Computerbrug i almen praksis: patienters og lægers opfattelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Computerbrug i almen praksis: patienters og lægers opfattelse"

Transkript

1 1449 Computerbrug i almen praksis: patienters og lægers opfattelse Originalartikel Læge Jeppe Rosenstand & lektor Frans Boch Waldorff Københavns Universitet, Center for Sundhed, Afdeling for Almen Medicin, og Forskningsenheden for Almen Praksis i København Resume Introduktion: Undersøgelsens formål var at beskrive danske patienters og deres praktiserende lægers opfattelse af lægens brug af computer i konsultationen. Materiale og metoder: Data blev indsamlet i perioden fra november 2006 til februar 2007 fra fem almene praksis. Ni læger og 253 af deres patienter besvarede samhørende spørgeskemaer om konsultationen generelt og opfattelsen af computeren i konsultationsprocessen. Resultater: Patienterne var generelt tilfredse med de praktiserende lægers brug af computeren under konsultationen. Patienterne angav oftere, at lægens brug af computeren var mere omfattende, end lægerne selv angav. I alt vurderede 28% af patienterne, at lægen brugte computeren meget. Denne gruppe scorede mindre godt på spørgsmålet om, hvorvidt computeren virkede generende (oddsratio (OR): 1,09), eller mente oftere, at de ikke fik hjælp til det, de helst ville have hjælp til hos lægen (OR: 0,83) sammenlignet med de patienter, der angav lægens computerbrug som værende mindre omfattende. I denne gruppe af patienter var der også flere mænd (OR: 2,21) og flere ældre over 55 år (OR: 2,45). Konklusion: Overordnet set var patienterne tilfredse med deres konsultationer. Generelt vurderede patienterne, at lægen brugte computeren mere, end lægen selv vurderede. Patienter, der vurderede, at lægen brugte computeren meget, scorede lavere på udvalgte kvalitetsmål for konsultationen. Hovedparten af praktiserende læger bruger elektroniske journalsystemer, og fra udgangen af 2007 skal alle praktiserende læger benytte elektronisk journalføring [1]. Der foreligger kun sparsom viden om, hvorledes computerbrug influerer på læge-patient-forholdet. Det har ikke været muligt at finde danske studier inden for området. Udenlandsk forskning har overvejende været baseret på videofilmede konsultationer og læge-patient-interview. I et engelsk studie fandt man, at pc en havde indflydelse på lægernes adfærd og patienternes fremlæggelse af oplysninger [2]. I en anden undersøgelse konkluderede man, at lægernes brug af pc kunne kategoriseres på tre måder, lægen kunne registrere data: 1) ved slutningen af konsultationen, 2) gennem hele konsultationen eller 3) afbryde konsultationen for at indtaste data [3]. I et tredje studie fastslog man, at lægen brugte mindre tid på at interagere med patienten, når pc en blev brugt under konsultationen, og at skærmen krævede mere opmærksomhed end brugen af papirnotater [4]. Dette støttedes af resultaterne af et israelsk studie, hvori man samtidig påviste, at selv om pc en ikke resulterede i længere besøg, tiltog andelen af konsultationen, hvor læge og patient ikke interagerede [5]. Desuden ændredes lægernes måde at interagere med patienterne på, fra at de løbende registrerede data med pen og papir, til at de afbrød konsultationen for at indtaste data. I et nyere israelsk studie påviste man derimod, at brug af pc var positivt korreleret til konsultationslængden, men bekræftede samtidig, at denne brug var omvendt relateret til lægens bidrag til dialogen [6]. Forfatterne fandt endvidere, at pc-brug kunne have en negativ effekt på dialogen, især vedr. spørgsmål af psykosocial eller emotionel karakter. I et studie udforskede man engelske patienters syn på computerteknologien [7]. Patienterne var generelt positive, men dog bekymrede på flere områder, herunder for tab af tavshedspligt, sammenbrud, fejl, tyveri af pc og indflydelse på fortroligheden mellem læge og patient. 17% fandt pc en skræmmende, fremmed eller uvenlig. Meget positiv, hvad angår pc-brug, var en amerikansk undersøgelse [8], hvor forfatterne overhovedet ikke kunne måle nogen negativ effekt på læge-patient-interaktionen. I en anden amerikansk undersøgelse konstaterede man, at afbrudt øjenkontakt eller indirekte øjenkontakt reducerede chancen for, at patienten åbnede sig for lægen [9]. Dette projekts formål var at beskrive danske patienters og deres praktiserende lægers opfattelse af lægens brug af pc i konsultationen. Materiale og metoder Studiet er en tværsnitsundersøgelse foretaget i fem almene praksis, der har i alt ni læger og er beliggende i hhv. Brøndby, Frederiksberg, Frederikssund, Hvidovre og Låsby. Data blev indsamlet fra november 2006 til februar Inklusionskriterier Alle patienter, der konsulterede deres praktiserende læge på undersøgelsesdagene, skulle tilbydes at deltage. Patienter, der var under 18 år, ikke var habile eller ikke talte/forstod dansk, blev ekskluderet. Alle deltagerne underskrev en samtykkeerklæring. Efterfølgende blev lægepraksis kontaktet med henblik på at undersøge, hvor god inklusionen havde været og at undersøge begrundelser for manglende inklusion. Udvælgelsen af lægerne Elleve praktiserende læger blev tilbudt at deltage i undersøgelsen. To afslog at medvirke pga. henholdsvis travlhed og nyt edb-system.

2 1450 UGESKR LÆGER 170/ APRIL 2008 Tabel 1. Karakteristika for de deltagende læger (n = 9). Gennemsnit (spændvidde) Alder, år ,2 (32-65) Andel mænd, % ,6 År i praksis (0,5-31) Læger i kompagniskab, % ,8 Antal patienter pr. læge ( ) Antal år med nuværende edb-system i praksis... 8,8 (0,8-15) Tabel 2. Karakteristika for deltagende patienter (n = 253). Gennemsnit (spændvidde) Alder, år ,2 (19,0-87,3) Andel mænd,% ,4 Antal år tilknyttet praksis ,6 (0-63) Antal konsultationer de seneste 6 mdr. ud over den aktuelle Ingen, % , % eller flere, % Andel af konsultationer, der var bestilt samme dag, %. 28 Udvikling af spørgeskemaer Der blev hentet inspiration fra et norsk studie [10], hvor læge og patient besvarede næsten identiske spørgsmål på visuelle analoge skalaer (VAS) med henblik på at vurdere patientens og lægens tilfredshed med konsultationen. Herudover blev der konstrueret spørgsmål baseret på litteraturgennemgang. Spørgeskemaerne blev pilottestet på Universitetsklinikken i København. Patientskema Lægen udleverede patientskemaet efter konsultationen, således at patienten ikke på forhånd kendte spørgsmålene. Patienten angav køn, alder, henvendelsesårsag, konsultationshyppighed gennem de seneste seks måneder og antal år tilknyttet praksis. Dernæst fulgte fem spørgsmål om konsultationen generelt. Til sidst fulgte fire spørgsmål, der vedrørte lægens brug af pc. Lægeskema Lægeskemaet blev udfyldt efter konsultationen uden kendskab til patientens besvarelse og bestod af spørgsmål, der indholdsmæssigt svarede til patientskemaets ni spørgsmål. Lægens stamoplysningsskema Lægerne udfyldte et oplysningsskema om dem selv og deres praksis (Tabel 1). Herudover udarbejdede de en skitse af konsultationslokalet med angivelse af computerskærmens, patientens og egen placering. Statistik Data blev dobbeltindtastet i to identiske databaser. Læge- og patientudsagn blev analyseret vha. en parret t-test. Da observationer inden for samme praksis var korrelerede, blev sandsynligheder og korresponderende 95% konfidensinterval (KI) i den hypotesegenererende analyse for prædiktorer estimeret ved hjælp af en samlet regressionsmodel, med hvilken man kan håndtere multiple udfald og en cluster-effekt. I analysen blev patienternes VAS-udsagn digotomiseret således, at de 10% af besvarelserne, der scorede dårligst, blev holdt op mod de resterende 90%. Alder blev digotomiseret til ældre > 55 år over for yngre. Der blev anvendt en baglæns elimination med et signifikansniveau på 5%. Til at beskrive goodness of fit for den reducerede model anvendte vi Pearson χ 2 /antallet af frihedsgrader (= 1,03). Analysen blev udført vha. statistikprogrammet SAS version 9.1. Etik Datatilsynet godkendte projektet (j.nr ). Ud over støtte til trykning og frankering via forskningsenheden for almen praksis i København modtog projektet og lægerne ingen økonomisk støtte. Resultater Lægerne indsamlede data gennem 3-12 konsultationsdage pr. læge. Af de 546 patienter, der konsulterede praksis på indsamlingsdagene, blev 61% tilbudt at deltage. Heraf blev 81% (253) inkluderet, 14% blev ekskluderet, og 5% ønskede ikke at medvirke (Tabel 2). De inkluderede patienters henvendelsesårsager, International Classification of Primary Care (ICPC)- koder, fordelte sig som følger: gener i muskel-skelet-systemet 16,6%, gener i hjerte-kar-systemet 12,6%, gener i de kvindelige kønsorganer 7,9%, svangerskab, fødsel, svangerskabsforebyggelse 5,9%, gener i luftvejene 5,5%, alment og uspecifikt 4,3%, gener i fordøjelsesorganerne 3,9%, sociale forhold 3,6%, endokrine, metaboliske og ernæringsmæssige forhold 3,2%, gener i huden 2,8%, gener i urinvejene 1,6%, gener i nervesystemet 1,6%, gener i ørerne 1,2%, gener i øjnene 1,2%, psykiske gener 0,8% og gener i de mandlige kønsorganer 0,8%. Hos 14,6% var henvendelsesårsagen usikker, og hos 11,9% manglede der en henvendelsesårsag. Alle 253 patienter angav, at lægen brugte pc under konsultationen, heraf angav 29%, at lægen brugte pc en meget. I de samme 253 konsultationer angav lægerne, at de i 14% af konsultationerne anvendte pc meget, i 72% anvendte pc lidt, og i 14% slet ikke anvendte pc en. Tabel 3 angiver patienternes og lægernes udsagn om de pågældende konsultationer. Her ses det, at patienterne generelt var mere positive i deres vurdering af både konsultationen som helhed og af pc-brugen end lægerne var. Den hypotesegenererende analyse viste, at når patienterne angav, at lægen brugte pc en meget, var der en tendens til, at de hyppigere scorede mindre godt på udsagnet»fik du hjælp til det, som du helst ville have hjælp til hos lægen i dag?«end gruppen, der angav lidt eller ingen brug af pc (odds-ratio (OR): 0,83). Samtidig var der en lille overvægt i samme gruppe af patienter, der fandt pc en ge-

3 1451 Tabel 3. Patient- og lægeudsagn om udvalgte elementer i konsultationen (n = 253). VAS-værdi, VAS-værdi, Patientudsagn gns. Lægeudsagn gns. p-værdi b Udsagn om konsultation a Udsagn om konsultation 1. Forstod lægen, hvorfor du kom? (n = 248 c ) 1,0 1. Forstod du, hvorfor patienten kom? 1,2 0, Var lægen enig i din vurdering af dine problemer/ 2. Tror du, patienten var enig i din vurdering af dennes gener? (n = 244) 1,1 problemer/gener? 1,7 < 0, Talte lægen forståeligt? (n = 245) 0,9 3. Talte du, så det var forståeligt? 1,2 < 0, Følte du, at lægen tog dig og dine gener alvorligt? 4. Følte du, at du tog patienten og dennes gener (n = 246) 1,1 alvorligt? 1,1 ns 5. Fik du hjælp til det, som du helst ville have hjælp 5. Tror du, at patienten fik hjælp til det, som han/hun til hos lægen i dag? (n = 246) 1,0 helst ville have hjælp til hos dig i dag? 1,6 < 0,0001 Udsagn om computerbrugen d Udsagn om computerbrugen 7. Synes du, at lægens brug af computeren virkede 7. Tror du, at din brug af computeren virkede generende generende i denne konsultation? (n = 248) 9,3 i denne konsultation? 8,8 0, Synes du, at computeren reducerede fortroligheden 8. Tror du, at patienten syntes, at computeren reducerede mellem dig og lægen? (n = 244) 9,0 fortroligheden mellem dig og patienten? 9,1 ns 9. Synes du, at computeren overtager lægens job? 9. Tror du, at patienten synes, at computeren overtager (n = 246) 9,4 overtager dit job? 9,2 0,0727 VAS = visuel analog skala; ns = nonsignifikant. a) I udsagn om konsultation er VAS-værdi = 0 bedst og VAS-værdi = 10 dårligst. b) Parret t-test. c) Kun anvendt data, hvor både patient og læge har besvaret udsagnet. d) I udsagn om computerbrugen er VAS-værdi = 0 dårligst og VAS-værdi = 10 bedst. nerende (OR: 1,09). I denne gruppe var der ligeledes flere over 55 år (OR: 2,45) og flere mænd (OR: 2,21) (Tabel 4). Fem forskellige edb-programmer blev benyttet af lægerne, og der var stor forskel i erfaringen med disse systemer. Illustrationerne af konsultationslokalerne viste, at hos seks af lægerne kunne patienten selv vælge at sidde over for lægen og således ikke følge med på pc-skærmen eller sætte sig for enden af bordet og have udsigt til skærmen. Hos to af lægerne kunne patienten kun sætte sig for bordenden med udsigt til skærmen, og hos en læge kunne patienten kun sidde over for lægen. Diskussion Overordnet var patienterne tilfredse med lægerne, både hvad angik den generelle konsultation, og hvad angik brugen af pc. Dette stemmer med resultaterne af udenlandsk forskning [5, 7, 8], hvor man i et enkelt studie endda fandt, at patienternes tilfredshed med lægebesøget steg efter indførelsen af en pc i konsultationen [8]. I et studie angav man dog, at denne tilfredshed er afhængig af, at lægen ikke ændrer sin verbale adfærd, ofte har øjenkontakt og i tilstrækkelig grad behersker pc en [7]. Patienterne angav oftere end lægerne, at lægen brugte pc en meget (29% versus 14%). I 14% af konsultationerne angav lægen i modstrid med patienten ikke at have brugt pc en. Der er således forskel på lægers og patienters vurdering af, hvor meget pc en bliver benyttet. Dette forhold er ikke tidligere beskrevet i litteraturen. I flere studier har man fundet en patientgruppe af varierende størrelse [7, 8], der er mindre tilfreds med pc en. Resultaterne af et studie tyder på, at mænd i højere grad end kvinder bifalder lægens brug af pc [7], hvilket står i modstrid med resultaterne af denne undersøgelse. Kvinder konsulterer oftere end mænd deres praktiserende læge og er måske derfor mere vant til lægens arbejde med pc en. I samme studie konstaterede man også, at yngre i højere grad end ældre var upåvirkede af pc en, hvilket støtter vores resultater. At alder prædikterer synet på pc-brugen, kunne skyldes ældre generationers mindre erfaring med computerteknologi. Gruppen af patienter, der angav, at lægen brugte pc en meget, syntes oftere end andre, at de ikke fik hjælp til deres mest påtrængende problem. Det kan antages, at pc en forstyrrede kommunikationen, så patienten fandt det vanskeligt at forklare sig. Henvendelsesårsagen kunne være af psykosocial eller emotionel karakter, eller lægen kunne med begrænset held have forsøgt at løse en problemstilling vha. internettet. Endelig kan det tænkes, at forholdet ikke var computerrelateret. Lægen kunne f.eks. være dårlig til at holde øjenkontakt med patienten, hvilket reducerer chancen for, at patienten bekender sig til lægen [9]. Den gode konsultation karakterise- Tabel 4. Prædiktorer for patientudsagn, når patienten angav, at lægen brugte computeren meget under konsultationen (n = 253). Odds-ratio (95% konfidensinterval) p-værdi Fik patienten hjælp til det, som patienten helst ville have hjælp til hos lægen? 0,83 (0,75-0,93) 0,0002 Syntes patienten, at lægens brug af computeren virkede generende i denne konsultation? 1,09 (1,03-1,15) 0,0033 Alder over 55 år 2,45 (1,84-3,26) 0,0001 Mand 2,21 (1,24-3,95) 0,0271 Multipel logistisk regression med baglæns elimination med et signifikansniveau på 5% for at blive i modellen. VAS-spørgsmål , 9 (Tabel 3) samt hyppighed af konsultationer var ikke selvstændige prædiktorer. Pearson χ 2 -antallet af frihedsgrader = 1,03, hvilket er et udtryk for et godt model-fit.

4 1452 UGESKR LÆGER 170/ APRIL 2008 overrapporterede tilfredshed pga. loyalitetsfølelse over for lægen eller af frygt for at skade forholdet til lægen. Lægernes deltagelse i studiet var frivillig, hvilket medfører risiko for selektionsbias. En læge valgte f.eks. ikke at medvirke i studiet, da han lige havde fået nyt computersystem. En ofte brugt indretning af konsultationslokalet, hvor lægen har prioriteret, at patienten kan følge med på computerskærmen. Til gengæld besværliggøres muligheden for øjenkontakt mellem patienten og lægen. res ifølge Pendleton af, at en lang række krav er blevet opfyldt. Herunder: At henvendelsesårsagen identificeres, at andre helbredsproblemer (som ikke er en del af henvendelsesårsagen) vurderes, at der med patienten opnås en fælles forståelse af problemet, at der i samråd med patienten findes løsninger på helbredsproblemerne, at patienten involveres i behandlingsoplægget, at tid og resurser i konsultationen bruges målrettet, at der etableres et klima, der fremmer kontakt og empati mellem læge og patient [11]. Dette stiller store krav til kontakten mellem læge og patient. Styrker ved studiet Dette er et kvantitativt studie, der på mange måder bekræfter resultaterne af de udenlandske undersøgelser af overvejende kvalitativ art. Metoden var let anvendelig, ikke særlig tidskrævende og krævede ingen forkundskaber af lægen. Ydermere gav tvillingeskemaerne og de visuelle analoge skalaer et godt grundlag for at sammenligne to subjektive opfattelser af, hvad der reelt skete under konsultationen. Svagheder ved studiet 61% af patienterne blev tilbudt at deltage, og det kunne hævdes, at der ikke blev inkluderet patienter, hvor lægen var tidspresset, hvor patienten var utilfreds, eller hvor den medicinske problemstilling var særlig vanskelig etc. Dette ville bevirke, at problemerne blev undervurderet i studiet. Af de resterende 39% af patienterne blev en del behandlet af andet plejepersonale, og der var således ikke direkte læge-patientkontakt, eller de blev»glemt«af lægen pga. travlhed. At populationen alligevel afspejler en ægte, uselekteret patientgruppe underbygges af henvendelsesårsagerne (ICPC-koder). Sammenlignes undersøgelsens patienter fordelt efter ICPCkoder med norske tal baseret på mere end en halv million konsultationer [12], er der store ligheder mellem de procentvise fordelinger. Der er en teoretisk fare for, at patienterne Validering af skemaer Den traditionelle VAS er en 10 cm lang linje, hvor scoren aflæses som den afstand, der er fra 0-punktet til testpersonens markering. I hver ende skal der være et»ankerord«, som bør være ekstremer af det, der vurderes. VAS blev valgt til dette studie, da metoden var velegnet til at graduere svarene fra læger og patienter, og den er let at anvende. Reliabiliteten [13] og validiteten [14] vurderes generelt som god. VAS er dog kun god til ældre mennesker (> 65 år), hvis deres kognitive niveau er blevet vurderet forinden [15]. I denne undersøgelse tog lægerne højde for dette ved at ekskludere patienter, der ikke var habile. Pilottestningen viste, at deltagerne kunne forstå, hvad der blev spurgt om. At patienterne i den endelige undersøgelse forstod spørgsmålene er sandsynligt, da deres besvarelser overordnet set ligner lægernes. Lægerne udgør en homogen gruppe, som må formodes at have forstået spørgsmålene rigtigt. Konklusion og perspektivering I dette studie blev det påvist, at patienterne generelt var tilfredse med deres læger, både hvad angår brugen af pc, og hvad angår konsultationen samlet set. På trods af dette kan det ikke afkræftes, at pc en giver anledning til problemer. Dette skyldes bl.a., at ikke alle patienter, der havde direkte kontakt med lægen, blev tilbudt at deltage i undersøgelsen, hvilket muligvis resulterede i en uhensigtsmæssig selektion. Lægen og patienten var ofte uenige om, hvor meget pc en blev brugt under konsultationen. Patienterne angav ofte brugen af pc en som mere omfattende, end lægerne selv angav. Endvidere viste undersøgelsen, at der for visse patientgrupper var risiko for, at pc en generede patienten, når den blev brugt meget. Det kan konkluderes, at selv om patienterne generelt var tilfredse med lægernes brug af pc, kan omfattende brug af pc en under visse forhold medføre lavere patienttilfredshed. Yderligere forskning er nødvendig, så evidensbaserede vejledninger i computerbrug kan formuleres til gavn for de praktiserende læger. SummaryJeppe Rosenstand & Frans Boch Waldorff:Views of GPs and patients on use of computers during consultation:ugeskr Læger 2008;170:xxxx-xxxx.Introduction: The aim of this study was to describe how Danish patients and their general practitioners (GPs) perceive physician s use of computers during consultation. Materials and methods: Data were collected between November 2006 and February 2007 at five primary care clinics. Nine GPs and 253 of their patients completed complementary questionnaires concerning the consultation as a whole and their perceptions of computer use during consultation. Results: Patients were generally satisfied with their GP s use of computers during consultations. Compared to their practitioners, patients more often perceived computer use to be extensive. 28% of patients reported their GP s computer use as extensive. These patients more often reported discomfort with their GP s computer use (OR 1,09), or stated that they did not get help with the problem they most wanted solved (OR 0,83), compared with patients who perceived their GP s computer use as less extensive. Men (OR 2,21) and patients over 55 years of age (OR 2,45) were also overrepresented in this group. Conclusion: Overall, patients were satisfied with their consultations. Patients generally perceived computer use as more extensive than doctors did. Where patients perceived their GP s computer use as extensive, they tended to rate selected consultation quality indicators lower. Further study in this field of general practice is therefore needed. Korrespondance: Jeppe Rosenstand, Medicinsk Klinik 1, Nordsjællands Hospital, DK-3400 Hillerød. Antaget: 30. september 2007 Interessekonflikter: Ingen Taksigelser: Tak til de deltagende praktiserende læger Knud Hamann, Ruth Ertmann, Ulla Kardorf, Klaus Høeg, Gunna Ericson, Christine Bomholdt, Bo Christensen, Jens Aage Stauning og Karen Bach. Tak til Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Litteratur 1. OVERENSKOMSTER/PLO/LANDSOVERENSKOMSTEN2006/OVERENSKOM- STEN/PARAGRAF_39A /marts 2007.

5 Greatbach D, Heath C, Campion P et al. How do desk-top computers affect the doctor patient interaction? Family Practice 1995;12: Fitter MJ, Cruikshank PJ. The computer in the consulting room: a psychological framework. Behav Inform Tech 1983;1: Hertzmark GA, Brownbridge G, Fitter M et al. Consultation use of a computer by general practitioners. J Royal Coll Gen Pract 1984;34: Warshawsky SS, Pliskin JS, Urkin J et al. Physician use of a computerized medical record system during the patient encounter: a descriptive study. Computer Methods and Programs in Biomedicine 1994;43: Margalit RS, Roter D, Dunevant MA et al. Electronic medical record use and physician-patient communication: an observational study of Israeli primary care encounters. Pat Educ Couns 2006;61: Ridsdale L, Hudd S. Computers in the consultation: the patient s view. Br J Gen Pract 1994;44: Hsu J, Huang J, Fu V et al. Health information technology and physician-patient interactions: impact of computers on communication during outpatient primary care visits. J Am Med Inform Assoc 2005;12: Duggan AP, Parrott RL. Physicians nonverbal rapport building and patients talk about the subjective component of illness. Hum Comm Res 2001;27: Jøssang O, Malterud K, Lundetræ N. Bedre konsultasjoner med pasientens hjælp- en metode for kvalitetssikring i allmennpraksis. Tidsskr Nor Lægeforen 1995;115: Lundeberg T, Lund I, Dahlin L et al. Reliability and responsiveness of three different pain assessments. J Rehab Med 2001;33: Coll AM, Ameen JRM, Mead D. Postoperative pain assessment tools in day surgery: literature review. J Advanc Nurs 2004;46: Stolee P, Hillier LM, Esbaugh J et al. Instruments for the assessment of pain in older persons with cognitive impairment. J Am Ger Soc 2005;53: Pendleton D, Schofieldt T, Tate P et al. The consultation. An approach to learning and teaching. Oxford: Oxford University Press, Hunskår S. Allmennmedisin. Nørhaven: Gyldendal Norsk Forlag AS, 2003:32. Anæmi prævalens og ætiologi hos patienter indlagt på en geriatrisk afdeling Originalartikel Turnuslæge Andreas James Thestrup Pedersen & overlæge Erik Skjelbo Odense Universitetshospital, Geriatrisk Afdeling G Resume Introduktion: Formålet med undersøgelsen var at bestemme prævalensen af anæmi blandt akut indlagte geriatriske patienter og at undersøge blandt disse patienter, hvor ofte anæmi registreres som diagnose, bestemme fordelingen af anæmidiagnoser og at sammenligne det pågældende udredningsprogram for anæmi med det i litteraturen anbefalede. Materiale og metoder: Alder, køn og hæmoglobin (hgb)-koncentrationer blev registreret for patienter med en akutindlæggelsesdato mellem 1. juni 2004 og 31. august 2004 på Odense Universitetshospitals geriatriske afdeling. På basis af det lokale laboratories kønsspecifikke nedre grænseværdier for hgb blev prævalensen af anæmi bestemt. For anæmiske patienter blev udskrivningsdiagnoser, laboratoriedata samt resultater af eventuelle knoglemarvsundersøgelser og endoskopiske undersøgelser ydermere registreret. Resultater: Et hundrede og ti af 289 patienter (38%) havde anæmi. Prævalensen var signifikant højere blandt mænd (61%, 95% konfidensinterval: 51-71%) end blandt kvinder (27%, 95% konfidensinterval: 21-34%). Tredive af de anæmiske patienter (27%) fik anført en anæmidiagnose, af disse fik 14 diagnosen anæmi uden specifikation. Et mindretal af anæmiske patienter fik målt serumferritin (37%), serumjern (10%), plasmacobalamin (35%) og folater i erytrocytter (35%), ligesom et mindretal af de anæmiske patienter fik foretaget et blod-smear (26%). Konklusion: Anæmi forbliver ofte udiagnosticeret eller ignoreret. Læger bør være opmærksomme på den høje prævalens af anæmi blandt geriatriske patienter og bør kende vigtigheden af en korrekt diagnostisk tilgang til udredning af anæmi hos ældre. Anæmi ses hyppigt blandt ældre, og prævalensen stiger med alderen [1-3]. Dette har ledt til overvejelser om, hvorvidt blodmangel kan være en normal følge af høj alder [4]. Imidlertid er der vigtige grunde til ikke som udgangspunkt at tilskrive høj alder som årsagen til anæmi hos ældre. Anæmi kan således dels være første tegn på alvorlig underliggende sygdom, dels i sig selv forårsage dysfunktion af multiple organsystemer. Eksempler på førstnævnte er gastrointestinal cancer og cobalaminmangel [5], mens svimmelhed, kognitive forstyrrelser og forværring af kardiovaskulære lidelser er eksempler på sidstnævnte [4]. En basal anæmiudredning er hverken særlig resursekrævende eller invasiv og kan potentielt føre til opdagelse af en alvorlig sygdom på et tidspunkt, hvor kurativ behandling stadig er mulig. En årsag til blodmangel kan findes hos flertallet af ældre anæmiske patienter. Disse forhold tydeliggør vigtigheden af en korrekt diagnostisk tilgang til denne problemstilling. Ud fra ovenstående baggrund var det denne undersøgelses formål at estimere prævalensen af anæmi blandt akut indlagte patienter på Odense Universitetshospitals (OUH) geriatriske afdeling, at registrere hvor ofte anæmiske patienter får anført en anæmidiagnose og fordelingen af disse diagnoser samt at registrere udredningsprogram for anæmiske patienter og sammenligne dette udredningsprogram med det i litteraturen anbefalede. Nedenfor præsenteres først de væsentligste årsager til anæmi hos ældre efterfulgt af en algoritme for udredning af den ældre anæmiske patient. Man har i adskillige studier undersøgt fordelingen af årsagerne til anæmi hos forskellige grupper af ældre patienter [1, 5, 6]. Sammenligning af sådanne studiers resultater vanskeliggøres bl.a. af, at de ofte har varierende diagnostiske kriterier for såvel anæmi som de ætiologiske årsager hertil. Væsentlige

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Prognosen for patienter med hukommelses klager Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Glemmer du, så husker jeg Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Alting brast, men

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Sammenligning af patienttilfredshed i kompagniskabspraksis versus regionsklinik. Maria Carlsen Ledet og Katrine Edith Klith Heden

Sammenligning af patienttilfredshed i kompagniskabspraksis versus regionsklinik. Maria Carlsen Ledet og Katrine Edith Klith Heden Sammenligning af patienttilfredshed i kompagniskabspraksis versus regionsklinik Maria Carlsen Ledet og Katrine Edith Klith Heden 1 Sammenligning af patienttilfredshed i kompagniskabspraksis versus regionsklinik

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med muskelsygdom

Pilottest af spørgeskema. til patienter med muskelsygdom Pilottest af spørgeskema til patienter med muskelsygdom AmbuFlex VestKronik Maj 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med en klinisk ekspertgruppe ved Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning. Forskningstræning SPEAM; Hold OO2

VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning. Forskningstræning SPEAM; Hold OO2 VIAPRA - Ventetid i Almen Praksis - patienternes holdning Forskningstræning SPEAM; Hold OO2 Christoffer Mortensen, Mette Maria Hesselberg, Hans Christian Bang, Philip Valeur Holm-Hansen, Allan Paaske Pedersen;

Læs mere

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST

DIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25. Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.-27 marts) Garvey et al. interesserer sig for sammenhængen mellem

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Kan udbrændthed hos praktiserende læger forebygges?

Kan udbrændthed hos praktiserende læger forebygges? Kan udbrændthed hos praktiserende læger forebygges? Af Helena Galina Nielsen Biografi Helena Galina Nielsen er tidligere praktiserende læge, tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis i København.

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

PaRIS Patientens Rejse i Sundhedssektoren

PaRIS Patientens Rejse i Sundhedssektoren PaRIS Patientens Rejse i Sundhedssektoren Test af nyt indkaldelsesbrev en spørgeskemaundersøgelse december 2011 Udarbejdet af: Eva Draborg, Mickael Bech & Mette Mollerup Studentermedhjælpere: Nina Primholdt

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010 Side 2 Indhold Indhold Tema Om rapporten Summary Metode Side 3 4-9 10-15 Resultater: Baggrundsspørgsmål Kommunikation og information mellem patient og sundhedssystem

Læs mere

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008

Tandplejens Brugerundersøgelse. Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2008 Byrådsservice Odder Kommune 2008 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med brugerundersøgelsen... 2 2. Design

Læs mere

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-30.

Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-30. Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2015 Udleveret 29. september, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (27.-30. oktober) En undersøgelse blandt fødende kvinder

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

QUOTE-questionaire for patients with Inflammatory Bowel Disease

QUOTE-questionaire for patients with Inflammatory Bowel Disease QUOTE-questionaire for patients with Inflammatory Bowel Disease Name Language Number of items Developed by QUOTE-IBD Available in Dutch, Danish, English, Greek, Italian, Norwegian and Portuguese Focus

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse

Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Klinikerens forventning til den radiologiske beskrivelse et pilotstudie baseret på en spørgeskemaundersøgelse Reservelæge Rikke Rass Winkel 1 Reservelæge Anke Hofmann 2 Overlæge Charlotte Strandberg 1

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø VestKronik AmbuFlex Marts/ april 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Metode...3 2. Resultater...4 2.1 Kommentarer til de enkelte

Læs mere

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

AT HAVE ØJE FOR FAMILIENS STYRKE

AT HAVE ØJE FOR FAMILIENS STYRKE 14-06-2016 AT HAVE ØJE FOR FAMILIENS STYRKE Annes afskedsseminar 8.juni 2016 1 Region Sjælland Uensartet region med store forskelle fra land til by 800.000 indbyggere Karakteriseret ved større byer (over

Læs mere

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. af Lisbeth Hansen, Malene Luun og Ragnhild Løberg Projektet

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

4. Samtalen med familien 4.1 Visitation Visitationssamtalen med familien skal gerne forløbe som den plejer.

4. Samtalen med familien 4.1 Visitation Visitationssamtalen med familien skal gerne forløbe som den plejer. 1. Centrale præmisser for effektstudiet Dette studie kan kun gennemføres med jeres opbakning. I er et yderst vigtigt led i studiet, da det jo er jer, der skal formidle studiets præmisser til familien.

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database

Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Etablering af en ny database: Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Forskningsenheden Palliativ medicinsk afdeling Bispebjerg

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere