STUDIEORDNING & ADMINISTRATIVE REGLER FOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING & ADMINISTRATIVE REGLER FOR"

Transkript

1 STUDIEORDNING & ADMINISTRATIVE REGLER FOR STUDERENDE PÅ DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE (BA) LL.B. (Bachelor of Laws). INDSKREVET EFTER REGLERNE OM DELTIDSUDDANNELSER VED AARHUS UNIVERSITET DECEMBER 2007

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Hvilke regler regulerer uddannelsen?... 4 Forord... 5 Bacheloruddannelsens forløb for deltidsstuderende... 6 Årsværksbrøker for den juridiske bachelor- og kandidatuddannelse... 7 Kompetenceprofil for den juridiske bacheloruddannelse:... 8 Timetal på bacheloruddannelsens deltidsuddannelse... 9 Bacheloruddannelsens 1. år/modul I Introduktion Dele af formueret Familie- og arveret Retten i samfundet og Retshistorie Generelt om indstilling og genindstilling til eksaminerne på bacheloruddannelsens 1. år/modul I Bacheloruddannelsens 2. år/modul II Retslære Folke- og EU-ret Forvaltningsret Strafferet og straffeproces Bacheloruddannelsens 3. år/modul III Bachelorprojekt Formueret Retssociologi Valgfag Undervisningsform Generelt Den juridiske bachelorgrad Kandidatuddannelsen Meritoverførsel HA-jur Meritoverførsler på deltidsuddannelsen Meritoverførsler generelt Generelt om pensum på bacheloruddannelsen Generelt om eksaminer Tilmelding til eksamen Særligt vedrørende Modul I Afmelding af eksamen Særligt vedrørende Modul II og III Deltagelse i eksamen Eksamenskarakterer Sygeeksamen Augusteksaminer Hjælpemidler Eksamenskrav Stave- og formuleringsevne ved skriftlige eksaminer og skriftlige arbejder Brug af tre eksamensforsøg Eksamensklager Bindende meddelelsesmidler Generelt om dispensationer Diverse... 33

3 Orlov Bacheloruddannelsen Tilrettelæggelse af studiet Telefonkæde... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Information på internettet Adresser Ikrafttræden og overgangsordninger

4 Hvilke regler regulerer uddannelsen? I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 14, stk. 4, 32 og 67, har Dekanen under Det samfundsvidenskabelige Fakultet godkendt denne studieordning for den juridiske bacheloruddannelse ved Aarhus Universitet for deltidsstuderende. Studieordningen er udarbejdet på grundlag af regler fastsat ved lov eller bekendtgørelse eller regler fastsat af universitetet selv. Disse regler findes alle på universitetets hjemmeside Uddannelsen er desuden reguleret af bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 (bekendtgørelse om deltidsuddannelser). Endvidere udgiver studienævnet hvert semester en undervisningsplan for fuldtidsstuderende. Denne undervisningsplan indeholder pensum for både fuldtids- og deltidsstuderende. 4

5 Forord Denne studieordning er særligt udarbejdet til studerende, som er optaget på bacheloruddannelsen som deltidsstuderende. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at den juridiske bacheloruddannelse på deltidsuddannelsen som udgangspunkt er fuldstændig identisk med fuldtidsuddannelsen. Der er dog nogle særlige regler for studerende under bekendtgørelsen om deltidsuddannelser, der gør, at nogle administrative forhold er ændret i denne studieordning. Nedenstående oversigt giver et overblik over forskelle og ligheder mellem fuldtids- og deltidsuddannelsen. Jurastudiet som deltidsuddannelse Pensum identisk - se undervisningsplan Eksamen og eksamensformer identisk Samlet 1. indstilling til eksamen på 1. år når man senest skal have be- ja; men intet krav om, hvorstået 1. år Jurastudiet på fuld tid identisk - se undervisningsplan identisk ja; 1. år skal afsluttes senest efter 4. semester Tilmelding til eksamen aktiv på selvbetjeningen aktiv på selvbetjeningen Indstilling til eksamen på Modul II/2. år før bestået Modul I/1. år Påbegyndelse af Modul III/3. år før bestået Modul I/1. år tilladt ikke tilladt ikke tilladt ikke tilladt Den juridiske bacheloruddannelse på deltidsuddannelsen varer 5 år, hvor fuldtidsuddannelsen er normeret til 3 år. I studieordningen omtales fuldtidsstudieårene som år, mens deltidsstudieårene omtales som semester. Denne sondring skulle gerne afhjælpe misforståelser og forvirring. Modul I = semester (svarer til 1. år af bacheloruddannelsen) Modul II = semester (svarer til 2. år af bacheloruddannelsen) Modul III = semester (svarer til 3. år af bacheloruddannelsen) 5

6 Bacheloruddannelsens forløb for deltidsstuderende Semester Fag Timer Eksamensform 10. semester Formueret 66 To skr. eksaminer 9. semester Valgfag* Formueret Bacheloropgave Mdt. eksamen Hjemmeopg. 8. semester Retssociologi Formueret 7. semester Retslære Strafferet og straffeproces 6. semester Forvaltningsret Strafferet og straffeproces 5. semester Forvaltningsret Folke- og EU-ret 4. semester Familie- og arveret Dele af formueret Retten i samfundet 3. semester Familie- og arveret Dele af formueret Retten i samfundet 2. semester Familie- og arveret Dele af formueret Retshistorie 1. semester Statsforfatningsret Juridisk Metode og intro til retshistorie 20 Skr. eksamen Hjemmeopg. 50 Skr. eksamen 48 Mdt.+skr. eks Mdt. eksamen Skr. eksamen Skr. eksamen Skr. eksamen Mdt. eksamen * Der udbydes minimum ét valgfag (lørdagsseminarer) på deltidsuddannelsen hvert efterårssemester. Samtidig gives der mulighed for, at deltidsstuderende kan følge fuldtidsvalgfagene. 6

7 Årsværksbrøker for den juridiske bachelor- og kandidatuddannelse 1. år/modul I ECTS Credits Dele af formueret/elements of Private Law: Contracts, Torts and Sale of Goods 20 Statsforfatningsret/Constitutional Law 15 Familie- og arveret /Family Law and Law of Succession 15 Retten i samfundet/retshistorie/law in Society and Legal History år/modul II Strafferet og straffeproces/criminal Law and Criminal Procedure 20 Retslære/Jurisprudence 5 Forvaltningsret, skr./administrative Law (written) 15 Forvaltningsret, mdt./administrative Law (oral) 10 Folke- og EU-ret/Public International Law and EU-Law år/modul III Formueret 1/Private Law I 15 Formueret 2/Private Law II 20 Retssociologi/Sociology of Law 5 Bachelorprojekt/Bachelor s project 10 Valgfag/Optional Course Alle fag er konstituerende, bortset fra valgfaget, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 16. 7

8 Kompetenceprofil for den juridiske bacheloruddannelse: Formålet med den juridiske bacheloruddannelse er, at den studerende efter endt uddannelse skal kunne anvende den juridiske metode inden for centrale dele af retssystemet og har kendskab til juraens samfundsmæssige betydning. En juridisk bachelor har på baggrund af sin uddannelse opnået viden og færdigheder, der kvalificerer vedkommende til optagelse på den juridiske kandidatuddannelse (cand.jur.), kandidatuddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc.), evt. andre kandidatuddannelser (cand.public eller cand. IT) eller til at afslutte uddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Bacheloruddannelsen består af en række retsvidenskabelige fag. De kompetencer, som den studerende har erhvervet sig efter endt uddannelse, er følgende: Intellektuelle kompetencer: En juridisk bachelor kan arbejde selvstændigt, såvel individuelt som i samarbejde arbejde målrettet og struktureret arbejde systematisk og med de rette sondringer tilrettelægge egen indlæring sætte sig ind i nye problemstillinger på egen hånd Faglige kompetencer: En juridisk bachelor kan anvende juridisk metode til at - identificere og forstå grundlæggende juridiske problemstillinger - analysere grundlæggende juridiske problemstillinger med inddragelse af relevante retskilder, og - inddrage samfundsmæssige spørgsmål ved løsning af juridiske problemstillinger formidle og formulere grundlæggende juridiske problemstillinger, skriftligt og mundtligt argumentere for forskellige juridiske løsninger og træffe et sagligt begrundet valg mellem disse Praksiskompetencer: En juridisk bachelor kan ved juridiske problemstillinger inden for centrale områder: vurdere, om en sag er tilstrækkeligt belyst træffe afgørelser rådgive om retlige muligheder og konsekvenser vurdere udformningen af retlige bestemmelser 8

9 Timetal på bacheloruddannelsens deltidsuddannelse 1. semester 58 timer 2. semester 76 timer 3. semester 76 timer 4. semester 70 timer 5. semester 76 timer 6. semester 78 timer 7. semester 70 timer 8. semester 76 timer 9. semester 58 timer 10. semester 66 timer 9

10 Bacheloruddannelsens 1. år/modul I Introduktion Fagene på bacheloruddannelsens 1. år/modul I er: Χ Χ Χ Χ Dele af formueret Familie- og arveret Retten i samfundet/retshistorie Statsforfatningsret Dele af formueret Fagbeskrivelse: Formueretsgennemgangen omfatter de privatretlige retsregler, der regulerer pligter og rettigheder over formuegoder, det vil sige over ting eller rettigheder af økonomisk værdi. Blandt disse rettigheder spiller fordringsretten en fremtrædende rolle. En fordringsret kan bestemmes som den ret, en person har til at få et beløb hos en anden eller få leveret varer eller andre ydelser fra en anden. På bacheloruddannelsens første år koncentreres undervisningen om de mest grundlæggende regler for fordringsrettigheders stiftelse og opfyldelse, idet undervisningen her omfatter aftaleret, erstatningsret og køberet. Undervisningen i aftaleret omfatter en gennemgang af reglerne om aftalers indgåelse, herunder aftalers indgåelse gennem stedfortræder, regler om aftalers ugyldighed, herunder om umyndighed, samt aftalefortolkning m.m. Undervisningen i erstatningsret omfatter reglerne om erstatning uden for kontraktsforhold. Undervisningen i køberet omfatter reglerne for den vigtigste aftaletype, køb af løsøre. Læringsmål: At de studerende efter at have fulgt undervisningen i dele af formueret, herunder besvaret øvelsesopgaver i faget på baggrund af et konkret retstilfælde (en på forhånd ukendt opgavetekst) kan: identificere de juridiske problemer, som opgaveteksten rejser; skelne mellem relevante og irrelevante fakta; anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta; strukturere besvarelsen; begrunde løsningen på de(t) problem(er), som opgaveteksten rejser; præsentere løsningen i et klart og korrekt sprog. Undervisningsform og omfang: Undervisningen i aftaleret, erstatningsret og køberet omfatter 106 timer på Modul I på 2., 3. og 4. semester. Der stilles en række skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen i alle fag. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksamen: Eksamen i Dele af formueret efter 1. år/modul I afholdes i form af en skriftlig eksamen med en varighed på 6 timer. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen. 10

11 Eksamen afholdes i maj/juni med omeksamen i august og i december/januar. For at bestå skal man mindst opnå karakteren 02. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 20. Eksamen i Dele af formueret kan tages om særskilt, men skal være bestået med karakteren 02, før man kan optages på Modul III. Familie- og arveret Fagbeskrivelse: Familieretten omfatter reglerne om ægteskabs indgåelse, opløsning og retsvirkninger samt retsforholdet mellem ugifte samlevende. Derudover introduceres retsforholdet mellem forældre og børn. Arveretten, der traditionelt defineres som reglerne for overgangen af en afdød persons ejendele til dennes arvinger og kreditorer, begrænses i bacheloruddannelsen til at omfatte arveadkomsten, dvs. den legale arveret og testamentsretten. Læringsmål: At den studerende efter at have fulgt undervisningen i Familie- og arveret, herunder besvaret øvelsesopgaver i fagene på baggrund af et konkret retstilfælde (en på forhånd ukendt opgavetekst) kan: anvende juridisk metode på konkrete problemstillinger; identificere retlige problemstillinger i et konkret sagsforløb; anvende retsregler på et konkret retsforløb; argumentere for en korrekt juridisk løsning for rejste problemstillinger; løse konkrete problemer ved anvendelse af et præcist og korrekt juridisk skriftsprog. Undervisningsform og omfang: Undervisningen i Familie- og arveret omfatter 70 undervisningstimer på Modul I på 2., 3. og 4. semester. Der stilles to skriftlige øvelsesopgaver pr. semester i tilknytning til undervisningen. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksamen: Eksamen i Familie- og arveret afholdes i form af en skriftlig eksamen med en varighed på 4 timer. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. Eksamen afholdes i maj/juni med omeksamen i august. Der afholdes endvidere eksamen i december/januar. For at bestå skal man mindst opnå karakteren 02. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 15. Familie- og arveret kan tages om særskilt, men skal være bestået med karakteren 02, før man kan optages på Modul III. Retten i samfundet og Retshistorie Retten i samfundet og retshistorie omfatter Grundlæggende juridisk metode, Retshistorie og Retten i samfundet. Grundlæggende juridisk metode Formålet med faget er at give en indføring i grundlæggende juridisk metode, det vil sige den fremgangsmåde, som domstolene og enhver, der skal tage stilling til et konkret retligt problem, må følge. Centralt i faget er behandlingen af retskilderne, det vil sige det retlige materi- 11

12 ale, som kan eller skal anvendes ved løsningen af retlige problemer. En forudsætning for at kunne tænke juridisk er, at man har kendskab til og kan orientere sig i retssystemet. Faget indeholder derfor en gennemgang af retssystemet og dets opbygning, herunder domstolssystemet. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på Modul I på 1. semester med i alt 8 timer. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Retshistorie For fuldt ud at kunne forstå retten, dens retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner i det moderne samfund, er det nødvendigt at kende retshistorien. I retshistorien udforskes og beskrives fortidens retsregler, retsbegrebet og retsinstitutioner: Hvorledes var de udformet, hvorfor blev de således, hvilken betydning har de haft for eftertiden? Retshistorien adskiller sig fra de fleste øvrige juridiske discipliner derved, at den er knyttet til såvel juraen som historien, men metoden er overvejende historisk. Mens man i de juridiske discipliner normalt søger at klarlægge, hvorledes et givet forhold er retligt reguleret netop nu, og hvorledes det på dette grundlag må bedømmes, beskæftiger man sig i retshistorien med, hvorledes retsreglerne var på et givet tidspunkt i fortiden, og hvorledes forholdet blev bedømt. Denne undersøgelse kræver anvendelse af særlige - overvejende historiske - metoder. Resultatet af denne forskning bliver dog ikke blot spredte øjebliksbilleder, men et indblik i rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold og samtidig et indblik i rettens betydning for et samfunds hele tilstand og udvikling. De fleste juridiske lærebøger indeholder historiske afsnit eller dog bemærkninger om baggrunden for de retsregler, der beskrives. Fælles for dem er det dog, at de tager udgangspunkt i det bestående og betragter den tidligere retstilstand som en baggrund eller en optakt til det nuværende system, der dermed fremtræder som et - til dels endeligt og endegyldigt - resultat af en udvikling. Kun ved beskæftigelse med retsreglerne i et større historisk perspektiv, herunder ved sammenligning med andre retssystemer, røbes strukturen i et givet retssystem og dermed skellet imellem på den ene side anvendelsen af retten som redskab til opnåelse af bestemte formål og til dækning af øjeblikkeligt opståede behov og på den anden side rettens langvarige afhængighed af det kulturelle stade. Formålet er at sætte dansk ret og retskultur i perspektiv, og perspektivet er både europæisk og globalt. Ved gennemgangen af retshistorien tilstræbes det i videst mulig omfang at trække forbindelseslinjerne til retten i dag, dvs. det moderne samfunds retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner. Læringsmål: Når de studerende har fulgt undervisningen forventes de at kunne: identificere og redegøre for fortidens retsregler, retsinstitutioner og retsvidenskab; identificere og beskrive sammenhænge mellem fortidens retsregler, retsinstitutioner og retsvidenskab og nutidens retsregler, retsinstitutioner og retsvidenskab; identificere og redegøre for rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold; redegøre for fremmed rets betydning for udviklingen af dansk ret; analysere dansk ret og retskultur i et nationalt, europæisk og globalt perspektiv; fremstille analysen skriftlig i en velstruktureret form og et klart sprog. 12

13 Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på Modul I på 2. semester med i alt 18 timer. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Retten i samfundet Faget Retten i samfundet er en del af de almene fag på jurastudiet, dvs. fag der studerer retten ud fra ikke-dogmatiske synsvinkler. I faget Retten i samfundet studeres retsudviklingen generelt og på udvalgte områder ud fra såvel en idehistorisk som en samfundsvidenskabelig synsvinkel. Faget tager udgangspunkt i at retten og retsvidenskaben må forstås som resultatet af en række påvirkninger fra forskellige ideer og tankestrømninger. Retsregler er udtryk for og virker tilbage på samfundets økonomiske, sociale, politiske og ideologiske forhold. Faget Retten i samfundet beskæftiger sig med udviklingslinier i samfundsudviklingen og sammenhænge mellem samfundsudviklingen og retsudviklingen generelt og på en række udvalgte retsområder. Retten i samfundet indledes med en idehistorisk introduktion. Formålet hermed er, at de studerende får kendskab til centrale filosoffer og filosofiske begreber med relevans for forståelse af retten i samfundet. Retten i samfundet består herudover af undervisning inden for nogle udvalgte retsområder. Undervisningen knytter sig til den jura, de studerende kender (statsforfatningsret, aftaleret og familieret) og til retshistorien. Målet med denne del af faget er en kobling mellem de almene og de dogmatiske fag. På baggrund af den viden, som de studerende har fra denne undervisning, diskuteres udvalgte problemstillinger ud fra et idehistorisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Undervisningen har en problemorienteret tilgang, og der lægges vægt på en øvelsesorienteret undervisningsform. Læringsmål: Når de studerende har fulgt undervisningen forventes de at kunne: identificere og redegøre for centrale samfundsfilosofiske teorier; beskrive sammenhænge mellem samfundsudviklingen og retsudviklingen generelt og på en række udvalgte retsområder; sammenligne og vurdere centrale samfundsfilosofiske teorier; analysere en tekst under anvendelse af samfundsfilosofiske teorier; analysere en tekst i relation til dens belysning af sammenhænge mellem samfundsudviklingen og retsudviklingen; fremstille analysen i en velstruktureret form og et klart sprog. Undervisningens form og omfang: Undervisningen udbydes på Modul I på 3. og 4. semester med i alt 28 timer. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksamen: Der afholdes eksamen i maj/juni med omeksamen i august. Der afholdes endvidere eksamen i december/januar. Eksamen er skriftlig med en varighed på i alt 5 timer. Der stilles særskilt spørgsmål i henholdsvis retten i samfundet og i retshistorie med mulighed for særskilt spørgsmål tillige i grundlæggende juridisk metode. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. 13

14 Første eksamensforsøg i faget skal aflægges ved eksamen i maj/juni. For at bestå faget skal der mindst opnås karakteren 02. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 10. Eksamen i Retten i samfundet og Retshistorie kan tages om særskilt, men skal være bestået med karakteren 02, før man kan optages på Modul III. Statsforfatningsret Fagbeskrivelse: Statsforfatningsretten omhandler reglerne om de øverste statsorganer, dvs. navnlig reglerne om regeringen, Folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling. Grundlovens regler danner et naturligt udgangspunkt for behandlingen af dansk statsforfatningsret. Der er langvarig tradition for at behandle reglerne om de øverste statsmyndigheder dels ud fra en organisatorisk synsvinkel, dels ud fra en funktionel synsvinkel. Gennemgangen af de forfatningsretlige funktioner omfatter de øverste statsorganers beføjelser og de begrænsninger, der følger af grundloven. Som led i denne gennemgang behandles de grundlovsbestemte frihedsrettigheder. Læringsmål: Målet for statsforfatningsretten er, at de studerende efter at have deltaget i undervisningen kan: beskrive indholdet af statsforfatningsrettens regler, jf. ovennævnte fagbeskrivelse og pensum som angivet i undervisningsplanen; gøre rede for statsforfatningsrettens grundbegreber; kvalificere og relatere konkrete problemstillinger i forhold til statsforfatningsrettens regler og angive en relevant løsning; argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion i tilfælde af fortolkningstvivl; vurdere relevansen og betydningen af retspraksis og lovgivningspraksis i forhold til forfatningsretlig problemstilling. Undervisningens form og omfang: Undervisningen i statsforfatningsret omfatter 50 undervisningstimer, der er placeret på Modul I på 1. semester. Undervisningen gennemføres som holdundervisning. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksamen: Eksamen, der består i en mundtlig eksamen uden forberedelsestid, afholdes i januar. Der afholdes endvidere omeksamen i faget i maj/juni og i august. For at bestå skal man mindst opnå karakteren 02. Den opnåede karakter indgår i det samlede eksamensgennemsnit med vægten 15. Eksamen i Statsforfatningsret kan tages om særskilt, men skal være bestået med mindst karakteren 02, før man kan optages på Modul III. 14

15 Generelt om indstilling og genindstilling til eksaminerne på bacheloruddannelsens 1. år/modul I Første eksamensforsøg i fagene Dele af formueret, Familie- og arveret samt Retten i samfundet/retshistorie skal aflægges i samme eksamenstermin og tidligst efter 4. semester. Eksamen i Statsforfatningsret afholdes ved januareksamen efter 1. semester, og første forsøg i faget skal aflægges senest samtidig med første indstilling til de tre andre fag. Studerende skal selv tilmelde sig disse eksaminer på studenterselvbetjeningen. Studerende, der har opnået karakteren 00 eller -3 i et eller flere af fagene, har mulighed for at genindstille sig til eksamen i dette eller disse fag ved en senere eksamen. Alle fag, der indgår i bacheloruddannelsens 1. år, skal være bestået med mindst karakteren 02. Studerende kan højst indstille sig til den samme eksamen tre gange. Studerende skal altid selv tilmelde sig eksaminer på bacheloruddannelsen. Studerende kan kun deltage i eksamen i august, hvis de har deltaget i den tilsvarende eksamen i maj/juni samme år. Der kan søges dispensation fra denne regel. Udeblivelse medfører, at der er brugt ét eksamensforsøg i det pågældende fag, med mindre det gives dispensation til rettidig afmelding. 1. år af bacheloruddannelsen/modul I skal være bestået med karakteren 02 i alle fag, før man kan optages på Modul III. (For studerende med en HA.-jur-bacheloreksamen/cand.merc.jur.kandidateksamen gælder særlige regler om indstilling til eksamen mv., se afsnittet om meritoverførsel side 24). 15

16 Bacheloruddannelsens 2. år/modul II Fagene på bacheloruddannelsens 2.år/Modul II er: - Retslære - Folke- og EU-ret - Forvaltningsret - Strafferet og straffeproces Retslære Hvor retsdogmatikken typisk er rettet mod at løse problemer inden for gældende ret, er retslære en metadisciplin, der retter sig mod spørgsmål som: Hvad er gældende ret? Hvad forstås ved et retssystem? Kan der stilles indholdsmæssige eller formmæssige krav til retsregler? Hvilke(n) metode(r) anvendes for at finde frem til gældende ret? Kan der stilles nærmere krav til den anvendte metode? Hvorledes udfindes det relevante retskildemateriale? Hvilke kriterier kan der gælde for at adskille brugbart eller gyldigt retskildemateriale fra det ugyldige? osv. Emnekredsen er således den samme som inden for retsdogmatikken, men tilgangen er forskellig, idet retslæren ser nærmere på materialet og den måde, retsdogmatikken søger at løse sine opgaver på. Retslæren er almindelig på den måde, at den ikke fokuserer på en enkelt disciplin og derindenfor søger at opstille principper, men generelt ser på retssystemet, retsvidenskaben osv. Grænserne mellem de enkelte fagdiscipliner og den almindelige retslære er dog ikke nødvendigvis skarp. Retslære kan underdeles i forskellige emner: Retsfilosofi kan beskæftige sig med forsøg på sammenhængende forståelser af retten og retssystemet og knytter sig derved til filosofi i almindelighed, retsvidenskabsteori knytter sig til den almindelige videnskabsteori med undersøgelse af ligheder og forskelle i videnskabelige metoder og retskildelære beskæftiger sig med retskilderne og kriterierne for disses anerkendelse som sådanne. Det indgår i faget også at behandle sammenhænge mellem de tre. Andre delemner er også mulige. Indføringen i faget er lagt op således, at der gives et indtryk af faget både nationalt, nordisk, europæisk og internationalt. Læringsmål: Formålet med undervisningen i Retslære er, at studerende efter at have deltaget i undervisningen forventes at kunne: identificere og redegøre for centrale retsfilosofiske teorier; identificere og redegøre for centrale opfattelser af hvad videnskab og retsvidenskab er; identificere retskilder inden for relevante retssystemer; identificere og redegøre for centrale retskildeteorier: sammenligne forskellige retsfilosofiske teorier og forklare deres respektive styrker og svagheder; sammenligne forskellige opfattelser af hvad videnskab og retsvidenskab er og forklare opfattelsernes respektive styrker og svagheder; sammenligne forskellige retskildeopfattelser og forklare deres respektive styrker og svagheder; redegøre for og bedømme samspillet mellem forskellige retskilder og retskildetyper: redegøre for og forklare sammenhænge mellem retsfilosofiske teorier, teorier om videnskab og retsvidenskab og retskildeopfattelser; redegøre, bedømme og diskutere en konkret problemstilling under anvendelse af rets- 16

17 filosofi, retsvidenskabsteori og retskildelære; formidle den opnåede viden og kunnen i et klart sprog og i en velstruktureret form. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på Modul II, 7. semester med 20 timer. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksamen: Der afholdes eksamen i december/januar og med omeksamen i maj/juni og. Eksamen afholdes i form af en skriftlig hjemmeopgave med en varighed på 48 timer. Eksamensspørgsmål vil blive opslået på Juridisk Institut eller hjemmesiden, og om muligt ved direkte mail til alle eksaminander. Den studerende har ansvaret for rettidig aflevering. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit. Første eksamensforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste eksaminer på bacheloruddannelsens 3. år/modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, jf. side 23, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Folke- og EU-ret Fagbeskrivelse: Faget Folkeret indtager en særstilling i forhold til de øvrige juridiske fagområder. Folkeretten gælder for staterne på det internationale plan og dermed også for den danske stat, men er ikke umiddelbart en del af det danske retssystem. I folkeretten behandles de forskellige kategorier af folkeretlige regler, derunder navnlig reglerne om, hvorledes traktater indgås og retsvirkningerne heraf. Endvidere omtales de retlige problemer, som knytter sig til forholdet mellem folkeret og nationalret, ligesom den internationale beskyttelse af grundlæggende rettigheder beskrives. Endelig behandles den indbyrdes afgrænsning af staternes kompetence. EU-retten er et retssystem, som adskiller sig fra den traditionelle folkeret ved, at en del af de EU-retlige regler gælder umiddelbart i medlemsstaterne. EU-retten henvender sig således ikke blot til medlemsstaterne, men skaber også i et vist omfang direkte pligter og rettigheder for medlemsstaternes borgere. Den obligatoriske del af EU-retten omfatter dette særegne retssystems grundtræk. EUinstitutionernes opbygning og funktioner gennemgås. De forskellige kategorier af EU-retlige regler omtales, og det angives, hvilke EU-retlige regler, der er umiddelbart anvendelige. Endvidere behandles forholdet mellem EU-ret og national ret, og kompetencefordelingen mellem EF-domstolen og de danske domstole omtales. Endelig gennemgås dele af den materielle EU-ret, herunder reglerne om det indre marked. Læringsmål: Målet for undervisningen i de to fag Folkeret og EU-ret er, at de studerende efter at have deltaget i undervisningen - kan: angive folkerettens og EU-rettens grundbegreber; redegøre for indholdet af de almindelige regler i folkeretten og i EU-retten; forklare betydningen af praksis (folkeretten: staternes praksis og retspraksis; EUretten: retspraksis); diskutere forskellige løsninger på almindelige folkeretlige og EU-retlige problemstillinger og med inddragelse af relevante teoretiske opfattelser begrunde en konklusion; subsumere faktiske problemstillinger retligt ved anvendelse af folkeretlige regler og EU-retlige regler; 17

18 dokumentere opfyldelse af læringsmålene ved fremstilling af de folkeretlige og de EU-retlige emner i et klart og præcist juridisk sprog. Undervisningsform og omfang: Undervisningen i Folke- og EU-ret er placeret på Modul II på 5. semester. Der undervises i 28 timer. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksamen: Der afholdes mundtlig eksamen uden forberedelsestid i maj/juni med omeksamen i august og i december/januar. Studerende, som har deltaget i eksamen i maj/juni og har opnået karaktererne -3 eller 00, kan efterfølgende indstille sig til eksamen i august. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. Første eksamensforsøg i Folke- og EU-ret skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste eksaminer på 3. år/modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, jf. side 23, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Forvaltningsret Fagbeskrivelse: Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen. Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder. Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse. For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt. Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis. Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder. For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs. 18

19 For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i almindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper. Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes ombudsmandsinstitutionen. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser. Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne. Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område. Læringsmålene er, at de studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne kan: Læringsmål: Ved mundtlig eksamen: At den studerende efter at have fulgt undervisningen kan: beskrive indholdet af de forvaltningsretlige regler; gøre rede for forvaltningsrettens grundbegreber; kvalificere og relatere enkle konkrete problemstillinger i forhold til de forvaltningsretlige regler; argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion; vurdere relevansen og betydningen af forskellige regeltyper, herunder praksis (domme, ombudsmandsudtalelser og administrativ praksis) i forhold til en forvaltningsretlig problemstilling; formulere sig i et klart juridisk sprog. Ved skriftlig eksamen: I relation til eksempler eller hændelsesforløb identificere forvaltningsretlige problemstillinger; fremfinde/angive relevante retskilder (lovbestemmelser, retsgrundsætninger, praksis mv.); anføre teoriens eventuelle stilling til problemet; på denne baggrund analysere problemstillingen i forhold til gældende regler; argumentere for og imod forskellige løsninger og angive en begrundet konklusion; rådgive om hvilke skridt det på denne baggrund kan være hensigtsmæssigt at tage (f.eks. med hensyn til klagemuligheder, indbringelse for ombudsmanden eller domstolene); formulere opgavebesvarelsen i et klart juridisk sprog. Undervisningsform og omfang: Der undervises i faget på Modul II på 5. og 6. semester. Der undervises i alt i 96 timer. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksaminer i forvaltningsret kan omfatte pensum i Statsforfatningsret (1. år/modul I), dog således at der ikke kan stilles selvstændige spørgsmål eller opgaver heri. Eksamen: Der afholdes eksamen i maj/juni med omeksamen i august. Der afholdes endvidere eksamen i december/januar. 19

20 Eksaminerne, der har fælles pensum, og hvortil indstilling skal finde sted samlet første gang, er følgende: a. En mundtlig eksamen med forberedelsestid, men uden andre hjælpemidler end ukommenterede love. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. b. En skriftlig eksamen med en varighed på 6 timer, hvor der stilles tre opgaver, for at afprøve eksaminandens evne til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold. Faget har vægten 15 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen. Bacheloruddannelsen kan bestås, jf. side 23, hvis der mindst opnås karakteren 00 ved hver af de to eksaminer i faget. Se afsnittet Generelt om eksaminer om til- og afmeldingsforhold i forbindelse med eksaminerne i Forvaltningsret. Strafferet og straffeproces Fagbeskrivelse: Strafferetten og strafferetsplejen er offentligretlige fag og har forbindelse til forvaltningsret, statsret og menneskeret. Strafferetten har også betydelige berøringsflader med erstatningsretten. Strafferetten drejer sig om de materielle regler for, at nogen pådrager sig strafansvar, medens strafferetsplejen beskriver de regler, der bestemmer, hvorledes politi, anklagemyndighed, forsvarere og domstole behandler straffesager. Fagene skal give den studerende kendskab til de grundlæggende betingelser for strafansvar og for fastsættelsen og udmålingen af straffen. Den studerende skal primært kunne vurdere, om et konkret beskrevet forhold falder ind under en eller flere af de centrale bestemmelser i straffeloven. I strafferetsplejen skal studenten kende de centrale regler for politiets efterforskning, anklagemyndighedens beslutninger primært selve tiltalerejsningen domstolenes behandling af sager i 1. instans og reglerne om forsvarets beføjelser. Derimod kræves ikke kendskab til ankebehandlingen eller til reglerne om straffens fuldbyrdelse. Studiet af strafferetten er koncentreret om straffelovens almindelige del, som indeholder de regler, der gælder for behandlingen af alle straffesager vedrørende både almindelige forbrydelser som tyveri og røveri og for speciallovsovertrædelser som f.eks. miljøbeskyttelsesstraffesager. Studenten skal således have et indgående kendskab til fortolkningen af reglerne i almindelig del og skal derefter lære at anvende disse regler ved fortolkningen af de centrale bestemmelser i straffelovens specielle del, som studenten derfor også skal kunne fortolke. Formålet er således at lære studenten den strafferetlige metode, som primært er traditionel retsdogmatik. Strafferetten er det juridiske fag, hvor lovhjemmelskravet er stærkest, og fortolkningen derfor i højere grad end i andre fag er bundet af ordlyden. Strafferetlige bestemmelser fortolkes således meget ordinært, og retspraksis anvendes til belysning af denne fortolkningsmåde. Formålet med undervisningen er at oplære studenten til at læse og fortolke en straffebestemmelses ordlyd og dernæst at udbygge fortolkningen med alle relevante bestemmelser fra almindelig del, f.eks. reglerne om forsæt, uagtsomhed, nødværge, nødret og forældelse. Studenten skal også kunne anvende de almindelige bestemmelser på en straffebestemmelse uden for pensum, hvis denne bestemmelses ordlyd ikke volder isolerede fortolkningsproblemer. Læringsmål: Med udgangspunkt i et ukendt begivenhedsforløb skal studenten demonstrere sin evne til at anvende juridisk metode ved igennem en sprogligt klar og fagligt velargumenteret skriftlig analyse at: 20

21 identificere mulige strafbare handlinger (forbrydelser); fortolke de enkelte relevante straffebestemmelser og afgøre hvilken eller hvilke, der bør anvendes; fortolke reglerne i straffelovens almindelige del og afgøre, om de samlede betingelser for strafansvar er opfyldt; identificere om et eventuelt strafansvar giver anledning til særlige sanktioner, eller om der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder; identificere eventuelle straffeprocesuelle problemer og angive deres løsning ud fra retsplejeloven. Undervisningsform og omfang: Der undervises i faget på Modul II på 6. og 7. semester i alt i 80 timer. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksamen: Eksamen er skriftlig med en varighed af 5 timer Eksamen afholdes i slutningen af januar og i august Faget har vægten 20 i det samlede eksamensgennemsnit.. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. Bacheloruddannelsen kan bestås, jf. side 23, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Første eksamensforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste eksaminer på 3. år/modul III. 21

22 Bacheloruddannelsens 3. år/modul III Fagene på bacheloruddannelsens 3.år/Modul III er: - Bachelorprojekt - Formueret - Retssociologi - Valgfag Bachelorprojekt Formålet med bachelorprojektet er at give den studerende mulighed for at fordybe sig i og selvstændigt bearbejde en afgrænset juridisk problemstilling. Emner til bachelorprojektet udbydes af afdelingerne for offentlig ret, proces- og kriminalvidenskab og retslære i april måned. Det tilstræbes at udbyde et emne for hver 30 studerende, der skal skrive bachelorprojekt, efter nærmere aftale mellem afdelingerne. Emnerne kan bilægges relevant materiale og kan være tværfaglige. Bachelorprojektet og hvert emne introduceres på forelæsninger i april (2 timer). Disse finder sted i dagtimerne sammen med de fuldtidsstuderende. De studerende kan frit vælge mellem de udbudte emner, idet studienævnet dog kan foretage omfordeling af de studerende, hvis det er nødvendigt for at undgå overbelastning af enkelte emner, eller hvis der er for få tilmeldte studerende til, at et emne bør oprettes. Tilmelding til bacheloremnet finder sted umiddelbart efter introduktionsforelæsningerne og er bindende for den studerende (medmindre der sker omfordeling, jf. ovenfor). Tilmelding til bacheloremnet er samtidig automatisk tilmelding til eksamen. Frister og procedure for tilmelding mv. offentliggøres på den elektroniske opslagstavle. Vejledning: I slutningen af juni afholdes kollektiv vejledning sammen med de fuldtidsstuderende i dagtimerne vedrørende bachelorprojektet generelt og inden for hvert enkelt emne i et omfang af i alt 8 timer. Der gives ikke individuel vejledning. Læringsmål: Målet med bachelorprojektet er, at den studerende kan: gøre rede for, hvilke retlige problemet projektet vil behandle i forhold til den stillede hovedproblemstilling og i denne forbindelse skelne mellem, hvad der er væsentligt og uvæsentligt; fremskaffe evt. relevant supplerende litteratur og andet materiale; gennemføre en analyse af de(n) omhandlende retlige problemstilling(er); foretage en drøftelse af foreliggende tvivlsspørgsmål efter omstændighederne forholde sig retspolitisk til emnet; argumentere for en konklusion; udarbejde et velstruktureret projekt; formulere sig i et klart og korrekt juridisk sprog. Aflevering: Bachelorprojektet må ikke overstige 15 normalsider (A4-sider á 2400 anslag). Ved aflevering af bachelorprojekt skal det være ledsaget af et maskinskrevet resumé på engelsk på maksimalt 20 linjer indeholdende en beskrivelse af centrale emner og konklusioner i projektet. Pro- 22

23 jektet afleveres senest den 15. september i 9. semester, eller første hverdag herefter. Projektet karakterbedømmes. Bacheloruddannelsen kan bestås hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Prøven har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. For bachelorprojektet afholdes der endvidere omeksamen i juni/juli året efter, således at der udbydes et emne fra hver af de tre involverede afdelinger i begyndelsen af juni med tilhørende introduktion. Vejledning til emnerne finder sted i løbet af juni måned efter studienævnets nærmere bestemmelser. Bachelorprojektet afleveres den 8. juli eller første hverdag herefter. I øvrigt finder reglerne for den ordinære eksamen i faget anvendelse. Deltagelse i omeksamen på 10. semester kræver, at man har deltaget i den forudgående eksamen på 9. semester, og har opnået karakteren -3 eller 00. Første eksamensforsøg i bachelorprojektet skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste eksaminer på 3. år/modul III. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler for bachelorprojektet inden for studieordningens rammer. Formueret Formueretten omfatter Formueret med international privatret, selskabsret, konkursret og introduktion til fogedret og insolvensret. Fagbeskrivelse: I faget Formueret behandles de regler, som regulerer borgernes indbyrdes økonomiske aktiviteter. På bacheloruddannelsens Modul I omfatter formueretsundervisningen fagene aftaleret, erstatningsret og køberet. På Modul III får de studerende ved en gennemgang af de formueretlige retsinstitutter en indføring i samtlige øvrige, centrale formueretlige fag (såvel obligationsretlige som tingsretlige), idet et mindre antal emner dog er overladt til selvstudium. Undervisningen på Modul III indledes med introduktionsforelæsninger, der giver et overblik over sammenhængen i de formueretlige emner. Heri indgår også grundtræk af reglerne om fogedret og insolvensret. På Modul III gennemgås: Dele af obligationsret (misligholdelseslæren, især misligholdelsesformerne, inkl. insolvens og konkurs som misligholdelse samt misligholdelsesbeføjelserne), tinglysning, kreditor- og omsætningsbeskyttelse, konkurs, personskifte i skyldforhold (overdragelse af fordringer), international privatret, panteretten, fordringers ophør, selskabsret samt solidaritet (solidariske skyldforhold). Formålet med læringsforløbet i de formueretlige fag er, at den studerende gennem egne studier og deltagelse i undervisningsaktiviteterne skal erhverve sig indgående kendskab til formueretlig teori og praksis, herunder kendskab til en række centrale formueretlige love og problemstillinger, og kunne bedømme og give velargumenterede forslag til løsninger af formueretlige konflikter. Læringsmål: På baggrund af pensum og under anvendelse af almindelig juridisk metode skal de studerende ved løsning af en stillet opgave kunne: identificere formueretlige problemer og kvalificere disse problemer retligt ved hjælp 23

24 af formueretlige begreber; udfinde relevant faktum og udelukke irrelevant faktum; udfinde og håndtere relevante retskilder; analysere og vurdere formueretlige problemer ved brug af formueretlige begreber og principper/regler; argumentere selvstændigt og juridisk korrekt for løsning af formueretlige problemer; overføre og anvende almindelige retlige principper og metoder ved problemløsning på nye formueretlige områder og/eller i nye sammenhænge, som de studerende ikke nødvendigvis på forhånd gennem undervisningen eller pensumlitteraturen er blevet introduceret til; strukturere besvarelsen på en følgerigtig og fagligt velbegrundet måde, og formulere sig i et klart og præcist sprog med brug af korrekt terminologi. Undervisningsform og omfang: Der undervises i faget på Modul III på 8., 9. og 10. semester i 154 timer. Der stilles en række skriftlige øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Pensumbeskrivelse: Der henvises til den til enhver tid gældende undervisningsplan. Eksamen: Der afholdes eksamen i maj/juni og december/januar. Studerende, som har deltaget i eksamen i maj/juni og opnået karaktererne -3 eller 00, kan efterfølgende indstille sig til eksamen i august. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til de skriftlige eksaminer. Eksaminerne, der har fælles pensum, og hvortil indstilling første gang skal finde sted samlet, er følgende: To formueretlige eksaminer hver med en varighed på 6 timer. Der kan stilles én eller flere opgaver til hver eksamen. Stilles der flere opgaver ved en eksamen, angives det ud for hver opgave, med hvilken vægt, besvarelsen af vedkommende opgave vil indgå i bedømmelsen. a. Ved den første eksamen i Formueret (FR1) stilles som udgangspunkt fortrinsvis strukturerede opgaver. Denne eksamen indgår med vægten 15 i det samlede eksamensgennemsnit. b. Ved den anden eksamen i Formueret (FR2) stilles som udgangspunkt fortrinsvis ustrukturerede opgaver. Denne eksamen indgår med vægten 20 i det samlede eksamensgennemsnit. Ved begge eksaminer gælder: a. at faget "aftaleret og køberet" kan inddrages fuldt ud i opgaverne. b. at fagene "familieret" og "arveret" ikke kan inddrages i opgaverne. c. at faget "erstatningsret" ikke kan inddrages i opgaverne. d. at fag/stof, som efter læseplanen er "hovedtrækslæsning", eller som efter læseplanen ikke gennemgås undervisningsmæssigt ("selvlæsningsstof"), kan inddrages i opgaverne, men at der ikke kan stilles nogen opgave, som udelukkende eller overvejende vedrører sådanne fag/sådant stof. 24

25 Se afsnittet Generelt om eksaminer om til- og afmeldingsforhold i forbindelse med eksamen i fagene Formueret 1 og Formueret 2. Bacheloruddannelsen kan bestås, jf. side 23, hvis der mindst opnås karakteren 00 ved hver af eksaminerne i Formueret. Retssociologi Retssociologi er et forholdsvis nyt fag. Det hænger sammen med, at det er knyttet til et andet ikke-juridisk fag: sociologien, der først opstod som en selvstændig disciplin i slutningen af det 19. århundrede. Hvor retshistorie og almindelig retslære har været anerkendt som en vigtig del af retsvidenskaben gennem århundreder, dér har retssociologien først fået denne placering inden for de seneste årtier. Retssociologien beskæftiger sig med studiet af retten ud fra samfundsvidenskabelige synsvinkler og er, som navnet antyder, især knyttet til faget sociologi. Man søger at finde frem til de samfundsmæssige årsager til givne retsregler og retlige institutioner, og man søger at beskrive virkningerne ude i samfundet af den retlige regulering og de retlige institutioner. Man beskæftiger sig altså ikke alene med studiet af retsregler, men i høj grad også med studiet af domstole og forvaltning og lovgivningsorganer, der her opfattes som institutioner af afgørende betydning for dels produktionen af nye regler og dels virkningerne af de eksisterende retsregler. Eftersom den juridiske profession har en række vigtige roller at udføre inden for retssystemet, bliver også undersøgelser af selve den juridiske profession et vigtigt forskningsfelt. Retssociologiens opgave er ikke at beskrive de enkelte regler eller organer i alle detaljer, men f.eks. at påvise generelle træk ved virkningerne af visse typer af regler og visse typer af institutioner. Faget får herved en international orientering, idet analyser af sådanne generelle retsfunktioner vil angå rettens rolle generelt og ikke alene dens rolle i enkelte lande. Der bliver dog lagt afgørende vægt på at skildre rettens funktioner i det danske samfund. Faget kan have en praktisk betydning, bl.a. i en retspolitisk sammenhæng, idet et vigtigt tema er, hvilke forhold der betinger, at en retsregel virker efter hensigten. Retssociologien kan også analysere generelle træk ved rettens historiske udvikling, og den nærmer sig her faget retshistorie. Læringsmål: Når de studerende har fulgt undervisningen, forventes de at kunne: identificere og redegøre for centrale retssociologiske teorier; identificere og redegøre for grundlæggende retlige institutioner og aktørgrupper, redegøre for empiriske undersøgelser vedr. retlige institutioner, aktørgrupper og retsreglernes årsager og virkemåde; beskrive mulige årsager til givne retsregler og retlige institutioner; beskrive mulige virkninger i samfundet af retlige reguleringer og retlige institutioner; sammenligne og vurdere (styrker og svagheder) centrale retssociologiske teorier; analysere og bedømme en konkret problemstilling under anvendelse af relevant retssociologisk teori og empiri; fremstille analysen skriftligt i en velstruktureret form og et klart sprog. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på Modul III på 8. semester. Der undervises i 20 timer. Pensumbeskrivelse: Se den til enhver tid gældende undervisningsplan. 25

Ph.d.-uddannelsen findes i særskilt studieordning.

Ph.d.-uddannelsen findes i særskilt studieordning. I henhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 14, stk. 4,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Enkeltfag på modul II af den juridiske bacheloruddannelse 2011705 Retslære 2011706 Forvaltningsret 2011708 Folke- og EU-ret 2012710 Strafferet

Læs mere

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Modul II af den juridiske bacheloruddannelse September 2011

uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Modul II af den juridiske bacheloruddannelse September 2011 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011702 Modul II af den juridiske bacheloruddannelse September 2011 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og Videreuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING & ADMINISTRATIVE REGLER

STUDIEORDNING & ADMINISTRATIVE REGLER AARHUS UNIVERSITET, BARTHOLINS ALLÉ, DK-8000 ÅRHUS C TELEFON 8942 1388, TELEFAX 8942 1373 DET JURIDISKE STUDIENÆVN STUDIEORDNING & ADMINISTRATIVE REGLER FOR JURASTUDERENDE INDSKREVET EFTER REGLERNE OM

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG JURA. efter- og VJURAiJURRAdereuddannelse 2012/2013

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG JURA. efter- og VJURAiJURRAdereuddannelse 2012/2013 ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR ENKELTFAG JURA efter- og VJURAiJURRAdereuddannelse 2012/2013 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3

Læs mere

DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE

DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE AARHUS UNIVERSITET, BARTHOLINS ALLÉ, DK-8000 ÅRHUS C DET JURIDISKE STUDIENÆVN STUDIEORDNING for DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE og DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE ved AARHUS UNIVERSITET September 2003

Læs mere

MODUL I AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE

MODUL I AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE MODUL I AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 5 Fagligt

Læs mere

MODUL III AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE

MODUL III AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE MODUL III AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav... 5 Fagligt

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og MODUL III

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og MODUL III ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR efter- og MODUL III EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 3 Målgruppe... 3 Tilrettelæggelse... 3 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og lse 2012/2013 MODUL I DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR. efter- og lse 2012/2013 MODUL I DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR efter- og lse 2012/2013 MODUL I DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion...

Læs mere

GAMMEL ORDNING for studerende, der har påbegyndt 2. år senest foråret 1998

GAMMEL ORDNING for studerende, der har påbegyndt 2. år senest foråret 1998 AARHUS UNIVERSITET, BARTHOLINS ALLÉ, DK-8000 ÅRHUS C DET JURIDISKE TELEFON 8942 1387, TELEFAX 8942 1373 STUDIENÆVN STUDIEORDNING for DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE og DEN JURIDISKE KANDIDATUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse. Studieordning: BA.jur Den Juridiske Bacheloruddannelse

Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse. Studieordning: BA.jur Den Juridiske Bacheloruddannelse Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse Studieordning: BA.jur 2013 Den Juridiske Bacheloruddannelse 1.- 6. semester NOTAT Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og efterår og

Læs mere

Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og efterår og er endelige 3 uger før semesterstart.

Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og efterår og er endelige 3 uger før semesterstart. Aalborg Universitet Juridisk Institut Semesterbeskrivelse Studieordning: HA.jur 2018 Den Erhvervsjuridiske Bacheloruddannelse 1. og 3. semester NOTAT Semesterbeskrivelserne opdateres til hvert forår og

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Fagbeskrivelser - Jura

Fagbeskrivelser - Jura Fagbeskrivelser - Jura STO BA-jur 2013 Den Juridiske Bacheloruddannelse 1. 2. semester NOTAT Disse fagbeskrivelser omfatter undervisningsog eksamensudbud for ordinære studerende på følgende semestre: 1.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

North Atlantic Law Program Grønland. Tillæg til. Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

North Atlantic Law Program Grønland. Tillæg til. Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet North Atlantic Law Program Grønland Tillæg til Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Gældende fra september 2014 Bekendtgørelsesgrundlag 1.a North Atlantic Law Program

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Med ændringer december 2010, august 2011, april 2012, januar 2013, oktober 2013 og november

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 3.- 6. semester Gældende fra september 2009 Tilrettet november 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA (jur.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA (jur.) Årgang: 2002 Siden er sidst opdateret: 14. juni 2002 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura HA (jur.) Årgang: 2002 Siden er sidst opdateret: 14. juni 2002 Side

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra februar 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er en

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag September 2009 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Med ændringer december 2010, august 2011, april 2012, januar 2013, oktober 2013, november

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Odense 2007 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag September 2017 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (jura på deltid) Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i jura (jura på deltid) Odense 1 af 5 Denne studieordning

Læs mere

Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) Forvaltningsret Administrative Law Fagnr. 9051402 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol. 6.sem. Slagelse Sønderborg

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

01-12-08/EW. STUDIEORDNING for bacheloruddannelsen i JURA ved Aalborg Universitet

01-12-08/EW. STUDIEORDNING for bacheloruddannelsen i JURA ved Aalborg Universitet 01-12-08/EW STUDIEORDNING for bacheloruddannelsen i JURA ved Aalborg Universitet Aalborg Universitet Juni og november 2008 2 1. Indledning 1.1 I medfør af bkg. nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

STO CJ Den Juridiske Kandidatuddannelse semester ( semester) NOTAT

STO CJ Den Juridiske Kandidatuddannelse semester ( semester) NOTAT Fagbeskrivelser - Jura STO CJ 2010 Den Juridiske Kandidatuddannelse 3. 4. semester (9. 10. semester) NOTAT Disse fagbeskrivelser omfatter undervisnings- og eksamensudbud for ordinære studerende på følgende

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (jura på deltid) Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i jura (jura på deltid) Odense 1 af 5 Denne studieordning

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

AALBORG UNIVERSITET. Studieordning. for. Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse (cand.merc.jur.)

AALBORG UNIVERSITET. Studieordning. for. Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse (cand.merc.jur.) AALBORG UNIVERSITET Studieordning for Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse (cand.merc.jur.) Gældende fra 1. september 2000 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidateksamen ved Aalborg universitet,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Revideret april 2012, august 2011, jf. studieordningens 21. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Eksamensplan vinter 2010/11. BA-uddannelsen

Eksamensplan vinter 2010/11. BA-uddannelsen Eksamensplan vinter 2010/11 Revideret den 31. januar 2011 (Ret til ændringer forbeholdes) Retningslinjer 1. Gyldigt studiekort skal medbringes til samtlige prøver. BA-uddannelsen 2. Eksamenssted ved de

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

Studievejledning for Sidefag i Samfundsfag September 2014

Studievejledning for Sidefag i Samfundsfag September 2014 Studievejledning for Sidefag i Samfundsfag September 2014 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING SIDEFAG I SAMFUNDSFAG 1. OVERSIGT OVER

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra februar 2010 med ændringer 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Bilag til Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Meritordning for HA(jur.) til Bacheloruddannelsen i Jura Odense 1 af 5 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Fagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public.

Fagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public. Fagkatalog for Kandidatuddannelsen i Journalistik cand.public. Januar 2006 Det Humanistiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse JK.1. Det akademiske håndværk (6 ECTS)...3 JK.2.

Læs mere