Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet 16-20årige ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet 16-20årige ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse"

Transkript

1 Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet 16-20årige ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

2 Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet 16-20årige ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Bolette Willemann Jensen Simon Moe Nota, Oktober 2012

3 Indhold Introduktion Overordnede fund Profiler Baggrundsstatistik Sammenfatning Konklusion Rapporter til inspiration

4 Introduktion Formål, mål og baggrund Formålet med dette kvalitative studie er at afdække Borgergruppen unge ordblindes behov for samt oplevelse af hjælp til hjælpemidler og støtte Uddannelsessystemets tilbud til denne gruppe De unges studiemønstre og karrierevalg Studiet skal danne grundlag for en nærmere statistisk analyse af sammenhængen i støttemuligheder hvilken rolle kontinuitet og kobling mellem forskellige tilbud spiller, samt hvordan dette påvirker unges valg og muligheder. Fremadrettet kan denne viden være væsentlig i forhold til at hjælpe flere gennem uddannelse og erhvervsvalg i et inklusionsperspektiv. Målet er at få identificeret og komme i dybden med særligt vigtige forhold som kan være afgørende for ordblindes henholdsvis gode eller mindre gode grundskoleforløb samt uddannelseskarriere, og forstå baggrunden for disse forhold. Baggrunden for dette studie er en undersøgelse som Nota sammen med Epinion foretog i 2011, som afdækker muligheder og barrierer i uddannelsessystemet for unge folkeskoleelever mellem 12 og 16 år med ordblindhed/svære læsevanskeligheder. Ét af undersøgelsens resultater omhandlede et svingende kendskab til hjælpemuligheder, herunder materialer og redskaber. Nærværende studie tager fat på den efterfølgende aldersgruppe 16-20årige. Denne alder er afgørende, fordi det er i den periode man som ung vælger eller fravælger en ungdomsuddannelse.

5 Hvem? Deltagerne, som udgør rapportens profiler, er udvalgt fra Notas eget brugerkartotek med følgende variable: år, dysleksi, køn, bosiddende i Storkøbenhavn, samt låneaktivitet på Nota i løbet af seks måneder. En ung ordblind, der er i gang med en studieforberedende ungdomsuddannelse samt har fået tildelt og gør brug af hjælpemidler En ung ordblind, der netop har færdiggjort en studieforberedende ungdomsuddannelse samt har fået tildelt og gør brug af hjælpemidler En ung ordblind, der netop er gået i gang med en studieforberedende ungdomsuddannelse samt har fået tildelt og gør brug af hjælpemidler En ung ordblind, der er i gang med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, samt har fået tildelt og gør brug af hjælpemidler En ung ordblind, der har været i gang med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, men som nu er arbejdsløs, og som har fået sporadisk hjælp Hvordan? Fire er interviewet hjemme hos dem selv. Én (Clara) er interviewet på Nota Alle deltagere på nær én (Tobias) bor hjemme Ved tre af interviewene (Patrick, Oliver, Sari) var forældrene tilstede, hvilke kom med input under interviewene Interviewenes varighed var ca. 1½ time Interviewdeltagerne

6 Fokusspørgsmål 1. Hvordan oplever 16-20årige ordblinde støttemuligheder, vejledning, kontinuitet og sammenhæng mellem tilbud i forhold til deres behov som ordblind? 2. Hvordan påvirker denne oplevelse informanternes syn på ungdomsuddannelse, uddannelsesvalg og studiemuligheder generelt? 3. Mangler man som ordblind specifikke hjælpemidler og tildeles man hjælpemidler der ikke anvendes?* 4. Hvad er sammenhængen mellem brugen af hjælpemidler på den ene side og informanternes studiemønster og trivsel på den anden side? *Spørgsmålet stilles på baggrund af resultater fra Capacents evaluering af støttemuligheder for SU-Styrelsen (Capacent 2010)

7 Begrebet ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelser opdeles i henholdsvis erhvervsrettede og studieforberedende uddannelser: Erhvervsrettede: Teknisk skole, Handelsskole, Kombinationsskole, Landbrugsskole og lignende. Studieforberedende: Studentereksamen (stx), Højere forberedelseseksamen (hf), Højere handelseksamen (hhx), Højere teknisk eksamen (htx), International Baccalaureate (IB) og Ingeniøruddannelsernes etårige adgangskursus (ADK).

8 Overgangssystemet En publikation fra BUM (Børne- og Undervisningsministeriet) foretaget af Rambøll (2011) illustrerer overgangene i uddannelsessystemet som helhed i ovenstående model. Dette studie fokuserer på de grønne overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I flere tilfælde kommer vi imidlertid også ind på næste skift, hvor ungdomsuddannelsesforløbet byttes ud med ledighed eller beskæftigelse.

9 Overgangssystemet Det er fælles for interviewdeltagerne, at de allerede i grundskoleforløbet er stødt på deres første overgang idet man går fra almindelig folkeskole til for eksempel efter- eller friskole, ændrer reglerne sig nemlig for hvordan man får støtte og fra hvem.* 1 Overgangen mellem folkeskolen og frie grundskoler Hjælpemidler i folkeskolen bevilges af kommunen i praksis ofte af den lokale skole. Uddannelsesstyrelsen står for tildeling af hjælpemidler til elever i frie grundskole. Hjælpemidlerne skal som hovedregel afleveres ved overgangen. 2 Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse Hjælpemidler i folkeskolen bevilges af kommunen i praksis ofte af den lokale skole. Uddannelsesstyrelsen står for tildeling af hjælpemidler til elever i ungdomsuddannelser. Hjælpemidlerne skal som hovedregel afleveres ved overgangen. 3 Overgangen mellem fri grundskole eller efterskole og ungdomsuddannelse Uddannelsesstyrelsen står for tildeling af hjælpemidler i begge sektorer. Skal som hovedregel afleveres ved overgangen, men sagsbehandlingen går sædvanligvis hurtigere, ligesom der oftere etableres aftale om overdragelse. * Disse beskrivelser er ligeledes citeret fra Rambølls rapport om smidige overgange (Rambøll 2011)

10 Overgangssystemet I enkelte tilfælde når interviewdeltageren videre i overgangssystemet som følge af ledighed før eller efter påbegyndt ungdomsuddannelse, disse overgange beskrives i Rambøll (2011) som følger: 9 Overgangen fra ungdomsuddannelse til ledighed Beskæftigelsesministeriet står for tildeling af hjælpemidler til ledige borgere, som er omfattet af et tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunerne står gennem serviceloven, som hører under Social- og Integrationsministeriet, for tildeling af hjælpemidler til ledige borgere, der ikke er omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats Hjælpemidler skal som hovedregel afleveres ved overgangen. *Tekst fra Rambølls analyse af smidige overgange (Rambøll 2011).

11 Overordnede fund Sen diagnosticering Snørklet vej til hjælpemidler Forældre og lærere er altafgørende

12 Sen diagnosticering Det kan være svært at få lov til at få sin diagnose, da det medfører visse forpligtelser fra skolens side. En tidligere diagnose ville for nogle have ændret skolegang og muligvis uddannelsesvalg. Selverkendelse er svær når man jo ikke var ordblind før. Diagnosen kan også være en lettelse. Personlighed, (fighter)mentalitet og trivsel har betydning for, hvordan man som ordblind klarer sig i skolen.

13 Snørklet vej til hjælpemidler Vejen til hjælpemidler og støtte er ofte snørklet og bærer præg af tilfældigheder med manglende sammenhæng i, hvem der får hvilke tilbud hvornår. Når først hjælpemidlerne er nået frem, er de en uvurderlig hjælp. Hjælp og støtte opleves til tider som sporadisk og afhængig af, hvilken skole den unge ordblinde går på, lærerens personlige undervisningsstil og indgangsvinkel, lærerens (manglende) viden om ordblindhed samt hjælpemidler. De unge og deres forældre sidder med en fornemmelse af at blive kastet rundt i Systemet, bandt andet i forbindelse med skiftet i sektoransvar i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

14 Forældre og lærere er altafgørende Opbakning fra tætte relationer såsom ressourcestærke forældre, søskende og kæreste gør en stor forskel i de ordblindes hverdag, både hvad angår generel hjælp med læsning og skrivning og med hensyn til ansøgninger om diverse hjælpemidler og støtte. Aktive forældre, der gang på gang taler deres barns sag, er afgørende for hvilken slags og hvor megen hjælp og støtte den ordblinde modtager. De lærere der har viden inden for ordblindeområdet samt en forståelse for de ordblindes behov er af kæmpemæssig betydning ikke mindst for den unge ordblindes trivsel.

15 Profiler Fem unge ordblinde I det følgende præsenteres fem unge ordblinde. Profilerne er opbygget således, at der først er opstillet nogle facts om personen, hvorefter personens case uddybes.

16 Facts om ung ordblind Clara Alder: 18 år Geografi: Hellerup Indmeldt på Nota: Marts 2010 Aktivitet: 5 udlån pr. 6 mdr. Skolegang og specialundervisning: Har netop afsluttet 1.g i gymnasiet samfundsfaglig matematisk linje. Har gået i privatskole (0-3. klasse), henholdsvis i folkeskole og på ordblindeinstituttet (4.-9. klasse) og på specialskole (9. klasse om og 10. klasse). Slut 5. klasse blev Clara diagnosticeret Fremtid: Videregående uddannelse der er samfundsrelateret eller medicinsk Største motivation: Rollemodeller i familien Største udfordring: At skulle kæmpe for at få den støtte og hjælp hun er berettiget til Kendskab til uddannelsessystemet: Indgående kendskab til systemet såvel som ordblindhed generelt

17 Clara, 18 år Gymnasiet Clara går i gymnasiet og har i mange år kæmpet med sin ordblindhed: Jeg har i den grad mærket uddannelsessystemets manglende viden om ordblindhed og evne til at hjælpe unge mennesker som mig. På trods af dette er Clara meget viljestærk og har ambitioner om en videregående uddannelse ligesom resten af sin familie. Hun har derfor også valgt fag i forhold til hvad hun er bedst til for at kunne få et så højt gennemsnit som muligt. Clara bruger ofte dobbelt så lang tid på afleveringer som hendes klassekammerater, hvilket gør hende stresset. Jeg er en stræber ( ) Hvis jeg ikke har fået nogen til at læse min engelskopgave igennem trækker det mit snit ned og ødelægger mine muligheder. Min søster er i Shanghai, men jeg sender mine opgaver pr. mail, så hun kan gennemlæse dem. Inden Clara startede på sit gymnasium kontaktede hun flere forskellige gymnasier, men endte med at vælge dét sted, hvor de virkede mest hjælpsomme i forhold til ordblindheden, ligesom hun informerede om sine behov før studiestart. Gymnasiet har desværre ikke levet op til, hvad de lovede. Skoleforløb Allerede da Clara var 6 år var hendes mormor, som er dansklærer og har beskæftiget sig med ordblindhed, klar over, at Clara var ordblind. Claras mor, som er jurist, er også ordblind og familiens viden inden for området samt de gentagne kampe for at få støtte og hjælp har medført, at Clara har et grundigt kendskab til systemet. Den katolske privatskole som Clara først gik på anerkendte ikke hendes ordblindhed. Derfor flyttede Clara i 3. klasse til en almindelig folkeskole, hvor hun fik ekstraundervisning, som hjalp en smule, men De blev ved med at sige, at jeg ikke var ordblind. Jeg tror et eller andet sted, at det er et pengespørgsmål ( ) Skolepsykologen kom med åndssvage argumenter blandt andet har min søster haft leukæmi og så sagde de, at det var fordi jeg havde dét at koncentrere mig om. Grundet forældrenes insisteren blev Clara undersøgt nærmere og diagnosticeret i slutningen af 5. klasse, hvorefter hun begyndte på ordblindeinstituttet: Jeg gik fra nærmest ikke at kunne læse

18 til at kunne læse rimelig okay på et halvt år. I første omgang fik Clara afslag fra kommunen på bevilling til instituttet, men Mine forældre truede med at klage til Undervisningsministeriet, og så fik jeg en plads. Det var en meget hård kamp. Clara har også en smule ADHD og var i en periode deprimeret, så hun blev enig med sine forældre og lærere om at gå 9. klasse om samt tage 10. klasse på en specialskole. Fagligt fik Clara ikke det store ud af det, men hun udviklede sig meget og blev gladere. Ret til hjælp og støtte Clara har spurgt sit gymnasium om hun kan få adgang til Studiebogservice, da hun tilfældigt opdagede, at en ordblind fra et andet gymnasium brugte det. Men Jeg tror, at de skal høre det igen. Jeg har ikke brugt så megen energi på at få dem til det, for det er hårdt hele tiden at skulle kæmpe imod dem. Gymnasiet sagde til Clara, at det kunne være hun fik adgangen næste år, så hun fortsætter med selv at indscanne sine tysk- og engelsktekster. Hvis hun ikke orker at bruge tid på det, får hun sin mor eller søster til at læse højt trods ønsket om at kunne læse mere selvstændigt. Jeg tror i hvert fald når man går på mit gymnasium at det er vigtigt, at man har nogle ressourcestærke forældre. Hvis hun skal læse en lang roman finder Clara den på lyd på E17 eller køber den på nettet. Hun mener ikke at gymnasiets læsevejleder har været vant til at ordblinde stiller krav til hjælp og støtte. De andre er ikke så pushy, fordi de først blev diagnosticeret rigtig sent og ikke er så oplyste om deres rettigheder, men jeg har gået på ordblindeinstituttet, hvor jeg har været vant til at få de ting, jeg har behov for. Clara og hendes forældre har desuden selv presset meget på for at få introduktion til hjælpeprogrammer i IT-rygsækken. Et lille års tid efter studiestart fik Clara en introduktion, og hun bruger nu oplæsningsfunktion og ordforslag, som er indstillet efter hendes behov. Programmerne bruger Clara kun derhjemme, da computeren er for uhandy at bære rundt på. Hun savner dog et tale-til-tekst program i rygsækken. Ønske om retningslinjer Claras dansklærer havde for vane at give eleverne tekster i timen til skimning for bagefter at skulle diskutere dem i grupper, men Clara kunne ikke nå at skimme. Dér følte jeg mig helt vildt dum. Det var svært at få læreren til at give teksterne på forhånd, men efter at Clara og hendes forældre talte med rektor om det, ændrede læreren det. Der skal være klare retningslinjer for hvad en skole såvel som den enkelte lærer skal gøre. Det er nødvendigt, fordi regeringen siger, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, så der kommer flere ordblinde.

19 Facts om ung ordblind Patrick Alder: 18 år Geografi: København S Indmeldt på Nota: Februar 2011 Aktivitet: 2 udlån pr. 6 mdr. Skolegang og specialundervisning: Blev testet for ordblindhed mange gange fra klasse og fik specialundervisning i denne årrække, men først i 10. klasse på en tømrerskole blev Patrick diagnosticeret. Har taget grundforløb som tømrer og er nu i skolepraktik Fremtid: Tømrer Motivation: Interesse for tømrerfaget Største udfordring: At få diagnosen Kendskab til uddannelsessystemet: Kender til specielle regler, der gælder for ordblinde på grundforløbet, men har ikke den store erfaring med uddannelsessystemet muligvis grundet en meget sen diagnosticering

20 jlbjh Patrick, 18 år Tømreruddannelsen Patrick fandt i 10. klasse ud af, at han ville være tømrer og han er nu i gang med tømreruddannelsen. Han er meget glad for den hjælp han får til sin ordblindhed på skolen. De er vant til at beskæftige sig med ordblinde elever og har et særlig tilrettelagt grundforløb, hvor Patrick fik 10 uger ekstra samt undervisning af lærere fra Hovedstadens Ordblindeskole. Som han siger: Det er topdollar at de gider det ( ) En tømreruddannelse uden hjælpemidler og jeg siger adios. Patrick nævner, at chancen for at han ville kunne komme videre fra grundforløb til praktik uden det særlige forløb er lille. Nu er han efter at have ventet i 2 ½ måned i skolepraktik. Hverdagen Ordblindheden er ikke et problem for Patrick i hverdagen undtagen når han er ude hos en kunde i forbindelse med praktikken: Her skal jeg skrive de ting ned, som jeg skal huske at have med f.eks. en bajonetsav der står jeg af. Patricks lærer er selv ordblind og meget forstående. Han har sagt Patrick, du skriver det bare, så du ved hvad det er for ude hos kunden har Patrick ikke nogen hjælpemidler der kan han ikke bare lige åbne en computer og skrive det ned. Efter et besøg hos kunden kører Patrick ofte tilbage på skolen for at skrive arbejdsrapport. Skolens computere har nemlig alle installeret CD-ord og har høretelefoner. Jeg bruger som regel aldrig hjælpemidler når jeg har fri. For mig er det skoleudstyr, og det skal ikke bruges med mindre jeg har lektier for. Jeg skriver kun korte mails både fordi det er svært at stave, men mest fordi jeg ikke gider. Konsekvenserne af sen diagnosticering Først i 10. klasse blev Patrick diagnosticeret ordblind gennem Hovedstadens Ordblindeskole, til trods for flere tests i løbet af sin folkeskoletid, hvor han gang på gang fik at vide, at han altså ikke var ordblind Jeg har altid været langsomlæser. I 10. klasse fandt jeg så ud af hvorfor ( ) Jeg vil helst ikke spørge om hjælp til oplæsning fordi jeg gennem hele folkeskolen har fået at vide, at jeg ikke var ordblind. Så det er kommet ind i mit hoved at jeg skal kunne læse tingene ordentligt. Jeg skal lige vænne mig til, at jeg er ordblind.

21 Patrick er overbevist om, at havde han fået diagnosen før, havde hans 9. klasses afgangsprøve set anderledes ud, for så ville han have fået ekstra forberedelsestid. Ifølge ham har kommunen afsat en grænse for hvornår man er ordblind, og har man X antal svar korrekte må der ikke videretestes: Det kan jo garanteret have været det der gjorde, at jeg gennem hele folkeskolen fik at vide, at jeg ikke var ordblind, fordi der lige præcis har været nogle ord, som jeg godt kunne stave. Jeg var 0,1% under det punkt, hvor man ikke må teste videre fik jeg at vide. Patrick har flere gange overvejet at tage over på folkeskolen og fortælle sin lærer, at han altså er ordblind. Hjælpemidler og støtte gennem årene Patrick har altid gået i den samme folkeskole. I folkeskolen kunne jeg aldrig følge med i højtlæsningen fra bogen i klassen, så jeg begyndte at sidde og tegne i stedet, og så blev læreren sur og tog papiret. Patrick startede på specialundervisning som han fik hele år af gangen mellem 3. og 9. klasse. Han synes desværre ikke rigtig det hjalp, men hvis det havde hjulpet ham ville han ikke have haft noget imod at blive hevet ud af klasselokalet. Han forstår dog ikke, hvorfor han skulle hives ud af matematiktimerne for at lære dansk. På tømreruddannelsen har Patrick fået al det der skal læses på en CD, så han kan få det læst op og lærernes støtte har været uvurderlig. Der gik dog 3-5 måneder fra ansøgningen om IT-rygsæk blev afsendt til modtagelsen af den. Begrundelsen var, at der var kø: De blev irriteret på mig på skolens vejledningskontor, fordi jeg så tit spurgte hvornår rygsækken kom. Patrick har gennemgået introduktion til rygsækken to gange og er meget taknemmelig for alle de præinstallerede programmer: ( )programmer, som ellers ville koste flere 1000kr hvis jeg skulle købe dem løst til min egen computer. Han har løbende fået hjælp til at personificere programmerne blandt andet fagordbogen i CD-ord. Patrick ville dog ønske, at introduktionen forelå samtidig med rygsækkens ankomst, så han slap for bare at prøve sig frem i starten. I øvrigt er Patrick en flittig bruger af rygsækkens C-pen og den store scanner såvel som skolens lektiecafé. Lydbøger bruger Patrick når han skal læse skønlitterært, men det skal være en rigtig fortæller, der lever sig ind i historien og ændrer sin stemme. CD-ord bruger han i kombination med Words stavekontrol, fordi CD-ord ikke viser, hvis ordet er skrevet forkert set i en sætningssammenhæng. Desuden savner Patrick nogle ordentlige høretelefoner til IT-rygsækken og et tale-til-tekst program.

22 Facts om ung ordblind Tobias Alder: 20 år Geografi: København S Indmeldt på Nota: November 2006 Aktivitet: 201 udlån pr. 6. mdr. Skolegang og specialundervisning: Har gået på to forskellige folkeskoler. Blev diagnosticeret mellem 7. og 8. klasse. Kom på ordblindeefterskole i 9.klasse, tog brobygningshold i 10. klasse, derefter to grundforløb på teknisk skole. Er p.t. arbejdsløs. Fremtid: Har interesse for sten og vi gerne lave smykker Motivation: Mantraet Man kan hvad man vil Største udfordring: Lærernes uvidenhed om ordblindhed. Afslag på hjælpemidler Kendskab til uddannelsessystemet: Kender til ITrygsækken og især forældrene har kæmpet for at Tobias kunne få instruktion i programmer m.v.

23 Tobias, 20 år Skoleforløb og diagnose Efter at have taget grundforløbene som metalsmed og guldsmed er det meget svært for Tobias at finde en læreplads. Derfor går han til daglig ude på Center for Kompetence og Beskæftigelse. Vejlederen dér er som Tobias siger hans livsline, for Tobias synes bestemt ikke det er sjovt at være på kontanthjælp. Heldigvis har centret netop bevilget et diamantgradererkursus, som Tobias fandt på nettet. Da Tobias afsluttede 6. klasse flyttede han over på en anden folkeskole, som viste sig at være dårlig til at hjælpe Tobias med sine læsevanskeligheder: Alle lærere i folkeskolen, der får eller har en ordblind i klassen, bør sætte sig ind i den elevs behov. Paradoksalt nok hørte Tobias specialundervisning op omtrent på samme tidspunkt som han endelig fik diagnosen ordblind. Det var en undervisning som Tobias ellers havde været glad for. Hvis jeg var blevet diagnosticeret tidligere ville det have været nemmere for folkeskolelærerne at tilpasse undervisningen, og mine forældre og jeg selv ville have været mindre frustreret over, hvorfor fanden jeg ikke bare kunne stave de ord. Da hans forældre ikke orkede at kæmpe mere for at få programmer og hjælp til disse kom Tobias på ordblindeefterskole i to år. Inden diagnosen var jeg mere tilbageholdende med at spørge om hjælp, men efterskoleopholdet gav mig selvtillid. På efterskolen var der kun elever i klassen og læreren havde tid til at nå rundt til alle. Hvis jeg var blevet diagnosticeret tidligere var jeg måske blevet så god i folkeskolen, at jeg slet ikke havde valgt at komme på efterskole. For Tobias er ordblindhed ikke en begrænsning men et problem, man kan gøre noget ved. Han tøver ikke med at spørge blandt andre kæresten, som han bor sammen med, om hjælp til eksempelvis oplæsning af undertekster i TVet og er også stor tilhænger af gruppearbejde. Tobias har kun taget tre eksaminer i sit liv og i første omgang var han glad dette. Men nu ville han ønske, at han havde fået karakterer for sine fag i 9. klasse, især naturfag som han er stærk i. Dog fik Tobias bevilget ekstra tid til de få eksaminer han tog, men gjorde ikke brug af det: Det lettede presset at vide, at jeg havde ekstra tid.

24 IT-rygsækken et skoleobjekt Tobias forbinder programmer som CD-ord med skole, hvor han blev præsenteret for dem, fordi han føler, at han ikke har så stort et problem med ordblindhed i dagligdagen ellers. Han fik lagt programmerne ind på sin egen computer men fik ikke bevilget IT-rygsækken (..)med den begrundelse at jeg ikke var ordblind nok. Programmerne brugte han nogle gange hjemme til lektielæsning, men folkeskolen formåede ikke at sætte Tobias ordentligt ind i dem, så ofte var det nemmere at spørge forældrene Jeg kunne godt have tænkt mig bedre og mere instruktion. På grundforløbene var de vant til at håndtere elever med særlige behov. Der var ikke meget læsning, men Hvis jeg ikke får en læreplads og skal tilbage på skolebænken kunne jeg godt forestille mig, at jeg gerne ville have en IT-rygsæk. Så ville jeg nok kontakte Nota. Eller gå til Kommunen. Eller spørge mine forældre. Trods Tobias kendskab til diverse ordblindefora på nettet samt statens side om ordblindhed har han ikke hørt om hverken studiebogservice og lov om social service: Jeg ville gerne have bedre information om lovgivning på ordblindeområdet. Han er dog klar over, at man skal aflevere IT-rygsækken tilbage efter endt uddannelse. Ivrig bruger af lydbøger Tobias har været en yderst flittig bruger af Notas skønlitterære lydbøger med af slagsen liggende på sin Ipod købt til formålet. I folkeskolen lånte han helt op til 30 lydbøger om måneden og kunne lukke sig inde på sit værelse en hel dag bare for at lytte. Nu har jeg en kæreste så jeg har ikke så meget tid ( ) Men jeg kan godt lide at lytte, når jeg rydder op, går en tur, laver smykker, til og fra møder. Han har også brugt Notas mobile afspiller nogle gange. Også når Tobias har skullet anmelde bøger i skolen har han fundet dem på lyd, fordi han ikke kunne nå at læse dem på den afsatte tid. Stemmen i bogen er den, der gør det nemmere for Tobias: Jeg kan godt finde på at vælge en lydbog fra, hvis det er en stemme, jeg ikke bryder mig om ( ) Jeg kan ikke snuppe den computergenererede stemme. Tobias bruger ikke sin iphone til lydbøger, fordi det bruger for meget strøm. Til gengæld har spillet Wordfeud på iphonen været en rigtig god stavetræning for ham lige så vel som telefonens stavekontrol.

25 Facts om ung ordblind Oliver Alder: 20 år Geografi: København Ø Indmeldt på Nota: Juli 2008 Aktivitet: 20 udlån pr. 6 mdr. Skolegang og specialundervisning: Privatskole og folkeskole til og med 7. klasse. Købt privat undervisning. Derefter ordblindeefterskole i 8. og 9. klasse. Tog 9. klasse igen på sportsefterskole for at få afgangseksamen. Netop afsluttet 3.g. på gymnasiet, hvor han gik på Europalinjen i IT klasse med fokus på samfundsfag, engelsk og matematik Fremtid: Noget med grafisk visuel fremstilling Motivation: Forældre som rollemodeller Største udfordring: At acceptere ordblindheden Kendskab til uddannelsessystemet: Moderen har haft kontakt med Hovedstadens Ordblindeskole, Ordblindeinstituttet, SU-styrelsen samt Undervisningsministeriet. Har selv brugt megen tid, energi og penge på støtte og hjælpemidler

26 Oliver, 20 år Sur på problemet Allerede i 0. klasse blev Oliver bevidst om, at han har svært ved at huske, idet han blev bedt om at huske familiens telefonnummer og adresse, hvilket var en kamp for ham. Det gik efterhånden op for Oliver og hans mor, at han skulle tjekkes for ordblindhed. Det foregik på familiens eget initiativ og af egen lomme både på Ordblindeinstituttet og hos privatspecialister bl.a. i England. Olivers privatskole sagde, at de ikke var forpligtet til at hjælpe. Testresultatet var; ordblind. Skolen havde svært ved at acceptere dette, og Oliver flyttede over til en folkeskole. Han startede til privatundervisning i dansk efter skole hos en ældre speciallærer: Jeg skulle på toget til ordblindedoktor i stedet for at spille fodbold med de andre ( ). Hvis det var på skolen ville det ikke tage ens psyke så meget ned ( ) Det kunne have været dejligt, hvis det foregik i skoletiden, men på den anden side ville jeg måske synes det var flovt, hvis der sad en ekstralærer hos mig inde i klassen ( ) Ekstraundervisning har da hjulpet, men på det tidspunkt var jeg bare så sur over jeg havde det her problem ( ) Jeg ville ønske, at skolen havde været mere involveret i ordblindheden. Så havde jeg nok selv accepteret det hurtigere. Efterhånden som årene gik faldt Oliver mere og mere af i skoleundervisningen. Han gad ikke skolen, var ked af sin ordblindhed og blev også drillet lidt med sin stavning. Men han var også populær socialt i klassen: Det har modspillet hinanden. Oliver tog 8. og 9. klasse på ordblindeefterskole, men besluttede sig for at tage 9. igen på en almindelig sportsefterskole for han skulle bruge en afgangseksamen og fordi 9. klasse er mere seriøs, for der vil alle have gode karakterer. I 10. er der mere sabbatår mentalitet. Oliver valgte at gå i gymnasiet fordi jeg ville være normal, men han har haft svært ved at engagere sig i matematik, da det altid har været en stor udfordring for ham. Efter at han har givet det en chance og blevet mere engageret og moden er det blevet meget sjovere. Nu joker Oliver også med sin ordblindhed og tager det ikke personligt hvis andre gør det samme.

27 Moderens kamp for hjælp og støtte Til trods for at Olivers mor skrev i ansøgningen til gymnasiet, at Oliver var ordblind samt søgte om en IT-rygsæk så snart han var blevet optaget fik Oliver den først to tredjedele inde i 1.g, og den skal nu afleveres tilbage. I mellemtiden havde moderen selv købt en IT-rygsæk til Oliver. Instruktion i brug af programmer fik Oliver ikke, selvom moderen af SUstyrelsen fik at vide, at gymnasiet havde fået tildelt penge til det. Derfor købte familien selv instruktionen hos Hovedstadens Ordblindeskole. Studiebøgerne fik Oliver først på lyd efter et halvt år, men det var et krav fra gymnasiets side, at de skulle stå for det han måtte ikke selv få direkte adgang til Studiebogservice. Da Oliver bad om ekstra eksamenstid fik han afslag, da man mente, at det var snyd. Moderen kontaktede derfor Undervisningsministeriet, og Oliver endte med at få den ekstra tid. Dog fik gymnasiet ny viserektor og familien måtte igennem hele møllen igen. I folkeskolen kæmpede Oliver imod at bruge hjælpemidler som C-pennen fordi han ikke gad være anderledes. Men efter i gymnasiet at have accepteret sin ordblindhed har de indscannede tekster og lydbøgerne haft stor betydning: Hvis jeg ikke havde hjælpemidler ved jeg ikke om jeg havde bestået og fået det snit jeg har. Olivers engelsklærer var flittig til at indscanne alle tekster, så de var klar til downloading på intranettet, men Oliver er også stødt på en enorm uvidenhed: En lærer troede jeg havde damp og sagde til mig, fordi jeg ikke kunne læse hvad der stod, at jeg skulle gå ud og løbe en tur. Han mener, at alle lærere burde få et endagskursus om ordblindhed, så de ved hvad ordblindhed er, og hvor betydningsfuldt det er, at de indscanner tekster i god kvalitet. Min mor har været rigtig god til at hjælpe. På den måde er jeg meget privilegeret. Uden hende havde jeg givet meget mere op som teenager, for jeg ville ikke have haft det overskud ( ) Jeg kan ikke se mig selv sidde hvor jeg er, nu hvis jeg ikke havde haft støtten fra min mor. Fremtidsplaner Oliver vil gerne i gang med et sabbatår, hvor han arbejder og rejser ud for at opleve verden. Derefter vil jeg gerne lave noget innovativt a la det min far arbejder med noget med ledelsesudvikling, visuel kommunikation og networking og komme helt til tops tjene en masse penge ( ) Min far er også langsomlæsende, og han siger, at jeg skal være glad for det, fordi man ser anderledes på tingene; man er mere visuel og kreativ ( ) Man kan altid hyre folk til at gøre det, man ikke kan lide. I fremtiden bliver det hele indtalt på diktafon, og man tager bare et billede af noget med sin iphone og så læser den det op.

28 Facts om ung ordblind Sari Alder: 16 år Geografi: Frederiksberg Indmeldt på Nota: Februar 2010 Aktivitet 6 udlån pr. 6 mdr. Skolegang og specialundervisning: Blev diagnosticeret i 3. klasse. Fik specialundervisning. Skiftede folkeskole i midt 4. klasse til folkeskole med læsespor. Købte selv undervisning af en ordblindespecialist. Skiftede igen i 8. klasse til normalklasse på samme skole. Derefter på ordblindeefterskole i 10. klasse Fremtid: Vil gerne læse naturvidenskab efter HTX Motivation: Fighter mentalitet. Den positive udvikling i hendes læsning og skrivning. Hendes forældre Største udfordring: Lærernes uvidenhed om ordblindhed Kendskab til uddannelsessystemet: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

29 Sari, 16 år At føle sig anderledes Sari kender alt til at føle sig anderledes og unormal. Allerede i 0. klasse vidste Saris forældre, hvoraf faderen til daglig arbejder med læsesvage, at Sari var læsebesværet. Hun gik til specialundervisning, hvilket føltes som nederlag på nederlag, fordi hun hele tiden blev sat sammen med nogen, der var bedre. I 3. klasse efter forældrene havde kæmpet længe fik hun diagnosen ordblind efter adskillige tests: Jeg blev sur og rasende på mig selv over, at jeg ikke kunne stave ligesom alle andre. Sari forklarer, at hun ikke havde så meget tid til at være barn, fordi hun havde et krav til sig selv om at skulle være som andre, så der skulle hele tiden læses. Man kan også blive mobbet med ordblindhed. Jeg har haft mange perioder i mange år, hvor jeg ikke havde lyst til at gå i skole, selvom jeg gerne ville lære noget. Egentlig har man bare lyst til at være hjemme, fordi der føler man sig mest tilpas og kan være sig selv uden man skal yde alt for meget, og hvor man ikke skal gemme sig, fordi man er pinlig berørt over at være ordblind. Sari forklarer, at hun havde venner, men at det var anderledes i gruppearbejde og i timerne: Jeg var virkelig ræd for at sige noget forkert i timerne og troede alle ville grine af mig ( ) Man følte sig uduelig. For ikke at skabe opmærksomhed røg Saris computer hurtigt ned i tasken igen, men især efter hun kom på ordblindeefterskole i 10. klasse har det ændret sig, for her sad alle med hjælpeprogrammer og lærerne var specialiserede i at hjælpe. Læsesporet Saris forældre havde fået afslag på at få deres datter på ordblindeinstituttet. Derfor skiftede Sari skole i midten af 4. klasse, så hun kunne komme på et læsespor Det var ikke noget at råbe hurra for. Det var Sari, der lærte lærerne, hvordan CD-ord skal bruges, og klasse var slået sammen, så eleverne fik ens undervisning, hvilket resulterede i de samme engelskbøger tre år i streg. Det var derimod fra engelske manga film og tegneserier at Sari lærte engelsk. I klassen havde eleverne ikke bærbare computere. I stedet var der en stationær computer i klassen, som kunne bruges, hvis der skulle skrives en længere historie.

30 Det var overhovedet ikke beregnet til ordblinde. Sari var den eneste pige i en klasse med seks elever. Hun blev mobbet, kom grædende hjem, pjækkede, blev mere usikker på sig selv og lærte ingenting. Derfor købte forældrene sideløbende undervisning til Sari af en ordblindespecialist. Sari besluttede, at hun ville tage 8. og 9. i en almindelig klasse, hvilket fik hendes selvtillid til at blomstre. Saris forældre købte selv en bærbar computer, hjælpeprogrammer og en C-pen til Sari, da den Sari fik af PPR var håbløst forældet. Manglende forståelse fra PPR, lærere og elever Sari har oplevet en stor uvidenhed fra lærere og elever om ordblindhed generelt. Derudover måtte hun forsvare sine forældre over for PPR, da de mente, at hendes forældre pressede hende: Mine forældre har aldrig sagt, hvad jeg skulle. PPR har totalt misforstået. De kender mig ikke. Saris forældre scannede i en periode alle Saris bøger ind og sørgede for, at hun havde adgang til det samme materiale som de andre elever, men det var hårdt at tage det ansvar. PPR sagde på et tidspunkt til Saris forældre, at det var på tide at lægge dette ansvar fra sig. Sari forklarer, at hun har oplevet, hvordan uddannelsesvejlederen kiggede ned på hende og ikke troet på hende, hvorefter Saris idé om at blive frisør opstod i stedet for at forfølge interessen for naturvidenskab. Sari forklarer, at man i de mindste klasser hurtigt får lav status, hvis man ikke kan læse, fordi de andre tænker, at man er dum eller doven. Desuden oplevede hun, at lærere satte hende uden for klasselokalet for at lave opgaver, selvom hun egentlig havde brug for ikke at sidde med det selv. Der er rigtig meget uvidenhed omkring ordblindhed, hvilket er rigtig synd ( ) Vi er normale mennesker vi er bare ordblinde, og så bliver vi sat i bås. Ambitioner og gå-på-mod Sari har gjort sig mange tanker hvad angår uddannelse Jeg har førhen følt, at jeg nok ikke var god nok til en naturvidenskabelig uddannelse. Jeg turde ikke engang tænke på om jeg havde lyst til det. Men fighteren i Sari vil gerne udfordres og med de fine karakterer de seneste år tænker hun nu Jeg vil gerne udfordres og have viden og lære nye mennesker at kende ( ) Jeg vil gerne kunne fungere normalt i samfundet ligesom alle andre. Sari føler sig i dag tryg ved de naturvidenskabelige fag. Hun er netop begyndt på HTX og inden studiestart fortalte de, at stort set alt materiale forelå på Cder, at der var kurser i programmer og eksamensangst samt coaching i at strukturere sin tid. Skolen sagde også, at hun kunne få ekstra eksamenstid. Sari fik en ITrygsæk, men seneste nyt er desværre, at hun ikkr har måttet bruge sin PC til prøver, og at alt materiale foreligger i et format talesyntesen ikke kan læse.

31 Baggrundsstatistik 16-20årige ordblinde i Danmark og hos Nota Uddannelsesplaner blandt 12-16årige ordblinde medlemmer af Nota Frafald på uddannelse i Danmark Ret til hjælp og støtte til ordblinde i grundskole og på ungdomsuddannelse i Danmark Adgang til hjælp og støtte blandt Notas 12-16årige medlemmer

32 16-20årige ordblinde i Danmark og hos Nota I følge Danmarks statistik er der i alt * 16-20årige i Danmark. Hvis vi antager at 4%** af befolkningen er ordblinde vil det sige, at der er ordblinde mellem 16 og 20 år. Nota har i dag ordblinde medlemmer mellem 16 og 20 år dvs. godt 38% af alle ordblinde i Danmark i den aldersgruppe. Til venstre er illustreret antal ordblinde i Danmark fordelt på alder*** forudsat at 4% er ordblinde. Disse er sammenlignet med hvor mange ordblinde medlemmer Nota har ligeledes fordelt på alder. Som det ses har Nota bedre fat i de 16-18årige ordblinde end i de 19-20årige. *Grønland og Færøerne medregnet. Statistikbanken: Folketal pr. 1. januar 2012 efter tid, fødeland, alder, køn. **Tallet varierer en smule. Sundhedsguiden vurderer at 4% af Danmarks befolkning er ordblinde. Ifølge ViHS opfatter 7% af voksne danskere sig selv som ordblinde, mens udenlandske undersøgelser viser at 2-5% er ordblinde alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed. ***Aldersfordelingen er fra Statistikbanken: BEF5 Folketal pr. 1. januar 2012 efter tid og alder.

33 Uddannelsesplaner blandt 12-16årige ordblinde medlemmer af Nota Følgende statistik er fra Epinions undersøgelse af Notas 12-16årige ordblinde medlemmers adgang til hjælpemidler og læring. Statistikken fungerer som pejlemærke i forhold til det forhåndenværende studies målgruppe; de 16-20årige. 43% af Notas 12-16årige ordblinde medlemmer har planer om at påbegynde en ungdomsuddannelse efter grundskolen, og 31% har planer om at skulle på efterskole. 61% ud af de 31% der gerne vil på efterskole har planer om efterfølgende at tage en ungdomsuddannelse. Hvis man ser på hvilken form for ungdomsuddannelse medlemmerne vælger er der en klar overvægt af erhvervsfaglige uddannelser frem for gymnasiale uddannelser, idet 15% planlægger en gymnasial uddannelse efter grundskolen (7% efter et efterskoleophold) og 28% planlægger en erhvervsfaglig uddannelse (12% efter et efterskoleophold) (Epinion 2011:90-91). I denne rapports sammenfatning uddybes interviewpersonernes bevæggrunde for valg af ungdomsuddannelse.

34 Frafald på uddannelse i Danmark Danmarks Statistik fører statistik over påbegyndte og fuldførte ungdomsuddannelser i Danmark, hvilket giver os et billede af frafaldsprocenten. I 2011 (nyeste tal)* påbegyndte personer mellem 16 og 20 år en ungdomsuddannelse. I 2011 (nyeste tal)** gennemførte personer mellem 16 og 22 år en ungdomsuddannelse. Hvis vi kigger på diagrammet kan vi regne ud, at differencen mellem antal påbegyndte og antal fuldførte er personer (43%). *Statistikbanken: U23 Elevtilgang. Medtaget er forberedende, almengymnasiale, erhvervsgymnasiale og erhvervsuddannelser. **Statistikbanken: U33 Fuldførte gymnasiale uddannelser, hvor samme kategorier som ovenfor er medtaget.

35 Ret til hjælp og støtte til ordblinde i grundskole og på ungdomsuddannelse i Danmark I dag har ordblinde krav på forskellige hjælpemidler og støtte i grundskole og på ungdomsuddannelse (se nedenstående figur) for at afhjælpe deres behov. Der er forskel på, hvorfra og hvordan de får disse hjælpemidler. Dette studie søger at belyse om der er forskel på hvad de 16-20årige ordblinde henholdsvis gør krav på og får tildelt, samt hvilke former for støttemuligheder dette segment bør modtage. Grundskole IT-rygsæk og 10 timers instruktion og undervisning i brugen heraf. Pakken indeholder en rygsæk, bærbar PC, høretelefoner, præinstalleret Officepakke og CDord, scannerprogram, håndscanner, scannerpen Materialepakken Nota Specialundervisning Ekstra prøve- og eksamenstid Ungdomsuddannelse IT-startpakke og 10 timers instruktion og undervisning i brugen heraf. Pakken indeholder en rygsæk, bærbar PC, høretelefoner, præinstalleret Officepakke og ViTre pakke, scanner, læsepen, diktafon og retskrivningsordbog Studiebogservice Nota Studiestøttetimer Sekretærhjælp Ekstra prøve- og eksamenstid

36 Adgang til hjælp og støtte blandt Notas 12-16årige medlemmer Ifølge Epinions undersøgelse har 7% af Notas 12-16årige ordblinde medlemmer aldrig modtaget en form for specialundervisning i sit skoleforløb (Epinion 2011:27). 6% svarer, at de sjældent eller næsten aldrig kan få den hjælp de har brug for i skolen til at læse og forstå tekster (Epinion 2011:28). Vi ved altså, at langt størstedelen af denne gruppe, som om få år står overfor valget om ungdomsuddannelse, har en følelse af at have modtaget tilstrækkelig hjælp. I det kvalitative studie af de 16-20årige ordblinde er der ikke en udpræget tendens til at de unge føler, at de har modtaget tilstrækkelig hjælp. Dette kan skyldes, at vi har at gøre med en gruppe, hvoraf flere af dem er meget bevidste om deres rettigheder og stiller krav derefter. I spørgsmålet omkring hvor meget medlemmerne ved om, hvilken hjælp og hvilke tilbud de har krav på som ordblind, svarer blot 11% meget og 18% at de ved nok. Hele 46% svarer, at de ikke ved nok eller at de ved meget lidt, hvad de som ordblinde er berettigede til (Epinion 2011:30). Der er i Epinions undersøgelse en klar forskel på kendskab i forhold til alder, i det de ældre medlemmer tydeligvis har et bedre kendskab end de yngre. Svarene vidner alt i alt om, at de 12-16årige medlemmer er meget afhængige af at få hjælp fra andre, da de ikke selv har nok viden om hjælp og tilbud. 76% svarer i øvrigt, at deres forældre næsten altid hjælper, når der er brug for det (Epinion 2011:21). At de unge er afhængige af familie og andet netværk bekræftes i dette kvalitative studie af de 16-20årige, hvor det er tydeligt trods et kendskab til hjælpemidler og rettigheder at relationer har en enorm betydning for, hvilken og hvor megen hjælp og støtte de unge ender med at få.

37 Sammenfatning Studiemønster Uddannelsesvalg De tanker, der ligger til grund for de unges valg af ungdomsuddannelse, beror ofte på en sammenligning af dem selv med de normale som de ikkeordblinde bliver betegnet. Både Oliver og Sari forklarer, at de vil være ligesom andre unge og passe ind i samfundet. Hvorvidt de unge vælger en erhvervs- eller studieforberedende ungdomsuddannelse synes at hænge sammen med, hvad der er kutyme for i de enkelte familier. Sari og Clara er typiske eksempler på, at man kommer langt med en stærk vilje. Clara har mange rollemodeller i sin familie; hendes mor er ordblind jurist, morbroderen er ordblind læge og farbroderen er ordblind professor i matematik på et amerikansk universitet. Clara nævner, at det forventes af hende, at hun også tager en videregående uddannelse. Grundet Claras erfaring er det hendes overbevisning, at det må være meget vanskeligt at tage en gymnasial uddannelse uden ressourcestærke forældre. Det er også den konklusion Oliver drager. Trods mange personlige udfordringer er Sari viljefast, enormt ambitiøs og pligtopfyldende, hvilket har ført til gode karakterer, som har givet hende selvtillid til at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Tobias og Patrick vælger uddannelse ud fra deres umiddelbare interesse og finder strategier og mål der passer til deres situation. For mig var den allersidste mulighed en gymnasial uddannelse. Der er for meget skriftligt Jeg ville ikke kunne følge med (Patrick). Sari udtrykker et ønske om et fagligt højt niveau trods sin ordblindhed, for som hun siger er man jo ikke dum og uintelligent bare fordi man er ordblind. Oliver ser også en videregående uddannelse som en mulighed: Jeg ved ikke hvad jeg har krav på, men en videregående uddannelse er ikke noget jeg frygter.

38 Sammenfatning Ordblindhedens indvirkning på trivslen Trivsel Trivslen i skolen for de unge ordblinde afhænger dels af egen accept og arbejde med ordblindheden, dels af lærernes, klassekammeraternes og familiens grad af viden om ordblindhed, og dels af om de unge har de hjælpemidler og får den støtte, de har behov for. Oliver forklarer, at det er vigtigt at erkende sin ordblindhed. I takt med at han er blevet mere moden, er det blevet nemmere for ham at spørge sidemanden om hjælp: Jeg har virkelig aldrig oplevet, at nogen fra gymnasiet har set ned på mig på grund af min ordblindhed ( ) Min klasse har været cool og hjælpsom omkring det ( ) I 3.g. så jeg næsten ikke ordblindhed som et problem. Det er ofte nemmere at acceptere sin ordblindhed og behovet for hjælp, hvis man har en diagnose, hvilket flere af de unge har brugt meget energi på at få. Clara har altid været hårdtarbejdende når det kommer til lektier, og dét sammenlagt med hendes udfordringer som ordblind har ledt til stress. Sari understreger vigtigheden af at have det godt socialt samt komme væk fra det tabu og den uvidenhed, hun oplever ordblindhed stadig er omgivet af. Hendes trivsel har været meget påvirket af de nederlag, hun har oplevet med sin ordblindhed: Man bliver såret af jokes [om ordblindhed], for de træder på os, og de ved ikke, hvad det er ( ) Man bliver psykisk nedbrudt. Ens selvtillid svinger meget. Ens livsflamme bliver mindre og mindre. Man føler sig totalt uden værdi; intet. Virkelig! Hvis man har lyst til noget, skal man også have energien til det, det skal fungere socialt. Det er hårdt. Vi [ordblinde] vil jo gerne det andre gør, det er bare svært ( ) Det [ordblindheden] er hele tiden i en. Man kan ikke bare vågne op og være en anden.

39 Sammenfatning Kampen imod Systemet De ordblinde versus Systemet Flere af de unge bruger ordet kamp til at beskrive, hvordan de erfarer at få bevillinger fra Systemet. Kampen opleves som bureaukratisk og som værende noget man er oppe imod noget der skubber en rundt som et besværligt element. Som Clara siger: Jeg har været vant til, at man skal kæmpe meget for sine rettigheder. Der er en oplevelse af, at man som ordblind eller forældre til en ordblind gang på gang skal argumentere for at få den hjælp, man er berettiget til og det er opslidende at bruge en masse energi på at kontakte diverse ministerier og styrelser. Oliver erfarede da også, at han ikke fik den instruktion til ITrygsækken, som skolen ellers havde modtaget penge til at udføre. Patrick oplevede at vente i lang tid på sin IT-rygsæk. I stedet for at gå skridtet videre og ringe til SU-styrelsen bliver han opfattet som et problem af skolens vejleder, fordi han til stor irritation bliver ved at rykke for rygsækken. Trods denne ventetid er Patrick på sin håndværkeruddannelse blevet modtaget af lærere, der har taget ansvar og gjort en indsats for at imødekomme Patricks behov. Det er en erfaring, der strider imod især Claras, som dog også hele tiden er meget opmærksom på sine rettigheder. Men om dem begge kan siges, at de er ordblinde, der ønsker hjælp, men som bliver behandlet som problemer. Dette studie har at gøre med en gruppe unge ordblinde, der har kunnet få hjælp af forældre, søskende, kærester og/eller lærere. Men har man som ung ordblind ikke det netværk og opbakning i særlig stort omfang er man mildest talt dårligt stillet i et skriftbaseret samfund, hvor der dags dato ikke er ét sted, hvor man henvender sig for at få den hjælp og støtte, der er behov for. Et sådant sted er netop hvad Tobias ville ønske fandtes, så man blot skulle henvendte sig ét sted for at få kontinuerlig hjælp tilpasset den situation, man befinder sig i. Tobias har i stedet fået støtte fra sine forældre.

40 Sammenfatning Opbakning, kontinuitet og sammenhæng Opbakning og netværk Opbakning til de unge er som påpeget i forrige afsnit afgørende, men hvorvidt den kommer fra familie og/eller lærere er forskelligt. For Clara, Oliver og Sari har forældrenes indflydelse og kampe for hjælp og støtte været af kolossal betydning for de unges inklusion i et samfund, hvor uddannelse er vejen frem. Patricks lærere på tømrerskolen har udvist stor forståelse og støttet ham gennem skoleforløbet. Desuden føler han sig langt fra alene med sin ordblindhed: Min lærer sagde, at 80% af alle håndværkere ifølge ny statistik er ordblinde i mere eller mindre grad. Modsat kunne Oliver godt have ønsket sig et netværk med andre ordblinde på sin ungdomsuddannelse: Det kunne være fedt at blive informeret om, hvis der var andre på gymnasiet, som også var ordblinde. Det skal ikke være sådan, at vi virkelig skiller os ud og er anderledes, så nu mødes vi bare mere casual så man kunne hjælpe hinanden. Det ville også gøre mig mere selvsikker hvis jeg kunne hjælpe andre. Tilfældig sporadisk hjælp Bærbar PC, oplæsnings- og ordforslagsprogrammer, scannere, lydbøger; alt sammen er det en ubeskrivelig hjælp til de unge ordblinde. Som Sari udtrykker det: Jeg tror slet ikke nogen ordblinde ville turde at tage en ungdomsuddannelse uden hjælpemidler. Måske nogle ville prøve, men ville droppe ud. Alt ville dreje sig om skole ingen plads til venner. Stå op gå i skole, tage hjem, lave lektier, gå i seng. Men som Sari også nævner: Hvis du har svært ved musik så hjælper skolens musiklærer det er en selvfølge. Det burde være en selvfølge, at man fik hjælpemidlerne uden hele tiden at skulle spørge efter dem ( ) for vi skal læse, skrive og regne. Det er det vores samfund er bygget op på. Det er frustrerende at opleve, hvordan andre ordblinde får tildelt hjælp for næsen af en, som eksempelvis Clara oplevede, når man selv skal bruge så mange kræfter på at få den. Denne frustration bunder blandt andet i den store nytte, de unge drager af hjælpemidlerne.

41 Sammenfatning Hjælpemidler og rygsækkens sammensætning Desværre tyder alt også på, at der mangler kontinuitet i instruktion i IT-rygsækken; Oliver måtte købe sig til det, Clara måtte vente et lille års tid og Tobias skole glemte at informere ham om, at der var kursus. Hvad angår studiebøger på lyd har Patrick fået dette, fordi tømrerskolen har al deres studiemateriale på lyd og er vant til at beskæftige sig med det, mens Olivers mor har kæmpet for at få studiebogservice til sin søn. Endelig har Clara ikke orket at spørge om studiebogservice igen, mens Sari ikke er blevet introduceret for det. Rygsækkens indhold Selve instruktionen har overordnet været en stor hjælp og programmerne er blevet indstillet med en personlig profil. Dog er der bred enighed om, at rygsækken ikke indeholder den optimale sammensætning af hjælpemidler. Den vigtigste pointe fra de unge er, at der mangler et tale-til-tekst program. Man kan stille sig selv spørgsmålet om, hvorfor der bruges ressourcer på diktafoner og PC er til rygsækken, og hvorfor det skal være så svært at få hjælpeprogrammer udleveret til sin privatcomputer, når tendensen er at de unge i forvejen har en bedre privatcomputer og ikke bruger diktafonen, men mangler softwaren og målrettet undervisning. Derudover ønsker de unge ordblinde ikke at skille sig ud med store forældede computerklodser, men blende ind med hverdagsteknologier. Som Oliver forklarer: En iphone vil helt klart være en hjælp. Så kan jeg lige tage et billede af et fremmedsprog, f.eks. afdelingens navn på et hospital, og så bliver det læst op. Så ville jeg ikke skille mig ud. Ved at inkorporere hverdagens læseteknologier i en IT-pakke udviskes desuden den grænse, som flere af de unge ordblinde sætter mellem skole og fritid, hvor hjælpemidler automatisk associeres med skole, lektier og pligter.

Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet Profiler af fem 16-20 årige unge ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til

Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet Profiler af fem 16-20 årige unge ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet Profiler af fem 16-20 årige unge ordblindes oplevelse af overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Kvalitativt studie af sammenhænge i uddannelsessystemet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE KRYDSTABULERING BRUG AF LYDBØGER AARHUS 24. FEBRUAR 2011

BRUGERUNDERSØGELSE KRYDSTABULERING BRUG AF LYDBØGER AARHUS 24. FEBRUAR 2011 BRUGERUNDERSØGELSE KRYDSTABULERING BRUG AF LYDBØGER AARHUS NOTA 24. FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort Epinion... 3 2. Generelle spørgsmål... 4 3. Spørgsmål skolen... 9 4. Spørgsmål læsevanskeligheder/ordblindhed...

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Evaluering brobygning

Evaluering brobygning or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms - uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

ELEVER, SOM ER INKLUDERET?

ELEVER, SOM ER INKLUDERET? LÆRERKURSUS I INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER Trives du bedst med ELEVER, SOM ER INKLUDERET? INKLUSION AF ORDBLINDE ELEVER ER DU KLÆDT PÅ TIL OPGAVEN? Læsning og skrivning er byggeklodser, som er nødvendige

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaet

Introduktion til spørgeskemaet Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse?

Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? LBR Prisen 2011: Hvad kan der gøres anderledes, så flere unge vil gennemføre en ungdomsuddannelse? Bidrag fra klasse 2c hhx Rådmands Boulevard Analyse blandt unge i Randers Holdninger til uddannelse HHX

Læs mere

jeg klarer mig uden, selv om det går lidt langsomt.

jeg klarer mig uden, selv om det går lidt langsomt. Gamle elever. Når man kommer ind på skolen hænger der en række billeder. Det er billeder af samtlige elever. Et billede for hver årgang. De billeder bliver flittigt studeret. Både af gæster, elever og

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

UMV Sjørringvold Efterskole

UMV Sjørringvold Efterskole UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere