KEND DIN KOMMUNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 NØGLETAL

Transkript

1 KEND DIN KOMMUNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 NØGLETAL KEND DIN KOMMUNE BRUG NØGLETAL I STYRINGEN 2017

2 KL 1. udgave, 1. oplag 2017 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Rosendahl Schultz Grafisk Foto: Colourbox KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN

3 Forord 1 FORORD Hvorfor er x-købing kommunes skoleudgifter pr. elev kr. højere end y-købing kommunes? Det kan der være flere årsager til, fx et politisk valgt højere serviceniveau, socioøkonomi, små skoler eller små klasser, som er dyrere at drive. Nøgletallene fortæller ikke hele historien og de giver ikke alle svarene, men nøgletal er et godt redskab til at drøfte og identificere forskelle mellem kommunerne. De giver en temperaturmåling på den øjeblikkelige status i kommunen på udvalgte områder og giver dermed også en pejling på, hvor der er potentiale for at forbedre eller omlægge indsatsen. Igen i år har vi til Kommunaløkonomisk Forum samlet de vigtigste styringsnøgletal på forskellige sektorområder i denne publikation. For hvert nøgletal kan du se, hvordan din kommune placerer sig i forhold til andre kommuner. For de nøgletal, hvor det er relevant, kan du også se ændringen i forhold til sidste år. Ændringen vises ved en grøn eller rød trekant eller en blå streg, der angiver, om din kommune i år har opnået en bedre eller dårligere eller samme placering på et bestemt område i forhold til andre kommuner, når man sammenligner med sidste år. Din kommune kan fx godt have reduceret udgifter til pleje og omsorg pr. 65 årig i forhold til sidste år, men samtidig opnå en dårligere placering, fordi udgifterne til pleje og omsorg pr. 65 årig er faldet mere i de øvrige kommuner end i din kommune. Der, hvor det er relevant, er styringsnøgletallene lavet på baggrund af data fra det fælleskommunale ledelsesinformationssystem FLIS. Det sikrer den størst mulige aktualitet i datagrundlaget og giver de kommuner, der er tilmeldt FLIS, mulighed for at nedbryde nøgletallene og lave yderligere analyser. Som noget nyt er der i år udviklet en elektronisk udgave af Kend din kommune, så det bl.a. er muligt via Ipad eller computer at sammenligne sin kommune med lige præcis de kommuner, som man ønsker at sammenligne sig med på de udvalgte nøgletal. Se Vi håber, at publikationen og den elektroniske udgave kan være en inspirationskilde i de politiske drøftelser om målsætninger, prioriteringer og nye tiltag i din kommune. KL, januar 2017

4 2 Indhold INDHOLD 01 / ØKONOMI- OG MÅLSTYRING... 4 Hvordan har serviceudgifterne udviklet sig i jeres kommune?... 4 Er jeres økonomi i balance?... 6 Hvor meget bruger I på anlægsprojekter?... 8 Hvor stor er jeres kassebeholdning?...10 Hvor stor er jeres gæld? / FOLKESKOLE... 2 Hvad koster en elev i jeres kommune?...14 Segregeres der færre elever i jeres kommune ift. sidste år?...16 Hvad er karaktergennemsnittet på jeres folkeskoler?...18 Hvor mange elever i jeres kommune får mindst 2 i dansk og matematik?...20 Hvor mange af jeres elever er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter grundskolen?...22 Hvad er kompetencedækningen i folkeskolen i jeres kommune?...24 Hvor højt er lærernes sygefravær i jeres kommune? / DAGTILBUD Hvor meget sygefravær har personalet i jeres dagtilbud? Hvor mange børn starter senere i skole end deres jævnaldrende i jeres kommune? / UDSATTE BØRN OG UNGE Hvordan har udgifterne til udsatte børn og unge udviklet sig?...32 Hvor dyre er jeres anbringelser?...34 Hvor meget satser I på forebyggelse til udsatte børn og unge?...36 Hvor mange af jeres anbragte børn og unge kommer i institutionstilbud?...38 Hvad er karaktergennemsnittet for jeres udsatte børn og unge? / VOKSENHANDICAPPEDE MV Hvad er jeres udgifter til voksenhandicappede mv.?...42 Hvordan har udgifterne til voksenhandicappede mv. udviklet sig? Hvor mange af jeres årige får hjemmehjælp? Hvor mange timers personlig pleje får de årige i jeres kommune? Hvad er jeres udgifter til BPA-ordningen?...50

5 Indhold 3 06 / ÆLDRE Hvad er gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp?...52 Hvor stor en andel af jeres årige modtager hjemmehjælp?...54 Hvor stor en andel af jeres 80+ årige modtager hjemmehjælp?...56 Hvor mange timers hjemmehjælp får jeres årige?...58 Hvor mange timers hjemmehjælp får jeres 80+ årige?...60 Hvad er jeres udgifter til pleje og omsorg? / SUNDHED Hvor meget bruger I på sundhed?...64 Hvor meget bruger I på kommunal medfinansiering (KMF)?...66 Hvor mange indlæggelser af jeres småbørn er forebyggelige?...68 Hvor mange indlæggelser af 80+ årige er forebyggelige?...70 Hvor mange af jeres småbørn genindlægges?...72 Hvor mange af jeres 80+ årige genindlægges?...74 Hvor længe er jeres borgere færdigbehandlede? / BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Hvad er jeres udgifter til offentlig forsørgelse?...78 Hvor mange ledige er tæt på arbejdsmarkedet?...80 Hvor lang tid har jeres arbejdsmarkedsparate været ledige?...82 Har I mange borgere med andre problemer end ledighed?...84 Hvor lang tid har jeres borgere med andre problemer end ledighed været på offentlig forsørgelse?...86 Står jeres kontanthjælpsmodtagere til rådighed?...88 Vurderer jeres kommune flygtninge og familiesammenførte som jobparate?...90 Kan jeres kommune øge anvendelsen af privat virksomhedspraktik? / ADMINISTRATION Hvor meget personale bruger I på ledelse og administration?...94 Hvad er jeres udgifter til central administration?...96 Hvor højt er jeres medarbejderes sygefravær?...98 Hvordan har jeres personaleforbrug udviklet sig? Hvor meget konkurrenceudsætter I? Hvor mange fælles forpligtende indkøbsaftaler tilslutter I jer? Hvor stor en del af jeres varekøb er på forpligtende SKI-aftaler?

6 4 01 / Økonomi og styring HVORDAN HAR SERVICEUDGIFTERNE UDVIKLET SIG I JERES KOMMUNE? HVORFOR ER DET INTERESSANT Der foregår i disse år store demografiske forskydninger mellem kommunerne. Det udfordrer både de kommuner, der har befolkningstilbagegang, og de kommuner, som har travlt med at tilpasse sig en hastig befolkningsvækst, da de demografiske ændringer stiller store krav til kommunernes udgiftstilpasning og langsigtede politiske prioritering. Der er stor forskel på udviklingen i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2013 til regnskab 2015 i de enkelte kommuner. Det kan skyldes forskelle i rammevilkår, som er svære at ændre på kort sigt. Men vækst i serviceudgifter pr. indbygger kan også være et resultat af politiske prioriteringer og/eller større eller mindre fokus på effektiviseringer og kapacitetstilpasninger. TIL VIDERE DRØFTELSE Afspejler udviklingen i serviceudgifterne pr. indbygger den politiske prioritering, eller kan der være andre årsager til udviklingen i kommunen? Hvordan ser jeres befolkningsprognose ud for de kommende år? Er der konkrete retningslinjer for, hvordan ændringer i demografien håndteres? Er der foretaget de nødvendige udgiftstilpasninger i forhold til ændringer i demografien? Har I fx store eller små skoler eller klasser? Løses de administrative opgaver centralt i kommunen eller decentralt? Tænkes der i fælles ledelse? UDGIFTSVÆKST BØR SES I SAMMENHÆNG MED KOMMUNENS UDGIFTSNIVEAU I forbindelse med drøftelserne omkring udviklingen i serviceudgifterne er det vigtigt at skelne til kommunens udgangspunkt har kommunen et højt eller lavt udgiftsniveau. Af nedenstående figur fremgår det, at både kommuner med højt og lavt udgiftsniveau oplever udgiftsvækst. Det fremgår dog også, at kommuner med et relativt lavt udgiftsniveau har oplevet den største udgiftsvækst. Det kan der være flere årsager til. Der kan fx være tale om politiske prioteringer af højere serviceniveau, prioriterede ændringer som følge af forbrug og opsparing eller udfordringer med at tilpasse serviceudgifterne. Note: Samsø og Læsø indgår ikke i figuren Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2013 til regnskab 2015 i 17-pl (pct.) Bornholm -5,4 Samsø -4,4 Kalundborg -4,3 Langeland -3,8 Næstved -3,8 København -3,7 Thisted -3,4 Fredericia -3,2 Herlev -2,6 Syddjurs -2,4 Fredensborg -2,1 Frederikshavn -2,0 Esbjerg -2,0 Guldborgsund -1,9 Greve -1,8 Halsnæs -1,7 Allerød -1,5 Gentofte -1,5 Tårnby -1,4 Sorø -1,3 Køge -1,3 Ringkøbing-Skjern -1,2 Kolding -1,1 Hjørring -1,0 Odense -0,9 Hørsholm -0,9 Vejle -0,8 Helsingør -0,8 Rudersdal -0,7 Brønderslev -0,7 Slagelse -0,7 Horsens -0,6 Rødovre -0,6 Frederiksberg -0,5 Hillerød -0,3 Glostrup -0,3 Aalborg -0,2 Nyborg -0,1 Morsø -0,1 Stevns -0,1 Odsherred 0,1 Randers 0,3 Brøndby 0,3 Skanderborg 0,3 Århus 0,3 Holstebro 0,4 Ishøj 0,4 Roskilde 0,4 Gladsaxe 0,4 Tønder 0,7 Haderslev 0,8 Vesthimmerlands 0,9 Herning 0,9 Svendborg 0,9 Furesø 0,9 Jammerbugt 0,9 Middelfart 1,0 Ærø 1,0 Faxe 1,0 Albertslund 1,1 Ikast-Brande 1,1 Hvidovre 1,3 Silkeborg 1,3 Viborg 1,3 Solrød 1,4 Vordingborg 1,5 Lyngby-Taarbæk 1,5 Favrskov 1,5 Mariagerfjord 1,6 Frederikssund 1,6 Holbæk 1,7 Vejen 1,7 Høje-Taastrup 1,7 Gribskov 1,8 Lemvig 1,8 Billund 2,2 Hedensted 2,2 Skive 2,4 Lejre 2,5 Faaborg-Midtfyn 2,6 Varde 2,8 Odder 3,0 Aabenraa 3,0 Lolland 3,2 Norddjurs 3,3 Nordfyns 3,4 Dragør 3,6 Ringsted 3,6 Ballerup 3,7 Vallensbæk 3,7 Assens 3,8 Rebild 3,8 Struer 3,9 Sønderborg 4,0 Kerteminde 5,4 Egedal 5,7 Fanø 6,0 Læsø 7,4

7 01 / Økonomi og styring 5 Kort. Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger, DATA Serviceudgifterne omfatter nettodriftsudgifterne på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket overførselsudgifter og følgende udgifter: , , , , , , gr. 001 og 002. For at kunne sammenligne regnskab 2013 med regnskab 2015, er der taget højde for lovændringer samt øvrige tekniske korrektioner i perioden. Serviceudgifterne i regnskab 2013 er opgjort pr. indbygger 1. januar i hhv og Kilde: Danmarks Statistik.

8 6 01 / Økonomi og styring ER JERES ØKONOMI I BALANCE? HVORFOR ER DET INTERESSANT Driftsbalancen viser forholdet mellem driftsudgifterne og indtægterne fra skatter, tilskud/udligning mv. i budgettet, altså det budgetterede overskud på den løbende drift. Det er en tommelfingerregel, at overskuddet på driften skal være tilstrækkeligt stort til at kunne finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på gælden. Driftsbalancen er det samlede resultat af de politiske prioriteringer i budgettet og indikerer, hvor mange indtægter, der ikke er budgetteret til driften, som kommunen forventer at få i budgetåret. Summen af disse indtægter overskuddet på driftsbalancen kan fx bruges på anlæg, gældsafdrag eller kasseopbygning. Driftsbalancen skal iht. gældende regler være positiv i budgettet. TIL VIDERE DRØFTELSE Driftsbalancen giver anledning til overvejelser omkring kommunens forbrug på den løbende drift, hvilket er meget tæt forbundet med kommunens serviceniveau. Derudover er driftsbalancen relevant i diskussioner om kommunens udvikling og muligheder for anlægsinvesteringer. En række spørgsmål kan overvejes i denne forbindelse, fx: Har kommunen råd til det nuværende serviceniveau? Hvordan påvirker demografien driftsbalancen i de kommende år, og giver det behov for handling? Er der mulighed for at opnå driftsbesparelser gennem effektiviseringer? Kan der foretages anlægsinvesteringer, der giver løbende driftsbesparelser? Skal der opstilles et mål for driftsbalancens størrelse i budgettet? MANGE KOMMUNER REALISERER BEDRE DRIFTSBALANCE END DEN BUDGETTEREDE Der har i de seneste år været en klar tendens til, at de fleste kommuner forbedrer driftsbalancen fra budgettet til regnskabet. Det kan grundlæggende skyldes enten en stram udgiftsstyring, der giver lavere driftsudgifter eller øgede indtægter ift. det budgetterede. Figuren nedenfor viser, at 70 kommuner forbedrede deres driftsbalance i løbet af 2015, men 28 kommuner endte med en dårligere driftsbalance i regnskabet, end der var budgetteret med. På landsplan blev driftsbalancen forbedret fra kr./indbygger i budget 2015 til kr./ indbygger i regnskabet for Gennemsnitlig driftsbalance i budget , kr./indbygger Billund p København q Gladsaxe Høje-Taastrup p Ballerup q Frederiksberg q Brøndby p Stevns q Tårnby p Fredensborg p Sønderborg q Lejre p Vallensbæk q Ishøj p Vejle q Guldborgsund p Hvidovre q Glostrup p Fredericia p Vordingborg p Vesthimmerlands p Ringsted q Horsens q Holbæk p Haderslev q Hedensted p Ærø p Næstved p Gentofte q Kalundborg p Herlev p Silkeborg q Frederikshavn p Rødovre q Herning p Egedal q Hørsholm p Faxe q Kolding q Assens p Helsingør q Rebild q Viborg q Halsnæs q Mariagerfjord q Furesø q Holstebro p Hillerød q Rudersdal q Nordfyns p Dragør p Varde p Favrskov q Aabenraa q Middelfart p Tønder Aalborg q Sorø q Svendborg q Ringkøbing-Skjern p Odense q Struer p Samsø p Syddjurs p Vejen p Thisted p Randers p Fanø p Lyngby-Taarbæk q Køge q Nyborg q Albertslund Lemvig p Skanderborg p Bornholm p Faaborg-Midtfyn q Hjørring p Jammerbugt q Roskilde q Lolland p Kerteminde q Odsherred Allerød q Skive q Morsø p Frederikssund q Solrød q Gribskov q Slagelse q Norddjurs q Aarhus q Esbjerg p Greve q Odder q Ikast-Brande q Læsø 906 p Brønderslev 763 q Langeland 624 pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

