Økonomiske nøgletal

Transkript

1

2 Økonomiske nøgletal INDLEDNING... 3 REGNSKAB 2012 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE... 4 Regnskab Anlægsudgifter... 5 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 6 FINANSIELLE NØGLETAL... 7 Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag... 7 Udgiftsbehov... 9 Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov i 2013: Skatteudskrivning Langfristet gæld DRIFTSUDGIFTER Driftsudgifternes sammensætning Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger OPVÆKST OG UDDANNELSESUDVALGET Folkeskolen (skoleområdet inklusiv fritidstilbud og specialtilbud men eksklusiv idrætsfaciliteter for børn og unge) Børnepasning Børn og unge med særlige behov SOCIAL-, ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET Voksne med særlige behov Førtidspension Ældreområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet BESKÆFTIGELSESUDVALGET Kontanthjælp Sygedagpenge ØKONOMIUDVALGET Administration BILAG 1 ECO-GRUPPER BILAG 2 RESSOURCEFORBRUG PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER /38

3 Indledning I dette notat sammenlignes Frederikssund Kommune med hele landet, Hovedstadsregionen og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (ECO-gruppen). Sammenligningsgruppen varierer alt efter, hvilket område der sammenlignes med, se bilag 1. Dette års notat indeholder ligesom de foregående år en række finansielle tal og en sammenligning af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. Nøgletal giver en indikation af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. Niveauet kan dels være udtryk for: 1. Et politisk valgt serviceniveau og dels udtryk for 2. Et niveau som følge af befolkningssammensætning (få unge, mange ældre etc.), institutionsstørrelser etc. Det skal bemærkes, at diagrammer i notatet, der viser udviklingen i udgifter, kan indikere udviklingstendenser, men ikke stå alene: Dels er udgifterne sat i relation til enten befolkningstal eller antal personer i den relevante brugergruppe, og ikke til antallet af faktiske brugere. Dels kan et enkelt år nemt vise et udsving, når man kun betragter én kommune, som her Frederikssund. For sammenligningsgrupperne vil et tilfældigt udsving i en kommune gerne blive opvejet af et modsatrettet udsving i en anden kommune, og udviklingen vil derfor være mere stabil. Dels er der ikke korrigeret for finansieringsomlægninger mellem årene (eksempelvis udfasning af refusionsordning til særligt dyre enkeltsager og omlægning af refusionsordning til førtidspensionister) Regnskab er således de faktiske udgifter forbrugt på de enkelte områder, hvorimod 2013 er budgettal. Når der ses på udvikling er der tale om faste priser (2013-priser), dvs. at tallene er renset for pris- og lønstigninger. 3/38

4 Regnskab 2012 det skattefinansierede område Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det skattefinansierede resultat er i balance over årene, således at der ikke sker en utilsigtet gældssætning eller formueopbygning. Som det ses nedenfor, har resultatet af det skattefinansierede område været negativt fra både i Frederikssund og i de øvrige sammenligningsgrupper. Men fra 2009 er der sket en væsentlig forbedring og i regnskab 2011 og 2012 er der et pænt overskud i Frederikssund. I Regionen og i ECO-gruppen er der et mindre overskud på det skattefinansierede område i 2011 og 2012, og for hele landet et lille underskud Resultat af skattefinansieret område (2013 priser) Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet 1500 Kr. pr. indbygger B2013 Resultat af skattefinansieret område (kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2013 Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Kilde: ECO-nøgletal, graf Positive tal er overskud og Negative tal er underskud Regnskab 2012 I 2012 har Frederikssund Kommune et overskud på det skattefinansierede område på kr. pr. indbygger. Det er markant højere end de øvrige sammenligningsgrupper, og som det ses nedenfor, skyldes det primært de lave anlægsudgifter. Modsat lå Frederikssund Kommune lavt i 2009, hvor anlæg på jordforsyningsområdet var ekstraordinært højt, bl.a. som følge af jordkøb i Vinge for ca. 100 mio. kr. Lånet til jordkøb i Vinge bliver afdraget i takt med at grundene bliver solgt. 4/38

5 Uddrag af resultatopgørelse A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Fred.sund ECO- Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet kr. pr. indbygger Indtægter: Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Skattefinansierede driftsudgifter (ekskl. ældreboliger) Renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område, ældreboliger og jordforsyning) Jordforsyning RESULTAT AF DET SKATTE- FINANSIEREDE OMRÅDE Kilde: ECO-nøgletal, Negative tal er indtægter. Beløbene i resultatopgørelsen er priser, mens de øvrige tabeller i notatet er i 2013-priser. I budgetterne for 2013 regner Frederikssund igen med underskud på det skattefinansierede område, mens der er overskud i Regionen og i ECO-gruppen. Anlægsudgifter Frederikssund Kommune har lavere anlægsudgifter end sammenligningsgrupperne. I 2012 var anlægsudgifterne kr. mindre pr. indbygger end i Regionen og ca kr. mindre pr. indbygger end hele landet. I budget 2013 ligger Frederikssund Kommune på niveau med ECO-gruppen Skattefinansierede nettoanlægsudgifter ekskl. jordforsyning og ældreboliger (2013-priser) priser) Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger B2013 5/38

6 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter eksl. ældreboliger og jordforsyning (kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2013 Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Anlægsudgifterne til jordforsyning og ældreboliger har en anden status end de øvrige anlægsudgifter. For ældreboligernes vedkommende skal anlægsudgifterne finansieres over huslejen og udgifter til jordforsyning (køb af jord) kommer almindeligvis tilbage til kommunen i takt med salget af grunde. Hvis man ser på anlægsudgifter inkl. ældreboliger og jordforsynig er jordkøbet i Vinge i 2009 samt byggeriet af Pedershave i 2009 og 2010 tydeligt. Skattefinansierede nettoanlægsudgifter inkl. ældreboliger og jordforsyning (kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2013 Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder Nedenstående viser anlægsudgifterne i Frederikssund fordelt på områder. Ved sammenligning med tabellerne ovenfor skal man være opmærksom på, at der her er tale om bruttoudgifter til anlæg. De første linjer i tabellen, Investeringer i fast ejendom, herunder køb af jord i Vinge er med under Jordforsyning ovenfor. 6/38

7 Finansielle nøgletal Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Beskatningsgrundlaget er lig udskrivningsgrundlaget plus en andel af grundværdierne og er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. 210 Beskatningsgrundlag (2013 priser) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 1000 kr. pr. indbygger B2012 B2013 Beskatningsgrundlag er lig Udskrivningsgrundlag plus en andel af grundværdierne (2,8% af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5% af grundværdierne for øvrige ejendomme) Beskatningsgrundlag (1.000 kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2012 B2013 Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kilde: ECO-nøgletal, graf Beskatningsgrundlaget i Frederikssund er lidt højere end landsgennemsnittet, men lavere end de øvrige sammenligningsgruppers beskatningsgrundlag. I mio. kr. svarer det til, at Frederikssund Kommunes beskatningsgrundlag i 2013 er 393 mio. kr. højere end Hele landet og hhv mio. kr. og 541 mio. kr. lavere end Regionen og ECO-gruppen. Beskatningsgrundlag 2013 ved niveau som ECO-gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere 7/38

8 Beskatningsgrundlaget er den sum penge, der kan udskrives indkomstskat og grundskyld af. De faktiske indkomster herfra afhænger af den politisk fastsatte udskrivningsprocent og grundskyldspromille. For at illustrere størrelsesforholdet er forskellene i beskatningsgrundlag omregnet til forskelle i indtægter ved en udskrivningsprocent på 25,4. Mio. kr. i alt ECOgruppen Regionen Hele landet Beskatningsgrundlag Tilsvarende indtægter ved udskrivningsprocent på 25, Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Hvis man også tager hensyn til kommunernes indtægter fra tilskud og udligning afdragsforpligtelser med mere, får man ressourcegrundlaget. 260 Ressourcegrundlag (2013 priser) Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet 1000 kr. pr. indbygger B2012 B2013 Ressourcegrundlag (1.000 kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2012 B2013 Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Kilde: ECO-nøgletal, graf Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag er mindre end de øvrige sammenlig ningsgruppers. Omregnet til indtægter svarer det til, at Frederikssund Kommune har færre indtægter. 8/38

9 Ressourcegrundlag 2013 ved niveau som ECOgruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Mio. kr. i alt ECOgruppen Regionen Hele landet Ressourcegrundlag Tilsvarende indtægter ved udskrivningsprocent på 25, Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Fra at ligge pænt over landsgennemsnittet på beskatningsgrundlag vender billedet således, når man taler om ressourcegrundlag. Det skyldes fortrinsvist tilskud og udligning, hvor Frederikssund Kommune modtager mindre end landsgennemsnittet pga. mindre udgiftsbehov. Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggende forudsætning for at alle kommuner med en rimelig beskatning kan tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Udligning af kommunernes udgiftsbehov skal være baseret på retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver. Udgiftsbehov Udgiftsbehovet bliver opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med beregning af tilskud og udligning. 54,0 Udgiftsbehov (2010 priser) Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet 1000 kr. pr. indbygger 53,0 52,0 51,0 50,0 49,0 48,0 47, B2012 B2013 Kilde: ECO graf er beregnet vha Med udligningsreformen, som blev vedtaget af folketinget i juni måned 2012 er metoden til opgørelse af udgiftsbehovet ændret. 9/38

10 Udgiftsbehov 2013 ved niveau som ECOgruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere udgiftsbehov Den vækst, der ses i udgiftsbehovet i Frederikssund Kommune fra er bl.a. et resultat af justeringen i opgørelsesmetode. Udgiftsbehovet er blevet større med de nye beregningskriterier og Frederikssund Kommune får et større beløb i Tilskud og Udligning. Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov i 2013: Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag betyder, at vi får ca. 109 mio.kr. mindre end Hele landet. Til gengæld er Frederikssund Kommunes udgiftsbehov tilsvarende 112 mio. kr. lavere end Hele landets. Skatteudskrivning Beskatningsniveauet er udtrykt for det samlede skattetryk og opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsgrundlaget. I 2012 havde Frederikssund Kommune landets 6. højeste beskatningsniveau. Fra 2012 til 2013 satte Frederikssund Kommune udskrivningsprocenten ned fra 25,9 til 25,4 % og kommunen ligger nu som nr. 27. Som det ses nedenfor er Frederikssund Kommunes beskatningsniveau dog stadig højere end de øvrige sammenligningsgruppers -. Beskatningsniveau 2013 Fred.sund ECO- Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet Udskrivningsprocent 25,40 25,02 24,62 24,91 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,20 6,70 6,90 6,90 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,50 25,95 26,37 26,27 Dækningsafgift, forretningsejendomme 7,5 8,2 8,9 3,8 Beskatningsniveau 25,95 24,99 24,64 24,91 Kilde: ECO-tabel Anm. Dækningsafgift indgår ikke i beskatningsniveauet Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld pr. indbygger er lavere end ECO-gruppens, men højere end regionens og hele landets. Gælden pr. indbygger voksede relativt meget i 2009 pga. jordkøb i Vinge på ca. 100 mio. kr. Ved salg af grunde i Vinge indfries gælden løbende. I 2013 udnyttede kommunen ikke sin låneramme. Kommunerne må ikke låne frit, men får hvert år en ramme, der er fastsat på baggrund af udgifter på særlige områder samt dispensationer fra Økonomiog Indenrigsministeriet, 10/38

11 Almindeligvis udnyttes lånerammen, men i 2013 er likviditeten så høj, at det ikke anses for nødvendigt at hjemtage lånet1. Og det er blevet prioriteret at nedbringe gælden, sådan at udgifter til renter og afdrag begrænses kr. pr. indbygger 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 Langfristet gæld ultimo Eksl. ældreboliger og leasede aktiver Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Langfristet gæld ultimo eksl. Ældreboliger og leasede aktiver Årets priser (1000 kr. pr. indb.) Fred.sund Kommune 11,8 11,2 14,1 14,1 14,4 14,7 ECO-gruppen 14,4 14,3 14,5 15,7 16,0 17,0 Regionen 12,2 12,0 12,3 13,2 13,3 13,4 Hele landet 9,3 9,2 9,2 9,9 9,7 9,9 Kilde: ECO-nøgletal 4.40 og graf Frederikssund Kommunes gæld ultimo 2012 er 970 mio. kr. Heraf udgør gæld vedr. ældreboliger 305 mio. kr. og gæld vedr. leasede aktiver 15 mio. kr. 1 Jf. Byrådets beslutning sag nr februar /38

12 Kassebeholdning Likviditet (1.000 kr. pr. indbygger) Fred.sund Kommune 4,6 6,5 4,2 3,2 4,0 5,8 6,7 Smln.gruppen 5,8 5,5 4,5 4,0 4,3 5,9 6,1 Regionen 5,9 5,9 4,8 4,5 5,2 6,3 6,3 Hele landet 4,5 4,4 3,5 3,7 4,4 5,2 5,2 Kilde: Graf Frederikssund Kommunes likviditet var kr. pr. indbygger ved udgangen af 1. kvartal Det er lidt højere end de øvrige sammenligningsgruppers likviditet, og væsentligt højere end kommunens målsætning, som er omkring 100 mio. kr., svarende til 3 pct. af bruttodriftsudgifterne, og ca kr. pr. indbygger. Det reducerede forbrug i 2011 og 2012 har generelt styrket kommunernes likviditet, men der er stor spredning kommunerne imellem, og mens nogle kommuner - fx København - har en meget høj likviditet, er der andre, der ligger lavt. Samtidig har der været usikkerhed om, hvordan Udbetaling Danmark ville påvirke likviditeten. Med regeringsaftalen fra juni 2012 fik kommunerne derfor 3 mia. kr. i ekstra likviditet i KL regner med, at der tilføres et lignende beløb i 2014 Kilde: KL s plancher til møde i Økonomidirektørforeningen foråret KKR - Kommunekontaktrådet for Region Hovedstaden. 12/38

13 Driftsudgifter I 2012 ligger Frederikssund Kommunes skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger på kr., hvilket er markant under ECO-gruppen og Region Hovedstaden og på niveau med landsgennemsnittet. Forskellen i forhold til ECO-gruppen og Region Hovedstaden skyldes i høj grad, at der i forbindelse med budget 2011 blev vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr., hvoraf de ca. 60 mio. kr. blev realiseret i Disse forbedringer betød, at Frederikssund Kommune i 2011 kom på niveau med landsgennemsnittet. Fra 2011 og frem ses stort set samme stigningstakt i udgifterne hos alle fire grupper. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Skattefinansierede nettodriftsudgifter (2013 priser) Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Kilde: Graf B2013 Driftsudgifterne pr. indbygger i Frederikssund Kommunen er i 2012 godt kr. højere end i Stigningen skyldes primært en ændret opgavesammensætning, som kommunerne i overvejende grad er kompenseret for. Af nedenstående gennemgang fremgår det, at denne stigning ikke skyldes en stigning i serviceudgifterne, hvor der politisk kan fastsættes et niveau. Stigningen skyldes således bl.a. øgede udgifter til de konjunkturafhængige overførselsudgifter, hvor kommunerne kompenseres under et via bloktilskud. 13/38

14 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt 104,3 105,4 17,6 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre sammenligningsgrupper ville det give anledning til en stigning i nettodriftsudgiften på henholdsvis 104,3 mio. kr., 105,4 mio. kr. og 17,6 mio. kr. Det er vigtigt, at dette relativt lave udgiftsniveau ses i sammenhæng med Frederikssund Kommunes ressource(indtægts)grundlag og udgiftsbehov. Af forestående afsnit Finansielle nøgletal fremgår det, at kommunens ressourcegrundlag (skatter, tilskud og udligning mv.) ligger lavere end alle tre sammenligningsgrupper, hvilket betyder, at kommunen alt andet lige skal have et lavere udgiftsniveau pr. indbygger for at opretholde en strukturel balance. Dette skal imidlertid videre ses i lyset af, at kommunen har et lavere udgiftsbehov end de tre øvrige sammenligningsgrupper, hvorfor udgiftsniveauet ikke behøver at være så stort som i disse kommuner. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2012 på kr. i Frederikssund Kommune er sammensat på følgende måde: Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1,009. Serviceudgifter Serviceudgifterne er de udgifter, der relaterer sig til kommunens valgte serviceniveau på de forskellige områder. Dermed er der også tale om, at den enkelte kommune har betydelig mulighed for at påvirke niveauet for serviceudgifter, hvorfor disse typisk har størst fokus i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL. Serviceudgifternes andel af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter udgjorde i pct. i Frederikssund Kommune. 14/38

15 Serviceudgifter pr. indbygger 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Serviceudgifter (inkl. administration) (2013 priser) Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Kilde: Graf B2013 I perioden oplevede Frederikssund Kommune en svag stigning i serviceudgifterne, hvilket betød, at kommunen nærmede sig det højere niveau i ECO-gruppen og Region Hovedstaden. Fra 2010 til 2012 har der været et betragteligt fald i alle sammenligningsgrupperne dog størst i Frederikssund Kommune hvorfor kommunen atter er på et noget lavere niveau end ECO-gruppen og Region Hovedstaden, men fortsat højere end landgennemsnittet. Det store fald fra 2010 til 2011 i Frederikssund Kommune skyldes de store besluttede og realiserede effektiviseringer i 2011, jf. indledende afsnit under driftsudgifter. Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt 58,8 72,9-89,0 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som ECO-gruppen og Region Hovedstaden ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 58,8 mio. kr. og 72,9 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod give anledning til et fald i serviceudgifterne på 89 mio. kr. 15/38

16 Overførselsudgifter Overførselsudgifterne er i høj grad konjunkturafhængige, hvorfor de kun i begrænset grad er styrbare for den enkelte kommune. Ændringer i udgiftsbehov vedr. overførselsudgifterne kompenseres derfor over bloktilskuddet for kommunerne under et. Overførselsudgifternes andel af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter udgjorde i ,3 pct. i Frederikssund Kommune. Overførselsudgifter pr. indbygger 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Overførsler, nettodriftsudgifter (2013 priser). Ekskl. forsikrede ledige Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger B2013 Kilde: Graf I perioden 2008 til 2010 oplevede Frederikssund Kommunen en relativ kraftig stigning i overførselsudgifterne bl.a. pga. af en markant stigning i udgifterne til sygedagpenge, jf. neden for, hvilket betød, at kommunens udgifter i 2010 oversteg Region Hovedstaden. Allerede i 2011 var udgifterne imidlertid faldet igen således, at Frederikssund Kommunen havde de laveste overførselsudgifter blandt de fire sammenligningsgruppen. Et billede som fastholdes i Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt 40,7 23,7 91,1 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. 16/38

17 Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningsgrupper ville det betyde en stigning i overførselsudgifterne på henholdsvis 40,7 mio. kr., 23,7 mio. kr. og 91,1 mio. kr. De tre største områder inden for overførselsudgifter er kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension som tilsammen udgør ca. 72 pct. af overførselsudgifterne i Udgifter pr. indbygger 2013-priser Kommunen Smnl.gruppen Regionen Hele landet Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Andre overførsler Overførsler i alt Kilde: Tabel 4.61 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1, Sociale formål, kontanthjælp og aktiverede kontanthjælpsmodtagere. 2 Eksklusiv personlige tillæg. 3 Faglige uddannelser, introduktionsprogram for udlændinge, personlige tillæg, boligstøtte, revalidering og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension vil blive gennemgået nærmere under nedenstående gennemgang af de enkelte udvalg. Forsikrede ledige Udgifter til forsikrede ledige udgøres af kommunens medfinansiering af udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige. Udgifter til forsikrede ledige udgjorde i ,7 pct. af Frederikssund Kommunes samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Udgifter pr. indbygger 2013-priser Kommunen Smnl.gruppen Regionen Hele landet Udgifter til forsikrede ledige Kilde: Tabel 4.61 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1,009. Af tabellen fremgår det, at Frederikssund Kommune har de laveste udgifter til forsikrede ledige blandt sammenligningskommunerne. Den centrale refusionsordning Ved særligt dyre enkeltsager på voksen- og børneområdet modtager kommunen statsrefusion til dækning af nogle af udgifterne 2. Indtægterne i 2012 for Frederikssund Kommune svarer til -0,6 pct. af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Udgifter pr. indbygger 2013-priser Kommunen Smnl.gruppen Regionen Hele landet Indtægter fra central refusionsordning Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1,009. Af tabellen fremgår det, at Frederikssund Kommunes indtægter fra den centrale refusionsordning ligger en smule under niveauet i ECO-gruppen og Region Hovedstaden, men betydeligt over landsgennemsnittet. Dette indikerer, at Frederikssund Kommunes andel af særligt dyre enkeltsager ligger på niveau med ECOgruppen og Region Hovedstaden men betydeligt over landsgennemsnittet pct. af udgifter over kr. årligt og 50 pct. af udgifter over kr. årligt for personer under 67 år. For personer under 18 år refunderes 25 pct. af udgifterne over kr. årligt og 50 pct. af udgifterne over kr. årligt. 17/38

18 Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunerne er qua den aktivitetsbestemte medfinansiering med til at finansiere sygehusvæsenet. Udgiftens størrelse er afhængig af, hvor mange af kommunens borgere, der bliver behandlet i sygehusvæsenet. Kommunen kan således via eksempelvis en forebyggelsesindsats spare udgifter i forhold til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering udgjorde i ,5 pct. af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Aktivitetsbestemt medfinansiering vil blive gennemgået nærmere under Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget. Ældreboliger Brugerne af kommunens almene ældreboliger betaler husleje for brugen, hvorfor området på sigt skal hvile i sig selv. Der er dog en kommunal udgift til boliger, der ikke er udlejede. I 2012 var der således en nettoudgift på 22 kr. pr. indbygger, svarende til 0,04 pct. af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter, som dels skyldes tomgangs-leje og dels forskydninger mellem årerne. I det følgende gennemgås en række centrale områder under de respektive udvalg nærmere. Opvækst og Uddannelsesudvalget Opvækst- og Uddannelsesudvalget dækker skole- og klubområdet, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), dagtilbud og familieområdet. Nettodriftsudgifterne i 2012 udgjorde 805 mio. kr. svarende til 32,8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Nettodriftsudgiften på 805 mio. kr. er fordelt på følgende måde mellem områderne: OU Fordeling samlet forbrug 2012 (beløb i mio. kr.) 2012 priser 108 Skole og klubområdet PPR Dagtilbud Familieområdet 16 18/38

19 Folkeskolen (skoleområdet inklusiv fritidstilbud og specialtilbud men eksklusiv idrætsfaciliteter for børn og unge 3 ) Udgifterne til folkeskolen er i hele perioden væsentligt højere i Frederikssund Kommune end i ECO-gruppen og landsgennemsnittet, mens Region Hovedstaden stort set ligger på niveau med kommunen. Det er dog værd at bemærke, at udgifterne er faldet kontinuerligt siden 2009 i Frederikssund Kommune, hvilket imidlertid stort set også har været tilfældet i de øvrige sammenligningskommuner, hvorfor kommunen fortsat har de højeste udgifter. Til gengæld er Frederikssund Kommune alene blandt sammenligningsgrupperne om at have budgetlagt med et yderligere fald fra 2012 til 2013, hvilket betyder, at kommunen i 2013 forventes at have lavere udgifter end Region Hovedstaden. Udgifter pr årig 2013 priser B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau pr årig i folkeskolen (2013 priser) inkl. fritidstilbud og specialtilbud men eks. Idrætsfaciliteter for børn og unge Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet B2013 Kilde: Tabel 6.11 i de respektive år fremskrevet til 2013 prisniveau. 3 Idrætsfaciliteter for børn og unge medtages ikke, idet der er forskellig konteringspraksis på området. Frederikssund Kommune bogfører samtlige udgifter til idrætsfaciliteter på denne hovedfunktion, mens de tre sammenligningsgrupper bogfører en stor del af deres udgifter under hovedfunktionen Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller. 19/38

20 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr årig Mio. kr. i alt -49,7-8,4-56,9 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningskommuner ville det give anledning til et fald i udgifterne til folkeskolen på henholdsvis 49,7 mio. kr., 8,4 mio.kr. og 56,9 mio. kr. De relativt høje udgifter i Frederikssund Kommune skyldes primært høje udgifter til specialskoler, jf. nedenstående tabel. Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Folkeskoler (inkl. fællesudgifter) kr. pr årig Pædagogisk psykologisk rådgivning kr. pr årig Kommunale specialkoler kr. pr årig Efterskole og UU vejleder kr. pr årig Fritidstilbud (sfo/klub) kr. pr årig Andet kr. pr årig Kilde: Tabel 6.11 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1,009. Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Ved at multiplicere merudgiften pr årig til kommunale specialskoler med antallet af 6-16 årig i Frederikssund Kommune fås det samlede besparelsespotentiale, såfremt kommunen havde samme udgiftsniveau som henholdsvis ECO-gruppen, Region Hovedstaden og landsgennemsnittet: Udgiftsniveau 2012 ved niveau som (mio. kr.) ECO-gruppe Regionen Hele landet Kommunale specialskoler -45,4-41,3-49,8 I forhold til Region Hovedstaden modsvares de relativt høje udgifter til specialskolerne mere eller mindre af højere udgifter til hhv. den normale skole og fritidstilbud i regionen. Dette er dog ikke tilfældet i forhold til ECO-gruppen og Hele landet. Af Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune fremgår det, at andelen af elever i almindelig undervisning er 94,72 pct., hvilket er et stykke under den målsætning, der fremgår af økonomiaftalen for 2013 på 96 pct. i En større inklusionsprocent er en oplagt mulighed i forhold til nedbringelse af udgifterne til specialskoler i kommunen. I regi af Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund er der nedsat en arbejdsgruppe om inklusion med henblik på at øge inklusionsprocenten. Et af tiltagene i den forbindelse er, at der skal indføres en ny budgetmodel fra skoleåret på området, der betyder, at en stor del af det samlede budget til specialundervisning lægges ud til de enkelte skoler. Den nye model skaber en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur, idet den skaber en mere tydelig sammenhæng mellem beslutning om undervisningstilbud og økonomisk ansvar, hvilket kan medgå til at sikre en øget kontrol med udgiftsudviklingen på området. Børnepasning Frederikssund Kommunes udgifter til børnepasning har fra 2008 til 2011 ligget over landsgennemsnittet, mens kommunens udgifter i 2012 er bragt ned på niveau med landsgennemsnittet. Over hele perioden har Frederikssund Kommunes udgifter ligget under hhv. ECO-gruppen og Region Hovedstaden. En forskel som er blevet tydeligt forøget fra 2011 til /38

21 Udgifter pr. 0-5 årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau Børnepasning (2013 priser) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Nettodriftsudgift pr. 0-5 årig B2013 Kilde: Graf 5.13 Siden 2008 er antallet af 0-5 årig reduceret med mere end 600 fra til Og antallet forventes at falde yderligere i de kommende år. Som det fremgår, er det lykkedes, at tilpasse udgifterne i takt med nedgangen i børnetallet. Den relative markante reduktion i udgifterne fra 2011 til 2012 skyldes nyligt igangsatte initiativer bl.a. med etablering af områdeledelse og ændrede åbningstider. Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. 0-5 årig Mio. kr. i alt 16,8 16,5-0,5 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som ECO-gruppen og Region Hovedstaden ville det give anledning til merudgifter på henholdsvis 16,8 mio. kr. og 16,5 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod betyde et fald i udgiften på 0,5 mio. kr. 21/38

22 Børn og unge med særlige behov Fra 2008, hvor Frederikssund Kommune havde den laveste udgift, og frem til 2010 oplevede kommunen en kraftig vækst i udgifterne til børn og unge med særlige behov, hvorefter kommunen havde de højeste udgifter i Fra 2010 til 2012 har alle sammenligningsgrupper oplevet betydelige fald i udgifterne dog mest markant i Frederikssund Kommune. I 2012 ligger alle sammenligningsgrupperne således på nogenlunde samme niveau. Udgifter pr årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr årig (2013-priser) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kr. pr årig B2013 Kilde: Graf 8.63 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr årig Mio. kr. i alt 1,0-0,6 2,9 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som ECO-gruppen og landsgennemsnittet ville det give anledning til en stigning i udgiften på henholdsvis 1,0 mio. kr. og 2,9 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til Region Hovedstaden ville derimod betyde et fald i udgiften på 0,6 mio. kr. 22/38

23 Det kraftige fald i Frederikssund Kommune fra 2010 til 2012 skal primært forklares ved skærpet visitation, implementering af standarder mv. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at igangsætte et projekt med det formål at forebygge anbringelser, og med købet af Thorstedlund og tilknytningen af fire forebyggelseskonsulenter er rammerne for det videre arbejde fastlagt. I første omgang vil dette videre arbejde give anledning til nogle investeringer, hvilket ses af ovenstående graf, hvor budget 2013 forventes højere end realiserede udgifter i tidligere år, men på sigt forventes projektet at give anledning til yderligere besparelser på området. Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget dækker voksenhandicap (voksne med særlige behov), servicecenter (førtidspension, personlige tillæg og boligstøtte), ældreområdet, sundhed og forebyggelse samt aktivitetsbestemt medfinansiering. Nettodriftsudgifterne i 2012 udgjorde 844 mio. kr. svarende til 34,3 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Nettodriftsudgiften på 844 mio. kr. er fordelt på følgende måde mellem områderne: SÆS Fordeling samlet forbrug (beløb i mio. kr.) 2012 priser Voksen handicap Førtidspens, personlige tillæg og boligstøtte Ældreområdet 144 Sundhed og forebyggelse 305 Aktivitetsbestemt medfinansiering Voksne med særlige behov Fra 2010 har Frederikssund Kommune oplevet en betydelig stigning i udgiften til voksne med særlige behov, mens de tre øvrige sammenligningsgrupper alle har oplevet betydelige fald, hvorfor kommunen i 2012 har haft klart de højeste udgifter blandt de fire sammenligningsgrupper. Udgifterne forventes fortsat at stige i 2013, idet der ved budgetopfølgning 31/ blev vedtaget en tillægsbevilling på godt 11 mio. kr. svarende til knap 325 kr. pr. 18+årig. Tallene i nedenstående tabel og graf viser det oprindelige budget for /38

24 Udgifter pr. 18+ årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau Voksne med særlige behov , inkl. grupperinger vedr. specialiseret socialområde på hovedfunktion 5.32 (2013-priser) Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Nettodriftsudgift pr. 18+ årig B2013 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. 18+ årig Mio. kr. i alt -36,5-17,3-28,4 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningsgrupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 36,5 mio.kr., 17,3 mio. kr. og 28,4 mio. kr. Rapporten Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov udarbejdet af Ballerup Kommune viser, at Frederikssund Kommune visiterer relativt mange borgere til tilbud sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden kun overgået af Hillerød, Albertslund og Bornholm men at udgiften pr. voksen med særlige behov er blandt de laveste i regionen. I rapporten fra Ballerup Kommunen ligger Frederikssund Kommune i overensstemmelse med ovenstående graf over gennemsnittet i Region Hovedstaden, når det gælder udgiften pr. 18+ årig /18-64 årig. 24/38

25 Som nævnt viser tallene fra Ballerup Kommune, at der visiteres relativt mange borgere til tilbud i Frederikssund Kommune. Det står ikke helt klart, om det hænger sammen med anvendt visitationspraksis i kommunen, eller om det er fordi, at der er relativt mange voksne med særlige behov i kommunen eller en kombination af de to ting. Generelt er der tale om et område med store variationer kommunerne i mellem, og hvor det kan være vanskeligt at komme til bunds i årsagerne til disse forskelle, jf. KORA s undersøgelsesrække på botilbudsområdet. I regi af udviklingsprojektet Digitalisering af handicap- og udsatte voksne-området (DHUV) er der imidlertid blevet udarbejdet en fælles udredningsmetode og et fælles begrebsapparat på området, som udgør grundlaget for den obligatoriske indberetning til Danmarks Statistik. De indberettede data vil blive tilgængelige i det fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS) forhåbentligt i løbet af Dette vil ifølge KL betyde, at en kommune som Frederikssund, med relativt høje udgifter, fremover får bedre muligheder for nærmere at analysere årsagerne hertil: Visiteres der flere borgere? Visiteres borgerne til relativt dyrere ydelser end i andre kommuner? Har kommunen mange borgere, der tilhører en særlig målgruppe? Har kommunen højere gennemsnitsudgifter end andre kommuner? Førtidspension I 2008 havde Frederikssund Kommune højere udgifter end både ECO-gruppen og Region Hovedstaden. I perioden 2008 til 2012 har ECO-gruppen og Region Hovedstaden begge oplevet en kontinuerlig stigning i udgiften, mens Frederikssund Kommune har ligget på et stabilt niveau. Landsgennemsnittet har i hele perioden ligget klart højst. I 2012 har Frederikssund Kommune således de laveste udgifter blandt de fire sammenligningsgrupper. Udgifter pr årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet /38

26 Udgiftsniveau førtidspensioner kr. pr årig (2013-priser) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Nettodriftsudgift pr årig B2013 Kilde: Graf 8.33 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr årig Mio. kr. i alt 9,5 12,1 41,3 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningsgrupper ville det give anledning til en stigning i udgiften til førtidspensioner med henholdsvis 9,5 mio. kr., 12,1 mio. kr. og 41,3 mio. kr. Af Resultatrevision 2012 fremgår det, at antallet af modtagere af førtidspension i Frederikssund Kommune er faldet med 5 pct. i 2012, mens det gennemsnitlige fald i klyngen 4 var 1 pct. Frederikssund Kommune har således fortsat en forholdsmæssigt lavere andel af førtidspensionister, idet 5,29 pct. af indbyggerne i kommunen modtager førtidspension, mens det er 6,27 pct. for klyngen som helhed. Det lavere antal førtidspensionister giver ifølge resultatrevisionen anledning til en årlig besparelse på knap 22 mio. kr. set i forhold til de gennemsnitlige udgifter i klyngen. Den nye reform på førtidspensionsområdet, der er vedtaget fra 1. januar 2013, vil have betydning for fremtidige udgifter på området. Forventede besparelser i andre kommuner til finansiering af ressourceforløb vurderes umiddelbart vanskelige at realisere i Frederikssund Kommune i samme omfang grundet det i forvejen lave udgiftsniveau jobcentre fra sammenlignelige kommuner. 26/38

27 Ældreområdet På ældreområdet ligger Frederikssund Kommunen markant lavere end de tre øvrige sammenligningsgrupper. Samtidig er andelen af 65+ årig en smule højere i Frederikssund Kommune (20,5 pct.) mod henholdsvis 19,4 pct., 18,9 pct. og 17,8 pct. i de tre øvrige sammenligningsgrupper 5. Udgifter pr. 65+ årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau på ældreområdet (ekskl. grupperinger vedr. specialiseret socialområde) kr. pr. 65+ årig (2013 priser) Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Nettodriftsudgift pr. 65+ årig Kilde: Graf B2013 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. 65+ årig Mio. kr. i alt 51,1 60,1 70,6 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningsgrupper, ville det give anledning til en stigning i udgiften på henholdsvis 51,1 mio. kr., 60,1 mio. kr. og 70,6 mio. kr. De relative lave udgifter til ældre i Frederikssund Kommune kan imidlertid i et vist omfang forklares ved, at der er forholdsvis mange yngre ældre i kommunen. 5 Tabel /38

28 Ældrebefolkningens sammensætning 2013 andel af 65+ årig 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Kommunen ECO gruppe Regionen Hele landet 0, årige årige årige årige årige årige 95 årige og derover Kilde: Tabel 7.18 Yngre ældre vil andet lige have et mindre plejebehov og vil derfor være mindre udgiftskrævende, hvilket kommer til udtryk ved at andelen af ældre i Frederikssund Kommune, der bor i plejebolig eller modtager varig hjemmehjælp er relativt lav sammenlignet med de tre øvrige sammenligningsgrupper. 8,50 Aldersbetinget plejebolighyppighed (2009-vægte) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 8,00 7,50 Pr. 100 ældre 7,00 6,50 6,00 Kilde: Graf /38

29 Andel 65+ årige, der modtager varig hjemmehjælp Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 19,0 18,0 17,0 16,0 15,0 Procent 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 Kilde: Graf Disse demografiske forhold medgår til at forklare, at Frederikssund Kommune har et relativt lavt udgiftsniveau på ældreområdet. Men det bemærkes også, at Frederikssund Kommune har oplevet et betydeligt kontinuerligt fald i udgifterne over hele perioden særligt fra 2010 til 2011 hvilket ikke er tilfældet for de tre øvrige sammenligningsgrupper. I 2011 blev der gennemført en række revisiteringer i hjemmeplejen. Ligesom der i 2011 skete en generel opstramning i forhold til økonomistyringen på området. Endelig var der i 2011 ekstraordinære indtægter, der skyldes en gennemgang af særligt dyre enkeltsager fra Disse tre forhold er sandsynligvis den primære årsag til det kraftige fald i udgifterne fra 2010 til I 2012 har der fortsat været fokus på økonomistyring og revisiteringer på området. Endvidere blev der etableret 60 selskaber til henholdsvis madproduktion og hjælpemidler. Disse initiativer har sikret et forsat fald i udgifterne fra 2011 til Ligesom der budgetteres med et yderligere fald i budget Fremtidig byrde Som nævnt er en af årsagerne til de relativt lave udgifter i Frederikssund Kommune, at der er mange yngre ældre i kommunen. Dette forhold betyder i sagens natur, at der inden for en relativ kort årrække vil opstå et betydeligt udgiftspres, når disse yngre ældre vil få et øget plejebehov. Økonomi har foretaget nogle beregninger, der viser, at en fastholdelse af det nuværende serviceniveau i hjemmeplejen vil betyde merudgifter på 51 mio. kr. i 2026 set i forhold til 2013 med den forventede demografiske udvikling. Anvendelsen af velfærdsteknologi, fokus på rehabilitering og fokus på sund aldring vil være helt central i forhold til håndtering af dette kommende udgiftspres. 29/38

30 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Udgift pr. indbygger 2013 priser B2013 Kommunen ECO-gruppe Regionen Hele landet Udgift pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering Kilde. Tabel 9.71 fra I 2012 blev hele den kommunale medfinansiering gjort aktivitetsafhængig, hvor en del tidligere var et grundbidrag. Tallet fra 2011 er inklusiv grundbidrag, hvorfor det er direkte sammenligneligt med 2012-tallet. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering har ligget på et relativt stabilt niveau når man ser bort fra omlægningen i 2012, jf. note til graf i alle sammenligningsgrupperne dog tenderende mod en svag stigning. Frederikssund Kommune skiller sig således på ingen måde ud i forhold til de tre øvrige sammenligningsgrupper. Når det er sagt, så er det et område, hvor der på sigt potentielt kan spares udgifter via en bedre forebyggelsesindsats for børn og voksne, hjemmeplejeindsats, rehabiliteringsindsats mv. Udgift pr. indbygger i 2012 til aktivitetsbestemt medfinansiering fordelt på grupperinger 2013 priser Kommunen ECO-gruppe Regionen Hele landet Grp. 002 Stationær somatik Grp. 003 Ambulant somatik Grp. 004 Stationær psykiatri Grp. 005 Ambulant psykiatri Grp. 006 Praksissektoren (Sygesikring) Grp. 007 Genoptræning under indlægg Ikke autoriserede grupperinger I alt Kilde: Tabel /38

31 Heller ikke i forhold til fordelingen af udgifter mellem somatik og psykiatri er der væsentlige forskelle mellem sammenligningsgrupperne. Dog bemærkes det, at Frederikssund Kommune anvender lidt flere midler på den stationære somatik end de tre øvrige sammenligningsgrupper. Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget dækker kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og løntilskud, beskæftigelsesordninger samt forsikrede ledige. Nettodriftsudgifterne i 2012 udgjorde 311 mio. kr. svarende til 12,7 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Nettodriftsudgiften på 311 mio. kr. er fordelt på følgende måde mellem områderne: BU Fordeling samlet forbrug (beløb i mio. kr.) 2012 priser Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering og løntilskud Beskæftigelsesordninger Forsikrede ledige Kontanthjælp I hele perioden 2008 til 2012 har Frederikssund ligget under de tre øvrige sammenligningsgrupper. Alle sammenligningsgrupperne har i perioden oplevet en kontinuerlig stigning i udgifterne, der dog flader noget ud fra 2011 til Stigningen i udgifterne til kontanthjælp kan primært henføres til de generelle konjunkturer i Danmark, som har medført en stigning i antallet af arbejdsløse. Udgifter pr årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet /38