Evidensbaseret forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensbaseret forebyggelse"

Transkript

1 Evidensbaseret forebyggelse 28 n Evidens betyder bevis og er den aktuelt bedste viden, man har om et givent forhold. n Der kan sondres mellem evidens om årsager til og udbredelse af sygdom, evidens om effekter af forebyggelsesindsatser og evidens om organisering og implementering af indsatsen. n Der er forskellige interessentgrupper i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og dermed også forskellige perspektiver på, hvor vægten skal lægges i forhold til evaluering og evidens. n Evalueringer er et væsentligt element i evidensen. Evalueringer kan rette sig mod struktur, indsats, proces og resultat. n Systematiske oversigter baseret på randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er den gyldne standard inden for medicinsk behandling. RCT fokuserer alene på effekten af indsatsen, uafhængig af den kontekst, den foregår i. n Systematiske oversigter udarbejdet efter modellen for medicinsk teknologivurdering fokuserer ikke kun på effektevalueringen, men også på de strukturelle, brugerorienterede og økonomiske forhold, indsatsen foregår under. 367 n Sundhedskonsekvensvurderinger er vurdering af de fremtidige direkte eller indirekte sundhedsmæssige effekter på befolkningen af en strategi, et politikforslag, et program eller et projekt. Sundhedskonsekvensvurderinger er fremadrettet evidens. n Erfaringsbaseret evidens (ekspertudtalelser, politiske vurderinger, gråzonelitteratur, tavs viden mv.) kan synliggøres og udnyttes i beslutningsprocessen omkring implementeringen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. n At arbejde evidensbaseret indebærer omhyggelig, eksplicit og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når der træffes beslutninger om andre menneskers sundhed og velfærd. Det er vigtigt løbende at forbedre kvaliteten af det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Tidligere har fokus været på at finde og udvikle effektive forebyggelsesmetoder og på evalueringen af disse. Men mange evalueringer af forebyggende og sundhedsfremmende forsøg og indsatser har ikke været tilstrækkeligt stringente og er heller ikke i tilstrækkeligt omfang blevet dokumenteret og formidlet. Med begrebet evidensbaseret forebyggelse understreges nødvendigheden af en skærpelse af dokumentationen. Udviklingen er stærkt inspireret og provokeret af det medicinsk kliniske fagområdes vægt på evidensbaseret medicin. Ifølge en leder i British Medical Journal (1) er evidensbaseret medicin en samvittighedsfuld, eksplicit og klog brug af den bedste evidens der eksisterer i forbindelse med beslutninger om den enkelte patients behandling. Den evidensbaserede praksis integrerer den individuelle kliniske ekspertise med den bedst tilgængelige eksterne evidens hentet fra systematiske forskningsresultater (egen oversættelse). En mere lige til oversættelse er en klinisk Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Evidensbaseret forebyggelse Kapitel beslutningsproces, der tager udgangspunkt i de kliniske og epidemiologiske forskningsresultater og sammenholder disse med klinikerens erfaring og patienternes ønsker (2). I samme leder blev det også fremhævet, at evidensbaseret medicin ikke er en kogebog, at det ikke handler om at reducere udgifterne, og at det ikke er begrænset til klinisk kontrollerede forsøg og metaanalyser (1). I løbet af de senere år er begrebet evidens blevet et plusord og anvendes ikke blot inden for det sundhedsfaglige område men også inden for social-, uddannelses- og velfærdsområdet og i relation til ledelse og forvaltning mv. (3). Evidens betyder bevis og er ifølge Nordisk Campell Center den aktuelt bedste viden, man har om et givent forhold (4). Evidens skal være eksplicit, systematisk og reproducerbar (5). At arbejde evidensbaseret vil sige, at man sikrer velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om, hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer (6). Forskellige typer af evidens Inspireret af Rychetnik (7) sondres der i Sundhedsstyrelsens oplæg om evidens i forebyggelsen mellem tre forskellige typer af evidens (6): Evidens om årsager til og udbredelse af sygdom. Her bygges overvejende på epidemiologisk viden, dvs. viden om befolkningens eller udvalgte befolkningsgruppers sundhedstilstand, udbredelsen af risikofaktorer for sygdom og sammenhængen mellem risikofaktorer og sygelighed. Denne type af evidens er en hjælp til at identificere problemområder. Evidens om effekter af forebyggelsesindsatser. Her handler det om at vurdere, hvilke indsatser, der virker bedst på hvem. Systematiske oversigter og metaanalyser kan være gode værktøjer i vurderingen. Også mere erfaringsbaseret viden kan inddrages, f.eks. fra sundhedsprofessionelle. Evidens om organisering og implementering. Her handler det om, hvordan der sikres maksimal effekt af en given indsats. Dvs. hvordan skal indsatsen tilrettelægges, hvem skal involveres, og hvilke kompetencer skal de have, hvordan sikres brugerinvolvering og accept mv. Både nationalt og internationalt findes der betragtelig viden om årsager til og udbredelse af sygdom. Derimod er der i mindre grad viden om, hvilke forebyggelsesmetoder, der skal anvendes, og hvordan indsatsen skal tilrettelægges. Udenlandske erfaringer på disse felter kan pga. bl.a. kulturelle forskelle og forskelle i sundhedsvæsenets struktur og tilbud ikke nødvendigvis overføres til danske forhold. Derudover er det et spørgsmål, om der overhovedet findes effektive forebyggelsesmetoder, eller om disse skal udvikles. Hvem skal bruge evidensen? Der er mange forskellige interessentgrupper i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og dermed også mange forskellige perspektiver på, hvor vægten skal lægges i forhold til effektivitet, evaluering og evidens. Nutbeam sondrer mellem fire forskellige perspektiver (8): Politikere og beslutningstageres perspektiv, der vedrører ressourceallokering og ansvar overfor borgere og samfund. Succeskriterierne er oftest kortsigtede og handler om forholdet mellem investering og evt. forbedringer af sundhedstilstanden. Praktikernes perspektiv, der vedrører mulighederne for at føre programmer ud i livet (implementere) og for at engagere borgere og organisationer i arbejdet for bedre sundhed. Borgernes perspektiv, der vedrører indsatsens relevans i forhold til de oplevede behov og mulighederne for aktiv involvering. Forskernes perspektiv, der vedrører forholdet mellem interventionen og de observerede effekter, bedømt ud fra videnskabelige kriterier for evidens. Det drejer sig altså om metodemæssige kvaliteter i bred forstand. Hvad angår det forskningsmæssige perspektiv er det vigtigt at gøre sig klart, at arbejdet med folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremme er multidisciplinært og involverer mange forskellige videnskabelige traditioner og paradigmer (f.eks. epidemiologi, sociologi, psykologi, økonomi, antropologi). De forskellige videnskabsgrene har forskellige kriterier og krav omkring evidens og også forskellig terminologi. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 28 Evidensbaseret forebyggelse Forskellige mål og niveauer i indsatser og evalueringer Evalueringer er væsentlige elementer i al evidens. I en traditionel lægevidenskabelig evaluering er der sædvanligvis fokus på interventionens betydning for helbredstilstanden. I evalueringer af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser sættes der lige så ofte fokus på andre mål, f.eks. den faglige indsats, på de organisatoriske rammer og på strukturer og processer (9). Som det fremgår af figur 28.1 kan evalueringen rette sig mod struktur, indsats, proces og resultat. Strukturevalueringen er en beskrivelse og vurdering af de organisatoriske rammer, indsatsen skal foregå i, f.eks. sygehus/primær sundhedstjeneste, privat/offentligt regi eller de rutiner, indsatsen skal indgå i. Procesevalueringen omfatter de processer, indsatsen genererer, f.eks. at eleverne i en klasse laver sund mad, eller at de inviterede møder op til rygestopkursus. Endelig fokuserer resultatevalueringen på, om det ultimative mål er nået, dvs. om sundheden er forbedret, om holdninger og sundhedsvaner er ændret i positiv retning, om livskvaliteten er forbedret eller om brugerne er tilfredse med indsatsen. Figur Generel evalueringsmodel. Struktur/rammer Indsats Kilde: Rasmussen, Proces Resultat En lidt anden måde at illustrere sammenhængen mellem målet for og evalueringen af den forebyggende indsats fremgår af figur 28.2, der viser forskellige komponenter i planlægningen og evalueringen af en forebyggelsesindsats, rettet mod en sygdomsfremkaldende proces (10). Det er klart, at arten og indholdet af evalueringen og dermed dokumentationen og evidensen skal tilpasses det konkrete mål og niveau, forebyggelsesindsatsen retter sig mod. 369 Figur Komponenter i planlægningen og evalueringen af en forebyggelsesindsats. Program Implementering Indsats Effektivitet Risikofaktorer Modtagelighed Sygdom Rehabilitering Kilde: Diderichsen, Konsekvenser Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Evidensbaseret forebyggelse Kapitel 28 Figur Evalueringsstrategi og terminologi i forskellige trin i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Terminologi Formål Metodekrav 1. fase. Nyhedsforsøg 2. fase. Demonstrationsforsøg 3. fase. Acceptforsøg 4. fase. Kvalitetssikringsevaluering Afprøve nye ideer. Kan være rettet mod alle dele af kæden: struktur, indsats, proces, resultat. Vise at nyafprøvede ideer kan indpasses og fungere i borgerens eller den professionelles praktiske dagligdag. Dokumentere at det er fornuftigt at bruge offentlige midler til denne form for forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Sikre kvaliteten af dokumenterede metoder og procedurer. Åbne. Tilpasset evalueringsform. Især egnede metoder til indsats- og procesevaluering. Standardiserede videnskabelige metoder og resultatevaluering. Kvalitetssikringsmetoder vedrørende struktur, indsats, proces og resultat. Kilde: Kamper-Jørgensen, Nordisk Medicin I en lidt anderledes tilgang skelnes der mellem, hvor meget udvikling og etableret viden, der er på et givet forebyggelsesfelt. Uanset om det drejer sig om evaluering eller om skabelsen af evidens, er det vigtigt at relatere indsatsen til, hvor i forebyggelsesprocessen den er placeret. Er der eksempelvis tale om at afprøve nye ideer, eller drejer det sig om at demonstrere, at en given indsats kan implementeres tilfredsstillende. Dette illustreres i figur 28.3, der viser sammenhængen mellem forskellige udviklingstrin i forebyggelsesprocessen og formålet med og metodekravene til en given evaluering (11). Evidensstyrke og systematiske oversigter Evidensstyrke er et udtryk for mængden og kvaliteten af den evidens, som kan lægges til grund for anbefalinger i forhold til en bestemt problemstilling (6). I det følgende gennemgås to forskellige former for systematiske oversigter, der kan bruges i evidensarbejdet. Afslutningsvis omtales sundhedskonsekvensvurderingen som en form for fremadrettet evidens, dvs. rettet mod at vurdere de forventede virkninger af fremtidige aktiviteter (12). RCT-baserede systematiske oversigter Der findes flere forskellige systemer til vurdering af evidensstyrke i forskellige forskningsdesigns. I figur 28.4 vises det system, der bruges af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af referenceprogrammer og til Medicinsk Teknologivurdering (13,14). Et andet velkendt og lignende system er evidensstigen (15,16). Systematiske oversigter sammenfatter resultaterne af flere studier udvalgt og vurderet efter systematiske kriterier. Metaanalyser er en særlig form for systematisk oversigt, der statistisk kombinerer resultater fra forskellige undersøgelser af samme problemstilling til et eller flere effektmål. I det randomiserede, kontrollerede forsøg (RCT) sammenlignes en eller flere interventionsgrupper med en eller flere kontrolgrupper. Deltagerne fordeles til de forskellige grupper ved lodtrækning, der testes før og efter interventionen, og grupperne sammenlignes. Medicinafprøvningsforsøg, hvor interventionsgruppen får et nyt præparat og kontrolgruppen en kalktablet (placebo) er typiske eksempler på RCT-forsøg. Den systematiske oversigt baseret på RCT fokuserer alene på at skabe evidens for effekten af indsatsen, indsamlet ved brug af bestemte metoder og uafhængig af den kontekst (sammenhæng), hvori de foregår (5). Der fokuseres på efficacy, dvs. i hvilken grad en indsats har effekt under det, der betegnes som ideelle omstændigheder, f.eks. en randomiseret, kontrolleret undersøgelse. Fordi der er fun- Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 28 Evidensbaseret forebyggelse Figur Oversigt over designs og evidensstyrke. Designkategori Evidens*) Styrke **) Meta-analyse, systematisk oversigt over RCT. Randomiseret, kontrolleret studie. Kontrolleret. Ikke-randomiseret studie. Kohorteundersøgelse. Diagnostisk test (direkte diagnostisk metode). Casekontrolundersøgelse. Beslutningsanalyse. Descriptiv undersøgelse. Mindre serier, oversigtsartikel. Ekspertvurdering, ledende artikel. * Graden af bagvedliggende evidens ** Styrke af anbefaling Kilde: Sekretariatet for referenceprogrammer det effekt i en sådan undersøgelse, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at resultatet vil kunne overføres til praksis eller andre sammenhænge. Både det internationale, videnskabelige Cochrane-samarbejde (www.cochrane.dk) og det internationale Cambell -samarbejde (www.nc2.dk) har udviklet modeller for udarbejdelsen af systematiske forskningsoversigter. Cochrane-samarbejdet dækker sundhedsområdet i bred forstand, herunder også forebyggelse på livsstilsområdet, mens Campell-samarbejdet dækker interventioner indenfor offentlig politik og menneskelig adfærd herunder uddannelse, kriminalitet og social- og velfærdspolitik. Det randomiserede forsøg og de systematiske oversigter er den gyldne standard inden for medicinsk behandling. En korrekt gennemført randomisering anses for at være den eneste metode, som kan sikre, at der ikke er systematisk forskel (bias) mellem de to grupper, der sammenlignes både med hensyn til kendte og ukendte prognostiske faktorer. Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatserne spænder vidt fra indsats på individ- og gruppeniveau til indsats på lokalsamfundsniveau, fra massekampagner til kampagner rettet mod højrisikogrupper, fra uddannelse og tidlig opsporing til lovgivning, fra indsats i sundhedsvæsenet til indsats i social- og undervisningssektoren og indsats i arbejdsmarkedsregi. Selv om RCT er en metode med høj evidensstyrke inden for den medicinske behandling, er det ikke givet, at den også Ia Ib IIa IIb III IV A B C D kan frembringe relevant og gyldig viden, når det drejer sig om forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser. Nedenfor gives nogle eksempler: I forbindelse med lokalsamfundsindsatser er det ikke altid muligt at isolere eller identificere den intervention, man ønsker at måle effekten af, men kravet i en RCT er netop en veldefineret, ensartet og stabil intervention. Det kan desuden være vanskeligt at få kontrol over den sociale kompleksitet, som forebyggelsesforsøg ofte indgår i. Det er ikke altid relevant at bruge en kontrolgruppe. Det gælder f.eks. for evalueringen af en forebyggelsesindsats, der som mål har at sikre, at en behandler gennemfører en sundhedspædagogisk samtale på en bestemt måde. I forbindelse med massekampagner er det f.eks. meningsløst at udvælge en kontrolgruppe fra samme område. Alternativet er at bruge en kontrolgruppe fra et andet geografisk område, men det kan i sig selv gøre det vanskeligt at vurdere effekten af indsatsen. Det er ikke altid muligt at gennemføre lodtrækning hverken på individ eller gruppeniveau og det kan være vanskeligt at blinde resultatet af lodtrækningen. Hvis brugerne eksempelvis har individuelle præferencer (f.eks. om en bestemt behandlingsmetode) kan det betyde, at færre fra starten vil deltage i forsøget eller at flere falder fra undervejs, og dermed reduceres forsøgets gyldighed. Hvis forebyggelsesprojektet eksempelvis drejer sig om betydningen af social kapital, herunder naboskab, for ændring af sundhedsvaner, er det ikke muligt ved lodtrækning at pålægge en person en bestemt form for naboskabsrolle. Lodtrækningen kan virke uetisk. Eksempelvis vil det være både praktisk og etisk uholdbart at gennemføre et randomiseret, kontrolleret forsøg i barneårene for at forebygge diabetes i alderdommen. Effekten af mange forebyggelsesindsatser (f.eks. øget fysisk aktivitet) viser sig først efter mange år og vil følgelig ikke kunne påvises i et RCT, der sædvanligvis har en kortere opfølgningsperiode. Omkostningerne i forbindelse med brugen af kontrolgrupper kan være uacceptabelt høje. Ved RCT indsamles viden om en given intervention virker eller ej. Men der mangler viden om, hvorfor det virker eller ikke virker, eller om hvordan modtagerne har oplevet indsatsen. Det kræver eksempelvis brug af spørgeskemametoder eller kvalitative teknikker. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er formålet med og indholdet af indsatsen, der skal være bestemmende for hvilken evalueringsmetode (inkl. kvalitative metoder), der 371 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Evidensbaseret forebyggelse Kapitel anvendes og ikke omvendt. Det betyder, at det kan være hensigtsmæssigt at tilpasse RCT-tankegangen til evalueringen af forebyggelsesindsatsen f.eks. ved a bruge matchningsgrupper eller interne kontrolgrupper i stedet for randomiserede kontrolgrupper (9) eller ved at anvende flere forskellige metoder, der kan indfange kompleksiteten i forsøget (6). Men det betyder også, som det indledningsvis fremgik af lederen i British Medical Journal, at evidensbaseret forebyggelse kan være andet end RCT og metaanalyser (1). MTV-baserede systematiske oversigter Medicinsk teknologivurdering (MTV) er et andet system til etablering af evidens (13). MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi ikke blot udstyr og apparatur i snæver forstand men også undersøgelses- og behandlingsmetoder, lægemidler, rehabilitering m.m. MTV går ud på at klarlægge relevante konsekvenser af en beslutning om anvendelse af medicinsk teknologi. Vurderingen må derfor gøres så fagligt bred som muligt, ligesom der må tages hensyn til relevante interesser. MTV s systematiske oversigt omfatter ikke kun selve effektevalueringen men også de strukturelle, brugerorienterede og økonomiske forhold, som indsatsen foregår under. Dvs. at de kontekstuelle faktorer indgår som en del af det empiriske undersøgelsesfelt. Der er fokus på effektivitet, dvs. i hvilken grad indsatsen har effekt under det, der betegnes som sædvanlige omstændigheder, f.eks. et kommunalt forebyggelsesprogram. Sagt på en anden måde handler det både om en given medicin er effektiv overfor bestemte lidelser, og om man kan få fru Jensen til at spise den regelmæssigt (compliance). MTV har siden 1980 erne i stigende grad været et fast element i den sundhedspolitiske beslutningsproces. Baggrunden var ønsket om en mere systematisk og bred vurdering af den medicinske teknologi med henblik på en mere hensigtsmæssig udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Her tales der om et evidensbaseret sundhedsvæsen. De typiske trin i en teknologivurderingsproces er problemformulering, planlægning, analyse af de fire hovedelementer (anvendelsesområde, patient, organisation, økonomi), syntese, sammenfatning og præsentation/formidling. Oversigten i figur 28.5 kan anvendes på flere forskellige måder: Til systematisk, videnskabelig vurdering af aktiviteten. Som tænkemåde i den sundhedsfaglige hverdag. Som tænkemåde i den administrative og politiske beslutningsproces. Sundhedskonsekvensvurderinger En sundhedskonsekvensvurdering (engelsk: health impact assessment) er en vurdering af de fremtidige direkte eller indirekte sundhedsmæssige effekter på befolkningen af en strategi, et politikforslag, et program eller et projekt (12,17). Formålet er 1) at fremme størst mulig sundhed i befolkningen, 2) at sikre at strategier, politik, programmer og projekter ikke har uønskede virkninger på folkesundheden, 3) at opnå den største sundhedsmæssige værdi for de investerede midler og 4) at skabe en godt grundlag for politiske beslutninger. Sundhedskonsekvensvurderingen adskiller sig fra den medicinske teknologivurdering ved bl.a. at vedrøre planlagte beslutninger (frem for forudsætningerne for og konsekvenserne af anvendt teknologi), og ved især at beskæftige sig med vurderingen af de sundhedsmæssige konsekvenser af aktiviteter uden for sundhedssektoren, eksempelvis i social-, bolig-, miljø- eller trafiksektoren. Sundhedskonsekvensvurderingen har en bredere tilgang end risikovurderingen, der anvendes til at vurdere specifikke miljøfaktorers sandsynlighed for at skabe bestemte effekter i miljøet og evt. hos mennesker. I Danmark arbejdes der kun sjældent med sundhedskonsekvensvurderinger som beslutningsgrundlag på politisk, administrativt eller fagligt niveau, og der er heller ikke en national anbefaling om at anvende sundhedskonsekvensvurderinger som et element i vurderingen af sektorpolitikkers betydning for sundhedsudviklingen. Både WHO og EU anbefaler en mere systematisk anvendelse af sundhedskonsekvensvurderinger (12). En nylig gennemført kortlægning af kommunernes sundhedspolitikker i 2007 viste dog, at omkring en fjerdedel af kommunerne vil anvende sundhedskonsekvensvurdering som led i udviklingen af deres sundhedspolitik (18). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 28 Evidensbaseret forebyggelse Figur De fire hovedelementer i MTV-modellen. Teknologien Organisationen Anvendelsesområde - Hvad er indikationen for anvendelsen? - Er der enighed om indikationen? - Hvor mange patienter angår teknologien? - Hvilke andre relevante alternativer findes der? - Fungerer teknologien som erstatning eller supplement til eksisterende teknologier? Effektivitet - Er der dokumenteret virkning? - Er virkningen bedre end alternativer? - Kan den dokumenterede virkning forventes opnået i daglig praksis? Risikovurdering - Er der bivirkninger? - Står risiko i rimeligt forhold til gevinst? Borgeren/patienten Struktur - Bør teknologien centraliseres til få steder? - Er decentralisering mulig? - Ændres arbejdsfordelingen mellem kommune, almen praktiserende læge, sygehus? - Skabes der nye specialfunktioner i forebyggelse og behandling? - Ændres visitationskriterier? Personale - Ændres arbejdsrutiner? - Ændres arbejdsfordelingen mellem faggrupper? - Skal personalet efter-/videreuddannes? - Er der beskæftigelsesmæssige konsekvenser? Miljø - Er der konsekvenser for arbejdsmiljø? - Er der konsekvenser for ydre miljø? Økonomien Psykologiske forhold - Får patienten optimal information? - Skabes/opleves der tryghed? - Skabes/opleves der ubehag? Angst? Effektmæssige forhold - Hvorledes opleves virkning/bivirkning? Sociale forhold - Påvirkes dagligdagen? - Påvirkes arbejdsevnen? Etiske forhold - Er teknologien acceptabel for den enkelte? - Er den acceptabel for befolkningen? - Er der særlige etiske problemstillinger? Samfundsøkonomien - Hvor store er omkostninger og gevinster for samfundet? - Sammenlignet med alternativet står ressourceindsatsen så mål med gevinsterne? - Er der gevinst i form af forbedret sundhedstilstand? Drifts- og kasseøkonomi - Hvor store er investerings- og driftsudgifter? - Er der besparelser eller indtægter? - Er der økonomiske konsekvenser for patienterne? 373 Kilde: Kristensen et al, Erfaringsbaseret evidens Ud over den forskningsbaserede evidens eksisterer der også en anden form for evidens, som det er vigtigt at synliggøre og udnytte. Det er den erfaringsbaserede evidens, som i særlig grad kan være værdifuld i forbindelse med evidens om organiseringen og implementeringen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Når evidens defineres som den aktuelt bedste viden, forudsætter det dels, at man har gjort sig umage med at finde frem til den- ne viden, dels erkendelsen af at evidens er mere end det, forskningen kan fortælle bl.a. fordi det ikke er alle forhold, der er undersøgt og belyst af kvalitetsforskning (4). Der er således tale om en lidt bredere definition af evidens, som mere svarer til dagligdags sprogbrug, hvor evidens er det, som opfattes som fakta af relevans for en beslutning (5). Den erfaringsbaserede evidens kan have form af ekspertudtalelser, egne eller kollegers erfaringer, erfaringer fra enkeltsager, politiske vurderinger og helt specifikke Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Evidensbaseret forebyggelse Kapitel og pragmatiske omstændigheder i forbindelse med en beslutning. Også den tavse viden der ligger hos de sundhedsprofessionelle forebyggere om lokale forhold, tværsektorielle samarbejdsmuligheder, kendskabet til brugerholdninger og reaktioner mv. er erfaringsbaseret viden, som kan synliggøres og dermed bidrage til evidensen (19). En stor del af gråzonelitteraturen kan ligeledes karakteriseres som erfaringsbaseret evidens. Det drejer sig eksempelvis om lokale sundhedsprofiler og evalueringsrapporter, baggrundsmateriale for lovgivningsinitiativer, kvalitetssikringsrapporter mv., som primært formidles på dansk til beslutningstagere og følgelig ikke finder vej til de videnskabelige tidsskrifter. Såfremt gråzonelitteraturen synliggøres, kan den ligeledes spille en betydelig rolle i beslutningsprocessen omkring forebyggelse og sundhedsfremme (19). Det evidensbaserede arbejde At arbejde evidensbaseret indebærer en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når der træffes beslutninger om andre menneskers sundhed og velfærd (4): Omhyggelig fordi det er en etisk forpligtelse at udvise omhu i valget af den bedst mulige løsning. Udtrykkelig fordi man bør gøre klart rede for både indsats og målsætning. Det kræver eksplicitte beskrivelser og definitioner af indsats og målsætninger. Alternativet er, at den enkelte sundheds- eller socialarbejder, forvaltning, kommune eller institution følger sin egen private metode, fordi det nu er den man er bedst til, eller fordi man føler, den er rigtig. Kritisk brug fordi etablerede teorier og modefænomener ikke uden videre skal accepteres men dokumenteres og leve op til videnskabelige krav. Aktuelt bedste viden i den forstand, at noget viden er bedre eller mere overbevisende end anden viden. Her tænkes på alle former for viden og ikke blot på forskningsbaseret viden. Det afgørende er at forholde sig kritisk til den viden, man anvender. Der kan stilles tre krav til den viden, der anvendes som beslutningsgrundlag: Den skal være relevant i forhold til den problemstilling, man ønsker at belyse. Den skal kunne generaliseres, dvs. den skal kunne overføres fra den sammenhæng, den er fremkommet i. - Den skal være gyldig, dvs. teoretisk velunderbygget, og give et rimeligt sikkert og pålideligt svar på det stillede spørgsmål. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 28 Evidensbaseret forebyggelse Litteraturliste 1. Sackett DL, Rosenberg WM, Gray JA, Haynes RB, Richardson WS. Evidence based medicine: what it is and what it isn t. BMJ 1996;312(7023): Pedersen T, Gluud CN, Gotzsche PC, Matzen P, Wille- Jorgensen PA. Hvad er evidensbaseret medicin? Ugeskrift for Læger 2001;163(27): Kamper-Jørgensen F. Evaluering af folkehelsearbejde. Nordisk Medicin 1995;110(10): Bistrup ML, Kamper-Jørgensen F. Sundhedskonsekvensvurderinger. Koncept. Perspektiver. Anvendelse i stat, amter og kommuner. København: Statens Institut for Folkesundhed, Rieper O, Hansen HF. Metodedebatten om evidens. København: AKF Forlaget, Nordisk Campell Center. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Lomas J, Culyer T, McCutcheon, McAuley, Law S. Canadian Health Services Research Foundation (red.). Conceptualizing and Combining Evidence for Health System Guidance Skovgaard T, Nielsen MBD, Aro AR. Evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen, Rychetnik L, Hawe P, Waters E, Barratt A, Frommer M. A glossary for evidence based public health. J Epidemiol Community Health 2004;58(7): Nutbeam D. Health promotion effectiveness - the questions to be answered. I: The Evidence of Health Promotion Effectiveness. Shaping Public Health in a New Europe. Brussels Luxembourg: International Union for Health Promotion and Education, Rasmussen NK. Evaluering af forebyggende helbredsundersøgelser/samtaler i Nordjyllands Amt. København: DIKE, Diderichsen F. Lokal og global evidens i folkesundhedsarbejdet - muligheder og metodeproblemer ved naturlige eksperimenter. Folkesundhedsdage Kristensen FB, Hørder M, Poulsen PB (red.). Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering. København: Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, Sekretariatet for referenceprogrammer. Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer. Sekretariatet for referenceprogrammer, CEMTV, Sundhedsstyrelsen, Greenhalgh T. How to read a paper. Getting your bearings (deciding what the paper is about). BMJ 1997;315(7102): Virker velfærden et debatoplæg om evidens og velfærd. Mandag Morgen, Scott-Samuel A, Birley M, Ardern K. The Merseyside Guidelines for Health Impact Assessment. International Health IMPACT Assessment Consortium, Aarestrup AK, Due TD, Kamper-Jørgensen F. De kommunale sundhedspolitikker i Danmark en kortlægning. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Kamper-Jørgensen F. Knowledge-base, evidence and evaluation in public health. Scand J Public Health 2000;28(4): Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

10 Evidensbaseret forebyggelse Kapitel Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde

Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde Kommuneinformation A/S 2008 KL 1. udgave, 1. oplag 2008 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse 1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Redaktion: Marlene Willemann, Mette Lolk Hanak og Katrine Finke, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse

Redaktion: Marlene Willemann, Mette Lolk Hanak og Katrine Finke, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 2007 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Thomas Skovgaard Maj Britt Dahl Nielsen Arja R. Aro Alle fra Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Redaktion: Marlene Willemann, Mette Lolk

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket

Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket Sikker viden i sundhedsarbejdet? Vibeke Normann Andersen, Analyse- og Forskningschef, KORA Peter Holm Vilstrup, Odense Kommune og Sund By Netværket Dagsorden Evalueringstilgange inden for folkesundhedsområdet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

1. Hvad er en økonomisk evaluering?

1. Hvad er en økonomisk evaluering? Hvordan kan man forskningsmæssigt undersøge de sundhedsøkonomiske gevinster i kommunen og eller tværsektorielt ved implementering af en forebyggelsesindsats som f.eks. Værktøjer til tidlig opsporing? Aalborg

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt

Læs mere

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel NBS - Kommentarskema til diagram [ 20150831 ] - udtræk [ 2015 08 31 11.24 ] Diagramnavn Nr. Oplysningstype (Kommentaren vedrører: term, begreb, synonym, diagram,definition, etc.) Oplysning (begreb, term,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning

Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning Temamøde om forskningssamarbejde Kvalitativ (primært antropologisk) forskning Lone Grøn Senior projektleder, Antropolog, Phd. Region Syddanmark, Torsdag d. 11.12.2009 Min baggrund Cand.mag i religionsvidenskab

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske Information til kommunale forebyggelsesenheder Af Susanne Pihl Jakobsen, specialkonsulent i sekretariatet for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Malene Størup, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

Når RCT ikke er vejen frem

Når RCT ikke er vejen frem Evidensbaseret viden: Når RCT ikke er vejen frem Margit Velsing Groth, DTU Fødevareinstituttet, Afd.for Ernæring; mvgr@food.dtu.dk Diskussionen om evidensbaseret viden: Videnskabelig: hvad er videnskab?

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Forfatterpræsentation

Forfatterpræsentation Forfatterpræsentation Nete Hornnes Forskningssygeplejerske, Master of Public Health (MPH), ph.d. Ansat ved Neurologisk Afdeling, Herlev Hospital. Nete har etableret en kohorte af patienter med apopleksi

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

master i rehabilitering

master i rehabilitering Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering. sammenfatning

Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering. sammenfatning Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering sammenfatning Redaktion: Finn Børlum Kristensen og Helga Sigmund

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst?

Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst? Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst? Professor Mickael Bech Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Forståelsen af MTV Definition

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere