte om natten og i de lyse dagtimer. Ved at montere urstyring og skumringsrelæ sikres det, at lyset ikke brænder om natten og først tænder, når det bliver mørkt. Alternativt kan der monteres bevægelsessensorer, så lyset kun tændes, når der er nogen på de belyste arealer. Ofte kan investeringen tjenes hjem på et-to år. En urstyring i kombination med skumringsrelæ koster typisk mellem og kroner inkl. montering, men det bør undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde. 16

17 Ventilation Aktivitet Hvordan? Hvorfor? Investering Ansvarlig Vi vil undersøge, om ventilationsanlægget/-anlæggene kører om natten og i weekenderne og ferierne. Kører anlægget uden for brugsperioden, kontaktes den driftsansvarlige for at få indstillet ventilationsanlægget bedre, f.eks. ved hjælp af urstyring. Læg mærke til, om anlægget altid kører også når I kommer forbi i weekenderne og ferierne. Er dette jeres mistanke, kan I opfordre den driftsansvarlige til at undersøge det nærmere. I kan evt. foreslå, at der bliver foretaget et ventilationstjek af anlægget i samarbejde med Center for Energibesparelser. Dette kan bidrage til at få et overblik over, hvilke muligheder der er for at forbedre driften af anlægget. Ikke alene går ca. 20 % af elforbruget til ventilation, men derudover forsvinder en masse varme med ventilationsluften. Der er således væsentlige besparelser at hente på både varme- og elregningen. Ofte kan anlægget endda allerede urstyres, men funktionen er måske aldrig taget i brug. Slukkes der for anlægget i tidsrummet 19-6, spares f.eks. 45 % af elforbruget til ventilation og en masse varme. Investeringen kan ofte tjenes hjem på et-to år. Hvis der skal installeres urstyring, koster det ofte mellem og kroner, men prisen bør undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde. 17

18 Varme Aktivitet Hvordan? Hvorfor? Investering Ansvarlig Vi vil sørge for, at alle radiatorer er i brug i et rum, og at termostaterne på radiatorer er ens indstillet. Gør det til en del af jeres rutine at tjekke, om alle radiatorer står ens. Normalt sikrer en indstilling på 3-4 en indetemperatur på 21 C. En radiator, som er tændt 100 %, bruger mere Ingen. energi end fire tændt på 25 %. 1 C koster ca. 4-5 % i varmeudgift. Vi vil sørge for, at der bliver skruet ned for varmen om natten. Skru ned på radiatorerne, f.eks. til 1 på termostaten, når kontoret forlades, eller spørg dem, som har ansvaret for varmeanlægget, om der ikke er mulighed for natsænkning på anlægget. Vær dog opmærksom på, at temperaturen ikke bør komme under 14 C, da det kan give fugtproblemer. Der spares mere varme ved at sænke temperaturen uden for brugsperioden end den varme, Ingen. der skal bruges om morgenen for at hæve den igen. Vi registrerer varmeforbruget jævnligt, f.eks. en gang om måneden. (Dette kan kun lade sig gøre, hvis institutionen har sin egen varmemåler). Aflæs målerens forbrug, og noter aflæsningerne, f.eks. i registreringsark fra under Energiregistrering. Her findes også en nyttig vejledning. Ved at følge forbruget løbende vil I hurtigt opdage uregelmæssigheder i forbruget. Det bliver Ingen. dermed muligt hurtigt at få fjernet et ekstra forbrug, f.eks. fordi en termostat er i stykker. 18

19 Inspirationsliste til den energiansvarlige Her en liste med gode råd til, hvordan du kan spare på energien. Listen er ikke fuldstændig, og du kan sikkert finde andre emner i lige netop din virksomhed. Du kan finde mere information om emnerne på vores hjemmeside GoEnergi.dk. Organisering Sørg for at udpege en energiansvarlig for hver afdeling samt en overordnet energiansvarlig. Fastlæg, hvem i ledelsen der årligt evaluerer indsatsen. Registrer energibesparende tiltag. Eventuelt igennem energimærker. Udfør de besparelser, der har kort tilbagebetalingstid. Udfør eventuelt besparelserne ved hjælp af ESCO. Hent eventuelt råd hos et forsyningsselskab. Vurder egne ressourcer og kompetencer. Energiforbrug og energistyring Aflæs el-, vand- og varmemålere hver måned, og registrer forbruget. Aflæsningen kan foregå via fjernaflæste målere. Vurder dit forbrug, og sammenlign med tidligere perioder og med lignende bygninger. Varmeforbruget skal være graddagekorrigeret. Anvend nøgletal fra blandt andet Kortlæg forbruget. Hvor bliver energien især brugt? Se dit elforbrug på Vurder blandt andet tomgangsforbruget og forbruget i løbet af døgnet. Foretag natrundering for at undersøge, hvad tomgangsforbruget anvendes til. Handlingsplan Udarbejd en handlingsplan med konkrete projekter og konkrete reduktionsmål. Sørg for at gøre handlingsplanen så realistisk som muligt med f.eks. aktiviteter, tidsplan og ansvarsfordeling. Vejledning og skabelon til handlingsplan finder du her: GoEnergi.dk/offentlig/vaerktoejer-ogberegnere. Handlingsplanen skal evalueres årligt. 19

20 Inspirationsliste Optimering af eksisterende installationer Varmeanlæg: Udskift til A-pumper. Sørg for, at fremløbstemperaturen af det varme vand til radiatorer er reguleret efter udetemperaturen. Tjek rumtemperaturer. Sørg for maks. 22 C på kontorer og 20 C i børneinstitutioner. Isoler rør. Stop cirkulationspumpen til det varme brugsvand uden for brugstid. Ventilationsanlæg: Udskift til spareventilatorer ( og sparemotorer ( Indstil driftstider. Start ventilationsanlægget, når hovedparten af brugerne møder (½ time før, hvis det lugter i rummene om morgenen). Sluk anlægget, når hovedparten af brugerne går hjem. Sørg for, at der er ure på udsugningsanlæg (dog ikke i boliger), således at udsugning kan stoppes uden for brugstid. Sørg for, at der er regelmæssigt serviceeftersyn (kontrol af filtre og kileremme mv.). Foretag det lovpligtige eftersyn af ventilationsanlæg (for anlæg > 5 kw). Vurder indblæsningstemperaturer. Et ventilationsanlæg er som oftest kun tiltænkt at skulle sikre et godt indeklima. Opvarmning bør ske via radiatorer. Belysningsanlæg: Udskift til lavenergipærer/led. Opsæt bevægelsesfølere, eventuelt kombineret med føler for dagslysniveau. Tjek effektivitet af belysningsanlægget (bør være under 8 W/m² for under visningslokaler, 10 W/m² for kontorer og 5 W/m² for gange). 20

21 Inspirationsliste It: Anvend så vidt muligt bærbare computere. Anvend fladskærme. Opsæt eventuelt elspareskinner. Forplejnings-/kaffeautomater: Forsyn automater med tænd og sluk-ur. Printere, kopimaskiner og lign.: Forsyn dem med tænd og sluk-ur, eller sørg for, at apparaterne går i sleep-mode. Undersøg tomgangsforbrug med SparOmeter. SMART Boards, projektorer og lign.: Sørg for, at kontakter er tilgængelige, så de kan slukkes. Undersøg tomgangsforbrug med SparOmeter. Storkøkkener: Tjek temperatur i køleskabe/frysere. Sluk ovne og komfurer, når de ikke er i brug. Husk låg på gryder. Køleanlæg: Sørg for optimal fremløbstemperatur. Rens kondensatorer, og sørg for optimal kondenseringstemperatur. Udfør årligt lovpligtigt serviceeftersyn. Optimering af eksisterende bygning (klimaskærm) Tjek tætningslister på vinduer og døre. Isoler tag/vægge og etageadskillelse mod uopvarmet kælder. Udskift til energiruder. 21

22 Inspirationsliste Indkøb Sørg for, at I køber energieffektivt ind. Se efter energimærkning (A++ for hårde hvidevarer, Energy Star for printere, faxmaskiner, pc er mv.). Anvend Center for Energibesparelsers indkøbsvejledning og indretningsvejledning. Adfærd Start en adfærdskampagne for at påvirke medarbejdere til et lavere energiforbrug. Du kan anvende Center for Energibesparelsers adfærdsmateriale. 22