9 01 / Økonomi og styring 7 Kort. Gennemsnitlig driftsbalance DATA Beregnet pba. budget og opgjort pr. indbygger i det enkelte år (skøn for 2017). Tallene er alle opgjort i 2017-pris- og lønniveau og derefter beregnet som et gennemsnit for årene. Driftsbalancen findes også som nøgletal i FLIS. Kilde: Danmarks Statistik samt Økonomi- & Indenrigsministeriet.

10 8 01 / Økonomi og styring HVOR MEGET BRUGER I PÅ ANLÆGSPROJEKTER? HVORFOR ER DET INTERESSANT Behovet for anlægsinvesteringer er forskelligt fra kommune til kommune og år til år. Tilsvarende er de økonomiske muligheder og prioriteringer også forskellige. Som tommelfingerregel skal kommunens driftsbudget give et økonomisk overskud, der kan bruges til anlægsinvesteringer altså både renoveringer og nybyggeri. Et højt anlægsniveau betyder grundlæggende, at kommunen investerer meget i bygningsmassen pt., men det siger ikke noget om baggrunden for investeringerne. Der kan altså ikke sættes lighedstegn mellem fx et højt anlægsniveau og bestemte udviklingstræk i demografien. TIL VIDERE DRØFTELSE Anlægsinvesteringer er en fast del af budgetforhandlingerne i alle kommuner. Anlægsniveauet bør afspejle det investeringsbehov, der er i kommunens eksisterende bygningsmasse, samt det behov, kommunens udviklingstræk skaber. Men investeringerne skal også kunne finansieres, og det er derfor en vigtig politisk beslutning at finde balancen mellem behovet og finansieringsmulighederne. Følgende spørgsmål kan overvejes: Hvilke anlægsinvesteringer har kommunen brug for og har kommunen råd til at finansiere dem? Hvor stort skal råderummet til anlægsinvesteringer være? Hvordan kan anlægsinvesteringerne anvendes strategisk i kommunens udvikling? Hvordan kan anlægsinvesteringerne understøtte de politiske prioriteringer ift. driften? UDVIKLING I BEFOLKNINGSTALLET OG KOMMUNERNES ANLÆGSUDGIFTER Kommunerne oplever i disse år store befolkningsforskydninger inden for kommunen og mellem kommunerne. Der bliver flere og flere ældre i Danmark, og der sker befolkningsforskydninger fra land til by. Det indebærer et behov for omstilling og investeringer både i de kommuner, der oplever tilflytning, og de der oplever fraflytning. Det fremgår også af nedenstående figur, at kommuner med henholdsvis positiv og negativ befolkningstilvækst fra 2013 til 2015 har haft vækst i anlægsudgifterne i samme periode. Gennemsnitlige skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i , kr. /indbygger Samsø København p Holstebro p Billund q Læsø p Ballerup p Gentofte q Odense q Frederikssund p Viborg p Favrskov q Furesø p Aarhus q Køge q Brøndby p Frederiksberg q Odder p Norddjurs p Høje-Taastrup q Solrød p Tønder p Sønderborg Hørsholm p Odsherred p Silkeborg q Nyborg p Skanderborg q Nordfyns p Herning q Fredericia p Herlev p Horsens p Vallensbæk p Lyngby-Taarbæk q Stevns q Gladsaxe q Lemvig p Aabenraa q Tårnby p Hvidovre p Albertslund q Helsingør p Vejle p Vejen q Esbjerg q Kolding p Middelfart q Rødovre p Rudersdal p Kerteminde q Syddjurs p Aalborg p Lejre Svendborg q Ikast-Brande p Faaborg-Midtfyn q Assens q Varde q Hjørring q Greve p Holbæk q Egedal q Sorø p Mariagerfjord q Haderslev q Roskilde q Struer p Hillerød q Vesthimmerlands q Rebild q Fredensborg q Glostrup q Jammerbugt q Ærø q Bornholm p Halsnæs p Skive q Vordingborg p Randers p Ringkøbing-Skjern p Kalundborg p Fanø q Dragør q Allerød q Frederikshavn q Ishøj p Thisted q Ringsted q Langeland q Faxe q Guldborgsund q Næstved p Hedensted q Morsø p Lolland q Slagelse q Gribskov p Brønderslev q pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

11 01 / Økonomi og styring 9 Kort. Gennemsnitlige skattefinansierede bruttoanlægsudgifter DATA Beregnet som et gennemsnit af bruttoanlægsudgifterne i regnskab 2015, budget 2016 og budget Opgjort pr. indbygger 1. januar i det enkelte år (foreløbige tal for 2017). Opgjort i 2017 pris- og lønniveau. Tallene for de enkelte år kan også findes i FLIS. Indbyggertal er fra FLIS. Kilde: Danmarks Statistik og FLIS

12 10 01 / Økonomi og styring HVOR STOR ER JERES KASSEBEHOLDNING? HVORFOR ER DET INTERESSANT Likviditeten er et mål for hvor mange penge, der ligger i kommunens kasse. En betydelig del af likviditeten er typisk allerede prioriteret til håndtering af kommende og kendte udfordringer, fremtidige anlægsprojekter eller lignende. Derudover udgøres en del af likviditeten typisk af decentralt opsparede midler, der kan overføres fra år til år. At have en høj likviditet betyder derfor ikke nødvendigvis, at der er et stort aktuelt prioriteringsrum uanset om der er styret målrettet efter dette eller ej. Likviditeten er her opgjort efter kassekreditreglen, dvs. som et gennemsnit over de seneste 12 måneder. Tallet er altså ikke et direkte udtryk for, hvad kommunekassen reelt indeholder lige nu. TIL VIDERE DRØFTELSE Det er svært at definere et mål for hvor stor en likviditet, en kommune bør have. Likviditeten bør dog være stor nok til at imødegå pludselig vækst i udgifter, der ikke har været mulige at forudse, samt give mulighed for at håndtere et pludseligt stort forbrug af decentralt opsparede midler uden at kommunen kommer i konflikt med kassekreditreglen og dermed sat under administration. I denne forbindelse kan følgende spørgsmål overvejes: Bør der fastlægges et mål eller et pejlemærke for likviditeten og/eller udviklingen i denne? Er der i kommunalbestyrelsen enighed om et mål for likviditeten, som man kan forpligte hinanden på? Hvilken rolle bør hensynet til likviditeten spille, når budgetrammerne for service og anlæg aftales? Hvordan kan et likviditetsmål bruges aktivt i styringen? FORHOLDET MELLEM LIKVIDITETEN OG GÆLDEN ER MEGET FORSKELLIGT Figuren nedenfor viser forholdet mellem likviditeten og gælden, og at der er betydelige forskelle kommunerne imellem. I øverste venstre hjørne ligger få kommuner, der både har høj likviditet og lav gæld, mens der nederst i højre hjørne er få kommuner med høj gæld og lav likviditet. Helt overordnet er likviditeten på landsplan øget i de senere år, mens gælden har været nogenlunde stabil. Der er dog fortsat et betydeligt antal kommuner, der med blik på driftsbalance vil få vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen, hvis forholdet mellem finansiering og serviceramme ændres. Note: Furesø og Samsø Kommuner fremgår ikke at figuren Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen ultimo 3. kvt. 2016, kr./indbygger Tårnby Brøndby København Gladsaxe p Dragør p Hvidovre q Lyngby-Taarbæk q Ballerup p Frederiksberg q Vejle p Sønderborg p Assens q Ærø p Solrød p Skive p Høje-Taastrup p Vallensbæk p Billund p Silkeborg q Nyborg Herlev q Fredericia p Herning p Furesø q Faaborg-Midtfyn p Struer q Ikast-Brande p Esbjerg p Fanø p Ringsted p Lemvig q Ishøj p Albertslund p Gentofte q Rødovre p Tønder q Skanderborg q Nordfyns q Aabenraa p Bornholm p Kalundborg p Vejen p Favrskov p Morsø p Langeland p Egedal p Roskilde q Hedensted p Stevns q Ringkøbing-Skjern q Aarhus p Hillerød p Haderslev p Køge q Odense q Horsens q Varde q Glostrup q Syddjurs p Faxe q Greve q Middelfart p Allerød q Thisted p Samsø q Odder q Kolding p Gribskov q Viborg q Holstebro p Sorø Randers q Jammerbugt p Slagelse q Helsingør q Lejre q Halsnæs p Næstved p Rudersdal q Guldborgsund p Rebild q Odsherred q Hjørring p Norddjurs q Aalborg q Frederikssund q Mariagerfjord q Svendborg q Fredensborg p Holbæk q Læsø q Brønderslev p Kerteminde q Frederikshavn p Vesthimmerlands q Hørsholm q Vordingborg q Lolland 980 q pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

13 01 / Økonomi og styring 11 Kort. Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen DATA Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 3. kvartal Tallet er udregnet som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 365 dage. Tallet er opgjort pr. indbygger den 1. januar Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (

14 12 01 / Økonomi og styring HVOR STOR ER JERES GÆLD? HVORFOR ER DET INTERESSANT Den langfristede gæld viser kommunens gældsætning på længere sigt. Tallet er vigtigt, fordi det siger noget om de forpligtelser, kommunen har påtaget sig og typisk investeret i anlæg. Samtidig giver tallet en idé om, hvordan den årlige driftsbalance påvirkes af renteudgifter og afdrag på gælden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at anlægsudgifter normalt ikke kan lånefinansieres. Der er dog få undtagelser, ligesom der typisk afsættes lånepuljer i økonomiaftalerne. TIL VIDERE DRØFTELSE Lån udgør en begrænset men ofte central del af kommunernes økonomi. Men én ting er, om der er mulighed for at lånefinansiere en anlægsinvestering. Noget andet er, om det er fordelagtigt og noget, man politisk ønsker. En række spørgsmål kan drøftes i denne sammenhæng: Hvornår skal kommunen gå efter at lånefinansiere en anlægsinvestering, hvis det er muligt? Hvor stor en gæld har kommunen råd til løbende at betale renter og afdrag på? Bør der opstilles et politisk mål for størrelsen af gælden, eller måske for udviklingen i gælden? Kan der spares op, så en ønsket anlægsinvestering i stedet kan kassefinansieres om et par år? Er der behov for at vedtage en finansiel strategi, der fastlægger retningslinjer for såvel lån som investeringer? SVAGT FALDENDE GÆLD, MEN FORSKYDNINGER KOMMUNERNE IMELLEM Fra 2012 til 2015 faldt størrelsen af kommunernes samlede langfristede gæld opgjort pr. indbygger med 60 kr. svarende til et fald på 0,6 pct. Der er imidlertid en række forskydninger, da nogle kommuner har afdraget på gælden, mens andre har øget den. Figuren nedenfor viser udviklingen i hver enkelt kommunes langfristede gæld, opgjort ex. gæld vedrørende ældreboliger fra 2012 til Kommuner, der ligger under 0, har afdraget på gælden, mens kommuner, der ligger over 0, har øget gælden. Note: Samsø og Læsø Kommuner fremgår ikke at figuren Langfristet gæld ex. ældreboliger ultimo 2015, kr./indbygger Tårnby 14 Billund København Herning Nordfyns Silkeborg p Glostrup q Nyborg p Odense p Lyngby-Taarbæk p Rudersdal q Aalborg q Hvidovre Middelfart q Brøndby q Herlev p Bornholm q Esbjerg q Tønder q Gladsaxe p Thisted p Rebild q Aarhus q Skanderborg q Holstebro q Høje-Taastrup p Stevns p Struer p Viborg q Slagelse p Varde q Solrød q Favrskov q Ikast-Brande q Faaborg-Midtfyn q Aabenraa q Hørsholm p Randers p Kalundborg p Allerød p Vejen q Lemvig q Vejle p Kolding p Ringkøbing-Skjern q Hedensted q Greve p Gentofte q Syddjurs q Lejre p Norddjurs p Ringsted p Faxe p Rødovre Helsingør p Roskilde p Skive q Odder Sønderborg Mariagerfjord q Ballerup p Vordingborg p Haderslev p Kerteminde q Jammerbugt q Odsherred q Dragør p Frederiksberg p Hillerød q Næstved Vesthimmerlands q Frederikssund q Køge q Langeland Holbæk q Morsø q Fredensborg q Horsens p Fredericia p Albertslund q Brønderslev q Sorø p Hjørring q Gribskov p Fanø Svendborg q Assens Halsnæs p Ishøj p Frederikshavn q Vallensbæk p Lolland q Guldborgsund Egedal p Læsø q Ærø Furesø Samsø pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

15 01 / Økonomi og styring 13 Kort. Langfristet gæld ekskl. gæld vedr. ældreboliger DATA Tallet er opgjort som den samlede langfristede gæld ultimo 2015 fratrukket den del af gælden, der vedrører ældreboliger. Tallet er opgjort pr. indbygger den 1. januar 2016, da dette indbyggertal er sammenfaldende med opgørelsestidspunktet for gælden. Kilde: Danmarks Statistik

16 14 02 / Folkeskole HVAD KOSTER EN ELEV I JERES KOMMUNE? HVORFOR ER DET INTERESSANT Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer pr. elev i folkeskolen. Men sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle i, hvor meget den enkelte kommune bruger pr. elev. Det kan skyldes forskelle i politiske prioriteringer eller forskelle i rammevilkår, som er svære at ændre på kort sigt. KORA s analyse fra 2016 viser, at ca pct. af variationen i kommunernes udgifter pr. skoleelev kan forklares af strukturelle forhold. Men høje udgifter pr. elev kan også skyldes mere styrbare forhold som andel elever i specialklasser, forskelle i effektivitet og manglende kapacitetstilpasninger til faldende børnetal m.v. TIL VIDERE DRØFTELSE Er udgiftsniveauet et udtryk for et valgt serviceniveau, eller kan der være andre årsager til det niveau, jeres kommune befinder sig på? Er der sket strukturtilpasninger i jeres kommune? Har I fx store eller små skoler og klasser? Er der en lav elev-lærer-ratio, højt sygefravær eller en høj andel elever i specialskole? Hvornår har tildelings- og styringsmodellen i din kommune sidst fået et eftersyn? Løses de administrative opgaver centralt i kommunen eller decentralt på skolerne? Er der fokus på brug af digitale læremidler, og har kommunen en strategi for digitalisering? STOR VARIATION I UDGIFTER TIL PRIMÆR UDDANNELSE I OECD-LANDENE OECD s publikation Education at a Glance 2016 viser, at Danmark er blandt de OECD-lande, der bruger flest penge på uddannelse. I Danmark bruges 3,1 procent af BNP på grundskolen, og Danmark er dermed det land, der bruger 8. mest i pct. af BNP, når der sammenlignes på tværs af en række OECD-lande. Analysen viser også, at Danmark er det land, der bruger fjerde flest ressourcer pr. elev opgjort i dollars på grunduddannelsen, kun overgået af Norge, Luxemburg og Schweitz. Jf. figuren nedenfor. Note: Data stammer fra Generelt skal internationale sammenligninger tolkes med forbehold, da der er nationale forhold, der er specielle for det enkelte land. Samtidig kan der være forskelle i opgørelsesmetode i de enkelte lande. Nettodriftsudgifter pr. elev i 2015 i 17-pl (kr.) Dragør p Holstebro p Fredericia q Brønderslev p Silkeborg q Favrskov q Næstved p Vejen q Ærø p Rebild q Viborg p Herning q Stevns p Allerød p Skanderborg q Skive q Odense q Esbjerg q Greve q Vejle q Lyngby-Taarbæk p Thisted p Hedensted p Solrød q Kolding p Ringkøbing-Skjern q Faxe p Egedal p Rudersdal p Aarhus p Nyborg p Sorø p Guldborgsund p Gentofte p Frederikshavn q Horsens p Struer p Køge q Hjørring p Assens q Middelfart p Aalborg q Billund q Frederiksberg q Lemvig q Fanø q Nordfyns q Haderslev p Lejre q Vallensbæk q Jammerbugt Aabenraa q Sønderborg q Hørsholm q Mariagerfjord p Randers p Tårnby q Kerteminde q Vordingborg p Gribskov p Varde q Ikast-Brande q Svendborg p Tønder p Odder p Furesø Vesthimmerland q Slagelse q Holbæk p Hvidovre q Kalundborg q Hillerød p Fredensborg p København p Gladsaxe q Syddjurs Ringsted q Rødovre Ballerup q Roskilde p Faaborg-Midtfyn q Albertslund p Helsingør Bornholm q Morsø q Frederikssund q Høje-Taastrup q Herlev p Glostrup q Norddjurs q Brøndby p Lolland q Halsnæs Samsø Odsherred q Læsø q Langeland Ishøj q pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. Ingen ændringsmarkering skyldes manglende data fra mindst et af årene.

17 02 / Folkeskole 15 Kort. Nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskoler inklusiv specialtilbud DATA Kilde: FLIS nøgletallet: Udg. pr. elev til underv. og befordring. Nøgletallet viser de gennemsnitlige nettodriftsudgifter pr. elev i 2015 (funktion , ).

18 16 02 / Folkeskole SEGREGERES DER FÆRRE ELEVER I JERES KOMMUNE IFT. SIDSTE ÅR? HVORFOR ER DET INTERESSANT I økonomiaftalen for 2016 blev det aftalt, at målet om 96 pct. inklusion erstattes med målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn. Selv om 96 procent-målsætningen erstattes, er målet fortsat, at flest mulig børn skal være en del af det almene fællesskab. KL og regeringen er i forlængelse heraf enige om at have fokus på de grupper, der er overrepræsenterede i de segregerede specialtilbud. Udviklingen har tidligere været, at flere og flere elever i folkeskolen er blevet segregeret til specialtilbud. Denne udvikling har kommunerne vendt. Der er dog stor variation i, hvor mange elever kommunerne segregerer, hvilket tilbud eleverne segregeres til, og på om kommunen segregerer flere eller færre elever end året før, jf. tabellen til højre. TIL VIDERE DRØFTELSE Det kan være relevant at drøfte følgende: Har kommunalbestyrelsen opstillet tydelige mål og strategier for inklusion i folkeskolen? Hvordan sikrer kommunalbestyrelsen, at der følges op på fastsatte mål for inklusion? Hvilke elevgrupper er særligt overrepræsenterede i de segregerede tilbud (drenge, socialt udsatte elever, elever med anden etnisk herkomst, mv.)? Er der på skolerne økonomiske incitamenter til inklusion? Lader kommunen frigjorte midler fra specialtilbuddene forblive på skoleområdet i forbindelse med inklusion af eleverne? Har kommunen afsat midler til kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionsindsatsen? Segregeres eleverne til en specialklasse på en almen skole eller til en specialklasse? Følges der løbende op på elevernes progression og trivsel? VARIATION I ANDEL ELEVER I SPECIALKLASSE PÅ EN SPECIALSKOLE Når en elev er segregeret, kan de gå i en specialklasse på en almen folkeskole, på en specialskole eller på en intern skole. I gennemsnit går ca. 50 pct. af specialklasseelever på en almen skole på landsplan. Den fysiske placering af specialklasserne kan have betydning for samspillet og samarbejdet med almenmiljøet og dermed muligheden for senere igen at blive inkluderet. Figuren nedenfor viser, at der er meget stor variation i, om kommunerne segregerer elever til et specialtilbud på en almen skole eller til et tilbud på en specialskole. Udvikling i segregeringsgrad juni 2015-juni 2016, pct. point Nordfyns -1 p Langeland -0,9 Horsens -0,7 p Brøndby -0,7 p Ærø -0,7 p Halsnæs -0,6 p Samsø -0,6 p Hørsholm -0,6 p Fanø -0,5 p Faxe -0,5 p Svendborg -0,4 p Kalundborg -0,4 q Jammerbugt -0,4 p Ishøj -0,4 p Mariagerfjord -0,4 p Gentofte -0,4 p Tønder -0,3 q Holstebro -0,3 p Gribskov -0,3 p Hedensted -0,3 p Nyborg -0,2 p Frederikshavn -0,2 p Albertslund -0,2 p Norddjurs -0,1 q Allerød -0,1 p København -0,1 p Faaborg-Midtfyn -0,1 p Kerteminde -0,1 p Viborg -0,1 p Sorø -0,1 p Vejle -0,1 p Stevns -0,1 q Syddjurs -0,1 q Rebild -0,1 p Frederiksberg -0,1 p Silkeborg -0,1 p Helsingør -0,1 p Lejre -0,1 p Høje-Taastrup -0,1 q Hillerød -0,1 p Herning 0 p Sønderborg 0 q Aarhus 0 p Odder 0 q Thisted 0 q Odense 0 q Kolding 0,1 p Næstved 0,1 p Favrskov 0,1 q Odsherred 0,1 q Vesthimmerlands 0,1 q Lyngby-Taarbæk 0,1 p Rudersdal 0,1 q Gladsaxe 0,1 q Aalborg 0,1 q Herlev 0,1 q Egedal 0,1 q Slagelse 0,2 p Rødovre 0,2 p Ballerup 0,2 q Guldborgsund 0,2 q Dragør 0,2 q Tårnby 0,2 p Struer 0,2 p Haderslev 0,2 q Assens 0,2 q Skanderborg 0,2 q Greve 0,3 p Hvidovre 0,3 q Varde 0,3 q Lolland 0,3 p Frederikssund 0,3 q Køge 0,3 q Lemvig 0,3 p Hjørring 0,3 q Ringkøbing-Skjern 0,3 q Fredericia 0,3 q Solrød 0,3 p Roskilde 0,4 p Holbæk 0,4 q Ringsted 0,4 p Fredensborg 0,4 q Vallensbæk 0,4 q Vejen 0,4 q Billund 0,4 q Skive 0,5 q Aabenraa 0,5 q Ikast-Brande 0,5 q Bornholm 0,5 q Middelfart 0,5 q Vordingborg 0,5 q Læsø 0,6 q Brønderslev 0,6 q Esbjerg 0,8 q Furesø 0,8 q Randers 0,9 q Glostrup 0,9 q Morsø 1,3 q pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

19 02 / Folkeskole 17 Kort. Udvikling i andel af segregerede elever DATA Nøgletallet viser udviklingen i andelen af elever, der er ekskluderet fra den almene undervisning. Tallene bygger på nøgletallet Segregeringsprocent, klasse fra FLIS og er opgjort i juni 2015 og juni 2016.

20 18 02 / Folkeskole HVAD ER KARAKTERGENNEMSNITTET PÅ JERES FOLKESKOLER? HVORFOR ER DET INTERESSANT Folkeskolereformen sætter fokus på elevernes læring og trivsel. Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Derudover skal betydningen af social baggrund for de faglige resultater mindskes i forhold til tidligere. Både i den enkelte kommune og nationalt er der kommet langt mere opmærksomhed på måling af skolernes resultater. Der er store kommunale forskelle på elevernes karaktergennemsnit, hvilket bl.a. kan skyldes socioøkonomiske forskelle. I FLIS er det muligt at se nærmere på forskelle på karaktergennemsnit mellem skoler i kommunen. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: Har I opstillet kommunalpolitiske mål, der supplerer og uddyber de nationale målsætninger? Hvordan dokumenteres og kommunikeres kommunens resultater? Har kommunen faste processer for, hvordan der følges op på elevernes resultater, og hvad resultaterne skal give anledning til? Hvordan er fx opfølgningsprocessen på kvalitetsrapporten? Får man i kommunen flyttet alle elever både dem, der ikke klarer sig så godt, og dem i toppen? Bruges pengene rigtigt i forhold til at fremme elevernes faglighed og trivsel? Er der stor forskel på skoledistrikter, og kan det skyldes andet end socioøkonomi? STOR FORSKEL I HVOR MANGE ELEVER DER TAGER EN AFGANGSEKSAMEN Figuren nedenfor viser hvor stor en andel af folkeskoleeleverne, der har aflagt alle prøver pr. kommune, 9. klasse i skoleåret 2015/2016. Det er et vigtigt fokusområde for kommunerne, at eleverne får mulighed for at tage en afgangsprøve, da det er et krav for at komme ind på erhvervsuddannelserne og på de gymnasiale uddannelser. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, 9. kl., 2015/2016 Hørsholm 8,6 p Rudersdal 8,3 q Lyngby-Taarbæk 8,3 q Gentofte 8,2 q Furesø 8,2 p Allerød 7,9 q Fanø 7,8 q Rebild 7,8 p Dragør 7,7 Egedal 7,6 Frederiksberg 7,6 p Roskilde 7,6 q Fredensborg 7,6 p Solrød 7,5 p Skanderborg 7,5 q Holstebro 7,5 p Greve 7,4 p Viborg 7,4 p Aarhus 7,4 Hillerød 7,4 q Favrskov 7,3 q Middelfart 7,3 p Herning 7,3 q Struer 7,3 p Silkeborg 7,3 q Vejle 7,3 p Skive 7,2 Helsingør 7,2 p Kerteminde 7,2 p Aalborg 7,2 q Gladsaxe 7,2 q Assens 7,2 p Billund 7,2 p Svendborg 7,2 p Odder 7,1 p Mariagerfjord 7,1 p Hedensted 7,1 p Kolding 7,1 q Esbjerg 7,1 p Lemvig 7,1 q Syddjurs 7,1 q Lejre 7,1 q Faaborg-Midtfyn 7,0 p Ærø 7,0 q Sorø 7,0 p Ballerup 7,0 p Sønderborg 7,0 q Varde 6,9 q Frederikssund 6,9 p Odense 6,9 q Gribskov 6,9 p Brønderslev 6,9 q Ringkøbing-Skjern 6,9 q Vallensbæk 6,9 q Hjørring 6,9 q Horsens 6,9 p Tårnby 6,9 p København 6,9 p Ikast-Brande 6,8 p Haderslev 6,8 q Hvidovre 6,8 p Thisted 6,8 q Glostrup 6,8 p Fredericia 6,8 p Vejen 6,8 q Samsø 6,8 p Frederikshavn 6,7 q Vesthimmerlands 6,7 q Køge 6,7 q Bornholms 6,7 p Randers 6,7 p Næstved 6,7 p Halsnæs 6,6 p Jammerbugt 6,6 q Aabenraa 6,6 q Høje-Taastrup 6,6 p Nordfyns 6,6 q Herlev 6,5 p Faxe 6,5 q Norddjurs 6,5 p Rødovre 6,5 q Holbæk 6,4 q Morsø 6,4 Ringsted 6,4 q Stevns 6,3 q Slagelse 6,3 q Odsherred 6,3 Tønder 6,3 q Albertslund 6,3 p Nyborg 6,2 q Guldborgsund 6,2 q Kalundborg 6,2 q Langeland 6,2 q Vordingborg 6,1 q Ishøj 6,0 p Brøndby 5,9 q Lolland 5,6 q Læsø 5,5 q pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

21 02 / Folkeskole 19 Kort. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve DATA Kilde: FLIS nøgletallet: Karaktergns. afgangsprøve (alle elever). Dette nøgletal viser karaktergennemsnittet for elever i 9. klasse på kommunens folkeskoler. De bundne prøver er: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig).

22 20 02 / Folkeskole HVOR MANGE ELEVER I JERES KOMMUNE FÅR MINDST 2 I DANSK OG MATEMATIK? HVORFOR ER DET INTERESSANT Ét af de nationale mål for folkeskolen er, at alle elever skal udvikle sig fagligt både dem i toppen og dem i bunden. Nøgletallet Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik sætter fokus på, hvor stor gruppen af elever, der opnår mindst 2 i dansk og matematik, er. Udviklingen har generelt været stigende de sidste par år ift. før reformen. Der er endvidere kommet fokus på nøgletallet med EUD-reformen og med gymnasiereformen, idet der er et krav om, at elever skal have mindst 2 i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse og på gymnasiet. TIL VIDERE DRØFTELSE I den enkelte kommune kan det med udgangspunkt i nøgletallet være relevant at drøfte følgende spørgsmål: Får man i kommunen flyttet alle elever både dem, der ikke klarer sig så godt, og dem i toppen? Hvordan arbejder man på skolerne med at løfte elever, der ikke klarer sig så godt fagligt? Hvordan arbejder kommunen med brobygning til ungdomsuddannelserne og erhvervsklasser til de mindre bogligt orienterede unge? Hvordan tilrettelægger kommunen sine tilbud til unge, som ikke umiddelbart er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse? Er der forskel på skoledistrikter, og hvad kan forklare denne forskel? STIGENDE ANDEL ELEVER DER FÅR 2 ELLER DEROVER I DANSK OG MATEMATIK I 2015/2016 er det 89,1 pct. af eleverne, der opnår mindst 2 i dansk og matematik. Siden skoleåret 2010/2011 er denne andel steget med 3,4 pct. point. Det er specielt i de to år efter reformen, at andelen af elever med mindst 2 er steget. Det er dermed lykkedes at løfte bunden, men da der stadig er forskelle kommunalt og på skoledistrikter, bør det fortsat være et fokusområde. Bem.: Overstående data indeholder ligeledes efterskoler og frie grundskoler. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik, 2015/2016, pct. Samsø 100,0 p Hørsholm 98,5 p Gentofte 98,4 q Dragør 98,0 p Rudersdal 96,4 p Kerteminde 95,9 p Solrød 95,3 q Fanø 95,0 q Varde 94,7 p Ærø 94,6 q Allerød 94,3 p Fredensborg 94,1 p Lyngby-Taarbæk 93,9 p Gladsaxe 93,8 p Læsø 93,8 q Roskilde 93,8 p Esbjerg 93,7 p Skanderborg 93,6 p Egedal 93,5 q Kolding 93,5 q Lemvig 93,3 p Aalborg 93,3 p Silkeborg 92,8 p Mariagerfjord 92,7 p Furesø 92,3 q Rødovre 92,1 q Odder 91,8 p Rebild 91,6 p Skive 91,6 q Syddjurs 91,6 p Viborg 91,6 p Faaborg-Midtfyn 91,2 p Assens 91,1 p Frederikssund 91,1 q Hedensted 91,1 p Helsingør 91,1 q Glostrup 90,8 p Vallensbæk 90,6 q Vejle 90,5 p Herning 90,4 q Ikast-Brande 90,3 q Frederiksberg 90,2 q Køge 90,1 q Brønderslev 89,9 q Middelfart 89,8 q Gribskov 89,6 p Horsens 89,6 q Hillerød 89,5 p Aabenraa 89,4 p Lejre 89,2 q Billund 89,1 q Stevns 89,1 p Thisted 89,1 q Hvidovre 89,0 q Ringkøbing-Skjern 89,0 q Ballerup 88,8 p Greve 88,8 p Vejen 88,8 q Holstebro 88,6 q Svendborg 88,5 q Odense 88,3 p Sorø 88,1 p Sønderborg 88,1 p Favrskov 88,0 q Aarhus 87,9 q Norddjurs 87,8 p Tårnby 87,7 q Frederikshavn 87,6 q Næstved 87,6 p Nordfyns 87,0 q Halsnæs 86,7 p Herlev 86,6 q Hjørring 86,6 p København 86,1 p Haderslev 85,6 q Slagelse 85,4 q Struer 85,4 p Høje-Taastrup 85,1 p Bornholm 84,9 q Brøndby 84,9 p Jammerbugt 84,8 q Vesthimmerlands 84,4 q Randers 84,3 q Tønder 83,6 p Guldborgsund 83,4 p Langeland 83,3 q Fredericia 83,1 q Nyborg 82,5 q Morsø 82,3 q Odsherred 82,3 q Faxe 81,6 q Vordingborg 80,5 Holbæk 79,1 Ringsted 78,4 q Kalundborg 77,3 Lolland 76,8 q Albertslund 76,4 Ishøj 72,4 q pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.

23 02 / Folkeskole 21 Kort. Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik DATA Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i begge fag, opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet. Institutionstyper er afgrænset til folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingstilbud. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

24 22 02 / Folkeskole HVOR MANGE AF JERES ELEVER ER I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE 9 MÅNEDER EFTER GRUNDSKOLEN? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med folkeskolereformen er der sat fokus på elevernes læring. Det faglige niveau skal løftes, og eleverne i udskolingen skal gøres uddannelsesparate, så flere unge vælger at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at mindst 95 procent af dem, som går i niende klasse, skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Status i dag er, at ca. 93 pct. af ungdomsårgang 2014 forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. Der er store kommunale forskelle i, om eleverne 9 måneder efter afsluttet grundskole er i gang med en ungdomsuddannelse. TIL VIDERE DRØFTELSE Er der sat mål for hvor mange unge, der skal tage en ungdomsuddannelse? Hvordan arbejder kommunen med brobygning til ungdomsuddannelserne og erhvervsklasser? Er der et godt samarbejde institutionerne imellem, så der sikres et sammenhængende fokus på overgangen til ungdomsuddannelse fra alle sider? Er der dialog med erhvervsskoler og gymnasier omkring deres arbejde for at nedbringe frafaldet? Hvordan tilrettelægger kommunen sine tilbud til de unge, som ikke umiddelbart er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse? TILMELDING TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE FRA ELEVER I 9. OG 10. KLASSE Med EUD-reformen er der kommet fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i I 2016 var det 18,4 pct. af de unge, der tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens det i 2001 var 30 pct. Figuren viser udviklingen i uddannelsesvalg over tid for de elever, der forlader grundskolen. Specielt ses det, at der sker et fald i andelen, der vælger en erhvervsuddannelse, mens der sker en markant stigning i andelen, der vælger en gymnasial uddannelse. Note 1: Omfatter i hele perioden EGU. I 2001 indgår tal for den fri ungdomsuddannelse, mens ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indgår fra Fra 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 2: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, elever der ikke går direkte i uddannelse Andel på ungdomsuddannelse 9 mdr. efter grundskole, årgang 2013/2014, pct. Billund 88,2 p Hørsholm 87,6 p Lemvig 87,4 p Ærø 87,3 p Gentofte 86,2 p Vallensbæk 86,2 p Mariagerfjord 86,0 p Struer 85,8 p Rudersdal 85,6 Norddjurs 84,8 p Allerød 84,8 q Solrød 84,7 p Egedal 84,1 q Lejre 84,0 p Jammerbugt 84,0 p Varde 82,8 p Dragør 82,1 q Bornholm 82,0 q Fanø 81,8 q Glostrup 81,8 p Fredensborg 81,6 p Sønderborg 81,4 p Viborg 81,4 p Aabenraa 81,1 q Furesø 81,1 q Ringkøbing-Skjern 81,1 p Greve 81,0 q Brønderslev 80,5 q Fredericia 80,0 q Thisted 79,9 q Frederikshavn 79,9 q Nordfyns 79,8 p Rødovre 79,3 p Kolding 79,3 p Haderslev 79,3 p Syddjurs 79,2 p Lyngby-Taarbæk 79,2 p Hjørring 79,1 p Favrskov 78,7 p Roskilde 78,3 q Skive 78,3 p Gribskov 78,1 p Aalborg 77,9 p Ikast-Brande 77,8 q Tønder 77,6 q Guldborgsund 77,6 p Kalundborg 77,4 p Hillerød 77,4 p Ishøj 77,4 p Assens 77,4 q Helsingør 77,3 p Esbjerg 77,3 q Ballerup 77,2 p Nyborg 77,2 p Næstved 77,1 p Vordingborg 77,1 p Silkeborg 77,0 p Ringsted 76,7 q Odder 76,6 p Vejle 76,5 p Vejen 76,4 q Odense 76,4 p Skanderborg 76,1 q Horsens 75,9 p Tårnby 75,4 q Rudersdal 75,4 Lolland 75,4 q Aarhus 75,4 p Holstebro 75,2 q Slagelse 75,0 p Høje-Taastrup 74,5 p Randers 74,5 p Frederikssund 74,4 q Gladsaxe 74,2 q Køge 74,1 q Frederiksberg 74,0 p Faxe 73,9 q Herning 73,9 q Rebild 73,8 q Faaborg-Midtfyn 73,8 q Svendborg 73,7 p Albertslund 73,6 q Herlev 73,5 p Vesthimmerlands 73,4 p Kerteminde 72,9 q Hvidovre 72,7 q Morsø 72,4 q Brøndby 72,1 q Hedensted 71,7 q Holbæk 71,4 p Middelfart 71,0 q Odsherred 70,5 q Stevns 70,0 q Sorø 68,7 q København 65,8 Samsø 64,3 q Langeland 61,2 p Læsø - pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før. -: Data ikke indlæst eller ufuldstændigt.

25 02 / Folkeskole 23 Kort. Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse DATA Nøgletallet viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter 9. eller 10. klasse er afsluttet for årgang 2013/2014. Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale og erhvervsfaglige (EUD) ungdomsuddannelser samt STU. Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

26 24 02 / Folkeskole HVAD ER KOMPETENCEDÆKNINGEN I FOLKESKOLEN I JERES KOMMUNE? HVORFOR ER DET INTERESSANT Med folkeskolereformen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Målet er, at eleverne i folkeskolen bliver undervist af personale, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. 30 kommuner lever allerede op til delmålet om 85 pct. kompetencedækning i skoleåret 2016/2017, som opgøres i foråret Som det fremgår af tabellen, så er der store kommunale forskelle på, hvor langt man er med at nå delmålet. 18 kommuner har en kompetencedækningsgrad på under 80 pct. TIL VIDERE DRØFTELSE I forbindelse med aftalen mellem regeringen og KL om at opnå fuld kompetencedækning i 2020 kan det være relevant at drøfte følgende i den enkelte kommune: Har kommunen en plan for opfølgning på, hvor langt man er med målet om fuld kompetencedækning? Drøftes det i kommunen, hvordan der sikres fuld kompetencedækning? Er det efteruddannelse, rekruttering, bedre planlægning, tværgående samarbejde på skolerne eller andet? Drøftes det i kommunen hvilke kompetencebehov, der er på de enkelte skoler? Er kompetenceudviklingen koblet til kommunens skolepolitiske mål og strategier? Er der en ensrettet praksis for skoleledernes vurdering af lærernes undervisningskompetence i kommunen? HVOR LANGT ER VI FRA MÅLET OM FULD KOMPETENCEDÆKNING? Det samlede niveau for kompetencedækning er i 2015/2016 opgjort i pct. Der er tale om en stigning på 1,6 procentpoint ift. sidste år. Allerede næste år er det politiske mål, at kommunerne når et niveau på 85 pct. I 2018 er målet, at mindst 90 pct. har undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer, og i 2020 er målet mindst 95 pct. Kompetencedækning 2015/2016, pct. Fanø 94,8 Ærø 92,4 p Kolding 90,7 p Brøndby 90,3 p Norddjurs 90,3 p Dragør 89,8 q Aabenraa 89,8 p Lyngby-Taarbæk 89,5 p Mariagerfjord 89,1 p Gentofte 88,8 p Nordfyns 88,6 p Allerød 88,5 q Fredensborg 88,5 p Hørsholm 88,1 q Brønderslev 87,7 p Fredericia 87,6 p Viborg 87,5 p Billund 87,3 p Furesø 87,0 p Samsø 87,0 p Favrskov 86,8 q Herlev 86,4 p Tårnby 86,4 q Ikast-Brande 86,4 q Næstved 86,2 p Frederiksberg 86,0 q Faaborg-Midtfyn 85,8 q Hedensted 85,6 p Rudersdal 85,3 p Aalborg 85,2 q Ishøj 85,0 q Stevns 85,0 p Kerteminde 85,0 p København 84,9 p Rebild 84,9 q Frederikshavn 84,8 q Horsens 84,7 p Hillerød 84,6 p Vejle 84,6 p Middelfart 84,5 q Silkeborg 84,5 p Holstebro 84,3 q Slagelse 84,2 q Nyborg 84,2 q Hvidovre 83,9 p Esbjerg 83,8 q Skive 83,8 p Ringkøbing-Skjern 83,7 p Svendborg 83,5 p Lemvig 83,5 q Struer 83,5 p Skanderborg 83,5 p Aarhus 83,5 p Vallensbæk 83,4 q Herning 83,3 p Sorø 83,1 q Albertslund 83,0 q Lejre 83,0 p Glostrup 82,8 q Gribskov 82,8 p Egedal 82,5 q Tønder 82,5 p Syddjurs 82,2 q Ringsted 82,1 p Bornholm 81,9 q Varde 81,9 p Køge 81,8 q Holbæk 81,7 q Roskilde 81,3 q Hjørring 81,2 q Faxe 80,9 q Kalundborg 80,9 q Rødovre 80,8 q Langeland 80,8 q Randers 80,5 q Thisted 80,5 q Helsingør 80,3 p Odense 80,3 p Sønderborg 80,1 q Solrød 80,0 q Vordingborg 79,9 p Gladsaxe 79,5 q Jammerbugt 78,6 q Vesthimmerland 78,5 q Greve 77,7 q Høje-Taastrup 77,4 p Frederikssund 77,0 q Haderslev 76,9 q Morsø 76,8 p Ballerup 76,5 Odder 76,2 q Vejen 76,1 p Odsherred 74,6 p Læsø 74,0 q Guldborgsund 72,5 q Assens 71,5 p Halsnæs 69,2 q Lolland 64,0 q pq: Angiver ændring i kommunens placering i forhold til året før.