Sarah Kathleen Murphy Fransgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sarah Kathleen Murphy Fransgård"

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: Titel på engelsk: (BA-eksamen) Prøvens art (ekstern/intern): Sygeplejerskens rolle i etablering af den tidlige moder/barn relation, og det gode moderskab på en neonatalafdeling The nurses role in the establishment of the early mother / child relationship, and the good motherhood in a neonatal unit Ekstern Modul: Modul 14 Anslag/ tegn: Måned /år: Oktober Januar 2014 Vejleder: Vibeke Lorentzen Studerendes navn(e): Sarah Kathleen Murphy Fransgård Louise Levring Hold: SVS10 Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. BEK nr af 24/08/ stk. 6) Underskrift: Sarah Kathleen Murphy Fransgård & Louise Levring Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatternes tilladelse.

2 Resume Der er fundet inspiration til projektet gennem praksisobservationer fra klinisk praktik på Regionshospitalet Viborgs neonatalafdeling. På baggrund heraf søger projektet at belyse følgende problemformulering: Det er dokumenteret at etablering af den tidlige moder/barn relation samt det gode moderskab er vigtig i det præmature barns første levetid. Hvad er sygeplejerskens rolle i denne etablering og hvad skal hun være opmærksom på i denne sammenhæng? For at belyse problemformuleringen undersøges fire danske neonatalafdelinger systematisk. Undersøgelsen belyser en række fællestræk, der anvendes som gennemgående analysebegreber i projektets analyse. Derudover anvendes følgende litteratur i analysen: Johan Cullbergs teori om udviklingskrise og Joyce Travelbees teori om Menneske-til-Menneske-forhold. To artikler af Jennifer Fenwick, Lesley Barclay og Virginia Schmied anvendes til at give en forståelse for kvinders oplevelse af moderskabet på en neonatalafdeling samt af hvordan sygeplejersken kan benytte sig af den positive kommunikationsform chat. Projektet bygger på hermeneutisk tekstanalyse som videnskabsteoretisk tilgang og undersøgelsesmetode. I konklusionen er vi kommet frem til at under en trevejs interaktion mellem sygeplejersken, moderen og det præmature barn, er sygeplejerskens rolle at være den besøgende i moder/barn relationen. Endvidere kan vi konkludere, at sygeplejerskens rolle i et MTM-forhold er at være menneskelig, informerende, vejledende samt skal hun igennem den positive kommunikationsform chat støtte og styrke moderen i etablering af den tidlige moder/barn relation og det gode moderskab. Derudover kan vi konkludere, at sygeplejerskens rolle er at være opmærksom på, at moderen til det præmature barn kan gennemleve en udviklingskrise og samtidig skal hun være opmærksom på, at moderen kan opleve neonatalafdelingen som en fremmed verden, hvor hun oplever fysisk adskillelse fra sit barn.

3 Forord Ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer er sygeplejerskens virksomhedsområde at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje og rettet mod mennesker, der har behov for sygepleje (Sygeplejeetisk Råd, 2004). Vi ønsker med projektet at skabe fokus på sygeplejerskens rolle i moderens etablering af det gode moderskab samt den tidlige moder/barn relation under hendes indlæggelsesforløb med sit præmature barn på en neonatalafdeling. Dermed ønsker vi at bidrage til udvikling af faget samt øge forståelsen omkring sygeplejerskens rolle i denne etablering. Under udarbejdelsen af projektet har vi fået stor hjælp fra en række personer. Derfor vil vi gerne sige tak til følgende: Vibeke Lorentzen for intern vejledning, bibliotekar Robin Peter Milner for hjælp til litteratursøgning, Anders Basby for korrekturlæsning og til Jørgen Fransgård for lån af printer. Endvidere vil vi takke neonatalafdelingen B56 på Regionshospitalet Viborg, for inspiration til dette projekt og Center for Sygeplejeforskning for rådighed af kontor i bachelor perioden.

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Definition af præmaturitet Et historisk indblik Stigning i antallet af levendefødte præmature børn i Danmark Sundhedsstyrelsens anbefalinger Moderskabsindstillingen Det gode moderskab Problemafgrænsning Problemformulering Metodebeskrivelse Litteratursøgning Videnskabsteoretisk tilgang Tekstanalyse Præsentation af teksterne Teorifremstilling og analyse Analysens struktur Neonatalafdelinger i Danmark Fællestræk for de fire neonatalafdelinger Opsamling Cullbergs teori om udviklingskrise (Sarah) Analyse Fenwick, Barclay og Schmieds undersøgelse om mødrenes psykologiske forløb på en neonatalafdeling (Sarah) Analyse Fenwick, Barclay og Schmieds teori om brugen af chat som et klinisk redskab (Louise) Analyse Travelbees teori om menneske-til-menneske-forhold (Louise) Analyse Konklusion Diskussion Metodediskussion Perspektivering Referenceliste Bilag fortegnelse... 40

5 1.0 Indledning Inspirationen til dette projekt kommer fra en klinisk praktik på Regionshospitalet Viborgs neonatalafdeling samt tidligere praktikker med fokus på relationstilknytning mellem indlagte børn og deres forældre. Som to sygeplejerskestuderende erfarede vi under vores praktik, at forældrene på neonatalafdelingen har svært ved at håndtere og knytte sig til sit præmature barn. Vi erfarede under praktikforløbet, at sygeplejersken har en stor andel i plejen af og omsorgen for det præmature barn. Samtidig skal sygeplejersken udøve familiecentreret sygepleje og varetage de behov, der må opstå hos mødrene i indlæggelsesforløbet. Derudover oplevede vi, at sygeplejersken især skal være opmærksom på det psykologiske forløb, som mødrene på en neonatalafdeling gennemgår. Disse problemstillinger finder vi interessante at belyse og derfor vil de blive omdrejningspunktet i dette projekt. 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Definition af præmaturitet Ifølge WHO er et barn født før gestationsuge 37 præmaturt, dvs. at graviditeten ikke har varet sin fulde længde på 40 uger. En præterm fødsel sker ofte spontant, og grunden til dette bliver sjældent identificeret (WHO, 2012). Der fødes årligt ca. 15 millioner præmature børn i verden. Ifølge WHO er dette tal stigende, hvilket skyldes ændringer i obstetrisk praksis, såsom flere kejsersnit og et øget antal fertilitetsbehandlinger. Ca. 1 million præmature børn dør årligt som følge af præterme fødselskomplikationer. Globalt er præmaturitet den største dødsårsag blandt nyfødte (Ibid.). Ifølge Birgit Peitersen, Mette Arrøe og Ole Pryds 1 sker der en stor udvikling af fosteret under graviditeten. I det første trimester af graviditeten dannes hjertet, hjernen og nervesystemet. Derudover udvikles hud, tarmkanal, lunger, blodkar, muskler samt arme og ben. Ansigtet udvikles i form af begyndende øjne, ører og fosterets krop er dækket med et tyndt lag dun. I tredje måned begynder dannelsen af genitalierne og fosteret kan lave synkebevægelser og reagerer på moderens bevægelser. I andet trimester begynder udviklingen af hørelsen og kropshår og fosterets knogler begynder at blive hårdere. 1 Birgit Peitersen og Ole Pryds er overlæger på Hvidovre Hospitals børneafdeling og Mette Arrøe er speciallæge i pædiatri og neonatologi. 1

6 Fosteret har udviklet sin egen døgnrytme og øver sig respiratorisk samt motorisk i livmoderen. I slutningen af andet trimester er barnets indre øre fuldt udviklet og dermed dets balance og fornemmelse for retning (Peitersen, Arrøe & Pryds 2008, s ). Oftest sker den præterme fødsel før eller under det sidste trimester. I det sidste trimester har barnet en tydelig døgnrytme og de små dun på kroppen begynder at forsvinde. Hjerne, nerve og tarmsystemet er færdigudviklet og cortex er udviklet i en sådan grad, at det danner basis for bevidstheden. Cortex bruges til at tænke, føle og huske med. I niende måned er barnet fuldt udviklet (Lind, Rasmussen 1990, s ). Ifølge Peitersen, Arrøe og Pryds er de karakteristiske træk, hos det præmature barn, at hovedet er stort i forhold til kroppen. Muskelmasse er sparsom, genitalia umodne, ørebrusken er ikke eksisterende og barnet har et tyndt lag hud, hvor der ses dun på overfladen. Pga. den tynde hud mister det præmature barn let varme og væske til omgivelserne. Først efter gestationsuge 30 kan barnet selv regulere kroptemperaturen. Et termoneutralt miljø er derfor nødvendigt for det præmature barns udvikling. Bevægelsescenteret er ikke fuldt udviklet og derfor ses arme og ben mere sammenklemt til kroppen. Præmature børns sutteevne udvikles først efter gestationsuge 34 og derfor må præmature børn ofte ernæres via en sonde. Desuden har de før gestationsuge 34 et umodent respirationscenter (Peitersen, Arrøe & Pryds 2008, s ). 2.2 Et historisk indblik Ifølge Leigh Davis, Heather Mohay og Helen Edwards 2 viser forskning, at forældrenes adfærd i miljøet omkring det præmature barn er af grundlæggende betydning. I 1960'erne opstod neonatologi, som en behandlingsmulighed for de præmature børn. De præmature børn blev dengang plejet og behandlet i de såkaldte væksthuse. Trods de udviklende behandlingsmuligheder opstod der komplikationer hos de præmature børn, hvilket kunne føre til blindhed. Man mente, at forældrene var smittekilden, og forældrene blev derfor udelukket fra plejen af deres børn. Den menneskelige kontakt blev derfor varetaget af sygeplejersken. Men i erne blev spørgsmålet om forældrenes og det præmature barns afsavn pga. af separationen rejst. I 1970 erne fik mødrene lov at pleje barnet, men under strenge forholdsregler (Davis, Mohay, Edwards 2003, s ). 2 Leigh Davis, kandidat i Center for Sygeplejeforskning i Queensland, Brisbane og Australien. Heather Mohay, professor på skole i psykologi og rådgivning i Queensland, Brisbane og Australien. Helen Edwards, professor på skole for sygepleje i Queensland, Brisbane og Australien. 2

7 Området præmaturitet har således været under udvikling og har været genstand for forskning gennem tiden. I det følgende afsnit vil præmaturitet blive belyst fra et nutidigt perspektiv. 2.3 Stigning i antallet af levendefødte præmature børn i Danmark Ifølge Statens Serums Institut blev der født børn i år 2012 og tilbage i år 2010 blev der født børn. Fødselstallet er faldet indenfor de sidste to år med mere end 5000 børn, men derimod viser fødselsstatikken en stigning på 0,2 % af levendefødte præmature børn (SSI 2012, s. 5). Derudover viser fødselsstatikken, at gennemsnitsalderen for samtlige fødende i år 2012 var 30,9 år (Ibid. s. 7). Kvinder i denne alder oplever flere komplikationer under graviditets- og fødselsforløbet i form af svangerskabsforgiftning, svangerskabssukkersyge og at barnet må tages med sugekop eller ved kejsersnit, hvilket kan medfører til en præterm fødsel. Tegner man således en kurve over alderen på fødende kvinder i Danmark, afslører den, at gruppen af kvinder fra år får færre børn, mens gruppen af kvinder fra 30 til 44 år får stadig flere (Holm 2011). Hermed kan man se en sammenhæng mellem den høje alder hos mødre og det stigende antal af levendefødte præmature børn i Danmark. 2.4 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Ifølge Sundhedsstyrelsen er Svangreomsorgens formål at være sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende i graviditets-, fødsels-, og barselsforløbet samt er fokus moderens og fostreret trivsel (Svangreomsorgen SST 2009, s. 40). Som udgangspunkt skal der ifølge Sundhedsstyrelsen tilbydes den gravide: tre konsultationer hos den praktiserende læge, to ultralydsundersøgelser og fire til syv jordemoder konsultationer og evt. graviditetsbesøg af sundhedsplejersken. Dertil anbefales det, at den gravide tager tilskud af folinsyre, D-vitamin, jern og kalk (Ibid. s. 95). Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden at forældrene deltager i fødsels- og forældreforberedelseskurser, hvor formålet er at informere forældrene om selve fødslen, smertehåndteringen og evt. komplikationer (Ibid. s. 150). Derudover påpeger Sundhedsstyrelsen vigtigheden for familiedannelse. Familiedannelse er en psykologisk proces, hvor forældrene både lærer barnet og deres rolle som forældre at kende. Dertil fremhæves det, at moderen og det nyfødte barn ikke må adskilles og at adskillelsen kun må ske af behandlingsmæssige grunde fx ved komplikationer ved præterme fødsler (Ibid. s ). 3

8 Problemskrivelsen har tidligere belyst at præmaturitet er et stigende sundhedsproblem og Sundhedsstyrelsen har en række tiltag, som er forebyggende og sundhedsfremmende i forhold til graviditets-, fødsels-, og barselsforløbet. En neonatalsygeplejerske skal ikke blot have en viden om præmaturitet, men dertil skal hun også have en viden omkring moderens psykologiske proces fra kvinde til moder. Derfor vil det følgende afsnit omhandle Daniel Sterns teori om moderens psykologiske forløb fra en graviditet til et moderskab. 2.5 Moderskabsindstillingen Ifølge Daniel Stern 3 skal en moder i en vis forstand fødes psykologisk parallelt med at hendes barn fødes fysisk. Det kvinden føder i sit sind, er ikke et nyt menneske, men en ny identitet, moderens. Denne moderskabsindstilling etableres ikke af sig selv i det øjeblik, spædbarnet udstøder sit første skrig, men fødslen er et overgangsmoment fra kvinde til moder (Stern 1999, s. 54). Når dette sker, vil moderen, uanset tidligere motiver, sårbarheder og emotionelle reaktioner, i en periode handle på grundlag af en helt ny mental indstilling. Denne moderskabsindstilling skubber hendes allerede eksisterende mentale liv til side og indtager dermed den centrale placering i hendes indre liv og giver det en helt anden karakter (Ibid. s. 9). Under graviditeten og rejsen igennem moderskabsindstillingen, begynder moderen at danne sig forestillinger om billeder af sig selv som fremtidig moder. Kroppen tager sig under graviditeten af den fysiske dannelse af fostret, mens moderens psyke påtager sig at danne en forestilling, om den moder hun kan blive. Under dette begynder moderen også at konstruere et forestillingsbillede af, hvordan hun tror hendes barn bliver (Ibid. s. 33). Moderskabsindstillingen går igennem tre faser: forberedelsen til at blive moder, den fysiske fødsel og forløbet efter fødslen, hvor moderskabsindstillingen for alvor tager form (Ibid. s ). I tiden under graviditeten, mellem fjerde til syvende måned, giver de fleste kommende mødre deres forestillinger om barnet frie tøjler og samtidig bliver forestillingen om barnet mere udførligt. I syvende og ottende måned er barnet færdigbygget i moderens sind og sådan vil barnet se ud resten af graviditeten. I ottende og niende måned begynder moderen at demontere det højt udviklede fantasibarn. Dette skyldes at ved fødslen mødes fantasibarnet med det virkelige barn og 3 Daniel Stern. Professor i psykologi ved universitetet i Geneve og en af de mest anerkendte nutidige spædbarnsforskere og udviklingspsykologer. 4

9 moderen kan ikke tillade, at der er alt for stor forskel på dem. Hun er nødt til, at beskytte det virkelige barn og sig selv mod de forventninger, hun har skabt i sit sind (Ibid. s. 38). Når en kvinde føder for tidligt, efter syv til otte måneders svangerskab, har moderen ifølge Stern ikke haft tid nok til at demontere sit fantasibarn. Ikke alene er det fysiske barn mindre udviklet end forventet, men moderen sammenligner det med sit fantasibarn, der stadigvæk er alt for levende i hendes sind (Ibid. s ). Ifølge Stern oplever mødrene under fødslen og tiden efter fødslen en krise, hvilket kan gøre hende ude af stand til at knytte sig til sit præmature barn (Ibid. s ). Ifølge Johan Cullberg kan moderen gennemløbe en udviklingskrise, da den udløses af begivenheder, som de fleste mennesker udsættes for i deres almindelige udvikling fx at føde. Derudover kan moderen til det præmature barn også opleve en traumatisk krise. En traumatisk krise kan være pludselige og ydre belastninger, der indebærer en trussel mod ens fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed eller mod ens grundlæggende muligheder for tilfredsstillelse i tilværelsen (Cullberg 2007, s ). Ifølge Cullberg er det i mange tilfælde svært at sige, om en akut krisetilstand bedst kan betragtes som en traumatisk krise eller som en udviklingskrise. Det afhænger af hvordan man bedømmer det udløsende traumes karakter (Ibid. s. 116) Det gode moderskab Tilknytningsfasen starter under graviditeten i forbindelse med kvindens forestillinger om sit ufødte barn. Den enkelte moder knytter sig til sit barn på en unik måde. Tilknytningen som udvikler sig mellem moder og barn, har stor betydning for barnet senere hen i livet (Stern 1999, s ). At identificere sig med sit barn er en vigtig del af tilknytningsfasen. At identificerer sig er ifølge Stern, at moderen igennem forståelse lærer sit barn at kende både fysisk og psykisk. Det er på denne måde igennem forståelsen, at moderen kan sætte sig ind i barnets sted og have en fornemmelse af dens følelser (Ibid. s. 113). Dertil har den nybagte moder en række behov, hvor søgen efter og opnåelse af bekræftelse er stor (Ibid. s ). Ifølge Stern er definitionen på det gode moderskab: Alle mødre er nødt til at kæmpe med de basale ting og lykkes; barnet skal leve og trives Det er ved at påtage dette ansvar, at man til slut virkelig bliver moder (Ibid. s. 85). Dvs. når moderen varetager omsorgen for barnet og sørger for barnets sundhed og tilstand. Ifølge Stern er moderskabets uomgængelige opgave at holde barnet i live (Ibid. s. 86). 5

10 3.0 Problemafgrænsning Som nævnt i problembeskrivelsen fødes der årligt ca. 15 millioner præmature børn i verden. I Danmark ses der en stigning på 0,2 % i antallet af levende fødte præmature børn, fra år Dermed er præmaturitet et voksende sundhedsproblem. Danmark har en række forbyggende og sundhedsfremmende tilbud til gravide, hvis formål er at mindske risikoen for graviditets komplikationer fx præterme fødsler. Normalt har et foster ni graviditetsmåneder at udvikle sig i, men ved en præterm fødsel bliver barnet født før gestationsuge 37. Dermed gennemlever fosteret ikke det sidste trimester af graviditeten. Parallelt med fosterets udvikling har kvinden ni måneder til at udvikle sig psykisk til moder. Moderskabsindstillingen etableres ikke med det samme barnet er født. Det er en rejse gennem graviditeten, hvor moderen forestiller sig selv i moderollen og danner sig forestillinger om sit kommende barn. Når en kvinde føder præmaturt, har moderen ikke gennemløbet hele sin psykologiske modningsproces, ligesom barnet ikke er helt fysisk udviklet. En fødsel kan resultere i en udviklingskrise, da det er en overvældende begivenhed, som bryder ind i det normale liv. Dertil er vi bevidste om, at moderen til det præmature barn også kan gennemleve en traumatisk krise, men der tages udgangspunkt i projektet, at moderen kan gennemleve en udviklingskrise på en neonatalafdeling. Ved en præterm fødsel bliver tilknytningsrelationen mellem moderen og det præmature barn besværet. Sygeplejersken skal selvsagt varetage barnets behov og behandling, men hun skal samtidig også varetage omsorgen for moderen, som kan være i en krise. Endvidere skal sygeplejersken understøtte etableringen af den tidlige relation mellem moder og det præmature barn, således at der bliver etableret et godt moderskab, som kan udvikle sig. Vi er bevidste om, at faderen spiller en vigtig rolle i etableringen af en familie, men fokus i dette projekt vil være den tidlige moder/barn relation efter fødslen i et indlæggelsesforløb på en neonatalafdeling. Vores formodning er, at sygplejerskens faglige viden kan bidrage til en styrkelse i den tidlige etablering af moder/barn relationen og af et godt moderskab på en neonatalafdeling. Problembeskrivelsen og problemafgrænsningen leder over i projektets nedenstående problemformulering. 6

11 4.0 Problemformulering Det er dokumenteret, at etablering af den tidlige moder/barn relation samt det gode moderskab er vigtigt i det præmature barns første levetid. Hvad er sygeplejerskens rolle i denne etablering og hvad skal hun være opmærksom på i denne sammenhæng? 5.0 Metodebeskrivelse I dette afsnit præsenteres litteratursøgning, videnskabsteoretisk tilgang og metode. Derudover præsenteres de tekster, der anvendes i analysen. 5.1 Litteratursøgning Litteratursøgningen startede med en bevidst tilfældig søgning, for at spore projektet ind på et mere præcist område indenfor sygepleje af de præmature børn samt støtte til deres forældre. På Viborg Bibliotek og Via University College-bibliotek søgte vi i bøger og tidskrifter, og i litteratur anvendt under uddannelsen. For at gøre søgningen mere målrettet og systematisk blev der opstillet søgekriterier (Hørmann 2012, s. 37). Inklusionskriterierne var, at kilderne skulle belyse problemformuleringen og forskningsartiklerne skulle være publiceret i tidsskrifter, der præsenterer sygeplejevidenskaben samt være udarbejdet af personer med faglig relevant baggrund. Derudover skulle artiklerne være peer-reviewed og artikler før år 2000 blev fravalgt. Ud fra de valgte søgekriterier begyndte vi en systematisk søgning (Ibid. s ). Der blev søgt på den internationale sundhedsfaglige database Cinahl 4, som er en database af tidsskriftsartikler om sygepleje, sundhed og biomedicin. Derudover blev der søgt i den medicinske database PubMed 5, samt den skandinaviske database SweMed+, hvor søgningen startede med fritekstsøgning for, at finde inspiration til nye søgninger gennem mere specifikke søgeord. Derfor blev boolske operatorer anvendt i form af AND og OR (Ibid. s ). På Cinahl søgte vi på Cinahl Subject Headings 6 og på PubMed samt SveMed+ søgte vi på MeSH 7 termer, hvor vi løbende læste overskrifter og abstracts, for at vurdere artiklernes relevans (Ibid. s ). Derudover er der også anvendt kædesøgning til en form for kontrol af den systematiske søgning (Ibid. s ). Som dokumentation for anvendt materiale i projektets 4 Cumulative Index to Nursing and Allied Health 5 Publicus Medicus 6 Cinahls emneordssystem, der bygger på MeSH-systemet 7 MeSH står for: Medical Subject Headings. Et emneordssystem. 7

12 problembeskrivelse og analyse, har vi udarbejdet et dokumentationsskema. Dokumentationsskemaet for litteratursøgningen indeholder søgningens sted, anvendte søgeord, afgræsninger, resultater samt brugbare hits, hvilket kan ses i Bilag Videnskabsteoretisk tilgang Dette projekt er inspireret af den videnskabsteoretiske tilgang, hermeneutik. Hermeneutikken bygger på det humanistiske menneskesyn og dermed bevæger projektet sig indenfor den humanistiske forskning. Ifølge Jacob Birkler 8 betyder hermeneutik fortolkningskunst eller læren om forståelse. Birkler formulerer Hans-Georg Gadamers 9 hermeneutiske teori således, at mennesket altid vil have en forforståelse baseret på erfaringer og tidligere oplevelser (Birkler 2011, s. 95). Forforståelsen skaber en forståelseshorisont, som alt bliver fortolket ud fra. Når man skal forstå noget nyt, sker det ud fra ens egen forståelseshorisont, som holdes imod det nye. Hermed opstår en ny delforståelse, som virker tilbage på helhedsforståelsen, og hvorved der opstår en nyfortolkning i form af en horisontsammensmeltning (Ibid. s ). Derfor er det vigtigt at vi, inden projektet påbegyndes, er opmærksomme på vores forforståelse fra Regionshospitalet Viborgs neonatalafdeling, da den går forud for og farver vores forståelse. Vi har igennem arbejdet med problembeskrivelsen fået revideret vores forforståelse fra den kliniske praktik. De interne vejledninger og arbejdet med projektet har udvidet vores forståelseshorisont og dermed er der opstået nye forståelser. Den hermeneutiske cirkel henviser til forståelsens cirkularitet: helheds- og delforståelse betinger gensidigt hinanden i en gentagen cirkelbevægelse. Derfor vil man igennem den hermeneutiske cirkel konstant tilegne sig en ny forståelse, hvor forforståelsen hele tiden får et nyt afsæt for en ny forståelse (Ibid.). Projektets problemformulering egner sig til tekstanalyse, da der i forvejen eksisterer litteratur og der er lavet flere undersøgelser omkring sygeplejerske/moder relationen på en neonatalafdeling (Frederiksen, Beedholm 2012, s. 47). 5.3 Tekstanalyse I projektet benyttes Leif Becker Jensens 10 tekstanalytiske metode. Idealet for tekstanalysen er at den skal være åben og fordomsfri, og som metode skal den sikre at 8 Jacob Birkler. Forfatter og cand. Mag. I filosofi og psykologi fra Århus Universitet 9 Hans-Georg Gadamer ( ) var tysk filosof og grundlægger af hermeneutikken. 10 Leif Becker Jensen. Cand. mag. og lektor i kommunikation og journalistik ved Roskilde Universitet 8

13 den hermeneutiske cirkel ikke bliver en selvbekræftende cirkel (Jensen 2010, s. 27). Det må dog tilføjes, at dette kun principielt er muligt, da man ifølge Birkler aldrig kan være helt fordomsfri (Birkler 2011, s. 97). Leif Becker Jensen tager i sin tekstanalytiske metode udgangspunkt i et sæt spørgsmål, som man stiller til en konkret tekst for at belyse en konkret problemstilling. Metoden befordrer en aktiv erkendelsesproces mellem et empirisk objekt og et fortolkende subjekt med det formål at forstå og forklare en problematik. Der er to primære formål med tekstanalysen. At erkende teksten på egne præmisser og argumentere for og fremstille denne erkendelse overfor en modtager, hvilket Jensen beskriver som en to-trins-raket (Jensen 2010, s ). To-trins-raket metoden består af en erkendelsesfase og en argumentationsfase. I erkendelsesfasen er formålet at blive klogere på teksten ud fra de opstillede spørgsmål. Fortolkningen er en proces, hvor man analyserer enkelte dele i lyset af teksten som helhed, og omvendt forstår helheden ud fra de enkelte dele. I erkendelsesfasen leder de opstillede spørgsmål frem til en forståelse af teksten ud fra ens egne forudsætninger. Erkendelsesfasen efterfølges derfor af argumentationsfasen (Ibid. s ). Når teksten er gennemlæst og skal analyseres, arbejder man først og fremmest kritisk og tekstnært. Ifølge Jensen bliver tekstanalysen en dynamisk vekselvirkning mellem en deduktiv og en induktiv metode (Ibid. s. 26). Ud fra Jensens tekstanalyse har vi valgt at analysere tekster på det næranalytiske niveau, hvor der bl.a. bliver stillet spørgsmålene: Hvad er formålet med artiklen, hvordan er artiklen struktureret og hvad er artiklens konklusion på problemstillingen (Ibid. s ). I Bilag 2 opstilles disse spørgsmål i to vurderingsskemaer, som systematisk viser den nedbrydning af artiklerne, som anvendes i analysen (Bilag2). 5.4 Præsentation af teksterne Vi har valgt at anvende kvalitative artikler til belysning af projektets problemformulering, da en kvalitativ undersøgelse er en undersøgelsestype som arbejder på læserens fortolkning og forståelse af en problemstilling (Lindahl 2010, s ). Vi vil i det følgende afsnit begrunde valget af artiklerne samt udvalgte teorier. For at forstå moderens udvikling af hendes moderskab samt etablering af den tidlige moder/barn relation på en neonatalafdeling, skal man have en vis viden omkring de fysiske rammer samt forhold på en neonatalafdeling. Derfor vil analysen igennem en systematisk søgning belyse forholdene på fire udvalgte neonatalafdelinger i Danmark 9

14 samt uddybe fællestræk for afdelingerne. Udover en viden om forholdene på en neonatalafdeling, skal sygeplejersken være opmærksom på, at moderen til det præmature barn kan befinde sig i en udviklingskrise. Derfor inddrages Johan Cullberg 11, da han ud fra et psykodynamisk perspektiv beskriver krisers årsager og forløb - en beskrivelse der kan medvirke til at bevidstgøre sygeplejersken om, hvad den kriseramte er modtagelig for. Ifølge Cullberg udløses en udviklingskrise af begivenheder, som de fleste mennesker vil blive udsat for under deres almindelige udvikling (Cullberg 2007, s ). Cullbergs teori om udviklingskrise ligger i forlængelse af Erik Eriksons 12 udviklingsteori, der siger, at individets udvikling sker gennem bestemte psykosociale kriser. Kriserne kan såvel hæmme individet i sin udvikling, som fremme udviklingen (Jerlang 2006, s ). Derfor må sygeplejersken have en viden ikke blot om moderens mulige udviklingskrise, men også om hendes oplevelse af moderskabet på en neonatalafdeling. Vi inddrager derfor professor Jennifer Fenwick 13, professor og Ph.d Lesley Barclay 14 og professor Virginia Schmieds 15 artikel, publiceret i Woman and Birth, der beskriver og kategoriserer mødrenes følelser og oplevelser på to australske neonatalafdelinger, i faser (Fenwick, Barclay & Schmied 2008). Med viden omkring moderens psykologiske forløb på en neonatalafdeling kan sygeplejersken bedre indgå i en relation med moderen. For at kunne bruge sin viden har sygeplejersken dog også brug for en udstrakt forståelse af sin kommunikative tilgang til moderen i relationen, da moderen i sit psykologiske forløb kan være sensitiv og sårbar. Dertil inddrager vi artiklen, publiceret i Journal of Advanced Nursing af samme tre forfattere. Artiklen beskriver det at chatte, som en kommunikationsform til etablering af den positive moder/barn relation en etablering, der er en forudsætning for det gode moderskab (Fenwick, Barclay & Schmied 2001). Artiklerne tager udgangspunkt i en australsk virkelighed, men ud fra artiklerne og vores praktik samt øvrige kendskab til danske neonatalafdelinger vurderer vi, at der er store ligheder i den praktiske organisering og de fysiske forhold på australske og danske neonatalafdelinger fx er moderen bl.a. ikke indlagt på stue med sit præmature barn. Derudover har vi valgt at inddrage Joyce 11 Johan Cullberg er docent i psykiatri og psykoanalytiker med mange års erfaring fra både klinisk og videnskabeligt arbejde. 12 Erik Homburger Erikson, , tysk-amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog. 13 Jennifer Fenwick. Professor hos Gold Coast Hospital og Griffith Unversitet 14 Lesley Barclay. Ph.D og professor hos Nothern Rives Unversity Department of Rual Health 15 Virginia Schmied. Professor i maternal and infant health hos School of Nursing and Midwifery, University Sydney. 10

15 Travelbees 16 sygeplejeteori om Menneske-til-Menneske-forhold (MTM-forhold). Travelbees teori er relevant, da den belyser hvordan sygeplejersken kan skabe en positiv relation til den enkelte patient på en struktureret og overskuelig måde. Vi anser forholdet som værende en vigtig del af etablering af den tidlige moder/barn relation (Travelbee 2008, s. 125). I Travelbees teori om MTM-forhold refereres der til den syge, som modtager af sygeplejerskens omsorg. Vi anvender i stedet Travelbees teori til at analysere moderen, som modtageren, da projektet har fokus på sygeplejerske/moder relationen og hvilken rolle sygeplejersken har i etablering af den tidlige moder/barn relation samt det gode moderskab. 6.0 Teorifremstilling og analyse Analysens struktur Til at belyse projektets problemformulering anvendes de ovenstående teorier og ved gennemgang af fire udvalgte neonatalafdelinger vil der blive udledt analysebegreber ud, som er gældende for disse neonatalafdelinger i Danmark. Hver enkelt teorifremstilling efterfølges af en analyse, hvormed de udtrukne analysebegreber vil blive inddraget og analyseret. Dette medvirker til en sammensmeltning af praksis -, forsknings - og udviklingsbaseret viden i projektet (MVURådet 2007). Analysen efterfølges af en konklusion, diskussion og endelig afsluttes projektet med en perspektivering. I overensstemmelse med kriterierne for projektet vil der i de følgende overskrifter fremgå, hvilke dele den enkelte studerende har udarbejdet (Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted 2013). Det kommende afsnit vil belyse forholdene på fire udvalgte neonatalafdelinger i Danmark samt en uddybelse af deres behandlingsmåder og sygepleje for det præmature barn. 6.1 Neonatalafdelinger i Danmark Der er pt. 33 fødesteder i Danmark, heraf 17 neonatalafdelinger. 3 ud af de 17 neonatalafdelinger er kvalificeret til at behandle de ekstremt for tidlig fødte børn, dvs. børn født før gestationsuge 28 eller børn med særlige komplikationer. Det drejer sig om Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Neonatalafdelingen på Regionshospitalet Viborg må henvise til disse tre afdelinger, da de ikke har samme kvalifikationer (DanskPræmaturForening). Vores praktiske kendskab til neonatalafdelinger stammer fra neonatalafdelingen i Viborg. I denne 16 Joyce Travelbee var bachelor, og master i sygepleje ( ). 11

16 opgave tjener Viborg som den virkelighed, der gør det muligt for os, at forholde os til de mere teoretiske oplysninger fra de tre specialeafdelinger. Vores hovedkilde til disse fire afdelinger har været afdelingernes hjemmesider, som vi systematisk og formålsrelateret har gennemgået. Vi vil med udgangspunkt i disse fire afdelinger diskutere specifikke tilbud inden for behandling og sygepleje for det præmature barn samt afdelingernes tiltag i forhold til etableringen af den tidlige moder/barn relation. Bilag 3 systematiserer de sammenlignelige informationer for de fire neonatalafdelinger i et skema (Bilag3) Fællestræk for de fire neonatalafdelinger Fællesnævneren for disse fire neonatalafdelinger er, at de kan opleves som en fremmed verden første gang forældrene til det præmature barn ser afdelingen. Dette kan skyldes at der er varmt på stuerne og lyset er dæmpet. Der er måske kuvøser opstillet på rad og række og i dem ligger der små børn pakket ind, så man næsten ikke kan se dem. Dette kan være et chok for forældrene, da størrelsen på de præmature børn kan være et overvældende syn og oplevelse (Saugstad 2010, s.16-18). Derudover er det fælles for disse afdelinger, at de praktiserer kontaktsygepleje (Bilag3). Sygeplejersken fungerer i kontaktsygeplejen som patientens kontaktperson og koordinator af undersøgelser og behandlinger (Ravn 2007). Dette skaber sammenhæng og struktur for forældrene under indlæggelsen. Kontaktsygeplejersken holder indlæggelsessamtaler med forældrene ved selve indlæggelsen eller inden, hvis forældrene på forhånd ved at de skal have et præmaturt barn. Forsamtalen omfatter bl.a. en rundvisning på neonatalafdelingen og information om det forløb der venter forældrene og deres barn. Derudover praktiserer tre ud af de fire nævnte neonatalafdelinger tidlig hjemmeophold (THO), dog ikke Odense Universitetshospital (Bilag3). I et telefoninterview med en sygeplejerske fra afsnit H5 på Odense Universitetshospital, blev dette fravalg ikke begrundet. Sygeplejersken forklarer imidlertid, at afdelingen var klar over udbredelsen og effektiviteten af THO i Danmark (Bilag4). THO er en intervention i det præmature barns indlæggelsesforløb, hvor forældrene bliver tilbudt selv at varetage omsorgen for deres barn i hjemmet, mens barnet stadig har behov for at få ernæring via sonde. Baggrunden for THO er at imødekomme forældrenes ønske om at få større del i omsorgen for deres præmature barn end det er sædvanlig praksis på en neonatalafdeling (Mai et al 2000, s. 3-4). Hensigten med THO er at styrke familiens autonomi, forældre/barn forholdet, støtte udviklingen af forældrekompetencer hos forældrene og at 12

17 lette overgangen fra neonatalafdelingen til hjemmet (Ibid. s. 6-9). Forberedelsen til THO foregår som en integreret del i den daglige pleje af barnet (Ibid. s ). Fælles for afdelingerne er fokus på forældre/barn relationen, men da der ikke er mulighed for overnatning på barnets stue, gives der tilbud om overnatning på et patienthotel eller et ledigt familieværelse på selve afdelingen. Forældrene er medindlagte, men ikke indlagt fysisk på samme stue, som deres præmature barn. Til at give forældrene oplevelsen af at det er deres eget barn, anvendes plejemodellen NIDCAP 17 på de fire afdelinger, hvor fokus er det præmature barn og den familiecenterede sygepleje (Bilag3). NIDCAP anser forældrene som de vigtigste omsorgsgivere for barnet. NIDCAP er en model, som er udviklet med det formål at yde sensorisk stimulation til det præmature barn på et niveau, der er tilpasset graden af neurologisk modenhed hos barnet. Modellen involverer en systematisk observation af det præmature barns adfærd med intervaller på syv til ti dage. Observationerne foregår efter en specifik tidsplan, hvor det præmature barn samt dets omgivelser observeres før, under og efter en plejeprocedure, fx i forbindelse med pusling. Resultaterne af disse observationer danner grundlag for udformningen af individuelle plejeplaner, der beskriver hvordan plejen skal udformes på en måde, hvor plejen giver det præmature barn stimuli, som barnet kan modtage. Kængurumetoden kan bruges som en komponent i NIDCAP og anvendes på de fire neonatalafdelinger (Bilag3)(Wallin & Eriksson 2009, s ). Kængurumetoden er en klinisk plejemetode, som omhandler at det stabile præmature barn lægges på det nøgne bryst af sine forældre og dermed ligger hud mod hud med fader eller moder. Nærhed er af særlig stor betydning for barnet i den første tid af livet, og den tidlige kontakt har en positiv indflydelse på moder/barn relationen. Under metoden beskytter og afskærmer moderen det præmature barn mod ydre stimuli, da barnet bliver påvirket af moderens vejrtrækning og hjerteslag, hvilket bidrager til en moden adfærd hos barnet (Jepsen 2007, s ). Det præmature barns adfærd er ikke som et fuldbårent barns. Et præmaturt barn overstimuleres nemt, da det ikke kan klare for mange eller langvarige sanseindtryk. Det præmature barn har et umodent og uudviklet nervesystem, som ikke er i stand til at sortere og bearbejde sanseindtryk, hvilket kan medfører kaos og stress hos barnet (Ibid. s. 32). Kængurumetoden forebygger dette kaos, idet moderen beskytter og påvirker det præmature barn. Derudover bidrager og hjælper kængurumetoden til at opnå en amme etablering. 17 Newborn Indivualized Development Care and Assessment 13

18 Modermælk er en vigtig del af det præmature barns udvikling, men det ses ofte at mødrene til det præmature barn opgiver amningen, da produktionen af mælk er vanskelig. Ved at give moderen fysisk berøring og kontakt til barnet, stimuleres produktionen af modermælk og under kængurumetoden øges hormonet oxytocin hos moderen. Oxytocin frigivelsen øger nysgerrigheden og tilknytningen mellem moder og det præmature barn. Både moderen og barnet får en højere smertetærskel samt angsten og aggressionen falder hos moderen. Dermed styrker og stimuleres moderskabet igennem anvendelse af kængurumetoden (Feldman 2004, s ) Opsamling Ved at have sammenlignet de fire udvalgte neonatalafdelinger i ovenstående afsnit, kan der fremføres en række fællestræk, som afdelingerne benytter i sygeplejen til de præmature børn. Disse fællestræk er: - Kontaktsygepleje - THO - NIDCAP - Kængurumetoden Derudover kan mødre opleve neonatalafdelingen som en fremmed verden, hvor der hermed kan opleves fysisk adskillelse mellem moderen og det præmature barn. Sygeplejersken skal dertil have viden omkring den psykologiske tilstand moderen kan befinde sig i. Derfor anvendes Johan Cullbergs teori om udviklingskrise i det følgende afsnit. 6.2 Cullbergs teori om udviklingskrise (Sarah) Ifølge Johan Cullberg kan man befinde sig i en psykisk krisetilstand når ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmønstre ikke er tilstrækkelige, til at man kan forstå og psykisk beherske den livssituation man er havnet i. Cullberg beskriver to typer af kriser: traumatiske - og udviklingskriser. Som nævnt i problembeskrivelsen vil fokus for opgaven være at moderen kan gennemleve en udviklingskrise på en neonatalafdeling (Cullberg 2007, s ). Cullberg benytter fire aspekter til at præcisere den psykologiske krisesituation nærmere. Det første aspekt omhandler vigtigheden af at vide, den udløsende situation for selve krisen. Udviklingskrisen kan udløses af ydre begivenheder, der kan siges at høre til det normale liv, men som i visse tilfælde kan være overvældende fx at få et barn. Det andet 14

19 aspekt er, hvilken indre personlige betydning det skete har for den enkelte. Ved at få kendskab til den personlige betydning, får man dermed en mulighed for at forstå, hvorfor personen reagerer kraftigt på en hændelse eller en situation (Cullberg 2007, s ). Det tredje aspekt er den aktuelle livsperiode, som personen befinder sig i. Ifølge Cullberg kan mennesker i alle aldersperioder opleve eller befinde sig i en udviklings- og forandringsproces. Det er dog forskelligt hvordan denne proces opleves i de forskellige aldersperioder. Enhver kritisk udviklingsperiode rummer muligheder for udløsning af udviklings- eller livskriser. Dertil afsluttes de fire aspekter med aspektet, de sociale forudsætninger og den dermed forbundne familie- og arbejdssituation. Ifølge Cullberg kan en velfungerende familie yde støtte til den der får akutte problemer, mens den dårligt fungerende familie yderligere forstyrres i sin funktion, hvis et familiemedlem kommer ud i en krise (Ibid. s ). Ifølge Cullberg kan følelsen af ikke at slå til, udløse en panik hos nogle kvinder i perioden efter fødslen, mens andre kan føle sig hjælpeløse og uduelige som mødre. Det at få børn er personlighedsudviklende, men det kan også medføre belastninger samt forstærke forældrenes psykiske problemer, hvis de ikke får hjælp til at bearbejde problemerne. Almindelige årsager til disse problemer kan være isolation med barnet, utilstrækkelig kontakt med andre voksne og manglende viden om barnets behov. Den manglende viden kan skabe vanskeligheder i forhold til at tolke barnets signaler (Cullberg 2007, s ). Mange kvinder definerer kvindeligheden som evnen til at bringe et velskabt barn til verden, men hvis dette mislykkes kan det give anledning til stærke krisereaktioner fx ved en præterm fødsel. Når dette sker skal man ifølge Cullberg medtænke mortifikationsprocessen, hvilket kan oversættes til individets sociale død. Enhver indlæggelse på en medicinsk eller social institution har visse fællestræk med mortifikationsprocessen. Lige fra modtagelsesøjeblikket sker der en berøvelse af det indhold, der tidligere gav individet dets identitet. Man bliver udsat for samtaler omkring ens personlige liv og tvinges til at være tæt med personer, man ikke selv har valgt at omgås. Ens beherskelse af situationen er sat ud af spillet og ens personlige tryghed er stærkt afhængig af personalets velvilje og interesse. Ethvert længere ufrivilligt ophold på et sygehus betyder større eller mindre grad af integritetskrænkelse (Ibid. s ). Ifølge Cullberg hjælper viden om den indre oplevelsesverden os til at forstå de forskellige psykiske symptomer, som den kriseramte udviser (Ibid. s. 137). Ifølge 15

20 Cullberg er det ikke behandlerens opgave at fornægte den smertelige realitet, men i stedet støtte personen til at udtrykke sine følelser af sorg, smerte og skyld (Ibid. s. 154) Analyse Ifølge Cullberg kan sygeplejersken benytte sig af fire aspekter for, at præcisere og øge hendes forståelse for den udviklingskrise moderen til det præmature barn kan gennemleve. Det første aspekt er den udløsende situation for selve krisen, hvor sygeplejersken skal være opmærksom på, hvilken oplevelse der ligger til grund for moderens udviklingskrise, som i dette tilfælde kan være den præterme fødsel. Dertil kommer det andet aspekt, hvilken indre personlige betydning det skete har for den enkelte (Cullberg 2007, s ). Hertil kan sygeplejersken benytte sig af kontaktsygepleje, som giver hende mulighed for at følge moderen igennem hendes udviklingskrise. Sygeplejersken bliver familiens og det præmature barns nøgleperson i indlæggelsesperioden og kommer dermed under huden på moderen. Kontaktsygeplejerskens vigtigste opgave er at skabe sammenhæng og struktur for forældrene til det præmature barn (Ravn 2007). At være kontaktsygeplejerske handler også om at være med i et forløb og dertil at være opmærksom på udviklingen i moder/barn forløbet fra dag et og til udskrivelsesdagen. Dette giver sygeplejersken muligheden for at sikre den tidlige moder/barn relation. Sygeplejersken skal være opmærksom på, at moderens reaktion på fødslen kan påvirke etableringen af det gode moderskab samt moder/barn relationen, da moderen ifølge Cullberg kan opleve en form for panik og en stærk krisereaktion (Cullberg 2007, s. 90). Dette kan gøre hende ude af stand til at varetage og imødekomme barnets behov samt læse dets signaler. Her kan sygeplejersken være behjælpelig via den kliniske plejemodel NIDCAP, hvorigennem hun kan guide moderen i omsorgen til barnet og dertil give hende redskaber til at mestre og håndtere de signaler, det præmature barn udsender (Wallin & Eriksson 2009, s ). Det tredje aspekt er den aktuelle livsperiode, som moderen til det præmature barn befinder sig i (Cullberg 2007, s ). Hertil skal sygeplejersken være opmærksom på, at det at få et barn er psykisk overvældende og at få et præmaturt barn vil virke ekstremt overvældende. Udover dette kan moderen opleve en isolation med sit præmature barn og en deraf følgende mangel på kontakt med andre voksne, hvilket kan medføre, at moderen ikke får muligheden for at bearbejde sin situation fx gennem samtale (Ibid. s ). Det er sygeplejerskens opgave at sørge for, at moderen får bearbejdet sine oplevelser gennem kommunikation: sygeplejersken er ofte i en periode den eneste 16

21 voksenkontakt, da moderen kan være afskåret fra familie og venner. Endelig beskriver Cullberg det fjerde aspekt de sociale forudsætninger, hvor sygeplejersken skal vurdere og være opmærksom på familiens ressourcer og derudfra planlægge kontaktsygeplejen til moderen i form af, hvilken støtte moderen har brug for i sin etablering af det gode moderskab. Hvis moderens familie opleves som velfungerende, kan sygeplejerskens rolle være at være på sidelinjen og lade moderen benytte sig af sin familie som rådgivere og støttende søjler i hendes forløb. Men hvis moderens familie ikke rækker, skal sygeplejersken være en erstatning for den manglende familie, hvor hun herigennem kan støtte, rådgive og vejlede moderen til det gode moderskab (Ibid. s ). Sygeplejersken skal dog være opmærksom på at forældrene er de vigtigste omsorgsgivere for det præmature barn. Endvidere skal sygeplejersken medtænke varigheden af moderens indlæggelsesperiode, da dette kan have en betydning for om moderen befinder sig i mortifikationsprocessen (Ibid. s. 122). Moderen som er indlagt med sit præmature barn i en længerevarende periode, gennemgår ifølge Cullberg en mortifikationsproces. Sygeplejersken skal her være opmærksom på, at moderen i sit indlæggelsesforløb på en neonatalafdeling, bliver udsat for ufrivillige personlige samtaler, da hun er presset til at omgås mennesker hun ikke selv har valgt (Cullberg 2007, s ). Ifølge Cullberg er sygeplejerskens rolle i denne proces at støtte moderen til at udtrykke sin følelse af sorg, smerte og skyld (Ibid. s. 154). Men dette kan være svært for sygeplejersken, da moderen kan anse relationen med sygeplejersken som påtvungen af omstændighederne. Derfor må sygeplejersken være opmærksom på den integritetskrænkelse moderen oplever ved at være et fremmed sted (Ibid. s. 122). Moderen og det præmature barn vil til enhver tid være gæst i den professionelle behandlingsverden og moderen vil uanset indlæggelsesperiodens varighed muligvis aldrig føle sig hjemme og tryg i afdelingens miljø. Endvidere må sygeplejersken i kontaktsygeplejen prioritere at give moderen medbestemmelse i barnets pleje og døgnrytmeplan, da dette muligvis kan styrke moderens autonomi og bidrage til, at hun kan få skabt en form for sammenhæng i sit indlæggelsesforløb (Ravn 2007). For at sygeplejersken kan støtte kvinden i sin moderrolle, må hun have en forståelse af, moderens egen opfattelse af sin rolle på en neonatalafdeling og dermed også hendes oplevelser af et indlæggelsesforløb. I det følgende præsenteres derfor Fenwick, Barclay og Schmieds undersøgelse af kvinders oplevelse af moderskabet på en neonatalafdeling. 17

22 6.3 Fenwick, Barclay og Schmieds undersøgelse om mødrenes psykologiske forløb på en neonatalafdeling (Sarah) Formålet med den undersøgelse, der præsenteres i artiklen af Jennifer Fenwick, Lesley Barclay og Virginia Schmied er at øge forståelsen af, hvordan mødre indtager deres moderrolle på den neonatalafdeling, hvor deres præmature barn er indlagt. Artiklen er baseret på en interviewundersøgelse, blandt 28 engelsktalende mødre og 20 sygeplejersker fra to australske neonatalafdelinger (Fenwick, Barclay & Schmied 2008, s ). Ifølge Fenwick, Barclay og Schmied gennemgår mødrene på en neonatalafdeling et psykologisk forløb, som falder i forskellige faser. Disse faser tager udgangspunkt i mødrenes egne erfaringer på en neonatalafdeling (Fenwick, Barclay & Schmied 2008, s. 72). Den første fase overlevelse beskriver hvilke handlinger og interaktioner mødrene foretager sig og deltager i, når de prøver at finde deres rolle på en neonatalafdeling og etablere det gode moderskab. Mødrene involverer sig i et stort antal aktiviteter, som kan opdeles i to hovedgrupper. Målet for den første gruppe aktiviteter er at skaffe en viden omkring det præmature barns sundhedstilstand. Denne viden vil hjælpe mødrene til at etablere eller genetablere en vis følelse af kontrol og myndighed over deres barn. Den anden gruppe af aktiviteter er rettet mod at lære afdelingens forholdsregler og daglige rutiner at kende. I denne fase ønskede mødrene at påtage sig en del af ansvaret for deres præmature barn og ikke blot deltage i plejen, men lede den. Dog skaber usikkerheden omkring barnets tilstand en situation, hvor mødrene føler sig fastfrosset i tid og sted (Ibid. s. 74). Efter denne fase søgte mødrene kontrol og stræben efter at blive barnets moder. I denne fase At stræbe efter at blive en moder begynder mødrene ikke blot at stræbe efter at blive deres barns moder, men de længtes efter at påbegynde moderskabet. Mødrene forsøger at foretage specifikke handlinger, i et forsøg på at udvikle et indgående kendskab og relation til deres barn og dermed opfylde egne forventninger til moderskabet. Disse handlinger er at søge fysisk nærhed, information, støtte og at lære at give den grundlæggende fysiske pleje til deres præmature barn (Ibid. s. 75). I fasen at etablere kompetence begynder mødrene at kende og knytte sig til deres præmature barn yderligere og som et resultat af dette forsøger kvinderne at få mere kontrol over omsorgen til deres barn igennem større deltagelse. Dette gav dem ifølge Fenwick, Barclay og Scmied følelsen af at være trygge i afdelingens miljø samt tillid til deres egen kompetencer og evne som moder (Ibid. s. 76). De tre faser af 18

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning,

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Adskillelse af mor og barn

Adskillelse af mor og barn Adskillelse af mor og barn Bachelorprojekt om sygeplejerskens rolle for tilknytningen mellem mor og barn. Antal Anslag 71.977 med mellemrum Line Clevin Jensen - Pernille Skov - Sisse Hasbirk Thomsen. syk

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

STANDARD FOR PLEJE OG BEHANDLING Det nyfødte barn på neonatalafdelingen - udviklingstilpasset pleje og behandling

STANDARD FOR PLEJE OG BEHANDLING Det nyfødte barn på neonatalafdelingen - udviklingstilpasset pleje og behandling STANDARD FOR PLEJE OG BEHANDLING Det nyfødte barn på neonatalafdelingen - udviklingstilpasset pleje og behandling Kvalitetsmål Børnene opnår velvære og tryghed under de givne omstændigheder som basis for

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016 Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016 v. Janne Bryde Laugesen, teamleder, Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt. i

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO)

Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO) Til forældre Hvad er Tidligt hjemmeophold (THO) Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Kære forældre Sidst i indlæggelsesforløbet er jeres barn stadig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. Neonatalafsnittet (08-3) er et

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring

Læs mere