Hvad ved vi om bevægeapparatsgener, der relaterer sig til brug af computer ( museskader )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad ved vi om bevægeapparatsgener, der relaterer sig til brug af computer ( museskader )"

Transkript

1 PRISOPGAVE Gigtforeningen Hvad ved vi om bevægeapparatsgener, der relaterer sig til brug af computer ( museskader ) Johan Hviid Andersen, Sigurd Mikkelsen, Jane Frølund Thomsen, Christina Funch Lassen, Lars Brandt, Ann Kryger, Erik Overgaard Imogen Butcher, David Glassock 1

2 Forord Denne opgave vandt i 2000 en prisopgave udskrevet af Gigtforeningen i 1999 med følgende ordlyd: Der ønskes En redegørelse for den foreliggende viden om forekomst af bevægeapparatsgener, der relaterer sig til brug af computer ( museskader ). På basis heraf ønskes forslag til forskningsprojekter, f.eks. vedr. risikofaktorer, sygdomsmekanismer, behandling og forebyggelse. Besvarelsen er vores bud på hvad vi i dag ved om bevægeapparatsgener som følge af museog tastaturbrug. Da opgaven var begrænset af pladshensyn vil dele af besvarelsen være kort og lidt opremsende, men vi håber de mange litteraturhenvisninger kan råde bod på dette. Vi har ikke lagt vægt på, at skulle forsvare bestemte synspunkter, såsom om man tror eller ikke tror på, at man bliver syg af at arbejde med computer. Det er der sandsynligvis nogen der bliver. Der er ingen tvivl om, at mange computerbrugere oplever gener i bevægeapparatet, og der er ingen tvivl om, at disse symptomer er reelle. Men vores viden idag er ikke tilstrækkelig til at kunne udpege betemte forhold i arbejdet som årsag til disse gener eller som årsag til egentlig sygdom. Vi mangler viden. Dette er også baggrund for, at gruppen, der har besvaret denne prisopgave er i færd med at føje nogle af de manglende brikker i vores viden til den eksisterende viden. Vi gennemfører i øjeblikket undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred hos Tekniske Assistenter og Maskinteknikere i Danmark, også kaldet NUDATA-undersøgelsen. Yderligere oplysninger om denne undersøgelse findes på hjemmesiden Arbejdsmedicinske Klinik Herning Centralsygehus Johan Hviid Andersen Lars Brandt Imogen Butcher Erik Overgaard David Glassock Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Sigurd Mikkelsen Jane Frølund Thomsen Christina Funch Lassen Ann Kryger 2

3 RESUMÉ Museskader har vundet indpas som en folkelig betegnelse for ømhed og smerter i forbindelse med computerbrug, såvel ved brug af tastatur som egentligt musearbejde. De beskrevne symptomer er diffuse, hvor ømhed og smerter kan være ledsaget af træthedsfølelse i armene, sovende fornemmelse i hånd og underarm o.l. Der er ingen kendte medicinske forklaringer på tilstanden, og ingen objektive undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om specifikke bevægeapparatslidelser. Lignende symptomer har været beskrevet i århundreder i forbindelse med håndintensivt arbejde. Writer s cramp hos penneskrivere, Telegraphist s cramp hos telegrafister. Der har tilsyneladende været en nærmest epidemisk forekomst af sådanne klager i forbindelse med indførelse af ny teknologi eller ændret anvendelse af teknologien, f.eks. ved intensivering af arbejdet. Den videnskabelige litteratur om bevægeapparatsgener og computerbrug er broget og uensartet, såvel vedrørende belastningerne som symptomerne. Kun ganske enkelte undersøgelser har anvendt klinisk undersøgelsesmetodik, men ofte kun med brede regionsspecifikke syndromdiagnoser på grund af lav prævalens af specifikke diagnoser. En kritisk gennemgang af litteraturen peger udelukkende på, at intensiv computerbrug ved f.eks. tastearbejde, dvs. mere end 3-4 timer om dagen, kan være forbundet med øget forekomst af gener fra nakke, skuldre, underarme og hænder. Hvorvidt generne kan udvikle sig til kroniske lidelser er der ingen dokumentation for. Udover fysiske, biomekaniske faktorer peger litteraturen på, at psykosociale faktorer, såsom indflydelse på den måde arbejdet er organiseret på, har en betydning for forekomsten af bevægeapparatsgener. Der findes kun ganske få undersøgelser, som specifikt har beskæftiget sig med brug af computermus. Det er ikke muligt på denne baggrund, at udpege musen som en speciel skadevolder. Der findes en vis dokumentation for betydningen af indretningen af arbejdspladsen, men måske er det vigtigste, at man selv har indflydelse på og muligheder for at indrette sin arbejdsplads efter eget ønske. Aktuelle forskningsprojekter, som forventes at kunne bidrage med øget viden på området, omtales. Endvidere peges i denne opgave på fremtidige områder for forskning, såsom det store behov for ensartet klinisk undersøgelsesmetodik, behov for undersøgelser, som i et solidt design, og med tilstrækkeligt stort materiale afklarer værdien af nyere billeddiagnostiske metoder. Der efterlyses endvidere en bredere forskning, som kan belyse smerteproblematikken i et historisk og kulturelt lys. 3

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé Introduktion Bevægeapparatssmerter Perspektiv på smerter Smerternes legitimitet Arbejde og smerter Mediernes rolle Økonomisk kompensation Den videnskabelige dokumentation Helbredsgener ved arbejde med computer Bevægeapparatsgener ved brug af computer Måling af bevægeapparatsgener Kliniske undersøgelser Karpaltunnelsyndrom De samlede belastninger Ergonomiske undersøgelser Interaktion mellem biomekaniske og psykosociale faktorer Undersøgelser om brug af mus Konklusion på basis af de foreliggende undersøgelser Computerarbejdspladsens indretning Model for sammenhængen mellem computerarbejde og muskuloskeletalt helbred Samlet konklusion Fremtidig forskning NUDATA-pojektet Arbejdsmiljøinstituttet Andre undersøgelser Forslag til forskning Litteratur

6 6

7 1. INTRODUKTION Der har gennem de senere år været en livlig debat om mulige helbredsskader i forbindelse med brug af computer. Debatten har været ført i dagblade, faglige organisationers blade, TV og radio, og kun i beskedent omfang i videnskabelige tidskrifter. Begrebet museskader har vundet indpas som en betegnelse for smerter i nakke, skuldre, albuer, underarme og hænder, uden præciseret lægelig diagnostik, og uden skelnen til hvorvidt skaderne opstår i forbindelse med brug af mus, tastatur eller andre pegeredskaber, som anvendes ved computerarbejde. Den videnskabelige dokumentation for en årsagsmæssig sammenhæng mellem specifikke fysiske biomekaniske faktorer og veldefinerede lokaliserede bevægeapparatslidelser eksisterer ikke. Egentlige årsagsmekanismer og patoanatomiske eller patofysiologiske forklaringer findes ikke. Der eksisterer derimod en omfattende litteratur om smerter og gener hos computerarbejdere, som er sammenfattet i 1997 (1). Den overvejende del af den eksisterende litteratur vedrører tasteoperatører og andre med blandede arbejdsopgaver, som bl.a. involverer tastearbejde. Kun ganske få undersøgelser drejer sig om arbejde med computermus. Sammenfatningen fra 1997 konkluderede, at arbejde med computer var en årsagsfaktor til sygdomme i håndled og hænder, primært gennem repetitive fingerbevægelser og vedvarende belastning i underarm og hånd. For gener i nakke- og skulderregionen anså man computerarbejdet for at spille en mindre direkte rolle som mekanisk belastning (1). På basis af dette review anså forfatterne, at der er videnskabelig baggrund for ergonomiske og arbejdsorganisatoriske interventioner på arbejdspladser, der anvender computere. Andre har argumenteret stærkt for, at bevægeapparatsgener hos computerbrugere blot er aktivitetsrelateret træthed og ømhed, uden nogen underliggende patologi (2). Hadler (2) har benævnt disse bevægeapparatsgener som a symptom of this time in America (3). Den stigende anvendelse af computere i arbejdslivet afspejles bl.a. af, at 11% af arbejdsstyrken i Danmark i 1995 arbejder mere end ¾ af arbejdstiden med computerarbejde mod 4% i 1990 (4). Alt tyder på at dette tal vokser hastigt. I en Gallupundersøgelse blandt HK medlemmer i 1998 angav 63% af de adspurgte, at de arbejdede mere end 4 timer dagligt ved en computer (5). Et stort antal af alle lønmodtagere arbejder periodevist med computer. I USA har man estimeret, at 120 mill. personer arbejder med computer på et eller andet tidspunkt i løbet af arbejdsdagen (6). Ligesom skiftet fra infektionssygdomme til kroniske velfærdssygdomme i løbet af det tyvende århundrede krævede nye forståelser for sygdomsårsager og epidemiologi, stiller overgangen fra industriel og manuel produktion til computermedierede arbejdsprocesser, krav om forståelse for det nye sygdomsmønster, som vil ændres i takt med udviklingen (6). I denne opgave vil den kliniske og epidemiologiske evidens for bevægeapparatsgener og lidelser i relation til computerarbejde blive kritisk gennemgået. Indledningsvis vil bevægeapparatsgener og sygdomme blive anskuet i en historisk sammenhæng, hvor smerteproblematikken vil være central, og hvor nogle af de kulturelle og politiske faktorer, som medvirker til dannelse af forestillinger og billeder om sygdom, vil blive diskuteret. Herudover belyses igangværende projekter og forslag til yderligere forskning anbefales. 2. BEVÆGEAPPARATSSMERTER Smertetilstande fra bevægeapparatet udgør i dag en væsentlig del af sygdomspanoramaet. Der er overvejende tale om tilstande uden kendt biomedicinsk grundsygdom og anvendte syndromdiagnoser er kaldt mode-diagnoser, eller man har slet og ret talt om de nye sygdomme. Som kendte eksempler er fibromyalgi, træthedsyndrom, syerskesyndrom, piskesmældslæsion og museskader. Årsagerne til disse tilstande forstås ofte således, at en ekstern påvirkning, f.eks. i ens arbejde eller i det eksterne miljø, udløser symptomerne, og at disse eksterne påvirkninger også vedligeholder og fastholder symptomerne i fremtiden, måske resten af livet. Mangel på patoanatomiske eller patofysiologiske forklaringer på symptomerne, og den manglende overensstemmelse mellem subjektive og objektive fund, vil ofte betyde, at forklaringen bliver mere diffus som f.eks. psykiske smerter, psykosomatiske smerter eller hypokondri. Alle former for smerter har imidlertid en oplevelsesdimension, som også farves af historien og lægerne, således at man vælger de mest legitime udtryk for sine symptomer, og smerter er legitimt. Smerter har altid været et centralt mødested for læger og patienter. Hvilke klædedragter så smerten iklæder sig er forskelligt fra tid til tid, fra kultur til kultur og fra individ til individ. En forståelse af de nye sygdomme må derfor tage sit udgangspunkt i såvel biomedicinsk viden som psykologisk viden samt de sociokulturelle og socioøkonomiske faktorer som indvirker på både biologi og psykologi. 2.1 Perspektiv på smerter Man forstår næppe idag, hvor meget smerter fyldte i samfundet indtil forrige århundrede, hvor de første smertelindrende procedurer i forbindelse med operative indgreb blev indført, og hvor også opiaterne blev taget i anvendelse (morfin blev isoleret i 1806). Indtil midten af tallet var smerter en integreret del af hverdagstilværelsen: tandpine, ryg- og ledsmerter, kræftsmerter. De tilhørte de levendes vilkår. I hvert hus, blev det sagt, var der altid nogen som havde ondt (7). Syndromer karakteriseret af smerter og træthed har en lang historie. I forrige århundrede anvendtes betegnelser som spinal irritation, hysteri, neurasteni, chronic fatigue om symptombilleder, der havde mange fællestræk med vor tids såkaldte nye sygdomme (8). Nutidens opinionsmålinger og stigende forbrug af smertestillende medicin kan undertiden få os til at tro, at den samlede mængde smerter er steget i vor tid, endog de seneste 20 år, hvilket næppe er rigtigt. Nutidens smerteklager skyldes nok snarere mindre vilje eller evne til at acceptere smerter som en del vores livsvilkår, og smertelindring er i dag blevet til en rettighed i et moderne velfærdssamfund, hvor sundhedsvæsenet skal stå til rådighed hele døgnet for at lindre vore smerter, og hvor medierne i tiltagende grad sætter dagsordenen 7

8 for, hvornår smerterne er af en karakter, som bør medføre medicinsk indgreb. Hermed induceres måske også en øget følsomhed for smerter, måske ændres tærsklen ubevidst, og smerternes betydningsindhold og den enkeltes evner og muligheder for at tolke og tackle smerter mindskes. Befolkningsundersøgelser har vist, at andelen af især kvinder med smerteklager og bevægeapparatslidelser er stadig stigende (9). Der findes derudover en lang række facts, som bekræfter bevægeapparatsproblemernes omfang generelt: 1) i 90 erne er cirka % af alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser bevægeapparatslidelser (10), 2) hver tredje henvendelse i almen praksis vedrører smerter i bevægeapparatet (11), 3) hver tredje langvarige sygedagpengesag skyldes bevægeapparatslidelse (11). Sammenlagt findes idag en dokumentation af bevægeapparatsproblemernes omfang, som peger på både stor menneskelig og samfundsøkonomisk belastning. Alene blandt gruppen af kvinder mellem 16 og 24 år angiver 60% forekomst af muskel- og skeletbesvær indenfor en 14-dages periode, og der har været tale om en stigende andel siden 1987 (9). Nyere forskning om stress og udviklingen af hjerte -karsygdomme hos kvinder har vist, at de kilder til psykosocial stress, der findes i hjemmelivet i forbindelse med skilsmisse eller samlivsproblemer er stærkere risikofaktorer end stress udløst af arbejdsmæssige forhold (12). Betydningen af belastninger og psychosocial stress i forbindelse med familie- og hverdagsliv har formentlig også stor betydning for sygdomssymptomer som smerter og træthed. 2.2 Smerternes legitimitet Ved en række sygdomssymptomer italesættes kroppens respons på stressfaktorer af det ubevidste, som analogt med det bevidste, også påvirkes af det omgivende samfunds skrevne og uskrevne regler for legitimiteten eller illegitimiteten af forskellige symptomer. Legitime symptomer har som oftest været knyttet til organisk sygdom, som patienten ikke kan klandres for, mens illigitime symptomer har været taget for skuespil eller simulation. På denne baggrund er der for det ubevidste et kraftigt incitement til kun at producere legitime symptomer. Dette kulturelle pres skaber idag flere smerter og mere træthed, indeklimasyge, allergi-og overfølsomhedssymptomer fra mad, el, tandfyldninger og meget mere. Der er endvidere argumenteret for, at hvis det 19-ende århundredes psykosomatiske symptomer bl.a. havde sin baggrund i en slags overflod af intimitet i det familiære psykodrama, så sker der idag det modsatte: En svækkelse af sociale netværk og mangel på intimitet. Dette betyder en øget sensitivitet for kropslige symptomer og en øget tendens til at tilskrive symptomerne eksterne faktorer i stedet for interne dæmoner (7). 2.3 Arbejde og smerter Opmærksomhed omkring fysiske og mentale belastningers betydning for smerter har været kendt i mange år. Allerede i 1713 skrev Bernadino Ramazzini ( ) i sin De Morbis Artificum om skrivere og sekretærer, som fik smerter og træthed i armene pga. de ensformige bevægelser af pennen på papiret, og omtaler også den mentale spænding som betydningsfuld for symptomerne (13). I England var der i 1830 erne et udbrud af, hvad man kaldte writer s cramp blandt kontoransatte i British Civil Service, som blev tilskrevet indførelsen af stålpennen som afløser for gåsefjerspennen (14). Writer s cramp eller scriveners palsy, som andre ledende engelske læger kaldte det, blev flittigt omtalt i tidskrifter som Lancet og BMJ i sidste halvdel af forrige århundrede (14). Også andre fag fik deres krampe. Virchow omtalte shoemaker s cramp, milking cramp, seamstresses cramp, musician s cramp o.a., alle karakteriseret af symptomer som krampe eller stivhedsfornemmelse i hænderne, smerter og funktionsnedsættelse af arme og hænder i forbindelse med intensivt, hårdt fysisk arbejde. Hvorvidt smertemekanismerne udløstes perifert eller centralt var der ikke enighed om. Haward fastslog i 1887, at i hovedparten af tilfældene af musician s cramp skyldtes det overbelastning af musklerne (15), mens neurologen William Gowers i 1892 brugte udtrykket Occupational Neuroses om de samme symptomer og anså det overvejende for at være en primær centralnervesystems derangement (16). I forbindelse med intensivering af brugen af telegrafen i sidste del af 1800-tallet opstod også betegnelsen Telegraphist s cramp (13). Denne nye sygdom blev først præsenteret på et videnskabeligt møde i Paris i 1875, og efterfølgende omtalt i BMJ (17nde april, 1875), hvilket efterfølgende medførte en sarkastisk leder i Lancet (24. april, 1875) under overskriften A Telegraphist s Malady, der betegnedes som endnu en medicinsk kuriositet. I 1908 blev telegrafist krampe anerkendt som erstatningsberettiget erhvervssygdom i England. Antal af tilfælde steg yderligere frem til 1911, hvor en officiel udredning konkluderede, at tilfældene forekom hos personer med nervøse prædisposition og blev udløst af træthed som følge af de komplicerede bevægelser. Epidemien svandt i årene efter denne udredning, samtides med at telefonen holdt sit indtog og telegrafen forsvandt. Begrebet Occupational Cervicobrachial Disorder (OCD) blev i 70 erne introduceret i Japan som en lidelse med kronisk træthed og smerter i nakke, skuldre og arme, forårsaget af forskellige former for erhvervsarbejde såsom telefonistarbejde, dataindtastning og industrielt arbejde, karakteriseret ved gentagne repetitive hånd-armbevægelser og/eller mentale stresspåvirkninger (17). Man opererede med flere stadier, hvor slutstadiet var kendetegnet ved diffuse, udbredte smerteklager og træthed. En lignende nærmest epidemisk forekomst af nakkeskulder-arm smerter så man i Australien, hvor man anvendte betegnelsen Repetitive Strain Injury (RSI) (18). Forekomsten var højest hos forskellige former for kontoransatte, som arbejdede med maskinskrivning, indtastning og telefoni. Epidemien toppede midt i 80 erne, og siden har man livligt diskuteret årsagerne til epidemien. Flere har peget på at der var tale om iatrogene symptomer, såvel lægelig iatrogenesis som social iatrogenesis, hvorved menes en øget opmærksomhed fra officielle myndigheder med oplysning, kompensation o.l. Andre har ment, at der var tale om somatisering, hysteriske symptomer eller udiagnosticerede depressioner. En tredje forklaring, at der var tale om conversion of indisposition i form af, at de smerter og klager, som alle på et eller tidspunkt har, fører til mere omfattende klager hos personer, der har svært ved at klare deres arbejde på grund af dårlig uddannelse, utilfredshed eller manglende evne til at håndtere eller cope med deres situation. Læger, advokater og myndigheder har et væsentlig ansvar ifølge dette synspunkt (2). Andre betegnelser for disse syndromer er anvendt i New Zealand (Occupational Overuse Syndrome) og i USA (Cumulative Trauma Disorder eller blot CTD), alle betegnelser, som tautologisk indeholder en slags årsagsovervejelser i selve diagnosen, hvilket er imod traditional medicinsk sædvane. 8

9 Det ser således ud til, at disse syndromer ikke er nye sygdomme, men at der eksisterer en lang historisk tradition for overvejelser om lokaliserede smertetilstande som følge af arbejde med intensiv, repetitiv brug af arme og hænder. Det ser ligeledes ud til, at disse mere lokaliserede lidelser kan brede sig nærmest epidemisk, hvis de sociale og politiske forhold er tilstede, herunder en lægelig beredvillighed til at medvirke til iatrogenesis. Samtidig findes såvel historisk som også nutidige syndromer, som savner påviselige eksterne årsager, men som udvikler sig med et symptombillede, der vanskeligt lader sig adskille fra de førnævnte arbejdsrelaterede symptomer. Tilstande som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og nogle piskesmældslæsioner er præget af mere eller mindre ensartede symptombilleder, men uden eksterne traumer eller stimuli, som har haft en intensitet der med nogen grad af sandsynlighed kan antages at være primær årsag til symptomerne. Mange patienter er imidlertid optaget af en forståelig søgen efter årsager, og kan herved udpege hændelser, som ligger umiddelbart forud for symptomerne. Hvis symptomer er værst når man arbejder, ses arbejdet som årsag. Hvis symptomerne er udløst i forbindelse med en ulykkeshændelse, ses denne som den eneste årsag. De fleste, om ikke alle sygdomme og symptomer er multifaktorielt betingede, hvilket betyder, at en lang række faktorer, såvel biologiske, psykologiske som sociale, medvirker til symptomernes opståen. Nogle af disse faktorer, herunder psykologiske og sociale er sjældent umiddelbart forståelige eller kendte for det enkelte sygdomsramte individ. 2.4 Mediernes rolle Den stigende medieindflydelse, hvor medierne fokuserer på dramatiske historier og enkelte sygdomstilfælde, kan forstærke oplevelsen af symptomer som smerter, eller få almindelige aktivitetsrelaterede kropsfornemmelser til at fremstå som smerter. De senere års omfattende omtale af museskader er et eksempel, hvor computermusen får karakter af en sygdomsfremkalder. Avisoverskrifter som Måske epidemi af museskader (19), Musen bliver en skade (19) og fra Norge: Dataarbeid kan gi deg MUSKELSKADE selv når du hviler (20) er enkelte eksempler af mange. I dele af fagpressen, f.eks. Ingeniøren (21) fremdrages eksempler på svært musesyge, oftest unge, som man ikke kender i den kliniske hverdag. En sandsynlig forstærkende faktor er i disse tilfælde, at medieansatte selv har oplevet periodevise gener og muskelømhed i forbindelse med anvendelse af tastatur og computermus. Der skabes et trusselsbillede, som er med til at forstærke opmærksomheden på sygdomsymptomer, som hos nogle fører til øget usikkerhed, specielt hos de, der i forvejen har begrænsede muligheder for at tackle deres arbejdsforhold og livsomstændigheder i øvrigt. Medierne forholder sig i dag langt mindre kritisk og overfladisk, og må opfattes som en selvstændig sygdomforstærkende og måske endog sygdomsfremkaldende faktor. Forskere, herunder også læger, bruges flittigt af medierne, og de selvsamme aktører bruger også medierne i et samspil der måske, bevidst eller ubevidst, har til formål at sikre flere forskningmidler. 2.5 Økonomisk kompensation Muligheder for sygedagpenge, arbejdsskadeserstatninger og andre økonomiske kompensationsmuligheder for sygdom har om ikke en direkte virkning på sygdomme, så en indirekte symptomforværrende eller symptomforstærkende virkning. Hvis en person har måttet opgive sit arbejde på grund af symptomer, der har været forårsaget eller forstærket af faktorer på arbejdspladsen, er det indlysende, at der kan være en tendens i retning af at bevare symptomerne. Dette gør sig især gældende hos de, der ikke ser yderligere muligheder for at bevare en erhvervstilknytning på grund af manglende uddannelse, vanskeligheder med at honorere stigende krav til tempo eller ikke kan leve op til de stigende krav om flexibilitet. Denne tendens kan forstærkes af læger, fagforeninger og andre, som bekræfter patienterne i, at de ikke kan arbejde. 3. DEN VIDENSKABELIGE DOKUMENTATION Undersøgelser af sammenhængen mellem computerarbejde og bevægeapparatsgener og sygdomme baserer sig på epidemiologiske undersøgelser. Sædvanlig medicinsk evidens baseret på randomiserede, kontrollerede undersøgelser eksisterer ikke, og mulighederne for at gennemføre sådanne undersøgelser er overordentlig vanskelige, når det drejer sig om at undersøge mulige sygdomsårsager, bl.a. af etiske grunde. Principper omkring blinding kan dog også anvendes i ikke-eksperimentelle undersøgelser. Det overordnede princip i de ikke-eksperimentelle undersøgelse er oftest, at idenficere en undersøgelsesgruppe, som er påvirket af den eksponering man ønsker at undersøge. Til sammenligning vælges en referencegruppe af ikkeeksponerede for at vurdere den sygdomsrisiko, som de eksponerede ville have haft, hvis de ikke blev eksponeret. Herefter følger man grupperne over tid og sammenligner deres sygelighed. Der er i dette tilfælde tale om en follow-up undersøgelse, som sædvanligvis er den stærkeste epidemiologiske undersøgelse. I follow-up studiet vælges grupperne ud fra eksponeringsstatus, mens man i case-referent (eller case-kontrol) studiet primært udvælger ud fra sygdomsstatus, hvor eksponeringen blandt de syge sammenlignes med eksponeringen i en referencegruppe. Der findes kun ganske få follow-up undersøgelser og case-referent undersøgelser i studiet af arbejdspladsfaktorer og bevægeapparatsgener og/eller sygdomme. Den overvejende del af de nuværende undersøgelser er tværsnitsundersøgelser, hvor både eksponeringen og sygdomsforekomst undersøges på samme tid. Det betyder, at det ikke er muligt at påvise sikre årsagssammenhænge. Baggrunden for de mange tværsnitsundersøgelser i bevægeapparatsepidemiologien skyldes dels, at det er en relativt hurtig og billig undersøgelse, og at den er let at adminstrere, når det drejer sig om symptomangivelser på et givent tidspunkt. Gener i bevægeapparatet er meget svingende og der er ikke nogen konsensus om hvad en case er, hvorfor case-referent studier er vanskelige at gennemføre med vores nuværende viden. Follow-up studier vanskeliggøres af den store mobilitet på arbejdsmarkedet, hvor studiernes validitet ofte mindskes af et stort frafald. Vores viden i dag om computerarbejde og bevægeapparatsgener har således primært baggrund i tværsnitsundersøgelser kombineret med mere eksperimentelle laboratoriestudier af biomekaniske forhold ved computerarbejde. 3.1 Helbredsgener ved arbejde med computer Som det næsten altid er tilfældet ved indførelse af ny teknologi var også overgangen til computere i kontormiljøer forbundet med en betydelig usikkerhed fra de ansattes side. Ville den ny teknologi medføre at man blev overflødig? Kunne man følge med og sætte sig ind i alt det nye? Selve det fysiske arbejde kendte man fra tidligere arbejde med skrivemaskiner, hullemaskiner og regnemaskiner. Arbejdsmiljømæssigt var der primært 9

10 frygt for mulige skadevirkninger ved at arbejde med en skærm, der strålede. Kunne det give hudlidelser, synsforstyrrelser og andre øjengener, hovedpine og træthed? Kunne det skade fostret hos gravide? Bevægeapparatsgener var i mindre grad i fokus de første år efter indførelsen af computere. De førstnævnte mulige skadevirkninger er enten afvist gennem videnskabelige undersøgelser (fosterskadeproblematikken), eller har fortonet sig. 3.2 Bevægeapparatsgener ved brug af computer Både medier og forskere har så de senere år i tiltagende grad hæftet sig ved mulige skader på bevægeapparatet ved computerarbejde. Der er også her med tiden sket en udvikling i fokus på mulige årsagsmekanismer. I mange år hæftede man sig især ved den ergonomiske indretning af arbejdspladsen (22,23). Der er investeret enorme millionbeløb, måske milliardbeløb, i formodede ergonomiske forbedringer, men der er kun få undersøgelser, der peger på, at ergonomiske ændringer har medført færre gener eller lidelser i bevægeapparatet (24). De senere år har der været kraftig fokus på forhold vedrørende arbejdets organisering og det psykosociale arbejdsmiljø og stress (25-27). Sammenhængen mellem computerarbejde og gener og lidelser i bevægeapparatet er i mange studier undersøgt ved at sammenligne personer med meget computerarbejde med personer med mindre eller helt uden computerarbejde, ofte baseret på personernes egne angivelser af hvor mange timer eller hvor stor en andel af dagen, de dagligt eller ugentligt arbejder med computer. Denne type mål for omfanget af computerarbejde er næppe særlig pålidelige. I en undersøgelse påviste man således, at personerne kun kiggede på skærmen ca. 1/4 af den tid de oplyste, at de arbejdede med computer (28). Personer, der jævnligt arbejder med computeren, men som indimellem laver noget papirarbejde eller taler i telefon, vil formentlig svare forskelligt afhængigt af, om de synes at de hele tiden arbejder med computer, fordi den står åben, så de hele tiden kan bruge den, eller om de angiver et skøn for den tid, de aktivt bruger computeren. Undersøgelser, hvor kun tiden med computerarbejde er oplyst kan være svære at sammenligne, hvis indholdet af computerarbejdet ikke er velbeskrevet. 3.3 Måling af bevægeapparatsgener Besvær i bevægeapparatet måles oftest med spørgeskemaer, ofte ved prævalensen i en givet periode, evt. suppleret med spørgsmål om samlet varighed, intensitet og evt. behandling (29,30). I praksis er mange undersøgelsers analyser indskrænket til at omfatte besvær inden for de sidste 12 måneder, 3 måneder eller 7 dage i bestemte regioner (25, 31-45). Besvær og smerter i en given region kan skyldes mange forskellige lidelser, der igen kan være forårsaget af mange forskellige udefra kommende påvirkninger eller af andre årsager, som ikke er relateret til belastninger. Symptomrapportering kan endvidere være påvirket af mange andre forhold, herunder at man deltager i en undersøgelse med bestemte formål (46), og det er ligeledes velkendt, at symptomrapportering i et spørgeskema kan falde helt anderledes ud end ved et klinisk interview (47,48). Det kan være et personlighedstræk at rapportere besvær eller utilfredshed med forskellige forhold, og i det omfang dette er tilfældet, kan der skabes falske positive sammenhænge mellem faktorer, der kun registreres i spørgeskemaer, fx besvær i bevægeapparatet og psykosociale arbejdsmiljøforhold. Resultater af spørgeskemaundersøgelser bør derfor tages med et vist forbehold, og vil under alle omstændigheder kunne tillægges større vægt, hvis de samme resultater genfindes ved klinisk interview og undersøgelse. 3.4 Kliniske undersøgelser Værdien af kliniske undersøgelser med mere specifik beskrivelse af smertesyndromer, kliniske fund og diagnostik af specifikke lidelser i bevægeapparatet baserer sig implicit på den underliggende antagelse, at specifikke lidelser er forårsaget af specifikke belastninger, som er relevante for den pågældende lidelse. Fingerbevægelser ved tastearbejde eller musearbejde er således ikke en plausibel forklaring på rotator cuff tendinitis, mens en statisk arbejdsstilling med uunderstøttet arm i abduceret stilling måske kan være relevant for denne lidelse, men måske ikke relevant for epicondylitis eller håndledstendinitis. De lidelser i bevægeapparatet, der har været relateret til computerarbejde, omfatter en lang række bløddelslidelser fra nakke til fingerspidser. Man skelner mellem mere veldefinerede medicinske lidelser i form af tendinitter i skuldre og håndled, epikondylitter ved albuerne, samt en række mindre veldefinerede lidelser som spændingsnakke (tension neck syndrome) og regional ømhed kombineret med palpationsømhed i forskellige regioner, især i nakke-skulderområdet. Endvidere regnes karpaltunnelsyndrom af nogle som en arbejdsrelateret sygdom. Jo større krav man stiller til de diagnostiske kriterier, jo sjældnere bliver diagnoserne, og jo større materialer skal der til for at påvise overhyppigheder relateret til potentielle risikofaktorer. Det er sjældent, at der er undersøgt materialer af den nødvendige størrelse. Resultatet har været, at mange undersøgelser har haft for få diagnosticerede lidelser til at der kunne foretages meningsfyldte analyser, og man har derfor været nødt til enten at slække på de diagnostiske kriterier, eller at slå forskellige lidelser sammen, herunder evt. lidelser på højre og venstre side. Resultater afrapporteres derfor ofte i brede diagnostiske grupper som f.eks. lidelser i nakke og skuldre, i den ene eller den anden arm, eller i håndledene etc. (22,26,33,34). Bergqvist et al (33) sammenfattede således resultaterne af deres kliniske undersøgelser i diagnosegrupperne Tension neck syndrome, Cervical disorders, Shoulder disorders og Arm/hand diagnoses, idet der ellers ikke var nok udfald til analyserne, selv om de undersøgte en ret stor gruppe af personer (n = 353). Der findes også undersøgelser, hvor de kliniske kriterier slet ikke er oplyst (50). Sådanne sammenlægninger i brede diagnosegrupper fundet på højre og venstre side kan føre til, at man overser sammenhænge, som faktisk eksisterer. Indtastning af data sker f.eks. sædvanligvis med den højre eller dominante hånd, mens venstre hånd kan være ubelastet eller mindre belastet. Hvis en høj belastning reelt giver anledning til håndledstendinitter, vil de forekomme med større hyppighed på højre side end på venstre side. Ved at slå de to sider sammen mindsker man muligheden for at påpege sammenhængen på højre side. Det egentlige formål med den kliniske undersøgelse, nemlig at forsøge at vurdere sammenhængen mellem specifikke biomekaniske belastninger og forekomsten af specifikke lidelser fortabes derfor på grund af disse analysemæssige problemer. Dette kan kun modvirkes gennem større undersøgelsespopulationer. 3.5 Karpaltunnelsyndrom Diagnosen karpaltunnelsyndrom (CTS), er et godt eksempel på en klinisk veldefineret sygdomsenhed, hvor sammenhængen med forskellige typer af ergonomisk belastning (ikke kun computerarbejde) er undersøgt, men hvor hovedparten af disse undersøgelser har anvendt en amputeret definition af lidelsen. Valget af sygdomsdefinition påvirker i høj grad, hvilken fore- 10

11 komst man finder af lidelsen. Klinisk anbefales en kombination af en detaljeret anamnese og en nerveledningsundersøgelse, der påviser en isoleret nedsat nerveledningshastighed i medianusnerven. I en række tværsnitsundersøgelser er der enten kun indhentet oplysninger om symptomer (51,52), eller også er der kun foretaget nerveledningsundersøgelse (53-55), eller der er opstillet forkerte kriterier i form af kliniske tests, der ikke er velegnede til at stille diagnosen (56,57). Men selv i de undersøgelser der anvender en kombination af symptomer og nerveledningsundersøgelse (58-60), er der problemer med tolkningen af den sande sygdomsforekomst, hvilket skyldes manglende præcision i de redskaber, man anvender. Fælles for disse undersøgelser er anvendelse af en metode til måling af nerveledningshastigheden, som har en meget høj forekomst af falsk positive testresultater, op mod 20%. Samtidig anvendes et relativt bredt spørgeskemaspørgsmål vedrørende symptomer på mulig CTS, som 20-30% svarer bekræftende på. Tilsammen fås en forekomst af CTS på omkring 10%, hvilket er for højt og muligvis ikke har meget med CTS at gøre, men blot kan ses som et udtryk for hånd/håndledsgener kombineret med en falsk positiv nerveledningsundersøgelse. Problemstillingen er belyst i en undersøgelse af CTS ved repetitivt arbejde repræsenteret ved intensiv dataindtastning og manuel brevsortering (48). Her angav 22% i et spørgeskema, at de af og til havde snurren og prikken i hænderne, mens 11% angav at have denne type symptomer mindst 1 gang om ugen. Disse personer blev efterfølgende interviewet, hvor det viste sig, at deres spørgeskemabesvarelser dækkede over forskellige tilstande. Kun 6% havde symptomer forenelige med CTS. Efter at disse personer havde fået foretaget en nerveledningsundersøgelse, faldt forekomsten af CTS til 1.4%. Det faktiske antal af personer med CTS nærmede sig nu den nedre kritiske grænse for at kunne foretage statistiske analyser, men var lige netop nok til at påvise en signifikant øget risiko for CTS ved denne type højrepetitivt arbejde. Var det brede symptomspørgsmål blevet anvendt i kombination med en nerveledningsmetode med 20% falsk positive (og ikke 10% som var tilfældet i den refererede undersøgelse) ville forekomsten af CTS have været 4,4%. Man ville da have haft rigeligt med cases til den statistiske analyse, men det ville ikke være den rigtige sygdom, der blev undersøgt. Udover den ovenfor refererede undersøgelse, hvor computerarbejde indgik som en af de repetitive arbejdsfunktioner, er der foretaget tre andre epidemiologiske undersøgelser af risikoen for CTS ved computerarbejde. Alle tre undersøgelser er case-referent undersøgelser, hvor personer med konstateret CTS blev spurgt om arbejdsforhold. Under-søgelserne har modstridende resultater, idet den ene undersøgelse fandt en øget risiko ved computerarbejde (61). En anden fandt en formindsket risiko (62), mens den tredje undersøgelse ikke havde nogen signifikante fund (63). Herudover er der foretaget en undersøgelse af nerveledningshastigheden i medianusnerven hos en gruppe af dataindtastere, som er sammenlignet med en gruppe studerende uden computerarbejde (64). Denne undersøgelse finder signifikant lavere nerveledningshastighed hos dataindtasterne, hvilket kunne pege på en subklinisk påvirkning af nerven. Der er dog i denne undersøgelse problemer med sammenligneligheden mellem de to grupper, hvilket kan have betydning for tolkningen af den neurofysiologiske undersøgelse. Undersøgelsen fandt iøvrigt heller ikke nogen sammenhæng mellem nervelednings-hastighed og subjektive symptomer på CTS. 3.6 De samlede belastninger Computerarbejde kan karakteriseres ved dets arbejdsmæssige indhold, ved de ergonomiske biomekaniske forhold hvorunder det foregår, og ved dets arbejdsorganisatoriske rammer og psykosociale forhold. Disse aspekter kan igen hver især karakteriseres på mange forskellige måder. Endvidere vil disse aspekter af computerarbejde ofte være indbyrdes korrelerede. Arbejde under tidspres vil således alt andet lige betyde, at man taster hurtigere og sidder længere tid ved computeren. Interaktivt computerarbejde, fx ved informationssøgning eller programmering, er ofte forbundet med større selvstændighed og arbejdsmæssig kontrol end rent indtastningsarbejde, og dermed også lavere indtastningshastighed og mere varierede arbejdsstillinger. Varierede arbejdsopgaver er forbundet med en mindre hyppighed og varighed af ensartede gentagne bevægelser. Høje tempokrav rubriceres af psykologer som en psykosocial påvirkning, mens ergonomer vil vurdere konkrete krav med hensyn til antal bevægelser per minut, vinkelhastigheder etc. Biomekaniske og psykosociale aspekter kan også være helt eller i høj grad uafhængige af hinanden. Siddestillinger, bordhøjde og andre aspekter vedr. arbejdspladsens indretning er (måske) uafhængige af psykosociale dimensioner, mens f.eks. social støtte fra kolleger er en psykosocial faktor, der (måske) er uafhængig af biomekaniske og ergonomiske faktorer. De to måske er i parentes indikerer, at selv disse faktorer kan hænge sammen. Manglende indflydelse på arbejdet har været associeret til muskuloskeletalt besvær (65). Hvis man selv kan indstille bord og stol og påvirke udformningen af arbejdspladsen har man forhåbentlig en oplevelse af mere indflydelse. Dette vil i analyserne se ud som om høj indflydelse mindsker hyppigheden af besvær, men dette kan måske skyldes, at man gennem sin indflydelse har mulighed for at påvirke de biomekaniske påvirkninger. Det er derfor på ingen måde enkelt at vurdere betydningen af fysiske og psykosociale belastningers betydning, hverken hver for sig, eller i samvirken. 3.7 Ergonomiske undersøgelser Flere laboratoriestudier og enkelte feltundersøgelser har undersøgt muskelbelastningen ved tastatur og musearbejde. Undersøgelse af muskelbelastningen i underarmens extensormuskler ved tastatur har vist, at disse belastes med mellem 3-10% af deres maximale kapacitet og at belastningen øges ved øget skrivehastighed (66). Skuldermusklerne, oftest målt i trapezius, belastes med 7-10% af deres maximale kapacitet ved arbejde med mus (67), og underarmsstøtte kan nedsætte den relative belastning. Norske studier har fundet, at mentale krav kan øge muskelbelastningen og muligvis resultere i et mindre varieret aktivitetsmønster (68). Svagheden ved de ergonomiske undersøgelser er, at sammenhængen mellem de målte niveauer af muskelbelastning og sygdomudviklingen ikke er kendt. Der er i nogle undersøgelser en sammenhæng mellem akutte gener og graden af muskelbelastningen, men hvilken betydning dette har for udvikling af egentlig patalogiske tilstande vides ikke. En anden svaghed er, at målingerne af de ergonomiske faktorer er foretaget over kort tid, ofte minutter, og ofte under laboratorieomstændigheder. Dette giver ikke grundlag for at kunne ekstrapolere belastningsniveauet til at gælde for en hel arbejdsdag. De pauser og varitionsmønstre som findes i alle arbejdsfunktioner undervurderes, og det giver rig mulighed for at overvurdere de fysiske belastninger og for at lave fejlagtige analogislutninger, baseret på enkle sammenligninger mellem forskellige jobs. 11

12 3.8 Interaktion mellem biomekaniske og psykosociale faktorer Ved tolkningen af undersøgelser, hvor både biomekaniske faktorer og psykosociale faktorer indgår, bør man være opmærksom på, hvordan disse er målt. Selvrapportering af biomekaniske belastninger er ikke særlig præcis (69) og kan være farvet af, om man har symptomer, og påvirket af en person- eller en situationsrelateret tilbøjelig til at rapportere forhold man er utilfreds med. Dette kan skabe falske sammenhænge mellem belastning og symptom/sygdom. De samme betragtninger gælder psykosociale belastninger, hvor sammenhængen mellem objektive og selvvurderede psykosociale faktorer har vist sig at være ret usikker (70). Inden for arbejdsmedicinsk epidemiologi har det på ovennævnte baggrund været foretrukket, at biomekaniske aspekter af arbejdet registreres objektivt. Undertiden kan virksomhederne bidrage med produktionsstatistik, men ofte må man supplere med observationer af arbejdet. Dette er sædvanligvis dyrt, hvis det skal være præcist, og det har derfor været almindeligt af anvende mindre præcise metoder, kortere observationstider og færre observationer end ønskeligt. Observationer på 2-6 personer i få minutter per arbejdsfunktion er ikke ualmindeligt, hvis der observeres mange ergonomiske belastningsvariable (vinkelpositioner, vinkelhastigheder, repetitivitet og kraft for mange led) mens ergonomiske udmålinger af arbejdspladser er billigere og ofte har omfattet en del flere arbejdspladser (22,23). Erfaringer med sådanne målinger har vist, at den interpersonelle variation i de fleste belastnings-parametre inden for nøjagtigt samme type arbejde, varierer særdeles meget. Eller med andre ord: forskellige personer udfører samme arbejde på forskellige måder med hensyn til tempo, vinkelpositioner, vinkelhastigheder etc. (71-75). 3.9 Undersøgelser om brug af mus På nuværende tidspunkt foreligger der ganske få undersøgelser af sammenhængen mellem muskuloskeletale gener og isoleret brug af computermus. Disse skal kort omtales lidt mere i detaljer, da musen har fået en central rolle som mulig skadevolder. Dette har ikke baggrund i litteraturen. Karlqvist foretog en spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelse blandt 542 CADoperatører, som alle brugte computermus. Personer, som udfører computeriseret teknisk konstruktion (såkaldt CAD-arbejde = computer assisted design) benytter i dag en computermus, hvor de før 1988/89 benyttede blyant, tusch, passer og lineal. I undersøgelsen påvistes øget risiko for muskuloskeletale gener på mellem 2 og 4 for begge skuldre, albuer og hænder/ håndled ved længerevarende brug af mus (over 5.6 timer/uge ) sammenlignet med de, der brugte musen mindre end 5.6 timer pr. uge. I undersøgelsen ansås optimal placering af musen for at være: Almindelig rækkeafstand fra bordkanten (det sagittale plan) og i en afstand, hvor musen kunne holdes/ bevæges med let abduceret og let flekteret skulder (i det frontale plan). I undersøgelse af sammenhæng mellem gener og ergonomi fandtes, at placering af musen udenfor det optimale område under arbejdet medførte flere gener. Undersøgelsen havde en lidt lav deltagerprocent på 67%, og fund af samme risikoestimater fra både højre og venstre side tyder på mulig overrapportering af gener (40). Blandt 19 medarbejdere på en grafisk arbejdsplads fandtes den højeste forekomst af bevægeapparatsgener i overekstremiteter og af snurren/prikken i hænder hos grafikerne. 3 ud af de i alt 7 grafikere i gruppen havde kliniske tegn på karpaltunnelsyndrom (CTS), heraf havde een nedsat nerveledningshastighed. Der var ingen tilfælde af CTS i kontrolgruppen (de øvrige 12 medarbejdere). Mht. den arbejdsmæssige eksponering adskilte grafikere sig fra kontrolgruppen derved, at 31% af det grafiske arbejde udførtes med computermus mod 13% i kontrolgruppen (76). Resultaterne skal tages med et stort forbehold, idet de undersøgte grupper var meget små. Rutinerede computerbrugere observeredes mht. arbejdsstillinger under udførelsen af en retteprocedure (77). Undersøgelsen viste, at arbejdet med computermus er karakteriseret ved hyppig forekomst af ekstreme håndledsstillinger og udadrotation i skulderen i forbindelse med håndteringen af musen. I 80 % af rettetiden er musebrugernes skulder udadroteret over 30, mens skulderledet holdes i neutral position under hele proceduren ved brug af tastatur. Musebrugerne rettede teksten hurtigere og med færre fejl end tastaturbrugerne. Arbejdet blev monitoreret med 2 video-kameraer. Målt med spørgeskema havde musegruppen færre gener end kontrolgruppen i nakke/skulder/underarm og håndled (1-årsprævalens). 149 CAD-operatører undersøgtes for ergonomisk belastning i forbindelse med computerarbejde samt for selvrapporterede gener fra bevægeapparatet. Blandt de, der altid brugte computermusen i samme hånd, havde 49%, 35% og 52% haft gener fra henholdsvis hånd/håndled, albue og skulder indenfor det seneste år. Tilsvarende prævalenser for modsatte arm var 13%, 15% og 19 % (45). I denne undersøgelse fandtes signifikant højere vinkelhastigheder ved deviation (ulnar-radial) over håndledet svarende til den hånd, der betjener musen i forhold til modsatte hånd, som betjente tastaturet. Repetitive bevægelser af over- og underarm samt hånden og fingrene blev observeret med videokamera: Ved brug af musen bevægedes fingrene 48 gange (42-57) pr. minut. Muskelarbejdet måltes med overflade-emg, hvorved der påvistes en signifikant højere tension i musculas trapezius på musesiden (2-8% af MVC) i forhold til modsatte side. Et andet studie undersøgte CAD-arbejdspladser med to andre grupper som kontrol: en gruppe med varieret arbejde ved tegnebord uden brug af computer, og en gruppe udelukkende beskæftiget med tekstbehandling på computer efter forlæg (tasteoperatører). CAD-operatørerne brugte almindeligt tastatur samt computermus (helt overvejende i højre hånd) og et funktionstastatur placeret til venstre for tastaturet og udelukkende betjent med venstre hånd. Tasteoperatørerne rapporterede mest besvær. Taste- og CAD- operatørerne fik tiltagende besvær i løbet af en arbejdsdag og CAD- operatørerne havde mest besvær i højre arm og skulder. Grupperne var små: 7 arbejdede med CAD, mens der sammenlagt var 35 i de to andre grupper (78). 8 post-graduate studenter deltog i en undersøgelse af muskelaktiviteten i øvre del af m. trapezius og den anteriore del af m. deltoideus ved arbejde med hhv. tastatur og computer mus. Formålet var at påvise forskelle i muskelaktiviteten målt vha. EMG og dermed forskelle i den muskulære belastning ved brug af tastatur og computer mus. Undersøgelsen viste, at aktiviteten i deltoideus var større ved brug af computer mus i forhold til brug af tastatur. Forskellen var dog ikke statistisk signifikant. Omvendt var aktiviteten signifikant større i trapezius ved brug af tastatur i forhold til computermus (79). 20 raske computer-operatører, 10 mænd og 10 kvinder, blev randomiseret til at lave korrektur i en given tekst med en varighed på 50 minutter (80). De blev randomiseret til hhv. at bruge track- 12

13 ball mus og almindelig computer mus. Trackball musen indebærer bevægelse af fingrene, men står i øvrigt stille på underlaget i modsætning til almindelig computer mus, som desuden skal køres rundt på underlaget. Formålet var blandt andet at undersøge om der var forskelle i muskulær aktivitet i underarm og skulder ved brug af de to muse-typer. EMG blev målt i højre og venstre m.trapezius, højre m. deltiodeus og højre m. extensor digitorum communis. Målingerne viste at kvinder havde en højere muskulær aktivitet end mænd, specielt hvad angår højre deltiodeus og trapezius, uafhængigt af hvilken type mus der blev anvendt. Aktiviteten i trapezius og deltoideus var højere ved brug af almindelig computermus i forhold til track-ball mus. Omvendt var aktiviteten højere i extensor digitorum communis ved brug af track-ball mus. Ingen af resultaterne var stastistisk signifikante. Ved observationer fandt man desuden, at arbejde med track-ball mus medførte mindre elevation af skulderen og gav mulighed for bedre armstøtte. Undersøgelse viste således at de to forskellige typer mus medførte forskellig muskelaktivitet i skulder og underarm, en viden som måske kan anvendes til øget variation i arbejdet ved at skifte mellem de to typer mus. 13 raske computer-operatører deltog i en undersøgelse, hvor de arbejdede 30 minutter med almindelig computer mus og herefter 30 minutter med joystick mus (81). Arbejdet bestod i at tegne firkanter i et paint-program. Dette forgik med støtte af underarmene. Herefter blev forsøget gentaget uden støtte af underarmene for at se om det ændrede resultatet. Formålet var at sammenligne aktiviteten i musculus trapezius og extensor digitorum communis, m.h.p.. at påvise en forskel i den muskulære belastning. Den muskulære aktivitet blev målt vha. EMG. Der var en signifikant større aktivitet af musculus extensor digitorum communis ved brug af almindelig computer mus i forhold til joystick mus, hvorimod aktiviteten i trapezius stort set var den samme. Resultatet var uafhængigt af om der var armstøtte eller ej. Armstøtte gav mindre aktivitet i musculus trapezius. Undersøgelsen viser således, at den muskulære aktivitet i underarmen er forskellig ved brug af 2 forskellige typer mus, hvor forskellen er, at almindelig computer mus indebærer mere pronation i underarmen i forhold til joystick mus Konklusion på basis af foreliggende undersøgelser Det samlede fund vedrørende besvær og lidelser i bevægeapparatet er meget vanskeligt at overskue. Jo mere specifikke problemstillinger man ønsker svar på, jo færre undersøgelser belyser problemstillingen, og resultaterne er ofte modstridende. Man er derfor nødt til at male med en lidt bred pensel, og skønnet over evidensen for bestemte sammenhænge må nødvendigvis blive noget subjektiv. Der synes at være en vis evidens for at mange timers (dvs. ca. 3-4 timer eller mere) dagligt computerarbejde kan give gener i håndled, albuer, skuldre eller nakke overhyppighedernes regionale lokalisation varierer meget i de forskellige undersøgelse (25, 35-39, 42, 43, 49, 82-86). Det bør bemærkes, at disse undersøgelser også indeholder negative fund for mange regioner, og at der kun i ringe omfang skelnes mellem højre og venstre side. Det skal også anføres, at der er gode undersøgelser med generelt negative fund (26, 28, 32, 33, 87, 88). De allerfleste undersøgelser vedrører selvrapporterede symptomer. Undersøgelserne skelner ikke mellem højintensivt og lavintensivt computer-arbejde, men undersøgelser af højintensivt arbejde (indtastningsarbejde) er mere konsistente end undersøgelser af lavintensivt arbejde (informationssøgning, interaktivt arbejde). Der er ikke konsistent evidens for, at symptomerne er relateret til ekspositionstiden (25, 33, 38, 42, 82, 89), og der er ingen undersøgelser, der sandsynliggør, at computerarbejde medfører kroniske symptomer, der vedvarer efter arbejdsophør eller medfører specifikke kliniske lidelser af alvorlig karakter. Man kan ikke udelukke at dette kan være tilfældet, men det synes i givet fald at være meget sjældent Computerarbejdspladsens indretning Sammenhænge mellem arbejdspladsens indretning og besvær i bevægeapparatet viser mange forskellige signifikante sammenhænge men ikke mange resultater, der på konsistent måde går igen fra undersøgelse til undersøgelse (23, 33, 34, 36,38-40, 44, 85, 90). De mange varierende fund kan formentlig være et resultat af massesignifikans, idet mange af disse undersøgelser beskæftiger sig med et meget stort antal ergonomiske variable. Med lidt forsigtighed kan man måske udlede følgende retningslinier: Det er godt at stole- og bordhøjde indrettes, så albuerne under arbejdet er ca. 90 grader flekteret, at skuldrene overvejende er tæt på neutralstilling, og at hændernes arbejde overvejende foregår i et område foran kroppen i stedet for ud til siderne. Skærmens placering skal være i passende synsafstand, så man kan læse bogstaver og ikoner uden besvær, og midten af skærmen skal være ud for midtlinien af kroppen og lidt under horisontallinien fra øjnene. Ingen af disse retningslinier kan anses som veldokumenterede med hensyn til forebyggelse af besvær i bevægeapparatet. Måske skal man blot anbefale, at den enkelte person selv kan indrette arbejdspladsen på en måde, som vedkommende finder behagelig, herunder med mulighed for håndleds- og armstøtte, hvis det ønskes. Som tidligere nævnt hænger betydningen af ergonomiske tiltag måske mere sammen med den indflydelse, der ligger i selv at kunne regulere arbejdspladsens indretning, end i selve den fysiske indretning af den Model for sammenhængen mellem computerarbejde og muskuloskeletalt helbred Det har været påfaldende, at der i takt med ændringer eller forbedringer af en lang række ergonomiske arbejdspladsforhold, ikke er sket et fald i forekomsten af gener. Det har skabt øget opmærksomhed om forskningen vedrørende de psykosociale faktorer, forstået som de faktorer der relaterer sig til den måde arbejdet er organiseret på, forholdet mellem ledelse og medarbejdere, medarbejdere imellem, karriere og udviklingsmuligheder i jobbet, tidsaspekter i arbejdet o.a. forhold. En række af disse forhold har også været betragtet som mulige stressorer i arbejdet. Hvordan sådanne faktorer kunne være ætiologisk forbundet med gener og lidelser i bevægeapparatet er usikkert, men på baggrund af års forskningsaktivitet har amerikanske forskere foreslået en model til at beskrive de veje der kan være fra computerarbejde til sygdomme i bevægeapparatet, se figur 1. 13

14 Figur 1. Model til beskrivelse af veje fra computerarbejde til muskuloskeletalt helbred. (Modificeret fra 6). I denne model er der fire hovedveje fra computerarbejde til helbredsudfald: 1. De fysiske krav i arbejdet fører til biomekanisk belastning og videre til muskuloskeletale gener og lidelser. 2. Ændringer i organiseringen af arbejdet, f.eks. længere arbejdstid, øger de fysiske krav og følger Ændringer i organiseringen af arbejdet kan medføre øget stressbelastning, som kan påvirke den biomekaniske belastning ( f.eks. gennem øget muskelspænding), som så videre giver øget forekomst af muskuloskeletale problemer. 4. Ændringer i arbejdsorganiseringen fører til øget stress, som øger opmærksomheden på sygdomssymptomer, f.eks. fokuserer man mere på symptomer, hvis arbejdet bliver kedeligt og ustimulerende. I modellen vil individuelle faktorer som køn og alder kunne modificere den måde, såvel fysiske som psyko-sociale faktorer virker på. Modellen tager også højde for samspillet mellem symptomer, sygdomsadfærd og egentlig patalogi med funktionsforringelser. Modellen er testet i et studie af 249 kvinder og 439 mænd med computerarbejde fra en stor flyfabrik (6). Studiets tværsnitsdesign begrænser mulighederne for at undersøge årsags-effekt forklaringer, men det helt centrale fund i undersøgelsen er den afgørende betydning af symptomer som prædiktorer for sygdomsadfærd dvs. brug af sundhedsydelser og sygdom, som i dette studie er defineret udfra sygedage. Computerbrug, individuelle faktorer og stress var ikke associeret med sygdomsadfærd og sygelighed. Man foreslår derfor, at interventioner retter sig mod reduktion af symptomer. Afgørende betydning har de første sensoriske registreringer af symptomer eller ubehag, f.eks. i form af ømhed, træthedsfornemmelse eller prikken og stikken i fingrene. Hvorvidt disse kropslige fornemmelser udvides til at få en betydning, som f.eks. smerter i armen, kan afhænge af om f.eks. computerarbejderen er træt, sur, stresset eller måske blot bliver spurgt om sine fornemmelser med smerter som den primære svarmulighed. En sådan somatisering vil hos de fleste straks give anledning til søgen efter årsagsforklaringer. I det omfang faktorer på arbejdspladsen er genstand for diskussioner, medieopmærksomhed og forskningsinteresse, kan hypoteser hurtigt dannes om sammenhænge mellem smerter og computerarbejde. At visse arbejdsforhold i forbindelse med computerarbejdet så kan føre til smerteudvikling er ikke afvist, men med den store betydning som symptomerne har, er det vigtigt at undersøge, hvordan og på hvilken måde kropslige fornemmelser udvikler sig til egentlige sygdomssymptomer hos nogle af de der arbejder med computer. 4. SAMLET KONKLUSION Den historiske gennemgang illustrerer, at bevægeapparatsgener i forbindelse med arbejde ikke er noget nyt fænomen. Der er talrige beskrivelser af symptomer der til forveksling ligner de diffuse bevægeapparatssymptomer, som vi præsenteres for i dag i beskrivelsen af museskader. Den historiske gennemgang tyder på, at epidemilignende symptomophobninger opstår i forbindelse med indførelse af ny teknologi og/eller ændringer i anvendelse og brug af 14

15 teknologien. F.eks. indførelse af telegrafen i forrige århundrede og brug af computere i Australien i 80 erne. Forekomsten af helbredssymptomer og her specielt smerter er påvirkelig af kulturelle og politiske forhold i en udstrækning vi sjældent gør os klart. Smerter har etableret sig historisk som det symptom på vantrivsel, utilfredshed og utilpassethed, som såvel blandt lægfolk som læger er det mest legitime og anvendte. Mediernes indflydelse som sygdomsforstærkende faktor har udviklet sig i takt med mediernes øgede rolle i samfundet, således at medierne i dag kan være en medvirkende sygdomfremkaldende faktor. Den videnskabelige dokumentation for en sammenhæng mellem computerarbejde og bevægeapparatsgener indikerer, at intensivt computerarbejde kan føre til bevægeapparatsgener. Derimod er dokumentationen for en sammenhæng mellem computerarbejde og specifikke lidelser i bevæge apparatet sparsom og mangelfuld. Der er kun ganske få undersøgelser af musebrug, og der er ikke i dag holdepunkt for at udpege musen som en specifik skadevolder. Årsagsmekanismerne, som forbinder computerarbejde og bevægeapparatsgener og lidelser, er stort set ukendte. Psykosociale faktorer har måske en betydning, men på grund af den sparsomme viden om patofysiologiske smertemekanismer og mangelfuld kontrol for biomekaniske påvirkninger i de fleste undersøgelser, er betydningen usikker. 5. FREMTIDIG FORSKNING Før vi fremsætter forslag til konkrete projektområder skal igangværende forskningsprojekter kort omtales. En række projekter er i gang såvel nationalt som internationalt, men størst vægt vil her blive lagt på danske projekter, da det præcise indhold af udenlandske forskningsprojekter kun er kendt i beskedent omfang. 5.1 NUDATA-projektet NUDATA (Neck and Upper limb Disorders Among Technical Assistants) er et projekt, som er påbegyndt i 1999, og som i et et-års follow-up design undersøger bevægeapparatsgener og lidelser blandt tekniske assistenter og maskinteknikere i Danmark. I et pilotprojekt fandtes en stor variation i brugen af tastatur og mus indenfor denne gruppe. Alle deltagere i undersøgelsen besvarer et spørgeskema om deres helbred og arbejde. Desuden modtager hver enkelt deltager et software program (WorkPaceRecorder), som i et år vil samle oplysninger fra deltagernes egne computere om antal tasteanslag og museklik pr. tidsenhed, således at et ekspositionsmål for intensiteten af arbejdet kan udregnes. Desuden indeholder programmet et ugentligt spørgeskema om gener fra bevægeapparatet, hvor deltagerne på en skala fra 0 (ingen smerter) til 7 (meget svær smerte) kan angive deres aktuelle geneniveau, og hvis der opstår nye, betydende og vedvarende smerter, betragtes personen som en incident case, og bliver automatisk henvist til en klinisk undersøgelse. I undersøgelsens baseline vil ca 20% af deltagerne dvs. mellem 1600 til 2000 også blive klinisk vurderet efter en standardiseret undersøgelsesprotokol, som primært sigter på at identificere sene, muskel og nervelidelser i overekstremiteterne. Flere substudier vil forsøge en mere objektiv idenfikation af mulige bevægeapparatslidelser ved brug af MR-scanning, NMR-scanning, måling af muskeltræt-hed, vibrometri og undersøgelser af nerveledningshastighed. Disse substudier vil blive gennemført i løbet af år Undersøgelsens resultater forventes at kunne besvare en række spørgsmål: 1) Prævalens og incidens af kliniske tilstande hos muse-og tastaturbrugere. 2) At påvise en eventuel årsagssammenhæng mellem intensisteten af muse- og tasturarbejde og gener og lidelser fra bevægeapparatet, 3) Prognosen for gener og kliniske lidelser. 4) På basis af dosis responseffekter at kunne pege på relevante grænseværdier for muse-og tastaturarbejde. Undersøgelsen er financieret af Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Arbejdsministeriet. 5.2 Arbejdsmiljøinstituttet På arbejdsmiljøinstituttet har man etableret en Afdeling for forskning i computerarbejde (ITA). Formålet med afdelingens indsats er at identificere og øge forståelsen af, hvilke mekanismer og risikofaktorer der kan have betydning for udvikling af lidelser ved skærmarbejde. Forskningen baserer sig dels på en større epidemiologisk opfølgningsundersøgelse blandt personer på store IT virksomheder, dels på effektvurdering af interventioner på virksomhederne. Endvidere gennemføres laboratorieforsøg, hvor kombinationen af fysiske og mentale belastninger beskrives. I den epidemiologiske undersøgelse BIT undersøgelsen (Brug af InformationsTeknologi), har man etableret en kohorte på ca personer fra store virksomheder, som følges med spørgeskema i 2 år. Undersøgelsen satser på, at inddrage et bredt spektrum af personer, der arbejder med computerarbejde således at man både undersøger de der kun arbejder sporadisk med computer og de der arbejder hele dagen med computeren. 5.3 Andre undersøgelser Arbeidslivsinstituttet i Stockholm gennemfører i øjeblikket en undersøgelse af 3000 computerbrugere. I undersøgelsen indsamler man en gang hver måned incidente cases ved hjælp af et spørgeskema, og deltagerne gennemgår så en klinisk vurdering. De incidente cases udtages blandt de undersøgelsesdeltagere, der har været symptomfri i måneden forud. Observationsperioden er ca. 10 måneder, hvor man forventer ca. 650 cases. Ekspositionen belyses med ergonomiske checklister og observationer baseret på videooptagelser. Flere studier gennemføres desuden i USA, Norge, England og Sverige med henblik på kortlægning af mekanismer for træthedsudvikling i underarmens muskler. 5.4 Forslag til forskning I det følgende diskuteres en række temaer, hvor vores viden er mangelfuld og hvor ny forskning er påkrævet. Muskelskeletsygdomme har eksisteret i mange år, og der er store problemer med at opnå en ensartet diagnostik, såvel på nationale niveauer mellem forskellige medicinske specialer, som internationalt, hvor uensartede effektmål gør det vanskeligt at sammenligne videnskabelige undersøgelser. Det er meget påfaldende, at amerikanske undersøgelser i en række år har fokuseret på carpal tunnel syndrom nærmest som synonym med betegnelsen cumulative trauma disorder, mens de nordiske lande primært har fokuseret på effektmål i nakke og skuldre. 1. Der savnes i høj grad konsensus om hvilke effektmål, der skal anvendes i videnskabelige undersøgelser af bevægeapparatssygdomme. I mange år har det såkaldte nordiske spørgeskema haft stor udbredelse til belysning af gener fra bevægeapparatet. 15

16 Det mest anvendte effektmål fra dette skema er en årsprævalens af forskellige typer besvær fra bevægeapparatet. Man kan med rette spørge om dette skema måler noget der er interessant. I de fleste undersøgte grupper finder man f.eks. en prævalens på 40-60% af deltagerne, der på et eller andet tidspunkt haft haft besvær fra nakken indenfor det seneste år. Dette diffuse mål inkluderer således alt fra personer, der har haft lette gener, til personer, som har store problemer med smerter og eventuelt nedsat funktionsniveau. Sådanne effektmål er alt for sensitive og for lidt specifikke og bør ikke anvendes mere i epidemiologiske undersøgelser. Man må i stedet anbefale en kombination af mere specifikke spørgeskemamål kombineret med kliniske undersøgelser. 2. Parakliniske undersøgelser og billeddiagnostiske undersøgelser har indtil nu stort set kun haft værdi i forhold til differentialdiagnostik. De fleste sene-og muskellidelser kan ikke verificeres med objektive målemetoder. Det må anbefales, at gennemføre en række solide kliniske undersøgelser, hvor anvendeligheden af MR-scanning, ultralydsdiagnostik og andre nyere billeddiagnostiske undersøgelser appliceres på grupper af klinisk veldefinerede tilstande såsom lateral epicondylit, rotator cuff lidelser, entrapmentlidelser i overekstremiteten o.a. 3. Smerteforskningen er på nogle områder langt fremme i Danmark, men specielt vedrørende muskelsmerter mangler vi viden. Er der tale om perifere nociceptive tilstande? Er det centrale mekanismer? Eller måske en kombination? Yderligere forskning bør etableres med det sigte at undersøge mekanismer. Kulturelle, antropologiske aspekter af smerter bør opprioriteres i forskningen. De forhold som i sidste ende medvirker til kronificering af banale smertilstande bør indgående studeres. Kønsspecifikke forhold bør medinddrages i sådanne studier. 4. Risikofaktorer for udvikling af gener og lidelser i forbindelse computerarbejde forventes yderligere belyst igennem den igangværende forskning. Det vil være centralt at kunne belyse de mere traditionelle fysiske risikofaktorer i kombination med psykosociale faktorer, som kan modificere de fysiske faktorer, og også kan være helt centrale i perception af gener og smerter i forbindelse med arbejde ved computer. Den tidligere beskrevne model kan være udgangspunkt for denne forskning, se side 24. Det må antages, at arbejdspladsindretning optimeres således, at de psykoscociale faktorers betydning øges og vil udgøre de centrale temaer sammen med intensiteten af arbejdet, dvs. hvor mange timer pr. dag eller pr. uge udføres computerarbejdet. Faktorer såsom tidspres ved overholdelse af en deadline kan være af stor betydning (25). 5. Fremtidige epidemiologiske undersøgelser til belysning af risikofaktorer og årsags- virkningsforhold må teoretisk anbefales designet som blindede studier, hvor deltagerne rekrutteres forud for såvel eksposition for computerarbejde som sygdom. Dette vil dog nok i praksis være vanskeligt og meget omkostningskrævende. Det må anbefales, at man i fremtidige studier er meget opmærksom på den blandingseksposition der kan være i form af computerarbejde på arbejdet og i fritiden. 6. Forebyggelse af bevægeapparatssygdomme er slået fejl, hvis man henholder sig til de data fra surveys (9), som med mellemrum opgør forkomsten af gener fra bevægeaparatet. Validiteten af disse opgørelser er dog tvivlsom, og det er ikke muligt at afgøre hvorvidt informationsbias, dvs. øget rapportering af smerter på grund af øget opmærksomhed, er den væsentligste forklaring på den tilsyneladende stigende forekomst af smerter i befolkningen. Interventionsundersøgelser, hvor man forsøger at efterligne det kliniske randomiserede forsøg, er vanskelige at gennemføre på f.eks. en arbejdsplads. Det er ikke muligt at holde alle de ting konstante, som gør, at man netop kan undersøge effekten af en specifik intervention. Man vil med fordel kunne integrere evaluering af interventionsindsatser i en prospektiv follow-up undersøgelse, som nævnt under 5. Her vil udfordringen så være, at man faktisk løbende måler de ændringer, som sker på arbejdspladsen for med held at kunne anvende målingerne til analyser af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når det gælder forebyggelse af bevægeapparatsgener og lidelser. Forebyggelse på et mere generelt befolkningsniveau er også vigtig i forhold til bevægeapparatets gener og sygdomme. Her savner man en bredere synsvinkel, hvor viden fra sociologi, antropologi, psykologi og lægevidenskab integreres. Der er visse undersøgelser, der tyder på, at smerter smitter (91). Børn fra smertefamilier har øget sandsynlighed for selv at få smerter (92). Skoleelever, hvis mor havde smerter har større sandsynlighed for at få hovedpine eller ondt i ryggen (91). Smerter anvendes i øget omfang som legitimt udtryk for mistrivsel, stress og ensomhed (93), og da symptomer i den tidligere nævnte amerikanske undersøgelse var den helt centrale prediktor for sygelighed er den mest afgørende intervention måske at forsøge at sænke symptomniveauet i befolkningen. Der er i dag skoleelever, som opfatter banal træningsømhed fra musklerne som et problem og noget tyder på, at simpel aktivitetsrelateret ømhed og smerte har fået en betydning, som det sandsynligvis ikke har haft tidligere hvor det generelle fysiske aktivitetsniveau var større. Indirekte evidens for nedsat aktivitetsniveau findes i studier af overvægt hos skolebørn. Engelske undersøgelser har fundet, at mens 5% af 15-årige var overvægtige i 80 erne, er tallet sidst i 90 erne steget til 17% af de 15-årige (94). Forestillingen om skolebørn ved PC eren både i skolen og derhjemme, under samtidig indtagelse af snacks og læskedrikke, som videreføres i deres fremtidige arbejdsliv, virker ikke mere som kun et fremtids- scenarie. 7. Det er et klinisk indtryk, at medicinsk smertebehandling og sygemeldinger undertiden overdrives. Forskningsprojekter må etableres, som kan dokumentere, hvordan arbejdsrelaterede og andre aktivitetsrelaterede smerter bedst kan behandles. Som det til en vis grad er dokumenteret for lænderygsmerter, er ordentlig information en af de interventioner, som kan medvirke til at sænke opmærksomheden omkring sygdomssymptomer (95). 16

17 LITTERATUR 1. Punnett L, Bergqvist U. Visual display units and upper extremity musculoskeletal disorders. A review of epidemilogical findings. Arbete och hälsa 1997;16: Hadler NM. Occupational Musculoskeletal Disorders (Second edition). Philadelphia: Lippencott Williams & Wilkins, Hadler NM. A keyboard for Daubert. J Occup Environ Med 1996;38: Borg V, Buur H. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstitutet, Skærmskader hos HK-medlemmer. København: Gallup A/S, Amick BC, Swanson NG, Chang H. Office technology and musculoskeletal disorders: Building an ecological model. Occup Med 1999;14(1): Johannison K. Kroppens tunna skal. Stockholm: Norstedts förlag, Shorter E. From Paralysis to fatique. A History of Psychosomatic Illness in the Modern Era. New York: Macmillan, Inc., Sundhed og sygelighed i Danmark og udvikling siden København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Anmeldte arbejdsskader. Årsopgørelse København: Arbejdstilsynet, At-rapport nr. 4, Nord-Larsen M. Langvarig sygdom problemer og konsekvenser. København: Socialforskningsinstituttet, Orth-Gomér K. Kvinnostress kartläggs. Läkartidningen 1997; 94: Ramazzini B. Om arbetares sjukdomar.åkersberga: Arbetsmiljöförlaget, Dembe AE. Occupation and disease. How social factors affect the conception of work-related disorders. New Haven: Yale University Press, Haward W. Note on pianists cramp. Br Med J 1887;1: Gowers WR. A manual of diseases of the nervous system. Vol 2. London: Churchill, 1888: Maeda K. Occupational cervicobrachial disorder and its causative factors. J Human Ergol 1977;6: Ouintner J. The RSI syndrome in historical perspective. Int Disab Studies 1991;13: Morgenavisen Jyllands-Posten 1999, 21. juni; Viden om: Dagbladet (Norge)1997, 16. juli; din side: helse. 21. Artikelsamling om skærmarbejde. Ingeniøren 1997, 26. november: Hunting W, Grandjean E, Meada K. Constrained postures in accounting machine operators. Applied ergonomics 1980; 3: Hunting W, Laubli T, Grandjean E. Postural and visual loads at VDT workplaces. I. Constrained postures. Ergonomics 1981; 12: Aaras A, Horgen G, Bjorset HH, Ro O, Thoresen M. Musculoskeletal, visual and psychosocial stress in VDU operators before and after multidisciplinary ergonomic interventions. Appl Ergon 1998; 5: Bernard B, Sauter S, Fine L, Petersen M, Hales T. Job task and psychosocial risk factors forwork-related musculoskeletal disorders among newspaper employees. Scand J Work Environ Health 1994; 6: Hales TR, Sauter SL, Peterson MR, Fine LJ, Putz-Anderson V, Schleifer LR, et al. Musculoskeletal disorders among visual display terminal users in a telecommunications company. Ergonomics 1994; 10: Lundberg U. Methods and applications of stress research. Technology and Health Care 1995; 3: Knave BG, Wibom RI, Bergqvist UO, Carlsson LL, Levin MI, Nylen PR. Work with video display terminals among office employees. II. Physical exposure factors. Scand J Work Environ Health 1985; 6: Kuorinka I, Jonsson B, Kilbom Å, et al. Standardised Nordic questionnaires for the analysis of musculoskeletal symptoms. Appl Ergon 1987;18: Silverstein BA, Fine LJ. Evaluation of upper extremity and low back cumulative trauma disorders: a screening manual. Ann Arbor: University of Michigan, School of Public Health, Aronsson G, Bergqvist U, Almers S. Arbetsorganisation och muskuloskeletala besvar vid bildskarmsarbete. Arbete och Hälsa 1992; 4: Bergqvist U, Knave B, Voss M, Wibom R. A Longitudinal study of VDT Work and Health. Int J Human-Computer Interaction 1992; 2: Bergqvist U, Wolgast E, Nilsson B, Voss M. Musculoskeletal disorders among visual display terminal workers: individual, ergonomic, and work organizational factors. Ergonomics 1995; 4: Bergqvist U, Wolgast E, Nilsson B, Voss M. The influence of VDT work on musculoskeletal disorders. Ergonomics 1995; 4: Evans J. Women,men,VDU work and health:a questionnaire survey of British VDU operators. Work and Stress 1919; 3: Faucett J, Rempel D. VDT-related musculoskeletal symptoms: interactions between work posture and psychosocial work factors. Am J Ind Med 1994; 5: Jeyaratnam J, Ong CN, Kee WC, et al. Musculoskeletal symptoms among VDU operators. I: Smith MJ, Salvendy G. Work with computers: organizational, management, stress and health aspects. Amsterdam: Elsevier Science Publishers B.V. 1989; Kamwendo K, Linton SJ, Moritz U. Neck and shoulder disorders in medical secretaries. Part I. Pain prevalence and risk factors. Scand J Rehabil Med 1991;3: Kamwendo K, Linton SJ, Moritz U. Neck and shoulder disorders in medical secretaries. Part II. Ergonomical work environment and symptom profile. Scand J Rehabil Med 1991; 3: Karlqvist LK, Hagberg M, Koster M, Wenemark M, nell R. Musculoskeletal Symptoms among Computer-assisted Design (CAD) Operators and Evaluation of a Self-assessment Questionnaire. Int J Occup Environ Health 1996; 3: Levoska S, Keinanen-Kiukkaanniemi S. Psychosocial stress and job satisfaction in female office employees with and without neck-- shoulder symptoms. Work and Stress 1994; 3: Marcus M, Gerr F. Upper extremity musculoskeletal symptoms among female office workers: associations with video display terminal use and occupational psychosocial stressors. Am J Ind Med 1996; 2: Rossignol AM, Morse EP, Summers VM, Pagnotto LD. Video display terminal use and reported health symptoms among Massachusetts clerical workers. J Occup Med 1987; 2: Sauter SL, Schleifer LM, Knutson SJ. Work posture, workstation design, and musculoskeletal discomfort in a VDT data entry task. Hum Factors 1991; 2: Jensen C, Borg V, Finsen L, Hansen K, Juul-Kristensen B, Christensen H. Job demands, muscle activity and musculoskeletal symptoms in relation to work with the computer mouse. Scand J Work Environ Health 1998; 5: Spurgeon A, Gompertz D, Harrington JM. Modifiers of non-specific symptoms in occupational and environmental syndromes. Occup Environ Med 1996; 53: Dainoff MJ, Happ A, Crane P. Visual fatigue and occupational stress in VDT operators. Human Factors 1981; 23: Thomsen JF. Repetitive work and carpal tunnel syndrome[phd].copenhagen: Clinic of Occupational Medicine, Copenhagen County Hospital in Glostrup, Bozi Ferras M, Frumkin H, Helfenstein M, Gianeschini C, Atra E. Upper-extremity musculoskeletal disorders in Keyboard operators in Brazil: A cross-sectional study. Int J Occup Environ Health 1995;1: Ferreira Junior M, Conceicao GM, Saldiva PH. Work organization is significantly associated with upper extremities musculoskeletal disorders among employees engaged in interactive computer-- telephone tasks of an international bank subsidiary in Sao Paulo, Brazil. Am J Ind Med 1997; 4: Punnett L, Robins JM, Wegman DH, Keyserling WM. Soft tissue disorders in the upper limb of female garment workers. Scand J Work Environ Health 1985;11: Morgenstern H, Kelsh M, Kraus J, Margolis W. A cross-sectional study of hand/wrist symptoms In female grocery checkers. Am J Ind Med 1991;20: Stetson DS, Silverstein BA, Keyserling WM, Rolfe RA, Albers JW. Median sensory distal amplitude and latency: comparisons between nonexposed managerial/professional employees and industrial workers. Am J Ind Med 1993;24: Schottland JR, Kirschberg GJ, Fillingam R, Davis VP, Hogg F. Median nerve latencies in poultry processing workers: an approach to resolving the role of industrial cumulative trauma in the developement of carpal tunnel syndrome. J Occup Med 1991;33:

18 55. Nathan PA, Meadows KD, Doyle LS. Occupation as a risk factor for impaired sensory coduction of the median nerve at the carpal tunnel. J Hand Surg Br 1988;13: Silverstein BA, Fine L, Armstrong TJ. Occupational factors and carpal tunnel syndrome. Am J Ind Med 1987;11: Leclerc A, Franchi P, Cristofari MF, et al. Carpal tunnel syndrome and work organisation in repetitive work: a cross sectional study in France. Occup Environ Med 1998;55: Franzblau A, Werner RA, Albers JW. Workplace surveillance for carpal tunnel syndrome using hand diagrams. J Occup Rehab 1994;4: Werner RA, Franzblau A, Albers JW, Buchele H, Armstrong TJ. Use of screening nerve conduction studies for predicting future carpal tunnel syndrome. Occup Environ Med 1997;54: Barnhart S, Demers PA, Miller M, Longstreth WT, Rosenstock L. Carpal tunnel syndrome among ski manufacturing workers. Scand J Work Environ Health 1991;17: De laval J. Distal kompression av nervus medianus och ergonomiska belastninger hos kvinnar. Sverige: Arbetsmiljöfondet Kontrakt :3-32, English CJ, Maclaren WM, Court Brown C, et al. Relations between upper limb soft tissue disorders and repetitive movements at work. Am J Ind Med 1995;27: De Krom MC, kester AD; Knipschild PG, Spaans F. Risk factors for carpal tunnel syndrome. Am J Epidemiol 1990;132: Murata K, Araki S, Okajima F, Saito Y. Subclinical impairment in the median nerve across the carpal tunnel among female VDT operators. Int Arch Occup Environ Health 1996; 2: Bongers PM, de Winter CR, Kompier MA, Hildebrandt VH. Psychosocial factors at work and musculoskeletal disease. Scand J Work Environ Health 1993; 5: Martin DK, Dain SJ. Postural modifications of VDU operators wearing bifocal spectacles. Appl Ergon 1998;19(4): Fernström EAC, Åborg CM. Alterations in shoulder muscle activity due to changes in data entry organisation. Int J Ind Ergon 1999; 23: Waersted M, Westgaard RH. An Experimental study of shoulder muscle activity and posture in a paper version versus a VDU version of a monotonous work task. Int J Ind Erg 1997;19: Wiktorin C, Karlqvist L, Winkel J, et al. Validity of self-reported exposure to work postures and manual materials handling. Scand J Environ Health 1993; 19: Borg, V. Objective asessment of psychosocial exposure in monotonous repetitive and varied work in the PRIM study. [Submitted manuscript]. 71. Kilbom A, Persson J. Work technique and its consequences for musculoskeletal disorders. Ergonomics 1987; 30(2): Torgen M, Alfredsson L, Koster M, et al. Reproducibility of a questionnaire for assessment of present and past physical activities. Int Arch Occup Environ Health 1997; 70(2): Wiktorin C, Vingard E, Mortimer M, et al. Interview versus questionnaire for assessing physical loads in the population-based MUSIC-Norrtalje Study. Am J Ind Med 1999;35(5): Toomingas A, Alfredsson L, Kilbom A. Possible bias from rating behavior when subjects rate both exposure and outcome. Scand J Work Environ Health 1997; 23(5): Fallentin N, Juul-Kristensen B, Mikkelsen S, Andersen JH, et al. Physical exposure assessment in monotonous repetitive work:the Prim study. [Submitted manuscript]. 76. Franzblau A, Flaschner D, Albers JW, Blitz S, Werner R, Armstrong T. Medical screening of office workers for upper extremity cumulative trauma disorders. Arch Environ Health 1993;3: Karlqvist L, Hagberg M, Selin K. Variation in upper limb posture and movement during word processing with and without mouse use. Ergonomics 1994; 7: Attwood D. Comparison of discomfort experienced at CAD, word processing and traditional drafting workstations. Int J Ind Erg 1989;4: Cooper A et Straker L. Mouse versus keyboard use: A comparison of shoulder muscle load. Int J Ind Erg 1998;22: Karlqvist L et al.. Computer mouse and track-ball operation: Similarities and differences in posture, muscular load and percieved exertion. Int J Ind Erg 1999;23: Aaras A, Ro O. Workload when using a mouse as a input device. Int J Human-Computer Interaction 1997;2: Camerino D, Lavano P, Ferrario M, et al. Musculoskeletal disorders, working posture, psychosocial environment in female VDU operators and conventional office workers. I: Grieco A, Molteni G, Piccoli B, Occhipinti E. Work with display units 94. Selected papers of the fourth International Scientific Conference on work with display units.milan, Italy, 2-5 October, Amsterdam: Elsevier Science B.V. 1995; Nishiyama K, Nakaseko M, Uehata T. Health aspects of VDT operators in the newspaper industry. In: Grandjean E, ed. Ergonomics and Health in Modern Offices. London: Taylor & Francis, 1984: Ong CN, Hoong BT, Phoon WO. Visual and muscular fatigue in operators using visual display terminals. J Hum Ergol (Tokyo) 1981; 2: Stellman JM, Klitzman S, Gordon GC, Snow BR. Work enviroment and the well-being of clerical and VDT workers. J Occup Behaviour 1987;8: Oxenburgh MS. Musculoskeletal injuries occuring in word-processor operators. I: Stevenson M. Readings in RSI: The ergonomic approach to repetition strain injuries. New South Wales University Press, 1987; Starr SJ. Effects of video display terminals on telephone operators. Hum Factors 1982; 24: Starr SJ. Effects of video display terminals in a business office. Hum Factors 1984; 26: Pickett CWL, Lees REM. A Cross sectional study of health complaints among 79 data entry operators using video display terminals. J Soc Occup Med 1991; Starr SJ, Shute SJ, Thompson CR. Relating posture to discomfort in VDT use. J Occup Med 185;27: Brattberg G, Wickman V. Ryggont och huvudvärk vanligt bland skolelever. Läkartidningen 1991;88: Turk DC, Giurgia P. Familial models for chronic pain. Pain 1984;23: Ehlers L. Ondt i livet - kvinder og de nye sygdomme.københavn: Gyldendal, Reilly JJ. Epidemic of obesity in UK children. Lancet 1999;354: Cherkin DC, Deyo RA, Battie M, et al. A comparison of physical therapy, chiropractic manipulation, and provision of an educational booklet for the treatment of patients with low back pain [see comments]. N Engl J Med 1998, 339(15):

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skærmarbejde 2 www.krop-fysik.dk Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen?, spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sid godt foran. computeren. Find den rigtige position foran skærmen

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sid godt foran. computeren. Find den rigtige position foran skærmen Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sid godt foran computeren Find den rigtige position foran skærmen 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved skærmarbejde. Leena Eskelinen Eigil Boll Hansen Morten Frederiksen

Reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved skærmarbejde. Leena Eskelinen Eigil Boll Hansen Morten Frederiksen Reduktion af arbejdsmiljøbelastninger ved skærmarbejde Leena Eskelinen Eigil Boll Hansen Morten Frederiksen AKF Forlaget December 2004 1 2 Forord Folketinget afsatte i 1997 22 mio. kr. til aktiviteter,

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 3 Unges helbred Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 31 1. Indledning I dette kapitel påbegynder vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere