Statistiske informationer

Transkript

1 Statistiske informationer Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar januar 2014 (ultimo 2013) pendlede personer til Aarhus Kommune, mens pendlede ud af kommunen. Der var således en nettoindpendling på personer til kommunen. Der var aarhusianere i beskæftigelse, hvorimod antallet af arbejdspladser i Aarhus Kommune var Antallet af arbejdspladser i Aarhus Kommune var dermed 14,9 % større end antallet af aarhusianere i beskæftigelse. Nettoindpendlingen var pr. 1. januar 2014 stort set uændret i forhold til Der er dog sket en vækst i såvel indpendling som udpendling i perioden. Set i forhold til antallet af arbejdspladser i kommunen er indpendlingen vokset knap 1%-point fra 2010 til Set i forhold til antallet af beskæftigede aarhusianere er udpendlingen vokset med 1,3 %-point fra 2010 til Pendlingen mellem Aarhus og resten af Business Region Aarhus er voksende. Indpendlingen er fra 2010 til 2014 steget med personer, mens udpendlingen er steget med personer. Der kommer flest indpendlere fra Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Randers kommuner, og de fleste udpendlere arbejder i Skanderborg, Favrskov, Randers og Horsens kommuner. 36 % af pendlerne til arbejdspladser i Aarhus Kommune har en pendlingsafstand på under 5 km, mens 9 % har en pendlingsafstand på over 50 km. For udpendlerne har 41 % af pendlerne mindre end 5 km til arbejde, mens 9 % har en pendlingsafstand på mere end 50 km. Figur 1. Indpendling, udpendling og nettoindpendling, Aarhus Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (Pend101) Indpendling Udpendling Nettoindpendling Opdateret: Juni 2015 Afdeling: Budget og Planlægning, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune

2 Tabel 1. Indpendlere til arbejdssted i Aarhus Kommune efter bopælsområde i Indpendling fra: Region Midtjylland Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Region Midtjylland i alt Business Region Aarhus i alt heraf nabokommuner Øvrige land Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Total Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (Pend100) 2

3 Tabel 2. Udpendlere fra Aarhus Kommune til arbejdssted uden for Aarhus fordelt efter arbejdsstedskommune i Udpendling til: Region Midtjylland Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Samsø Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Region Midtjylland i alt Business Region Aarhus i alt heraf nabokommuner Øvrige land Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland Uden for Danmark Total Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (Pend100). 3

4 Figur 2. Pendlingsmønstre i Aarhus Kommune i 2010 og Vækst Indpendling Antal ,8% I pct. af antal arbejdspladser 29,5% 30,5% 0,9 pct.-point Udpendling Antal ,8% I pct. af antal beskæftigede borgere 18,8% 20,1% 1,3 pct.-point Nettoindpendling Totalt antal ,0% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (Pend101, RAS301 og RAS302) Tabel 3. Antal beskæftigede efter pendlingsafstand til arbejdssteder i Aarhus Kommune samt pendlingsafstanden for den bosiddende befolkning i Aarhus Kommune, ) Antal pendlere til arbejdssteder i Aarhus Kommune 2) Den bosiddende befolknings pendling i og udenfor Aarhus Kommune 3) Pendlingsafstand Ingen pendling Indtil 5 km km km km km km Over 50 km Ikke beregnet Pendling i alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (AFSTA1 og AFSTB1) Note 1) Statistikken for 2014 udkommer først i foråret Note 2) Pendlere fra andre kommuner samt den bosiddende befolknings pendling til arbejdspladser indenfor Aarhus Kommune. Note 3) Den bosiddende befolknings pendling til arbejdspladser indenfor Aarhus Kommune og til arbejdspladser i andre kommuner. 4

5 Kilde/opgørelsesmetode Dataene stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik i Statistikbanken. Fra og med 2014 er datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Danmarks Statistiks nye arbejdsmarkedsregnskab. Formålet med arbejdsmarkedsregnskabet er at give et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner for en given periode eller på et givent tidspunkt. Arbejdsmarkedsregnskabet udarbejdes på grundlag af en række registre, herunder fortsat bl.a. e-indkomstregistret. Idet flere forskellige datakilder sammenholdes, er det vurderingen, at det nye arbejdsmarkedsregnskab er med til at øge kvaliteten af statusopgørelsen ultimo november. Den væsentligste forskel på opgørelsesmetoden før og efter arbejdsmarkedsregnskabet er, at det fremover både er befolkningen og tilknytningen til arbejdsmarkedet, der opgøres ultimo november et givent år. Indtil nu har befolkningen været opgjort pr. 1. januar, mens tilknytningen til arbejdsmarkedet har været opgjort pr. ultimo november. Data fra og med 2009, hvor e-indkomstregistret starter, er revideret med det nye arbejdsmarkedsregnskab. Der er således ingen databrud i denne periode. For den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik gælder det, at hele befolkningen er fordelt efter den væsentligste tilknytning til arbejdsmarkedet den sidste uge i november året før tællingsåret, enten som beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Som værende udenfor arbejdsstyrken regnes efterlønsmodtagere, uddannelsessøgende og andre med en ringe eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Definitioner Tilsammen udgør de beskæftigede og de arbejdsløse den erhvervsaktive befolkning eller arbejdsstyrken. Som værende udenfor arbejdsstyrken regnes efterlønsmodtagere, uddannelsessøgende og andre med en ringe eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigede er alle selvstændige, medhjælpende ægtefæller og lønmodtagere, der ikke er registreret som enten arbejdsløse eller efterlønsmodtagere i den sidste uge af november. Grundlæggende er alle placeret som beskæftigede, hvis de ikke var fuldt ledige i den sidste uge af november eller modtog efterløn ultimo året. Brancheoplysningen afgøres for såvel privat som offentligt ansatte ud fra oplysninger om arbejdsgiveren. Den socioøkonomiske status afgøres ud fra både baggrundsoplysninger for arbejdsstedet (branche, kommune og sektor) og oplysninger der knytter sig til personen f.eks. demografiske oplysninger, uddannelsesoplysninger og indkomstoplysninger. For offentligt ansatte er stillingsgrupperingen primært baseret på stillingsoplysninger i det offentlige lønanvisningssystem. Arbejdssted Alle beskæftigede er fordelt efter såvel bopæl som arbejdssted. I opgørelserne i denne artikel benyttes overvejende de beskæftigedes fordeling på arbejdssteder, hvilket er lig antallet af arbejdspladser i det enkelte område, fx Aarhus Kommune. Arbejdsstedsoplysningen er altid adressen på et permanent arbejdssted. Midlertidige arbejdssteder, som fx byggepladser, er således ikke registreret som arbejdssteder. Personer med beskæftigelse på sådanne ikke-permanente arbejdssteder, hvilket gælder for store grupper inden for bygge- og anlægssektoren, er henført til arbejdsgiverens hovedadresse eller et andet fast arbejdssted oplyst af arbejdsgiveren. Tilsvarende er personer, der har skiftende arbejdssteder gennem dagen eller ugen, fx repræsentanter, hjemmehjælpere eller personalegrupper inden for trafik- og kommunikationssektoren, henført til arbejdsgiverens hovedadresse eller et andet af dennes faste arbejdssteder. Henvendelse Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse Marianne Pedersen En tilsvarende information for 2013 er offentliggjort i indeværende serie i februar