DAWN YOUTH. Endelige resultater fra Denmark. Web-undersøgelse med deltagelse af behandlere, forældre, og unge voksne med diabetes.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAWN YOUTH. Endelige resultater fra Denmark. Web-undersøgelse med deltagelse af behandlere, forældre, og unge voksne med diabetes."

Transkript

1 DAWN YOUTH Endelige resultater fra Denmark Web-undersøgelse med deltagelse af behandlere, forældre, og unge voksne med diabetes Maj 2008

2 Baggrund I 2001, udførte Novo Nordisk og IDF DAWN (Diabetes, Attitudes, Wishes and Needs) studiet, der inkluderede mere end 5400 voksne diabetespatienter, og mere end 3800 behandlere i 13 lande. Undersøgelsens hovedformål var at identificere nye måder til at overkomme de psykosociale barrierer, der kan forhindre et godt helbred og en god livskvalitet hos personer med diabetes og hos dem, der er i risiko for at udvikle sygdommen. Som et resultat af DAWN-studiet, blev DAWN-programmet opstartet. Dette er et globalt Novo Nordisk initiativ i samarbejde med IDF og et internationalt ekspert rådgivningsforum. Resultatet af undersøgelsen blev publiceret i anerkendte tidsskrifter. Som en fortsættelse af ovennævnte studie har Novo Nordisk, IDF og ISPAD søsat et andet studie, hvis formål det er at afdække opfattelser blandt Unge voksne med diabetes Forældre til børn med diabetes Behandlere til børn med diabetes.

3 Formålet med DAWN Youth Webtalk At få indsigt i de udfordringer og problemer der er omkring behandling af børn og unge voksne med diabetes. At øge opmærksomheden på de specielle udfordringer, der er knyttet til behandlingen af børn og unge med diabetes. At inspirere til nye initiativer, der kan forbedre behandlingen af børn og unge med diabetes. At identificere nye tiltag til at forbedre den psyko-sociale omsorg for børn og unge med diabetes At skabe en innovativ dialogplatform, der kan engagere alle nøgle interessegrupper i nye initiativer

4 Øvrige formål: At give behandlere, nationale patientforeninger, DAWN youth udvalg, politikere, forældre og unge ny indsigt i, hvilke behov familier med børn med diabetes, unge voksne og behandlere har. At identificere lokale muligheder for forbedring, socialt og behandlingsmæssigt At medvirke til at designe kliniske studier om psyko-sociale faktores betydning ved diabetes hos børn og unge.

5 Metode

6 DAWN Youth WebTalk Spørgeskemaer Udviklet på basis af: Kvalitative patientinterviews Litteraturstudier, Hvidøre Studie data Internationale DAWN Youth dialogmøder med deltagelse af repræsentanter fra nationale DAWN youth udvalg Resultater fra det globale DAWN studie i 2001 Input fra forældre, unge med diabetes, sygeplejersker, psykologer, pædiatere, sociologer, og internationale online studieeksperter Endosseret af DAWN Youth Internationale Styringskomite, inklusiv IDF og ISPAD

7 Undersøgelsens hovedområder Behandlingskompliance Psykologisk velbefindende Psykosocial tilpasning Støtte fra omgivelserne sundhedsvæsenet (teams, relationer, tilgængelighed) Skoleomgivelser Ungdomsorganisationer/ involvering i aktiviteter Behov

8 Metoder (1) Online undersøgelser blev gennemført via struktureret spørgeskema, der tog minutter at udfylde. [undtagelse: i Japan deltog forældre/værger og unge med diabetes i et minutters face to face interview]. Inrollering i studiet blev støttet af de nationale DAWN Youth komiteer med hjælp fra patientforeninger. For at opnå den største grad af sikkerhed, kunne online spørgeskemaerne kun besvares ved hjælp af et tildelt password og ved forsøg på adgang skulle et screeningsspørgsmål besvares. Resultaterne fra hvert enkelt land vises her i procenter i forhold til det enkelte lands samlede resultater, og sammelignes med de samlede internationale resultater.

9 Metoder (2) Undersøgelsen inkluderer 3 grupper : Unge voksne med diabetes i aldersgruppen 18 til 25 år Forældre eller værger til mindst 1 barn eller ung med diabetes i aldersgruppen 0 til 18 år Behandlere: Pædiatere og pædiatriske diabetologer Diabetologer/endokrinologer/diabetesspecialister (behandler både voksne og børn) Praktiserende læger/medicinere (behandler voksne og børn med diabetes) Pædiatriske sygeplejersker og pædiatriske diabetessygeplejersker Pædiatriske diætister Pædiatriske psykologer

10 Deltagere Land: Behandlere Forældre/ Værger Unge voksne med diabetes TOTAL Brazilien , Tyskland Italien Japan Holland Spanien USA 102 1, ,027 TOTAL 785 4,099 1,905 6,787 Undersøgelsen startede i juli 2007 og sluttede i marts 2008.

11 Baggrund

12 Størstedelen af unge voksne, der deltog i undersøgelsen, havde type 1 diabetes Type 1 Diabetes 94% 97% Type 2 Diabetes 4% 2% Ved ikke 2% Alle (1905) (204) Basis: alle unge voksne med diabetes Sp1 (YA): Hvilken diabetestype lider du af?

13 Størstedelen af alle børn og unge med diabetes har type 1 diabetes Type 1 Diabetes 99% 98% Type 2 Diabetes 1% Ved ikke 1% (601) Alle (4099) Basis: alle forældre/værger Sp 3 (PC): Hvilken type diabetes lider dit barn/unge af?

14 Omsorgspersonen var oftest forældre/stedforældre Forældre / stedforældre Forældre /Værger 97% 100% Bedsteforældre Søskende Andet familiemedlem 1% ALL (4099) (601) Anden værge Basis: alle forældre/værger Sp1 (PC): Du tilkendegav at du som forældre eller værge drager omsorg for et barn/ung med diabetes. Afkryds din relation til personen

15 Baseret på forældrenes svar var der en ligelig kønsfordeling blandt børn og unge med diabetes. Forældre / Værger 49% 52% Piger Drenge 51% 48% Alle (4099) (601) Base: alle forældre/værger Sp 4 (PC): Er barnet/dden unge med diabetes en dreng eller en pige?

16 Unge voksne angav, at de gennemsnitligt blev diagnosticeret i 12 års-alderen, mens danske forældre mente, at deres børn blev dianosticeret ved 7-års alderen 12 12,2 6,4 7,1 Unge voksne Forældre/værger (1905) Alle (4099) (204) (601) Base: alle unge voksne med diabetes; alle forældre/værger Sp2 (YA): Hvor gammel var du, da du fik konstateret diabetes? Sp 5 (PC): Hvor gammel var dit barn, da han/hun fik konstateret diabetes?

17 Størstedelen af forældre tilkendegav at deres barn med diabetes havde en eller flere søskende 8% 10% Forældre / Værger 24% 48% 30% 53% mere end % 7% Ingen ALL Denmark (4099) (601) Base: all parents/carers Sp2 (PC): Hvor mange søskende har dit barn med diabetes?

18 Cirka 1/3 af unge voksne var i gang med gymnasial uddannelse; de fleste børn/unge var stadig i et skoleforløb % siger ja Unge voksne 25% 35% alle (1905) (204) Forældre/værger 85% 88% alle (4099) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp39 (YA): Er du i øjeblikket i gang med en gymnasial uddannelse? Q21 (PC): Går dit barn stadig i et normalt skoleforløb?

19 4/5 af alle danske behandlere ser i øjeblikket mere end 5 børn/unge med Type 1 diabetes om ugen 19% 13% til 20 Behandlere 17% 30% 20% 11% 10% 10% 10% 3% 37% 7% 7% 7% ALL (785) (30) 6 til til Ingen Mean: Base: all healthcare professionals Sp1 (HCP): Cirka hvor mange børn og unge med type 1 diabetes ser du personligt på en gennemsnitsuge?.

20 80 % af danske behandlere ser på en gennemsnitsuge ingen børn og unge med Type 2 diabetes; 20 % ser 1 patient. 2% 5% 6% 7% 7% 20% til 20 Behandlere 9% 21% 80% 6 til til % 1 Ingen alle (785) (30) Mean: Base: all healthcare professionals Sp1 (HCP): Cirka hvor mange børn og unge med type 2 diabetes ser du på en gennemsnitsuge?

21 Resultater Diabetesbehandling og kontrol

22 De unges opfattelse af egen diabeteskontrol 17% 33% Min diabetes er velkontrolleret Unge voksne 53% 53% Min diabetes er for det meste under kontrol 30% 14% Min diabetes er sjældent/aldrig under kontrol ALL Denmark (1905) (204) Base: all young adults with diabetes Sp4 : Hvilken af de følgende udsagn beskriver bedst, hvordan du tager hånd om din diabetes?

23 Danske behandlere vurderer, at cirka 20 % af børn og unge med diabetes ikke har en god kontrol på grund af manglende kompliance % af børn og unge 25% 19% ALL Denmark (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp13 (HCP): Cirka, hvor stor en procentdel af de børn og unge, som du behandler, har ikke en god glykæmisk kontrol på grund af manglende kompliance?

24 Hvad er i følge behandlerne hovedårsagerne til manglende kompliance? Alle (785) DANMARK (30) Manglende accept 12% 13% Angst for hypoglykæmi 59% 83% Manglende støtte fra familie og venner 53% 67% Manglende støtte fra skolen Bekymring for vægtstigning 45% 60% 40% 43% Mangel på viden og færdigheder 41% 33% At være anderledes. Gerne ville ligne kammeraterne 5% 13% Tidsproblemer 1% 3% Base: all healthcare professionals Sp14 (HCP): Hvad mener du er årsagen til børn og unges manglende kompliance?

25 Hvor gode er de unge voksne og børn og unge til at måle blodsukker, så ofte som behandlerne foreslår. 74% 66% 63% % gode (4) eller meget gode (5) 52% (1905) alle (4099) (204) (601) Unge voksne Forældre/værger Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp16 (YA): Hvor god er du til at måle det antal blodsukre som din behandler foreslår? Sp19 (PC): Hvor god tror du, at dit barn er til at måle det antal blodsukre, som jeres behandler foreslår?

26 Næsten alle danske behandlere mener, at børn og unge er gode til at måle blodsukker % mener at alle /næsten alle børn og unge er gode til 67% 96% % of Behandlere alle (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp3 (HCP): Hvor stor en andel af de børn og unge med med diabetes, som du følger er gode til det følgende aspekt af deres diabetesebandling (med eller uden hjælp fra deres familie eller andre) At måle blodsukker?

27 De fleste unge voksne med diabetes måler blodsukker 1-4 gange i døgnet; de fleste forældre, mener at ders børn måler 5-8 gange i døgnet Unge voksne 3% 3% 34% 28% 54% 60% Mere end 8 gange 5-8 gange 1-4 gange Aldrig 6% 2% 4% 4% ALL Denmark (1905) (204) Ved ikke/ikke angivet Forældre/Værger 7% 8% 53% 71% 37% 20% 3% 1% 1% ALL (4099) (601) Mere end 8 gange 5-8 gange 1-4 gange Aldrig Ved ikke/ikke angivet Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp12 (YA): Hvor mange gane om dagen måler du blodsukker? Q15 (PC) Hvor mange gange på en typisk dag måler dit barn blodsukker?

28 Næsten 3/5 af unge voksne med diabetes og ¾ af forældre i Denmark mener, at de/deres barn er god til at leve op til behandlerens anbefalinger omkring blodsukkermåling 74% % angiver god (4) eller meget god (5) 47% 54% 57% Unge voksne Forældre/Værger (1905) Alle (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp16 (YA): I forhold til at klare din diabetes, hvor god er du til at følge dine behandleres råd, når det drejer sig om? Q19 (PC): i forhold til at klare dit barns diabetes, hvor god er du og dit barn til at følge behandlernes råd, når det drejer sig om?

29 ¾ af behandlere i mener at børn og unge er gode til at kontrollere blodsukkeret det meste eller hele tiden 77% % mener at alle/de fleste børn og unge er gode til at kontrollere blodsukkeret 48% % af behandlere Alle (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp13 (HCP): Hvor stor en andel af dine unge patienter med diabetes er gode til at klare de følgende aspekter af deres diabetesbehandling (med eller uden hjælp fra deres familie eller andre) Kontrollere sit blodsukker?

30 Næste ¾ af unge voksne og forældre i mener at de/deres barn og gode til at håndtere høje og lave blodsukre 72% 74% % Angiver god (4) eller meget god (5) 53% 59% Unge voksne Forældre/Værge (1905) ALL (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp16 (YA): I forhold til at klare din diabetes, hvor god er du til at følge dine behandleres råd, når det drejer sig om? Sp19 (PC): I forhold til at klare dit barns diabetes, hvor god er du og dit barn til at følge behandlernes råd, når det drejer sig om?

31 Næsten alle danske behandlere mente at børn og unge var gode til at håndtere høje og lave blodsukre det meste eller hele tiden % mener at alle/de fleste børn og unge er gode til at 56% % of HCPs (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp13 (HCP): Hvor stor en andel af dine unge patienter med diabetes er gode til at klare de følgende aspekter af deres diabetesbehandling (med eller uden hjælp fra deres familie eller andre) Kontrollere sit blodsukker ) Håndtere høje og lave blodsukre?

32 Danske behandlere mener, at omkring 2/3 af børn og unge under 13 år har tilfredsstillende HbA1C-niveau, sammenlignet med ca. 3/5 af dem i aldersgruppen år Behandlere Alle (785) 47,9 53,9 Patienter i aldersgruppen 0-12 år Patienter i aldersgruppen år (30) 58,4 68,6 Base: all healthcare professionals Sp4 (HCP): Hvilken procentdel af de børn og unge fra 0-12 år og år med diabetes, som du behandler, har et tilfredsstillende HbA1c niveau?

33 I var gennemsnitsniveauet for HbA1c 7.9 % hos patienter under 13 år og 8.5 % hos patienter i aldersgruppen år Patienter 0-12 år 31% 29% 24% 53% 33% 4% 11% 13% Alle Mean level: eller derover 7,5 6.0/6.5/ eller mindre Ved ikke 8.0 eller derover Patienter år 62% 17% 88% 13% 7% 2% 6% 7% (785) (30) Mean level: ,5 6.0/6.5/ eller mindre Ved ikke Base: all healthcare professionals Sp 5 (HCP): Hvilket gennemsnitligt HbA1c niveau har disse børn og unge i aldersgrupperne 0-12 år og år?

34 Størstedelen af forældre og unge voksne med diabetes i mente at deres barns/deres nuværende HbA1c niveau var % 16% 18% mere end 8.5 Unge voksne 38% 39% 37% 34% 9% 9% Mindre end 7.5 Ved ikke/ikke angivet Alle (1905) (204) Forældre/værger 13% 16% 42% 53% 37% 27% 7% 3% ALL Denmark (4099) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers mere end Mindre end 7.5 Ved ikke/ikke angivet Sp13 (YA): Hvad er dit nuværende eller nyeste HbA1c niveau? Sp16 (PC) Hvad er dit barns nuværende eller nyeste HbA1c niveau?

35 Unge voksne Cirka ½ af alle unge voksne med diabetes og mere end ½ af forældre til børn med diabetes i mener, at målet for HbA1c er >6.5 % 8% 17% 23% 29% 17% 15% 7% 8% 7% ALL 17% 30% 23% (1905) (204) 7.5 eller mere 7 6, eller mindre Ved ikke/ikke angivet Forældre/værger 16% 27% 28% 29% 21% 23% 18% 7% 10% 5% 10% 6% 7.5 eller mere 7 6, eller mindre Ved ikke/ikke angivet Alle (4099) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp14 (YA): Hvilket HbA1c niveau forsøger du at opnå? Sp17 (PC) Hvad er dit barns mål for HbA1c?

36 Næsten 2/3 af alle unge voksne med diabetes i Denmark mener, at de er gode til at håndtere deres diabetes Denmark (204) All (1905) Passe sin diabetes Behandle høje/lave blodsukre Få tilstrækkeligt motion Spise den rigtige mad Spise den rigtige mængde mad Måle blodsukker Tage medicin for sin diabetes Kontrollere blodsukkeret 36% 46% 41% 48% 42% 47% 56% 63% 53% 52% 63% 47% 72% 73% 77% 77% % Angiver at de er gode (4) eller meget gode (5) Base: all young adults with diabetes Sp16 (YA): Med hensyn til at passe din diabetes, hvor god er du så til at rette dig efter behandlernes råd, når det gælder?

37 De fleste forældre i mener, at deres barn er god til at passe forskellige aspekter af deres diabetes. Dog var det kun 1/3 der overordnet mente, at deres barn/unge passede deres diabetes godt. Alle (4099) (601) Passe sin diabetes Behandle høje/lave blodsukre Få tilstrækkeligt motion Spise den rigtigt mad Spise den rigtige mængde mad Måle blodsukker Tage medicin for sin diabetes Kontrollere blodsukkeret Base: all parents/carers 31% 56% 74% 59% 71% 63% 58% 56% 60% 55% 74% 66% 81% 77% 74% 54% % Angiver at de er gode (4) eller meget gode (5) Q19 (PC): Med hensyn til at passe dit barns diabetes, hvor god er dit barn så til at rette sig efter behandlernes råd, når det gælder?

38 Mens cirka 2/3 af unge voksne med diabetes mente, at de var gode til at passe deres diabetes, mente kun 1/3 af forældrene det samme. % Angiver at de er gode (4) eller meget gode (5) 56% 56% 63% 31% Unge voksne Forældre/værge (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp16 (YA): Med hensyn til at passe din diabetes, hvor god er du så til at rette dig efter behandlernes råd, når det gælder? Q19 (PC): Med hensyn til at passe dit barns diabetes, hvor god er dit barn så til at rette sig efter behandlernes råd, når det gælder?

39 64 % af danske behandlere mente, at børn og unge med diabetes var gode til at varetage deres diabetes i skolen det meste eller hele tiden 64% % Angiver at alle/næsten alle børn og unge er gode til.. 44% % of behandlere ALL Alle (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp3 (HCP): Hvor stor en andel af dine patienter er gode til at håndtere følgende aspekter af deres diabetesbehandling (med eller uden hjælp fra deres familie eller andre) Klare hans/hendes diabetes i skolen?

40 Cirka ¾ af unge voksne med diabetes og 4/5 af forældre følte at de/deres børn var gode til at tage den anbefalede medicin 73% 77% 77% 81% % Angiver at de/deres børn er gode til.. Unge voksne Forældre/værger (1905) Alle (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp16 (YA): Med hensyn til at passe din diabetes, hvor god er du så til at rette dig efter behandlernes råd, når det gælder? Sp19 (PC): Med hensyn til at passe dit barns diabetes, hvor god er dit barn så til at rette sig efter behandlernes råd, når det gælder?

41 Mere end 4/5 af alle danske behandlere mener, at børn og unge er gode til at tage deres ordinerede medicin størstedelen eller hele tiden 86% % Angiver at alle/næsten alle børn og unge er gode til.. 74% % af behandlere (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp3 (HCP): Hvor stor en andel af dine patienter er gode til at håndtere følgende aspekter af deres diabetesbehandling (med eller uden hjælp fra deres familie eller andre) Tage den ordinerede medicin?

42 Halvdelen af unge voksne og cirka 4/5 af alle forældre mener, at de/deres børn er gode til at spise den rigtige mad 56% 58% % Angiver at de/deres børn er gode til.. 41% 48% Unge voksne forældre/værger (1905) (4099) (204) (601) alle Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp16 (YA): Med hensyn til at passe din diabetes, hvor god er du så til at rette dig efter behandlernes råd, når det gælder? Sp19 (PC): Med hensyn til at passe dit barns diabetes, hvor god er dit barn så til at rette sig efter behandlernes råd, når det gælder?

43 Cirka halvdelen af unge danske voksne med diabetes mener, at de er gode til at spise den rigtige mad, og 60 % af forældrene mener det samme 55% 60% % Angiver at de/deres børn er gode til.. 42% 47% Unge voksne Forældre/værger (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp16 (YA): Med hensyn til at passe din diabetes, hvor god er du så til at rette dig efter behandlernes råd, når det gælder? Sp19 (PC): Med hensyn til at passe dit barns diabetes, hvor god er dit barn så til at rette sig efter behandlernes råd, når det gælder?

44 ¾ af behandlere í mener, at alle eller næsten alle børn og unge er gode til at spise sundt 60% % Angiver at alle/næsten alle børn og unge er gode til.. 35% % af behandlere (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp3 (HCP): Hvor stor en andel af dine patienter er gode til at håndtere følgende aspekter af deres diabetesbehandling (med eller uden hjælp fra deres familie eller andre). Spise sundt (undgå for meget fedt og sukker)?

45 I mener cirka halvdelen af unge voksne, at de er gode til at få motion, cirka 2/3 af forældrene mener det samme. 63% 71% % Angiver at de/deres børn er gode til.. 36% 46% Unge voksne Forældre/værger (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp16 (YA): Med hensyn til at passe din diabetes, hvor god er du så til at rette dig efter behandlernes råd, når det gælder? Q19 (PC): Med hensyn til at passe dit barns diabetes, hvor god er dit barn så til at rette sig efter behandlernes råd, når det gælder?

46 40 % af danske behandlere mener, at børn og unge er gode til at motionere det meste eller hele tiden 40% % Angiver at alle/næsten alle børn og unge er gode til.. 30% % af behandlere (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp3 (HCP): Hvor stor en andel af dine patienter er gode til at håndtere følgende aspekter af deres diabetesbehandling (med eller uden hjælp fra deres familie eller andre) Få til strækkelig motion?

47 Diabetes indflydelse på livet

48 To-femtedele af danske behandlere mener, at patienterne er gode til følelelsesmæssigt at håndtere deres diabetes Kontrol af blodsukker Tage medicin for deres diabetes Måle blodsukker Spise sundt Motionere tilstrækkeligt Håndtere høje/lave blodsukre Klare diabetes følelsesmæssigt Klare diabetes i skolen Base: all healthcare professionals 77% 48% 86% 74% 96% 67% 60% 35% 40% 30% 94% 56% 44% 30% 64% 44% Sp3 (HCP): Hvor stor en andel af dine patienter er gode til at håndtere følgende aspekter af deres diabetesbehandling (med eller uden hjælp fra deres familie eller andre)? (30) Alle (785) % af behandlere, der angiver, at deres patienter er gode til.. det meste eller hele tiden

49 Behandlere mener, at mange børn og unge har en dårlig blodsukkerkontrol af psykosociale årsager Problemer på grund af forældrenes manglende involvering 15% 19% Problemer på grund af forældrenens overinvolvering Dårlig blodsukkerkontrol på grund af manglende compliance 19% 26% 19% 25% (30) Alle (785) Dårlig blodsukkerkontrol på grund af uløste psykosociale problemer 18% 27% Base: all healthcare professionals Sp13 (HCP): Hvor stor en andel af dine patienter har ikke en god blodsukkerkontrol på grund af uløste psykosociale eller sociale problemer (f.eks.. depression, familieproblemer, dårlig compliance, manglende motivation, etc.)?/ Har problemer med forældre, der er overbeskyttende eller brokkende?/ forældre, der ikke er tilstrækkeligt involverede i deres børns diaberes?

50 Danske behandlere mener, at 1/5 af børn og unge har dårlig blodsukkerkontrol på grund af uløste psykologicale/sociale problemer 27% % af børn og unge 18% ALL (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp13 (HCP): Hvor stor en del af dine børn og unge har dårlig blodsukkerkontrol på grund af uløste psykosociale eller sociale problemer (f.eks.. depression, familieproblemer, dårlig compliance, manglende motivation, etc.)?/ Har problemer med forældre, der er overbeskyttende eller brokkende?/ forældre, der ikke er tilstrækkeligt involverede i deres børns diaberes?

51 Mere end 40 % af behandlerne mener at børn og unge er gode til følelelsesmæssigt at håndtere deres diabetes det meste eller hele tiden 44% % Angiver at alle/næsten alle børn og unge er gode til.. 30% % af behandlere (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp3 (HCP): Hvor stor en andel af dine patienter er gode til at håndtere følgende aspekter af deres diabetesbehandling (med eller uden hjælp fra deres familie eller andre)? klare diabetessygdommen følelsesmæssigt?

52 ¼ af unge voksne og forældre til børn med diabetes angiver dårlig livskvalitet hos dem eller deres børn. God livskvalitet (mere end 50) Unge voksne 65% 72% 27% 24% 81% 17% 8% 4% 2% 65% 70% 27% 28% 8% 3% (1905) (204) (64) (71) (69) Mean rating: år år 15 år og mere e Dårlig livskvalitet (28-50) Formentlig depression (less than 28) Fprældre/værger 60% 69% 67% 69% 70% 28% 25% 27% 24% 23% 13% 6% 6% 6% 7% 0-9 år år 15 år og derover (4099) (601) (175) (294) (132) Mean rating: v God livskvalitet (mere end 50) Dårlig livskvalitet (28-50) Formentlig depression (mindre end 28) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp9 (YA): Læs venligst følgende udsagn om hvordan folk nogengange føler sig.fortæl for hver af dem, hvordan hvor tit du har følt således i de sidste 2 uger. i jeg har følt mig glad og i godt humør Sp11 (PC) Læs venligst følgende udsagn om hvordan folk nogengange føler sig.fortæl for hver af dem, hvordan hvor tit du har følt således i de sidste 2 uger. i jeg har følt mig glad og i godt humør

53 Cirka 50 % af danske forældre tænker ofte på, om deres barn udvikler diabetiske følgesygdomme (halvdelen af tiden eller mere) Forældre/værger 71% 48% Halvdelen eller det meste af tiden Nogengange 28% 51% Aldrig 1% (4099) (601) Mean: Base: all parents/carers Sp7 (PC): Hvor ofte er du bekymret for, at dit barn udvikler diabetiske følgesygdomme?

54 Cirka 50 % af forældrene bekymrer sig ofte om lave blodsukre hos deres barn (halvdelen af tiden eller mere) Forældre/værger 63% 48% Halvdelen/det meste af tiden Nogengange 36% 51% Aldrig 1% Mean: Base: Base: all parents/carers Sp6 (PC): Hvor ofte bekymrer du dig om, at dit barn har lavt blodsukker?

55 Mere end 1/3 af forældrene føler sig ofte overvældet af barnets diabetes (mindst halvdelen af tiden) Forældre/værger 38% 35% 43% 51% Halvdelen eller det meste af tiden Nogengange Aldrig 18% 13% 1% 1% Denmark Ved ikke Mean: Base: Base: all parents/carers Sp8 (PC): Hvor ofte føler du, at det er overvældende, at tage dig af dit barns diabetes?

56 Ifølge danske behandlere oplever mere end 25 % af alle forældre angst på grund af deres barns diabetes, og 1 ud af 10 oplever depression 18% a) Depression 8% % af forældre/ Værger, der oplever problemer (785) (30) 37% 28% b) Angst (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp (HCP): Hvor stor en procentdel af forældre/værger til børn med diabetes oplever angsst på grund af deres barns diabetes?

57 Årligt henviser behandlere 20 % af børn og unge med diabetes til psykolog eller socialrådgiver. 18% 20% % af børn og unge henvist (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp17 (HCP): Hvor stor en procentdel af de børn og unge, som du behandler, henviser du årligt til psykolog eller socialrådgiver?

58 Danske behandlere mener, at en mindre del af børn og unge udvikler depression eller angst på grund af deres diabetes 13% a) Depression 4% ALL (785) 26% Denmark (30) % af børn/ unge, der har problemer b) Angst 10% (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp15 (HCP): Hvor stor en procentdel af de børn og unge, som du behandler udvikler depression eller angst på grund af deres diabetes?

59 I øjeblikket evaluerer danske behandlere ikke rutinemæssigt deres patienters psykosociale behov ved hjælp af et struktureret spørgeskema eller redskab Bruger det altid 20% Bruger det nogengange/sjældent Bruger det aldrig 22% 40% 56% 50% (30) Alle (785) Ved ikke 3% 8% Base: all healthcare professionals Q10 (HCP) Hvor ofte evaluerer du dine patienters psykosociale behov ved hjælp af et struktureret spørgeskema eller redskab?

60 De fleste behandlere, der ikke rutinemæssigt evaluerer deres patienters psykosociale behov er interesseret i at benytte et sådant redskab i fremtiden Behandlere 94% 95% Ja - interesseret i at bruge et struktureret psykosocialt screenings instrument Nej-ikke interesseret i at bruge et psykosocialt screeningsinstru ment 5% 5% Base: Base: all healthcare professionals who rarely/never evaluate the psychosocial needs of children/parents Sp11 (HCP): Ville du i fremtiden være interesseret i at benytte et struktureret psychosocialt screenings instrument?

61 40 % af danske behandlere tager altid initiativ til at tale om diabetesrelaterede følelsesmæssige problemer med børn og unge Altid 49% 40% Behandlere 51% 60% nogengange/sjældent Aldrig Ved ikke (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp12 (HCP): Hvor ofte tager du initiativet til at tale med dine patienter om følgende emner: Følelesesmæssige problemer relateret til diabetes?

62 Halvdelen af danske behandlere mente, at de var i stand til at yde tilstrækkelig psyko-social støtte til deres patienter 42% 50% Mere end halvdelen/alle Behandlere 22% 30% Halvdelen 35% Ingen/mindre end halvdelen 20% (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp16 (HCP): Hvor stor en andel af dine patienter, der har psykosociale problemer, kan du eller dit team yde tilstrækkelig psykosocial støtte?

63 Mere end 2/3 af forældrene sagde, at familien var enige om ansvar for diabetesbehandlingen Alle/de fleste Forældre/værger 72% 70% 71% 73% 60% 25% 22% 22% 22% 20% 7% 5% 4% 2% 4% 4% 3% 2% 4% 8% ALL alder 0-9 år alder år alder 15 år og derover (4099) (601) (175) (294) (132) Base: all parents/carers Nogle/få Ingen Ved ikke Sp20 (PC): For hvor mange aspekter af diabetesbehandlingen er din familie enige om ansvarsfordelingen

64 Mere end 2/3 af danske forældre til børn og unge med diabetes skændes med barnet omkring håndteringen af diabetes Skala: 1 (aldrig) til 5 (hele tiden) Parents / Carers 28% 51% 14% 56% 6% 53% 17% 22% 56% 58% Hele tiden/for det meste/mere end halvdelen af tiden Nogengange (2) Aldrig (1) 41% 29% 19% 27% 20% 1% 1% ALL (4099) Denmark (601) Child aged 0-9 (175) Child aged (294) Child aged 15+ (132) Mean rating: Ved ikke Base: all parents/carers Sp48 (PC): Hvor ofte skændes du med dit barn om den måde hun/han varetager sygdommen på?

65 Behandlere mener, at ca. 20 % af børn og unge med diabetes oplever at deres forældre er overbeskyttende eller brokkende 26% % af børn og unge 19% (785) (30) Base: all healthcare professionals Q13 (HCP): Hvor stor en procentdel af dine patienter.. Oplever problemer med forældre, der er overbeskyttende eller brokkende?

66 Danske behandlere mener, at ca. 15 % af børn og unge med diabetes oplever problemer på grund af forældre, der er for lidt involverede % af børn og unge 19% 15% (785) (30) Base: all healthcare professionals Q13 (HCP): Hvor stor en procentdel af dine patienter.. oplever problemer med forældre, der er ikke er tilstrækkeligt involveret i barnets diabetes?

67 90 % af danske forældre får i nogen grad afbrudt deres arbejde på grund af barnets diabetes Forældre/værger 46% 28% 35% 56% Meget/noget (3,4) En smule (2) Overhovedet ikke (1) 17% 9% 4% 5% Mean rating: Base: Base: all parents/carers Ikke angivet/ved ikke Skala: 1 (overhovedet ikke) til 4 (noget/meget) Q45 (PC): Hvor meget har dit barns diabetes afbrudt dit arbejde?

68 2/3 af danske forældre mener, at deres barns diabetes til tider forhindrer dem i at gøre det, de ønsker. Scale: 1 (never) to 5 (all the time) Forældre/være 22% 52% 14% 55% Altid / det meste/ halvdelen af tiden (3,4 or 5) Nogen gange (2) Aldrig (1) 25% 31% Ved ikke/ikke angivet 1% Mean rating: Base: Base: all parents/carers Sp47 (PC): Hvor ofte forhindrer dit barns diabetes dig i at gøre de ting, som du har lyst til?

69 Cirka 30 % af unge voksne og mere end 25 % af forældre i mener, at deres/deres barns diabetes er en moderat eller stor økonomisk byrde Unge voksne 47% 48% 34% 60% Stor/moderat byrde Mindre/ingen byrde Ved ike 5% 6% (1905) (204) Forældre / værger 50% 50% 28% 71% Stor/moderat byrde Indre/ingen byrde Ved ikke 1% 1% (4099) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp37 (YA): Hvor stor en financiel byrde har din diabetes været for din familie (forældre)/værge (r))? Sp44 (PC): Hvor stor en financiel byrde er dit barns diabetes for din familie?

70 Cirka 25 % af unge voksne og 20 % af forældre i mener, at deres families økonomiske situation har begrænset muligheden for at varetage deres/deres barns diabetes Sp38 (YA): Hvor meget har din eller din families financielle situation begrænset din mulighed for at passe din diabetes? Sp46 (PC): I hvilken udstrækning har din finacielle situation begrænset din mulighed for at passe dit barns diabetes? Unge voksne 42% 45% 27% 59% Meget/noget/en smule 13% 14% Meget /noget /en smule Overhovedet ikke Ved ikke/ikke angivet (1905) (204) Forældre/værger 33% 66% 21% 78% Meget /noget / en smule Overhovedet ikke Ved ikke 2% 2% ALL Denmark (4099) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers

71 Cirka halvdelen af unge danske voksne og halvdelen af forældrene mente, at diabetessygdommen påvirker søskende; blandt de unge var påvirkningen overvejende positiv, mens forældrene overvejende var negative Unge voksne 23% 45% 15% 19% 34% 30% 13% 23% Stor/moderat positiv påvirkning Ingen indflydelse Stor / moderat negativ indflydelse Ved ikke/ikke angivet Base: Mean rating: Forældre/værger 30% 25% 37% 9% 22% 19% 49% 10% Base: Mean rating: Base: all young adults with diabetes who have siblings; all parents/carers whose child has siblings Sp34 (YA): hvilken påvirkning har din diabetes på dine søskende? Sp49 (PC): Hvilken påvirkning har dit barns diabetes på hans/hendes søskende? Stor/moderat positiv påvirkning Ingen påvirkning Stor/moderat over negativ påvirkning Ved ikke/ikke angivet Skala: 1 (stor negativ påvirkning) til 5 (stor positiv påvirkning)

72 10 % af unge danske med diabetes udtalte, at deres diabetes påvirker deres arbejde i moderat eller udtalt grad 20% 13% Stor/moderat indflydelse Unge voksne 33% 44% 24% 31% Mindre indflydelse Igen indflydelse 22% 11% Arbejder ikke (1905) (201) Base: all young adults with diabetes Sp20 (YA): Hvor meget påvirker din diabetes din præstation på arbejde?

73 Cirka 60 % af unge danske med diabetes angiver at være væk fra arbejde flere gange om året på grund af deres diabetes Unge voksne 17% 13% 37% 46% En til gange om måneden En gang hver 2-3 måned 46% 41% En gang om året eller sjældnere (1243) (181) Base: all young adults with diabetes who are working Sp21 (YA): Hor often må du blive hjemme fra arbejde på grund af din diabetes?

74 2/3 af danske forældre siger, at deres barn af og til bliver hjemme fra skole på grund af deres diabetes. 3% 1% Hele/halvdelen/d et meste af tiden (3,4,5) Forældre/værger 52% 68% 67% 69% 65% Nogen gange (2) Aldrig (1) 45% 30% 30% 29% 34% Ved ikke 1% 1% 3% 1% ALL Alder 0-9 år Alder år Alder 15 år og mere Mean rating: Base: Skala: 1 (aldrig) til 5 (hele tiden) Base: all parents/carers whose child receives education in a non-boarding school Sp28 (PC): Hvor ofte er dit barn fraværende fra skole på grund af hans/hendes diabetes?

75 Cirka 1/3 af unge voksne og forældre i mener, at de/deres barn har været fraværende fra skoleaktiviteter på grund af deres diabetes Unge voksne Mean rating: Base: Fporældre / Værger 7% 2% 40% 47% 7% 7% 7% 37% 54% Mean rating: Base: Base: all parents/carers whose child receives education at school; all young adults with diabetes who are/did go to secondary school 28% 63% 1% 29% 69% 2% 1% Sp45 (YA): Hvor ofte forhindrer din diabetes forhindrer dig i at deltage i skoleaktiviteter? Sp25 (PC): Hvor ofte forhindrer dit barns diabetes ham/hun i at deltage i skoleaktiviteter (som udendørsaktiviteter, sport osv )? Hele tiden/det meste af tiden (4,5) Halvdelen af tiden/nogen gange (2,3) Aldrig (1) Ved ikke/ikke angivet Skala: 1 (aldrig) til 5 (hele tiden) Hele tiden/det meste af tiden (4,5) Halvdelen af tiden/nogen gange (2,3) Aldrig (1) Ved ikke/ikke angivet

76 Mere end 20 % af unge danske voksne og cirka 25 % af forældre mener, at diabetessygdommen har betydende eller moderat indflydelse på skolepræstationerne Forældre/værger Unge voksne 31% 43% 21% 49% 23% 28% 4% 1% Deanmark Base: % 28% 28% 40% 27% 31% 5% 1% Betydende/ moderat indflydels Mindre indflydelse Ingen indflydelse Ved ikke/ikke angivet Betydende/ moderat indflydelse Mindre indflydelse Ingen indflydelse Ved ikke/ikke angivet Base: Base: All parents/carers whose child receives education at school; all young adults with diabetes who are still currently in secondary school Sp24 (PC): Hvor stor indflydelse har dit barns diabetes på hans/hendes præstationer i skolen? Sp44 (YA): Hvor stor indflydelse har din diabetes på dine præstationer i skolen?

77 Cirka 2/3 af behandlerne mente, at børnenes/de unges diabetes havde en betydende indflydelse på deres skolepræstationer 67% 63% 23% 33% 2% 7% 3% Betydende/ moderat indflydelse Mindre indflydelse Ingen indflydelse Ved ikke (785) (30) Base: all healthcare professionals Sp19 (HCP): Generelt, hvor stor indflydelse tror du, at dine patienters diabetes har på deres præstationer i skolen?

78 Cirka 90 % af unge voksne tilkendegav, at deres diabetes ikke eller næsten var pinligt for dem 9% 6% 8% 5% Hele tiden/det meste af tiden (4,5) Unge voksne 83% 87% Halvdelen af tiden (3) Aldrig/nogen gange (1,2) Ved ikke 1% 1% Mean rating: Base: Base: all young adults with diabetes Skala: 1 (aldrig) til 5 (hele tiden) Sp17 (YA): Hvor ofte får din diabetes til at føle dig pinlig til mode

79 70 % af de unge voksne bliver ikke diskrimineret på grund af deres diabetes 7% 6% 15% Hele tiden / det meste af tiden (4 or 5) Unge voksne 84% 13% 70% Halvdelen af tiden (3) Aldrig/nogen gange (1,2) Ved ikke 3% Mean rating: Base: Base: all young adults with diabetes Skala: 1 (aldrig) til 5 (hele tiden) Sp18 (YA): Hvor ofte bliver du diskrimineret på grund af din diabetes?

80 Mere end 80 % af unge voksne mener ikke, at deres diabetes begrænser deres sociale liv 5% 7% 6% 9% Hele tiden/det meste af tiden (4,5) Unge voksne 86% 83% Halvdelen af tiden (3) Aldrig/nogen gange (1,2) Ved ikke 3% 1% Mean rating: Base: Base: all young adults with diabetes Skala: 1 (aldrig) til 5 (hele tiden) Sp19 (YA): Hvor ofte begrænser din diabetes dit sociale liv?

81 Gennemsnitlig mente unge voksne, at de havde en rimelig livskvalitet (>6 betragtes som rimelig) 10 top/bedst Mean scores Unge voksne 6,8 7,1 1 bund/ dårligst (1905) (204) Base: all young adults with diabetes Sp8 (YA): Under dette er der et billede af en stige. Det øverste trin repræsenterer det bedst mulige liv og det nederste det værst mulige liv: hvor på stigen vil du placere dit nuværende liv? Skala: 1 (bund-værst) til 10 (top-bedst)

82 Unge voksne med diabetes er generelt optimistiske omkring deres fremtid Overordnet leve med diabetes Arbejde/arbejdsmuligheder Helbred Venskaber/relationer Familieliv Financiel velbefindende 3,5 3,5 3,7 3,9 3,3 3,4 4,0 4,2 3,8 4,0 3,5 3,7 Alle(1905) (204) Skala: 1 (meget pessimistisk) til 5 (meget optimistisk) Base: all young adults with diabetes Sp62 (YA): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring fremtiden i relation til?

83 Forældre var mindre optimistiske omkring deres barns fremtid Overordnet leve med diabetes Arbejde/arbejdsmuligheder Helbred Venskaber/relationer Familieliv Financiel velbefindende 3,7 3,6 3,8 3,5 3,4 3,3 4,1 3,9 3,9 3,7 3,7 3,5 (601) Alle (4099) Skala: 1 (meget pessimistisk) til 5 (meget optimistisk) Base: all parents/carers Sp57 (PC): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring dit barns fremtid i relation til?

84 Både unge voksne og forældre var moderat optimistiske omkring deres/deres barns muligheder for at leve med diabetes i fremtiden 5 meget optimistisk 3,5 3,6 3,5 3,7 Unge voksne Forældre/værger 1 meget pessimistisk (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp62 (YA): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring fremtiden i relation til? Sp57 (PC): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring dit barns fremtid i relation til?

85 Unge voksne og forældre var overordnet optimistiske omkring deres/deres barns fremtidige helbred 5 meget optimistisk 3,3 3,3 3,4 3,4 Unge voksne Forældre/værger 1 meget pessimistisk Skala: 1 (meget pessimistisk) til 5 (meget optimistisk) (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp62 (YA): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring fremtiden i relation til? Sp57 (PC): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring dit barns fremtid i relation til?

86 Unge voksne og forældre er meget optimistiske omkring fremtidens venskaber og sociale relationer 5 meget optimistisk 4,0 3,9 4,2 4,1 Unge voksne Forældre/væ rger 1 meget pessimistisk Skala: 1 (meget pessimistisk) til 5 (meget optimistisk) (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp62 (YA): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring fremtiden i relation til? Sp57 (PC): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring dit barns fremtid i relation til?

87 Der var samme optimisme omkring fremtidens muligheder for arbejde og arbejdsmuligheder 5 meget optimistisk 3,7 3,5 3,9 3,8 Unge voksne Forældre/værger 1 meget pessimistisk Skala: 1 (meget pessimistisk) til 5 (meget optimistisk) (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp62 (YA): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring fremtiden i relation til? Sp57 (PC): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring dit barns fremtid i relation til?

88 Der var også optimisme omkring økonomisk velbefindende i fremtiden 5 meget optimistisk 3,5 3,5 3,7 3,7 Unge voksne Forældre/værger 1 meget pessimistisk Skala: 1 (meget pessimistisk) til 5 (meget optimistisk) (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp62 (YA): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring fremtiden i relation til? Sp57 (PC): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring dit barns fremtid i relation til?

89 Det fremtidige familieliv blev også vurderet optimistisk af både unge voksne og forældre 5 meget optimistisk 3,8 3,7 4,0 3,9 Unge voksne Forældre/væ rger 1 meget pessimistisk Skala: 1 (meget pessimistisk) til 5 (meget optimistisk) (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp62 (YA): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring fremtiden i relation til? Q57 (PC): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget optimistisk og 1 betyder meget pessimistisk, hvor optimistisk er du omkring dit barns fremtid i relation til?

90 Støtte til forældre og patienter

91 Overordnet tilkendegav unge voksne en god tilfredshed med støtten fra omgivelserne. Der var mindst tilfredshed med støtten fra skolen Skole Klassekammerater og venner Forældre/familie 3,5 3,8 3,8 4,0 4,1 4,4 Skala: 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) Alle (1905) (204) Læger/Andre behandlere 3,9 4,0 Base: all young adults with diabetes Sp7 (YA): Hvor tilfreds er du med. Støtten fra?

92 Overordnet tilkendegav forældrene en god tilfredshed med deres barns støtte fra omgivelserne. Der var mindst tilfredshed med støtten fra skolen Forældres arbejdsgiver (kun forældre/værger) Forældres venner (kun forældre/værger) Skole Barnets klassekammerater og venner Læger/Andre behandlere 3,9 3,6 3,8 3,7 3,3 3,4 3,9 3,8 4,0 4,0 Skala: 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) (601) Alle (4099) Base: all parents/carers Q12 (PC): Hvor tilfreds er du med. Støtten dit barn får fra?

93 Unge voksne fik mest støtte omkring deres diabetes fra forældre/værger og ægtefæller/partnere og mindst fra skole, lokalområdet og samfundet i almindelighed Samfundet i almindelighed 2,3 2,7 Lokalområdet Venner 2,4 2,7 3,1 3,2 Klassékammerater Skole 2,7 2,7 2,3 2,5 Alle (1905) (204) Søskende Ægtefælle/partner Forældre/værger 3,1 3,2 3,5 3,5 3,5 3,7 Skala: 1 (slet ikke støttende) til 4 (meget støttende) Base: all young adults with diabetes Sp55 (YA): Hvor støttende omkring din diabetes er følgende personer?

94 2/3 af unge voksne i kan tale med deres forældre, når de er kede af deres diabetes (1905) DANMARK (204) Mine forældre 56% 68% Míne venner 47% 40% Min ægtefælle/partner 34% 38% Venner, der også har diabetes 24% 15% Mine søskende 22% 24% Diabeteslæge 21% 19% Diabetessygeplejerske 19% 30% Psykolog/socialrådgiver 6% 8% Praktiserende læge 11% 10% Base: all young adults with diabetes Sp5 (YA): Hvem kan du tale med om dine føleleser, når du er frustreret eller er ked af at have diabetes?

95 ¾ af forældrene føler, at de kan tale med deres familie, når der er problemer med barnets diabetes Min familie 75% 74% Mine venner 36% 39% Diabetessygeplejersken Venner, der også har børn med diabetes Diabeteslæge Praktiserende læge Diabetesforeningen 25% 20% 27% 30% 32% 8% 19% 6% 11% 57% (601) Alle (4099) Psykolog/socialrådgiver 8% 8% Diætist 10% 6% Base: all parents/carers Sp9 (PC): Hvem kan du tale med om dine føleleser, når dit barn er frustreret eller er ked af at have diabetes?

96 De fleste unge voksne med diabetes og forældre var tilfredse eller meget tilfredse med støtten fra den unges/barnets venner Unge voksne 61% 28% 68% 25% 7% 4% 4% 3% (1905) (204) Mean rating: Tilfreds/ meget tilfreds (4, 5) Hverken /eller (3) Utilfreds/meget utilfreds (1.2) Ved ikke Skala: 1 (meget utlfreds) til 5 (meget tilfreds) Forældre/værge 62% 25% 68% 21% 8% 7% 5% 4% (4099) (601) Tilfreds/ meget tilfreds (4, 5) Hverken / Eller (3) Utilfreds/meget utilfreds (1,2) Ved ikke Mean rating: Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp7c (YA): Hvor tilfreds er du med støtten fra dine kammerater og venner? Sp12a (PC): Hvor tilfreds er du med den støtte dit barn får fra kammerater og venner?

97 De fleste unge voksne var tilfredse eller meget tilfredse med støtten fra deres forældre/familie Tilfreds/ meget tilfreds (4, 5) Unge voksne 78% 86% Hverken/ Eller (3) Utilfreds/meget utilfreds (1, 2) 15% 7% 1% Mean rating: % 4% (1905) (204) Ved ikke Skala: 1 (meget utlfreds) til 5 (meget tilfreds) Base: all young adults with diabetes Sp7b (YA): Hvor tilfreds er du med. Støtten fra dine forældre/familie?

98 De fleste forældre er tilfredse eller meget tilfredse med støtten fra deres venner Forældre/værger 59% 67% Tilfreds/meget tilfreds (4, 5) Hverken/eller (3) Utilfreds/meget utilfreds (1,2) 29% 23% Ved ikke 8% 7% 3% 3% (4099) (601) Mean rating: Base: all parents/carers Skala: 1 (meget utlfreds) til 5 (meget tilfreds) Sp12c (PC): Hvor tilfreds er du med. Støtten fra dine venner?

99 2/3 af danske forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsgiveres støtte Forældre/værger 45% 24% 68% Tilfreds/meget tilfreds (4,5) Hverken/eller Utilfreds/meget utilfreds (1,2) 11% 19% 17% 7% 7% Ved ikke (4099) (601) Mean rating: Base: all parents/carers Skala: 1 (meget utlfreds) til 5 (meget tilfreds) Sp12e (PC): Hvor tilfreds er du med din arbejdsgivers støtte?

100 Unge voksne mener, at deres forældre er støttende omkring deres diabetes 4 meget støttende 3,5 3,7 Mean scores 1 slet ikke støttende Skala: 1 (slet ikke støttende) til 4 (meget støttende) (1905) (204) Base: all young adults with diabetes Sp55 (YA): Hvor støttende omkring din diabetes er følgende personer?

101 Unge voksne mener, at deres ægtefælle/partner er støttende omkring deres diabetes 4 meget støttende 3,5 3,5 Mean scores 1 slet ikke støttende Skala: 1 (slet ikke støttende) til 4 (meget støttende) (1905) (204) Base: all young adults with diabetes Sp55 (YA): Hvor støttende omkring din diabetes er følgende personer?

102 Overordnet mener unge voksne, at deres søskende er støttende omkring deres diabetes 4 meget støttende Mean scores 1 slet ikke støttende Skala: 1 (slet ikke støttende) til 4 (meget støttende) ALL Denmark Base: Base: all young adults with diabetes who have siblings Sp55 (YA): Hvor støttende omkring din diabetes er følgende personer?

103 Unge voksne med diabetes mener ikke at skolen er lige så støttende som deres familie 4 meget støttende Mean scores 2,3 2,5 1 slet ikke støttende Skala: 1 (slet ikke støttende) til 4 (meget støttende) Base: Base: all young adults with diabetes who are in secondary school Sp55 (YA): Hvor støttende er følgende personer omkring din diabetes?

104 Klassekammerater er mere støttende end skolen, men mindre end familien 4 meget støttende Mean scores 2,7 2,7 1 slet ikke støttende Skala: 1 (slet ikke støttende) til 4 (meget støttende) Base: Base: all young adults with diabetes who are in secondary school Sp55 (YA): Hvor støttende omkring din diabetes er følgende personer?

105 Unge voksne synes, at deres venner generelt er støttende omkring deres diabetes 4 meget støttende Mean scores 1 slet ikke støttende Skala: 1 (slet ikke støttende) til 4 (meget støttende) ALL Denmark (1905) (204) Base: all young adults with diabetes Sp55 (YA): Hvor støttende er følgende personer omkring din diabetes?

106 Unge voksne mener, at lokalmiljøet er støttende omkring deres diabetes, men mindre støttende end familien 4 meget støttende Mean scores 2,4 2,7 1 slet ikke støttende Skala: 1 (slet ikke støttende) til 4 (meget støttende) (1905) (204) Base: all young adults with diabetes Sp55 (YA): Hvor støttende er følgende personer omkring din diabetes?

107 Generelt mener unge voksne med diabetes, at samfundet er mindre støttende omkring deres diabetes end familie og venner 4 meget støttende Mean scores 2,3 2,7 1 slet ikke støttende Skala: 1 (slet ikke støttende) til 4 (meget støttende) (1905) (204) Base: all young adults with diabetes Sp55 (YA): Hvor støttende er følgende personer omkring din diabetes?

108 Organisation af sundhedsvæsenet

109 De fleste unge voksne er tilfredse med medicin, udstyr og hjælpemidler til diabetesbehandling, men i er der mindre tilfredshed med hjælpemidler til diabetesbehandling. (204) AllE (1905) Medicin til behandling af diabetes Udstyr til blodsukkermåling Hjælpemidler til diabetesbehandling 62% 79% 70% 82% 67% 66% % tilfredse (4) eller meget tilfredse (5) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp15 (YA): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget tilfreds og 1 betyder meget utilfreds, hvor tilfreds er du med medicin/udstyr/hjælpemidler til behandling af din diabetes?

110 De fleste danske forældre er tilfredse med medicin og udstyr til blodsukkermåling, men mindre tilfredse med hjælpemidler til diabetesbehandling. AllE (4099) (601) Medicin til behandling af diabetes Udstyr til blodsukkermåling 83% 59% 85% 66% % tilfredse (4) eller meget tilfredse (5) Hjælpemidler til diabetesbehandling 75% 66% Base: all parents/carers Sp18 (PC): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget tilfreds og 1 betyder meget utilfreds, hvor tilfreds er du med medicin/udstyr/hjælpemidler til behandling af dit barns diabetes?

111 Cirka 4/5 af unge voksne og forældre i var tilfredse med diabetesmedicinen 79% 83% 67% 66% % tilfredse (4) eller meget tilfredse (5) Unge voksne Forældre/værger (1905) (4099) (204) (601) Base: all young adults with diabetes; all parents/carers Sp15 (YA): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget tilfreds og 1 betyder meget utilfreds, hvor tilfreds er du med den forhåndenværende medicin til behandling af din diabetes? Sp18 (PC): på en skala fra 1-5, hvor 5 betyder meget tilfreds og 1 betyder meget utilfreds, hvor tilfreds er du med den forhåndenværende medicintil behandling af dit barns diabetes?

Hvordan står det til med den psykosociale sundhed blandt personer med diabetes og deres familier?

Hvordan står det til med den psykosociale sundhed blandt personer med diabetes og deres familier? Hvordan står det til med den psykosociale sundhed blandt personer med diabetes og deres familier? Resultater fra det internationale DAWN2 studie København, 15. November 2013 Ingrid Willaing, Steno Diabetes

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance

Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance Hvorfor gør de ikke (bare), hvad vi siger? Diabetes og Compliance Anne Hvarregaard Mose, psykolog Århus Universitetshospital, Skejby Hvad eftersøges svar på? Patienten forekommer da egentlig fornuftig

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2012

BRUGERUNDERSØGELSE 2012 Antal besvarelser: 33 BRUGERUNDERSØGELSE 2012 Svarprocent: 94% OM RAPPORTEN 01 Om rapporten Rapportens indhold Kommune har i perioden maj - juni 2012 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

ZA5948. Flash Eurobarometer 404 (European Citizens' Digital Health Literacy) Country Questionnaire Denmark

ZA5948. Flash Eurobarometer 404 (European Citizens' Digital Health Literacy) Country Questionnaire Denmark ZA98 Flash Eurobarometer 0 (European Citizens' Digital Health Literacy) Country Questionnaire Denmark FL 0 - e-health Literacy - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99')

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

KUNDECENTER 2012. Midttrafik. Kundetilfredshed September

KUNDECENTER 2012. Midttrafik. Kundetilfredshed September KUNDECENTER 2012 Midttrafik Kundetilfredshed September Baggrund og anbefalinger Kundernes køn og alder Henvendelser ved personligt fremmøde Henvendelser per telefon Slippery slope og tilfredshed Historik

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle modtagere af hjemmepleje i Randers Kommune

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Et Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller. Anne Hvarregaard Mose, psykolog Aarhus Universitetshospital

Et Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller. Anne Hvarregaard Mose, psykolog Aarhus Universitetshospital Et Bedre Liv med Diabetes Det er tanken, der tæller Anne Hvarregaard Mose, psykolog Aarhus Universitetshospital Underviser Anne Hvarregaard Mose Psykolog 1991 / Aarhus Universitet Videreuddannelse i Kognitiv

Læs mere

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2014

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2014 10-03-2015 Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden i 2014 Dok.nr.: 2014/0034469-3 Socialtilsyn Hovedstaden Frederiksberg Kommune 2000 Frederiksberg http://socialtilsyn.frederiksberg.dk Socialtilsyn@frederiksberg.dk

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen:

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen: Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen:,,, Underspørgsmål til det sociale miljø - om at gribe ind mod mobning,,, Underspørgsmål til undervisningen - om

Læs mere

Plejestandarder for personer med leddegigt

Plejestandarder for personer med leddegigt Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat

Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat Spørgeskema til OneTouch Verio Pro blodsukkerapparat Vi skriver til dig efter aftale med Frank Gottlieb fra Diabetesnetværket. Tak fordi du vil prøve OneTouch Verio Pro apparatet og deltage i vores undersøgelse.

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Børnefamilier i Behandling hos Diætister

Børnefamilier i Behandling hos Diætister FEPS Vidensdagen 29. oktober 2009 Ellis Tauber-Lassen Projektleder, Klinisk diætist Formål Projektets formål var at vurdere, om det ved hjælp af vejledning omkring kost og motion, givet af privat praktiserende

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER

Læs mere

Vandret rapport UMV 2014

Vandret rapport UMV 2014 Rapporten er udarbejdet d.0-0-0 Vandret rapport UMV 0 Antal Inviterede Antal besvarede Undervisnings () () () () () Medie Ide & (0) m() () Grafisk() Design() 0 0 Svarprocent %,%,% 00%,% %,% %,%,% Samlet

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Børneundersøgelse Grafrapport August 2014

Børneundersøgelse Grafrapport August 2014 Børneundersøgelse Grafrapport August 2014 10 9 8 9 Har du børn mellem 7 og 14 år? Base: Før screening (n=2084) 7 4 8% Ja Nej 2 Må vi stille dit barn nogle spørgsmål sammen med dig? Base: Før screening

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Parent Version Danish (DK)

KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People. Parent Version Danish (DK) KIDSCREEN-52 Health Questionnaire for Children and Young People Parent Version Danish (DK) Dato.... Kære forælder Har dit barn det godt? Hvordan har han/hun det? Det er spørgsmål, som vi gerne vil have

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012 Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? Diabetes data 275.000 danskere har diagnosen diabetes. 245.000 danskere

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Forskerspirer 2015 SUND

Forskerspirer 2015 SUND PRÆVENTIV PSYKOLOGISK BEHANDLING MOD DIABETISKE SENKOMPLIKATIONER SUNE HOLMGAARD MERSH FORSKERKONTAKT: HELLE SPINDLER - LEKTOR. PSYKOLOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Forskerspirer 2015 SUND Indhold

Læs mere

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt Komiteen for Sundhedsoplysning September 2007 Alment helbred 1. Hvordan synes du, dit helbred er

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Sammenhæng i psykiatrien

Sammenhæng i psykiatrien Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første

Læs mere

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser

RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere