Økonomiske nøgletal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiske nøgletal"

Transkript

1

2 Økonomiske nøgletal INDLEDNING... 3 REGNSKAB 2012 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE... 4 Regnskab Anlægsudgifter... 5 Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder... 6 FINANSIELLE NØGLETAL... 7 Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag... 7 Udgiftsbehov... 9 Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov i 2013: Skatteudskrivning Langfristet gæld DRIFTSUDGIFTER Driftsudgifternes sammensætning Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger OPVÆKST OG UDDANNELSESUDVALGET Folkeskolen (skoleområdet inklusiv fritidstilbud og specialtilbud men eksklusiv idrætsfaciliteter for børn og unge) Børnepasning Børn og unge med særlige behov SOCIAL-, ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET Voksne med særlige behov Førtidspension Ældreområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet BESKÆFTIGELSESUDVALGET Kontanthjælp Sygedagpenge ØKONOMIUDVALGET Administration BILAG 1 ECO-GRUPPER BILAG 2 RESSOURCEFORBRUG PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER /38

3 Indledning I dette notat sammenlignes Frederikssund Kommune med hele landet, Hovedstadsregionen og med en statistisk sammenlignelig gruppe af kommuner (ECO-gruppen). Sammenligningsgruppen varierer alt efter, hvilket område der sammenlignes med, se bilag 1. Dette års notat indeholder ligesom de foregående år en række finansielle tal og en sammenligning af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. Nøgletal giver en indikation af kommunens udgiftsniveau på forskellige områder. Niveauet kan dels være udtryk for: 1. Et politisk valgt serviceniveau og dels udtryk for 2. Et niveau som følge af befolkningssammensætning (få unge, mange ældre etc.), institutionsstørrelser etc. Det skal bemærkes, at diagrammer i notatet, der viser udviklingen i udgifter, kan indikere udviklingstendenser, men ikke stå alene: Dels er udgifterne sat i relation til enten befolkningstal eller antal personer i den relevante brugergruppe, og ikke til antallet af faktiske brugere. Dels kan et enkelt år nemt vise et udsving, når man kun betragter én kommune, som her Frederikssund. For sammenligningsgrupperne vil et tilfældigt udsving i en kommune gerne blive opvejet af et modsatrettet udsving i en anden kommune, og udviklingen vil derfor være mere stabil. Dels er der ikke korrigeret for finansieringsomlægninger mellem årene (eksempelvis udfasning af refusionsordning til særligt dyre enkeltsager og omlægning af refusionsordning til førtidspensionister) Regnskab er således de faktiske udgifter forbrugt på de enkelte områder, hvorimod 2013 er budgettal. Når der ses på udvikling er der tale om faste priser (2013-priser), dvs. at tallene er renset for pris- og lønstigninger. 3/38

4 Regnskab 2012 det skattefinansierede område Det er væsentligt for en kommune, der hverken har stor gæld eller stor formue, at det skattefinansierede resultat er i balance over årene, således at der ikke sker en utilsigtet gældssætning eller formueopbygning. Som det ses nedenfor, har resultatet af det skattefinansierede område været negativt fra både i Frederikssund og i de øvrige sammenligningsgrupper. Men fra 2009 er der sket en væsentlig forbedring og i regnskab 2011 og 2012 er der et pænt overskud i Frederikssund. I Regionen og i ECO-gruppen er der et mindre overskud på det skattefinansierede område i 2011 og 2012, og for hele landet et lille underskud Resultat af skattefinansieret område (2013 priser) Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet 1500 Kr. pr. indbygger B2013 Resultat af skattefinansieret område (kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2013 Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Kilde: ECO-nøgletal, graf Positive tal er overskud og Negative tal er underskud Regnskab 2012 I 2012 har Frederikssund Kommune et overskud på det skattefinansierede område på kr. pr. indbygger. Det er markant højere end de øvrige sammenligningsgrupper, og som det ses nedenfor, skyldes det primært de lave anlægsudgifter. Modsat lå Frederikssund Kommune lavt i 2009, hvor anlæg på jordforsyningsområdet var ekstraordinært højt, bl.a. som følge af jordkøb i Vinge for ca. 100 mio. kr. Lånet til jordkøb i Vinge bliver afdraget i takt med at grundene bliver solgt. 4/38

5 Uddrag af resultatopgørelse A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Fred.sund ECO- Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet kr. pr. indbygger Indtægter: Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Skattefinansierede driftsudgifter (ekskl. ældreboliger) Renter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter (ekskl. brugerfinansieret område, ældreboliger og jordforsyning) Jordforsyning RESULTAT AF DET SKATTE- FINANSIEREDE OMRÅDE Kilde: ECO-nøgletal, Negative tal er indtægter. Beløbene i resultatopgørelsen er priser, mens de øvrige tabeller i notatet er i 2013-priser. I budgetterne for 2013 regner Frederikssund igen med underskud på det skattefinansierede område, mens der er overskud i Regionen og i ECO-gruppen. Anlægsudgifter Frederikssund Kommune har lavere anlægsudgifter end sammenligningsgrupperne. I 2012 var anlægsudgifterne kr. mindre pr. indbygger end i Regionen og ca kr. mindre pr. indbygger end hele landet. I budget 2013 ligger Frederikssund Kommune på niveau med ECO-gruppen Skattefinansierede nettoanlægsudgifter ekskl. jordforsyning og ældreboliger (2013-priser) priser) Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger B2013 5/38

6 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter eksl. ældreboliger og jordforsyning (kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2013 Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Anlægsudgifterne til jordforsyning og ældreboliger har en anden status end de øvrige anlægsudgifter. For ældreboligernes vedkommende skal anlægsudgifterne finansieres over huslejen og udgifter til jordforsyning (køb af jord) kommer almindeligvis tilbage til kommunen i takt med salget af grunde. Hvis man ser på anlægsudgifter inkl. ældreboliger og jordforsynig er jordkøbet i Vinge i 2009 samt byggeriet af Pedershave i 2009 og 2010 tydeligt. Skattefinansierede nettoanlægsudgifter inkl. ældreboliger og jordforsyning (kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2013 Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Bruttoanlægsudgifter fordelt på områder Nedenstående viser anlægsudgifterne i Frederikssund fordelt på områder. Ved sammenligning med tabellerne ovenfor skal man være opmærksom på, at der her er tale om bruttoudgifter til anlæg. De første linjer i tabellen, Investeringer i fast ejendom, herunder køb af jord i Vinge er med under Jordforsyning ovenfor. 6/38

7 Finansielle nøgletal Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag Beskatningsgrundlaget er lig udskrivningsgrundlaget plus en andel af grundværdierne og er udtryk for kommunernes mulighed for at udskrive personskat og opkræve grundskyld. 210 Beskatningsgrundlag (2013 priser) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 1000 kr. pr. indbygger B2012 B2013 Beskatningsgrundlag er lig Udskrivningsgrundlag plus en andel af grundværdierne (2,8% af grundværdierne for landbrugsejendomme og 10,5% af grundværdierne for øvrige ejendomme) Beskatningsgrundlag (1.000 kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2012 B2013 Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kilde: ECO-nøgletal, graf Beskatningsgrundlaget i Frederikssund er lidt højere end landsgennemsnittet, men lavere end de øvrige sammenligningsgruppers beskatningsgrundlag. I mio. kr. svarer det til, at Frederikssund Kommunes beskatningsgrundlag i 2013 er 393 mio. kr. højere end Hele landet og hhv mio. kr. og 541 mio. kr. lavere end Regionen og ECO-gruppen. Beskatningsgrundlag 2013 ved niveau som ECO-gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere 7/38

8 Beskatningsgrundlaget er den sum penge, der kan udskrives indkomstskat og grundskyld af. De faktiske indkomster herfra afhænger af den politisk fastsatte udskrivningsprocent og grundskyldspromille. For at illustrere størrelsesforholdet er forskellene i beskatningsgrundlag omregnet til forskelle i indtægter ved en udskrivningsprocent på 25,4. Mio. kr. i alt ECOgruppen Regionen Hele landet Beskatningsgrundlag Tilsvarende indtægter ved udskrivningsprocent på 25, Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere beskatningsgrundlag, mens negative tal betyder, at kommunen ligger højere Hvis man også tager hensyn til kommunernes indtægter fra tilskud og udligning afdragsforpligtelser med mere, får man ressourcegrundlaget. 260 Ressourcegrundlag (2013 priser) Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet 1000 kr. pr. indbygger B2012 B2013 Ressourcegrundlag (1.000 kr. pr. indbygger) 2013 priser: B2012 B2013 Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Kilde: ECO-nøgletal, graf Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag er mindre end de øvrige sammenlig ningsgruppers. Omregnet til indtægter svarer det til, at Frederikssund Kommune har færre indtægter. 8/38

9 Ressourcegrundlag 2013 ved niveau som ECOgruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Mio. kr. i alt ECOgruppen Regionen Hele landet Ressourcegrundlag Tilsvarende indtægter ved udskrivningsprocent på 25, Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere ressourcegrundlag Fra at ligge pænt over landsgennemsnittet på beskatningsgrundlag vender billedet således, når man taler om ressourcegrundlag. Det skyldes fortrinsvist tilskud og udligning, hvor Frederikssund Kommune modtager mindre end landsgennemsnittet pga. mindre udgiftsbehov. Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggende forudsætning for at alle kommuner med en rimelig beskatning kan tilvejebringe et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Udligning af kommunernes udgiftsbehov skal være baseret på retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver. Udgiftsbehov Udgiftsbehovet bliver opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med beregning af tilskud og udligning. 54,0 Udgiftsbehov (2010 priser) Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet 1000 kr. pr. indbygger 53,0 52,0 51,0 50,0 49,0 48,0 47, B2012 B2013 Kilde: ECO graf er beregnet vha Med udligningsreformen, som blev vedtaget af folketinget i juni måned 2012 er metoden til opgørelse af udgiftsbehovet ændret. 9/38

10 Udgiftsbehov 2013 ved niveau som ECOgruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune har et lavere udgiftsbehov Den vækst, der ses i udgiftsbehovet i Frederikssund Kommune fra er bl.a. et resultat af justeringen i opgørelsesmetode. Udgiftsbehovet er blevet større med de nye beregningskriterier og Frederikssund Kommune får et større beløb i Tilskud og Udligning. Sammenfattende om Ressourcegrundlag og Udgiftsbehov i 2013: Frederikssund Kommunes ressourcegrundlag betyder, at vi får ca. 109 mio.kr. mindre end Hele landet. Til gengæld er Frederikssund Kommunes udgiftsbehov tilsvarende 112 mio. kr. lavere end Hele landets. Skatteudskrivning Beskatningsniveauet er udtrykt for det samlede skattetryk og opgjort som de samlede indkomst- og grundskatter i procent af beskatningsgrundlaget. I 2012 havde Frederikssund Kommune landets 6. højeste beskatningsniveau. Fra 2012 til 2013 satte Frederikssund Kommune udskrivningsprocenten ned fra 25,9 til 25,4 % og kommunen ligger nu som nr. 27. Som det ses nedenfor er Frederikssund Kommunes beskatningsniveau dog stadig højere end de øvrige sammenligningsgruppers -. Beskatningsniveau 2013 Fred.sund ECO- Region Hele Kommune gruppen Hovedst. landet Udskrivningsprocent 25,40 25,02 24,62 24,91 Grundskyldspromille, landbrugsejendomme 7,20 6,70 6,90 6,90 Grundskyldspromille, øvrige ejendomme 32,50 25,95 26,37 26,27 Dækningsafgift, forretningsejendomme 7,5 8,2 8,9 3,8 Beskatningsniveau 25,95 24,99 24,64 24,91 Kilde: ECO-tabel Anm. Dækningsafgift indgår ikke i beskatningsniveauet Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld pr. indbygger er lavere end ECO-gruppens, men højere end regionens og hele landets. Gælden pr. indbygger voksede relativt meget i 2009 pga. jordkøb i Vinge på ca. 100 mio. kr. Ved salg af grunde i Vinge indfries gælden løbende. I 2013 udnyttede kommunen ikke sin låneramme. Kommunerne må ikke låne frit, men får hvert år en ramme, der er fastsat på baggrund af udgifter på særlige områder samt dispensationer fra Økonomiog Indenrigsministeriet, 10/38

11 Almindeligvis udnyttes lånerammen, men i 2013 er likviditeten så høj, at det ikke anses for nødvendigt at hjemtage lånet1. Og det er blevet prioriteret at nedbringe gælden, sådan at udgifter til renter og afdrag begrænses kr. pr. indbygger 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 Langfristet gæld ultimo Eksl. ældreboliger og leasede aktiver Fred.sund Kommune ECO-gruppen Regionen Hele landet Langfristet gæld ultimo eksl. Ældreboliger og leasede aktiver Årets priser (1000 kr. pr. indb.) Fred.sund Kommune 11,8 11,2 14,1 14,1 14,4 14,7 ECO-gruppen 14,4 14,3 14,5 15,7 16,0 17,0 Regionen 12,2 12,0 12,3 13,2 13,3 13,4 Hele landet 9,3 9,2 9,2 9,9 9,7 9,9 Kilde: ECO-nøgletal 4.40 og graf Frederikssund Kommunes gæld ultimo 2012 er 970 mio. kr. Heraf udgør gæld vedr. ældreboliger 305 mio. kr. og gæld vedr. leasede aktiver 15 mio. kr. 1 Jf. Byrådets beslutning sag nr februar /38

12 Kassebeholdning Likviditet (1.000 kr. pr. indbygger) Fred.sund Kommune 4,6 6,5 4,2 3,2 4,0 5,8 6,7 Smln.gruppen 5,8 5,5 4,5 4,0 4,3 5,9 6,1 Regionen 5,9 5,9 4,8 4,5 5,2 6,3 6,3 Hele landet 4,5 4,4 3,5 3,7 4,4 5,2 5,2 Kilde: Graf Frederikssund Kommunes likviditet var kr. pr. indbygger ved udgangen af 1. kvartal Det er lidt højere end de øvrige sammenligningsgruppers likviditet, og væsentligt højere end kommunens målsætning, som er omkring 100 mio. kr., svarende til 3 pct. af bruttodriftsudgifterne, og ca kr. pr. indbygger. Det reducerede forbrug i 2011 og 2012 har generelt styrket kommunernes likviditet, men der er stor spredning kommunerne imellem, og mens nogle kommuner - fx København - har en meget høj likviditet, er der andre, der ligger lavt. Samtidig har der været usikkerhed om, hvordan Udbetaling Danmark ville påvirke likviditeten. Med regeringsaftalen fra juni 2012 fik kommunerne derfor 3 mia. kr. i ekstra likviditet i KL regner med, at der tilføres et lignende beløb i 2014 Kilde: KL s plancher til møde i Økonomidirektørforeningen foråret KKR - Kommunekontaktrådet for Region Hovedstaden. 12/38

13 Driftsudgifter I 2012 ligger Frederikssund Kommunes skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger på kr., hvilket er markant under ECO-gruppen og Region Hovedstaden og på niveau med landsgennemsnittet. Forskellen i forhold til ECO-gruppen og Region Hovedstaden skyldes i høj grad, at der i forbindelse med budget 2011 blev vedtaget budgetforbedringer på ca. 90 mio. kr., hvoraf de ca. 60 mio. kr. blev realiseret i Disse forbedringer betød, at Frederikssund Kommune i 2011 kom på niveau med landsgennemsnittet. Fra 2011 og frem ses stort set samme stigningstakt i udgifterne hos alle fire grupper. Skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Skattefinansierede nettodriftsudgifter (2013 priser) Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Kilde: Graf B2013 Driftsudgifterne pr. indbygger i Frederikssund Kommunen er i 2012 godt kr. højere end i Stigningen skyldes primært en ændret opgavesammensætning, som kommunerne i overvejende grad er kompenseret for. Af nedenstående gennemgang fremgår det, at denne stigning ikke skyldes en stigning i serviceudgifterne, hvor der politisk kan fastsættes et niveau. Stigningen skyldes således bl.a. øgede udgifter til de konjunkturafhængige overførselsudgifter, hvor kommunerne kompenseres under et via bloktilskud. 13/38

14 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt 104,3 105,4 17,6 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre sammenligningsgrupper ville det give anledning til en stigning i nettodriftsudgiften på henholdsvis 104,3 mio. kr., 105,4 mio. kr. og 17,6 mio. kr. Det er vigtigt, at dette relativt lave udgiftsniveau ses i sammenhæng med Frederikssund Kommunes ressource(indtægts)grundlag og udgiftsbehov. Af forestående afsnit Finansielle nøgletal fremgår det, at kommunens ressourcegrundlag (skatter, tilskud og udligning mv.) ligger lavere end alle tre sammenligningsgrupper, hvilket betyder, at kommunen alt andet lige skal have et lavere udgiftsniveau pr. indbygger for at opretholde en strukturel balance. Dette skal imidlertid videre ses i lyset af, at kommunen har et lavere udgiftsbehov end de tre øvrige sammenligningsgrupper, hvorfor udgiftsniveauet ikke behøver at være så stort som i disse kommuner. Driftsudgifternes sammensætning De skattefinansierede nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2012 på kr. i Frederikssund Kommune er sammensat på følgende måde: Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1,009. Serviceudgifter Serviceudgifterne er de udgifter, der relaterer sig til kommunens valgte serviceniveau på de forskellige områder. Dermed er der også tale om, at den enkelte kommune har betydelig mulighed for at påvirke niveauet for serviceudgifter, hvorfor disse typisk har størst fokus i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL. Serviceudgifternes andel af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter udgjorde i pct. i Frederikssund Kommune. 14/38

15 Serviceudgifter pr. indbygger 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Serviceudgifter (inkl. administration) (2013 priser) Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Kilde: Graf B2013 I perioden oplevede Frederikssund Kommune en svag stigning i serviceudgifterne, hvilket betød, at kommunen nærmede sig det højere niveau i ECO-gruppen og Region Hovedstaden. Fra 2010 til 2012 har der været et betragteligt fald i alle sammenligningsgrupperne dog størst i Frederikssund Kommune hvorfor kommunen atter er på et noget lavere niveau end ECO-gruppen og Region Hovedstaden, men fortsat højere end landgennemsnittet. Det store fald fra 2010 til 2011 i Frederikssund Kommune skyldes de store besluttede og realiserede effektiviseringer i 2011, jf. indledende afsnit under driftsudgifter. Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt 58,8 72,9-89,0 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som ECO-gruppen og Region Hovedstaden ville det give anledning til en stigning i serviceudgifterne på henholdsvis 58,8 mio. kr. og 72,9 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod give anledning til et fald i serviceudgifterne på 89 mio. kr. 15/38

16 Overførselsudgifter Overførselsudgifterne er i høj grad konjunkturafhængige, hvorfor de kun i begrænset grad er styrbare for den enkelte kommune. Ændringer i udgiftsbehov vedr. overførselsudgifterne kompenseres derfor over bloktilskuddet for kommunerne under et. Overførselsudgifternes andel af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter udgjorde i ,3 pct. i Frederikssund Kommune. Overførselsudgifter pr. indbygger 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Overførsler, nettodriftsudgifter (2013 priser). Ekskl. forsikrede ledige Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger B2013 Kilde: Graf I perioden 2008 til 2010 oplevede Frederikssund Kommunen en relativ kraftig stigning i overførselsudgifterne bl.a. pga. af en markant stigning i udgifterne til sygedagpenge, jf. neden for, hvilket betød, at kommunens udgifter i 2010 oversteg Region Hovedstaden. Allerede i 2011 var udgifterne imidlertid faldet igen således, at Frederikssund Kommunen havde de laveste overførselsudgifter blandt de fire sammenligningsgruppen. Et billede som fastholdes i Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. indbygger Mio. kr. i alt 40,7 23,7 91,1 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. 16/38

17 Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningsgrupper ville det betyde en stigning i overførselsudgifterne på henholdsvis 40,7 mio. kr., 23,7 mio. kr. og 91,1 mio. kr. De tre største områder inden for overførselsudgifter er kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension som tilsammen udgør ca. 72 pct. af overførselsudgifterne i Udgifter pr. indbygger 2013-priser Kommunen Smnl.gruppen Regionen Hele landet Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Andre overførsler Overførsler i alt Kilde: Tabel 4.61 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1, Sociale formål, kontanthjælp og aktiverede kontanthjælpsmodtagere. 2 Eksklusiv personlige tillæg. 3 Faglige uddannelser, introduktionsprogram for udlændinge, personlige tillæg, boligstøtte, revalidering og arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension vil blive gennemgået nærmere under nedenstående gennemgang af de enkelte udvalg. Forsikrede ledige Udgifter til forsikrede ledige udgøres af kommunens medfinansiering af udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige. Udgifter til forsikrede ledige udgjorde i ,7 pct. af Frederikssund Kommunes samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Udgifter pr. indbygger 2013-priser Kommunen Smnl.gruppen Regionen Hele landet Udgifter til forsikrede ledige Kilde: Tabel 4.61 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1,009. Af tabellen fremgår det, at Frederikssund Kommune har de laveste udgifter til forsikrede ledige blandt sammenligningskommunerne. Den centrale refusionsordning Ved særligt dyre enkeltsager på voksen- og børneområdet modtager kommunen statsrefusion til dækning af nogle af udgifterne 2. Indtægterne i 2012 for Frederikssund Kommune svarer til -0,6 pct. af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Udgifter pr. indbygger 2013-priser Kommunen Smnl.gruppen Regionen Hele landet Indtægter fra central refusionsordning Kilde: Tabel 4.11 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1,009. Af tabellen fremgår det, at Frederikssund Kommunes indtægter fra den centrale refusionsordning ligger en smule under niveauet i ECO-gruppen og Region Hovedstaden, men betydeligt over landsgennemsnittet. Dette indikerer, at Frederikssund Kommunes andel af særligt dyre enkeltsager ligger på niveau med ECOgruppen og Region Hovedstaden men betydeligt over landsgennemsnittet pct. af udgifter over kr. årligt og 50 pct. af udgifter over kr. årligt for personer under 67 år. For personer under 18 år refunderes 25 pct. af udgifterne over kr. årligt og 50 pct. af udgifterne over kr. årligt. 17/38

18 Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunerne er qua den aktivitetsbestemte medfinansiering med til at finansiere sygehusvæsenet. Udgiftens størrelse er afhængig af, hvor mange af kommunens borgere, der bliver behandlet i sygehusvæsenet. Kommunen kan således via eksempelvis en forebyggelsesindsats spare udgifter i forhold til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering udgjorde i ,5 pct. af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter. Aktivitetsbestemt medfinansiering vil blive gennemgået nærmere under Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget. Ældreboliger Brugerne af kommunens almene ældreboliger betaler husleje for brugen, hvorfor området på sigt skal hvile i sig selv. Der er dog en kommunal udgift til boliger, der ikke er udlejede. I 2012 var der således en nettoudgift på 22 kr. pr. indbygger, svarende til 0,04 pct. af de samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter, som dels skyldes tomgangs-leje og dels forskydninger mellem årerne. I det følgende gennemgås en række centrale områder under de respektive udvalg nærmere. Opvækst og Uddannelsesudvalget Opvækst- og Uddannelsesudvalget dækker skole- og klubområdet, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), dagtilbud og familieområdet. Nettodriftsudgifterne i 2012 udgjorde 805 mio. kr. svarende til 32,8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Nettodriftsudgiften på 805 mio. kr. er fordelt på følgende måde mellem områderne: OU Fordeling samlet forbrug 2012 (beløb i mio. kr.) 2012 priser 108 Skole og klubområdet PPR Dagtilbud Familieområdet 16 18/38

19 Folkeskolen (skoleområdet inklusiv fritidstilbud og specialtilbud men eksklusiv idrætsfaciliteter for børn og unge 3 ) Udgifterne til folkeskolen er i hele perioden væsentligt højere i Frederikssund Kommune end i ECO-gruppen og landsgennemsnittet, mens Region Hovedstaden stort set ligger på niveau med kommunen. Det er dog værd at bemærke, at udgifterne er faldet kontinuerligt siden 2009 i Frederikssund Kommune, hvilket imidlertid stort set også har været tilfældet i de øvrige sammenligningskommuner, hvorfor kommunen fortsat har de højeste udgifter. Til gengæld er Frederikssund Kommune alene blandt sammenligningsgrupperne om at have budgetlagt med et yderligere fald fra 2012 til 2013, hvilket betyder, at kommunen i 2013 forventes at have lavere udgifter end Region Hovedstaden. Udgifter pr årig 2013 priser B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau pr årig i folkeskolen (2013 priser) inkl. fritidstilbud og specialtilbud men eks. Idrætsfaciliteter for børn og unge Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet B2013 Kilde: Tabel 6.11 i de respektive år fremskrevet til 2013 prisniveau. 3 Idrætsfaciliteter for børn og unge medtages ikke, idet der er forskellig konteringspraksis på området. Frederikssund Kommune bogfører samtlige udgifter til idrætsfaciliteter på denne hovedfunktion, mens de tre sammenligningsgrupper bogfører en stor del af deres udgifter under hovedfunktionen Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller. 19/38

20 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr årig Mio. kr. i alt -49,7-8,4-56,9 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningskommuner ville det give anledning til et fald i udgifterne til folkeskolen på henholdsvis 49,7 mio. kr., 8,4 mio.kr. og 56,9 mio. kr. De relativt høje udgifter i Frederikssund Kommune skyldes primært høje udgifter til specialskoler, jf. nedenstående tabel. Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Folkeskoler (inkl. fællesudgifter) kr. pr årig Pædagogisk psykologisk rådgivning kr. pr årig Kommunale specialkoler kr. pr årig Efterskole og UU vejleder kr. pr årig Fritidstilbud (sfo/klub) kr. pr årig Andet kr. pr årig Kilde: Tabel 6.11 fremskrevet til 2013-priser med faktoren 1,009. Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Ved at multiplicere merudgiften pr årig til kommunale specialskoler med antallet af 6-16 årig i Frederikssund Kommune fås det samlede besparelsespotentiale, såfremt kommunen havde samme udgiftsniveau som henholdsvis ECO-gruppen, Region Hovedstaden og landsgennemsnittet: Udgiftsniveau 2012 ved niveau som (mio. kr.) ECO-gruppe Regionen Hele landet Kommunale specialskoler -45,4-41,3-49,8 I forhold til Region Hovedstaden modsvares de relativt høje udgifter til specialskolerne mere eller mindre af højere udgifter til hhv. den normale skole og fritidstilbud i regionen. Dette er dog ikke tilfældet i forhold til ECO-gruppen og Hele landet. Af Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune fremgår det, at andelen af elever i almindelig undervisning er 94,72 pct., hvilket er et stykke under den målsætning, der fremgår af økonomiaftalen for 2013 på 96 pct. i En større inklusionsprocent er en oplagt mulighed i forhold til nedbringelse af udgifterne til specialskoler i kommunen. I regi af Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund er der nedsat en arbejdsgruppe om inklusion med henblik på at øge inklusionsprocenten. Et af tiltagene i den forbindelse er, at der skal indføres en ny budgetmodel fra skoleåret på området, der betyder, at en stor del af det samlede budget til specialundervisning lægges ud til de enkelte skoler. Den nye model skaber en mere hensigtsmæssig incitamentsstruktur, idet den skaber en mere tydelig sammenhæng mellem beslutning om undervisningstilbud og økonomisk ansvar, hvilket kan medgå til at sikre en øget kontrol med udgiftsudviklingen på området. Børnepasning Frederikssund Kommunes udgifter til børnepasning har fra 2008 til 2011 ligget over landsgennemsnittet, mens kommunens udgifter i 2012 er bragt ned på niveau med landsgennemsnittet. Over hele perioden har Frederikssund Kommunes udgifter ligget under hhv. ECO-gruppen og Region Hovedstaden. En forskel som er blevet tydeligt forøget fra 2011 til /38

21 Udgifter pr. 0-5 årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau Børnepasning (2013 priser) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Nettodriftsudgift pr. 0-5 årig B2013 Kilde: Graf 5.13 Siden 2008 er antallet af 0-5 årig reduceret med mere end 600 fra til Og antallet forventes at falde yderligere i de kommende år. Som det fremgår, er det lykkedes, at tilpasse udgifterne i takt med nedgangen i børnetallet. Den relative markante reduktion i udgifterne fra 2011 til 2012 skyldes nyligt igangsatte initiativer bl.a. med etablering af områdeledelse og ændrede åbningstider. Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. 0-5 årig Mio. kr. i alt 16,8 16,5-0,5 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som ECO-gruppen og Region Hovedstaden ville det give anledning til merudgifter på henholdsvis 16,8 mio. kr. og 16,5 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet ville derimod betyde et fald i udgiften på 0,5 mio. kr. 21/38

22 Børn og unge med særlige behov Fra 2008, hvor Frederikssund Kommune havde den laveste udgift, og frem til 2010 oplevede kommunen en kraftig vækst i udgifterne til børn og unge med særlige behov, hvorefter kommunen havde de højeste udgifter i Fra 2010 til 2012 har alle sammenligningsgrupper oplevet betydelige fald i udgifterne dog mest markant i Frederikssund Kommune. I 2012 ligger alle sammenligningsgrupperne således på nogenlunde samme niveau. Udgifter pr årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr årig (2013-priser) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Kr. pr årig B2013 Kilde: Graf 8.63 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr årig Mio. kr. i alt 1,0-0,6 2,9 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår det, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som ECO-gruppen og landsgennemsnittet ville det give anledning til en stigning i udgiften på henholdsvis 1,0 mio. kr. og 2,9 mio. kr. Et udgiftsniveau svarende til Region Hovedstaden ville derimod betyde et fald i udgiften på 0,6 mio. kr. 22/38

23 Det kraftige fald i Frederikssund Kommune fra 2010 til 2012 skal primært forklares ved skærpet visitation, implementering af standarder mv. I forbindelse med budget 2012 blev det besluttet at igangsætte et projekt med det formål at forebygge anbringelser, og med købet af Thorstedlund og tilknytningen af fire forebyggelseskonsulenter er rammerne for det videre arbejde fastlagt. I første omgang vil dette videre arbejde give anledning til nogle investeringer, hvilket ses af ovenstående graf, hvor budget 2013 forventes højere end realiserede udgifter i tidligere år, men på sigt forventes projektet at give anledning til yderligere besparelser på området. Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget dækker voksenhandicap (voksne med særlige behov), servicecenter (førtidspension, personlige tillæg og boligstøtte), ældreområdet, sundhed og forebyggelse samt aktivitetsbestemt medfinansiering. Nettodriftsudgifterne i 2012 udgjorde 844 mio. kr. svarende til 34,3 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Nettodriftsudgiften på 844 mio. kr. er fordelt på følgende måde mellem områderne: SÆS Fordeling samlet forbrug (beløb i mio. kr.) 2012 priser Voksen handicap Førtidspens, personlige tillæg og boligstøtte Ældreområdet 144 Sundhed og forebyggelse 305 Aktivitetsbestemt medfinansiering Voksne med særlige behov Fra 2010 har Frederikssund Kommune oplevet en betydelig stigning i udgiften til voksne med særlige behov, mens de tre øvrige sammenligningsgrupper alle har oplevet betydelige fald, hvorfor kommunen i 2012 har haft klart de højeste udgifter blandt de fire sammenligningsgrupper. Udgifterne forventes fortsat at stige i 2013, idet der ved budgetopfølgning 31/ blev vedtaget en tillægsbevilling på godt 11 mio. kr. svarende til knap 325 kr. pr. 18+årig. Tallene i nedenstående tabel og graf viser det oprindelige budget for /38

24 Udgifter pr. 18+ årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau Voksne med særlige behov , inkl. grupperinger vedr. specialiseret socialområde på hovedfunktion 5.32 (2013-priser) Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Nettodriftsudgift pr. 18+ årig B2013 Kilde: Graf Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. 18+ årig Mio. kr. i alt -36,5-17,3-28,4 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningsgrupper, ville det give anledning til et fald i udgifterne på henholdsvis 36,5 mio.kr., 17,3 mio. kr. og 28,4 mio. kr. Rapporten Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov udarbejdet af Ballerup Kommune viser, at Frederikssund Kommune visiterer relativt mange borgere til tilbud sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden kun overgået af Hillerød, Albertslund og Bornholm men at udgiften pr. voksen med særlige behov er blandt de laveste i regionen. I rapporten fra Ballerup Kommunen ligger Frederikssund Kommune i overensstemmelse med ovenstående graf over gennemsnittet i Region Hovedstaden, når det gælder udgiften pr. 18+ årig /18-64 årig. 24/38

25 Som nævnt viser tallene fra Ballerup Kommune, at der visiteres relativt mange borgere til tilbud i Frederikssund Kommune. Det står ikke helt klart, om det hænger sammen med anvendt visitationspraksis i kommunen, eller om det er fordi, at der er relativt mange voksne med særlige behov i kommunen eller en kombination af de to ting. Generelt er der tale om et område med store variationer kommunerne i mellem, og hvor det kan være vanskeligt at komme til bunds i årsagerne til disse forskelle, jf. KORA s undersøgelsesrække på botilbudsområdet. I regi af udviklingsprojektet Digitalisering af handicap- og udsatte voksne-området (DHUV) er der imidlertid blevet udarbejdet en fælles udredningsmetode og et fælles begrebsapparat på området, som udgør grundlaget for den obligatoriske indberetning til Danmarks Statistik. De indberettede data vil blive tilgængelige i det fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS) forhåbentligt i løbet af Dette vil ifølge KL betyde, at en kommune som Frederikssund, med relativt høje udgifter, fremover får bedre muligheder for nærmere at analysere årsagerne hertil: Visiteres der flere borgere? Visiteres borgerne til relativt dyrere ydelser end i andre kommuner? Har kommunen mange borgere, der tilhører en særlig målgruppe? Har kommunen højere gennemsnitsudgifter end andre kommuner? Førtidspension I 2008 havde Frederikssund Kommune højere udgifter end både ECO-gruppen og Region Hovedstaden. I perioden 2008 til 2012 har ECO-gruppen og Region Hovedstaden begge oplevet en kontinuerlig stigning i udgiften, mens Frederikssund Kommune har ligget på et stabilt niveau. Landsgennemsnittet har i hele perioden ligget klart højst. I 2012 har Frederikssund Kommune således de laveste udgifter blandt de fire sammenligningsgrupper. Udgifter pr årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet /38

26 Udgiftsniveau førtidspensioner kr. pr årig (2013-priser) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet Nettodriftsudgift pr årig B2013 Kilde: Graf 8.33 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr årig Mio. kr. i alt 9,5 12,1 41,3 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningsgrupper ville det give anledning til en stigning i udgiften til førtidspensioner med henholdsvis 9,5 mio. kr., 12,1 mio. kr. og 41,3 mio. kr. Af Resultatrevision 2012 fremgår det, at antallet af modtagere af førtidspension i Frederikssund Kommune er faldet med 5 pct. i 2012, mens det gennemsnitlige fald i klyngen 4 var 1 pct. Frederikssund Kommune har således fortsat en forholdsmæssigt lavere andel af førtidspensionister, idet 5,29 pct. af indbyggerne i kommunen modtager førtidspension, mens det er 6,27 pct. for klyngen som helhed. Det lavere antal førtidspensionister giver ifølge resultatrevisionen anledning til en årlig besparelse på knap 22 mio. kr. set i forhold til de gennemsnitlige udgifter i klyngen. Den nye reform på førtidspensionsområdet, der er vedtaget fra 1. januar 2013, vil have betydning for fremtidige udgifter på området. Forventede besparelser i andre kommuner til finansiering af ressourceforløb vurderes umiddelbart vanskelige at realisere i Frederikssund Kommune i samme omfang grundet det i forvejen lave udgiftsniveau jobcentre fra sammenlignelige kommuner. 26/38

27 Ældreområdet På ældreområdet ligger Frederikssund Kommunen markant lavere end de tre øvrige sammenligningsgrupper. Samtidig er andelen af 65+ årig en smule højere i Frederikssund Kommune (20,5 pct.) mod henholdsvis 19,4 pct., 18,9 pct. og 17,8 pct. i de tre øvrige sammenligningsgrupper 5. Udgifter pr. 65+ årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Udgiftsniveau på ældreområdet (ekskl. grupperinger vedr. specialiseret socialområde) kr. pr. 65+ årig (2013 priser) Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet Nettodriftsudgift pr. 65+ årig Kilde: Graf B2013 Udgiftsniveau 2012 ved niveau som ECO-gruppe Regionen Hele landet Kr. pr. 65+ årig Mio. kr. i alt 51,1 60,1 70,6 Positive tal betyder, at Frederikssund Kommune er billigere, mens negative tal betyder, at kommunen er dyrere. Af tabellen fremgår, at hvis Frederikssund Kommune havde samme udgiftsniveau som de tre øvrige sammenligningsgrupper, ville det give anledning til en stigning i udgiften på henholdsvis 51,1 mio. kr., 60,1 mio. kr. og 70,6 mio. kr. De relative lave udgifter til ældre i Frederikssund Kommune kan imidlertid i et vist omfang forklares ved, at der er forholdsvis mange yngre ældre i kommunen. 5 Tabel /38

28 Ældrebefolkningens sammensætning 2013 andel af 65+ årig 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Kommunen ECO gruppe Regionen Hele landet 0, årige årige årige årige årige årige 95 årige og derover Kilde: Tabel 7.18 Yngre ældre vil andet lige have et mindre plejebehov og vil derfor være mindre udgiftskrævende, hvilket kommer til udtryk ved at andelen af ældre i Frederikssund Kommune, der bor i plejebolig eller modtager varig hjemmehjælp er relativt lav sammenlignet med de tre øvrige sammenligningsgrupper. 8,50 Aldersbetinget plejebolighyppighed (2009-vægte) Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 8,00 7,50 Pr. 100 ældre 7,00 6,50 6,00 Kilde: Graf /38

29 Andel 65+ årige, der modtager varig hjemmehjælp Fred.sund Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 19,0 18,0 17,0 16,0 15,0 Procent 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 Kilde: Graf Disse demografiske forhold medgår til at forklare, at Frederikssund Kommune har et relativt lavt udgiftsniveau på ældreområdet. Men det bemærkes også, at Frederikssund Kommune har oplevet et betydeligt kontinuerligt fald i udgifterne over hele perioden særligt fra 2010 til 2011 hvilket ikke er tilfældet for de tre øvrige sammenligningsgrupper. I 2011 blev der gennemført en række revisiteringer i hjemmeplejen. Ligesom der i 2011 skete en generel opstramning i forhold til økonomistyringen på området. Endelig var der i 2011 ekstraordinære indtægter, der skyldes en gennemgang af særligt dyre enkeltsager fra Disse tre forhold er sandsynligvis den primære årsag til det kraftige fald i udgifterne fra 2010 til I 2012 har der fortsat været fokus på økonomistyring og revisiteringer på området. Endvidere blev der etableret 60 selskaber til henholdsvis madproduktion og hjælpemidler. Disse initiativer har sikret et forsat fald i udgifterne fra 2011 til Ligesom der budgetteres med et yderligere fald i budget Fremtidig byrde Som nævnt er en af årsagerne til de relativt lave udgifter i Frederikssund Kommune, at der er mange yngre ældre i kommunen. Dette forhold betyder i sagens natur, at der inden for en relativ kort årrække vil opstå et betydeligt udgiftspres, når disse yngre ældre vil få et øget plejebehov. Økonomi har foretaget nogle beregninger, der viser, at en fastholdelse af det nuværende serviceniveau i hjemmeplejen vil betyde merudgifter på 51 mio. kr. i 2026 set i forhold til 2013 med den forventede demografiske udvikling. Anvendelsen af velfærdsteknologi, fokus på rehabilitering og fokus på sund aldring vil være helt central i forhold til håndtering af dette kommende udgiftspres. 29/38

30 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Udgift pr. indbygger 2013 priser B2013 Kommunen ECO-gruppe Regionen Hele landet Udgift pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering Kilde. Tabel 9.71 fra I 2012 blev hele den kommunale medfinansiering gjort aktivitetsafhængig, hvor en del tidligere var et grundbidrag. Tallet fra 2011 er inklusiv grundbidrag, hvorfor det er direkte sammenligneligt med 2012-tallet. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering har ligget på et relativt stabilt niveau når man ser bort fra omlægningen i 2012, jf. note til graf i alle sammenligningsgrupperne dog tenderende mod en svag stigning. Frederikssund Kommune skiller sig således på ingen måde ud i forhold til de tre øvrige sammenligningsgrupper. Når det er sagt, så er det et område, hvor der på sigt potentielt kan spares udgifter via en bedre forebyggelsesindsats for børn og voksne, hjemmeplejeindsats, rehabiliteringsindsats mv. Udgift pr. indbygger i 2012 til aktivitetsbestemt medfinansiering fordelt på grupperinger 2013 priser Kommunen ECO-gruppe Regionen Hele landet Grp. 002 Stationær somatik Grp. 003 Ambulant somatik Grp. 004 Stationær psykiatri Grp. 005 Ambulant psykiatri Grp. 006 Praksissektoren (Sygesikring) Grp. 007 Genoptræning under indlægg Ikke autoriserede grupperinger I alt Kilde: Tabel /38

31 Heller ikke i forhold til fordelingen af udgifter mellem somatik og psykiatri er der væsentlige forskelle mellem sammenligningsgrupperne. Dog bemærkes det, at Frederikssund Kommune anvender lidt flere midler på den stationære somatik end de tre øvrige sammenligningsgrupper. Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget dækker kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og løntilskud, beskæftigelsesordninger samt forsikrede ledige. Nettodriftsudgifterne i 2012 udgjorde 311 mio. kr. svarende til 12,7 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Nettodriftsudgiften på 311 mio. kr. er fordelt på følgende måde mellem områderne: BU Fordeling samlet forbrug (beløb i mio. kr.) 2012 priser Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering og løntilskud Beskæftigelsesordninger Forsikrede ledige Kontanthjælp I hele perioden 2008 til 2012 har Frederikssund ligget under de tre øvrige sammenligningsgrupper. Alle sammenligningsgrupperne har i perioden oplevet en kontinuerlig stigning i udgifterne, der dog flader noget ud fra 2011 til Stigningen i udgifterne til kontanthjælp kan primært henføres til de generelle konjunkturer i Danmark, som har medført en stigning i antallet af arbejdsløse. Udgifter pr årig 2013 priser: B2013 Kommunen Smln.gruppen Regionen Hele landet /38

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr Økonomiske nøgletal 2009-2014 Juni 2014 cshan/komhr Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet...

Læs mere

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015

NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15. Økonomiske nøgletal 2010-2015 NOTAT 00.30.14-Ø00-8-15 Økonomiske nøgletal 2010-2015 Indhold Indledning... 4 Lidt om sammenligningsgrupperne (grupperne)... 4 Hvad kan man og hvad kan man ikke med nøgletal... 4 Sammenfatning... 5 Det

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner

Allerød Kommune. Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner Allerød Kommune Forventet regnskab pr. 30. september - Sammendrag og hovedkonklusioner 1. Konklusion og risici om det forventede regnskab... 1 2. Hovedoversigt... 2 3. Opsummering af det forventede regnskab...

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

Befolkning

Befolkning RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2017, Svendborg kommune ECO-nøgletal Befolkning 01.01.2015 Svendborg Kommune Saml. Gruppe Syd Svendborg vs. syd Udgiftsbehov

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser. NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale Møllevænget 1 3730 Nexø oep@brk.dk CVR: 26 69 63 48 3. august 2017 J. nr. Foreløbig budgetbalance 2018 Der er udarbejdet

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat.

Anlæg: Der er nu udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, som dels tager højde for udgifter til de projekter, som allerede er igangsat. 8. september 2010 Sags id: 10/37207 Budgetoplæg -2014 Kontaktperson: mbmoe E-mail: mbmoe@assens.dk Dir. tlf.: 64 74 74 09 Budgetoplægget til økonomiudvalgets 1. bygger videre på de reduktionsblokke, der

Læs mere

Budget - fra forslag til vedtagelse

Budget - fra forslag til vedtagelse Budgetforslag 2015 Budget - fra forslag til vedtagelse Formålet med denne pjece er at give et hurtigt indblik i Rudersdal Kommunes budget for 2015 til 2018 forud for vedtagelsen i oktober 2014. Pjecen

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

I alt

I alt Til borgmesteren 9. august 2012 Økonomi Økonomi Vedr. likviditeten i budgetforslaget 2013-16 I det administrative budgetforslag udgør likviditeten ultimo 2016-86 mio. kr. og opfylder derfor ikke kommunalbestyrelsens

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område

Allerød Kommune NOTAT. Benchmarking på det sociale område NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Benchmarking på det sociale område I budgetforliget for 2014 2017 indgår, at der skal gennemføres en analyse i form af en benchmarking

Læs mere

Budget sammenfatning.

Budget sammenfatning. Budget 2010-2013 sammenfatning. Indledning I dette notat beskrives budgetprocessen samt hovedtræk i budget 2010-2013 og de forudsætninger der er grundlaget for budgettet. 2. oktober 2009 Kontaktperson:

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2014-2018

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2014-2018 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2014-2018 Resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Resultatopgørelse for Lemvig Kommune for 2014-2018 (I 1.000 kr.) Forv.

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Budgetforslag

Budgetforslag Budgetforslag 2017-2020 Budget - fra forslag til vedtagelse Den 31. august kl. 19 er der borgermøde om Budgetforslag 2017-2020 i rådhusets rådssal. På mødet kan borgerne give deres mening til kende om

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,

NOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf , NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et underskud på 2,8 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en ansøgning om en negativ tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. Budgetrevisionen fortsætter historien fra 2012. Der er ganske små udsving i driftsudgifterne.

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent

Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent Notat Sagsnr.: 2012/0001328 Dato: 24. januar 2012 Titel: Nøgletal Sagsbehandler: Lis Kristensen Økonomikonsulent & Søren H. Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1.0 Indledning I nedenstående er præsenteret

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Børn og unge med særlige behov

Børn og unge med særlige behov 1 of 8 Børn og unge med særlige behov Udgiftsniveau Børn og unge med særlige behov pr. 0-22 årig 2009-2014 (2014-priser) 11500 Syddjurs Kommune Smln.gruppen Regionen Hele landet 11000 10500 Kr. pr. 0-22

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Renter m.v. 41.354 38.038-38.038-3.316. A. Resultat af ordinær virksomhed -65.719-67.382-17.412-84.794-19.075

Renter m.v. 41.354 38.038-38.038-3.316. A. Resultat af ordinær virksomhed -65.719-67.382-17.412-84.794-19.075 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Økonomi har i løbet af juli og august måned udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. juni 2013, som gennemgås i det følgende. Gennemgangen består af følgende afsnit: Samlet

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.3.2013 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 16. april 2013 Sagsid.: 00.30.00-Ø00-1-13 Version nr.: 1. RESULTATOPGØRELSE Positive tal angiver udgifter ---------- hele 1.000 kr. --------

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Budgetoplæg

Budgetoplæg Budgetoplæg 2017-2020 Forudsætninger Budgetoplægget er udarbejdet på grundlag af det vedtagne budget 2016 (2017-2019), korrigeret for meddelte tillægsbevillinger til og med kommunalbestyrelsesmødet den

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-5-16 Dato: 02-09-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2017-2020 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget

Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget Sagsnr.: 00.30.10-S00-2-15 Dato: 08-09-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budget 2016-2019 Økonomiudvalget fremlægger forslag til Byrådets 1. behandling af budget

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune NOTAT Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune 2018-2021 Notatet viser resultatet af den nye indtægtsprognose for Helsingør Kommune for 2018 2021 og de forudsætninger, der er anvendt. Prognosen er beregnet

Læs mere

NOTAT: Konjunkturvurdering

NOTAT: Konjunkturvurdering Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 233717 Brevid. 1717829 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Konjunkturvurdering 2014-2017 20. august 2013 I budgettet for rammen indkomstoverførsler

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster. Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Økonomi og Aktivitetsrapport 1/2011. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Økonomi og Aktivitetsrapport 1/2011. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Økonomi og Aktivitetsrapport 1/211 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Forord... 3 Økonomirapport... 3... 3 Økonomirapport 1... 5 Økonomirapport 2... 6 Aktivitetsrapport... 7 1 - Kontanthjælp... 7 2 -

Læs mere

Forslag til budget

Forslag til budget ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.

Læs mere

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3

Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3. 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 De kommunale og regionale budgetter 2013 Indhold Indledning... 2 1. Sammenfatning... 3 1.1 Oversigt over budget 2013... 3 1.1.1 Oversigt over kommunernes budgetter for 2013... 3 1.1.2 Oversigt over regionernes

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere