Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker"

Transkript

1 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD Palliationens mange veje 4/10/12

2 Foto: Odense 2012

3 I skal høre om: Sorg og kompliceret sorg Kliniske udfordringer Sorg som sundhedsvæsenets opgave? Et par resultater om sorg i det danske sundhedsvæsen Forslag til evidensbaserede kliniske retningslinjer Danske perspektiver Käthe Kollwitz Enken, 1929

4 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret kontrolleret studie Projektgruppe: Mai-Britt Guldin (1) Frede Olesen, Professor, forskningsleder (1) Anders Bonde Jensen, Overlæge (2) Bobby Zachariae, professor, forskningsleder (3) Peter Vedsted, Professor, forskningsleder (1) 1. Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet 2. Onkologisk Afd. Århus Universitetshospital 3. Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Univesitet Mai-Britt Guldin

5 At sætte scenen.. Hvis jeg bare havde vidst, at det handlede om sorg, så kunne jeg måske have hjulpet hende. Hun har kontaktet mig flere gange over de seneste måneder.med smerter og skavanker, men hun nævnte jo ikke, hun var i sorg. Det ville have forklaret hendes symptomer Praktiserende for mig. læge som deltog i studiet

6 Sorg Den emotionelle reaktion på at miste en nærtstående, til hvem der var knyttet nære bånd. Reaktionen omfatter psykologiske, kognitive, sociale, adfærdsmæssige og fysiske reaktioner. Den proces det er, at tilpasse sig tabet af en nærtstående og lære at leve livet uden den afdøde totem Sohn, 1937/38 Käthe Kollwitz Mutter mit Fra Handbook of Bereavement Research.

7 Kompliceret sorg Et syndrom der er karakteriseret ved høj emotionel intensitet, separations stress, undgåelsesadfærd, savn og længsel, psykopatologiske reaktioner, uarbejdsdygtighed og dysfunktion i hverdagslivet som følge af et tab og som har stået på >6 months efter tabet Prævalens i internationale studier: 10-15% af sørgende Timer Feb. 2nd,

8 Case: Dagmar 52 årig sygeplejerske, 2 voksne børn der bor langt væk pga uddannelse. Ægtefællen død for næsten 6 mdr siden af lungekræft, døde i hjemmet med bl.a. hjernemetastaser og mange andre følgevirkninger. Dagmar arbejder i hjemmeplejen på nedsat tid. Hun opsøger e.l. og er meget grådlabil. Hun lider af tristhed, træthed, søvn+ koncentrationsbesvær, meningsløshed, der er påtrængende minder om ægtefællen Historien om en moder af Peter Madsen og især hans sidste tid, hun er plaget af ruminerende tanker, tænker meget på døden, er vredladen overfor venner/familie, har isoleret sig socialt. Fra

9 Case: Dagmar 52 årig sygeplejerske, 2 voksne børn der bor langt væk pga uddannelse. Ægtefællen død for næsten 6 mdr siden af lungekræft, døde i hjemmet med bl.a. hjernemetastaser Skal hun have en diagnose? og mange andre følgevirkninger. arbejder i hjemmeplejen på nedsat tid. Agate Skal hun tilbydes behandling? Hun opsøger e.l. og er meget grådlabil. Hun lider af tristhed, træthed, søvn+ koncentrationsbesvær, meningsløshed, der er påtrængende minder om ægtefællen og især hans sidste tid, hun er plaget af ruminerende tanker, tænker meget på døden, er vredladen overfor venner/familie, har isoleret sig socialt.

10 Kliniske udfordringer: Hvornår er sorg-reaktionen behandlingskrævende? Hvor udbredt er den behandlingskrævende sorg i Danmark? Hvordan diagnosticere sorg når der ikke findes en diagnose? Hvilken intervention skal vi give store forskelle ml forskningsmæssig viden og klinisk intervention Sorgintervention kræver koordination på tværs af sektorer og shared care mellem faggrupper Mai-Britt Guldin

11 Tab som en fundamental del af livet Tab af nærtstående ved dødsfald Tab af arbejde, helbred, livsudfoldelse, relationer ved skilsmisse eller venskaber, der mistes Tab af tryghed eller tillid ved overfald eller røveri m.v. Tab ved livsovergange: forældreskab, børn flytter hjemmefra, pensionsalder m.v. Tab som omfatter aspekter af livet, man ønsker sig men aldrig har haft (et barn, en forælders kærlighed, et velfungerende Mai-Britt Guldin

12 Hvorfor klassificere sorg som en mental lidelse? Der er behov for at kunne identificere de mest langvarige og invaliderende sorgreaktioner Identifikationen af ætiologi og prognose er vigtig for at kunne opspore lidelse tidligt Bedre behandlingsmetodik afhænger af bedre diagnostik Overbehandling og overdiagnosticering kan Mai-Britt Guldin

13 Hvornår er sorgreaktionen invaliderende nok til at kunne klassificeres som en mental lidelse? Tilpasning til tabet Normsættend e adfærd F.eks. psykisk smerte Generende psykiske symptomer Arbejde med at tolerere den psykisk smerte Invaliderende symptomer Ressourcerne er ikke tilstrækkelige til at håndtere den psykiske smerte Inspireret af Psykiatrihåndbogen

14 Sorg. Reaktionen er en følge af et tab af en nærtstående person. Kriterium B Separations stress Oplevelse af separations stress relateret til afdøde dagligt eller i en forstyrrende eller invaliderende grad: Udtalt og påtrængende længsel; intens fysisk eller emotionel stress i forbindelse med at blive frustreret i ønsket om at blive genforenet med afdøde. Kriterium C Kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer Oplevelsen af mindst 5 af de følgende 9 symptomer dagligt eller i en forstyrrende eller invaliderende grad. Nedsat selvfølelse eller identitetsforvirring (f.eks. følelsen af at have mistet en del af sig selv) Problematisk accept af tabet Undgåelse af alt der minder om tabet Manglende tillid til andre siden tabet Bitterhed eller vrede i forbindelse med tabet Vanskeligheder med at komme videre i livet efter tabet (f.eks. få nye venner eller interesser) Følelsesmæssig affladning (fravær af følelse) siden tabet Tendens til ulystbetoning, tomhedsfølelse og meningsløshed siden tabet Følelsen af chok, desorientering eller bevidsthedændring som følge af tabet Kriterium D Varighed Varighed på > 6 sammenhængende måneder fra tabet. Kriterium E Funktionsnedsættelse Tilstanden forårsager klinisk signifikant funktionsnedsæt lse socialt, arbejdsmæssigt eller i Af H Prigerson et al dagligdagen. Kriterium F Differentialdiagnostisk

15 Hvordan identificere behandlingskrævende sorg Problematisk accept af tabet Vedvarende stærk længsel Ingen gradvis reduktion af emotionel intensitet/ingen dynamisk adaptation Påtrængende minder eller fantasier omkring dødsfaldet Grublerier og/eller kognitiv rigiditet omkring tabet Besvær med at opretholde normal hverdag Udtalt social tilbagetrukkethed (isolation) Assessment af psykopatologiske reaktioner: depression, angst, suicidale tanker, post traumatisk stress. Inspireret af Znoj, 2006

16 Kræft og sorg Patientens og de pårørendes reaktioner kan ikke forstås uafhængigt af hinanden (Hodges, 2005) Forekomsten af angst og depression blandt pårørende til kræftpatienter er 30-50% (Pitceathly & Maguire, 2003) At miste en nærtstående til kræft, er en risikofaktor i kompliceret sorg (Kersting et al, Prevalence of complicated grief In a representative population-based sample). Palliationens mange veje Negative konsekvenser for pårørende ved at bistå

17 Sorg som en opgave i sundhedssystemet WHO definerer støtte til sorgforløbet som en del af den palliative indsats Sundhedsstyrelsen anbefaler sorgintervention som en opgave i palliativ indsats og dermed som en opgave i sundhedssystemet Der er lang tradition for at yde støtte til sørgende via patientforeninger m.v. Men der mangler systematik, lige adgang og kvalitetssikring i tilbuddene.

18 Meta-analyse af sorgintervention Studie: Wittouck et al The prevention and treatment of complicated grief. A meta-analysis. Clinical Psychology Review 31: RCT blev inkluderet fra Studierne blev inddelt i 2 kategorier: Præventiv behandling og kompliceret sorg behandling. Præventive studier (9 stks): 3 studier viser moderat effekt. Kompliceret sorg behandling (5 stks): 4 studier viser god effekt. De behandlende studier har signifikant større effekt end de præventive studier. Palliationens mange veje

19 Hvem skal vi hjælpe? Fra der er behov for intervention til alle sorgramte til rutine intervention kan ikke forsvares 2 nyere meta-analyser konkluderer: Der kan kun påvises effekt af intervention blandt sørgende i riskikogrupper eller som lider af kompliceret sorg (Stroebe et al, 2005; Wittouck et al, 2011)

20 Mai-Britt Guldin

21 Studie 1

22 Studie 1 Deltagere Gender (n (%)) Bereaved spouse (N=6,659) Reference group (N=66,590) Female 4,093 (61.5%) 40,930 (61.5%) Male 2,566 (38.5%) 25,660 (38.5%) Mean age (years (range)) 67 (23;89) 67 (23;89) Years of marriage (range)[n] 38 (0;69) [n=6,658] 38 (0;69) [n=66,567] Educational level n=6,329 (95.0%) n=60,581 (91.0%) <=10 years of schooling 2,990 (47.2%) 26,353 (43.5%) >10<=15 years of schooling 2,513 (39.7%) 24,773 (40.9%) >15 years of schooling 826 (13.1%) 9,455 (15.6%)

23 Gennemsnitlig antal kontakter pr måned i primær sektoren 24 mdr før og 24 mdr efter ægtefællens dødsfald. Blå linje = Reference gruppe Rød linje = Efterladte cases

24 Gennemsnitlig antal af dage indlagt på hospital 8 kvartaler (2 år) før og efter tabet. Blå linje = Reference gruppe Rød linje = Efterladte cases

25 Månedlig medicin indtag 24 mdr før og efter ægtefællens død. Y-aksen viser gennemsnitlig afhentede daglige doser medicin på månedsbasis. Blå linje = Reference gruppe Rød linje = Efterladte cases

26 Studie 1 - Konklusion Studiet indikerer at der er en markant effekt på forbruget af sundhedsydelser i gruppen, der mister en ægtefælle Det øgede forbrug i sundhedsydelser ses som et karakteristisk mønster omkring tidspunktet for dødsfaldet, men det er tydeligt flere måneder før dødsfaldet og i (mindst) to år efter dødsfaldet. Dette studie giver en god platform for videre registerforskning i forbruget af sundhedsydelser i forbindelse med sorg

27 Studie 4 Kåltidsel ved Skæring Strand Bereavement care in general practice: A cluster-randomised clinical trial Family Practice 2012

28 Studie 4 Intervention Folder til praktiserende læge - information om kompliceret sorg reaktion - forslag til at støtte den efterladte Folder til efterladte - information om kompliceret sorg reaktion -forslag om at kontakte egen læge hvis der er bekymring om reaktionerne

29 Studie 4 Randomisering Cluster-randomisering på baggrund af praksis id nr så alle i samme praksis allokeres til samme gruppe. Allokeres via et pc program som inddeler alle praksis tilfældigt i de to grupper

30 Studie 4 - Deltagere Bereaved persons assessed for eligibility N=745 Baseline questionnaires sent N=605 Baseline questionnaires returned N=425 Bereaved persons allocated for randomisation N=402 Excluded due to dementia, death: N=3 Did not meet inclusion criteria: N= 49 Stated not interested: N= 88 Declined participation: N= 180 Excluded due to randomization problems: N=14 Excluded due to poor data quality: N=9 Usual care N=187 2 nd questionnaire returned Response rate N=161 (86%) Intervention N=215 6 months follow-up N=349 2 nd questionnaire returned Response rate N=188 (87%) 3 rd questionnaire returned Response rate N=144 (77%) GP questionnaire returned Response rate N=128 (68%) 13 months follow-up N=321 GP analysis N=295 3 rd questionnaire returned Response rate N=177 (82%) GP questionnaire returned Response rate N=167 (78%)

31 Prævalensen af depression og kompliceret sorg i interventions og kontrol gruppen ved baseline og follow-ups Depressive symptoms Intervention / Control Grief symptoms* Intervention / Control Baseline Mean score [ ] / [ ] Cut-off score Mild depression 32 (16%) / 38(21%) Moderate depression 28 (14%) / 17 (9%) Severe depression 6 (3%) / 12 (7%) 6 months Mean score 9.23 [ ] / [ ] 17.18[ ] /17.06[ ] Cut-off score Mild depression 24 (13%) / 21(14%) Moderate depression 12 (7%) / 14 (9%) Severe depression 8 (4%) / 8 (5%) Complicated grief 38 (22%) / 29 (19%) 13 months Mean score 7.85 [ ] / 8.84[ ] 14.73[ ]/15.57[ ] Cut-off score Mild depression 19 (11%) / 18(13%) Moderate depression 10 (6%) /10 (7%) Severe depression 5 (3%) / 6 (4%) Complicated grief 24 (15%) / 25 (18%) P=0.07; Mann-Whitney test

32 Sandsynligheden for at modtage en bestemt behandling i almen praksis i relation til om der er symptomer på kompliceret sorg CG/not CG Intervention group Control group N Risk Risk ratio p N Risk Risk ratio p 38/139 29/120 Information About help seeking, group counselling, etc. 9/ / ( ) / / ( ) 0.71 Supportive care Support and counselling about grief reactions 14/ / ( ) / / ( ) 0.30 Diagnostic consideration Depression, PTSD or other 8/ / ( ) / / ( ) 0.08 Referral To a mental health professional Medicine prescription For a psychotropic drug 11/ / ( ) / / ( ) / / ( ) /8 27.6/ ( ) < 0.001

33 Studie 4 - Konklusion Studiet indikerer at flere deltagere i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen oplevede en bedring i sorg symptomatologi Praktiserende læger i interventionsgruppen valgte oftere at give information og støttende samtale. Praktiserende læger i kontrol- gruppen valgte oftere at udskrive psykofarmaka Ingen af de observerede forbedringer opnåede statistisk signifikans, men resultaterne anses for opmuntrende

34 Clinical guidelines fra Australian Centre for Palliative Care Systematisk afdækning af pårørendes behov og risikofaktorer. Tværfaglig planlægning af interventionen. Dokumentation af plan, så systematik og opfølgning sikres + evaluering af tiltag. Behovsvurdering i forhold til sorgreaktion 3-6 uger efter dødsfaldet. Sammen med den pårørende lægges plan for støtte. Tydelig information om, hvor der kan søges yderligere hjælp ved behov (f.eks. egen læge) Behovsvurdering 6 mdr efter dødsfaldet for at id behandlingskrævende sorg.

35 Udvikling af sorgintervention i DK Basalt set, skal det anerkendes at de pårørende har en central rolle i lindringen af patientens symptomer. Systematisk behovsafdækning. Indsatsen bør følge det behov, de pårørende udtrykker/viser og ressourcer kanaliseres til de sværeste tilstande. Mindst mulig indgreb i de pårørendes liv, så mest mulig selvstændighed og autonomi bevares. Udvikling af faglige standarder og evidensbaserede retningslinjer (EAPC taskforce) + uddannelse, træning og supervision til professionelle

36 Alting er stoppet inden i mig, selv om Citat fra livet går videre. deltager Det er som om jeg skal finde en helt ny plads i livet for døden ændrer dig. At miste sin nærmeste slår dig i stykker..og så må man samle stumperne for at kunne leve videre. Jeg er glad for, at jeg har kendt kærlighed den minder mig om, at livet kan være værd at leve. Efterlevende kvinde, deltager i RCT, Og at det kan være smukt.

37 Tak til... De efterladte der deltog Deltagende hospitalsafdelinger, hospices og palliative teams Deltagende praktiserende læger

38 Tak for nu! Specialeuddannelsen

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD m.guldin@alm.au.dk Temadag d. 28/1/14 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet

Læs mere

Sorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk

Sorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Sorg som udfordring i palliativ indsats Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Skive September 2013 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 I skal

Læs mere

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au. Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske

Læs mere

Tab og traumer. Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk. Lægedage

Tab og traumer. Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk. Lægedage Tab og traumer Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret

Læs mere

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske

Læs mere

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09

Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Jeg håndterer min sorg i små stykker. for lukker jeg op for det hele

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

At være pårørende...

At være pårørende... At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming

Læs mere

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au. Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Odense April 2012 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 Sorg

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Tab & Traumer. Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk. Specialeuddannelsen

Tab & Traumer. Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk. Specialeuddannelsen Tab & Traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen Program Tab, traumer og kriser: Cases og udfordringer Psykotraumatologi

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Børn og unge som pårørende

Børn og unge som pårørende Børn og unge som pårørende Konsensuskonference ved DMCG-PAL årsmøde 5. marts 2014 Gruppens medlemmer Herdis Hansen, Hospicechef og medlem af Koordinationsgruppen Dorte Mathisen, fysioterapeut og medlem

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Den ældre medicinske patient 27 maj 2009 Lars Rytter Praksiskoordinator Glostrup Hospital Formand faglig udvalg heneja1 Dias nummer 1 heneja1

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Kronisk sorg en selvstændig lidelse Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på

Læs mere

Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg

Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg Opslag af satspuljen Center for kompliceret sorg Offentlige og private organisationer - gerne i et samarbejde inviteres hermed til at ansøge om satspuljemidler til etablering, drift og forankring af et

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin

Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling Klinisk sygepleje 21. årgang nr. 2 2007 45 Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling Reactions to bereavement new understanding and treatment 8 Bereavement care is an essential part of working with palliative

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere