Hvad kan Fortælling? Louis Jensens Hundrede historier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan Fortælling? Louis Jensens Hundrede historier"

Transkript

1 Hvad kan Fortælling? En sjette gang var der et træ og en lille fugl. De var gode venner og talte tit sammen. Den lille fugl fløj op fra træets top, så sig omkring og fløj så ned igen og satte sig hos træet og fortalte alt hvad den havde set. Bagefter fortalte træet fuglen om alt det mærkelige, som rødderne kunne se nede i jorden. På den måde blev de begge klogere. Og en gang imellem undrede de sig så meget, at de var helt stille i lang tid. Louis Jensens Hundrede historier Bachelor udarbejdet af Maiken S. Gundsø & Mikkel M. Olsen 3v N Vejleder Christian M. Sørensen 2012

2 Indholdsfortegnelse Opgavens samlede anslag 3 Prolog 4 Del I 5 Indledning 5 Problemformulering 6 Metode 6 Del II 9 Socialkonstruktivistisk perspektiv 9 Menneskesyn 9 -Subjekt subjekt synet 10 Dannelse (Mikkel) 11 Identitet (Mikkel) 11 -Identitet som selvfortolkning 12 Delkonklusion 15 Del III 17 Det narrative turn (Maiken) 17 -Opsamling 17 Hvad er og hvad kan fortælling? (Maiken) 18 -Livsfortællingen 19 -Urfortællingen 21 -Grundfortællingen 22 Delkonklusion 22 Del IV 24 Fortælling som pædagogisk redskab (Maiken) 24 2

3 Når børn selv fortæller (Mikkel) 27 Delkonklusion 28 Del V 29 Pædagogens didaktiske forberedelser (Mikkel) 29 Pædagogens værktøjskasse (Mikkel) 32 Fortælling i Blomsten 33 Analyse og diskussion 34 Delkonklusion 36 Del VI 37 Konklusion 37 Perspektivering 38 Bibliografi 40 -Bilag Bilag Bilag 3 45 Opgavens samlede anslag Fælles: anslag Maiken: anslag Mikkel: anslag 3

4 Prolog Der var engang en konge, som var lykkelig gift med sin dronning. Men han var bekymret for hende, hun var så tynd og mager. Selv om hun fik den fineste mad, blev hun mere og mere mager. I nærheden af paladset boede en fattig mand, hvis hustru var rund og glad og strålede af sundhed. Kongen bad den fattige indenfor - hvordan kunne det være hans kone have det så meget bedre end selve dronningen? Manden svarede: Åh, det er ligetil, det er ingen hemmelighed. Jeg sørger for, at hun får noget af den fornemmeste føde, der findes, nemlig tungens kød. Kongen blev glad og lettet. Var det så enkelt? Han lod sine kokke tilberede de lækreste retter af tunge af alle slags dyr, som kunne købes på markedet. Men dronningen stak bare til maden, hun smagte knap på den og blev endnu mere mager. Hvorfor så hun så ulykkelig ud? Hvad var der galt? Kongen blev vred, nu havde han fået nok! Han gav ordre til, at den fattige mand skulle bytte kone med ham. Alle protestrede, men det hjalp ingenting. Dronningen måtte flytte til den fattige mands hus, og den fattige mands hustru skulle bo hos kongen. Rund og venlig var hun jo, men det varede ikke længe. Så snart hun flyttede, begyndte hun at tabe sig og blev trist til mode. Hendes skønhed blegnede. Men i den fattiges hus blev dronningen glad og smuk, og hun begyndte endelig at få huld på kroppen. Efter en tid så kongen dronningen og den fattige mand på markedet. Det lyste omkring hende, så smuk var hun blevet! Han for frem og krævede, at hun skulle komme tilbage til ham. Og den fattige fik sin egen kone, som nu var tynd og grå. Den aften græd dronningen og vægrede sig igen ved at spise. Hvorfor skreg kongen. Hvad byder den fattige mand dig, som jeg ikke har? Nu fortalte dronningen, at hun havde fået den bedste mad, som findes, nemlig tungens kød. Hver aften, når den fattige kom hjem fra arbejde, havde han fortalt om alt det, der var sket, morsomme ting, som fik hende til at le, og mærkelige ting, som havde fået dem til at samtale i timevis. Og hver aften tog han sin banjo frem og sang. De snakkede og fortalte for hinanden aftenen lang. Kan et menneske blive andet end lykkelig, når man har det sådan. (Brok, 2005, s. 75) 4

5 Del I Indledning "Der var engang..." Bare lyden af de ord er nok til, at børn og voksne får et særligt glimt i øjnene. Vi er på vej ind i fantasiens univers, hvor alting kan ske. Ækle frøer og lindorme bliver forvandlet til de dejligste prinser. Onde trolde og grusomme drager bliver bekæmpet, og det gode sejrer til sidst. Vores ærinde i denne opgave er, at argumentere for, at den mundtlige fortælling, er vigtig i pædagogisk praksis. Det er vores oplevelse at mundtlig fortælling adskiller sig fra oplæsning, da vi i vores praktikker har erfaret, at børn elsker at lytte til en god historie. I fortællerummet opstår stor intensitet, sanselighed og nærvær, hvor fortæller og lytter hele tiden kan holde øjenkontakt. Som fortæller bliver fornemmelsen for publikum langt stærkere, og man kan ligefrem mærke det fælles åndedrag. Pædagogen kan i fortællesituation blive nærværende, autentisk til stede, udtrykke stemninger, følelser og skabe relationer til det barn eller de børn der lytter. Historiefortælling kan ydermere give inspiration til børns leg og støtte børns lyst til selv at fortælle. Vi mener det er vigtig, at fortælle forskellige genre for at give børn et så bredt udgangspunkt i forhold til at kunne udtrykke egne ønsker og behov og derigennem styrke deres fortællekompetence og identitetsdannelse. Med fortælling kan vi både træne det at være fortæller men også det at lytte til en fortælling. Der er altid en god historie at fortælle og historier vil gerne fortælles, genfortælles og tolkes. Børn fortæller os hele tiden noget, hvad enten de selv har oplevet det eller fået det fortalt. På den måde synes vi, at fortælling bliver et bindeled i det at danne børn til at begå sig socialt i samfundet og skabe deres identitet. Det er vores opfattelse at nutidens pædagogik, er rettet ind mod et læringsperspektiv, men at der også er sket en teoretisk udbredelse af det narrative både i psykologien og i pædagogikken, så hvorfor slår det ikke igennem i hverdagspædagogikken? At skulle danne sin egen identitet i vores postmoderne samfund, med så mange muligheder for socialiseringsprocesser på kryds af familier og institutioner kræver en hel del af barnet. Det stiller krav til de "nære" omsorgspersoner, her tænker vi forældre og pædagoger, hvor vi vil fokusere på pædagogens rolle. Vi vil derfor undersøge hvad pædagogen skal kunne, hvilke kompetencer skal man have for aktivt at bruge historiefortælling i hverdagslivet i institutionen? 5

6 Hvordan lærer børn at begå sig socialt? De spejler sig i de voksne og andre børn de møder i hverdagen. Det er vores påstand, at netop fortælling kan noget helt særligt i forhold til børns identitetsdannelse og ikke mindst deres færden i hverdagslivets udfordringer og evt. dilemmaer. Fortællerummet kan være det sted, hvor vi taler livshistorier, eventyrfortælling, arbejder fiktivt med konfliktløsning, fortæller historier om hverdagslivets situationer og derigennem bearbejder rigtig mange temaer i børns liv. Hvilket fører os frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvorfor er det vigtigt i professionen som pædagog at kunne fortælle historier? Hvordan kan pædagogen bruge fortællinger til at styrke barnets identitetsdannelse? Kræves der nogle særlige kompetencer som pædagog for at kunne arbejde med fortællinger og herunder børns identitetsdannelse? Metode For at belyse vores problemformulering har vi arbejdet ud fra en teoretisk og en empirisk vinkel. Vores empiri tager afsæt i et fortælleprojekt i en børnehave for gruppen af 5-6 årige. Bacheloropgaven er delt i 6 afsnit. Del I indeholder indledning, problemformulering, metode og begreber. Del II. Indeholder en redegørelse for vores videnskabsteoretiske grundlag, som tager udgangspunkt i den sociologiske retning socialkonstruktivisme. Vi er særligt optaget af tanken om, at den sociale virkelighed er socialt konstrueret og hvordan det berører spørgsmålet om identitetsdannelse. Hertil benytter vi Klassisk og moderne pædagogisk teori. Red. Andersen mfl. Dernæst vil vi redegøre for vores børnesyn, kort definerer hvad vi forstår ved dannelse og uddybe identitetsbegrebet. Til belysning af identitet knytter vi an til Carsten René Jørgensen, cand.psyk., ph.d. og lektor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet. Vi anvender hans bog Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. Vi er inspireret af Carsten René Jørgensens pointe om, at menneskets identitet som et forhold mellem menneskets centrale strukturer i personligheden og de valg, mellem en række muligheder, individet træffer. 6

7 Af Svend Brinkmann. Cand. Psych., ph.d. og ansat som adjunkt på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet anvender vi bogen Identitet - udfordringer i forbrugersamfundet. Brinkmann argumenterer for, at det at være nogen i første række er et moralsk begreb. Fremfor at spørge hvad en person er, vil han spørge hvem en person er. Brinkmann er i sin søgen efter svar inspireret af filosoffen Charles Taylor. Taylor mener, at når vi spørger, hvem er du, så spørger vi efter det, der har betydning for personen dvs. noget der har betydning og værdi ud over det personen tilfældigvis måtte mene her og nu. Denne insisteren på, at identitet er knyttet til moralske spørgsmål gør, at Brinkmann ifølge ham selv knytter an til Aristoteles og middelalderens samfundstænkning, hvor udforskningen af det menneskelige samfund og handlingsliv ikke kunne isoleres fra en normativ diskurs om det gode liv og det gode samfund. Dvs. lever personen op til bestemte moralske fordringer, som vedkommende ikke selv har skabt? Vi er i vores opgave inspireret af hans tanker om, at livet leves indenfor en moralsk orden, som individet ikke er ophav til. Vi vil derfor forsøge at bruge hans tanker til at understøtte vores idé om, at fortælling anvendt aktivt i den pædagogiske hverdag er med til at give børnene kræfter til dette stadige identitetsarbejde. Derudover anvender vi Per Schultz Jørgensens kapitel Den konstruerede identitet og Flemmning Ravn Nefts internet artikel Hvad er identitet. Afsnittet slutter med et diskussionsafsnit om pædagogens rolle i forhold til barnets identitetsdannelse. I Del III vil vi beskrive det narrative turn og definere fortælling. Del IV handler om fortælling som pædagogisk redskab, hvor vores fokus ligger på hvad børn for ud af at lytte til fortællinger og når de selv fortæller. Til belysning af del III og IV er vi inspireret af Liv Gjems. Dr. Polit og forsker ved Høgskolen i Vestfold, Norge. Liv Gjems har skrevet doktorafhandling om børns læring gennem narrativ praksis. Hendes teoretiske afsæt er et sociokulturelt perspektiv, hvor hun definerer læring som et resultat af social og kulturel praksis. Vi anvender bogen Hvad lærer børn når de fortæller?, til belysning af børns læring gennem deltagelse i narrativ praksis i daginstitutionen. Hendes tanker om identitetskonstruktioner finder vi er i tråd med vores forståelse af identitetsdannelse, som her kommer til udtryk i den narrative interaktion, hvor børn møder andres reaktioner og oplevelser og herigennem opbygger en forståelse af, hvem de selv er i 7

8 den konkrete sammenhæng de befinder sig i, som en del af argumentationen for, at børns identitet kan styrkes ved brug af fortælling/narrativ praksis. Vi er endvidere inspireret af Marianne Horsdals forskning, der afdækker de livshistoriske fortællingers betydning for identitetsdannelse, selvopfattelse, tilværelsestolkning og opfattelse af andre. Endvidere arbejder Horsdal med hvordan børn lærer at fortælle, og hvordan forholdet er mellem den enkeltes livshistorie og samfundets kulturelle fortællinger. Hun indkredser den livshistoriske fortælling som narrativ genre og giver årsager til, at livshistorier er så aktuelle netop i dag. Marianne Horsdal har i mange år indsamlet livshistorier, og hun har ud fra disse historier undersøgt, hvordan mennesket ordner sit eget livs fortælling ved hjælp af narrative kompetencer. Teoriudviklingen og analysemetoderne i Livets Fortællinger er en del af et større forskningsprojekt om identitet, folkeoplysning og demokrati. Marianne Horsdal er endvidere faglig leder af et nordisk forskningsprojekt om folkeoplysningens arenaer som basis for demokratiske læringsprocesser. Derudover anvender vi litteratur der tager afsæt i fortællepraksis som sekundær empiri bl.a. Lene Broks bog Fortæl! Fortæl!, og filmen Den fortællende Børnehave. af Kirsten og Louis Thonsgaard. Del V er en redegørelse for vores empiri og vores didaktiske overvejelser ud fra syvkantsmodellen. Vi anvender denne model, fordi den er en positiv støtte til at konkretisere vores mål og til at fokusere på det vi som igangsættere skal være opmærksomme på undervejs i forløbet. Modellen er desuden en dynamisk model, hvor vi kan bevæge os frem og tilbage mellem de enkelte elementer i modellen. Vores didaktiske overvejelser tager desuden afsæt i Birgit Madsen, der i sin artikel siger, at det er i mødet mellem fortællingen og modtageren, at den der hører fortællingen, altså modtageren, får indtrykket af, at se sig selv i en større sammenhæng end før. Birgit Madsen understreger vigtigheden af, at børnene får en oplevelse af, at det de troede var deres eget spørgsmål/problem også viser sig at være flere andres spørgsmål/problem. De opdager, at de ikke er alene om noget de tumler med. Børnene kan derved opnå en erkendelse af, at de gennem fortællingen kan udtrykke sig om noget, de før fandt svært at formulere. Del VI indeholder konklusion, kritisk refleksion og perspektivering. 8

9 Del II Madame, sagde han jeg har fortalt Dem en historie. Sålænge Mennesker har kunnet tale, er Historier blevet fortalt, og uden historier vilde Menneskeheden have vansmægtet og været tørret ud, som den vilde være gaaet tilgrunde uden Vand. Den rettroende Histories Personer vil altid staa klart for os, endog ligesom lysende og på et højere Plan end vi selv. Paa samme Tid vil de visseligen ikke tage sig helt menneskelige ud, og vi vil uden Tvivl have Grund til at være lidt bange for dem. Alt dette er som det skal, og maa være.... Thi i hele verden har alene Historien Myndighed til at besvare det Menneskehjertes dybeste Nødraab der lyder Hvem er jeg Karen Blixen fra Kardinalens første historie. Socialkonstruktivistisk perspektiv Socialkonstruktivismen, ser videnskaben som en menneskeskabt institution og mener ikke, at der findes en universel sandhed men derimod forskellige variationer af den, afhængig af, hvem vi er. Al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Udgangspunktet er, at vi mennesker ikke erkender, forstår og erfarer vores omverden direkte. (Andersen, et al., 2007 s. 676) Vores måde at forstå verden på bliver hermed ikke til i en objektiv virkelighed, men er socialt konstrueret i relationen til andre mennesker. At fortælle vores liv er den vigtigste måde vi som mennesker handler på og når fortællingen bliver troværdig for os selv, får den en særlig livsbekræftende mening. (Andersen, 2005) og i den udveksling af historier danner vi vores identitet i en socialkonstrueret kontekst. Vores beskrivelser og forståelser af verden skal således ses i relation til de narrativer, vi indgår og deltager i, narrativer, som vi i ringe grad sætter spørgsmålstegn ved, da de som oftest opleves som en naturlig del af vores verden. Menneskesyn Vores menneskesyn tager udgangs i en humanistisk tilgang. Vi ser barnet og dets potentielle udvikling som et mål i sig selv. Vi ser os selv som ligeværdige med børnene. Modsat et historisk blik, hvor barnet blev betragtet som et ufuldendt væsen, som ved hjælp af oplysning og uddannelse gradvist skulle kulturaliseres, formes til en voksen. Idealet var, at opøve barnets evne til at tænke og handle rationelt, så det kunne blive en aktiv del af det sociale og 9

10 kulturelle liv. Børn var objekter, tomme kar, som den voksne kunne fylde indhold i og dermed guide i den rigtige retning (Balling, 2006). I følge Daniel Sterns (Schultz Larsen, 2010) narrative selv udvikler børn i tre til fireårs alderen sproglige evne, de begynder at fortælle historier om, hvad der sker i deres liv. Det kan være små selvbiografiske fortællinger om, hvad der tidligere er hændt dem, og hvad der er sket i løbet af dagen. Med fortællingerne formår børnene ikke blot at fastholde deres personlige fortid, fortællingerne er også med til at forme deres identitet og selvopfattelse. Barnet fortæller historier fra børnehaven eller fra en tur med bedsteforældrene. Denne form for historiefortælling kan siger Stern meget vel vise sig at være et universelt menneskeligt fænomen, der karakteriserer den menneskelige psyke mere end noget andet. Subjekt subjekt synet Individet har sin egen indre oplevelsesverden af følelser, tanker og meninger. Individet har sine fortolkninger af verden, sine synspunkter, opfattelser, og det vil være krænkende, hvis vi overser denne oplevelse. Kommentarer som "du er træt", "du er vanskelig", overser subjektsiden og vækker som regel protest. At udelade den andens subjektive oplevelse indebærer en fratagelse af individets evne og ret til, at have et syn på sig selv. Individet kan ikke forstås uafhængigt af de relationer, det står i til andre. Hvis vi ikke ser vores eget bidrag, og hvordan det påvirker (barnet), er det umuligt at se ham eller hende. Intersubjektiv deling står centralt i en dialektisk relationsopfattelse. Antagelsen er her, at barnets selvudvikling fremmes ved at affekter og oplevelser kan deles med den voksne. Barnet socialiseres ikke kun udefra og ind, men i samspil. (Schibbye, 2009 s. 36) Formuleret generelt, er erfaringer den proces, hvor et subjekt gør noget ved et objekt, hvorved både subjekt og objekt forandres. Når individet handler, ændres dets bevidsthed og den genstand handlingen retter sig mod. Samtidig ændres individets bevidsthed om sig selv, fordi det gennem sine handlinger opnår et resultat. Ligesom genstanden for individets handlinger ændrer sig og dermed giver individet viden og tro på, at det kan påvirke verden gennem sine handlinger. Det centrale ved dette erfaringsbegreb er, at individets handlinger ikke blot fører til, at omverden ændres, men omverden virker også tilbage på individet selv. Med individets handlinger ændres omverden og samtidig individets bevidsthed om omverden. (Smidt, et al., 2004, s.88) 10

11 Dannelse (Mikkel) Chresten Sloth Christensen har i en artikel fra undervisningsministeriet om begrebet dannelse (Christensen, 2001) givet udtryk for, at han ser dannelse som et relationelt begreb: Dannelse har som begreb og teori intet med videnskab at skaffe, men handler derimod om det komplekse i at være menneske, om relationen mellem den enkelte og de andre samt mellem menneske og samfund. (Christensen, 2001)...Samtalen er således helt afgørende for barnets dannelsesproces (Christensen, 2001) Hvorfor er samtale så, så vigtig? Fordi selve dannelsesprocessen foregår mellem mennesker, når børn fx færdes i de voksnes verden i institutioner: børnehaver, skoler, fritidsklubber, med deres forskellige kulturer. De forskellige indtryk børn får fra omverden er med til at udvikle og danne deres personlighed. Det er en dynamisk proces som sættes i gang i barndommen og gerne skulle fortsætte hele livet. Derfor har pædagogen i dag en vigtig rolle i forhold til børns dannelse, da de er meget af deres tid i institutionerne. (Hviid, 1996) Identitet (Mikkel) For at nærme os en forståelse af identitet som begreb har vi hentet en definition fra Pædagogisk psykologisk ordbog (Hansen, et al., 2008): 1. "Det kontinuerte selv og det indre, subjektive begreb om individualitet, dannet af f.eks. køn, seksuel orientering, religion, socialgruppe, alder, profession, nationalitet og etnicitet Om personers relationelle selvforståelse og fortælling om sig selv.. "At have en identitet indebærer, at jeg afgrænses som menneske og kan identificeres af andre og af mig selv som en bestemt individualitet."(schultz Jørgensen, 2002) Identitetsbegrebet i vores samfundsvidenskab skyldes især psykologen Erik H. Erikson, hans arbejde har spredt sig til mediernes debat og dagligdagen samtaler om identitet. Han anvendte helt bevidst begrebet på en åben og løs måde, forstået på den måde, at han henviste til en proces, hvor individet bliver sig selv på selvstændig vis og samtidig udvikler følelsen af at tilhøre en gruppe. Eriksons begreb om identitet, kalder han for mødestedet mellem det en person gerne vil være og det verden tillader personen at være. Eller som Jørgensen med reference til Erikson siger, den menneskelige identitet er et samspil mellem på den ene side: det enkelte individ, og på den anden side samtidskulturen. Dvs. identitetens 2 sider: den indre eller personlig identitet og den kulturelle eller gruppeidentiteten. Jørgensen siger derfor Det 11

12 er ikke meningsfuldt at tale om identiteten som enten en ren subjektiv konstruktion eller som realiseringen af en indre essens eller medfødt kerne. Identitet må forstås i sammenhæng med fundamentale elementer i den menneskelige psykologi. (Jørgensen, 2008, s. 15) Også Brinkmann er enig med Erikson, men han udvider definitionen med et moralsk aspekt, idet ikke alt det personen ønsker at blive, har med identitet at gøre, kun hvis ønsket er betydningsfuldt inden for en moralsk horisont, er det identitetskonstituerende i normativ forstand. (Brinkmann, 2008) Identitet som selvfortolkning Brinkmann referer til Richard Sennet (Brinkmand, 2006) der skriver, at identitet ikke så meget handler om, hvad man gør, som hvor man hører til. Identitet er et spørgsmål om en persons forståelse af sin egen tilværelse og fortolkning af sin egen situation. En indflydelsesrig teori om identitet som psykologisk og socialt fænomen er udviklet af sociologen Anthony Giddens under overskriften selvidentitet: "selvidentitet er ikke et særligt træk eller en samling af træk, som individet besidder. Det er selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi. Identitet forudsætter i denne forstand stadig kontinuitet på tværs af tid og rum, men selvidentiteten er en sådan kontinuitet, som den refleksivt fortolkes af agenten. (Giddens, 1996, s. 68), (leksikon.org, 2012) Man kan sige, at personlighed handler om hvad man er og identitet handler om hvem man er. Ifølge den teori findes identitet hverken i adfærd eller andres reaktioner, men som evnen til at holde en særlig fortælling i gang. (Giddens 1996, s.70) (leksikon.org, 2012) på den måde bliver identitet her til noget narrativt, altså en persons evne til at opretholde en livshistorie. Lad os for et øjeblik vende tilbage til ordet identitet der stammer fra den latinske rod idem, som betyder "den samme". Neft (2012) beskriver i sin artikel, at det at være den samme rummer fem egenskaber: 1. At man er sin egen individualitet med et typisk særkende, f.eks. udseende, væremåde, sprog, stemme, kropssprog, humør, psyke osv. Samt at man føler en selv-helhed i forhold til alle de roller, som man indtager i forskellige sammenhænge, relationer og situationer. 2. At der er en væsentlig kontinuitet (dvs. følelse af fortsættelse og sammenhæng) i ens liv, selvoplevelse og selvopfattelse i dag, i går og i morgen. 12

13 3. At det billede, man har af sig selv, nogenlunde stemmer overens med det billede, andre har af en. 4. Identitet har også at gøre med den livsfortælling, som vi og andre fortæller om os selv. Fortællingen er på en måde vores tolkning af det, vi har oplevet og erfaret gennem vores liv. 5. I et moderne post-traditionelt forbrugersamfund som det danske er en anden vigtig faktor, at vi definerer os ud fra vores forbrug, medier og livsstile - samt i lige så høj grad baserer vores identitet på de grupper og fællesskaber vi hører til. Identitet må derfor også ses som en proces, der finder sted gennem hele livet. Ifl. Neft bekræftes udsagnet af Giddens, der siger, at identitet i dag aldrig vil kunne etableres endeligt, til forskel fra før i tiden hvor identitet var noget du var født ind i, til en bestemt identitet ud fra slægt eller familiens sociale stand/arbejde. Hvor identitet i dag beror meget mere på personens eget ansvar. Giddens mener, der er sket et sammenbrud af normer og traditioner i det senmoderne samfund. Hvor vores færden i forskellige sociale arenaer er med til at give hvert individ en livsfortælling. (Neft, 2012) Som individ er du frisat til at træffe egne valg, at vælge egne traditioner. Når individet ikke længere fastlægges af gamle mønstre og traditioner, kommer individet til at stå ved vigtige livsstilsvalg. Det kan medføre usikkerhed og tvivl. Også selvom valgene oftest foretages gruppemæssigt eller i samspil med andre mennesker. Neft skriver at vores livsfortælling, der er præget af de valg vi foretager og har foretaget, hænger tæt sammen med vores identitet. Identitet er afhængig af narrativitet - som Giddens forklare som evnen til at holde en fortælling i gang. Det er en vedvarende og aktiv stillingtagen til sin egen biografi - hvem er jeg? Hvordan lyder min livsfortælling? (Neft, 2012) I en narrativ tilgang til identiteten eller opfattelse bliver identiteten til en selvberetning: der er tale om en konstruktiv proces, der anvender fortællingens elementer til at skabe en overensstemmelse i beretningerne, og at det er denne overensstemmelse, der opleves som identiteten. (Schultz Jørgensen, 2002) Brinkmanns identitetsteori betoner desuden identitetens nære sammenhæng med moralske spørgsmål. Han siger i sin bog, at hvis det at have en identitet vil sige at fortolke sig selv på en bestemt måde i forhold til overordnede moralske værdier, kan identitet kort sagt 13

14 bestemmes som en særlig form for selvfortolkning. Og han siger, at denne selvfortolkning har 2 dimensioner: For det første en moralsk dimension: at være forpligtet på bestemte betydningsfulde værdier og projekter som Brinkmann kalder identitetens korrespondens, da det at have en identitet er forbundet med at etablere en korrespondens i sit liv mellem aktuel livsførelse, idealer og værdier. For det andet en tidslig dimension, som peger på det forhold, at de identitetskonstituerende forpligtelser må have en vis tidslig udstrækning og sammenhæng dette kalder Brinkmann identitetens kohærens. Den tidslige dimension forstås bedst i dens narrative form jvf. filosoffen Taylor. Det betyder for Brinkmann, at hvis man konstant skifter mening om hvad der har betydning for en i ens liv (som bestemt af moralske værdier) vil han hævde, at man ikke har en identitet - hvis man konstant ændre mening om, hvad der moralsk har betydning i mit liv kan man aldrig leve op til de fordringer, som det betydningsfulde giver mig. I følge Brinkmann giver John Lockes tanker, svar på spørgsmålet om, hvorfor et menneske kan være den samme hele livet igennem? Locke siger, at personen kan forblive den samme fordi vedkommende har erindringer, der binder enkeltøjeblikkene i livet sammen. Jeg er den samme, som for et år siden, fordi der er en mental, hukommelsesmæssig sammenhæng mellem nu og da. Locke hævder altså, at vi bruger mentale faktorer (hukommelse for vores liv) som kriterium for personlig identitet. Locke mente, at det mentale og ikke det fysiske har primat med hensyn til personlig identitet. (Brinkmann, 2008) Brinkmann hævder at den særlige fortælling ikke handler om hvad som helst, det er ikke op til individet selv at bestemme hovedtemaerne i den fortælling, som vores identitet udgøres og opretholdes af. Men derimod af den moralske orden vi lever under og uden hvilken vi ikke ville kunne skelne mellem det betydningsfulde og det betydningsløse i vores tilværelse. Identitetsbegrebet ifølge Brinkmann er altså vores selvfortolkning som den kommer til udtryk i en fortælling om os selv. MEN der er restriktioner: ikke alle elementer i de fortællinger vi fortæller om os selv har betydning for vores identitet. F.eks. siger Brink at han bedre kan lide chokoladeis end jordbæris men det er et faktum der ikke har samme vægt som at han er demokrat og ikke fascist. Det sidste kan være vigtigt for 14

15 hans livshistorie mens det første ikke normalt er vigtigt for hans livshistorie. Fordi: det sidste har en værdi og betydning som han kan opdage og lægge til grund for sine handlinger. Det betyder at vi ikke er ene forfattere til vores livshistorie - der er andre forfattere og redaktører! Fortællingerne er forfattet ud fra narrative konventioner og temaer som vi ikke selv har fastlagt. Nøglespørgsmålet for mennesker angår ikke deres eget forfatterskab; jeg kan kun besvare spørgsmålet Hvad bør jeg gøre? hvis jeg kan besvare det mere grundlæggende spørgsmål Hvilken historie eller hvilke historier er jeg en del af? Det betyder, at vi træder ind i det menneskelige samfund med en eller flere tildelte karakterer - roller som vi på forhånd har fået - og vi må lære, hvad de er for at kunne forstå, hvordan andre reagerer over for os, og hvordan vores reaktioner over for dem skal konstrueres. (MacIntyre, 1985, s. 216) (Brinkmann, s ) Brinkmann siger om identitet ud fra hans moralske indførsel i identitetsbegrebet:...hvem jeg er, er bestemt af den værdihorisont, jeg handler inden for, for det er denne horisont, der hjælper mig til at afgøre, hvad det er værd at identificere sig med. (Brinkmann, S. 28) Han udbygger med Charles Taylor: Min identitet er altså bestemt af en horisont af værdier, som gør, at det er muligt for mig at foretage valg og have en holdning til mit liv. (Brinkmann, s. 29). Delkonklusion Den socialkonstruktivistiske tilgang giver god mening i vores syn på, at fortælling skaber børns identitet og at det sker i de mange sociale kontekster børn befinder sig i dag, hjemmet, daginstitutionen, skole, fritidsaktiviteter, kammeratgrupper, hvor hvert sted har sine normer, som barnet skal finde ud af at begå sig i. De historier, der bliver fortalt i de forskellige rum, har indflydelse på børns udvikling. På den måde forstår vi os selv og samfundet gennem de narrative fortællinger vi deltager og indgår i. I følge Christensens dannelsesbegreb, som vi læner os op af, får vi bekræftet betydningen af samtaler, som vi netop forstår bredt som udveksling mellem individ og de omgivende sociale kontekster barnet befinder sig i. Dannelse forstår vi således, som en dynamisk proces, som vi som pædagoger har et medansvar overfor. Identitetsbegrebets som Erikson udviklede har stadig gyldighed, dog er det blevet udvidet som konsekvens af den samfundsmæssige udvikling. Jørgensen lægger tæt op af Eriksons 15

16 todelte identitetsforståelse som mødet mellem den indre eller personlige identitet og den kulturelle eller gruppeidentiteten. Giddens har med sit begreb selvidentitet gjort det klart, at ethvert individ har fået frihed til at træffe egne valg modsat tidligere, hvor individet var født ind i en bestemt social orden og forventning. Identitet knyttes ikke længere til hvem man er, men til hvordan man er. Giddens gør dermed identitet til et spørgsmål om narrativitet og selvfortolkning. Identitet bliver en særlig evne til at holde en fortælling igang, som handler om hvem vi er, udfra egen forståelse og tolkning af egen situation. Men i følge Brinkmann er disse valg ikke fuldstændigt frie, men er snævert forbundet med en moralsk dimension dvs. valgene er forbundet med værdier som individet er forpligtet på. Ligesom han hævder, at vi ikke er ene forfattere på vores fortællinger, hvorfor vi altid må spørge, hvilken historie er jeg en del af? Identitetskabelse bliver derfor personens eget ansvar, og det kan medføre usikkerhed og tvivl. Identitets arbejdet er en vedvarende og aktiv stillingtagen til ens egen biografi for at sikre, at der er en væsentlig kontinuitet dvs. følelse af fortsættelse og sammenhæng i ens liv, selvoplevelse og selvopfattelse i går, i dag og i morgen. Spørgsmålene, hvem er jeg? Hvordan lyder min livsfortælling, får måske livet igennem nye svar afhængigt af, hvor man er? 16

17 Del III Nangijala? sagde jeg. Hvor ligger det? Så sagde Jonatan, at det vidste han ikke helt bestemt. Men det var et eller andet sted på den anden side af stjernerne. Og han gav sig til at fortælle om Nangijala, så man næsten fik lyst til at flyve derhen med det samme. Der er det stadig lejrbålenes, sagaernes og eventyrenes tid, sagde han, for det var der, de foregik. Var man først der, ville man opleve eventyr fra morgen til aften og om natten med, sagde Jonatan. Hvad siger du til det, lille Tvebak? sagde han. Astrid Lindgren - Brødrene Løvehjerte Det narrative turn (Maiken) Det narrative har i stigende grad fået fokus som en positiv kategori, der har stor værdi i forhold til at opnå erkendelse og indsigt. Mortensen og Sanderhage hævder i deres kapitel i (Sanderhage og Øhrgaard, 2008.) at det narrative/historiefortælling er blevet så udbredt i psykologisk og pædagogisk teori af flere grunde. For det første den sproglige optagethed igennem hele 1900 tallet, der har påpeget at sprog har konsekvenser og formende indvirkning på tanken, erkendelse, individets udvikling, socialiseringen og identitetsdannelsen. For det andet den postmoderne opfattelse, som vi deler, at virkeligheden er en konstruktion. For det tredje de terapeutiske narrative interventionsmetoder, der har inspireret bla. pædagogikken, for det fjerde menneskets behov for at skabe orden dvs. mening i det kaos vi fødes ind i. Denne mening skaber vi ved, at producerer fortællinger. Netop i fortællingen får vi skabt sammenhæng i vores oplevelser, vores selvforståelse og vi får gennem fortællingen skabt en forbindelse mellem det, der sker på det indre og det der sker på det ydre plan. Endelig siger de, at mennesket forstår sig selv og sit liv i et tidsligt perspektiv. Vi lever i tiden. Hvis vi virkelig vil forstå et menneske - forstå, hvorfor det gør, tænker og føler som det gør, er det ikke tilstrækkeligt at tage afsæt i statiske personlighedstyper. Vi må vide noget om, hvordan individet er kommet dertil, hvor det lige nu befinder sig i livet, og hvor det er på vej hen. Det er denne tidslige dimension, der indfanges af fortællingen, der kan defineres som en struktur med en begyndelse, en midte og en slutning. Eller sagt således en fortidsdimension, en nutidsdimension og en fremtidsdimension. (Sanderhage og Øhrgaard, 2008, s. 154.) Opsamling Den mundtlige fortælling oplever derfor i disse år en renæssance. Den har manifesteret sig som en selvstændig kunstform, ligesom den også er begyndt at udbrede sig de steder, hvor 17

18 hovedparten af børnene tilbringer meget af deres tid: i børnehaver og skoler (Brok 2005, s. 11). Det er vores opfattelse, at den mundtlige historiefortælling bliver brugt som pædagogisk redskab, men ofte kun med en intuitiv idé om, hvilken betydning det har for børn og unge. Vi 1 ser således verden som en fortælling, og vi ser os selv som hovedpersoner i vores eget liv. Vi er nødt til at tilslutte begivenheder i tid og rum til at få mening ud af dem. Måske er fortælling en måde, som giver mennesker mening af verden. Fortællingen kan fungere som meningsskabende instrument, hænger sammen med de kausalrelationer, fortællingen er bygget op over: Den overordnede mening i alle fortællinger er således, at tingene hænger sammen, at begivenheder ikke er vilkårlige, men har en årsag. Hvad er og hvad kan fortælling? (Maiken) Indledningsvis vil vi definerer fortælling ud fra Danielsen,1996. Hun skriver, at der er nogle egenskaber, der skal være tilstede for, at noget kan kaldes en fortælling: For det første, et afgrænset afsnit af en faktisk eller opdigtet virkelighed, at en fortælling har et fremadskridende mønster med en begyndelse, en midte og en slutning. For det andet har en fortælling nogle aktører, for uden at nogen gør noget, bliver der ingen fortælling. For det tredje skal en fortælling give en nærmere beskrivelse af en situation, den skal tegne et billede. Altså gennem brugen af symboler. For det fjerde handler fortællingen om et menneskeligt anliggende. Den har et problem eller et tema. Danielsens definition lyder: Vi har en fortælling, når noget bliver fortalt sådan at det danner en samlet og afrundet æstetisk formgivning af et forløb med en begyndelse, en slutning og et midterparti som fortæller om et tids- og handlingsforløb som involverer en eller flere aktører, og som har et tema eller et problem. (Egen oversættelse). (Danielsen, 1996 s. 23). Danielsen skelner også mellem gode fortællinger som lever og gør indtryk og dårlige fortællinger. Hun definerer den gode fortælling: En god fortælling har både en god pointe og en fortællemåde som gør, at tilhøreren kan leve med i den, både ved at se personer og situationer for sig og ved at blive engageret i handlingsforløbet. (Egen oversættelse). (Danielsen, 1996 s. 24). 1 Vi henviser til Maiken og Mikkel 18

19 Fortællingen vil give os sprog, oplevelse, spørgsmål, svar og kompetence til at handle. De vil danne og opdrage. Fortællingerne sprogliggøre det, det er svært at udtrykke. Når vi hører fortællingerne, oplever vi, at vi ikke er alene om at spekulere over de store spørgsmål. Vores egen verden, ordforråd, billedverden og intellekt udfordres af fortællingerne. (Madsen, 1998 s ) Peter Kemp mener, der er tre typer af fortællinger, der på hver deres måde og tilsammen er vigtige elementer i dannelsen af identitet og selverkendelse i et komplekst samfund, og som samtidig peger på muligheden for at leve det gode liv. Det drejer sig om livsfortællingen, Urfortællingen og grundfortællingen (Brok 2005, s.23). Livsfortællingen Livsfortælling er den fortælling, vi konstruerer om os selv, når vi fortæller om vores oplevelser og erfaringer. Man bygger sin livshistorie op som en fortælling, med en fremadskridende handlingsstruktur, i aristotelisk forstand 2. For at skabe mening må vi etablere begyndelser og slutninger. 3 At etablere forløbsmæssig sammenhæng i en fortælling er en nødvendig evne for at forstå omfattende områder af den menneskelige tilværelse. Vi har altid skabt fortællinger, men ikke altid den samme slags fortællinger, og vi gør brug af dem på forskellig måde. (Horsdal, 2005, s. 24) At give børn mulighed for at fortælle er vigtigt for deres læring på flere måder og ikke kun for, at de skal lære om, hvad andre mener. At præsentere sig selv, at tilkendegive overfor andre hvem man er, hvad man kan lide og ikke kan lide osv. er en form for fortælling, som de fleste børn må lære, for at andre kan vide, hvem de er. (Gjems, 2009) I dag er der ikke mange børn og voksne, der kender barnets og dets familie, når barnet begynder i daginstitutionen. Børn må derfor lære at fortælle andre, hvem de er, hvor de bor, hvad deres mor og far hedder, og om de har søskende. Børn må derfor kunne fortælle og dele deres erfaringer og meninger med andre. Dagen i daginstitutionen giver mange muligheder for sådanne narrative præsentationer, og voksne der lytter opmærksomt kan på denne måde lære meget om børnene og deres forståelse af omgivelserne. Iflg. de studier Gjems (2009) har gennemført, har børnene mest været optaget af at fortælle personlige erfaringer i og uden for 2 Aristoteles definerer at det vigtigste i en hovedhandling (fabel) er at den er sammensat af et hele i et plot, med en begyndelse, en midte og en slutning. (Jørgensen, 2010, s. 85) 3 Det er vores narrative kompetencer som gør os i stand til at skabe forløb i meningsfulde og symbolsk reproducerbare tidsrum til erstatning for den blotte succession (Horsdal, 2005) Vi griber fortolkende ind, når vi etablerer begyndelser og slutninger og derved afgrænser et forløb for at give det narrativ mening. 19

20 institutionen. Dette kan karakteriseres som identitetskonstruktioner, hvor børn møder andres reaktioner på deres erfaringer. Herudover opbygger børnene en forståelse af, hvem de selv er, og hvilken rolle de kan få i institutionen. (Gjems, 2009 s. 125) vores oplevelse fra praksis er at børn meget gerne fortæller hvad de har lavet i weekenden, sommerferie og dagligdagen. At fortælle egne oplevelser kan være at fortælle om viden, fakta oplysninger, informationer, beskrivelser af dagen i børnehaven mv. I arbejdet med børns fortælleudvikling kan pædagogen på tilsvarende vis lægge vægt på, at arbejde med fortællingens struktur med en begyndelse, en midte, hvor der sker noget, og en afslutning til sidst. Pointen ved at lægge vægt på strukturen er, at denne enkle struktur skaber sammenhænge i fortællingen der giver mening for en selv og andre. (Jørgensen, 2010) Livsfortællingerne er fortællinger og ikke empiriske data om virkeligheden. Men de er heller ikke frit opfundne, fiktive fortællinger, men fortællinger, der giver det virkelige konkrete liv mening. (Horsdal, 2005) Ifølge en socialkonstruktivistisk opfattelse kan livsfortællinger ikke opfattes som en given størrelse. I stedet bliver vores livsfortælling hele tiden skabt og omredigeret i vores møde med andre, idet vi kommunikerer om vores oplevelser, erfaringer og hvad vi føler og tænker. (Brok, 2005 s. 24). Vi sammenligner ustandselig nye oplevelser med de erfaringer vi gør os i et omskifteligt liv. Spændvidden i fortællingerne bliver på den måde betydningsfuld for vores mulighed for at skabe mening i en kompleks og mangfoldig verden gennem sammenligninger. (Horsdal, 2005 s. 20) Menneskelige egenskaber skabes eller fremtræder med andre ord gennem samspil med personer i situationer som mere eller mindre strategiske præsentationer i forhold til en person eller en situation målet er ikke altid at præsentere sig som mest kompetent. Det vil variere med situationens og deltagernes hensigter. (Hundeide, 2009). Derved er der kommet mere fokus på, at skabe en meningsfuld fortælling, frem for den sande historie. I eventyrterminologi kan man sige, at der ligger en magisk forvandlende kraft i at fortælle sit liv. Den fortælling, der bliver skabt, er ikke nødvendigvis den historiske sandhed. Hvis man i en periode har fortalt eventyr og livshistorier for børn, samtidig med, at man er lykkes med at skabe en tryg atmosfære, får børnene lyst til at fortælle det, de oplever som betydningsfuldt og interessant i deres liv. Så kan man sætte fokus på deres livshistorier (Brok, 2005 s. 24). Udfoldelsen af livets fortællinger finder sted i et dialogisk rum og indebærer en åbenhed, som det er vores ansvar som pædagoger at tage vare på. (Horsdal, 2005 s. 10) Ved at få børn til at fortælle deres livsfortælling hjælper man dem ikke kun med at konstruere sig selv, man de får ligeledes noget ud af at lytte til andres historier. Ved at fortælle historier med personligt erindringsmateriale kan man dele oplevelser og erfaringer. Man kan bekræfte 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen

Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen Hvad er relationsorientering? Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang at arbejde med processen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere