Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst

Transkript

1 Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst I forbindelse med en specialeafhandling på uddannelsen Naturforvaltning på Københavns Universitet blev effekten af ni faunapassager langs vejen Ring Øst ved Næstved overvåget med vildtkameraer i perioden 15. april til 17. juni Med effekten menes: hvor mange landlevende dyr, som benyttede faunapassagerne i undersøgelsesperioden. I denne tekst beskrives først den metode, som blev benyttet til at lave undersøgelsen. Herefter beskrives undersøgelsens resultater i korte træk efterfulgt af eksempler på billeder fra de opsatte vildtkameraer og billeder af de forskellige passagetyper. De undersøgte passager fordelte sig på (Numrene i parentes referer til passagernes placering på det vedlagte kort): - 4 potedyrsunderføringer (Nr. 2, 7, 10 og 23) - 3 vandløbsunderføringer (Nr. 4,20 og 27) - 1 faunabro (Nr. 26) - 1 traktorbro (Nr. 32) Metode Passagernes blev overvåget med vildtkameraer, som automatisk tog to billeder, hver gang de registrerede en bevægelse ved den passageindgang, de var rettet imod. For hvert billede blev det ligeledes registreret, hvilken dag og på hvilket tidspunkt billedet blev taget. På den måde blev der dannet et datasæt med viden om, hvilke dyr der brugte hvilke passager på hvilke tidspunkter. For at forklare dyrenes brug af passagerne blev datasættet sammenholdt med viden om eksempelvis passagernes dimensioner, trafikmængden på Ring Øst, omgivelsernes sammensætning samt menneskers brug af passagerne. Hver passage blev overvåget med ét kamera i en periode på sammenlagt tre uger, fordelt jævnt hen over undersøgelsesperioden. Passagernes brug Kameraovervågningen viste, at passagerne langs Ring Øst blev benyttet af ræve, katte, harer, rådyr og enkelte mårdyr. Herudover benyttede mennesker passagerne til fods eventuelt i følgeskab med hunde. Den undersøgte traktorbro blev i øvrigt benyttet af landbrugsmaskiner. Der var stor forskel på hvilke dyr der benyttede de enkelte passager og hvor meget de blev benyttet. En oversigt over passagernes brug kan ses i figur 1. Det ses tydeligt, at faunabroen blev benyttet i langt højere grad end de andre undersøgte passager. Herudover ses det at rådyr kun benyttede faunabroen, mens harer benyttede både fauna- og traktorbroen. Disse to arter benyttede ingen af underføringerne. Mårdyr blev kun observeret i underføringer, mens katte benyttede alle undersøgte passagetyper. Ræve benyttede alle passager med undtagelse af traktorbroen. Det kan heraf konkluderes, at ikke alle dyr foretrækker samme passagetyper. 1

2 Vandløbsunderføringerne blev ikke brugt af dyrene i samme grad som forventet, hvilket formodentlig skyldes, at de områder i passagerne, som burde være tørre, var helt eller delvist oversvømmet i undersøgelsesperioden. Traktorbroen blev benyttet af dyrene i langt højere grad end forventet. Det skal dog bemærkes, at hverken rådyr eller ræve benyttede denne, mens det især var harer der gjorde brug af traktorbroen. Menneskepassager kan således ikke erstatte faunapassager, men har potentiale for at supplere disse. Man kan derfor med fordel overveje eksempelvis vildthegn, beplantninger og lignende i forbindelse med menneskepassager, for at øge dyrenes potentielle brug af disse. Dette gælder især for menneskepassager, som kun benyttes i samme moderate omfang som traktorbroen. Figur 1 - Dyrenes brug af de undersøgte faunapassager langs Ring Øst i undersøgelsesperioden (21 dage pr. passage) Traktorbroen, faunabroen og potedyrspasage nr. 23 blev benyttet af mennesker i et større omfang end de resterende passager (Se figur 1). Dette hænger formodentlig sammen med både passagernes størrelse og deres nærhed til steder, hvor mennesker ellers færdes. Menneskers brug af passagerne påvirkede ikke, hvor mange dyr der benyttede passagerne, men det er tydeligt, at passagerne primært blev benyttet af dyrene om natten, når der ikke var menneskelig aktivitet (Se figur 2). Undtagelsen for dette er huskatte, som benyttede passagerne lige meget hen over hele døgnet. 2

3 Figur 2 - Døgnrytme for mennesker og dyrs brug af de ni undersøgte faunapassager ved Ring Øst fordelt pr. time i løbet af døgnet. Time 0 svarer til kl. 00:00 00:59, time 1 til kl. 01:00 01:59 og så fremdeles. Hvis resultaterne fra denne kameraovervågning omregnes til antallet af dyr, som benytter hver passage per år, fordeler passagernes brug sig, som det kan ses i tabel 1. Det skal dog nævnes, at passagernes faktiske brug på årsbasis formodentligt er en anelse lavere. Dette skyldes at brugen er beregnet ud fra passagernes brug i foråret og sommeren, mens andre undersøgelser har vist, at faunapassager benyttes mindre om vinteren. Tabel 1- Antal passager per år per passage Passage 2 Potedyr 4 Vandløb 7 Potedyr 10 Potedyr 20 Vandløb 23 Potedyr 26 Faunabro 27 Vandløb 32 Traktorbro Dyr/år Hvad påvirker passagernes brug? De enkelte passagers brug blev sammenlignet med en lang række forskelle og ligheder i deres design og omgivelser for at finde ud af, hvad der påvirker dyrenes brug af passagerne. Resultatet af dette ses i tabel 2. Det er svært at give entydige svar på, hvad der har den største effekt, da dyrenes brug af passagerne er et indviklet samspil mellem mange faktorer. Overordnet set lader passagens bredde og åbenhed dog til at være den faktor, som har størst betydning for deres brug. 3

4 Tabel 2 - Faktorer der kan påvirke dyrenes brug af faunapassager. Faktorer markeret med grøn havde en tydelig positiv effekt, faktorer markeret med rød havde en tydelig negativ effekt og faktorer markeret med gul havde ingen tydelig effekt i forhold til de undersøgte faunapassager. Påvirkning Effekt Noter Passagens bredde Tydelig positiv effekt Jo bredere desto bedre Passagens (fri)højde Passagens længde Passagens åbenhed Tydelig positiv effekt Jo mere åben, desto bedre Føres passagen over eller under vejen Tydelig positiv effekt Rådyr og hare bruger kun overføringer, mens mårdyr kun blev set i underføringer. Tidspunkt på døgnet Tydelig positiv effekt Passagerne benyttes mest af dyrene om natten Andel af ubenyttet areal nær passagen Andel af by, industri og infrastruktur nær passagen Andel af landbrugsareal, skov eller græsningsområder omkring passagen Moderat menneskelig brug af passagen Vedvarende menneskelig tilstedeværelse nær passagen Passagens bunddække (græs, sten, beton el. asfalt) Trafikmængden på Ring Øst Tydelig positiv effekt Tydelig negativ effekt Tydelig negativ effekt Jo mere vejrabat, brakareal og lignende der er inden for 20 meter fra passagen, desto mere benyttes den Jo mindre by, industri og infrastruktur der er inden for 200 meter fra passagen, desto mere benyttes den Dog bruger mennesker og dyr passagerne på forskellige tidspunkter af døgnet Eksempelvis blev passage 10 brugt mindre end de tre andre potedyrsunderføringer grundet et vejarbejde nær passagen 4

5 Forfatter: Sandra Desirée Nørfort Naturforvalter Eksempler på billeder taget med de opsatte vildtkameraer Figur 3 - Rådyr fotograferet på faunabroen (Nr. 26) Figur 4 - Ræv fotograferet i potedyrsunderføring (Nr.23) 5

6 Figur 5 - Hare fotograferet på faunabroen (Nr. 26) Figur 6 - Hare fotograferet på traktorbroen (Nr. 32) 6

7 Forfatter: Sandra Desirée Nørfort Naturforvalter Passagetyper Potedyrsunderføringerne er betonrør med en diameter på 1,4 meter, som kan føre dyrene under vejen. Figur 7 - Eksempel på potedyrsunderføring (Nr.7) Vandløbsunderføringerne har et firkantet tværsnit og er alle 3 meter brede, men varierer i højden fra 1,1 meter til 2,4 meter. Når der føres vandløb under veje anbefales det, at der er tørre områder i underføringerne på begge vandløbets sider, så landlevende dyr også kan passere igennem. Dette var dog ikke tilstrækkelig opfyldt i de tre vandløbsunderføringer i undersøgelsesperioden. Figur 8 - Eksempel på vandløbsunderføring (Nr. 27) 7

8 Faunabroen er en græsbevokset bro på 10 meter i bredden som fører over vejbanen. Figur 9 - Den undersøgte faunabro (Nr. 26) For at sammenligne faunabroens effekt med broer bygget til menneskeligt brug, blev dyrenes brug af en traktorbro også undersøgt. Traktorbroen er til sammenligning kun 4 meter bred og uden bevoksning. Figur 10 - Den undersøgte traktorbro (Nr. 32) 8