ERGONOMISKE FAKTORERS BETYDNING FOR ØJENIR-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERGONOMISKE FAKTORERS BETYDNING FOR ØJENIR-"

Transkript

1 ERGONOMISKE FAKTORERS BETYDNING FOR ØJENIR- RITATION (ASTENOPI) OG NAKKE-SKULDER BESVÆR I FORBINDELSE MED COMPUTERARBEJDE EN LITTERATURGENNEMGANG Pernille Kofoed Nielsen, Gisela Sjøgaard, Elizabeth Bengtsen og Peder Wolkoff Arbejdsmiljøinstituttet, København, Danmark

2 Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakke-skulder besvær i forbindelse med computerarbejde en litteraturgennemgang Pernille Kofoed Nielsen, Gisela Sjøgaard, Elizabeth Bengtsen og Peder Wolkoff Arbejdsmiljøinstituttet, København, Danmark ISBN: Tryk: Damgaard-Jensen A/S København 2006 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf: Fax: e-post: Hjemmeside: Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...5 Resumé...7 Indledning...9 Metoder/Materiale...9 Udvælgelsesprocedure...10 Kvalitet/Kategorisering/Klassificering...10 Resultater...11 Arbejdsplads indretning...11 Arbejdstid/-varighed/pauser...12 Belysning...13 Brug af briller...15 Skærmfaktorer...16 Skærmplacering...16 Konklusion...19 Arbejdsplads indretning...19 Arbejdstid/-varighed/pauser...19 Belysning...19 Brug af briller...19 Skærmfaktorer...19 Skærmplacering...20 Samlet set kan det konkluderes:...20 Reference-liste...21 Bilag Oversigt over inkluderede artikler...27 Øjenirritation og nakke-skulder besvær 3

4

5 FORORD Længerevarende brug af computer er en risikofaktor for udvikling af øjenirritationsrelaterede symptomer og muskel-skelet besvær under arbejde i kontormiljøer. Formålet med denne rapport har været en litteraturgennemgang af ergonomiske faktorers betydning for såvel øjenirritation i bred forstand (astenopi) som dertil relateret nakke-skulder besvær i forbindelse med computerarbejde. Dette skal ses som en del af en større sammenhæng, idet andre risikofaktorer ud fra en indeklimamæssig synsvinkel i høj grad også har betydning for udvikling af øjenirritation i kontormiljøer. Vi håber, at rapporten kan blive et bindeled mellem to fagdiscipliner, der begge tilsammen er vigtige for en tværfaglig forståelse af årsager til øjensymptomer opstået i kontormiljøet. En stor tak til lektørerne fra Norge, Førsteamanuensis, dr. psychol. Knut Inge Fostervold fra Høgskolen i Lillehammer, Avdeling for helse og sosialfag, og Førsteamanuensis, dr. philos. Gunnar Horgen, Høgskolen i Buskerud, Avdeling for optometri og synsvitenskap, for en kritisk gennemgang af rapporten. Deres konstruktive kommentarer er i det store og hele blevet indarbejdet i rapporten. Studiet var delvis finansieret af Arbejdsmiljørådets Service Center ( ) og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd ( ). Arbejdsmiljøinstituttet, marts Øjenirritation og nakke-skulder besvær 5

6

7 RESUMÉ Længerevarende brug af computer er en risikofaktor for udvikling af øjenirritationsrelaterede symptomer (astenopi) og muskel-skelet besvær under arbejde i kontormiljøer. Epidemiologiske studier har vist, at prævalensen af muskel-skelet symptomer i overekstremiteterne og visuelle symptomer er høj blandt computerbrugere. For at opnå et bedre arbejdsmiljø, er det derfor vigtigt at kunne identificere risikofaktorerne i kontormiljøer, som bl.a. inkluderer visuelle og muskel-skeletale belastninger. Flere ergonomiske faktorer har været undersøgt i relation til visuelt ubehag (occupational asthenopia) i kombination med muskel-skelet besvær og ubehag. Vores formål var derfor at gennemgå litteraturen vedrørende ergonomiske faktorers indflydelse på øjenirritationsrelaterede symptomer (fremover kaldet øjenirritation) enkeltvis og i kombination med nakke-skulder besvær. En litteratursøgning på relevante videnskabelige artikler publiceret på engelsk mellem 1994 og 2004 blev gennemført ved hjælp af databasen OSH-ROM. D.v.s. fokus her er på identifikation af risikofaktorer med henblik på forebyggende tiltag og anbefalinger i forbindelse med arbejdsplanlægning. Kriterierne for at inkludere en given artikel var, at den beskrevne undersøgelse havde et validt design, at der blev benyttet veletablerede metoder, at der blev benyttet relevante statistiske metoder, at artiklen byggede på databaseret original- eller artikeldokumentation, og at den enkelte artikels konklusioner var i overensstemmelse med formål/hypoteser og data. Artiklerne blev kategoriseret efter type: arbejdsplads-, interventions- og laboratorieundersøgelser; og klassificeret efter 6 forskellige emner (eksponeringsfaktorer). Søgningen resulterede i 1470 publikationer, og antallet reduceredes til 49 efter kvalitetsvurderingen. Derudover opfyldte 5 artikler fra egne databaser søgekriterierne, og disse artikler er også inddraget. Således er i alt 54 videnskabelige artikler medtaget. Ud fra den gennemgåede litteratur kan det konkluderes, at længerevarende brug af computer er en risikofaktor for visuelt og muskel-skelet besvær. Der eksisterer delvist modstridende anbefalinger med hensyn til de ergonomiske faktorer og beskyttelsen mod visuelt besvær henholdsvis muskel-skelet besvær. Nedenstående gives konklusionerne med hensyn til de 6 eksponeringsfaktorer. Arbejdsplads indretning: Når det drejer sig om bordets højde, så er der kun én artikel, der diskuterer højden sammen med synsbelastningen. Her er konklusionen, at en lille vertikal afstand mellem tastatur og skærm er vigtigere end bordhøjden i sig selv. Selvom bordets højde i sig selv således ikke ser ud til at påvirke synsbelastningen, så er bordets dimensioner dog alligevel af betydning for belastningen i skuldernakke og underarm. Et bord, der er for lille eller ikke optimalt indstillet i højden i forhold til skulder-nakke kan medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger med muskel-skelet besvær til følge. Det anbefales derfor dels at bordet er så stort, at underarmen kan understøttes, og dels at bordets højde er 2-3 cm lavere end afstanden fra gulv til albue i siddende stilling. En person i denne stilling kan netop arbejde i en afslappet stilling uden at skulle spænde skulder-nakke muskulaturen for at løfte armene op til arbejdshøjden, og uden at skulle runde ryggen for at nå ned til bordet. Det ser ikke ud til, at ryglænets vinkel er af betydning. Arbejdstid/-varighed/pauser: Der er i artiklerne enighed om, at graden af subjektivt rapporteret visuelt og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde. Der findes subjektive såvel som objektive tegn på træthed efter 4 timers computerarbejde. Effekten af pausevarighed og frekvens har været undersøgt, og det viste sig, at mange korte pauser var markant (statistisk) bedre end få længere pauser. Også pausens indhold har været undersøgt, og her viste det sig, at den positive effekt af korte pauser på produktivitet og velvære blev forøget, hvis pauserne indeholdt fysisk aktivitet. Belysning: Der er blandt de refererede studier enighed om, at en god belysning er af afgørende præventiv betydning med hensyn til øjenbelastning. Det ser ud til, at det er nødvendigt med en lysstyrke på mindst lux, men det er ikke entydigt hvilken grad af belysning, der er bedst. Der er også enighed om, at loftsophængte lamper med diffus belysning opad er hensigtsmæssig, idet denne type lamper i de store arbejdspladsundersøgelser reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og besvær. Sidst men ikke mindst vil et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, altid være at foretrække. Brug af briller: Der er enighed om, at én-styrke skærmbriller tilpassede efter behov har en positiv effekt på forskellige former for øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen. Dog skal man ikke uden videre anbefale briller uden hensyntagen til øvrige faktorer i arbejdssituationen. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 7

8 Skærmfaktorer: En stor kontrast-ratio på skærmen er vigtig. Når det drejer sig om farvevalg, så er der enighed blandt studierne om, at rød kombineret med blå alternativt lilla eller grøn ikke kan anbefales til skærmbillede. Det ser ikke ud til, at skærmfilter har en positiv effekt. Skærmplacering: På baggrund af en vurdering af den visuelle og muskel-skeletale belastning såvel som tårefilmens fysiologi ser det ud til, at en lav skærmposition med en synsvinkel på 20-55º under horisontalplanet er at foretrække, forudsat, at nakkevinklen ikke overstiger 30º fleksion i forhold til vertikalplanet. En afstand på ca. 60 cm (fra øje til skærm) eller mere er acceptabelt for de fleste. Dog afhænger den optimale afstand fra øje til skærm af typen og størrelsen af skærmen, belysningen og eventuelt brug af briller. Samlet set kan det konkluderes: En multidisciplinær tilgang, hvor de ovenfor diskuterede faktorer studeres i kombination, er en nødvendig forudsætning, før der kan gives detaljerede anbefalinger. Udfaldsparameteren må nødvendigvis måles med hensyn til visuelt såvel som muskel-skelet besvær, ligesom problemet foruden at blive belyst fra en ergonomisk synsvinkel også bør belyses udfra en oftalmologisk, og indeklimamæssig synsvinkel. 8 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

9 INDLEDNING Længerevarende brug af computer er en risikofaktor for udvikling af øjenirritationsrelaterede symptomer (astenopi) [51] og muskel-skelet besvær under arbejde i kontormiljøer [8,55]. Epidemiologiske studier har vist, at prævalensen af muskel-skeletal symptomer i overekstremiteterne og visuelle symptomer er høj blandt computerbrugere [7-9,18,25,41,55]. For at opnå et bedre arbejdsmiljø, er det derfor vigtigt at identificere de forskellige risikofaktorer i kontormiljøer, som bl.a. inkluderer visuelle og muskel-skelet belastninger. Adskillige ergonomiske faktorer (placering af skærmen, synsvinklen, afstanden fra øjne til skærmen etc.) har været undersøgt i relation til visuelt ubehag (occupational asthenopia), og muskel-skelet besvær og ubehag [2,20,54,56,71]. Vores formål var derfor at gennemgå litteraturen vedrørende ergonomiske faktorers indflydelse på øjenirritationsrelaterede symptomer (fremover kaldet øjenirritation) enkeltvis og i kombination med nakkeskulder besvær, idet indeklimaforhold er beskrevet andetsteds [77,78]. Metoder/Materiale En litteratursøgning på relevante videnskabelige artikler publiceret på engelsk mellem 1994 og 2004 blev gennemført ved hjælp af databasen OSH-ROM, der består af deldatabaserne HSELINE, MHIDAS, RI- LOSH, CISDOC, NIOSHTIC2 samt MEDLINE OEM. HSELINE (referencer om arbejdsmiljø i bred forstand fra den engelske Health and Safety Executive og Health and Safety Commissions udgivelser) MHIDAS (Major Hazard Incident Data Service under Health and Safety Executive) RILOSH (Ryerson International Labour Occupational Safety and Health Index - referencer af udvalgte engelsksprogede udgivelser indenfor arbejdsmiljø og arbejds- og ansættelsesforhold) CISDOC (referencer om arbejdsmiljø fra 35 lande udvalgt af International Occupational Safety and Health Information Centre (CIS) under den internationale arbejderorganisation International Labour Organisation (ILO)) NIOSHTIC2 (referencer af udgivelser udvalgt af NIOSH, det amerikanske arbejdsmiljøinstitut) MEDLINE OEM (referencer fra National Library of Medicines database MEDLINE. Referencerne er udvalgt gennem søgning på kontrollerede emneord (MeSH) med occupational and environmental medicine relevans). 10 Databasen OSH-ROM blev valgt, fordi denne base indeholder relevante publikationer med hensyn til arbejdsmiljø og belastningsfaktorer/risikofaktorer. En søgning primært i Medline ville derimod indeholde medicinsk litteratur mere med fokus på skader og sygdomme end aktuelle belastningsniveauer etc., der er yderst relevant, mens de pågældende personer endnu er raske. D.v.s. fokus her er på identifikation af risikofaktorer med henblik på forebyggende tiltag og anbefalinger i forbindelse med arbejdsplanlægning. De benyttede søgesæt inkluderede en kombination af søgeordene: eye, workplace, upper extremity, musculoskeletal, discomfort. Søgesæt og søgeord er opført i Tabel 1. Søgesættene #1 - #5 blev derefter kombineret på i alt 6 forskellige måder (søgesæt #6 - #11) og søgesættene blev begrænset til engelsksprogede videnskabelige artikler fra (Tabel 1). Øjenirritation og nakke-skulder besvær 9

10 Udvælgelsesprocedure Forfatterne enedes om inklusionskriterierne i Tabel 1, hvorefter den første udvælgelse af artikler blev gennemført af én af forfatterne. Udvælgelsen var baseret på artiklens titel og abstrakt med udgangspunkt i søgning #6. Inklusionskriteriet var, at titlen og/eller abstraktet omhandlede ergonomiske faktorer og øjenirritationsrelaterede symptomer i forbindelse med computerarbejde. Hvis dette ikke fremgik af titel/abstrakt blev artiklen ekskluderet. Derefter blev artiklerne kvalitetsvurderet af mindst 2 af forfatterne på baggrund af et sæt prædefinerede kriterier (se nedenfor). Kvalitet/Kategorisering/Klassificering Kriterierne for at inkludere en given artikel var, at den beskrevne undersøgelse havde et validt design, at der blev benyttet veletablerede metoder, at der blev benyttet relevante statistiske metoder, at artiklen byggede på databaseret original- eller artikeldokumentation, og at de konklusioner, der blev draget i artiklerne var i overensstemmelse med artiklens formål/hypoteser og data. Derudover er medtaget en enkelt oversigtsartikel [20]. Artiklerne blev kategoriseret efter type: arbejdsplads-, interventions- og laboratorieundersøgelser (Tabel 2); og klassificeret efter 6 forskellige emner (eksponeringsfaktorer): arbejdsplads indretning, arbejdstid/ -varighed/pauser, belysning, brug af briller, skærmfaktorer samt skærmplacering (Tabel 3). 10 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

11 RESULTATER Søgningen i OSH-ROM resulterede i 1470 publikationer (#6) (Tabel 1). Antallet reduceredes til 49 efter gennemlæsning og kvalitetsvurdering. Tabel 1. Nummer på søgesæt, søgeord og resultater (antal af artikler) for søgning #1 - #11. Stjernen (*) er et forkortelsessymbol for forskellige former af det pågældende ord. Sproget (LA (language)) er begrænset til at være engelsk og publikationsår (PY (publication year)) er begrænset til at være Search Search terms and combination of search terms Results #1 eye* or ocular or visual or sight or vision or gaze or spectacle or asthenopia or opthalm* #2 workstation or workplace or tasks or screen or monitor or computer or vdt or vdu or pc or occupational or office or light or work organization or duty cycle or break #3 upper extremity or neck or shoulder or forearm or head #4 musculoskeletal or muscl* or disorder* or disease* or discomfort or load or pain or illness or fatigue or problems #5 stress or load or irritation or disease* or discomfort or condition or disturbances or fatigue or problems or strain or tired #6 #1 and #2 and LA = ENGLISH and PY = #7 #1 and #2 and #5 and LA = ENGLISH and PY = #8 #1 and #2 and #3 and LA = ENGLISH and PY = #9 #1 and #2 and #3 and #5 and LA = ENGLISH and PY = #10 #1 and #2 and #4 and LA = ENGLISH and PY = #11 #1 and #2 and #4 and #5 and LA = ENGLISH and PY = Udover de 49 originalartikler, der fremkom via OSH-ROM-søgningen opfyldte 5 artikler fra egne databaser søgekriterierne, og disse artikler er også medtaget. Således er i alt 54 originalartikler medtaget. Tabel 2 og 3 viser fordelingen af artiklerne efter henholdsvis undersøgelsestype og emne. Det totale antal artikler i Tabel 3 overstiger 54, da nogle artikler omhandler flere emner. Tabel 2. Artikler grupperet efter undersøgelsestype. Studie type Arbejdspladsundersøgelser Interventionsundersøgelser Laboratorieundersøgelser Antal Tabel 3. Artikler grupperet efter emne. Emne Arbejdsplads Arbejdstid/ Belysning Brug af Skærmfaktorer Skærmplacering indretning -varighed/pauser briller Antal De 54 artikler er gennemgået i Bilag 1. Efterfølgende gennemgås de 6 eksponeringsfaktorer, som via belastningsvurdering kan blive til risikofaktorer. Arbejdsplads indretning I nogle af artiklerne er arbejdspladsens indretning med hensyn til inventar som bord og stol samt deres indstilling blevet undersøgt [1,2,7,11,17,64] (se Bilag 1). Betydningen af belysning diskuteres i et selvstændigt afsnit. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 11

12 Betydningen af bordets højde set i forhold til skærmhøjden er blevet undersøgt, og resultatet var, at det ikke var skærmhøjden i sig selv, men den vertikale afstand mellem tastatur og skærm, der var afgørende for øjenbelastningen målt som okulær-overfladeareal [64]. Når tastaturet var placeret i samme højde som underkant af skærmen var okulær-overfladearealet mindre, end når der var stor højdeforskel (15 eller 22 cm) mellem tastatur og skærm. Konklusionen på denne undersøgelse var, at det er den vertikale afstand mellem tastatur og skærm, der er afgørende for øjenbelastningen snarere end højden af skærm eller bord i sig selv, idet forfatterne henviser til deres tidligere undersøgelser, hvor personernes subjektive oplevelse af øjenbelastning ved forskellige synsvinkler blev undersøgt. Dette tyder derfor på, at det er vigtigt, at vide noget om tastaturets placering, når den optimale skærmplacering skal findes vel at mærke, hvis tastaturet benyttes af pågældende person og til pågældende arbejdsopgave. Således er tastaturets placering formodentlig ikke af så stor betydning for øjenbelastningen, hvis den arbejdsopgave, der skal udføres ved den pågældende computer-arbejdsstation udelukkende er baseret på arbejde med mus. Ved arbejde udført med computermus kræves ikke, at man ser på musen under arbejdet. Tilsvarende for arbejde med tastatur, hvis personen udelukkende benytter sig af blindskrift. I en stor forløbsundersøgelse analyseredes sammenhængen mellem computerarbejde og øjenbesvær samt besvær i hånd/håndled [7]. Selvrapporteret øjenubehag var forøget blandt de personer, der rapporterede øget grad af fastlåst arbejdstilling og øget brug af tastatur. Også hånd/håndledsproblemer øgedes ved øget brug af tastatur. Ved indførelse af nyt tastatur i løbet af perioden fra 1981 til 1987 reduceredes muskelskelet problemer i nakke-skulder og overarm, men det fremgår ikke i hvilken grad, det nye tastatur adskiller sig fra det gamle. Det fremgår heller ikke klart, hvorvidt immobilisering er relateret til det nye inventar eller snarere er forårsaget af arbejdsopgavens karakter, mere skærmbaseret arbejde eller tidspres. Dette betyder ikke nødvendigvis, at det nye møblement var dårligere end det gamle, men kan formodentlig forklares med at der i samme periode skete en ændring af arbejdsopgaverne. Flere af deltagerne i undersøgelsen brugte i løbet af undersøgelsesperioden mere og mere tid på computer-skærmbaseret arbejde, hvilket også ses af, at der rapporteres højere grad af fastlåste arbejdsstillinger og øget brug af tastatur. Således kan en udvikling og ændring i arbejdsopgavens karakter i retning af mere fastlåsthed foran skærmen medvirke til forværrede forhold med hensyn til øjen- og muskel-skelet belastning på trods af forbedringer af inventar. I laboratorieundersøgelser er betydningen af ryglænets hældning undersøgt [11,17]. En undersøgelse sammenlignede rygstøttevinkler på 100 og 110 og den viste, at rygstøttevinklen ændrede rygstillingen, mens synsvinklen og stillingen i nakkens atlanto-occipital led kun i mindre grad ændredes [11]. I en anden undersøgelse sammenlignedes rygstøttevinkler på 90 og 105 [17]. Personerne udførte en indskrivningsopgave ved hjælp af blindskrift. Ryggens vinkel var signifikant påvirket af vinklen på ryglænet, mens præstationen var uafhængig af ryglænets vinkling. Der var i artiklerne enighed om, at vinklen på ryglænet nok havde betydning for rygvinklen, men at dette ikke influerede direkte på synsvinklen, og dermed okulæroverfladearealet og øjenbelastningen [11,17]. Ligeledes var der ikke nogen effekt af en ændret vinkling af ryglænet på præstationen (antal fejl m.m.). Delkonklusion: Med hensyn til arbejdspladsens indretning ser det således ikke ud til, at ryglænets vinkel er af betydning [11,17]. Når det drejer sig om bordets højde, så er der kun én artikel, der diskuterer dette. Her er konklusionen, at i forhold til øjenbelastningen, så er en lille vertikal afstand mellem tastatur og skærm vigtigere end bordhøjden i sig selv [64], hvilket ikke er ensbetydende med, at det i forhold til muskelbelastningen er lige meget om bordet og tastaturet placeres højt eller lavt. For selvom bordets højde i sig selv ikke ser ud til at påvirke synsbelastningen, så er bordets dimensioner af betydning for belastningen i skulder/nakke og underarm [1,2,64]. Et bord, der er for lille eller ikke optimalt indstillet i højden i forhold til skulder/nakke kan medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger med muskel-skelet besvær til følge. Arbejdstid/-varighed/pauser Uanset ergonomiske forbedringer med hensyn til inventar og arbejdspladsindretning m.m. så er arbejdstiden en afgørende parameter for ubehag og besværsudvikling. Den samlede arbejdstid, samlet pausetid, pausemønster, fri pause eller fast pause, betydning af aktivitet i pausen m.m. har været undersøgt [4,10,19,24,26,27,29,30,44,45,49,57,70] (se Bilag 1). Artiklerne viser, at graden af selvrapporteret øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde [10,19,44,70]. I en svensk arbejdspladsundersøgelse blandt 327 kontoransatte rapporteredes sammenhæng mellem computerarbejde og øjensymptomer [10]. Forekomsten 12 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

13 af øjenubehag såvel som specifikke øjensymptomer var højere, når mængden af computerarbejde blev forøget som funktion af tid. Dette bekræftes af andre undersøgelser [70]. Der blev fundet større odds-ratio ved øget brug af computer for enhver form for øjenubehag, sensitivitet overfor lys, svie i øjnene, sand i øjnene og røde øjne [10]. Tilsvarende viste resultaterne fra en anden undersøgelse [19], at der var en øget risiko for besvær i alle de 6 kropsregioner, der blev undersøgt: hoved, øjne, nakke-øvre ryg, lænderyg, albueunderarm, hånd-håndled, når antal af timer med brug af tastatur blev forøget. Foruden måling af den subjektive belastningsopfattelse er der undersøgelser, der måler træthed ved hjælp af objektive metoder; akkomodation, pupillestørrelse, critical fusion frequency m.m. Med critical fusion frequency menes personens evne til at opfatte en række lysglimt med en vis temporal hastighed som et stabilt lys. Efter henholdsvis 4 timers computerarbejde [57] og en dags/en uges computerarbejde [49] findes subjektive såvel som objektive tegn på træthed. Saito & Sotoyma (1994) målte subjektive såvel som objektive tegn på træthed efter 4 timers indtastningsarbejde på computer. Nær-refleks bestemt via målinger af akkomodationsamplitude og akkomodationshastighed var signifikant reduceret efter 4-timers computerarbejde. Måling af lysrefleks viste en forsinket refleks i forhold til lys, en forøget amplitude og en formindsket pupillestørrelse. Disse objektive mål blev taget som udtryk for træthed, hvilket yderligere blev bekræftet af måling af critical fusion frequency, der også resulterede i en lavere frekvens og dermed en forringelse i evnen til at opfatte ændringer [57]. Også Murata et al. (1996) målte critical fusion frequency ved skærmarbejde. Målingerne blev foretaget morgen, middag og aften igennem en 5-dages arbejdsuge. Her viste det sig, dels at critical fusion frequency var reduceret hos de personer, der udførte skærmbaseret arbejde ifht kontrolpersonerne, og dels at forandringerne i løbet af dagen/ugen, var større for de personer, der udførte skærmbaseret arbejde. Således ser det ud til, at langvarigt computerarbejde giver visuel træthed (målt med objektive metoder), og at trætheden akkumulerer i løbet af en arbejdsuge [49]. Endvidere er der undersøgelser, der tyder på, at personer med synsnedsættelse eller andre former for syns-anormalitet rapporterer større grad af synsbelastning og synsbesvær end personer med normalt syn [10,27,45]. Dette kan måske hænge sammen med, at det kan være svært at opnå synskorrektion, der passer perfekt til den enkeltes arbejdsopgaver/arbejdssituation. Effekten af pausevarighed og -frekvens har været undersøgt, og her viste det sig generelt, at mange korte pauser var bedre end få længere pauser [4,24,29,30]. Balci & Aghazadeh (2003) undersøgte forskellen på pauser på 20 min pr. 60 min s arbejde, pauser på 10 min pr. 30 min s arbejde og mikropauser pr. 15 min s arbejde, og fandt at mange korte pauser resulterede i en lavere subjektiv belastningsopfattelse og en bedre præstation (målt som hastighed og præcision ved computeropgaver) end få lange pauser [4]. Dette bekræftes af en anden artikel, hvor det blev vist at mikropauser på 30 sekunder pr. 20 minutters arbejde havde en positiv effekt med hensyn til at reducere muskelubehag i nakke, skulder, ryg og hånd/håndled uden at reducere produktiviteten [47]. En anden undersøgelse fandt, at muskel- og øjenbesvær var signifikant reduceret, når der blev arbejdet med større hyppighed af pause i forhold til konventionel pausefrekvens [24]. Den konventionelle pausefrekvens bestod af 15 minutters pause om formiddagen og eftermiddagen, mens den større hyppighed af pause bestod i at der desforuden blev holdt 5 minutters ekstra pauser hver time. Også pausens indhold har været undersøgt, og her viste det sig, at korte pauser med 15 minutters interval havde en positiv effekt på produktivitet og velvære, og at den positive effekt af korte pauser var størst, når pausen indeholdt en eller anden form for fysisk aktivitet, som i denne undersøgelse bestod af enkle strækøvelser [29]. Delkonklusion: Der er i artiklerne enighed om, at graden af subjektivt rapporteret øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde [10,19,44]. Des længere arbejdstid ved computeren og des dårligere ergonomiske forhold, des større øjen- og bevægeapparatsbelastning. Med hensyn til effekten af pausevarighed og frekvens viste det sig, at mange korte pauser var bedre end få længere pauser [4]. Belysning Også belysningen har været undersøgt, som værende en vigtig parameter med hensyn til øjenbelastning ved computerarbejde [1,2,6,28,60,62,66,79] (se Bilag 1). I en stor norsk interventions-undersøgelse viste det sig, at belysnings- og synsforhold var signifikant forbedrede efter indførelse af ny type belysning [1,2]. Den nye type belysning bestod i lamper, hvor 25% af lyset var suspenderet lys opad, mens 75% lyste nedad Øjenirritation og nakke-skulder besvær 13

14 gennem et semi-diffust reflektor system. Resultaterne viste bl.a. en signifikant reduktion i øjenirritation og blænding. Denne effekt holdt efter 4 års opfølgning [2]. I en anden arbejdspladsundersøgelse blev forskellige typer af belysning før og efter renovering af kontorer undersøgt [28]. Før renoveringen bestod belysningen af lysstofrør monteret i loftet og med gennemskinnelig prismatisk spredende afskærmning. Efter renoveringen blev denne belysning udskiftet med to andre typer belysning, dels loftsophængte lamper med indirekte belysning opad, og dels belysning monteret i loftet og med parabolsk afskærmning. Begge typer af den nye belysning viste sig at være bedre end den tidligere form, og de loftsophængte lamper med indirekte belysning opad gav bedre resultat end belysningen monteret i loftet og med parabolsk afskærmning. De personer, der arbejdede med computer udtrykte større tilfredshed, færre blændingsproblemer samt færre tilfælde af tørre øjne og fokuseringsproblemer ved brug af lamperne med indirekte belysning, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne fra den norske interventionsundersøgelse [1,2]. Således er det ikke entydigt hvilken type og grad af belysning, der er bedst. Indførelse af ny belysning ved hjælp af loftsophængte lamper med diffus belysning opad reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og besvær [1,2,28]. Men også belysning monteret i loftet og med parabolsk afskærmning var bedre end den tidligere belysning, der bestod af lysstofrør monteret i loftet og med gennemskinnelig prismatisk spredende afskærmning [28]. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at indirekte belysning kræver, at loftet har en høj refleksionsfaktor, og at der er god spredning på det opad rettede lys for at undgå for høje luminanskontraster i loftet. I en stor arbejdspladsundersøgelse fra Holland blev de ansatte bedt om selv at justere belysningen, således at det var mest behageligt for dem [6], og det aktuelle belysningsniveau blev målt. Bortset fra på overskyede dage i vinterperioden (fra november til midten af februar) var det gennemsnitlige dagsbelysningsniveau på skriverbordet/tastaturet på mere end 500 lux, og det viste sig, at det foretrukne belysningsbehov var signifikant højere end gældende standarder for indendørs belysning. Disse resultater svarer til resultaterne fra en anden undersøgelse, hvor personerne arbejdede ved henholdsvis 200 lux og 450 lux, og hvor det viste sig, at den visuelle præstation var bedre ved 450 lux end 200 lux [62]. Omvendt er der andre, der har vist det modsatte, at arbejdstagerne foretrækker en lysmængde, der er lavere end anbefalet [72]. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at den foretrukne lysmængde varierer både med hensyn til arbejdsopgave og udformningen af arbejdsrummet i øvrigt, og det vigtigste er nok muligheden for et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, ligesom dagslys alt andet lige vil være at foretrække. En anden gruppe undersøgte 3 forskellige grader af belysning udtrykt ved luminans ratio mellem skærm og væg [79]. Personerne udførte forskellige computertest, og der var ingen signifikant indflydelse af forskelle i luminans på den subjektive vurdering af øjentræthed. For målte visuelle funktioner, var der derimod en signifikant effekt af luminans, idet akkomodationsamplituden var forøget ved øget luminans. Hvis en høj luminans blev kombineret med støj påvirkede dette øjnene i negativ retning, idet der var en signifikant højere subjektiv træthed efter arbejde med høj luminans og støj i forhold til før computerarbejdet [66]. Samtidig var der signifikante tidsafhængige forandringer i visuel reaktionstid og flicker fusions frekvens. Måling af luminans anses for at være det bedste mål for belysning [53]. Foruden optimalt valg af belysningstype har belysningens styrke således også betydning. Noget tyder på, at gældende standarder for indendørs belysning måske er for lave, eftersom det i den hollandske undersøgelse viste sig, at det subjektivt foretrukne belysningsbehov var signifikant højere, end de givne standarder [6]. Udfra de refererede studier ser det ud til, at det er nødvendigt med mindst lux [6,62], men det vides ikke hvorvidt en endnu stærkere belysning ville være bedre, og eftersom der også er en undersøgelse, der viser, at arbejdstagerne foretrak en belysningsstyrke lavere end det anbefalede, er det derfor ikke entydigt hvilken grad af belysning, der er bedst. Arbejdspladsens indretning i øvrigt, såvel som computer hardware og software samt brugen af briller vil selvsagt også influere på belysningsbehovet [1,2,74], ligesom der vil være individuelle variationer [6]. Endvidere vil der også være variationer med hensyn til om arbejdet udelukkende er computerbaseret, eller der er tale om en kombination af arbejde med papir og skærm, hvilket stiller yderligere krav med hensyn til bl.a. blænding og genskin [37,80]. Delkonklusion: Der er således blandt de refererede studier enighed om, at en god belysning med en styrke på lux er af afgørende præventiv betydning med hensyn til øjenbelastning, og der er også enighed om, at loftsophængte lamper med diffus belysning opad er et godt valg, idet denne type lamper i store arbejdspladsundersøgelser reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og besvær [1,2,28]. 14 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

15 Dog kræves der ved indirekte belysning, at loftet har en høj refleksionsfaktor, og at der er god spredning på det opadrettede lys for at undgå for høje luminans kontraster i loftet. Sidst men ikke mindst vil et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, være at foretrække. Brug af briller Nogle artikler har beskrevet effekten af briller med hensyn til øjenbelastning og ubehag [1,2,10,11,31,45, 75] (se Bilag 1). I en stor forløbsundersøgelse blev sammenhængen mellem computerarbejde og øjenbesvær analyseret [10]. Det viste sig, at øjenubehag såvel som specifikke øjensymptomer øgedes, når mængden af computerarbejde øgedes. Øjenubehag var sammenhængende med arbejde ved høj skærm (i øjenhøjde), brug af briller, og det at være over 40 år. For de individuelle variable, alder og brug af skærmbriller var odds-ratio, OR = , hvilket betyder, at risikoen for øjenubehag var gange hyppigere blandt de, der brugte skærmbriller i forhold til dem uden, og når alderen var over 40 år i forhold til under. Personer, der både havde stor synsforskel mellem øjnene, og som brugte monofokale briller, havde en risiko for øjenubehag, der var 2.2 gange højere i forhold til dem uden, hvis de var under 40 år. Denne risiko blev forøget til 4.9, hvis de var over 40 år [10]. Det skal endvidere bemærkes, at nogle har fundet, at der er flere, der bruger briller blandt personer med skærmarbejde i forhold til personer uden skærmarbejde, hvilket kunne hænge sammen med, at nærarbejde generelt indbefatter forøget brug af briller [35,43]. I en interventionsundersøgelse viste det sig, at synsforholdene var signifikant forbedrede efter indførelse af ny type belysning, der bestod af lamper, hvor 25% af lyset var suspenderet opad, mens 75% lyste nedad gennem et semi-diffust reflektor system. Der var en tendens til yderligere forbedring efter indførelse af korrigerende briller, hvilket tyder på, at forbedringer mht. både belysning og briller kan være afgørende for en reduktion af visuelt ubehag [1,2]. Dette understøttes af andre studier, der også har undersøgt effekten af nye skærmbriller [45,75]. I det ene studie blev personerne fulgt igennem seks måneder, og det viste sig, at der var en gradvis forbedring af optometrisk status igennem perioden. Der fandtes signifikante forbedringer med hensyn til alle de undersøgte symptomer, bortset fra smerte, spænding og ømhed i skulderen samt kvalme. Da der manglede en kontrolgruppe, kan man ikke udelukke, at både placebo effekt og spontane forbedringer kan have medvirket til forbedringerne i grad og frekvens af symptomer. Dog tyder de gradvise forbedringer ikke på, at dette skulle være tilfældet [45]. Også i et andet studie fandt man efter 15 ugers intervention med skærmbriller, at visuelle symptomer hos computerbrugere reduceredes signifikant efter interventionen [75]. Det har også været undersøgt hvilken type briller, der er bedst [11]. Burgess-Limerick et al. (2000) undersøgte tre forskellige typer briller beregnet til synsafstande på henholdsvis 35 cm, 50 cm og 65 cm. Studiet viste, at der ikke var nogen effekt af de forskellige briller med hensyn til hvilken stilling personen valgte at indtage, hverken når det gjaldt nakkevinkel, hovedvinkel eller synsvinkel. Endvidere har det været undersøgt om briller med én-styrke glas eller briller med progressive linser er bedst i forbindelse med arbejde ved computer. Efter en 3 måneders tilvænningsperiode var muskelbelastningen i skuldermusklen, m. trapezius, signifikant reduceret i forhold til før brillerne blev introduceret, uanset type [31]. Endvidere viste det sig, at muskelbelastningen i skuldermusklen (m. trapezius) var signifikant lavere, når personen brugte én-styrke glas i forhold til de progressive linser, og på denne baggrund anbefaler Horgen & Aarås i første omgang briller med én-styrke glas [31]. Imidlertid vil meget arbejde kræve, at personen både kan se nær ved (på skærm og papirer) og længere væk, fx i kommunikation med andre [31]. I et senere studie af Horgen et al. [32] blev det imidlertid vist, at progressive additions linser (Progressive addition lenses) som var specielt designet for computerarbejde ikke gav forhøjet muskelspænding. Enkelte af disse briller gav et klart syn ud til ca 2 m, og kunne således være et alternativ i tilfælde, hvor personen ikke har brug for at se længere væk. Dog er det svært at anbefale en bestemt type briller, da der både er individ-bestemte faktorer og arbejdsorganisatoriske såvel som omgivelsesfaktorer at tage hensyn til. Og det vil være vigtigt i forbindelse med intervention og omorganisering, flytning fra enkeltmands- til storrumskontor etc. at gennemføre de optometriske forandringer til sidst. Linser, der passer perfekt til én arbejdssituation kan meget vel have en mindre effekt i en anden situation [1,2,31]. Delkonklusion: Med hensyn til brugen af briller, er der således blandt de refererede studier enighed om, at skærmbriller tilpassede efter behov kan have en positiv effekt på forskellige former for øjenbesvær og mu- Øjenirritation og nakke-skulder besvær 15

16 skel-skelet besvær i skulder-nakke regionen [1,2,31,45,75]. Eftersom de undersøgte personer er fulgt igennem lang tid, og effekten har holdt, kan man sandsynligvis udelukke den mulighed, at der skulle være tale om en placebo-effekt [1,2,45]. Dog skal man ikke uden videre anbefale briller uden hensyntagen til øvrige faktorer. Indførelse af briller forudsætter altid en lægelig (optometrisk) vurdering. Skærmfaktorer Nogle studier har undersøgt betydningen af farvevalg på skærmen dels med hensyn til synsafstand og dels med hensyn til visuel præstation, dvs. hvor tydeligt personen kunne skelne bogstaver af forkellig størrelse og hvor små bogstaver, der kunne ses [15,23,46,61,62] (se Bilag 1). Farvesammensætningen på skærmen og kontrast-ratio havde en signifikant effekt på foretrukken synsafstand og visuel præstation [15,46,61,62]. Af de undersøgte farver var den bedste farvekombination sort/ hvid, blå/hvid, blå/gul eller grøn/hvid. Rød kombineret med blå alternativt lilla anbefales ikke til skærmbillede [23]. Der er også konsensus om, at skærmfarve-kombinationen er af betydning for præstationen og den subjektive opfattelse af hvilke farver, der er bedst at arbejde med. Rød kombineret med blå, evt. lilla eller grøn, giver en dårligere præstation [15,23,61,62]. Dog mener Lin (2003) ikke, at farvekombinationen er vigtig, såfremt der er et acceptabelt niveau af kontrast-ratio tilstede, idet kontrast-ratio er af større betydning end farvevalg. Forsøgsdeltagerne havde en bedre præstation, når kontrast-ratio var høj. Dette er ikke undersøgt i andre af de udvalgte studier. Ved sammenligning af to skærmstørrelser (34.5 cm (14 ) og 48.5 cm (19 )) var der ikke forskel i subjektiv øjenbelastning, mens muskelaktiviteten var højest ved arbejde med den lille skærm [63]. Ved sammenligning af skærmen på en bærbar computer med skærmen fra en stationær arbejdsstation var der uoverensstemmelse med hensyn til hvilken skærmstørrelse, der var bedst, da skærmtypen (almindelig (CRT) eller fladskærm (TFT-LCD)) og ikke kun størrelsen er af betydning [58,62]. Muskelbelastningen i m. trapezius var signifikant højere ved arbejde med bærbar computer sammenlignet med en stationær computer med standard (CRT) 17 -skærm [58]. Andre studier har undersøgt, hvorvidt et skærmfilter reducerer øjen- og muskel-skelet symptomer [22, 50]. Der er blandt de refererede studier enighed om, at brugen af skærmfilter ikke ser ud til at have en posititv korttidseffekt, idet det ikke tyder på, at brugen af skærmfilter har en positiv effekt på mængden af besvær. Om noget kan der tales om en Hawthorne-effect (placebo-effekt), hvilket i denne sammenhæng vil sige, at deltagerne i undersøgelsen fik det bedre p.g.a. den opmærksomhed, der blev vist dem, når de deltog i undersøgelsen, og ikke p.g.a. den gennemførte intervention. Delkonklusion: Således ser det med hensyn til skærmfaktorer, ikke ud til, at skærmfilter har en positiv effekt. Når det drejer sig om farvevalg, så er der enighed blandt studierne om, at rød kombineret med blå alternativt lilla eller grøn ikke kan anbefales til skærmbillede [15,62]. Endvidere er det vigtigt med en stor kontrast-ratio [44]. Skærmplacering Mange studier har undersøgt den vertikale placering af skærmen og synsvinklen [5,11,12,13,20,33,36, 38,39,54,56,58,59,63,65,71] (se Bilag 1). Der er modstridende anbefalinger med hensyn til skærmplacering. Studierne er primært delt i to grupper. Nogle studier anbefaler en horisontal synsvinkel og en høj skærmplacering [5,54,56,71], mens andre studier anbefaler en lavere placering af skærmen med en synsvinkel, der er ca nedadrettet [11-13,33,38, 39,58,63]. I en undersøgelse gav en sammenligning af to forskellige skærmplaceringer på henholdsvis 15 og 40 under øjenniveau ingen præferencer for den ene placering frem for den anden [71]. En anden undersøgelse sammenlignede også skærmplaceringer på henholdsvis 15 og 40 under horisontal og fandt, at personernes subjektive opfattelse af muskel-skelet og visuel belastning var lavere ved den lave skærmplacering [3]. Fostervold har efter en litteraturgennemgang foreslået at benytte skærmplaceringer med en synsvinkel på under horisontalplanet målt i forhold til centrum af skærmen og med skærmen placeret vinkelret i forhold til synsvinklen [20]. De forskellige anbefalinger afhænger primært af, at der benyttes forskellige metoder i de forskellige studier: måling af nakkefleksion [11-13], hårdhedsgrad af m. trapezius [33], selvrapporteret visuel og muskel- 16 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

17 skelet træthed [38,39], nakkefleksionsvinkel kombineret med muskelaktivitet [58] samt muskelaktivitet kombineret med måling af kropsstilling og visuel såvel som psykofysisk belastning [63]. Endvidere refererer nogle af studierne til synsvinkel [13,20,54] mens andre benytter nakkefleksions-vinklen [5,71]. En lav skærmplacering med en synsvinkel på under horisontal har været foreslået i studier omhandlende visuel belastning [20,38,48,64,68]. Fordele ved en lav skærmplacering og dermed en lav synsvinkel inkluderer en reduktion i det okulære overfladeareal [64] og en reduktion i subjektiv opfattelse af synsbelastning [38]. Når en person kigger lige frem, er øjnene vidt åbne med et større okulært overfladeareal. Dette tillader mere fordampning fra øjnene og medvirker derfor til udtørring af øjnene [77]. Yderligere har det været indikeret, at en opadrettet synsvinkel resulterer i en forøget anstrengelse af øjets bevægelser, som også giver visuelt ubehag [48]. Sammenlignet med dette vil øjenlåget dække en del af pupillen, når der kigges nedad, og focusdybden i øjet kan muligvis forøges, hvilket vil reducere størrelsen af nødvendig akkommodation. Samtidig vil fordampningen være mindre, hvilket resulterer i en mere stabil tårefilm og således i mindre hyppige øjensymptomer [77,78]. Studier, der beskæftiger sig med muskel-skelet belastning, har derimod anbefalet en skærmplacering, hvor personen kun ser en smule nedad, dvs under horisontal [33,58], eller endda en smule opad, for at reducere den muskulære belastning [16]. Nakke-fleksionsvinklen [12,73], muskelaktiviteten [58,63], og musklens hårdhed målt ved hjælp af en tryktransducer [33] blev forøget, når skærmen blev sænket. Endvidere er øget nakkefleksion, statisk muskelaktivitet i nakken, samt den totale tid med nakkefleksion vist at være risikofaktorer for udvikling af arbejdsrelateret muskel-skelet besvær [34,42,76]. Statiske stillinger, som indvolverer nakkefleksion på mere end medfører en reduceret udholdenhedstid og øger risikoen for besværsudvikling [14]. Andre studier har undersøgt den visuelle såvel som den muskel-skeletale belastning. Udfra denne forudsætning anbefaler Psihogios et al. (2001) en skærmplacering i middel-niveau, dvs under horisontal eller lidt højere [54]. Denne anbefaling gives i en oversigstartikel på baggrund af tidligere laboratorieundersøgelser og selvrapportering fra computerbrugere. Derimod foreslår Fostervold (2003) i en oversigtsartikel en lavere skærmplacering med en synsvinkel på under horisontalt niveau [20]. Og selvom begge studier betragter visuelle såvel som muskel-skelet faktorer, er de uenige om den optimale placering af skærmen [20,71]. Dette skyldes sandsynligvis andre ukontrollerede faktorer i de refererede studier, f.x. er der nogle studier, der ikke vinkler skærmen bagover samtidig med at den sænkes, hvilket ændrer vinklen mellem synslinien og skærmens frontflade. Hvis denne vinkel bliver betydelig mindre end 90 vil det opleves som ubehageligt [21]. Endvidere skal det nævnes, at ingen af studierne inddrager tårefilmens fysiologi og kemi. Efter et stort review af indeklimalitteratur omhandlende øjenirritation og relaterede øjensymptomer anbefales en lav skærmplacering. Dette anbefales på baggrund af en dybtgående gennemgang af tårefilmens fysiologi og kemi, idet en høj synsvinkel giver en stor eksponering af den okulære overflade, hvilket forøger fordampningen fra øjet medførende en formindskelse af tårefilmens tykkelse. For yderligere diskussion af tårefilmens fysiologi og kemi henvises til oversigtsartiklen af Wolkoff et al. fra 2005 [77]. Foruden højde og vinkling af skærmen har afstanden fra øjne til skærm også været undersøgt [36,38-40, 52,56,60,61,67,69]. Den foretrukne synsafstand for en gruppe på 22 forsøgspersoner var mellem 60 cm og 100 cm [38,40] og for en anden gruppe på 16 forsøgspersoner mellem 75 cm og 83 cm [63]. Når to givne afstande på henholdsvis 63 cm og 92 cm fra øje til skærm blev sammenlignet, viste det sig, at arbejde ved den korteste synsafstand resulterede i den største forøgelse i øjenbelastning [38]. På tilsvarende måde fandt Shieh (2000), at personer med længere synsafstand rapporterede mindre subjektivt visuelt besvær end personer med kortere synsafstand. Endvidere er det således, at i de fleste af de studier, der undersøgte skærmplacering, er belysningen eller placeringen i forhold til eventuelle vinduer ikke nævnt, ligesom forsøgsdeltagerne, skærmtypen, skærmens vinkling og arbejdsopgaven ved computeren var forskellig studierne imellem. Aarås et al. har vist, at den optimale placering af computerskærmen er således, at personen sidder parallelt med vinduet, dvs. med siden til vinduet og helst mindst 1,5 meter fra vinduet [2]. Der er heller ingen af studierne, der inddrager tårefilmens fysiologi og kemi, hvilket kunne være med til at vurdere den optimale skærmplacering ud fra en mere tværfaglig tilgang. Disse forhold kunne forklare, hvorfor det er svært at nå til konsensus omkring placering af computerskærm. Således er der brug for flere tværfaglige studier før nye anbefalinger med hensyn til optimal placering af computerskærmen kan gives. Ydermere vil der altid være brug for individuelle anbefalinger, trods forbedrede generelle anbefalinger [12,38,48]. Interaktionen mellem de forskellige nævnte faktorer er kun under- Øjenirritation og nakke-skulder besvær 17

18 søgt i ringe grad, og der eksisterer for nuværende modstridende anbefalinger med hensyn til forebyggelse af visuelt kontra muskel-skelet besvær. Delkonklusion: Med hensyn til skærmplacering ser det ud til, at en lav skærmposition med en synsvinkel på 20-55º under horisontalplanet er at foretrække, forudsat at nakkevinklen forbliver indenfor 30º fleksion i forhold til vertikalplanet [20,73]. En afstand på ca. 60 cm (fra øje til skærm) eller mere er acceptabelt for de fleste [38,63]. Dog afhænger den optimale afstand fra øje til skærm af typen, størrelsen og vinklingen af skærmens frontflade, belysningen, placeringen i forhold til vinduer, samt eventuel brug af briller. 18 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

19 KONKLUSION Udfra den gennemgåede litteratur kan det konkluderes, at længerevarende brug af computer er en risikofaktor for visuelt og muskel-skelet besvær. Der eksisterer delvist modstridende anbefalinger med hensyn til de ergonomiske faktorer og beskyttelsen mod visuelt henholdsvis muskel-skelet besvær. Nedenstående gives konklusionerne med hensyn til de 6 eksponeringsfaktorer. Arbejdsplads indretning Med hensyn til arbejdspladsens indretning ser det ikke ud til at ryglænets vinkel er af betydning. Når det drejer sig om bordets højde, så er der kun én artikel, der diskuterer denne sammen med synsbelastningen. Her er konklusionen, at en lille vertikal afstand mellem tastatur og skærm er vigtigere end bordhøjden i sig selv. Selvom bordets højde i sig selv således ikke ser ud til at påvirke synsbelastningen, så er bordets dimensioner dog alligevel af betydning for belastningen i skulder-nakke og underarm. Et bord, der er for lille eller ikke optimalt indstillet i højden i forhold til skulder-nakke kan medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger med muskel-skelet besvær til følge. Det anbefales derfor dels at bordet er så stort, at underarmen kan understøttes, og dels at bordets højde er 2-3 cm lavere end afstanden fra gulv til albue i siddende stilling, idet personen i denne stilling kan arbejde i en afslappet stilling uden at skulle spænde skulder-nakke muskulatur for at løfte armene op til arbejdshøjden, og uden at skulle runde ryggen for at nå ned til bordet. Arbejdstid/-varighed/pauser Der er i artiklerne enighed om, at graden af subjektivt rapporteret visuelt og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde. Der findes subjektive såvel som objektive tegn på træthed efter 4 timers computerarbejde. Effekten af pausevarighed og frekvens har været undersøgt, og det viste sig, at mange korte pauser var bedre end få længere pauser. Også pausens indhold har været undersøgt, og her viste det sig, at den positive effekt af korte pauser på produktivitet og velvære var forøget, hvis pauserne indeholdt en eller anden form for fysisk aktivitet. Belysning Der er blandt de refererede studier enighed om, at en god belysning er af afgørende præventiv betydning med hensyn til øjenbelastning, og det ser ud til, at det er nødvendigt med en lysstyrke på mindst lux, men det er ikke entydigt hvilken grad af belysning, der er bedst. Der er også enighed om, at loftsophængte lamper med diffus belysning opad er hensigtsmæssigt, idet denne type lamper i de store arbejdspladsundersøgelser reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og besvær. Sidst men ikke mindst vil et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, altid være at foretrække. Brug af briller Med hensyn til brugen af briller, så er der enighed om, at én-styrke skærmbriller tilpassede efter behov har en positiv effekt på forskellige former for øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen. Dog skal man ikke uden videre anbefale briller uden hensyntagen til øvrige faktorer. Skærmfaktorer Med hensyn til skærmfaktorer, ser det ikke ud til, at skærmfilter har en positiv effekt. Når det drejer sig om farvevalg, så er der enighed blandt studierne om, at rød kombineret med blå alternativt lilla eller grøn ikke kan anbefales til skærmbillede. Endvidere er en stor kontrast-ratio vigtig. Øjenirritation og nakke-skulder besvær 19

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder besvær i forbindelse med computerarbejde - en litteraturgennemgang HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Pernille Kofoed

Læs mere

Arbejdspladsen: Der skal være så meget plads, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt

Arbejdspladsen: Der skal være så meget plads, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt Skærmarbejdspladser Denne pjece er udarbejdet til brug ved indretning og vurdering af skærmarbejdspladserne på. Pjecen tager udgangspunkt i gældende lovgivning, men er tilrettet og optimeret i forhold

Læs mere

Indretning af skærmarbejdsplads

Indretning af skærmarbejdsplads Indretning af skærmarbejdsplads APV 2014 - SKOLER Variation Den bedste måde at hjælpe dig selv i det daglige er ved at variere. Overvej f.eks.: Kan du variere din siddestilling? Husk indimellem: ret ryggen

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Hjemmearbejdspladser

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Hjemmearbejdspladser BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM Hjemmearbejdspladser INDHOLD 3 EGNEDE OPGAVER 3 ARBEJDSMILJØ NÅR MAN ARBEJDER HJEMME 5 KRAV TIL INDRETNING ARBEJDSBORD STOL BELYSNING BÆRBAR PC PRINTER SKÆRMBRILLER

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads

tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser indretning arbejdsplads indretning arbejdsplads tommelfingerregler til indretning af kontorarbejdspladser En god ergonomisk arbejdsplads er nødvendig for at skabe et sundt arbejdsmiljø, for den enkelte medarbejder. Et sundt arbejdsmiljø

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Arbejdsmiljø-hjørnet www.hjemmearbejdspladsen.dk

Arbejdsmiljø-hjørnet www.hjemmearbejdspladsen.dk Arbejdsmiljø-hjørnet www.hjemmearbejdspladsen.dk Her finder du gode råd om, hvordan du indretter dig derhjemme med en god arbejdsplads. Bord, stol, skærm, tastatur, mus, lys, indeklima, hviletid og meget

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sid godt foran. computeren. Find den rigtige position foran skærmen

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sid godt foran. computeren. Find den rigtige position foran skærmen Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sid godt foran computeren Find den rigtige position foran skærmen 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Kontor

Arbejdspladsvurdering for Kontor Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Kontor (fast arbejdsplads) Salgsafdeling, administration, lager mm. Tillæg til kontor: Lager Kørsel med truck Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER

ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER ARBEJDSMILJØ INVENTAR OG RAMMER April 2014 Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser De særlige bestemmelser gælder, når medarbejderen regelmæssigt og i en

Læs mere

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde

Fjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde

Læs mere

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor

Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor Tommelfingerregler til indretning af arbejdspladser på kontor www.am-gruppen.dk Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver Indholdsfortegnelse Kroppens signaler... 3 Variation.......... 4 Stolen............. 5 Arbejdsbordet......

Læs mere

Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl?

Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Sundere computerarbejdspladser, hvad er godt for krop og sjæl? Resultater fra en række undersøgelser af muskelaktiviteten under forskellige typer af computeropgaver Hanne Christensen og Karen Søgaard Den

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

For more information please visit www.rollermouse.com

For more information please visit www.rollermouse.com For more information please visit www.rollermouse.com Contour Design, Inc. 10 Industrial Drive Windham New Hampshire, 03087, USA Phone: 800-462-6678 E-mail: ergoinfo@contourdesign.com Contour Design Europe

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring Ergonomi Støj Vibrationer - din fremtidssikring Tænker du ergonomisk? Selv små ændringer i dit arbejdsmiljø kan gøre underværker for dit helbred både i dag og i fremtiden. Læs derfor denne brochure grundigt

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater

Læs mere

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Retningslinjer og vejledning December 2014 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Regionshuset Horsens Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens www.fa.rm.dk

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skærmarbejde Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skærmarbejde 2 www.krop-fysik.dk Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen?, spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Tema: UMV undervisningsmiljø

Tema: UMV undervisningsmiljø Tema: UMV undervisningsmiljø Klassetrin: 5. og 6. klasse 1. Med erfaringerne fra gæstelærerens besøg og undervisning kan eleverne arbejde over en længere periode, hvor de indsamler registreringer af problemer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Sådan indretter du din kontorarbejdsplads

Sådan indretter du din kontorarbejdsplads Sådan indretter du din kontorarbejdsplads 1 Forord Denne vejledning er til dig, som dagligt anvender en kontorarbejdsplads. Formålet med vejledningen er, at give information dig om, hvordan du selv kan

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet Hoveddiagnoser

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Computerarbejde og helbred Indledning / baggrund epidemiologi, risikofaktorer, tværfagligt samarbejde, forebygge - helbrede HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ

PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ PERSONALEFACILITETER DET ERGONOMISKE ARBEJDSMILJØ November 2013 Fly-inn F Fritidsaktiviteter Understøttende Skærmbekendtgørelsens særlige bestemmelser De særlige bestemmelser gælder, når medarbejderen

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 Hold 52 Grundforløb elektriker SDE

Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 Hold 52 Grundforløb elektriker SDE Andreas Vedel Rasmussen Side 0 11-02-2009 0 Andreas Vedel Rasmussen Side 1 11-02-2009 Indledning... 2 Udstyret... 2 Skærmen... 2 Bordet og Stolen... 3 Musen og tastaturet... 3 Variation... 4 Variation

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Indretning af skærmarbejdspladser i Region Midtjylland

Indretning af skærmarbejdspladser i Region Midtjylland Indretning af skærmarbejdspladser i Region Midtjylland Vejledning Januar 2014 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Udgivet af: Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø - januar 2014 Forsidefoto: Kontakt: Koncern HR,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Arbejdspladsens indretning og inventar

Arbejdspladsens indretning og inventar 1.4 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdspladsens indretning og inventar Overordnet om indretning og inventar 1 1 Er arbejdspladsen

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

APV for elever på Erhvervsuddannelserne

APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV for elever på Erhvervsuddannelserne APV er et af de bedste værktøjer til et sundt og et godt arbejdsmiljø, igennem hele livet. Dette skema kan bruges igen og igen. APV for elever på erhvervsuddannelserne

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S

Dagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bek. nr. 397 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

Den ergonomiske arbejdsplads

Den ergonomiske arbejdsplads Den ergonomiske arbejdsplads 1 Den ergonomiske arbejdsplads Stå og sid, overarmene ind til kroppen, skærmen i korrekt højde, hold pause og stræk benene. Der er meget man skal tænke på for at kroppen skal

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium

Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Benchmarkingrapport Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse 211 Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1 Side 1 APV-spørgeskema Kontor og administration Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:16 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (evt. støv, lugt, tobaksrøg)

Læs mere

Pernille Stæhr. Tlf. 29 45 65 14. pernille@ergoconcept.dk

Pernille Stæhr. Tlf. 29 45 65 14. pernille@ergoconcept.dk Pernille Stæhr. Tlf. 29 45 65 14. pernille@ergoconcept.dk ERGO CONCEPT Ergo Concept ApS er en ny spiller i møbelbranchen, mens kvinden bag er en gammel kending med mange års erfaring. Vi yder en service

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

APV-skema. Navn, dato, år

APV-skema. Navn, dato, år APV-skema Navn, dato, år Spørgsmål 1. INDEKLIMA/Temperatur - Hvor enig er du i følgende udsagn? Kun ét svar i hver linje enig Enig Hverken Temperaturen i arbejdsrummet er mellem 18 og 25 grader Jeg er

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S. ClearNote +

Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S. ClearNote + Brugervejledning Bearbejdet af ScanDis A/S + + Vejledning til + Brugervejledning version 7.2.1 Copyright 2006 by Optelec, The Netherlands og ScanDis A/S All rights reserved. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.0.1.1 af december 1996. Arbejde ved skærme

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.0.1.1 af december 1996. Arbejde ved skærme At-VEJLEDNING D.2.3 Juli 2001 Erstatter At-anvisning nr. 4.0.1.1 af december 1996 Arbejde ved skærme Ansattes arbejde ved skærm er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838

DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Ikke-autoriseret oversættelse 2/12 DANSK / EUROPÆISK STANDARD DS/EN 1838 Denne standard er frit oversat fra engelsk og må ikke anvendes som reference. Bilag er ikke oversat, men medtaget på originalsproget.

Læs mere

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013

Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurdering 2013 Fordelingssekretariatets arbejdspladsvurding 2013 A. Indeklima Ja Nej 1. Bliv d jævnligt ryddet op på dit kontor, så d kan gøres rent? 9 1 2. Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? 10 3. Er rumtempaturen

Læs mere

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand

Lærerarbejdspladser. Temakursus 2013. v. Amalie Ferdinand Lærerarbejdspladser Temakursus 2013 v. Amalie Ferdinand Overskrifter Proces til indretning af arbejdspladser Krav til arbejdspladser Krav på pauser? Hjemmearbejdspladser APV Samarbejde mellem TR og AMR

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

GODE RÅD NÅR DU SIDDER I KASSEN

GODE RÅD NÅR DU SIDDER I KASSEN GODE RÅD NÅR DU SIDDER I KASSEN NÅR DU SIDDER I KASSEN NÅR DU SIDDER I KASSEN Indstil din stol. Indstil fodstøtten. Indstil tastatur og bonudkast. Lad varerne komme til dig. Undgå at løfte varerne. Varier

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa.

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. 2007 1. Generelt. Denne Arbejdspladsvurdering omhandler de 15 medarbejdere, der er ansat i Handicapområdet og organisatorisk er placeret

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt 1. Skuldre/nakke 2. Skuldre/arme 3. Brystmuskler/ryg Pauser 5. Ryg/ben/biceps 6. Skuldre/nakke 7. Skuldre/arme 8. Skuldre/bryst/triceps 9. Lår/hofte 10. Fødder 11. Hænder 12. Øjenøvelser Indstil program

Læs mere

OPGAVEBOG. En hjælp til din vurdering af arbejdspladserne HAR DU FLYTTET DIG IDAG? Aarhus Universitetshospital HR Udvikling

OPGAVEBOG. En hjælp til din vurdering af arbejdspladserne HAR DU FLYTTET DIG IDAG? Aarhus Universitetshospital HR Udvikling OPGAVEBOG En hjælp til din vurdering af arbejdspladserne HAR DU FLYTTET DIG IDAG? Aarhus Universitetshospital HR Udvikling I æsken finder I: Flyers, 30 stk. Plakater, 2 stk. Bordsko, 2 stk. Sprællemand,

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler

installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer, inventar, maskiner og tekniske hjælpemidler samt rengøring Lærerværelset Er lokalets areal passende i forhold til antallet af brugere, dvs.

Læs mere

INTRODUKTION Følgende punkter skal udføres MAC

INTRODUKTION Følgende punkter skal udføres MAC INTRODUKTION Arbejdsrelaterede muskel- eller knogleskader (MSD'er), herunder skader som følge af manuel håndtering, er de hyppigst forekommende erhvervsskader i Storbritannien, og det er højeste prioritet

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade

Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Ergonomisk vurdering af nyt røntgenudstyr Radiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Nørrebro Gade Udarbejdet af: Niels Peter Sørensen Arbejdsmiljøkonsulent Fysioterapeut Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere