Nye medier nye læsevaner nye udfordringer for biblioteket

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye medier nye læsevaner nye udfordringer for biblioteket"

Transkript

1 Nye medier nye læsevaner nye udfordringer for biblioteket Speciale Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg (E-bøger har ikke denne form for magi!) Line Dalbro Jensen Vejleder: Adjunkt Mette Skov

2 Nye medier nye læsevaner nye udfordringer for biblioteket Speciale Det Informationsvidenskabelige Akademi, Aalborg Line Dalbro Jensen Vejleder: Adjunkt Mette Skov Antal ord: (ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag) Antal tegn: (inkl. mellemrum) Antal sider: 72 (ekskl. litteraturliste og bilag) Antal bilag: 13 Antal bilagssider: 75

3 Resumé This master thesis will examine the contextual factors the library must take into account regarding the users' use of the e-book and what the success of the e-book means for the library's role in disseminating information if it is to continue as a productive and functional platform for paper romantics. This issue will be answered by the basis of explanations for what an e-book is, how the Danes use of e-books and libraries are characterised, what characterises informational behaviour within the context of leisure and what the library's role in society is. On the basis of this, an analysis and assessment will be made as to how the users of Aalborg Bibliotekerne utilise not only the library but also its additional services, such as ereolen, which this library puts at disposal, and how selected employees at Aalborg Bibliotekerne consider the role of the library in the future. Furthermore, both how and when library users use e-books will be analysed on the basis of extracted empirical data. It is concluded that the Danes are not exclusively paper romantics, especially not the user group who was initially assumed to be so, but that it is the reading - not the reading media - that is in focus. It is also concluded that the library is facing quite a lot of changes in the future regarding new assignments, media and technology that will place new demands on the dissemination of such. How the "municipal cap" will fit on the library is discussed as well as what opportunities the future municipality services obligation will provide for obtaining new users for the library.

4 Indhold 1. Indledning Problemfelt Problemstilling Opgavens struktur Review Hvad er en e-bog? Opsamling E-bogs undersøgelser og rapporter Opsamling Informationsadfærd og fritid Opsamling Bibliotekets rolle i samfundet Opsamling Metode Forskerseminar om e-bøger John B. Thompson Søren Pold Anna-Maria Rimm Stig Hjarvard & Rasmus Helles Lisbeth Worsøe-Schmidt Spørgeskema Interview Interview med Erling Lykke Interview med medie- og publikumschef Kirsten Boelt... 42

5 4.3. Observationer Biblioteket på de små skærme Vurdering af valgte metoder Resultat Resultat af spørgeskemaundersøgelse Analyse Konklusion Perspektivering / diskussion Litteraturliste Bilag 1: Danskernes Kulturvaner 2012: målgrupper Bilag 2: Danskernes Kulturvaner 2012: tabel Bilag 3: Spørgeskema Bilag 4: Samlet resultat af alle uddelte spørgeskemaer Bilag 4.1.: Biblioteket Grønlands Torv Bilag 4.2.: Aalborg Hovedbibliotek Bilag 4.3.: Resultat af uddelte spørgeskemaer ved observationer Bilag 5: Samlet oversigt over kommentarere til halv lukkede spørgsmål Bilag 6: Beskrivelse af forskerseminar om e-bøger Bilag 7: Program for forskerseminar om e-bøger Bilag 8: Deltagerliste for forskerseminar om e-bøger Bilag 9: Hvad bruger Aalborg Bibliotekernes brugere biblioteket til Bilag 10: Hvilke muligheder for downloads kender og anvender brugerne? Bilag 10: Spørgsmål til Erling Lykke Bilag 11: Transskription af interview med Erling Lykke Bilag 12: Spørgsmål til Kirsten Boelt Bilag 13: Transskription af interview med Kirsten Boelt

6 1. Indledning Et bibliotek uden fysiske bøger? Tilsyneladende et utænkeligt paradoks, men ikke desto mindre vil der til efteråret åbne et helt nyt og offentligt bibliotek, BiblioTech i Texas, USA, og dette bibliotek vil være helt unikt, for det vil ikke have en eneste fysisk bog. Det er nemlig et bibliotek for e- bøger, så her vil borgerne alene kunne komme og anvende de 50 stationære computere, 25 bærbare, 25 tablet-pc er eller låne en af de 150 e-bogslæsere med hjem (Lerche, 2013, s. 11; Pedersen, 2013), som dette bogløse bibliotek vil råde over. Hvis dette er fremtiden, hvad skal der så ske med biblioteket, som vi kender det i dag? Og bibliotekarerne, for den sags skyld? Skal de så til at være edb-teknikere i stedet for informationsspecialister og kulturformidlere? Disse spørgsmål er særdeles aktuelle, da der p.t. sker rigtig meget på e-bogsmarkedet. Vil e-bogen være p-bogens (papirbogens) erstatning? Hvis det er meningen, hvorfor gik 89 % af dem, der gik på biblioteket i 2012, så på biblioteket for at låne en fysisk bog (Borum, 2013; Münster & Engsig, 2013)? Selvom vi i Danmark har taget e-bogen til os, er det endnu ikke sket på samme niveau som fx i USA, for her overgik Amazons salg af e-bøger salget af indbundne bøger allerede i foråret 2012 (Benner, 2012). Hos Saxo.com udgør e-bogssalg 10 % af det samlede salg, og hos Lindhardt & Ringhof lå salget af e-bøger på omkring 5-6 % af omsætningen i december 2012 (Benner, 2012). De danske forlag forventer en stor vækst på e-bogsmarkedet i 2013, men der er to helt afgørende faktorer, der skal opfyldes, før dette kan lykkes: at folk vænner sig til at læse på en e-bogslæser, og at der kommer flere danske titler i udbud (Benner, 2012). Dette viser, at vi danskere er papirromantikere, som stadig føler, at bogen er et identitetsobjekt. Det at have de rigtige bøger i reolen viser, at man er belæst og tager sig tid til at læse og dermed også forholde sig til bøger (Den Grafiske Branche, 2012). Hvem læser så e-bøger? Er det kun de unge, de digitale indfødte, der er opvokset med teknologien, internettet og smartphonen konstant kommunikationsklar i hånden (Hanke, 2010), eller kan de digitale immigranter, dem, som ikke er vokset op med teknologien, men som dog har taget den til sig og kan færdes relativt kvalificeret på internettet mm., også være med her? En tysk undersøgelse foretaget ved Johannes Gutenberg-University Mainz viser, at ældre læser hurtigere og lettere på en 1

7 e-bogslæser end i en p-bog men de ældre holder stadig mest af at læse i en p-bog (Kretzschmar & Pleimling, 2012). Bliver e-bogen valgt frem for p-bogen på specifikke tidspunkter, eller er det et spørgsmål om, hvad man lige har lyst til på et givent tidspunkt? Er e-bogslæseren 1 første valg, når man skal på sommerferie, fordi den er nemmere at have med på farten, eller generelt i fritids-sammenhænge? Er dette valg også forskelligt fra fx de digitale indfødte til de digitale immigranter eller er der ingen forskel? Tidligere undersøgelser, der vil blive anvendt i dette speciale, er bl.a. Savolainen (1995, 2004), der belyser, hvad der er karakteristisk for den informationsadfærd, der bliver udført i hverdagen, Ross (1999), der viser, hvordan voksne læsere vælger bøger til pleasure reading og Stebbins (2009), der beskæftiger sig med, hvordan fritid ikke bare er fri tid, men kan bruges til forskellige typer af hobbyer og interesser. Disse tre undersøgelser vil sammen med en til dette formål udført spørgeskemaundersøgelse blive anvendt senere i specialet til at belyse hvordan og hvornår danskerne læser. Studierne viser imidlertid ikke noget om i hvilken kontekst, biblioteksbrugere anvender e-bøger, om det udelukkende er i fritidskontekst, eller om det også sker i jobrelateret sammenhæng. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan bibliotekets brugeres kontekst er, når de anvender e-bøger, især fordi e-bøger som skrevet ovenfor muligvis er p-bogens erstatning. 2. Problemfelt Ovenstående åbner for mange mulige perspektiver på en undersøgelse, men her faldt valget på at undersøge i hvilken kontekst, de danske folkebibliotekers brugere befinder sig, når de anvender e- bøger, og hvordan de udnytter dette tilbud. Samtidig vil bibliotekets rolle i samfundet blive undersøgt med hovedvægten lagt på, om denne rolle er på vej mod store forandringer netop pga. e-bogen og om disse eventuelle forandringer også vil være helt forenelige med traditionelle papirromantikeres fortsatte brug af og glæde over bibliotekets bekendte, belæssede bogreoler. En meget interessant målgruppe for den indsamlede empiri var de ældre brugere, fordi de ikke er digitale indfødte, men alligevel viser andre undersøgelser, at det er dem, der har, læser og bruger e- 1 Betegnelsen e-bogslæser vil i dette speciale blive anvendt som samlet betegnelse for alle enheder, hvorpå en e-bog kan læses. 2

8 bøger mest. Derudover var det interessant at undersøge, hvorvidt bibliotekets brugere anvender e- bøgerne i ELIS-sammenhænge, eller om sammenhængen ingen betydning har Problemstilling Herved blev den endelige problemstilling: Hvilke kontekstuelle faktorer skal biblioteket tilgodese i forbindelse med brugernes anvendelse af e-bogen, og hvad betyder e-bogens fremgang for bibliotekets rolle som vidensformidler, hvis det fortsat også skal være et frugtbart, funktionelt rum for papirromantikere? Arbejdet med denne problemstilling gennemføres ved hjælp af følgende operationelle spørgsmål: 1. Hvad er hhv. en e-bog og en e-bogslæser? 2. Hvilke forhold karakteriserer brugergruppernes respektive brug af biblioteket og e-bøger? 3. Hvad karakteriserer bibliotekets e-bogsbrugeres informationsadfærd i en fritidskontekst? 4. Hvordan har bibliotekets rolle i samfundet ændret sig de sidste år, og hvilke forandringer står det over for i fremtiden? 2.2. Opgavens struktur Formålet med ovenstående afsnit, problemfeltet, var at give et indblik i vejen fra den første idé til den endelige problemformulering. Efterfølgende kommer afsnit 3, som er opgavens review, og som vil beskrive beslægtet forskning inden for det valgte emne. Dette afsnit påbegyndes med en kort definition af, hvad betegnelsen e-bog, som den bliver anvendt i dette speciale, dækker over. Efterfølgende vil den beslægtede forskning blive gennemgået med fokus på, hvordan andre har undersøgt e-bøgernes betydning for biblioteket samt hvilke brugergrupper, de mener, har taget bedst imod e-bøgerne. Samtidig vil de væsentligste begreber, der bliver anvendt i opgaven, blive defineret. Grunden til, at dette gøres, er nødvendigheden af at fjerne eventuel tvivl om, hvordan begreberne skal forstås, således at læseren ikke er usikker på, hvad der menes med senere anvendelse af begreber og termer. Herefter kommer afsnit 4, som er opgavens metodeafsnit. Dette afsnit beskriver, hvordan problemstillingen undersøges, og hvordan de operationelle spørgsmål besvares. Samtidig forklares valget af de udførte dataindsamlingsmetoder spørgeskemaundersøgelse, observation og interview og hvilke fordele og ulemper, de hver især har. 3

9 I analyseafsnittet vil det på baggrund af de væsentligste begreber, egen empiri samt relaterede undersøgelse blive undersøgt, hvordan og i hvilken kontekst brugerne på folkebibliotekerne anvender e-bøgerne og ereolen, samt hvordan udviklingen af e-bøger kan påvirke bibliotekets rolle i samfundet. I konklusionen vil der ud fra analyseafsnittet samt den indsamlede empiri konkluderes, hvilke faktorer biblioteket i særlig grad skal være opmærksom på i forbindelse med brugernes anvendelse af e-bogen. Samtidig vil de forandringer som biblioteket står overfor, både i forbindelse med e- bogens fremgang, men også i forbindelse med en ny rolle biblioteket muligvis skal påtage sig i fremtiden. Ud fra disse forandringerne vil det konkluderes om bibliotekets rolle i samfundet er truet og om rollen i fremtiden også er vidensformidler. 3. Review 3.0. Hvad er en e-bog? For at besvare det første operationelle spørgsmål og for at fjerne tvivl om, hvad der videre i dette speciale menes med en e-bog og en e-bogslæser, defineres en e-bog her som en bog i et elektronisk format, der kan læses direkte på en PC, tablet, dedikeret e-bogslæser eller andre former for håndholdte enheder som f.eks. smartphones, der understøtter det pågældende elektroniske format. (Kulturministeriet, 2012; Oghojafor, 2005) En e-bogslæser kan kort defineres som en maskine, der har samme størrelse og vægt som en gennemsnitsbog, og som muliggør læsning af et bogværk el.lign. på en skærm. Det kan fx være en Sony PRS-T1, men det kan også være en tablet som fx en ipad. 4

10 For begge enheders vedkommende kræves det, at man har oprettet et Adobe Id, som anvendes til at registrere hvilken PC, smartphone eller tablet, man har lånt e-bogen på. (https://ereolen.dk/faq/adobe-0#36n112065). For at sikre mod piratkopiering kræves det af den enhed, som e-bogen skal læses på, at den understøtter det, der hedder DRM (Digital Rights Management). DRM sikrer, at bøgerne er låst i en tidsbestemt periode og ikke kan videredistribueres til andre enheder. Det er også derfor, at den e-bog, som man har hentet på sin ipad, ikke automatisk samtidig ligger på ens smartphone. Når Adobe Id er oprettet, er næste skridt at hente den applikation, der kræves for at åbne en e-bog, hvis man bruger en ipad, smartphone eller anden tablet til læsningen. På ipad en hedder denne applikation Bluefire Reader, og til HTC tablets hedder den Aldiko (https://ereolen.dk/help). Den 17. april i år trådte en betaversion af den kommende udgave af ereolen i kraft, muligheden for streaming af e-bøger. På den måde kræves der ikke Adobe Id eller en applikation, da e-bogen åbner i et nyt vindue på tabletten. Dog kræver streaming, at man har forbindelse til internet under hele læsningen af bogen. Det vil stadig være muligt at downloade e-bøger, men i fremtiden vil det ikke foregå på samme måde som hidindtil. I dette speciale skelnes der ikke imellem, om det er en dedikeret e-bogslæser eller en anden adækvat enhed, som brugerne anvender til at læse e-bøger på. Selvom man godt kunne tro, at ordet e-bog er nyt pga. teknologien bag de små skærme, er dette ikke tilfældet. Bibliotekerne i Danmark begyndte allerede i 2001 at se nærmere på udlån af e-bøger til brugerne i forbindelse med deres formål om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. (Lov nr. 340 om biblioteksvirksomhed af 17. maj ). I de seneste år, inden ereolens fremkomst, har der været to danske udlånsplatforme for e-bøger, nemlig ebogsbibliotek.dk og ebib.dk. Det var Publizon 3, der stod bag begge tjenester, som begge overvejende bestod af faglitteratur. Tjenesterne ophørte ved udgangen af 2011, som følge af netop 2 3 Publizon A/S er et datterselskab af DanskMedieDesign A/S og opstod i sommeren Moderselskabet udsprang af Gad i 2003, og virksomheden har derfor dybe rødder i forlagsbranchen. (http://www.publizon.dk/sw4504.asp) 5

11 ereolens opdukken (Kulturstyrelsen, 2012). ereolen er et toårigt projekt, hvis opgave er at etablere en ny national e-bogservice til folkebibliotekernes brugere. (Kulturstyrelsen, 2012, s. 3). Pr. 14. marts 2012 var der i alt titler til rådighed på ereolen, hvoraf hovedparten var skønlitteratur, men i starten af 2013 var dette tal faldet til 1.983, fordi forlag som Gyldendal og Lindhardt og Ringhof er uenige i bibliotekernes betalingsmodel og mener, at de digitale udlån får bogsalget til at dale så meget, at forlag og forfattere bør kompenseres med en højere afregning (Bech-Danielsen, 2012). Derfor fjernede forlagene så mange titler, at det medførte, at udlånet på ereolen faldt med 35 % i efteråret 2012 (Bech-Danielsen, 2012). Som ereolen er opbygget nu, er der tale om en transaktionsmodel, dvs. en klik-baseret model, hvor bibliotekerne betaler pr. klik eller rettere pr. download. (Kulturstyrelsen, 2012, s. 4). Samtidig er der indbygget en rabattrappe, som medfører, at klikprisen falder jo flere downloads, der samlet set foretages af det enkelte bibliotek. I 2012, hvor Kulturstyrelsen rapport er fra, starter klikprisen på 18,50 kr. og falder til 16,50 kr., når bibliotekernes samlede forbrug runder downloads. Derudover er det ikke den samme pris for nye og ældre titler, så for de ældre titler er prisen mellem 13 og 15 kr. Forlagene håber på, at bibliotekerne er villige til at gå fra en klikbaseret model til en licensmodel, hvor biblioteket køber retten til at udlåne en e-bog af forlaget fire gange per licens. (Benner, 2013). En licensmodel vil indebære, at brugerne risikerer at komme til at stå i kø til e-bøger, ligesom til fysiske bøger, fordi bibliotekerne ikke har købt ligeså mange licenser, som der efterspørges. På den måde er slutresultatet, at det er forlagene, der bestemmer, hvad bibliotekerne skal have på hylderne, fordi de kan fjerne bøgerne fra de digitale hylder. Når en fysisk bog er købt, holder den gennemsnitligt til 20 gange udlån, før den er slidt op, men der har bibliotekerne selv bogen. Der er stor forskel på hvilke biblioteker, der synes, at forlagenes udspil om en licensmodel er en god idé, eller om de vil holde fast i den klik-baserede model, der er gældende i dag (Benner, 2013). En licensmodel er netop, hvad forlagenes svar på ereolen, ebib, bygger på, og dette har medført, at fx biblioteksbrugere i København og Aalborg ikke vil få mulighed for at låne bøger her, da disse kommuner ikke har sagt ja til at implementere denne løsning. Efterfølgende vil det økonomiske aspekt af e-bogshandel og -udlån ikke blive berørt, da dette ikke er fokus for dette speciale og desuden er en særdeles omfattende problemstilling i sig selv. Det var dog vigtigt at redegøre kort for dette aspekt, da det fylder meget i den igangværende debat om ereolens fremtid. 6

12 E-bogslæseren har visse åbenlyse fordele: den er mindre end en Ken Follett 909 siders Verdens Vinter, den er langt mere håndterlig end en murstensroman, og man kan have tusindvis af Verdens Vinter -størrelses bøger med sig, uden at vægten stiger. Samtidig gør e-bogslæseren det nemmere for dens bruger at impulskøbe bøger. Hvis man har læst en positiv anmeldelse, kan man hurtigt klikke sig ind på en smagsprøve og derefter købe bogen summa summarum, tiden fra, at den første anmeldelse er læst, og til læseren har bogen, er meget kort (Svarre, 2012). Der er flere generationer af danskere, der er vokset op med bøger i reolen, og for dem er bøger langt mere end bare deres indhold. De er sociale objekter, som indgår i vores samliv med andre mennesker. (Svarre, 2012, s. 11). Når der diskuteres bøger over middagsbordet, vil man ifølge Peter Svarre i fremtiden ikke kunne gå hen til reolen og tage den enkelte bog ud, netop fordi papirbogen er afgået ved døden og erstattet af e-bogen. Det at finde bogen frem på sin e-bogslæser er ganske enkelt ikke det samme. Så når (hvis) papirbogen dør, mister vi ikke kun et fysisk objekt, men også en hel verden af sociale relationer og handlemåder, der knytter sig til papirbogen. (Svarre, 2012, s. 11). Papirbogen har også andre styrker end den at danne sociale relationer. Den er fx great for packaging information [ ], comfortable to curl up with, superb for storage (Darnton, 2009, s. 68), derudover behøver den ikke to be upgraded or downloaded, accessed or booted, plugged into circuits or extracted from webs. (Darnton, 2009, s. 68). Selvom e-bogslæseren er mindre, er papirbogen mere a delight to the eye. (Darnton, 2009, s. 68). En e-bogslæser tilbyder også, at man kan skrive notater og kommentarere i sine e-bøger, og endda dele dem med ens Twitter- eller Facebookvenner, samtidig med at man kan dele hele sin bogsamling med andre. Det er dog ikke helt det samme som at tage den enkelte bog frem, bladre i den og røre ved siderne. Samtidig forsvinder det perfekte gaveobjekt. En papirbog er en dejlig dobbeltvirkende og dialogskabende gave, fordi både giver og modtager har glæde af udvekslingen af en bog. Giver har taget sig god tid ved udvælgelsen og føler at have givet en lille bid af sig selv, og modtager føler at have modtaget noget personligt og særligt. I takt med at papirbogen bliver udfaset, vil højtidligheden omkring boggiveri forsvinde det er for de fleste ikke helt det samme at få et gavekort til Gyldendals onlineboghandel som at få den fysiske bog (Svarre, 2012). Samtidig kan der argumenteres for, at brugen af sanserne i nogen grad forsvinder ved læsning på en e-bogslæser. E-bogslæseren kan være grå, trist og af metal. Man kan derfor ikke lugte bogen, føle, hvordan det er at bladre i den, eller mærke den forjættende vægt af murstensværket og slet ikke nyde at tage 7

13 tilløb til hurtigt sidevending ved at fingerere ved øverste højre hjørne på den side, man lige nu nyder at læse (Johannessen, 2010) Opsamling En e-bog er forenklet sagt en elektronisk bog, der kan læses på ens PC, tablet, smartphone eller deciderede e-bogslæser. En decideret e-bogslæser er en maskine, der minder om en gennemsnitsbog mht. størrelse og vægt. En tablet, som også kan fungere som e-bogslæser, kan fx være en ipad. Gennem de danske folkebibliotekers ereol har det været muligt at låne e-bøger, men forhandlinger om en kommende model med de danske forlag har efterladt ereolen forfalden og forpjusket der er stadig ikke nogen løsning på disse forhandlinger. Styrker ved e-bøger er, at brugerne kan have mange bøger med i en e-bogslæser, og samtidig er det nemmere at udføre impulskøb. Svagheder er, at man ikke lige kan gå hen og tage en e-bog ud af reolen, som var den en fysisk bog, og at brugen af sanserne under læsning i nogen grad forsvinder ved en e-bog E-bogs undersøgelser og rapporter For at kunne besvare det næste operationelle spørgsmål, om hvilke forhold der karakteriserer målgruppens brug af biblioteket og e-bøger, vil undersøgelser, såvel danske som udenlandske blive anvendt. Først vil de nationale undersøgelser blive studeret og deres konklusioner præsenteret, herefter de internationale. På denne måde bliver det overskueligt for læseren, hvor der er forskelle og ligheder biblioteksbrugerne imellem. I april 2012 udarbejdede Kulturstyrelsen for Kulturministeriet en rapport, der beskrev e- bogsbrugens udvikling på folkebiblioteket. Rapporten indleder med et kort oprids af, hvad en e-bog er, hvordan udlånet af e-bøger fungerer, og hvordan den økonomiske forretningsmodel former sig for ereolen. Rapporten gør også opmærksom på, at i juli 2010 hævdede Amazon, at deres salg af e-bøger på det amerikanske marked nu oversteg deres salg af hardcover eksemplarer. (Kulturstyrelsen, 2012, s. 7). Dette er tankevækkende, når man har in mente, at der på dette tidspunkt kun var omkring dansksprogede e-bøger til rådighed på folkebiblioteket. 8

14 Tabel 1: Bestand af bøger og e-bøger Dansksprogede titler Fremmedsprogede titler I alt Fysiske bøger E-bøger I alt (Kulturstyrelsen, 2012, s. 9) Dog skal der gøres opmærksom på, at der ikke er nogen officiel statistik over hvor mange fysiske eller virtuelle bøger, der findes på folkebibliotekerne, så tallene i ovenstående tabel er udtryk for estimater (Kulturstyrelsen, 2012, s.9). Tabellen indikerer, at selvom e-bøger angiveligt skulle være på vej frem, er der stadig lang vej til at komme op på siden af antallet af fysiske bøger. Dette stemmer overens med undersøgelsen foretaget i forbindelse med udarbejdelse af Danskernes Kulturvaner 2012, som er foretaget af Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet. Respondenterne i den undersøgelse, der ligger til grund for Danskernes Kulturvaner 2012, er delt i tre grupper. Voksne, som dækker 15 år og derover, børn, som er 7-14 årige, og som noget nyt i 2012-undersøgelsen består den tredje gruppe af nydanskere, som er karakteriseret ved nogle af de største ikke-etnisk danske nationaliter: tyrkere, pakistanere, irakere, eks-jugoslaver og libanesere (Kulturministeriet, 2012, s. 12). Dataindsamlingen bygger på en meget omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt voksne og børn samt interviews med nydanskere (se bilag 1 for målgrupper). Derudover er der foretaget en række fokusgruppeinterview med såvel børn og voksne, som aktive og mindre aktive kulturbrugere rundt om i landet (Kulturministeriet, 2012, s. 19). I undersøgelsen er der 13 fokusområder: musik, teater og anden scenekunst, film, museer og kulturarv, biblioteker, bøger, sport og motion, andre fritidsaktiviteter, computerspil/digitale spil, tv, radio, aviser og blade og til sidst internet, computer og mobiltelefon. Disse fokusområder er undersøgt i forhold til både voksne og børn. Danskernes Kulturvaner 2012 viser et tydeligt billede af, at danskerne helt bestemt er boglæsere (og -elskere?). Siden 1993 har danskernes læsning af litteratur været stigende: andelen af danskere, der læser skønlitteratur dagligt/ugentligt, er 45 % i 2012 mod 31 % i 2004 (Kulturministeriet, 2012, s. 15), mens antallet af faglitteraturlæsere er faldet fra 32 % i 2004 til 29 % i

15 Figur 1: Andele af befolkningen, der dagligt eller ugentligt læser skønlitteratur ( ) (Kulturministeriet, 2012, s. 92) Undersøgelsen viser også, at betydeligt flere kvinder end mænd læser skønlitteratur. 31 % af kvinderne læser dagligt skønlitteratur mod 14 % af mændene, og andelen af mænd, der aldrig læser skønlitteratur, er også betragteligt højere end den tilsvarende andel af kvinder, 31 % mod 13 % (Kulturministeriet, 2012, s. 93). Det er ikke kun de voksne, der holder af at bevæge sig ind i skønlitteraturens skønhed og dens ofte sindsbevægende spændende univers børn holder også meget af det. I 2012 læser 64 % af børnene romaner, historier, eventyr ugentligt mod 40 % i (Kulturministeriet, 2012, s. 17). Børnene læser også en del faglitteratur, fx om computer/teknik eller dyr, faktisk læste 26 % af børnene faglitteratur mod 19 % i 2004 (Kulturministeriet, 2012, s. 17). På læsningsniveauet er det eneste, der er gået kraftigt tilbage, avislæsning. I 1964 læste hele 92 % af den voksne danske befolkning aviser. Dette tal er faldet til kun 46 % i 2012, hvilket skyldes, at mange har fået tv og internet, hvor der serveres nyheder døgnet rundt (Kulturministeriet, 2012, s. 15). At danskerne har fået internettet hjem i stuerne og ikke kun på arbejdspladsen, kan også ses i anvendelsen af bibliotekets nettilbud. Dette ses i nedenstående tabeluddrag (se hele tabellen i bilag 2). 10

16 Tabel 2: Hvordan bruger du bibliotekets tilbud på nettet? (Forkortet udgave fra Kulturministeriet, 2012, s. 87) Ovenstående tabeluddrag viser alene, hvordan bibliotekets onlinetilbud anvendes, og her er det interessante, at hele 83 % af respondenterne benyttede sig af de danske folkebibliotekers onlinetilbud om at kunne søge eller bestille bøger i 2012, mens kun 17 % anvendte tilbuddene om at låne eller downloade e-bøger. Dette stemmer ikke helt overens med tallene i nedenstående tabel 3, der viser, hvordan respondenterne helst vil læse bøger. Da så stor en undersøgelse, som den her anvendte, må karakteriseres som værende repræsentativ, kan det således fastslås, at 80 % af befolkningen læser trykte bøger, hvilket korrelerer fint med den procentdel, der søger eller bestiller bøger via bibliotekernes onlinetjeneste. Til gengæld er der stor forskel mellem de 8 %, der læser e-bøger, og antallet af brugere af bibliotekstilbuddet om at låne eller downloade e-bøger der er tale om en diversitet på over 100 %. Denne betydelige forskel tyder på, at der blandt biblioteksbrugere er større behov for e-bogsbrug, end der er i befolkningen som helhed et behov, som biblioteket naturligvis må være forpligtet til at opfylde. Da der uundgåeligt må være en vis overlapning mellem respondenterne i det anvendte tabelmateriale, skal tallene nødvendigvis behandles med forsigtighed, men der synes dog at være en klar tendens. 11

17 Tabel 3: Hvordan læser du bøger? (Kulturministeriet, 2012, s. 95) Samtidig viser undersøgelsen, at det er mændene, der har taget e-bogsteknologien mest til sig, 10 % af mændene læser e-bøger mod 7 % hos kvinderne. Kvinderne læser dog flest trykte bøger, 87 % mod mændenes 73 % (Kulturministeriet, 2012, s. 95). Nedenstående tabel viser endvidere, at det især er den yngre del af befolkningen, der har taget e-bøgerne til sig, hvilket kan begrundes i, at netop denne del af befolkningen er digitale indfødte og derfor vokset op med teknologien (Hanke, 2010). Forbrugerne af de digitale tilbud og enheder 4 kan deles ind i fire kategorier. De digitale indfødte kan placeres i kategorierne innovators og early adaptors, som er nørderne, altså dem der kommer hurtigt med på en ny bølge (Den Grafiske Branche, 2011). Den ældre del af befolkningen, der ikke kommer ind i disse kategorier, hører til i enten majority eller laggards, som er henholdsvis den brede del af befolkningen og efternølerne (Den Grafiske Branche, 2011). En repræsentativ undersøgelse med deltagere foretaget i november 2012 af Gallup, og som danner baggrund for artiklen af Kassebeer (2012), supplerer ovenstående tabel med oplysning om, at 15 % af de adspurgte mænd godt kunne tænke sig at gå over til e-bøger. Hos kvinderne er det kun 11 % (Kassebeer, 2012). Dog viser denne undersøgelse også, at hele 19 % af de adspurgte ikke havde hørt om ereolen, og at 88 % aldrig har lånt en e-bog fra biblioteket (Kassebeer, 2012). 4 Ved enhed forstås både smartphone, tablet og pc. 12

18 Studerer man undersøgelser foretaget i udlandet, især USA, er antallet af folk, der læser e-bøger, højere end herhjemme. Dette kan skyldes, at de var de første, der fik teknologien, og at langt de fleste titler er på engelsk/amerikansk. En stor undersøgelse foretaget af Pew Research Center 5 i perioden fra 16. november til 21. december 2011 havde til formål at påvise, hvordan amerikanske biblioteksbrugere over 16 år anvendte biblioteket herunder også lån af e-bøger. Hovedundersøgelsen er bygget på telefoninterviews med respondenter underbygget af en onlinespørgeskemaundersøgelse i maj 2012, hvorefter fundene blev offentliggjort i juni Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen bestod af to grupper: gruppe et var de biblioteksbrugere, der havde lånt bøger fra biblioteket, og her fuldførte undersøgelsen, gruppe to bestod af bibliotekarerne selv, og her fuldførte respondenter undersøgelsen (Zickuhr, Rainie, Purcell, Madden, Brenner, 2012). Denne undersøgelse viser bl.a., at den del af den amerikanske befolkning, der har et bibliotekslånerkort, oftere bruger bøger i alle formater end folk uden et lånerkort. Tabel 4: Library card holders are more likely to consume books in every format (Zickuhr et al., 2012, s. 30) Folk med lånerkort say they read an average [ ] of 20 books, compared with 13 books as the mean number of books read by non-card holders. (Zickuhr et al., 2012, s. 29). Årsagerne til lånene er komprimeret i fire kategorier, og i alle fire siger tallene, at folk med 5 Pew Research Center er en upartisk fakta-tank, der leverer information om de spørgsmål, holdninger og tendenser, der er med til at forme Amerika og resten af verden. Dette gøres på baggrund af offentlige meningsmålinger og samfundsvidenskabelig research. (http://www.pewinternet.org/static-pages/about-us/about-the-pew-research- Center.aspx) 13

19 lånerkort hyppigere end folk uden lånerkort bruger bøger, når de vil have tilfredsstillet et givet behov, hvilket er ganske forventeligt. Uanset årsagen til læsningen konstateres der heller ingen signifikant diversitetsdifference imellem de to gruppers anvendelsesprocent. Tabel 5: Library card holders read for more reasons (Zickuhr et al., 2012, s. 31) Ovenstående tabel 4 og 5 viser eksklusivt det, folk låner fra de amerikanske biblioteker, og med hvilket formål, de låner det. Ud af den samlede gruppe respondenter svarede 56 %, at de havde anvendt biblioteket inden for det sidste år. 35 % af dem, der havde anvendt biblioteket, sagde, at de havde lånt p-bøger på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. Herfra kan udledes, at 48 % af alle respondenterne læste p-bøger (Zickuhr et al., 2012, s. 32). Overraskende nok er det kun 2 % af de respondenter, som har anvendt biblioteket inden for det sidste år, der har lånt en e-bog på biblioteket i samme periode de 2 % svarer dog til til hele 12 % af de respondenter, der har læst en e-bog. Dette ses i nedenstående tabel 6, som viser, hvor mange gange respondenterne har lånt en e-bog inden for de seneste 12 måneder (Zickuhr et al., 2012, s. 37). Det er tydeligt, at den amerikanske befolkning stort set ikke benytter biblioteket til dette. 14

20 Tabel 6: How many times in the past 12 months have you borrowed e-books from the library? (Zickuhr et al., 2012, s. 37) Undersøgelsen viste også, at når respondenterne skulle starte deres søgen efter en bestemt e-bog, var biblioteket da heller ikke det sted, de primært ledte. Over 70 % af respondenterne tilkendegav, at de først og fremmest ledte i en onlineboghandel eller på et website, mens kun 12 % begyndte jagten på biblioteket (Zickuhr et al., 2012). Tabel 7: When you want to read a particular e-book, where do you look first? (Zickuhr et al., 2012, s. 24) Det her omtalte studie er fra juni 2012, og heri svarede 63 % af de respondenter, der ikke allerede læste eller lånte e-bøger fra biblioteket, at de var usikre på, om det overhovedet var muligt at låne e- bøger på biblioteket. Selv et flertal af dem, der var aktive biblioteksbrugere, vidste det ikke, for 15

21 58 % of all library card holders say they do not know if their library provides e-book lending services. (Zickuhr et al., 2012, s. 63). Tabel 8: As far as you know, does your public library loan out e-books? (Zickuhr et al., 2012, s. 63) Dette underbygges ved, at de bibliotekarer, der blev interviewet til undersøgelsen, fortæller, at selvom biblioteket hele tiden bruger mere udstyr og er up to date med udviklingen, bliver bibliotekerne stadig set som collections of print books (Zickuhr et al., 2012, s. 64). Derudover siger 96 % af respondenterne, at de ikke har forsøgt at låne en e-bog inden for de seneste 12 måneder, mens kun 4 % havde forsøgt. Dette supplerer udtalelsen om, at respondenterne i undersøgelsen ikke benytter sig af deres biblioteker til at låne e-bøger (Zickuhr et al., 2012, s. 64). Et nyere studie udført af Pew Reseach Center fra d. 15. oktober til 10. november 2012 viser dog, hvor hurtigt folk tager teknik og udvikling til sig. Dette studie er også bygget på telefoninterview i dette tilfælde med respondenter over 16 år. Antallet af respondenter, der ikke vidste, om deres lokale bibliotek udlånte e-bøger, som i juni 2012 var 63 %, er faldet til 57 % allerede i oktober/november måned samme år (Rainie & Duggan, 2012, s. 7). Undersøgelsen viste også, at 80 % af den adspurgte amerikanske befolkning mener, at det er meget vigtigt for bibliotekerne, at de udlåner fysiske bøger (Zickhyr, Rainie, & Purcell, 2013, s. 3), og hele 73 % siger, at de i indeværende år har besøgt et biblioteket for at låne en trykt bog (Zickhyr et al., 2013, s. 23). Samtidig viser undersøgelsen, at antallet af respondenter, der har en e-bogslæser, er steget markant fra maj 2010 til november

22 Tabel 9: E-reading device ownership (Rainie & Duggan, 2012, s. 2) Ud fra tabel 9 ses det, at antallet af respondenter, der har en tablet, har overhalet antallet af respondenter, der har en e-bogslæser. Selvom Amazon havde stor sucess med deres Kindle 6, og selvom deres salg af e-bøger allerede i 2010 overskred deres salg af papirbøger, så vil amerikanerne helst have en tablet (Benner, 2012). Det er ikke kun amerikanerne, der har det sådan, for på verdensplan er salget af deciderede e-bogslæsere faldet med 36 % fra 2011 til Sidste år blev der på verdensplan solgt 14,9 millioner enheder, og salget estimeres at være nede på 10,9 millioner i 2013 (Stensdal, 2012) Opsamling Danskernes Kulturvaner 2012 viser, at danskerne er ganske flittige boglæsere, og dette gælder ikke kun den voksne del af befolkningen 64 % af børnene læste romaner i Dog viste undersøgelsen også, at selvom 83 % af den adspurgte del af befolkningen brugte bibliotekets onlinetilbud til at bestille bøger, var det kun 17 %, der lånte e-bøger gennem bibliotekets onlinetilbud. Undersøgelser foretaget i USA af Pew Research Center viser, at den adspurgte del af den amerikanske befolkning, der har et bibliotekslånerkort, læser flere bøger end den del af respondenterne, der ikke har noget lånerkort. Overraskende nok viste denne undersøgelse også, at et flertal af respondenterne ikke vidste, om deres lokale bibliotek udlånte e-bøger for amerikanerne er e-bøger noget, man køber. 6 En Kindle er Amazons e-bogslæser, der kom på markedet i 2007, med en direkte forbindelse til Amazons e-bogsbutik, så brugerne kan søge, downloade og læse e-bøger (http://en.wikipedia.org/wiki/amazon_kindle) 17

23 3.2. Informationsadfærd og fritid For at kunne besvare det tredje operationelle spørgsmål, omhandlende bibliotekets e-bogsbrugeres informationsadfærd i en fritidskontekst, vil den kontekst, brugerne er i, samt deres motivation blive undersøgt ud fra Savolainens ELIS-begreb (Savolainen, 1995; 2004). ELIS er et akronym for Everyday Life Information Seeking. I og med at dette speciale skal undersøge den kontekst, som bibliotekets e-bogsbrugere befinder sig i, når de læser, har det også været nødvendigt at undersøge, hvornår de læser hvilke typer af litteratur. Dette vil blive gjort ud fra begrebet fritid (oversat direkte fra det engelske ord leisure), som vil blive defineret ud fra (Stebbins R., 2009). Samtidig vil Stebbins blive taget i anvendelse for bedre at kunne undersøge, hvordan reading for pleasure, som bliver introduceret i Ross (1999), opstår. I den udførte specialeundersøgelse bliver der ikke konkret spurgt ind til i hvilken fritidskontekst, brugerne læser mest, men der bliver spurgt, om brugerne læser i fritiden (se afsnit 4.1. om spørgeskemaet). For at kunne forstå ELIS må man have en definition af begrebet way of life, som kan sammenlignes med the order of things, til rådighed. The order of things kan ses som fx forholdet mellem arbejde og fritid og også som oprindelse for hobbyer (Savolainen, 1995). The order of things kan oversættes til de valg, som individet foretager i hverdagen, hvor things er de forskellige aktiviteter, der finder sted i det daglige liv, including not only job but also necessary reproductive tasks such as household care and voluntary activities (Savolainen, 1995, s. 262), og order refererer til de præferencer, den enkelte tildeler disse aktiviteter. Order of things kan både være objektivt og subjektivt bestemt. Den objektive bestemmelse kan fx være længden af en arbejdsdag, da det er med til at sætte rammen for hvor meget fritid, den enkelte har. Subjektiv bestemmelse er den opfattelse, den enkelte har, for de most pleasant ways to spend leisure time (Savolainen, 1995, s. 262). I og med at disse to, i de fleste tilfælde, er relativt veletablerede rammer for arbejds- og ikke-arbejdsaktiviteter, bliver den ene af dem den, der er normen for den enkeltes organisering af hverdagen. Dette kan også kaldes for cognitive order, som indikerer, hvordan den enkeltes opfattelse af, hvordan en normal hverdag er, er (Savolainen, 1995). Meningsfuld order of things er ikke nødvendigvis noget, alle mennesker automatisk forholder sig til, hvorfor individet er forpligtet, over for sig selv, til aktivt at pleje disse aktiviteter. Dette kaldes for mastery of life, som kan videreforklares med keeping things in order (Savolainen, 1995, s. 259). Begrebet mastery of life kan ligeledes deles op i to: passiv eller aktiv. Passiv mastery of 18

24 life dækker det forhold, at individet er tilfredse med, at alting går som forventet. Aktiv mastery of life er derimod problemløsning i de tilfælde, hvor ordenen af aktiviteter er blevet forstyrret eller truet. Mastery of life er kort udtrykt a general preparedness to approach everyday problems in certain ways in accordance with one s values. (Savolainen, 1995, s. 264). Konceptet informationssøgning kan i noget forenklet form placeres i to hovedgrupper: jobrelateret og ikke-jobrelateret. Denne deling kan være svær, da fx seeking information concering language courses may serve both professional ends and leisure-times hobbies. (Savolainen, 1995, s. 266). Begrebet ELIS skal fremhæve den informationsadfærd, der finder sted i en ikkejobrelateret kontekst. ELIS henviser altså til the acquisition of various informational [ ] elements which people employ to orient themselves in daily life (Savolainen, 1995, s ). ELIS finder sted fx i forbindelse med et informationsbehov vedrørende sundhed, forbrug og fritidsinteresser (Savolainen, 2004). Selvom informationssøgninger kan opstå i både job- og fritidsrelaterede kontekster i hverdagen, forstås ELIS som de faste og tilbagevendende informationssøgninger, vi udfører i hverdagen. Det kan altså fx både være at kigge på tv2 s hjemmeside, at logge på sin netbank og betale regninger eller at se stillingen i Premier League. Selv bare det at tænde for tv et og zappe rundt er en del af ens everyday life information-seeking (Jones & Teevan, 2007; Savolainen, 1995). En anden aktivitet, som både kan kategoriseres som en del af ordenen af aktiviteter og en form for ELIS, kan også være at læse avisen hver morgen, da det giver os orienterende information, som bliver anvendt hverdagen igennem. At læse avisen kan forklares med the individual s unreflected feeling of attachment and belonging in the community. (Savolainen, 1995, s. 273). Hos Ross (1999) giver respondenterne af den udførte undersøgelse også et klart indblik i, hvordan de anvender læsning til deres ELIS. De bruger texts to make sense of life in a wide variety of situations. (Ross, 1999, s. 787). Den måde, hvorpå vi som individer søger information, er bestemt ud fra værdi, attitude og interesse af væsentlig betydning for den enkeltes way of life. Meningen bag ELIS er derfor forskellige fra person til person, og da ELIS bygger på allerede indhentede erfaringer og kendte måder at søge information på, bliver ELIS en naturlig problemløsningsmetode (Savolainen, 1995, s. 267). 19

25 Som skrevet ovenfor er ELIS en informationsadfærd, der finder sted i ens ikke-jobrelaterede tid. Denne tid kan også betegnes som leisure, det man på dansk kalder fritid. Begrebet er blevet introduceret i flere omgange. Første gang bliver det introduceret i Stebbins (1982), hvor han beskæftiger sig med serious leisure, og senere bliver casual leisure introduceret (Stebbins, 1997). I Stebbins (2009) bliver en tredeling af leisure foreslået: serious, casual og project-based leisure. Serious leisure er en systematisk udøvelse af en amatørmæssig, hobbypræget eller frivillig aktivitet, som folk finder væsentlig, interessant og tilfredsstillende. Typisk kaster man sig ud i en fritidskarriere, som er centreret omkring erhvervelse af og udtryk for de specielle evner, kundskaber og erfaringer, som denne kræver (Stebbins R., 2009). Casual leisure betegner en umiddelbar og relativt kortvarig og lystbetonet aktivitet, som kræver lidt eller ingen træning (Stebbins R., 2009). Project-based leisure betegner en kortsigtet, men relativ kompliceret éngangs eller sjældent udført kreativ handling, der er udført i fritiden (Stebbins R., 2009). Derudover beskriver Stebbins, hvad der karakteriserer en aktivitet, og han deler også begrebet aktivitet op i to: general activities og core activities. Generelle aktiviteter kan betegnes som en form for målefterstræbelse, hvor deltageren tænker på eller udfører handlinger, der er motiveret af håbet om at opnå en ønsket udgang, fx slår man græs for at få en pænere græsplæne, man tager til tandlægen for at få renset tænder, så man undgår huller osv. (Stebbins, 2009, s. 620). Disse aktiviteter er både arbejdsrelaterede og fritidsrelaterede. Det andet begreb, Stebbins anvender, er core activity, hovedaktivitet, som er en række forbundne handlinger, der skal følges for at opnå det resultat, som udøveren ønsker. Hovedaktiviteter forekommer både i arbejdssituationer og i fritiden. I serious leisure kan en hovedaktivitet fx for en alpin amatørskiløber være descending snow-covered slopes (Stebbins, 2009, s. 620), hvor deltageren udøver flere sammenhængende handlinger for at komme sikkert ned af bjerget. Arbejdsrelaterede hovedaktiviteter kan fx være de handlinger, en kirurg (altså en professionel person) udøver under en operation. De fleste casual leisure handlinger er opbygget af meget simple hovedaktiviteter, fx behøver homo otiosus (leisure man) kun at tænde for tv et, observere scenariet eller drikke et glas vin. Hovedaktiviteterne bliver lidt sværere, som når man fx skal deltage i et spil, være frivillig eller samle flasker for et godt formål. Hvis man derimod vil have lidt mere komplekse hovedaktiviteter, går man over i den project-baserede leisure, men disse aktiviteter er i og med at de ofte kun sker en gang imellem eller én gang ikke nær så komplekse som hovedaktiviteterne i serious leisure. 20

26 Disse kræver den akkumulerede viden, evner, træning og erfaring of, for instance, the amateur trumpet player, hobbyist stamp collector, and volunteer emergency medical worker are vast, and defy full description of how they are applied during conduct of the core activity. (Stebbins, 2009, s. 621). Figur 2: Oversigt over leisure begrebet I artiklen af Ross (1999) blev 194 voksne læsere interviewet angående deres valg af bøger til pleasure reading, altså læsning for deres egen tilfredsstillelses skyld, men ud over denne form for læsning læser de også for at få svar på spørgsmål og erhverve sig yderligere viden om forskellige emner og områder. Altså ikke kun casual leisure læsning, men også serious og project-based leisure læsning. Respondenterne gav udtryk for, at de fandt det naturligt og nemt at anvende tekst som primær kilde til information. Et definerbart karakteristikum for disse læsere was that reading about a topic, rather than or in addition to asking somebody about it, was a preferred way of finding out (Ross, 1999). 21

27 Når respondenterne i undersøgelsen gav udtryk for at læse til serious leisure-formål, var det bl.a. ved at læse bøger vedrørende havearbejde eller broderi (Ross, 1999, s. 787). Ved fx at læse bøger om havearbejde erhverver man sig den viden, der skal til for at kunne passe og holde en have, hvilket i dette tilfælde var noget, respondenten gjorde i sin fritid, og som hun fandt væsentlig og interessant. De gav også udtryk for, at de hellere først selv ville finde en bog end spørge en anden and if I wanted to learn to do embroidery I d probably first find a book about it as opposed to asking somebody how to do it (Ross, 1999, s. 787). En anden af respondenterne gav udtryk for at anvende bøger til project-based leisure-reading. I forbindelse med, at hendes læge havde givet hende en diagnose, ville hun go and get a book on it (Ross, 1999, s. 788). Dette er projectbased læsning fordi det netop ikke er en tilbagevendende og systematisk udøvelse af læsning, men kun noget, der foregår, indtil læseren har fået det ønskede svar eller opnået den ønskede viden. Fundamentet for at vælge en bog til lystlæsning var læsernes humør, hvad har jeg lyst til læse lige nu?, og hvad der sker i deres liv lige nu. At genlæse en barndomsklassiker gøres ofte af tryghedsgrunde, og some days you don t want a book that reaches too deep into you and other days you do. (Ross, 1999, s. 787). Så hvis læserne vil have noget trygt, forsikrende og bekræftende, læser de gamle favoritter eller nye bøger af en kendt forfatter. Når læserne derimod vil have noget uforudsigeligt, uventet og nyt, findes disse bøger ofte via impulsudvælgelse eller serendipitet 7, hvor respondenterne forklarede, at de fx kunne vælge et nyt bogstav hver gang og examining fiction with author s names beginning, say, with A or S. (Ross, 1999, s. 790). De, der er ikke-læsere, finder any kind of reading hard work. (Ross, 1999, s. 787), og de mener, at de ikke har tid til at læse. Respondenterne var enige om, at hvis de ikke havde en bog, ville de føle sig ufuldstændige, de ville blive sindssyge, hvis de var strandet på en øde ø uden en bog, og desuden mente de, at læsning var en passion (Ross, 1999, s. 787). Samtidig gav de udtryk for, at det at læse for deres egen skyld var meget vigtig for deres identitetsdannelse, I wouldn t be me. (Ross, 1999, s. 787). De svarede også, at det var åbenlyst for dem at bruge tekstuelle kilder som favoritinformationskilde, my first trip is generally to the library to see if I can read something about it (Ross, 1999, s. 787). Når respondenterne i undersøgelsen skulle vælge nye bøger, stod det klart, at det var meget vigtigt med anbefalinger fra enten friends that know my taste (Ross, 1999, s. 789), udvalgte 7 Serendipitet er det at finde uden at søge, men samtidig erkende værdien i det, man har fundet. 22

28 bogforhandlere eller bibliotekarer. Derudover var det vigtig med ens egne tidligere erfaringer, sometimes you have to be ready for a book. (Ross, 1999, s. 789). Her menes der, at nogle bøger ikke skal læses af dig endnu, eller at det bare ikke er tid for denne specielle bog endnu, og denne konklusion bygger den enkelte læser på tidligere erfaringer. I undersøgelsen bag Danskernes Kulturvaner 2012 blev det også undersøgt, hvornår respondenterne læste bøger. Nedenstående tabel 10 viser, at der er flest, der læser, når de har fundet en bestemt bog, de gerne vil læse. Tabel 10: I hvilke situationer læser du bøger? (Kulturministeriet, 2012, s. 96) Dette stemmer overens med resultatet hos Ross (1999), hvor det at læse for læsningens skyld var noget, som læserne ikke kunne leve uden, it s a passion. I can t deny it. (Ross, 1999, s. 787). Yderligere viser tabellen, at et flertal af respondenterne også udvælger en bestemt bog, de gerne vil læse, frem for at slappe af med ikke noget bestemt. Selvom Ross (1999) ikke har e-bogslæsere med (hovedsageligt fordi e-bogen ikke var opfundet, da artiklen blev udgivet), kan nedenstående tabel 11 dog godt harmonere med resultaterne i undersøgelsen fra Tabellen kommer fra en undersøgelse, der har samme respondentgrundlag som Pew Research Center-undersøgelsen nævnt i afsnit 3.2., og tabellen viser, at folk, der læser e- bøger, oftere siger, at de read for every purpose (Rainie, Zickuhr, Purcell, Madden, Brenner., 2012, s. 43). 23

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac Indhold Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac... 1 Guide til læsning af e-bog på ipad/iphone... 3 Din e-bog er DRM-kopibeskyttet... 3 Din e-bog er ikke DRM-kopibeskyttet... 6 Guide til læsning af e-bog

Læs mere

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket Agenda Hvad er e-bøger Hvor finder jeg e-bøger og hvilke e-bogsresurser tilbyder biblioteket Hvordan overføres e-bøger fra bibliotekets resurser Typer af e-bogslæsere

Læs mere

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac

Indhold. Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac Indhold Guide til læsning af e-bøger på PC/Mac... 1 Guide til læsning af e-bog på ipad/iphone... 3 Din e-bog er DRM-kopibeskyttet... 3 Din e-bog er ikke DRM-kopibeskyttet... 5 Guide til læsning af e-bog

Læs mere

Adobe Digital Editions

Adobe Digital Editions Adobe Digital Editions Kom godt i gang Klik på knapperne nedenfor for at komme videre Forberedelse Download Adobe Digital Editions: Til Windows TRYK HER Til Mac OS TRYK HER Bemærk: Adobe Digital Editions

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

- Folkebibliotekernes nye ebogsservice.

- Folkebibliotekernes nye ebogsservice. - Folkebibliotekernes nye ebogsservice. Indhold på ereolen.dk ca. 2000 skøn- og faglitterærere titler litteratur for både børn og voksne Gratis smagsprøver (svarende til 3% af hver titel) Mulighed for

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone

ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone Side 1 af 18 ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone Side 2 af 18 Indholdsfortegnelse ereolen.dk... 1 1. Første gang du vil anvende ereolen.dk... 3 1.1 Opret

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Et godt glas vin PDF. ==>Download: Et godt glas vin PDF ebook

Et godt glas vin PDF. ==>Download: Et godt glas vin PDF ebook Et godt glas vin PDF ==>Download: Et godt glas vin PDF ebook Et godt glas vin PDF - Are you searching for Et godt glas vin Books? Now, you will be happy that at this time Et godt glas vin PDF is available

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Statistik'over'skønlitterære+læsevaner) med$fokus$på$e!bøger"

Statistik'over'skønlitterære+læsevaner) med$fokus$på$e!bøger Statistik'over'skønlitterære+læsevaner) med$fokus$på$e!bøger" AfAlessandraDigsmed/Wrem,marts/april2013. Abstract Uddragafstatistikomhandlende414danskeresskønlitterærelæsevanermed fokuspåe/bøger.idatasætteterderenovervægtafunge,studerendeogkvinder,

Læs mere

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden.

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden. Lån e-bøger på biblioteket til læsning på en PC E-bøger læses bedst på en egentlig e-bogslæser, der er et stykke isenkram, som overvejende tjener dette ene formål, men de kan desværre ikke bruges til læsning

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner

Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner så de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem? Michel

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Rapport om e-bogens udvikling på folkebibliotekerne

Rapport om e-bogens udvikling på folkebibliotekerne Rapport om e-bogens udvikling på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet.

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Læseproblemer Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Der må også tages forbehold for, at der findes mange forskellige produkter

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker

FREMTIDENS BIBLIOTEK. - borgerens ønsker FREMTIDENS BIBLIOTEK - borgerens ønsker Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Overblik Side 4 Skab fremtidens bibliotek nu Side 5 Hvem besøger bibliotekerne? Side 6 Hvorfor går danskerne på biblioteket? Side

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer

Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014. Befolkningens læsning af digitale materialer Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014 Befolkningens læsning af digitale materialer 1 Flere læser e-bøger Der har været en stor stigning i andelen, der har prøvet at læse en e-bog I opinionsmålingen

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk 2014 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2014 Bogbranchen - en gradvis digital udvikling Forlagenes omsætning i

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index DET KONGELIGE Index Download driver... 2 Find the Windows 7 version.... 2 Download the Windows Vista driver.... 4 Extract driver... 5 Windows Vista installation of a printer.... 7 Side 1 af 12 DET KONGELIGE

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Zinio. Hvordan virker den?

Zinio. Hvordan virker den? Zinio Hvordan virker den? Fakta Adgang til 190 magasiner i bibliotekspakken Kun engelsksprogede magasiner Udkommer samtidig med trykt version Intet loft på antal lån Lån ophører ikke, men skal dog slettes

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012

Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 Noter til tabeller vedrørende Kulturvaneundersøgelsen 2012 I forbindelse med at Kulturvaneundersøgelsen 2012 er lagt i Statistikbanken, er der for en række af tabellerne sket en ændring i tabelleringsformen.

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Are you hiring Newcomers?

Are you hiring Newcomers? Are you hiring Newcomers? Newcomer Service offers free support You are welcome to contact Newcomer Service when you wish to: Forward information on life in Esbjerg to attract newcomers Receive advise on

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 23012015AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Indledning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

Bibliotekets netmedier

Bibliotekets netmedier Bibliotekets netmedier Med vejledning i download www.vardebib.dk Varde Bibliotek Rådhustræde 2 Tlf.: 7694 6917 Va www.vardebib.dk/netmedier Varde Biblioteks tilbud med virtuelle medier, som du frit kan

Læs mere

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen SKETCHING MED VIDEO Hvorfor sketching? Video sketching som metode Quick start med Premiere Pro Peter Vistisen Fra viden mod indsigt Nu skal der ideer på bordet...hvordan når vi fra data om hvad der er,

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Find introduktionsvideo på engelsk her: https://cc.readytalk.com/cc/playback/playback.do?id=c51430

Find introduktionsvideo på engelsk her: https://cc.readytalk.com/cc/playback/playback.do?id=c51430 Introduktion til ereolen Globals OverDrive app Find introduktionsvideo på engelsk her: https://cc.readytalk.com/cc/playback/playback.do?id=c51430 HENT APP OG LOG IND: 1. App en til ereolen Global hedder

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

MacOS 10.4.10, 10.5, 10.6 (Intel) - 10.4.10, 10.5 (PowerPC) Safari 2.0.4, Firefox 2 Adobe Flash Player 8 eller 9

MacOS 10.4.10, 10.5, 10.6 (Intel) - 10.4.10, 10.5 (PowerPC) Safari 2.0.4, Firefox 2 Adobe Flash Player 8 eller 9 Slutbrugervejledning Campus Ebooks Version gældende fra 24. november 2009. Inden du downloader en e-bog: Installer Adobe Digital Edition...1 Prøv en e-bog...6 Sådan bruger du e-bøger...6 Rettigheder og

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere