Pårørende i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pårørende i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien"

Transkript

1 Pårørende i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien

2 Pårørende i psykiatrien Denne tekst behandler tre delvist sammenhængende emner vedrørende inddragelse af og kontakt med pårørende til patienter i det psykiatriske system. Det første tema er tavshedspligten, hvor fokus er på dilemmaet mellem kommunikation, samarbejde og varetagelse af patientens rettigheder. Det andet tema er pårørendeinddragelse ud fra hensynet til at forbedre patientens tilstand og forebygge tilbagefald. Tekstens tredje tema er inddragelse af de pårørende ud fra den opfattelse, at hensynet til de pårørende ikke kun er afledt af hensynet til patienten med psykisk sygdom. Hensynet til de pårørende bør også ofte indgå som en af de parametre, der skal tages i betragtning og tillægges en vis betydning i forbindelse med beslutninger inden for psykiatrien. Som det vil fremgå af det følgende, kan der i nogle tilfælde være tale om et sammenfald af interesser mellem patienten med psykisk sygdom og de pårørende, mens der i andre tilfælde vil være tale om et sammenstød af interesser. Når der er et sammenstød, er det nærliggende at lade patientens interesser veje tungest, men man behøver ikke at opfatte hensynet til de pårørende som et hensyn, der alene er afledt af hensynet til patienten med psykisk sygdom i den forstand, at man fx kun bør inddrage de pårørende i det omfang, det er til gavn for patienten. Man kan udmærket argumentere for, at hensynet til de pårørende skal regnes for et selvstændigt etisk hensyn, som sundhedspersonalet og andre sundhedsaktører bør tillægge betydning og vægt i sin egen ret. En mulig begrundelse for denne opfattelse kan være, at det i de fleste tilfælde er en så krævende og belastende opgave at være pårørende til en patient med psykisk sygdom, ofte gennem mange år, at den pårørende har behov for og krav på hjælp og støtte i forløbet blandt andet til at håndtere sine egne reaktioner og forholde sig til, hvordan og i hvilket omfang han eller hun magter eller finder det rimeligt at støtte patienten med psykisk sygdom. 1 Ikke mindst kan der være behov for støtte i sygdommens tidligste faser, som også for den pårørende kan have karakter af en egentlig traumatisk krise: Man kan meget nemt føle sig presset, hvad angår ens arbejde, familie og sociale liv. Den situation, man står i, kan opleves kaotisk og man føler sig meget alene. Man kan føle sig truet på ens sociale identitet og tryghed eller grundlæggende muligheder for tilfredsstillelse i tilværelsen. En sådan situation kan betegnes som en krise eller en akut belastningsreaktion. 2 1 Se fx Madsen, Margit & Peter Olesen (red.) (2004): Pårørende om psykiske lidelser, Kroghs Forlag eller Gerlach, Jes (red.) 2008: Pårørende råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom, Psykiatrifondens Forlag for en beskrivelse af de opgaver og belastninger, der kan følge med dette at være pårørende til en person med en psykisk lidelse. 2 Nyrop, Jesper: Psykologiske reaktioner, når man bliver pårørende, kap 4, s. 39 i Jes Gerlach (red.) 2008, op. cit. 2

3 Ofte er det kun de allernærmeste pårørende, der bliver ved at holde kontakten med patienten, og for dem kan det være fortvivlende at blive lukket ude af behandlingssystemet. Familiemedlemmer må ofte håndtere mange af konsekvenserne af den psykiske lidelse og har dermed en stor opgave. Rent praktisk kan det være dem, der sørger for at få dagligdagen til at hænge sammen for patienten og håndterer økonomien, mv. Og også på det psykologiske plan kan det være en belastning, fx på grund af restriktioner i egne sociale aktiviteter, stigmatisering fra omverdenen og oplevelser af tab og sorg og i sociale sammenhænge måske også oplevelser af forlegenhed og skam. Tavshedspligten Reglerne om sundhedspersoners tavshedspligt i forhold til pårørende fremgår af Sundhedsloven og af Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters pårørende. Som udgangspunkt skal patienter over 18 år give samtykke til videregivelse af informationer til pårørende, mens forældrene normalt har krav på at modtage informationer om en patient under 18 år. Selv om en patient er myndig, er det dog tilladt at videregive informationer til de pårørende uden samtykke, hvis der er vægtige grunde til at gøre det. Det fremgår af den nævnte vejledning, at: Når der er tale om videregivelse til pårørende, er det afgørende, om videregivelsen kan anses for berettiget, dvs. om sundhedspersonen handler i berettiget varetagelse af andres tarv, fx patientens eller pårørendes tarv. Ved vurderingen af, om disse hensyn kan berettige til videregivelse af i øvrigt tavshedsbelagte oplysninger, må der foretages en afvejning i forhold til de hensyn, der begrunder tavshedspligten. Der må foretages et konkret skøn. De hensyn, der taler for videregivelse, må klart overstige hensynet til patientens ønske om fortrolighed. (stk. 8.1). Hvis en patient er i en tilstand, hvor den pågældende er ude af stand til at varetage sine interesser og dermed ikke er i stand til at forstå en information og tage stilling til samtykke, kan det også komme på tale at videregive informationer til pårørende, hvis det vurderes af sundhedspersonalet, at en sådan videregivelse må antages at være i patientens interesse. Igen er der tale om en konkret vurdering og en afvejning af interesser. Som eksempler på mulige begrundelser for at videregive informationer, nævnes blandt andet i vejledningen, at de pårørende bliver bedre i stand til at forstå, hjælpe og støtte patienten samt at det kan være relevant, at en psykiatrisk afdeling underretter pårørende til en indlagt patient, for at de bedre kan forstå patientens reaktioner og indgå i behandlingsprocessen. Det er vigtigt, at sundhedspersoner uden at overtræde tavshedspligten kan informere pårørende om generelle forhold vedrørende en sygdom og behandlingsmulighederne - og om de pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt. De kan også gå i dialog med de pårørende om disses oplevelse af situationen og de problemer, de pårørende oplever. Ligeledes er det vigtigt, at en patients samtykke til videregivelse af informationer til pårørende ifølge vejledningen om sundhedspersoners tavshedspligt skal forsøges indhentet som et naturligt led i de rutiner, der benyttes ved indlæggelse, behandling, udskrivning mv. og at et samtykke bør indhentes i dialog med patienten og på grundlag af en tilstrækkelig information af patienten i forhold til dennes konkrete situation. Det bør blandt 3

4 andet indgå i dialogen, hvilken betydning praktisk såvel som psykologisk det kan have, at pårørende bliver informeret eller ikke informeret. Det Etiske Råd er flere gange af de forskellige samarbejdspartnere blevet præsenteret for det synspunkt, at tavshedspligten er en hæmsko både i forhold til at inddrage de pårørende af hensyn til patienten - og for at støtte den pårørende selv. Blandt andet er det blevet nævnt, at de pårørende i mange tilfælde ikke kan få oplyst, om den person, de er knyttet til, er indlagt på et givent hospital eller hvilken tilstand personen er i. I forlængelse af denne type af problemer opfordrer pårørendeorganisationen Bedre Psykiatri i sit skrift National Handlingsplan 15 konkrete forslag til ligestilling af psykiatrien 3 i forslag 11 Forny tavshedspligtens betydning i psykiatrien til, at vejledningen om sundhedspersoners tavshedspligt moderniseres. Det skal være påkrævet, at sundhedspersonalet som udgangspunkt skal informere og inddrage pårørende. Det er imidlertid ikke kun de pårørende, der er kritiske over for den måde, tavshedspligten er blevet anvendt på. Også blandt sundhedspersonerne er der en vis skepsis, hvilket det følgende udsagn fra afdelingssygeplejerske Marquerite Weng illustrerer: Set i et historisk tilbageblik, har der generelt været den opfattelse, at pårørende var mere til besvær end gavn. De var en belastning. Derfor var der ingen grund til, at vi snakkede med dem. Og her har vi brugt tavshedspligten som begrundelse... Jeg tror, at specielt plejepersonalet har dækket sig ind under tavshedspligten, fordi de har været usikre på, hvordan de skulle tale med pårørende. 4 Det er væsentligt at være opmærksom på, at lovgivningen om tavshedspligt flere steder betoner vigtigheden af at understøtte patientens relationer til såvel sundhedspersonalet som de pårørende, idet disse personer i forskellige sammenhænge kan udgøre en ressource for patienten i forbindelse med de beslutninger, patienten skal træffe i forløbet. 5 Dette gælder også i forbindelse med beslutningen om at inddrage de pårørende, idet det som tidligere nævnt fremgår af vejledningen om sundhedspersoners tavshedspligt, at et eventuelt samtykke til videregivelse af informationer til pårørende bør indhentes i dialog med patienten og på grundlag af en tilstrækkelig information af patienten i forhold til dennes konkrete situation. En sådan relationel forståelse af beslutningsprocessen ligger også til grund for den praksis, der har været afprøvet på flere afdelinger i forbindelse med gennembrudsprojektet om pårørende i psykiatrien, nemlig den motiverende samtale. Formålet med denne samtale er at arbejde motiverende med de patienter, der i udgangspunktet ikke ønsker inddragelse af pårørende i behandlingsforløbet. 6 Og samtalerne foregår ved, at: patienter i en samtale bliver bedt om at reflektere over fordele og ulemper ved, at pårørende bliver inddraget i deres behandlingsforløb. Samtalerne bliver ikke kun afholdt ved opstart på behandlingsforløbet, men løbende gennem behandlingen. Tiltaget bygger på erfaringer fra interview med patienter, som efter endt behandling har givet udtryk for, at de måske godt ville have haft pårørende inddraget på et senere tidspunkt i behandlingsforløbet, hvis de var blevet spurgt af personalet. 7 3 Se Bedre Psykiatris hjemmeside: 4 Center for Kvalitetsudvikling (2009): Pårørende i psykiatrien, s Se afsnittet Paternalisme og menneskelige relationer i baggrundsteksten Psykiatri og tvang i en etisk kontekst for en beskrivelse af en relationelt orienteret menneskeopfattelse. 6 Center for Kvalitetsudvikling (2009): Evalueringsrapport Pårørende i psykiatrien, s Ibid. S

5 Man kan måske sige, at den motiverende samtale reelt er motiverende i to henseender. Den er motiverende i den forstand, at den opfordrer patienten til at tage seriøst og kvalificeret stilling til spørgsmålet om pårørendeinddragelse i stedet for uden videre at være afvisende. Og den er motiverende på den måde, at den tager udgangspunkt i en erfaring om, at det faktisk ofte er i patientens interesse at involvere de pårørende. Med hensyn til den sidste form for motivation er det naturligvis en vanskelig balancegang på den ene side at opfordre patienten til at inddrage de pårørende - og på den anden side at være lydhør over for patientens modstand mod at inddrage de pårørende og ikke presse eller manipulere ham eller hende til at gøre det. Det hører i den sammenhæng med i billedet, at den holdning, personalet har til at inddrage de pårørende, kan have en afsmittende effekt, som har stor betydning for, om patienten samtykker til inddragelsen. 8 Desuden kan der i mange tilfælde have været et anspændt forhold mellem patienten og de pårørende i tiden op til indlæggelsen, hvilket kan få patienten til at være imod inddragelse, selv om det måske reelt ville være til fordel for ham eller hende, hvis de pårørende blev inddraget i behandlingsforløbet. 9 Også i Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge fremgår det tydeligt, at nødvendigheden af at understøtte patientens relationer til andre i dette tilfælde de pårørende er af væsentlig betydning: Som den alvorligt syges vigtigste sociale netværk har det stor betydning, at pårørende og venner får mulighed for at indtage en plads tæt på gennem hele patientens sygdoms- og behandlingsforløb. Pårørende inviteres og opfordres til, så vidt det er muligt, at deltage ved patientens side i mødet med sundhedsvæsenet ved indlæggelser, ambulante besøg m.v. Sundhedspersonalet bør sikre, at pårørende er så velinformerede, at de oplever at have fornødent overblik over situationen, så de kan handle og støtte, og at de oplever sig som vigtige samarbejdspartnere. (s. 32) Denne forståelse af pårørende og venner ligger helt på linje med den holdning, som er formuleret i begyndelsen af dette afsnit, nemlig at de pårørende har krav på, at der tages hensyn til dem uafhængigt af, om dette er i patientens interesse. At det ikke desto mindre som hovedregel kræver patientens samtykke at videregive informationer til pårørende, kan begrundes med, at dette er nødvendigt for at sikre, at patienten giver sundhedspersonen alle relevante informationer. Hvis informationerne ofte blev videregivet til de pårørende uden samtykke fra patienten, ville nogle patienter givetvis undlade at fortælle nogle ting til sundhedspersonerne af frygt for, at informationerne ville blive givet videre. En anden mulig begrundelse kan være, at hensynet til patienten trods alt normalt skal tillægges større betydning end hensynet til de pårørende, idet der i nogle tilfælde kan være tale om en helt reel interessekonflikt mellem patient og pårørende. Dette sidste kan illustreres med det følgende citat fra side 43 i Recovery-Undersøgelsen en spørgeskemaundersøgelse fra Psykiatrisk Center, Frederiksberg 10 : Tilsyneladende oplever mange patienter, at de pårørende er vigtige i deres dagligdag, men det er ikke ensbetydende med, at de altid ønsker en samarbejdsrelation mellem deres pårørende og behandlingsstedet under indlæggelsen eller den ambulante behandling. Det understreger vigtigheden af, at PC Frederiksberg fokuse- 8 Se Lindhart, Anne: Indlæggelse på psykiatrisk afdeling s , i Jes Gerlach (red.) (2008): Pårørende råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom, Psykiatrifondens Forlag. 9 Ibid. 10 Se: 5

6 rer på, hvilken relation der reelt er behov for mellem behandlingssted og pårørende og de barrierer der ligger i, at patienterne ikke giver tilsagn til, at behandlerne kan kontakte de pårørende. PC Frederiksberg gør en stor indsats i flere sammenhænge for at klæde de pårørende på til at støtte patienternes recoveryproces. Patienternes modstand mod, at de pårørende inddrages aktivt under deres behandling, kan være et udtryk for et behov for at bevare egen integritet og fastholde sig selv som et voksent, selvstændigt menneske. Anskuet i et recoveryperspektiv er det væsentligt, at patienterne støttes i en sådan oplevelse. Man kan måske sige, at der i den psykiatriske sammenhæng er særlige grunde til at fortolke tavshedspligten både restriktivt og smidigt. Der er grund til at fortolke den smidigt, fordi det ofte forbedrer tilstanden hos patienten med psykisk sygdom at inddrage de pårørende i behandlingsforløbet (dette uddybes nedenfor) og fordi de pårørende normalt har et stort og meget forståeligt ønske om at modtage informationer om den pårørendes indlæggelse, helbredstilstand og udskrivelse. På den anden side er der grund til at fortolke den restriktivt ud fra recovery-perspektivet og fordi oplysninger om psykisk sygdom kan siges at være yderst følsomme, idet der er så mange fordomme og så meget stigmatisering knyttet til psykiske lidelser. Pårørendeinddragelse af hensyn til patienten En dansk undersøgelse af patienter i psykotisk tilstand fra Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet fra 2005 viser, at hvis de pårørende inddrages, falder patienternes medicinforbrug, og patienterne ligger færre dage på hospitalet. Resultaterne understøttes af en lang række internationale undersøgelser. Gennem de seneste år har forskningen inden for psykiatri dokumenteret, at det forbedrer patienters muligheder for helbredelse at inddrage de pårørende. Resultaterne er mest veldokumenterede i forbindelse med patienter med skizofreni, men meget tyder på, at også andre sygdomsgrupper vil have gavn af pårørendeinddragelse. Inddragelsen kan i forbindelse med skizofreni have forskellige former, men involverer typisk: et samarbejde med de eventuelle pårørende, der tager sig af patienten; en målsætning om at forbedre atmosfæren i familien; forøgelse af de pårørendes evne til at forudse og løse problemer; reduktion af vredesudbrud og kritik i familien; at hjælpe de pårørende med at opbygge passende forventninger til patienten; at opmuntre de pårørende til at sætte grænser og skabe en passende afstand til patienten og; eventuelt skabe ændringer i de pårørendes adfærd og holdninger. 11 I det følgende skal nogle af resultaterne fra forskningen meget kortfattet opsummeres, idet der henvises til faglitteraturen på området for yderligere informationer. 11 Se Pharoah, F. et al. (2010): Family intervention for schizophrenia (Review); The Cochrane Collaboration, s. 7. 6

7 I et Cochrane-studie fra gennemgås den hidtidige forskning i inddragelse af pårørende til patienter med skizofreni, idet kun inddragelser med mere end fem sessioner er medtaget. Perioden for inddragelse varierede fra seks måneder til tre år. Studiets hovedkonklusion er følgende: For personer med skizofreni er den største fordel ved at inddrage de pårørende, at det kan formindske risikoen for tilbagefald. Det kan også medvirke til, at personer med skizofreni bliver ved med at tage deres medicin. Familieinddragelsen kan desuden gøre familielivet mindre problemfyldt og anspændt og fører til færre genindlæggelser. For at opnå disse mulige gevinster der kan anses for at være relativt usikre skal personer med skizofreni og deres familier være villige til at bruge en ganske betydelig mængde tid på at modtage de relevante tjenesteydelser. 13 Blandt de sammenfatninger, der indgår i undersøgelsen, kan nævnes, at hvis cirka syv familier gennemgår sessioner med familieinddragelse, vil én hospitalsindlagt patient statistisk set undgå tilbagefald inden udløbet af et år sammenlignet med patienter, hvor de pårørende ikke inddrages. Antallet af patienter, der ikke følger den foreskrevne medicineringsplan, falder med 40 %, fx fra 100 pr. tusind til 60 pr. tusind i lavrisikogruppen og fra 800 pr. tusind til 480 pr. tusind i højrisikogruppen. Ligeledes forøges antallet af dage i ansættelse for patienter med pårørendeinddragelse sammenlignet med patienter uden i en enkelt undersøgelse omfattende 61 personer fra gennemsnitligt 3,1 måneds ansættelse pr. år til 5,6 måneds ansættelse. Konklusionerne i det ovennævnte Cochrane-studie stemmer overens med anbefalingerne fra The Schizophrenia Patient Outcomes Research Team (PORT), som i en artikel fra 2009 anbefaler, at der skal tilbydes 6-9 måneders forløb med inddragelse af pårørende til patienter med skizofreni. Anbefalingen baserer sig på PORT s opsummering af resultaterne fra forskningen: Forløb, der varer fra 6-9 måneder, formindsker graden af tilbagefald og genindlæggelse signifikant. Forskningen har også påvist andre fordele for patienten og dennes familie såsom forøget overholdelse af medicineringsplanen, reducerede psykiatriske symptomer og reduceret stressniveau hos patienten, men disse fordele observeres ikke med samme konsistens. Familiemedlemmerne ser også ud til at være mindre bebyrdede og nødlidende, ligesom familierelationerne forbedres. Hovedelementerne i effektiv familieinddragelse er blandt andet sygdomsundervisning, kriseintervention, følelsesmæssig støtte og træning i at håndtere symptomer på sygdom og relaterede problemer. Valget af familieinddragelse bør være udtryk for en fælles beslutningstagen involverende både patienten, familien og lægen. 14 Inddragelse af pårørende kan gennemføres på flere måder, fx primært som uddannelse af de pårørende, som et styret forløb med hele familien inkluderende blandt andet kriseintervention og samtaleterapi eller som flerfamilieforløb, hvor der udveksles erfaringer, foretages identifikationer og knyttes sociale bånd på tværs af familierne. Det væsentligste formål med at tilbyde forløb med pårørendeinddragelse er naturligvis at fremme såvel patientens som de pårørendes livskvalitet. Men som det påvises i en 12 Op. cit. 13 Ibid s. 27. Rådets oversættelse 14 Dixon Lisa B. et al. (2010): The 2009 Schizophrenia PORT Psychosocial Treatment Recommendations and Summary Statement ; Schizophrenia Bulletin, vol. 36 no. 1 pp , 2010, p

8 dansk rapport fra 2011, er det formodentlig også en stor samfundsøkonomisk fordel. Det skyldes, at udgifterne til pårørendeinddragelse så rigeligt opvejes af blandt andet sparede udgifter til indlæggelse og revalidering samt forøgede skatteindtægter, fordi patienterne får længere tid på arbejdsmarkedet. Detaljerne i rapporten skal ikke gennemgås her, men den økonomiske hovedkonklusionen skal citeres som illustration: Hvis det antages, at alle godt patienter, der i 2007 var indlagt med skizofreni, gennemfører forløb med pårørendeinddragelse, og hvis det yderligere antages, at effekterne af forløbet er som anvendt i denne rapport, så vil den samlede samfundsøkonomiske effekt være på 1,5 mia. kr. på baggrund af en initial investering på 311 mio. kr. 15 I rapporten anføres det, at der formodentlig også er potentiale for at anvende pårørendeinddragelse i andre dele af psykiatrien. Dette bekræftes af andre undersøgelser, men det er ikke lige så veldokumenteret som i forbindelse med skizofreni. Desuden er det ikke givet, at det er den samme form for inddragelse, der er den mest effektive ved forskellige sygdomstilstande. 16 Pårørendeinddragelse af hensyn til de pårørende Som tidligere nævnt er det ofte meget krævende at være pårørende til en patient med psykisk sygdom. Derfor kan den pårørende have et berettiget ønske om, at der også tages hånd om hans eller hendes behov i behandlingsforløbet. Men det er ikke en selvfølge, at dette faktisk sker på en for den pårørende tilfredsstillende måde. En undersøgelse lavet af Danske Regioner i 2009 blandt patienter og pårørende i distriktspsykiatrien viser således, at 60 % af de pårørende oplever, at de ikke er blevet inddraget i behandlingsforløbet. Af en tilfredshedsundersøgelse af psykiatrien fra Danske Regioner i 2010 Patienter og pårørende har ordet fremgår det videre, at: I 56 % af tilfældene var det de pårørende selv, der måtte tage initiativ til kontakten med personalet. 38 % af patienterne oplevede, at der ingen kontakt var mellem personalet og deres pårørende. 56 % af de pårørende blev ikke inviteret til en samtale ved indlæggelsens start. Men både nedskrevne retningslinjer og politikker anfører, at de pårørende skal inddrages. Og personalet siger også, at de pårørende faktisk inddrages. Hvad er så galt? En forklaring kunne måske være, at den kultur, der hersker i psykiatrien, stadig er, at de pårørende betragtes som et irritationsmoment, blandt andet fordi de blander sig. Den traditionelle opfattelse i psykiatrien har i årtier været, at patienterne skulle beskyttes mod omverdenen, herunder også familien, som i nogle perioder endog har været betragtet som en af de væsentligste årsager til patientens sygdom. Denne opfattelse blev i nogen grad opgivet med distriktspsykiatrien opståen i løbet af 1980 erne og 90 erne. Men vaner og traditioner hænger ved i mange år, så tilgangen til de pårørende kan måske stadig være præget af tidligere tiders opfattelser. En anden forklaring kan måske være, at det 15 Jacobsen, Rasmus Højbjerg (2011): Analyserapport Effekt af pårørendeinddragelse i behandling af mennesker med psykisk sygdom, Cost-benefit-beregning, september 2011, s Se fx Chien, Wai-Tong & Ian Norman (2009) og Hellemans, S. et al. (2011): Therapeutic processes in multifamily groups for major depression: Results of an interpretative phenomenological study ; Journal of Affective Disorders; 134 (2011) Det skal nævnes, at Det Etiske Råd ikke har lavet en mere omfattende søgning efter litteratur om effekten af pårørendeinddragelse for andre patientgrupper end skizofrene. 8

9 i bund og grund er udtryk for mangel på ressourcer patienten kommer først, og der er ikke ressourcer på afdelingen til at bruge tid på (også) at tale med de pårørende. I dansk sammenhæng har Det nationale kvalitetsprojekt for Pårørende i Psykiatrien vist, at de pårørendes tilfredshed med det psykiatriske system kan forbedres væsentligt, hvis der ydes en målrettet indsats for at gøre det. Desuden har projektet givet gode erfaringer med, hvordan de pårørende kan inddrages, så det tilgodeser deres behov. I det følgende skal nogle af de væsentligste erfaringer fra projektet kort refereres. 17 For det første er det vigtigt for de pårørende at blive inddraget tidligt i forløbet og på sundhedspersonalets initiativ. Det sidste hænger sammen med, at de pårørende ofte har været igennem et opslidende forløb forud for deres første møde med det psykiatriske system. Derfor kan det være svært at have overskud til at være initiativtager til den første kontakt, også selv om den pårørende har stærkt brug for den. I den indledende kontakt med de pårørende er det desuden væsentligt, at samtalerne kommer til at dreje sig om de problemstillinger, der er vigtige for de pårørende. Ifølge sosu-assistent, Lis Dam, førte denne erkendelse til, at samtalerne på Gerontopsykiatrisk afsnit G18 i Brønderslev fik en lidt anden karakter end tidligere: For eksempel er vi blevet meget opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at vi holder fokus på de pårørendes situation, når vi har samtaler med dem. Vi er slemme til hele tiden at fokusere på patienterne. Det er selvfølgelig også vigtigt, men vi er blevet mere bevidste om, hvor vigtigt det også er at holde fokus på pårørende og give mulighed for at snakke om deres egen situation. Og det gavner også patienten, hvis deres pårørende har mere energi og overskud i hverdagen. 18 For det andet er det væsentligt, at de pårørende oplever at blive taget alvorligt, anerkendt og lyttet til. Et aspekt af dette er, at deres kendskab til patienten tages alvorligt i den forstand, at deres informationer faktisk tages i betragtning i forbindelse med vurderingen og behandlingen af patienten. At dette ikke er en selvfølge, fremgår af erfaringerne fra Regionspsykiatrien E2 i Herning: I vores interview med pårørende undrer de sig over, at vi ikke tidligere har brugt deres viden om og oplevelser af patienterne meget mere. Og det har de fuldstændig ret i. Vi kan se, at nu får vi en masse brugbare informationer om patienterne på et meget tidligere tidspunkt i forløbet. Det er meget værdifuldt for det videre behandlingsforløb, siger afdelingssygeplejerske Marquerite Weng. 19 Det skal nævnes, at der også i denne sammenhæng kan være en klar interessemodsætning mellem patienten og de pårørende. Det kan udmærket tænkes, at patienten oplever det som en krænkelse af sin integritet og sin ret til selv at definere sin identitet, at de pårørende får mulighed for at fremføre deres forståelse af situationen og dermed måske kan lade deres fortolkning få indflydelse på behandlingsforløbet. Man kan argumentere for, at personalet alt andet lige bør tillægge patientens forståelse af situationen klart størst vægt, da det generelt er problematisk underkende patientens eget perspektiv. 17 Se Center for Kvalitetsudvikling: Pårørende i Psykiatrien og Evalueringsrapport Pårørende i Psykiatrien for uddybende beskrivelser af projektet og erfaringerne fra projektet. 18 Pårørende i Psykiatrien s Pårørende i Psykiatrien, s

10 Et andet aspekt af at blive taget alvorligt er, at de pårørende får tilstrækkelig meget information om patientens sygdom og behandling til, at de får indblik i, hvad der sker med deres nærmeste og får en forståelse for den diagnose, de pludselig får tæt ind på livet. En pårørende i pårørendeprojektet udtaler: Husk på, at det ikke bare er én gang, pårørende skal inddrages. Pårørende er ikke født til at være pårørende det skal man lære. 20 At få lige netop den information, man som pårørende har brug for, kan ud fra erfaringerne i pårørendeprojektet være et afgørende element i en sådan læringsproces. Endelig og for det tredje er det væsentligt, at de pårørende føler sig imødekommet og værdsat i mødet med det psykiatriske system i sin helhed. Dette kan fx ske ved, at personalet hilser på de pårørende og generelt er synligt og tilgængeligt også i forhold til at svare på spørgsmål fra de pårørende. En anden mulighed er at sørge for, at hver enkelt pårørende har en fast kontaktperson, som også kan formidle kontakten til andre sundhedspersoner eller institutioner, hvis dette er nødvendigt. Flere af de sundhedspersoner, der deltog i pårørendeprojektet, gav udtryk for, at forsøget på at imødekomme og inddrage de pårørende på et mere overordnet niveau havde ført til en holdningsændring: Der er sket en grundlæggende holdningsændring blandt personalet til samarbejdet med pårørende. Nu betragter medarbejderne pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere, der er vigtige at inddrage i behandlingen og plejen af patienterne, siger afdelingssygeplejerske Kirsten Willum. 21 Sådan en holdningsændring er naturligvis i sig selv særdeles befordrende for, at de pårørende føler sig velkomne og godt taget imod i mødet med psykiatrien. En meget væsentlig erfaring fra pårørendeprojektet er, at samarbejdet med de pårørende skal forankres i organisatoriske ændringer og procedurer. Dette er af afgørende betydning både i opstartsfasen og for på længere sigt at fastholde et godt samarbejde. Eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt at have en fast, nedskreven procedure for, hvornår og hvordan en patient med psykisk sygdom skal kontaktes for at tage stilling til spørgsmålet om pårørendeinddragelse. Ligeledes kan en fast procedure for inddragelsen af de pårørende være hensigtsmæssig, herunder også en beskrivelse af, hvad det er acceptabelt og gavnligt at snakke med de pårørende om ved første samtale. Eventuelt kan en sådan beskrivelse ligefrem have karakter af en mere eller mindre obligatorisk dialogguide eller en egentlig drejebog for den første samtale eller for det samlede forløb inkluderende uddannelsesforløb for de pårørende. 22 En måde at forankre samarbejdet på er også at nedsætte permanente sparringsgrupper bestående af pårørende ved de enkelte afdelinger eller institutioner, som fx kan komme med generel feedback samt bidrage med kommentarer til procedurebeskrivelser og skriftligt informationsmateriale. Sådanne sparringsgrupper blev benyttet med godt resultat under pårørendeprojektet. 20 Evalueringsrapport Pårørende i Psykiatrien, s Pårørende i Psykiatrien, s Som et eksempel på en dialogguide se Psykiatrisk Center Frederiksberg: Dialogguide til første planlagte samtale med pårørende til indlagte patienter. 10

11 Litteratur Bedre Psykiatri (2012): National Handlingsplan 15 konkrete forslag til ligestilling af psykiatrien. Center for Kvalitetsudvikling (2009): Pårørende i psykiatrien. Center for Kvalitetsudvikling (2009): Evalueringsrapport Pårørende i psykiatrien. Chien, Wai-Tong & Ian Norman (2009): The effectiveness and active ingredients of mutual support groups for family caregivers of people with psychotic disorders: A literature review, International Journal of Nursing Studies, (46) (2009) Dixon, Lisa B. et al. (2010): The 2009 Schizophrenia PORT Psychosocial Treatment Recommendations and Summary Statement ; Schizophrenia Bulletin, vol. 36 no. 1 pp , 2010 Gerlach, Jes (red.) 2008: Pårørende råd og vejledning til pårørende til mennesker med psykisk sygdom, Psykiatrifondens Forlag. Hellemans, S. et al. (2011): Therapeutic processes in multi-family groups for major depression: Results of an interpretative phenomenological study ; Journal of Affective Disorders; 134 (2011) Jacobsen, Rasmus Højbjerg (2011): Analyserapport Effekt af pårørendeinddragelse i behandling af mennesker med psykisk sygdom, Cost-benefit-beregning, september 2011 Jewell, Thomas C. et al (2009): Partnering With Families: Multiple Family Group Psychoeducation for Schizophrenia ; Journal of Clinical Psychology: In Session, Vol. 65(8), (2009) Lindhardt, Anne: Indlæggelse på psykiatrisk afdeling, i Jes Gerlach (red.) Madsen, Margit & Peter Olesen (red.) (2004): Pårørende om psykiske lidelser, Kroghs Forlag. Nyrop; Jesper (2004): Psykologiske reaktioner, når man bliver pårørende, kap 4 i Jes Gerlach (red.) 2004 Psykiatrisk Center Frederiksberg: Dialogguide til første planlagte samtale med pårørende til indlagte patienter. Pharoah F. et al. (2010): Family intervention for schizophrenia (Review); The Cochrane Collaboration. Sundhedsstyrelsen (2012): Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. 11

12 DET ETISKE RÅD Rentemestervej København NV Tel: Pårørende i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råd 2012 ISBN: Udgivet af Det Etiske Råd 2012 Illustrationer: Peter Waldorph Fotos: istockphoto, Colourbox Publikationen kan downloades på Det Etiske Råds webside 12

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien

Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien. Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien Det Etiske Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Medlemmer af Det Etiske Råd pr. 1. juni 2012 Jacob Birkler formand Lillian

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Pårørende i Psykiatrien

Pårørende i Psykiatrien Pårørende i Psykiatrien Temahæfte med erfaringer fra Pårørende i Psykiatrien Nationalt kvalitetsprojekt til udvikling af pårørendearbejdet i psykiatrien 2007-09 Projektet er finansieret af Ministeriet

Læs mere

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pårørende i Psykiatrien

Pårørende i Psykiatrien Pårørende i Psykiatrien Pårørende_i_Psykiatrien_HH_131009.indd 1 27-10-2009 11:27:46 Temahæfte med erfaringer fra Pårørende i Psykiatrien Nationalt kvalitetsprojekt til udvikling af pårørendearbejdet i

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar 2011. Frederikssund Hospital Patientrettigheder Januar 2011 Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende Frederikssund er et nærhospital i Region Hovedstaden. I denne pjece kan du læse om dine rettigheder som

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008 Patientrettigheder November 2008 Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus Patientrettigheder vejledning for patienter og pårørende Gælder til 30. juni 2009 Frederikssund Hospital / Esbønderup Sygehus

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Venligst videresende vedhæftede bekymringsbrev til alle byrådsmedlemmer. Tak.

Venligst videresende vedhæftede bekymringsbrev til alle byrådsmedlemmer. Tak. Tove Have Fra: Bekymrede medarbejdere Sendt: 6. november 2015 17:14 Til: sikkerpost@varde.dk; post@vejen.dk; Officiel postkasse Fanø Kommune Emne: Bekymringsbrev fra alle medarbejdere

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient - en kondenseret udgave af undersøgelsesresultater Centrale fund fra litteraturstudie, fotoworkshop og kvalitativ og kvantitativ

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL1

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL1 Voksenpsykiatrisk Afsnit SL1 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om RETTIGHEDER. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om RETTIGHEDER for patienter i voksenpsykiatrien Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 04 Kontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 Ret til information om din sygdom og behandling

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation

Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation Dato 16. juli 2013 Sags nr. 2013071835 NVP nvp@dkma.dk Bilag 2 Sundhedsstyrelsens kravspecifikation 1. Vejledning Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, indenfor budgetrammen på

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE for patienter, pårørende og sundhedspersonale ARRANGERET AF TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE OG RIGSHOSPITALETS KRÆFTREHABILITERINGSSYGEPLEJERSKER

Læs mere

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag DASEM årsmøde den 8. maj 2015 v. Kontorchef Poul Carstensen www.regionmidtjylland.dk "De juridiske og praktiske forskelle på et kvalitetsprojekt

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg

Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Psykiatri og social Administrationen, Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 8800 Viborg Den 26. maj 2010 Ref.: RSA/EW Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar vedr. masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere