Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme"

Transkript

1 Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede fedtsyrer, og mejeriprodukter dermed bidrager til indtaget af mættet fedt, så øger de også risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Men størstedelen af epidemiologiske studier viser ikke nogen ugunstig effekt fra et regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Faktisk er der i nogle tilfælde observeret en beskyttende effekt på hjertet, især for mælk og uanset fedtindhold. Det kan skyldes den komplekse sammensætning af mælk og mejeriprodukter, som udover mættet fedt indeholder næringsstoffer og bioaktive komponenter, der kan have en positiv virkning på hjerte-kar-sundheden f.eks. calcium, kalium og bioaktive peptider. Desuden har den overordnede fedtsyreprofil Calciumfor mælk og mejeriprodukter muligvis ikke den skadelige effekt på blodlipider og andre hjerte-kar-parametre, som man tidligere har antaget. I manglen på længerevarende interventionsstudier dødeligheden fra slagtilfælde, selv om smør stammer de bedste og mælkefedt blev knyttet til en lille (7 %) tilgængelige data for sammenhængen øget risiko blandt Vitamin kvinder B12for dødelighed mellem mejeriprodukter Phosphorus og hjertekar-sygdomme fra omfattende, længerevarende observationsstudier. Der findes flere studier af denne type i de europæiske befolkninger. F.eks. viser et prospektivt kohortestudie fra UK, at de Protein mænd, som drak mest mælk (ca. 586 ml sødmælk pr. dag) havde færre hjertetilfælde og færre hjerneblødninger end dem, der kun drak lidt mælk eller slet ikke drak mælk som en del af deres kost 1. Det meget omfattende hollandske Netherlands Cohort Potassium Vitamin totalt B2 og dødelighed som følge af hjertekar-sygdomme 2. Nylige data fra det mindre hollandske Hoorn-studie viser også, at den overordnede indtagelse af mejeriprodukter ikke har sammenhæng Vitamin med B5 død som følge af hjerte-kar-sygdom, men at indtaget af fede mejeriprodukter har 3. Et andet hollandsk prospektivt kohortestudie viser ingen evidens for, at mejeriprodukter øger risikoen for hjertesygdom eller slagtilfælde 4. Faktisk bliver et højt indtag Study med mere end mænd og af mejeriprodukter generelt og af fedtfattige kvinder viste ingen sammenhæng mellem mejeriprodukter specielt knyttet til det samlede forbrug af mælkeprodukter og en lavere risiko for koronar hjertesygdom 1 <

2 Calcium B2 Vitamin B12 Vitamin B5 (CHD) hos deltagere uden forhøjet blodtryk. Flere metaanalyser styrker evidensen Forbruget af fedtfattige mejeriprodukter bliver også forbundet med en reduceret risiko og andre mejeriprodukter ikke øger for, at regelmæssigt indtag af mælk for slagtilfælde i en kohorte med svenske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Især mænd og kvinder 5. I et andet svensk studie mælk kan ligefrem have en beskyttende bliver det vist, at et højt indtag af syrnet effekt 1,8-10. En metanalyse fra 2004 konkluderer, at indtag af mælk ikke er skadeligt, mælk (yoghurt og andre syrnede produkter) reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom 6. men omvendt kan være forbundet med en Tilsvarende viser resultaterne i et fransk lille reduktion af risikoen for hjertesygdom epidemiologisk studie (MONICA-projektet), og slagtilfælde på henholdsvis ca. 13 % og som forløb over 14 år, at forbruget af mejeriprodukter (især mælk) som en del af en varieret, sund kost er forbundet med den laveste dødelighedsrate, især som følge af et reduceret antal dødsfald relateret til hjerte-kar sygdomme 7. ca. 16 % 1. Calcium Potassium Phosphorus Vitamin B5 Protein En efterfølgende metaanalyse i 2010 bekræfter en lille reduktion i risikoen for koronar hjertesygdom (8 %) og en større reduktion af risikoen for slagtilfælde (21 %) hos dem, Vitamin B12 Vitamin B2 > 2

3 der drak mest mælk sammenlignet med dem, der drak mindst mælk 9. De samlede resultater af sytten studier i 2011 finder ligeledes, at indtaget af mælk er forbundet med en lille potentiel reduktion i den overordnede risiko for hjerte-kar-sygdomme på 6 % for hver 200 ml mælk, der indtages om dagen 10. Analysen finder ingen sammenhæng mellem et højt indtag af mejeriprodukter (enten sødmælk eller fedtreduceret mælk) og en øget risiko for dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme. Forklaringen på disse resultater skal sandsynligvis findes i den komplekse sammensætning af mælk og mejeriprodukter. Selv om nogle mejeriprodukter indeholder mættede fedtsyrer, er de rige på næringsstoffer og bioaktive komponenter, som f.eks. calcium, kalium, fosfor og bioaktive peptider, der kan modificere risikoen for hjerte-kar-sygdom via positive effekter på bl.a. blodtryk, vægt og diabetes. Desuden kan indholdet af f.eks. bioaktive peptider i mejeriprodukter have en direkte påvirkning af hjerte-kar-parametre som blodkoagulering, åreforkalkning og endotelets funktion 11. Dette kan modvirke negative effekter af mættet mejerifedt på blodlipider og risikoen for hjerte-kar-sygdom. Det anerkendes også i stigende grad, at de enkelte mættede fedtsyrer har forskellig virkning på blodlipiderne. Flere af mælkens fedtsyrer har hverken ugunstig virkning på LDL-kolesterol eller andre markører for hjerte-kar-sygdom, herunder HDL-kolesterol eller forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol 12. Der er også nogen evidens for, at calcium i mejeriprodukter via sin påvirkning af fedtoptagelsen i maven kan reducere den potentielle stigning i LDL-kolesterol, der følger efter indtagelsen af mættet fedt 13,14. F.eks. øger ost ikke mængden af LDL-kolesterol sammenlignet med smør med samme fedtindhold 15. Tilsvarende mindskede en mælke- og ostebaseret kost stigningen i total-kolesterol og LDL-kolesterol fra mættede fedtsyrer sammenlignet med en kontrolkost med lavt calciumindhold 14. Desuden har en fødevares samlede fedtsyreprofil, og ikke blot dens indhold af mættede fedtsyrer, betydning. Mælkefedt indeholder en række fedtsyrer, som kan have gunstig virkning på risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom som blodlipider og inflammationsmarkører bl.a konjugeret linolsyre (cis-9, trans-11 CLA) og trans-palmitoleinsyre (trans-c16:1) Et nyligt studie har faktisk vist, at højere niveauer af biomarkøren for mejeribaseret fedt i kosten var forbundet med en lavere forekomst af hjerte-kar-sygdom og risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom < For at vurdere en fødevares påvirkning af hjerte-kar-sundheden bør hele fødevaren, og kostmønsteret, tages i betragtning og ikke kun en enkelt komponent, som f.eks. mættet fedt. I det perspektiv viser hovedvægten af de epidemiologiske undersøgelser ingen negative effekter af regelmæssigt indtag af mælk og mejeriprodukter på hjerte-kar-sundheden. Tværtimod er der observeret en hjerte-kar-beskyttende effekt i nogle studier, især fra mælk.

4 Referencer 1. Elwood PC et al. Milk drinking, ischaemic heart disease and ischaemic stroke II. Evidence from cohort studies. Eur J Clin Nutr. 2004; 58: Goldbohm RA et al. Dairy consumption 10-y total and cardiovascular mortality: a prospective cohort study in the Netherlands. Am J Clin Nutr. 2011; 93: van Aerde MA et al. Dairy intake in relation to cardiovascular disease mortality and all-cause mortality: the Hoorn Study. Eur J Nutr. 2013; 52: Dalmeijer GW et al. Dairy intake and coronary heart disease or stroke-a population-based cohort study. Int J Cardiol. 2013; 167: Larsson SC et al. Dairy consumption and risk of stroke in Swedish women and men. Stroke. 2012; 43: Sonestedt E et al. Dairy products and its association with incidence of cardiovascular disease: the Malmö diet and cancer cohort. Eur J Epidemiol. 2011; 26: Bongard V et al. Association of dietary patterns with 14-year all-cause mortality and cause-specific mortality. Eur Heart J. 2012; 33 (S1): Mente A et al. A systematic review of the evidence supporting a causal link between dietary factors and coronary heart disease. Arch Intern Med. 2009; 169: Elwood PC et al. The consumption of milk and dairy foods and the incidence of vascular disease and diabetes: an overview of the evidence. Lipids. 2010; 45: Soedamah-Muthu SS et al. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr. 2011; 93: Ricci-Cabello et al. Possible role of milk-derived bioactive peptides in the treatment and prevention of metabolic syndrome. Nutr Rev. 2012; 70: Kris-Etherton PM & Yu S. Individual fatty acid effects on plasma lipids and lipoproteins: human studies. Am J Clin Nutr. 1997; 65: 1628S-1644S. 13. Lorenzen JK & Astrup A. Dairy Calcium Intake Modifies Responsiveness of Fat Metabolism and Blood Lipids to a High-Fat Diet. Br J Nutr. 2011; 105: Soerensen KV et al. Effect of dairy calcium from cheese and milk on fecal fat excretion, blood lipids, and appetite in young men. Am J Clin Nutr. Epub ahead of print 12 March DOI: / ajcn Hjerpsted J et al. Cheese intake in large amounts lowers LDL-cholesterol concentrations compared with butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr. 2011; 94: Tricon S et al. Opposing effects of cis-9, trans-11 and trans-10, cis-12 conjugated linoleic acid on blood lipids in healthy humans. Am J Clin Nutr. 2004; 80: Mozaffarian D et al. Trans-palmitoleic acid, metabolic risk factors, and new-onset diabetes in US adults: a cohort study. Ann Intern Med. 2010; 153: Kratz M et al. The relationship between high-fat dairy consumption and obesity, cardiovascular, and metabolic disease. Eur J Nutr. 2013; 52: de Oliveira Otto MC et al. Biomarkers of dairy fatty acids and risk of cardiovascular disease in the multi-ethnic study of atherosclerosis. J Am Heart Assoc. 2013; 2: e Fotos: Fotolia N. Bergerot / Cniel Studio B / Cniel T. Lacoste / Qualipige / Cniel > 4

5 Juli 2014 ref 2313

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Sundhedseffekter. Vitamin B2 Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

Sundhedseffekter. Blodtryk

Sundhedseffekter. Blodtryk Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge

Læs mere

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa

Næringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet

Læs mere

MILK, Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed. www.milknutritiousbynature.

MILK, Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed. www.milknutritiousbynature. MILK, nutritious by nature Den videnskabelige evidens bag mælk og mejeriprodukters positive bidrag til ernæring og sundhed nutritious by nature www.milknutritiousbynature.eu Milk, Nutritious by Nature

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

Sundhedseffekter. Knoglesundhed

Sundhedseffekter. Knoglesundhed Sundhedseffekter Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark 2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det

Læs mere

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=

Læs mere

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Nedsætter nødder kolesteroltallet? Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt

Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt Hjerte-kar-sygdomme Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt Af Jørn Dyerberg, Steen Stender og Arne V. Astrup Biografi Jørn Dyerberg er professor emeritus, dr.med. og speciallæge i klinisk biokemi. Tidligere

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? Indhold 1. Introduktion 2. Epidemiologiske resultater 3. Kliniske interventionsforsøg 4. Kliniske parametre

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og

Læs mere

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ANDRE RESULTATER Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M., Jørgensen HL

Læs mere

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. KOST Resumé af artikel af Toft U., Kristoffersen L.H., Lau C., Borch-Johnsen K. og Jørgensen

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010

Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010 Anne Marie Beck Camilla Hoppe

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Indtag af ost og smør og risikoen for hjertekarsygdomme

Indtag af ost og smør og risikoen for hjertekarsygdomme Bacheloropgave Indtag af ost og smør og risikoen for hjertekarsygdomme - fødevarematrixens betydning Henrik Routhaues Andersen & Signe Leegaard Hansen Mail: h@routhaues.dk - signe.leegaard@gmail.com VIA

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?

Læs mere

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Er mælk livsvigtig for gravide kvinder?

Er mælk livsvigtig for gravide kvinder? Ernæring Er mælk livsvigtig for gravide kvinder? Af Marianne Juhl Hansen, Maria Roed Andersen, Ulla Skovbæch Pedersen og Arne Astrup Biografi Marianne Juhl Hansen og Maria Roed Andersen er begge uddannet

Læs mere

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED en vidensrapport for ernæringsprofessionelle Udgivet af Unilever og Hjerteforeningen AUGUST 2006 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 1 FORORD Kost og livsstil har stor betydning

Læs mere

Becel pro.activ med plantesteroler. Med klinisk dokumentation for kolesterolsænkende virkning. Information til det sundhedsfaglige personale

Becel pro.activ med plantesteroler. Med klinisk dokumentation for kolesterolsænkende virkning. Information til det sundhedsfaglige personale Becel pro.activ med plantesteroler. Med klinisk dokumentation for kolesterolsænkende virkning. Information til det sundhedsfaglige personale Indhold 03 Indledning 04 Kost & Livsstil spiller en nøglerolle

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, efterår 2002 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, efterår 2002 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, efterår 2002 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen

Læs mere

Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom

Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom 2 VIDENSKAB Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom Christian Bork¹, Marianne Uhre Jakobsen² & Erik Berg Schmidt¹ STATUSARTIKEL 1) Kardiologisk Afdeling, Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Dokumentation for populære slankekure

Dokumentation for populære slankekure Dokumentation for populære slankekure Notat af seniorforsker Lone Banke Rasmussen, Fødevareinstituttet, DTU Juli 2013 1 Dokumentation for populære slankekure Baggrund Overvægt er udbredt i den danske befolkning,

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Landbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme

Landbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme Landbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

De nye kostråd er blevet kritiseret for at E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt

Læs mere

Monoumættede fedtsyrer og hjerterkarsygdomme

Monoumættede fedtsyrer og hjerterkarsygdomme Monoumættede fedtsyrer og hjerterkarsygdomme Et bachelorprojekt om udredning af hvilken rolle kostens indhold af monoumættede fedtsyrer har for udvikling af hjertekarsygdomme Udarbejdet af: Qendresa Zekaj

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

En faglig vurdering af den "omvendte" kostpyramide

En faglig vurdering af den omvendte kostpyramide university of copenhagen En faglig vurdering af den "omvendte" kostpyramide Richelsen, Bjørn; Andersen, Niels Lyhne; Flint, Anne; Hermansen, Kjeld; Marckmann, Peter; Nielsen, Mie Julin; Osler, Merete;

Læs mere

Biologiske og fysiologiske markører

Biologiske og fysiologiske markører Biologiske og fysiologiske markører 15 n De traditionelle biologiske og fysiologiske markører omhandler fire komponenter: funktionen af hjerte, kredsløb og lunger (f.eks. blodtryk); kroppens størrelse

Læs mere

Fang velfærdssygdommene får de fanger dig! + Sundhedsrevolutionær hold 3. Umahro Cadogan Torsdag d. 17. marts 2010

Fang velfærdssygdommene får de fanger dig! + Sundhedsrevolutionær hold 3. Umahro Cadogan Torsdag d. 17. marts 2010 Fang velfærdssygdommene får de fanger dig! + Sundhedsrevolutionær hold 3 Umahro Cadogan Torsdag d. 17. marts 2010 1 Hvilke sygdomme? 2 Fysiske Overvægt Hjertekar- og kredsløbsproblemer Type II diabetes

Læs mere

Fedt i kosten - hvordan?

Fedt i kosten - hvordan? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Hvorfor urter? Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Rig på bl.a. mineraler, vitaminer, sekundære plante metabolitter

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM

DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM Kliniske Retningslinjer DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM 1. udg. 2009, rev. november 2011 Udarbejdet af SIG Kardiologi kliniske diætister. Godkendt af Foreningen af Kliniske Diætister.

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold

Læs mere

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern René Lametsch Trine D. Damgaard Section of DMP, department of Food science Dias 1 Animalske biprodukter Definitionen af hvad

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Forebyggelse af livsstilssygdomme

Forebyggelse af livsstilssygdomme Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere