Hvad kan Fortælling? Louis Jensens Hundrede historier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan Fortælling? Louis Jensens Hundrede historier"

Transkript

1 Hvad kan Fortælling? En sjette gang var der et træ og en lille fugl. De var gode venner og talte tit sammen. Den lille fugl fløj op fra træets top, så sig omkring og fløj så ned igen og satte sig hos træet og fortalte alt hvad den havde set. Bagefter fortalte træet fuglen om alt det mærkelige, som rødderne kunne se nede i jorden. På den måde blev de begge klogere. Og en gang imellem undrede de sig så meget, at de var helt stille i lang tid. Louis Jensens Hundrede historier Bachelor udarbejdet af Maiken S. Gundsø & Mikkel M. Olsen 3v N Vejleder Christian M. Sørensen 2012

2 Indholdsfortegnelse Opgavens samlede anslag 3 Prolog 4 Del I 5 Indledning 5 Problemformulering 6 Metode 6 Del II 9 Socialkonstruktivistisk perspektiv 9 Menneskesyn 9 -Subjekt subjekt synet 10 Dannelse (Mikkel) 11 Identitet (Mikkel) 11 -Identitet som selvfortolkning 12 Delkonklusion 15 Del III 17 Det narrative turn (Maiken) 17 -Opsamling 17 Hvad er og hvad kan fortælling? (Maiken) 18 -Livsfortællingen 19 -Urfortællingen 21 -Grundfortællingen 22 Delkonklusion 22 Del IV 24 Fortælling som pædagogisk redskab (Maiken) 24 2

3 Når børn selv fortæller (Mikkel) 27 Delkonklusion 28 Del V 29 Pædagogens didaktiske forberedelser (Mikkel) 29 Pædagogens værktøjskasse (Mikkel) 32 Fortælling i Blomsten 33 Analyse og diskussion 34 Delkonklusion 36 Del VI 37 Konklusion 37 Perspektivering 38 Bibliografi 40 -Bilag Bilag Bilag 3 45 Opgavens samlede anslag Fælles: anslag Maiken: anslag Mikkel: anslag 3

4 Prolog Der var engang en konge, som var lykkelig gift med sin dronning. Men han var bekymret for hende, hun var så tynd og mager. Selv om hun fik den fineste mad, blev hun mere og mere mager. I nærheden af paladset boede en fattig mand, hvis hustru var rund og glad og strålede af sundhed. Kongen bad den fattige indenfor - hvordan kunne det være hans kone have det så meget bedre end selve dronningen? Manden svarede: Åh, det er ligetil, det er ingen hemmelighed. Jeg sørger for, at hun får noget af den fornemmeste føde, der findes, nemlig tungens kød. Kongen blev glad og lettet. Var det så enkelt? Han lod sine kokke tilberede de lækreste retter af tunge af alle slags dyr, som kunne købes på markedet. Men dronningen stak bare til maden, hun smagte knap på den og blev endnu mere mager. Hvorfor så hun så ulykkelig ud? Hvad var der galt? Kongen blev vred, nu havde han fået nok! Han gav ordre til, at den fattige mand skulle bytte kone med ham. Alle protestrede, men det hjalp ingenting. Dronningen måtte flytte til den fattige mands hus, og den fattige mands hustru skulle bo hos kongen. Rund og venlig var hun jo, men det varede ikke længe. Så snart hun flyttede, begyndte hun at tabe sig og blev trist til mode. Hendes skønhed blegnede. Men i den fattiges hus blev dronningen glad og smuk, og hun begyndte endelig at få huld på kroppen. Efter en tid så kongen dronningen og den fattige mand på markedet. Det lyste omkring hende, så smuk var hun blevet! Han for frem og krævede, at hun skulle komme tilbage til ham. Og den fattige fik sin egen kone, som nu var tynd og grå. Den aften græd dronningen og vægrede sig igen ved at spise. Hvorfor skreg kongen. Hvad byder den fattige mand dig, som jeg ikke har? Nu fortalte dronningen, at hun havde fået den bedste mad, som findes, nemlig tungens kød. Hver aften, når den fattige kom hjem fra arbejde, havde han fortalt om alt det, der var sket, morsomme ting, som fik hende til at le, og mærkelige ting, som havde fået dem til at samtale i timevis. Og hver aften tog han sin banjo frem og sang. De snakkede og fortalte for hinanden aftenen lang. Kan et menneske blive andet end lykkelig, når man har det sådan. (Brok, 2005, s. 75) 4

5 Del I Indledning "Der var engang..." Bare lyden af de ord er nok til, at børn og voksne får et særligt glimt i øjnene. Vi er på vej ind i fantasiens univers, hvor alting kan ske. Ækle frøer og lindorme bliver forvandlet til de dejligste prinser. Onde trolde og grusomme drager bliver bekæmpet, og det gode sejrer til sidst. Vores ærinde i denne opgave er, at argumentere for, at den mundtlige fortælling, er vigtig i pædagogisk praksis. Det er vores oplevelse at mundtlig fortælling adskiller sig fra oplæsning, da vi i vores praktikker har erfaret, at børn elsker at lytte til en god historie. I fortællerummet opstår stor intensitet, sanselighed og nærvær, hvor fortæller og lytter hele tiden kan holde øjenkontakt. Som fortæller bliver fornemmelsen for publikum langt stærkere, og man kan ligefrem mærke det fælles åndedrag. Pædagogen kan i fortællesituation blive nærværende, autentisk til stede, udtrykke stemninger, følelser og skabe relationer til det barn eller de børn der lytter. Historiefortælling kan ydermere give inspiration til børns leg og støtte børns lyst til selv at fortælle. Vi mener det er vigtig, at fortælle forskellige genre for at give børn et så bredt udgangspunkt i forhold til at kunne udtrykke egne ønsker og behov og derigennem styrke deres fortællekompetence og identitetsdannelse. Med fortælling kan vi både træne det at være fortæller men også det at lytte til en fortælling. Der er altid en god historie at fortælle og historier vil gerne fortælles, genfortælles og tolkes. Børn fortæller os hele tiden noget, hvad enten de selv har oplevet det eller fået det fortalt. På den måde synes vi, at fortælling bliver et bindeled i det at danne børn til at begå sig socialt i samfundet og skabe deres identitet. Det er vores opfattelse at nutidens pædagogik, er rettet ind mod et læringsperspektiv, men at der også er sket en teoretisk udbredelse af det narrative både i psykologien og i pædagogikken, så hvorfor slår det ikke igennem i hverdagspædagogikken? At skulle danne sin egen identitet i vores postmoderne samfund, med så mange muligheder for socialiseringsprocesser på kryds af familier og institutioner kræver en hel del af barnet. Det stiller krav til de "nære" omsorgspersoner, her tænker vi forældre og pædagoger, hvor vi vil fokusere på pædagogens rolle. Vi vil derfor undersøge hvad pædagogen skal kunne, hvilke kompetencer skal man have for aktivt at bruge historiefortælling i hverdagslivet i institutionen? 5

6 Hvordan lærer børn at begå sig socialt? De spejler sig i de voksne og andre børn de møder i hverdagen. Det er vores påstand, at netop fortælling kan noget helt særligt i forhold til børns identitetsdannelse og ikke mindst deres færden i hverdagslivets udfordringer og evt. dilemmaer. Fortællerummet kan være det sted, hvor vi taler livshistorier, eventyrfortælling, arbejder fiktivt med konfliktløsning, fortæller historier om hverdagslivets situationer og derigennem bearbejder rigtig mange temaer i børns liv. Hvilket fører os frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvorfor er det vigtigt i professionen som pædagog at kunne fortælle historier? Hvordan kan pædagogen bruge fortællinger til at styrke barnets identitetsdannelse? Kræves der nogle særlige kompetencer som pædagog for at kunne arbejde med fortællinger og herunder børns identitetsdannelse? Metode For at belyse vores problemformulering har vi arbejdet ud fra en teoretisk og en empirisk vinkel. Vores empiri tager afsæt i et fortælleprojekt i en børnehave for gruppen af 5-6 årige. Bacheloropgaven er delt i 6 afsnit. Del I indeholder indledning, problemformulering, metode og begreber. Del II. Indeholder en redegørelse for vores videnskabsteoretiske grundlag, som tager udgangspunkt i den sociologiske retning socialkonstruktivisme. Vi er særligt optaget af tanken om, at den sociale virkelighed er socialt konstrueret og hvordan det berører spørgsmålet om identitetsdannelse. Hertil benytter vi Klassisk og moderne pædagogisk teori. Red. Andersen mfl. Dernæst vil vi redegøre for vores børnesyn, kort definerer hvad vi forstår ved dannelse og uddybe identitetsbegrebet. Til belysning af identitet knytter vi an til Carsten René Jørgensen, cand.psyk., ph.d. og lektor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet. Vi anvender hans bog Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Vi er inspireret af Carsten René Jørgensens pointe om, at menneskets identitet som et forhold mellem menneskets centrale strukturer i personligheden og de valg, mellem en række muligheder, individet træffer. 6

7 Af Svend Brinkmann. Cand. Psych., ph.d. og ansat som adjunkt på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet anvender vi bogen Identitet - udfordringer i forbrugersamfundet. Brinkmann argumenterer for, at det at være nogen i første række er et moralsk begreb. Fremfor at spørge hvad en person er, vil han spørge hvem en person er. Brinkmann er i sin søgen efter svar inspireret af filosoffen Charles Taylor. Taylor mener, at når vi spørger, hvem er du, så spørger vi efter det, der har betydning for personen dvs. noget der har betydning og værdi ud over det personen tilfældigvis måtte mene her og nu. Denne insisteren på, at identitet er knyttet til moralske spørgsmål gør, at Brinkmann ifølge ham selv knytter an til Aristoteles og middelalderens samfundstænkning, hvor udforskningen af det menneskelige samfund og handlingsliv ikke kunne isoleres fra en normativ diskurs om det gode liv og det gode samfund. Dvs. lever personen op til bestemte moralske fordringer, som vedkommende ikke selv har skabt? Vi er i vores opgave inspireret af hans tanker om, at livet leves indenfor en moralsk orden, som individet ikke er ophav til. Vi vil derfor forsøge at bruge hans tanker til at understøtte vores idé om, at fortælling anvendt aktivt i den pædagogiske hverdag er med til at give børnene kræfter til dette stadige identitetsarbejde. Derudover anvender vi Per Schultz Jørgensens kapitel Den konstruerede identitet og Flemmning Ravn Nefts internet artikel Hvad er identitet. Afsnittet slutter med et diskussionsafsnit om pædagogens rolle i forhold til barnets identitetsdannelse. I Del III vil vi beskrive det narrative turn og definere fortælling. Del IV handler om fortælling som pædagogisk redskab, hvor vores fokus ligger på hvad børn for ud af at lytte til fortællinger og når de selv fortæller. Til belysning af del III og IV er vi inspireret af Liv Gjems. Dr. Polit og forsker ved Høgskolen i Vestfold, Norge. Liv Gjems har skrevet doktorafhandling om børns læring gennem narrativ praksis. Hendes teoretiske afsæt er et sociokulturelt perspektiv, hvor hun definerer læring som et resultat af social og kulturel praksis. Vi anvender bogen Hvad lærer børn når de fortæller?, til belysning af børns læring gennem deltagelse i narrativ praksis i daginstitutionen. Hendes tanker om identitetskonstruktioner finder vi er i tråd med vores forståelse af identitetsdannelse, som her kommer til udtryk i den narrative interaktion, hvor børn møder andres reaktioner og oplevelser og herigennem opbygger en forståelse af, hvem de selv er i 7

8 den konkrete sammenhæng de befinder sig i, som en del af argumentationen for, at børns identitet kan styrkes ved brug af fortælling/narrativ praksis. Vi er endvidere inspireret af Marianne Horsdals forskning, der afdækker de livshistoriske fortællingers betydning for identitetsdannelse, selvopfattelse, tilværelsestolkning og opfattelse af andre. Endvidere arbejder Horsdal med hvordan børn lærer at fortælle, og hvordan forholdet er mellem den enkeltes livshistorie og samfundets kulturelle fortællinger. Hun indkredser den livshistoriske fortælling som narrativ genre og giver årsager til, at livshistorier er så aktuelle netop i dag. Marianne Horsdal har i mange år indsamlet livshistorier, og hun har ud fra disse historier undersøgt, hvordan mennesket ordner sit eget livs fortælling ved hjælp af narrative kompetencer. Teoriudviklingen og analysemetoderne i Livets Fortællinger er en del af et større forskningsprojekt om identitet, folkeoplysning og demokrati. Marianne Horsdal er endvidere faglig leder af et nordisk forskningsprojekt om folkeoplysningens arenaer som basis for demokratiske læringsprocesser. Derudover anvender vi litteratur der tager afsæt i fortællepraksis som sekundær empiri bl.a. Lene Broks bog Fortæl! Fortæl!, og filmen Den fortællende Børnehave. af Kirsten og Louis Thonsgaard. Del V er en redegørelse for vores empiri og vores didaktiske overvejelser ud fra syvkantsmodellen. Vi anvender denne model, fordi den er en positiv støtte til at konkretisere vores mål og til at fokusere på det vi som igangsættere skal være opmærksomme på undervejs i forløbet. Modellen er desuden en dynamisk model, hvor vi kan bevæge os frem og tilbage mellem de enkelte elementer i modellen. Vores didaktiske overvejelser tager desuden afsæt i Birgit Madsen, der i sin artikel siger, at det er i mødet mellem fortællingen og modtageren, at den der hører fortællingen, altså modtageren, får indtrykket af, at se sig selv i en større sammenhæng end før. Birgit Madsen understreger vigtigheden af, at børnene får en oplevelse af, at det de troede var deres eget spørgsmål/problem også viser sig at være flere andres spørgsmål/problem. De opdager, at de ikke er alene om noget de tumler med. Børnene kan derved opnå en erkendelse af, at de gennem fortællingen kan udtrykke sig om noget, de før fandt svært at formulere. Del VI indeholder konklusion, kritisk refleksion og perspektivering. 8

9 Del II Madame, sagde han jeg har fortalt Dem en historie. Sålænge Mennesker har kunnet tale, er Historier blevet fortalt, og uden historier vilde Menneskeheden have vansmægtet og været tørret ud, som den vilde være gaaet tilgrunde uden Vand. Den rettroende Histories Personer vil altid staa klart for os, endog ligesom lysende og på et højere Plan end vi selv. Paa samme Tid vil de visseligen ikke tage sig helt menneskelige ud, og vi vil uden Tvivl have Grund til at være lidt bange for dem. Alt dette er som det skal, og maa være.... Thi i hele verden har alene Historien Myndighed til at besvare det Menneskehjertes dybeste Nødraab der lyder Hvem er jeg Karen Blixen fra Kardinalens første historie. Socialkonstruktivistisk perspektiv Socialkonstruktivismen, ser videnskaben som en menneskeskabt institution og mener ikke, at der findes en universel sandhed men derimod forskellige variationer af den, afhængig af, hvem vi er. Al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Udgangspunktet er, at vi mennesker ikke erkender, forstår og erfarer vores omverden direkte. (Andersen, et al., 2007 s. 676) Vores måde at forstå verden på bliver hermed ikke til i en objektiv virkelighed, men er socialt konstrueret i relationen til andre mennesker. At fortælle vores liv er den vigtigste måde vi som mennesker handler på og når fortællingen bliver troværdig for os selv, får den en særlig livsbekræftende mening. (Andersen, 2005) og i den udveksling af historier danner vi vores identitet i en socialkonstrueret kontekst. Vores beskrivelser og forståelser af verden skal således ses i relation til de narrativer, vi indgår og deltager i, narrativer, som vi i ringe grad sætter spørgsmålstegn ved, da de som oftest opleves som en naturlig del af vores verden. Menneskesyn Vores menneskesyn tager udgangs i en humanistisk tilgang. Vi ser barnet og dets potentielle udvikling som et mål i sig selv. Vi ser os selv som ligeværdige med børnene. Modsat et historisk blik, hvor barnet blev betragtet som et ufuldendt væsen, som ved hjælp af oplysning og uddannelse gradvist skulle kulturaliseres, formes til en voksen. Idealet var, at opøve barnets evne til at tænke og handle rationelt, så det kunne blive en aktiv del af det sociale og 9

10 kulturelle liv. Børn var objekter, tomme kar, som den voksne kunne fylde indhold i og dermed guide i den rigtige retning (Balling, 2006). I følge Daniel Sterns (Schultz Larsen, 2010) narrative selv udvikler børn i tre til fireårs alderen sproglige evne, de begynder at fortælle historier om, hvad der sker i deres liv. Det kan være små selvbiografiske fortællinger om, hvad der tidligere er hændt dem, og hvad der er sket i løbet af dagen. Med fortællingerne formår børnene ikke blot at fastholde deres personlige fortid, fortællingerne er også med til at forme deres identitet og selvopfattelse. Barnet fortæller historier fra børnehaven eller fra en tur med bedsteforældrene. Denne form for historiefortælling kan siger Stern meget vel vise sig at være et universelt menneskeligt fænomen, der karakteriserer den menneskelige psyke mere end noget andet. Subjekt subjekt synet Individet har sin egen indre oplevelsesverden af følelser, tanker og meninger. Individet har sine fortolkninger af verden, sine synspunkter, opfattelser, og det vil være krænkende, hvis vi overser denne oplevelse. Kommentarer som "du er træt", "du er vanskelig", overser subjektsiden og vækker som regel protest. At udelade den andens subjektive oplevelse indebærer en fratagelse af individets evne og ret til, at have et syn på sig selv. Individet kan ikke forstås uafhængigt af de relationer, det står i til andre. Hvis vi ikke ser vores eget bidrag, og hvordan det påvirker (barnet), er det umuligt at se ham eller hende. Intersubjektiv deling står centralt i en dialektisk relationsopfattelse. Antagelsen er her, at barnets selvudvikling fremmes ved at affekter og oplevelser kan deles med den voksne. Barnet socialiseres ikke kun udefra og ind, men i samspil. (Schibbye, 2009 s. 36) Formuleret generelt, er erfaringer den proces, hvor et subjekt gør noget ved et objekt, hvorved både subjekt og objekt forandres. Når individet handler, ændres dets bevidsthed og den genstand handlingen retter sig mod. Samtidig ændres individets bevidsthed om sig selv, fordi det gennem sine handlinger opnår et resultat. Ligesom genstanden for individets handlinger ændrer sig og dermed giver individet viden og tro på, at det kan påvirke verden gennem sine handlinger. Det centrale ved dette erfaringsbegreb er, at individets handlinger ikke blot fører til, at omverden ændres, men omverden virker også tilbage på individet selv. Med individets handlinger ændres omverden og samtidig individets bevidsthed om omverden. (Smidt, et al., 2004, s.88) 10

11 Dannelse (Mikkel) Chresten Sloth Christensen har i en artikel fra undervisningsministeriet om begrebet dannelse (Christensen, 2001) givet udtryk for, at han ser dannelse som et relationelt begreb: Dannelse har som begreb og teori intet med videnskab at skaffe, men handler derimod om det komplekse i at være menneske, om relationen mellem den enkelte og de andre samt mellem menneske og samfund. (Christensen, 2001)...Samtalen er således helt afgørende for barnets dannelsesproces (Christensen, 2001) Hvorfor er samtale så, så vigtig? Fordi selve dannelsesprocessen foregår mellem mennesker, når børn fx færdes i de voksnes verden i institutioner: børnehaver, skoler, fritidsklubber, med deres forskellige kulturer. De forskellige indtryk børn får fra omverden er med til at udvikle og danne deres personlighed. Det er en dynamisk proces som sættes i gang i barndommen og gerne skulle fortsætte hele livet. Derfor har pædagogen i dag en vigtig rolle i forhold til børns dannelse, da de er meget af deres tid i institutionerne. (Hviid, 1996) Identitet (Mikkel) For at nærme os en forståelse af identitet som begreb har vi hentet en definition fra Pædagogisk psykologisk ordbog (Hansen, et al., 2008): 1. "Det kontinuerte selv og det indre, subjektive begreb om individualitet, dannet af f.eks. køn, seksuel orientering, religion, socialgruppe, alder, profession, nationalitet og etnicitet Om personers relationelle selvforståelse og fortælling om sig selv.. "At have en identitet indebærer, at jeg afgrænses som menneske og kan identificeres af andre og af mig selv som en bestemt individualitet."(schultz Jørgensen, 2002) Identitetsbegrebet i vores samfundsvidenskab skyldes især psykologen Erik H. Erikson, hans arbejde har spredt sig til mediernes debat og dagligdagen samtaler om identitet. Han anvendte helt bevidst begrebet på en åben og løs måde, forstået på den måde, at han henviste til en proces, hvor individet bliver sig selv på selvstændig vis og samtidig udvikler følelsen af at tilhøre en gruppe. Eriksons begreb om identitet, kalder han for mødestedet mellem det en person gerne vil være og det verden tillader personen at være. Eller som Jørgensen med reference til Erikson siger, den menneskelige identitet er et samspil mellem på den ene side: det enkelte individ, og på den anden side samtidskulturen. Dvs. identitetens 2 sider: den indre eller personlig identitet og den kulturelle eller gruppeidentiteten. Jørgensen siger derfor Det 11

12 er ikke meningsfuldt at tale om identiteten som enten en ren subjektiv konstruktion eller som realiseringen af en indre essens eller medfødt kerne. Identitet må forstås i sammenhæng med fundamentale elementer i den menneskelige psykologi. (Jørgensen, 2008, s. 15) Også Brinkmann er enig med Erikson, men han udvider definitionen med et moralsk aspekt, idet ikke alt det personen ønsker at blive, har med identitet at gøre, kun hvis ønsket er betydningsfuldt inden for en moralsk horisont, er det identitetskonstituerende i normativ forstand. (Brinkmann, 2008) Identitet som selvfortolkning Brinkmann referer til Richard Sennet (Brinkmand, 2006) der skriver, at identitet ikke så meget handler om, hvad man gør, som hvor man hører til. Identitet er et spørgsmål om en persons forståelse af sin egen tilværelse og fortolkning af sin egen situation. En indflydelsesrig teori om identitet som psykologisk og socialt fænomen er udviklet af sociologen Anthony Giddens under overskriften selvidentitet: "selvidentitet er ikke et særligt træk eller en samling af træk, som individet besidder. Det er selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi. Identitet forudsætter i denne forstand stadig kontinuitet på tværs af tid og rum, men selvidentiteten er en sådan kontinuitet, som den refleksivt fortolkes af agenten. (Giddens, 1996, s. 68), (leksikon.org, 2012) Man kan sige, at personlighed handler om hvad man er og identitet handler om hvem man er. Ifølge den teori findes identitet hverken i adfærd eller andres reaktioner, men som evnen til at holde en særlig fortælling i gang. (Giddens 1996, s.70) (leksikon.org, 2012) på den måde bliver identitet her til noget narrativt, altså en persons evne til at opretholde en livshistorie. Lad os for et øjeblik vende tilbage til ordet identitet der stammer fra den latinske rod idem, som betyder "den samme". Neft (2012) beskriver i sin artikel, at det at være den samme rummer fem egenskaber: 1. At man er sin egen individualitet med et typisk særkende, f.eks. udseende, væremåde, sprog, stemme, kropssprog, humør, psyke osv. Samt at man føler en selv-helhed i forhold til alle de roller, som man indtager i forskellige sammenhænge, relationer og situationer. 2. At der er en væsentlig kontinuitet (dvs. følelse af fortsættelse og sammenhæng) i ens liv, selvoplevelse og selvopfattelse i dag, i går og i morgen. 12

13 3. At det billede, man har af sig selv, nogenlunde stemmer overens med det billede, andre har af en. 4. Identitet har også at gøre med den livsfortælling, som vi og andre fortæller om os selv. Fortællingen er på en måde vores tolkning af det, vi har oplevet og erfaret gennem vores liv. 5. I et moderne post-traditionelt forbrugersamfund som det danske er en anden vigtig faktor, at vi definerer os ud fra vores forbrug, medier og livsstile - samt i lige så høj grad baserer vores identitet på de grupper og fællesskaber vi hører til. Identitet må derfor også ses som en proces, der finder sted gennem hele livet. Ifl. Neft bekræftes udsagnet af Giddens, der siger, at identitet i dag aldrig vil kunne etableres endeligt, til forskel fra før i tiden hvor identitet var noget du var født ind i, til en bestemt identitet ud fra slægt eller familiens sociale stand/arbejde. Hvor identitet i dag beror meget mere på personens eget ansvar. Giddens mener, der er sket et sammenbrud af normer og traditioner i det senmoderne samfund. Hvor vores færden i forskellige sociale arenaer er med til at give hvert individ en livsfortælling. (Neft, 2012) Som individ er du frisat til at træffe egne valg, at vælge egne traditioner. Når individet ikke længere fastlægges af gamle mønstre og traditioner, kommer individet til at stå ved vigtige livsstilsvalg. Det kan medføre usikkerhed og tvivl. Også selvom valgene oftest foretages gruppemæssigt eller i samspil med andre mennesker. Neft skriver at vores livsfortælling, der er præget af de valg vi foretager og har foretaget, hænger tæt sammen med vores identitet. Identitet er afhængig af narrativitet - som Giddens forklare som evnen til at holde en fortælling i gang. Det er en vedvarende og aktiv stillingtagen til sin egen biografi - hvem er jeg? Hvordan lyder min livsfortælling? (Neft, 2012) I en narrativ tilgang til identiteten eller opfattelse bliver identiteten til en selvberetning: der er tale om en konstruktiv proces, der anvender fortællingens elementer til at skabe en overensstemmelse i beretningerne, og at det er denne overensstemmelse, der opleves som identiteten. (Schultz Jørgensen, 2002) Brinkmanns identitetsteori betoner desuden identitetens nære sammenhæng med moralske spørgsmål. Han siger i sin bog, at hvis det at have en identitet vil sige at fortolke sig selv på en bestemt måde i forhold til overordnede moralske værdier, kan identitet kort sagt 13

14 bestemmes som en særlig form for selvfortolkning. Og han siger, at denne selvfortolkning har 2 dimensioner: For det første en moralsk dimension: at være forpligtet på bestemte betydningsfulde værdier og projekter som Brinkmann kalder identitetens korrespondens, da det at have en identitet er forbundet med at etablere en korrespondens i sit liv mellem aktuel livsførelse, idealer og værdier. For det andet en tidslig dimension, som peger på det forhold, at de identitetskonstituerende forpligtelser må have en vis tidslig udstrækning og sammenhæng dette kalder Brinkmann identitetens kohærens. Den tidslige dimension forstås bedst i dens narrative form jvf. filosoffen Taylor. Det betyder for Brinkmann, at hvis man konstant skifter mening om hvad der har betydning for en i ens liv (som bestemt af moralske værdier) vil han hævde, at man ikke har en identitet - hvis man konstant ændre mening om, hvad der moralsk har betydning i mit liv kan man aldrig leve op til de fordringer, som det betydningsfulde giver mig. I følge Brinkmann giver John Lockes tanker, svar på spørgsmålet om, hvorfor et menneske kan være den samme hele livet igennem? Locke siger, at personen kan forblive den samme fordi vedkommende har erindringer, der binder enkeltøjeblikkene i livet sammen. Jeg er den samme, som for et år siden, fordi der er en mental, hukommelsesmæssig sammenhæng mellem nu og da. Locke hævder altså, at vi bruger mentale faktorer (hukommelse for vores liv) som kriterium for personlig identitet. Locke mente, at det mentale og ikke det fysiske har primat med hensyn til personlig identitet. (Brinkmann, 2008) Brinkmann hævder at den særlige fortælling ikke handler om hvad som helst, det er ikke op til individet selv at bestemme hovedtemaerne i den fortælling, som vores identitet udgøres og opretholdes af. Men derimod af den moralske orden vi lever under og uden hvilken vi ikke ville kunne skelne mellem det betydningsfulde og det betydningsløse i vores tilværelse. Identitetsbegrebet ifølge Brinkmann er altså vores selvfortolkning som den kommer til udtryk i en fortælling om os selv. MEN der er restriktioner: ikke alle elementer i de fortællinger vi fortæller om os selv har betydning for vores identitet. F.eks. siger Brink at han bedre kan lide chokoladeis end jordbæris men det er et faktum der ikke har samme vægt som at han er demokrat og ikke fascist. Det sidste kan være vigtigt for 14

15 hans livshistorie mens det første ikke normalt er vigtigt for hans livshistorie. Fordi: det sidste har en værdi og betydning som han kan opdage og lægge til grund for sine handlinger. Det betyder at vi ikke er ene forfattere til vores livshistorie - der er andre forfattere og redaktører! Fortællingerne er forfattet ud fra narrative konventioner og temaer som vi ikke selv har fastlagt. Nøglespørgsmålet for mennesker angår ikke deres eget forfatterskab; jeg kan kun besvare spørgsmålet Hvad bør jeg gøre? hvis jeg kan besvare det mere grundlæggende spørgsmål Hvilken historie eller hvilke historier er jeg en del af? Det betyder, at vi træder ind i det menneskelige samfund med en eller flere tildelte karakterer - roller som vi på forhånd har fået - og vi må lære, hvad de er for at kunne forstå, hvordan andre reagerer over for os, og hvordan vores reaktioner over for dem skal konstrueres. (MacIntyre, 1985, s. 216) (Brinkmann, s ) Brinkmann siger om identitet ud fra hans moralske indførsel i identitetsbegrebet:...hvem jeg er, er bestemt af den værdihorisont, jeg handler inden for, for det er denne horisont, der hjælper mig til at afgøre, hvad det er værd at identificere sig med. (Brinkmann, S. 28) Han udbygger med Charles Taylor: Min identitet er altså bestemt af en horisont af værdier, som gør, at det er muligt for mig at foretage valg og have en holdning til mit liv. (Brinkmann, s. 29). Delkonklusion Den socialkonstruktivistiske tilgang giver god mening i vores syn på, at fortælling skaber børns identitet og at det sker i de mange sociale kontekster børn befinder sig i dag, hjemmet, daginstitutionen, skole, fritidsaktiviteter, kammeratgrupper, hvor hvert sted har sine normer, som barnet skal finde ud af at begå sig i. De historier, der bliver fortalt i de forskellige rum, har indflydelse på børns udvikling. På den måde forstår vi os selv og samfundet gennem de narrative fortællinger vi deltager og indgår i. I følge Christensens dannelsesbegreb, som vi læner os op af, får vi bekræftet betydningen af samtaler, som vi netop forstår bredt som udveksling mellem individ og de omgivende sociale kontekster barnet befinder sig i. Dannelse forstår vi således, som en dynamisk proces, som vi som pædagoger har et medansvar overfor. Identitetsbegrebets som Erikson udviklede har stadig gyldighed, dog er det blevet udvidet som konsekvens af den samfundsmæssige udvikling. Jørgensen lægger tæt op af Eriksons 15

16 todelte identitetsforståelse som mødet mellem den indre eller personlige identitet og den kulturelle eller gruppeidentiteten. Giddens har med sit begreb selvidentitet gjort det klart, at ethvert individ har fået frihed til at træffe egne valg modsat tidligere, hvor individet var født ind i en bestemt social orden og forventning. Identitet knyttes ikke længere til hvem man er, men til hvordan man er. Giddens gør dermed identitet til et spørgsmål om narrativitet og selvfortolkning. Identitet bliver en særlig evne til at holde en fortælling igang, som handler om hvem vi er, udfra egen forståelse og tolkning af egen situation. Men i følge Brinkmann er disse valg ikke fuldstændigt frie, men er snævert forbundet med en moralsk dimension dvs. valgene er forbundet med værdier som individet er forpligtet på. Ligesom han hævder, at vi ikke er ene forfattere på vores fortællinger, hvorfor vi altid må spørge, hvilken historie er jeg en del af? Identitetskabelse bliver derfor personens eget ansvar, og det kan medføre usikkerhed og tvivl. Identitets arbejdet er en vedvarende og aktiv stillingtagen til ens egen biografi for at sikre, at der er en væsentlig kontinuitet dvs. følelse af fortsættelse og sammenhæng i ens liv, selvoplevelse og selvopfattelse i går, i dag og i morgen. Spørgsmålene, hvem er jeg? Hvordan lyder min livsfortælling, får måske livet igennem nye svar afhængigt af, hvor man er? 16

17 Del III Nangijala? sagde jeg. Hvor ligger det? Så sagde Jonatan, at det vidste han ikke helt bestemt. Men det var et eller andet sted på den anden side af stjernerne. Og han gav sig til at fortælle om Nangijala, så man næsten fik lyst til at flyve derhen med det samme. Der er det stadig lejrbålenes, sagaernes og eventyrenes tid, sagde han, for det var der, de foregik. Var man først der, ville man opleve eventyr fra morgen til aften og om natten med, sagde Jonatan. Hvad siger du til det, lille Tvebak? sagde han. Astrid Lindgren - Brødrene Løvehjerte Det narrative turn (Maiken) Det narrative har i stigende grad fået fokus som en positiv kategori, der har stor værdi i forhold til at opnå erkendelse og indsigt. Mortensen og Sanderhage hævder i deres kapitel i (Sanderhage og Øhrgaard, 2008.) at det narrative/historiefortælling er blevet så udbredt i psykologisk og pædagogisk teori af flere grunde. For det første den sproglige optagethed igennem hele 1900 tallet, der har påpeget at sprog har konsekvenser og formende indvirkning på tanken, erkendelse, individets udvikling, socialiseringen og identitetsdannelsen. For det andet den postmoderne opfattelse, som vi deler, at virkeligheden er en konstruktion. For det tredje de terapeutiske narrative interventionsmetoder, der har inspireret bla. pædagogikken, for det fjerde menneskets behov for at skabe orden dvs. mening i det kaos vi fødes ind i. Denne mening skaber vi ved, at producerer fortællinger. Netop i fortællingen får vi skabt sammenhæng i vores oplevelser, vores selvforståelse og vi får gennem fortællingen skabt en forbindelse mellem det, der sker på det indre og det der sker på det ydre plan. Endelig siger de, at mennesket forstår sig selv og sit liv i et tidsligt perspektiv. Vi lever i tiden. Hvis vi virkelig vil forstå et menneske - forstå, hvorfor det gør, tænker og føler som det gør, er det ikke tilstrækkeligt at tage afsæt i statiske personlighedstyper. Vi må vide noget om, hvordan individet er kommet dertil, hvor det lige nu befinder sig i livet, og hvor det er på vej hen. Det er denne tidslige dimension, der indfanges af fortællingen, der kan defineres som en struktur med en begyndelse, en midte og en slutning. Eller sagt således en fortidsdimension, en nutidsdimension og en fremtidsdimension. (Sanderhage og Øhrgaard, 2008, s. 154.) Opsamling Den mundtlige fortælling oplever derfor i disse år en renæssance. Den har manifesteret sig som en selvstændig kunstform, ligesom den også er begyndt at udbrede sig de steder, hvor 17

18 hovedparten af børnene tilbringer meget af deres tid: i børnehaver og skoler (Brok 2005, s. 11). Det er vores opfattelse, at den mundtlige historiefortælling bliver brugt som pædagogisk redskab, men ofte kun med en intuitiv idé om, hvilken betydning det har for børn og unge. Vi 1 ser således verden som en fortælling, og vi ser os selv som hovedpersoner i vores eget liv. Vi er nødt til at tilslutte begivenheder i tid og rum til at få mening ud af dem. Måske er fortælling en måde, som giver mennesker mening af verden. Fortællingen kan fungere som meningsskabende instrument, hænger sammen med de kausalrelationer, fortællingen er bygget op over: Den overordnede mening i alle fortællinger er således, at tingene hænger sammen, at begivenheder ikke er vilkårlige, men har en årsag. Hvad er og hvad kan fortælling? (Maiken) Indledningsvis vil vi definerer fortælling ud fra Danielsen,1996. Hun skriver, at der er nogle egenskaber, der skal være tilstede for, at noget kan kaldes en fortælling: For det første, et afgrænset afsnit af en faktisk eller opdigtet virkelighed, at en fortælling har et fremadskridende mønster med en begyndelse, en midte og en slutning. For det andet har en fortælling nogle aktører, for uden at nogen gør noget, bliver der ingen fortælling. For det tredje skal en fortælling give en nærmere beskrivelse af en situation, den skal tegne et billede. Altså gennem brugen af symboler. For det fjerde handler fortællingen om et menneskeligt anliggende. Den har et problem eller et tema. Danielsens definition lyder: Vi har en fortælling, når noget bliver fortalt sådan at det danner en samlet og afrundet æstetisk formgivning af et forløb med en begyndelse, en slutning og et midterparti som fortæller om et tids- og handlingsforløb som involverer en eller flere aktører, og som har et tema eller et problem. (Egen oversættelse). (Danielsen, 1996 s. 23). Danielsen skelner også mellem gode fortællinger som lever og gør indtryk og dårlige fortællinger. Hun definerer den gode fortælling: En god fortælling har både en god pointe og en fortællemåde som gør, at tilhøreren kan leve med i den, både ved at se personer og situationer for sig og ved at blive engageret i handlingsforløbet. (Egen oversættelse). (Danielsen, 1996 s. 24). 1 Vi henviser til Maiken og Mikkel 18

19 Fortællingen vil give os sprog, oplevelse, spørgsmål, svar og kompetence til at handle. De vil danne og opdrage. Fortællingerne sprogliggøre det, det er svært at udtrykke. Når vi hører fortællingerne, oplever vi, at vi ikke er alene om at spekulere over de store spørgsmål. Vores egen verden, ordforråd, billedverden og intellekt udfordres af fortællingerne. (Madsen, 1998 s ) Peter Kemp mener, der er tre typer af fortællinger, der på hver deres måde og tilsammen er vigtige elementer i dannelsen af identitet og selverkendelse i et komplekst samfund, og som samtidig peger på muligheden for at leve det gode liv. Det drejer sig om livsfortællingen, Urfortællingen og grundfortællingen (Brok 2005, s.23). Livsfortællingen Livsfortælling er den fortælling, vi konstruerer om os selv, når vi fortæller om vores oplevelser og erfaringer. Man bygger sin livshistorie op som en fortælling, med en fremadskridende handlingsstruktur, i aristotelisk forstand 2. For at skabe mening må vi etablere begyndelser og slutninger. 3 At etablere forløbsmæssig sammenhæng i en fortælling er en nødvendig evne for at forstå omfattende områder af den menneskelige tilværelse. Vi har altid skabt fortællinger, men ikke altid den samme slags fortællinger, og vi gør brug af dem på forskellig måde. (Horsdal, 2005, s. 24) At give børn mulighed for at fortælle er vigtigt for deres læring på flere måder og ikke kun for, at de skal lære om, hvad andre mener. At præsentere sig selv, at tilkendegive overfor andre hvem man er, hvad man kan lide og ikke kan lide osv. er en form for fortælling, som de fleste børn må lære, for at andre kan vide, hvem de er. (Gjems, 2009) I dag er der ikke mange børn og voksne, der kender barnets og dets familie, når barnet begynder i daginstitutionen. Børn må derfor lære at fortælle andre, hvem de er, hvor de bor, hvad deres mor og far hedder, og om de har søskende. Børn må derfor kunne fortælle og dele deres erfaringer og meninger med andre. Dagen i daginstitutionen giver mange muligheder for sådanne narrative præsentationer, og voksne der lytter opmærksomt kan på denne måde lære meget om børnene og deres forståelse af omgivelserne. Iflg. de studier Gjems (2009) har gennemført, har børnene mest været optaget af at fortælle personlige erfaringer i og uden for 2 Aristoteles definerer at det vigtigste i en hovedhandling (fabel) er at den er sammensat af et hele i et plot, med en begyndelse, en midte og en slutning. (Jørgensen, 2010, s. 85) 3 Det er vores narrative kompetencer som gør os i stand til at skabe forløb i meningsfulde og symbolsk reproducerbare tidsrum til erstatning for den blotte succession (Horsdal, 2005) Vi griber fortolkende ind, når vi etablerer begyndelser og slutninger og derved afgrænser et forløb for at give det narrativ mening. 19

20 institutionen. Dette kan karakteriseres som identitetskonstruktioner, hvor børn møder andres reaktioner på deres erfaringer. Herudover opbygger børnene en forståelse af, hvem de selv er, og hvilken rolle de kan få i institutionen. (Gjems, 2009 s. 125) vores oplevelse fra praksis er at børn meget gerne fortæller hvad de har lavet i weekenden, sommerferie og dagligdagen. At fortælle egne oplevelser kan være at fortælle om viden, fakta oplysninger, informationer, beskrivelser af dagen i børnehaven mv. I arbejdet med børns fortælleudvikling kan pædagogen på tilsvarende vis lægge vægt på, at arbejde med fortællingens struktur med en begyndelse, en midte, hvor der sker noget, og en afslutning til sidst. Pointen ved at lægge vægt på strukturen er, at denne enkle struktur skaber sammenhænge i fortællingen der giver mening for en selv og andre. (Jørgensen, 2010) Livsfortællingerne er fortællinger og ikke empiriske data om virkeligheden. Men de er heller ikke frit opfundne, fiktive fortællinger, men fortællinger, der giver det virkelige konkrete liv mening. (Horsdal, 2005) Ifølge en socialkonstruktivistisk opfattelse kan livsfortællinger ikke opfattes som en given størrelse. I stedet bliver vores livsfortælling hele tiden skabt og omredigeret i vores møde med andre, idet vi kommunikerer om vores oplevelser, erfaringer og hvad vi føler og tænker. (Brok, 2005 s. 24). Vi sammenligner ustandselig nye oplevelser med de erfaringer vi gør os i et omskifteligt liv. Spændvidden i fortællingerne bliver på den måde betydningsfuld for vores mulighed for at skabe mening i en kompleks og mangfoldig verden gennem sammenligninger. (Horsdal, 2005 s. 20) Menneskelige egenskaber skabes eller fremtræder med andre ord gennem samspil med personer i situationer som mere eller mindre strategiske præsentationer i forhold til en person eller en situation målet er ikke altid at præsentere sig som mest kompetent. Det vil variere med situationens og deltagernes hensigter. (Hundeide, 2009). Derved er der kommet mere fokus på, at skabe en meningsfuld fortælling, frem for den sande historie. I eventyrterminologi kan man sige, at der ligger en magisk forvandlende kraft i at fortælle sit liv. Den fortælling, der bliver skabt, er ikke nødvendigvis den historiske sandhed. Hvis man i en periode har fortalt eventyr og livshistorier for børn, samtidig med, at man er lykkes med at skabe en tryg atmosfære, får børnene lyst til at fortælle det, de oplever som betydningsfuldt og interessant i deres liv. Så kan man sætte fokus på deres livshistorier (Brok, 2005 s. 24). Udfoldelsen af livets fortællinger finder sted i et dialogisk rum og indebærer en åbenhed, som det er vores ansvar som pædagoger at tage vare på. (Horsdal, 2005 s. 10) Ved at få børn til at fortælle deres livsfortælling hjælper man dem ikke kun med at konstruere sig selv, man de får ligeledes noget ud af at lytte til andres historier. Ved at fortælle historier med personligt erindringsmateriale kan man dele oplevelser og erfaringer. Man kan bekræfte 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Fortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk

Fortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk Fortæl en historie ud af munden! 1 En fortællekommune Herlev Bibliotek Fortællere Daginstitutioner Projekt Læselyst og Fortælleglæde 2004-2013 Kulturel Forvaltning Billedskole, Musikskole, Museer lenebrok@gmail.com,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Forskellige typer af praksisfortællinger

Forskellige typer af praksisfortællinger Side 1 af 8 Forskellige typer af praksisfortællinger Solskinshistorien Er fortællingen om det, der gør det hele værd. Fortællingen afspejler hengivenhed og glæde overfor de personer (oftest barnet), som

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere