Indledning Helt-fisk i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning Helt-fisk i Danmark"

Transkript

1 En lang næse til snæbelen? af Michael M. Hansen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsfiskeri. (Ferskvandsfiskeribladet, 12, , 1997) Indledning Laksefiskeslægten Coregonus, hvortil helten/snæbelen hører, er udbredt på hele den nordlige halvkugle, dvs. i Europa, Asien og Nordamerika. Helt-fisk fra én sø eller ét vandløb kan se ret anderledes ud end fisk fra en anden sø eller vandløb, og det har gjort, at man tidligere troede, der var tale om en masse forskellige arter. Især har man skelnet mellem arter på basis af fysiske træk, såsom antallet af skæl langs sidelinien og antallet af gællegitterstave. I nogle tilfælde er det endog blevet diskuteret, om der var tale om adskilte arter i samme sø, som f.eks. "bundhelt" (med få gællegitterstave) og "svævhelt" (med mange gællegitterstave). I et forsøg på at gøre tingene lidt enklere, har man søgt at indsnævre antallet af arter i Vesteuropa til tre, nemlig Coregonus lavaretus (med relativt få gællegitterstave) C. oxyrhynchus (med mange gællegitterstave) og C. albula (heltling), som er betydelig mindre end de to førstnævnte. I de senere år er man imidlertid blevet klar over, at det er behæftet med stor usikkerhed at skelne mellem arter og bestande af fisk ud fra fysiske træk. Dette skyldes især, at fysiske træk ofte afhænger lige så meget af miljøfaktorer som af rent genetiske faktorer. Eksempelvis kan antallet af ryghvirvler hos ørred variere betydeligt, alt efter ved hvilke temperaturer æggene klækkes. For at kunne skelne mellem arter og bestande indenfor arter har man derfor i stedet vendt opmærksomheden mod at undersøge selve arvemassen, altså DNA'et. Især en del af arvemassen kaldet mitochondrie-dna, som udelukkende er hunligt nedarvet, er blevet anvendt til at undersøge beslægtethed mellem arter. Undersøgelser af mitochondrie-dna fra fisk fra helt-gruppen har givet ret markante resultater: Heltlingen er således genetisk klart afvigende fra de andre, og må betegnes som en "ægte" art. I Nordeuropa er der imidlertid ikke nogle genetiske forskelle, som berettiger at man skelner mellem oxyrhynchus og lavaretus; Det er alt sammen én art (nemlig helt) og bør betegnes Coregonus lavaretus. I den sydligere del af Europa ser sagerne mere komplicerede ud, og der er nok tale om flere arter. I det nordlige Nordamerika ser det overraskende ud til, at to arter, man ellers opfattede som hørende til det amerikanske kontinent, faktisk er identiske med vores helt og heltling. Længere sydpå er der dog, som i Europa, tale om andre arter. Helt-fisk i Danmark I Danmark findes heltlingen i nogle få, dybe søer i Jylland og på Sjælland, mens helten er naturligt udbredt i søer og vandløb i Vestjylland, Limfjordsområdet og Gudenå -systemet. I nogle tilfælde er arten desuden blevet spredt ved udsætninger udenfor disse områder. Endelig findes i Vadehavsområdet snæbelen, som især adskiller sig fysisk fra helten ved "en lang næse", dvs. overmunden er kraftigt forlænget og buer nedad. Snæbelen udmærker sig endvidere ved at kunne tåle meget højere saltkoncentrationer end helten normalt kan. På den baggrund har man antaget, at snæbelen var en særskilt art i forhold til helten, og ud fra antallet af gællegitterstave har man betegnet den som Coregonus oxyrhynchus. Snæbelen var tidligere udbredt i hele Vadehavet, hvor den ynglede i floderne (som Rhinen og Elben) og de større åer (som Varde Å og Vidåen). På grund af forurening og andre ugunstige miljøforhold udryddedes de fleste bestande, og til sidst fandtes snæbelen kun i Vidåen. Her har man dog gjort et stort stykke arbejde for at redde bestanden. Således er snæbelen nu totalfredet, og man har endvidere udsat fisk i bl.a. Ribe Å og Varde Å med henblik på at genopbygge bestande der. 1

2 Genetiske undersøgelser af danske helt og snæbel Som nævnt tidligere har man generelt forkastet ideen om, at helten i Nordeuropa udgøres af to arter (oxyrhynchus og lavaretus). Man kan således også stille spørgsmålstegn ved, om snæbelen udgør en selvstændig art, og vi har derfor foretaget en undersøgelse af helt- og snæbelbestande i Danmark for blandt andet at afklare dette spørgsmål. Vi har undersøgt snæbel fra Vidåen (forkortet VID), Hjortvad Å (HJO; et tilløb til Ribe Å) samt Varde Å (VAR). Antagelig er kun bestanden i Vidåen oprindelig, mens snæbelen fra de to andre vandløb sikkert er efterkommere af udsatte fisk fra Vidåen. Vi har endvidere undersøgt helt fra Ringkøbing Fjord (), Nissum Fjord (), Kilen v. Struer (KIL), Flyndersø (FLY), samt Gudenå (GUD), Tange Sø (TAN) og Alling Å (ALL) i Randers Fjord -området. Beliggenheden af disse lokaliteter er vist på figur 1. Endelig har vi, for at have et sammenligningsgrundlag, fået prøver af helt fra Østersøen, hhv. Rostock i Tyskland (ROS) og Rigabugten i Estland (EST). Det skal tilføjes, at vi bevidst har undgået at undersøge fisk fra søer eller vandløb, hvor det vides, at der i større omfang er blevet udsat helt af ikke-lokal herkomst. Vi har undersøgt mitochondrie-dna, og vi har desuden undersøgt en helt anden type DNA, som kaldes microsatelliter. Begge slags DNA fortæller imidlertid den samme historie, så her vil jeg kun omtale resultaterne fra førstnævnte type. Det bør også nævnes, at vi har analyseret DNA fra små stykker fedtfinnevæv, klippet af levende fisk. Der er altså ikke tale om, at en masse snæbel har måttet lade livet, for at vi kunne lave denne undersøgelse! Tabel 1. Fordelingen af mitochondrie-dna -"typer" i de undersøgte snæbel (markeret med "sn) og helt (markeret med "s") -bestande. Se teksten for forklaring af forkortelserne for de undersøgte bestande. Mitochondrie- DNA -"typer" VID VAR HJO ALL GUD TAN FLY KIL EST ROS 1 18% 32% 21% 42% 19% 24% 5% 3% 5% % 26% 17% 15% 16% 9% 3% 3% % % 3% % % 26% 48% 38% 54% 47% 54% 87% 95% 52% % 3% 3% % 15% % % 0 0 8% % 16% 14% % % % % % % 0 Antal undersøgte fisk Resultater Vi fandt i alt 14 forskellige mitochondrie-dna -"typer", som alle adskilte sig fra hinanden ved ganske få mutationer. Som man kan se i tabel 1, fandtes ingen af typerne (type 11, 12, 13 og 14) fra de to Østersø-bestande i de danske helt/snæbelbestande. Derimod var det generelt de samme typer, som fandtes i de danske bestande. Især type 1, 2 og 5 var meget udbredte, mens de andre typer optrådte lidt mere sporadisk. Det var de samme typer, som fandtes i alle tre snæbelbestande, og med meget ens hyppighed. Det understreger, at bestandene i Hjortvad Å og Varde Å næppe er oprindelige men skyldes udsætninger af snæbel fra Vidåen. Det er derimod bemærkelsesværdigt, at alle typer, som fandtes i snæbelbestandene, også fandtes i en eller flere heltbestande. For yderligere at undersøge hvordan bestandene er beslægtet med hinanden, lavede vi et "genetisk stamtræ" (fig. 2) (for fagfolk: Et neighbor-joining dendrogram baseret på sequence divergence mellem populationer). Som det ses, er de danske helt- og snæbelbestande generelt tæt beslægtet med 2

3 hinanden, mens der er tale om større genetiske afstande til heltbestandene fra Østersøen, især bestanden fra Estland. Resultaterne tyder ikke på, at helt og snæbel er adskilte arter. Hvis der var tale om adskilte arter, ville man forvente at finde i det mindste en eller flere mitochondrie-dna -typer i snæbel, som ikke fandtes i helt. De forskelle, som findes i hyppigheden af de forskellige mitochondrie-dna -typer mellem snæbel og heltbestande, ligger klart indenfor det spektrum af forskelle, man finder mellem bestande af samme art. Omvendt må det også slås fast, at det mest brugte artsbegreb i biologien (det biologiske artsbegreb ) forudsætter, at for at være adskilte arter skal der være tale om reproduktiv adskillelse, selv om de to arter findes på samme lokalitet. Med andre ord, hvis helt og snæbel findes i den samme sø eller vandløb, må der ikke foregå udveksling af gener mellem dem, hvis de skal kunne betegnes som adskilte arter. Der findes imidlertid ingen lokaliteter med både helt og snæbel, hvor man kunne undersøge dette forhold. Indvandring efter sidste istid Hvordan skal vi så opfatte snæbelen i forhold til helten? For at besvare dette spørgsmål er vi nødt til at gå år tilbage i tiden til umiddelbart efter sidste istid, hvor helten indvandrede til Danmark. På det tidspunkt var de store vestjyske vandløb som Vidåen, Varde Å, Skjern Å m.fl. bifloder til Elben, og antagelig er helten kommet til Danmark via Elben -flodsystemet. Det passer godt sammen med, at arter som stalling og strømskalle kun er naturligt udbredt i Danmark i Vestjylland i netop de vandløb, som var bifloder til Elben. Da der er tale om udprægede ferskvandsfisk, har de ikke kunnet sprede sig videre. I modsætning hertil kan helten i et vist omfang tåle saltvand, og den har derfor kunnet sprede sig videre til Limfjordsområdet. På det tidspunkt havde Gudenåen sit udløb i Limfjorden (mere præcist Hjarbæk Fjord), hvor nu Skals Å munder ud. Først senere ændredes Gudenåens forløb, så den mundede ud i Randers Fjord, og på det tidspunkt havde helten allerede etableret sig i vandløbet. Denne (hypotetiske) indvandringshistorie passer fint med vores resultater, og i hvert fald er der intet, som tyder på, at der er foregået indvandring via Østersøen til f.eks. Gudenåen. I så fald skulle man vel i øvrigt også have forventet at finde helt i eksempelvis de dybe sjællandske søer som Esrum Sø og Furesøen. Det faktum, at snæbelen genetisk ligner de danske heltbestande så meget, tyder klart på, at de nedstammer fra helt fra samme indvandringsbølge. I modsætning til de andre heltbestande har de imidlertid udviklet sig til at kunne tåle højere saltholdigheder i Vadehavet, lige som de af en eller anden grund har fået den lange "næse". Man kan altså opfatte snæbelen som en fysisk afvigende form eller bestand af helt, som efter alt at dømme er tilpasset særlige forhold, men der er antagelig ikke belæg for at tale om en særskilt art. Er snæbelen værd at bevare? Det er selvfølgelig oplagt at stille spørgsmålet, om det så har været spild af tid og penge at redde snæbelen, og om totalfredningen snarest må ophøre. Hertil må svaret være: Nej og atter nej! Snæbelen er en vigtig genetisk ressource, og hvis den uddør, vil det være meget svært at etablere nye bestande i Vadehavsområdet på basis af "normale" helt, da de ikke er tilpasset de lokale forhold. Det er derfor særdeles fornuftigt, at man har gjort så meget for at redde snæbelen i Vidåen, lige som fredningen må siges at være på sin plads. 3

4 Kilder: Bernatchez, L. & Dodson, J.J. (1994). Phylogenetic relationships among palearctic and nearctic whitefish (Coregonus sp.) populations as revealed by mitochondrial DNA variation. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 51 (Suppl. 1), Hansen, M.M., Mensberg, K.-L. D. & Berg, S. (1999) Postglacial recolonisation patterns and genetic relationships among whitefish (Coregonus sp.) populations in Denmark, inferred from mitochondrial DNA and microsatellite markers. Molecular Ecology, 8, Himberg, M. K.-J. & Lehtonen, H. (1995). Systematics and nomenclature of coregonid fishes, particularly in northwest Europe. Archiw für Hydrobiologie, 46, Randers Fjord Fig. 1: Den omtrentlige beliggenhed af de lokaliteter i Danmark, hvorfra vi har undersøgt helt og snæbel. Se teksten for forklaring af forkortelser. KIL FLY GUD, ALL, TAN VAR HJO VID 100 km 4

5 VID (S) VAR (S) ALL GUD TAN FLY HJO (S) EST (Ø) KIL ROS (Ø) Fig. 2: "Genetisk stamtræ" til belysning af beslægtetheden mellem de undersøgte heltog snæbelbestande. Se teksten for forklaring af forkortelser (S = snæbel, Ø = Østersøbestande af helt) D 5

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark

Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark Søren Berg og Michael M. Hansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å

Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning

Læs mere

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007

DMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra

Læs mere

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017 Miljøstyrelsen Sammensætning af vandråd 2017 Hovedvandopland Medlemsorganisationer og -foreninger 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Grøn Guide Hjørring Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn Vendsyssel

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Limfjordens havørreder - Status og fremtid

Limfjordens havørreder - Status og fremtid Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland

Læs mere

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN 2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,

Læs mere

Mennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet

Mennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet Mennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet Verden for ca. 300.000 år siden Neandertaler Denisovans Homo erectus Homo sapiens Hobitter

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet

Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet Populationsgenetik og - genomics: Værktøjer til forståelse og overvågning af biodiversitet Michael M. Hansen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Biodiversitet Convention on Biological Diversity

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. 1/2 Planter og vandmiljø Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller. Beskriv plantecellens vigtige processer som fotosyntese og respiration. Forklar også

Læs mere

Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Afdeling for Ferskvandsfiskeri Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring

Læs mere

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?

Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

mtdna og haplogrupper

mtdna og haplogrupper mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

Snæblen er i disse år et vigtigt element i Fiskeri- og Søfartsmuseets biologiske forskning. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Snæblen er i disse år et vigtigt element i Fiskeri- og Søfartsmuseets biologiske forskning. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet. Snæblen er i disse år et vigtigt element i Fiskeri- og Søfartsmuseets biologiske forskning. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet. 104 Fish and chips - undersøgelser af snæblens (Coregonus oxyrinchus) tilpasninger

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Skjern Å Varde Å Ribe Å

Skjern Å Varde Å Ribe Å En nål i en høstak! Genetiske undersøgelser af danske laksebestande Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. (Miljø & Vandpleje, 25,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2020 Hotel

Læs mere

Urstenalder i Vestjylland.

Urstenalder i Vestjylland. Urstenalder i Vestjylland. Af Søren Alkærsig. Indtil for få år siden var det den almindelige op* fattelse, at der ingen, eller næsten ingen,' spor fand= tes i Vestjylland af ældre og ældste stenalder.

Læs mere

Under samme tag som svigermor

Under samme tag som svigermor Under samme tag som svigermor Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 5 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i antallet og andelen af familier, der bor sammen med

Læs mere

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Km vandløb med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder

Vandområdedistrikt Jylland og Fyn Km vandløb med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder Bilag 2 Vandområdedistrikt Jylland og Fyn med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder Natura2000-nummer og -navn 003 - Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose I alt 12,2

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Ny viden om tamkattens oprindelse

Ny viden om tamkattens oprindelse Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg

Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg Kristian Dohn Balgårdsvej 37 Gassum 8981 Spentrup 4 ugers Høring frem til den 20-06-2017??- 06-2017/ 06.02.03-K08-3-16 Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Harpøt Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Harpøt Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Harpøt Havn Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?

Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Skaven Strand, Hemmet. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Skaven Strand, Hemmet. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hemmet Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem. Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Indtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres:

Indtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres: Fisk og fiskeri i Randers Fjord Potentialet er vurderet højt, og der er en meget høj diversitet i fiskearter, bl.a. pga. den konstant skiftende ændring i saltindholdet. Mange af fiskearterne er populære

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING OG DNA

SLÆGTSFORSKNING OG DNA SLÆGTSFORSKNING OG DNA S L Æ G T S H I S T O R I S K W E E K E N D 1 5. S E P T E M B E R 2 0 1 8 D A N S K E S L Æ G T S F O R S K E R E J A C O B H E J M D A L G R E N JACOBS BAGGRUND Jacob Slægtsforsker

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

FISK I UNGFISKESLUSEN

FISK I UNGFISKESLUSEN W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND

Læs mere