University of Copenhagen. Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University of Copenhagen. Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF"

Transkript

1 university of copenhagen University of Copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 216 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen, H. O., (216). Forbrugerkronen: herunder analyser af hhv. konventionelle og økologiske produkter, Nr. 3-17/13-548, 27 s., jan. 28, 216. (IFRO Udredning; Nr. 216/4). Download date: 2. Feb. 217

2 Forbrugerkronen herunder analyser af hhv. konventionelle og økologiske produkter Henning Otte Hansen 216 / 4

3 IFRO Udredning 216 / 4 Forbrugerkronen herunder analyser af hhv. konventionelle og økologiske produkter Forfatter: Henning Otte Hansen Udarbejdet for NaturErhvervstyrelsen i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsberedskab. Udgivet marts 216 Se flere myndighedsaftalte udredninger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet 28. januar 216 Forbrugerkronen - herunder analyser af hhv. konventionelle og økologiske produkter Sammendrag og konklusion Ud fra input-output-data er forbrugerkronen beregnet for perioden for en række forskellige landbrugs- og fødevaregrupper. Beregningerne viser et relativt entydig billede af udviklingen i forbrugerkronen: * Landmandens andel af forbrugerkronen falder vedvarende * Detailhandlens andel er generelt stigende * Importen er stigende * Engroshandlens andel er relativt konstant * Industriens andel er relativt konstant eller svagt faldende Udviklingen i landmandens faldende andel er relativt forudsigelig, idet forædlingsgraden af landbrugsvarer stiger (mere food service, udespisning, convenience m.m.), og idet der er en relativ svag prisudvikling på landbrugsråvarerne. Resultaterne af forbrugerkroneberegningerne kan sammenlignes med tilsvarende undersøgelser fra USA, og der er relativ god overensstemmelse. Da input-output-data ikke skelner mellem konventionelle og økologiske varer, er det ikke umiddelbart muligt at beregne forbrugerkronen på økologiske og konventionelle varer ud fra disse input-output-data. Landmandens andel af forbrugerprisen på hhv. økologiske og konventionelle fødevarer kan dog beregnes ved at tage udgangspunkt i hhv. landmandens salgspriser og detailpriser. Forskelle i prisrelationer mellem forskellige produkter undersøges således i denne analyse. Disse undersøgelser viser, at landmandens andel af forbrugerkronen i de fleste tilfælde er størst på de økologiske varer. Dette er forventeligt, da den egentlige værdiforøgelse ved produktion af økologiske varer sker i landmandsleddet. Det ses også, at priserne på økologiske fødevarer i detailleddet i flere tilfælde er betydeligt højere, end hvad dyrere råvarer i landmandsleddet samt moms kan forklare. Det tyder således på, at styk-avancen i værdikæde-leddene efter landmændene er større på økologiske varer end på konventionelle varer. Prisudviklingen - og dermed også forbrugerkronen - har dog været volatil i de senere år. I landmandsleddet har priserne på både vegetabilske og animalske produkter svinget meget, og på detailniveau har flere butikker på det seneste sænket priserne på økologiske fødevarer. Nye studier bør derfor omfatte en længere tidsperiode, således at tilfældigheder p.g.a. disse prisudsving reduceres eller helt elimineres. Derudover kan flere produkter medtages, i det omfang priser på sammenlignelige økologiske og konventionelle produkter kan indhentes. Endeligt kan det undersøges, om priser i flere led i værdikæden kan skaffes, således at forbrugerkronen kan opdeles på flere sektorer

5 Introduktion Landmænd, fødevareindustri, engros- og detailhandel og staten (i form af skatter og afgifter) m.fl. får alle en andel af fødevarernes endelige salgsværdi. Andelene varierer fra produkt til produkt og fra sektor til sektor, og også over tid sker der en udvikling i andelene. Dette er nærmere beskrevet i dette notat. Notatet er en opdatering og en uddybning (økologiske og konventionelle produkter) af et notat fra 214 (Hansen, 214). Hvad er forbrugerkronen? Forbrugerkronen - eller the food dollar - er de samlede omkostninger, som forbrugerne bruger på fødevarer. Forbrugerkronen opgøres som værdien af fødevarerne i detailleddet. Værdien af fødevarerne i detailleddet består af en række omkostninger, som tilføres undervejs i fødevarekæden. Der er omkostninger til råvarer, løn, energi, markedsføring, og der er desuden både afgifter og avancer. Disse omkostninger opstår hele vejen i værdikæden fra landmand til forbruger. Omkostningerne til landbrugsråvarerne er landmandens andel af forbrugerkronen. Man kan opdele, analysere og beskrive forbrugerkronen på flere måder. Man kan fokusere på landmandens andel, på de enkelte sektorers bidrag eller på udviklingen over tid. Resultaterne af forbrugerkroneberegningerne er ikke altid helt entydige, og det skyldes, at beregningsmetoderne og afgrænsningerne kan være forskellige fra undersøgelse til undersøgelse. I nogle tilfælde ser man kun på udvalgte produkter. I andre tilfælde beregner man forbrugerkronen for alle fødevarer, mens man i helt andre tilfælde også inddrager f.eks. drikkevarer. Endeligt er der undersøgelser, hvor food service, udespisning m.m. også indgår. Der kommer desuden jævnligt nye opdaterede analyser, som anvender mere præcise og raffinerede metoder. I nogle tilfælde anvender man nu input-output-tabeller til at beregne de enkelte sektorers andelen af forbrugerkronen, jfr. Canning (211). Derved justeres talle-ne, og de nyeste tal er ikke altid sammenlignelige med andre historiske data. Den simple model til beregning af landmandens andel af forbrugerkronen (LFK) for et givet produkt er: LFK = (P li * C i ) - B i ) P di hvor P li er landmandsprisen på produkt i, C i er omregningsfaktoren, som viser den nødvendige mængde landbrugsprodukter til at producere en enhed af fødevareproduktet i i detailleddet - 2 -

6 B i er et specifikt biprodukt ved processen, P di er detail-prisen på produkt i Såfremt man skal beregne pålidelige andele af forbrugerkronen for alle fødevarer under ét, kræves der et omfattende datamateriale. Det er én af de væsentligste forklaringer på, at der ikke eksisterer ret mange analyser på internationalt niveau af forbrugerkronens opbygning. Trods disse forbehold m.h.t. metoder, datagrundlag og sammenlignelighed er der generelt god overensstemmelse i de resultater, som forskellige undersøgelser når frem til. Tolkning af forbrugerkronen Forbrugerkronen - og herunder især landmandens andel af forbrugerkronen - diskuteres tit, jf. f.eks. Hansen (212). Mange har den opfattelse, at det er negativt for landmændene, at deres andel af forbrugerkronen falder. Fra politisk side tolkes det ofte som et tegn på, at landmanden bliver snydt, og at de efterfølgende led i værdikæden uberettiget tager en for stor del af den endelige salgsværdi.. Undersøgelser viser dog, at der ikke er nogen tidsmæssig sammenhæng mellem landmandens andel af forbrugerkronen og landmændenes indtjening. Landmandens andel af forbrugerkronen har dermed ingen betydning for landbrugets generelle økonomiske situation (Brester et al., 29). Dertil kommer, at moms og forskellige afgifter i tidens løb også har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på landmandens andel af forbrugerkronen. Opgørelser over forbrugerkronen kan derfor ikke uden videre bruges til at vise avancerne i værdikæden, fordele og ulemper ved en stor andel af forbrugerkronen m.m. Under forudsætning af, at der er et velfungerende marked, vil der på langt sigt ikke være nogen ekstraordinær stor avance nogen steder i værdikæden. Fordelingen af forbrugerkronen på de enkelte led i værdikæden er derfor primært et mål for værdien af de ressourcer, der anvendes i de pågældende led i værdikæden. Metodegrundlag Især metoderne til beregning af forbrguerkronen er under forandring. I det amerikanske landbrugsministerium, USDA har man beregnet forbrugerkronen over en meget lang periode. Man har hidtil baseret beregningerne på prisserier, omregningsfaktorer, årsdata, importog eksportstatistikker m.m. Efterhånden er man dog kommet frem til, at kvaliteten af disse data - og også adgangen til relevante data - blev dårligere og dårligere. Det blev vurderet, at metoden til at beregne forbrugerkronen var blevet upålidelig, jfr. Canning (211). Også de danske analyser af forbrugerkronen, som tidligere blev offentliggjort årligt, er blevet reduceret i omfang. Det skyldes især, at datagrundlaget var blevet for usikkert, og at det dermed ikke var muligt at forklare væsentlige dele af udviklingen. Blandt andet en betydelig import samt reeksport var med til at gøre det empiriske grundlag for usikkert

7 USDA er nu gået over til at beregne forbrugerkronen ud fra input-output-data jfr. Canning (211). Derved justeres tallene, og de nyeste tal er ikke altid sammenlignelige med andre historiske data. I denne rapport anvendes de input-output-data, som Danmarks Statistik publicerer løbende. Her er der en konsistent prisserie for perioden 1966 til 211. I disse data skelnes der ikke mellem økologiske og konventionelle landbrugs- og fødevarer, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at beregne forbrugerkroner på specifikt økologiske produkter. På den baggrund er der anvendt et andet datagrundlag. Der er således indsamlet prisstatistikker for en række landbrugs- og fødevarer i dels producentleddet (landbrug og gartnerier) dels detailleddet (supermarkeder). Der er indsamlet prisdata for hhv. økologiske og konventionelle produkter, og der er foretaget justeringer og beregninger (omregninger til ens størrelser m.m.), så varerne er mest muligt homogene og dermed sammenlignelige. Priserne i det primære led er indsamlet via offentliggjorte noteringer, auktionspriser m.m. Priserne i detailleddet er indsamlet via store check (konkret indsamling af pris- og produktdata i supermarkeder). Store checks er foretaget 9 forskellige steder, og ialt er der indsamlet data på 47 produkter. Følgende detailbutikker og lokationer er valgt: Detailbutik: Irma Dagli Brugsen ABC Lavpris Rema 1 Netto SuperBrugsen Føtex Boks 1. Input-output-tabeller En input-output tabel indeholder en detaljeret beskrivelse af produktionsstrukturen i samfundet samt af anvendelsen af varer og tjenesteydelser. Input-output tabellen er en integreret del af nationalregnskabsstatistikken og er konsistent med nationalregnskabets data i såvel det enkelte år som over tiden. Input-output tabeller kan også bruges som grundlag for både input-output-modeller og generelle ligevægtsmodeller

8 Lokationer: København Frederiksberg Brædstrup Bryrup På denne måde er der tilstræbt en rimelig geografisk repræsentativitet (hovedstad vs. provins og stor vs. lille by), og også de forskellige detailbutikstyper er dækket ind. Indsamlingen af data er foregået i 2. halvdel af juli 215. Præsentation af forbrugerkroneandele Forbrugerkroneandelene kan præsenteres på flere forskellige måder - afhængig af formålet med analysen og afhængig af det datamateriale, som er til rådighed. Man kan opdele, analysere og beskrive forbrugerkronen på flere måder. Man kan fokusere på landmandens andel, på de enkelte sektorers bidrag eller på de forskellige omkostningsposter. Man kan derfor præsentere forbrugerkronen på fire måder: For det første kan man fokuseres på landmandens og forarbejdningssektorens andel af forbrugerkronen. Hermed ser man nærmere på råvareandelens betydning og de første led i værdikæden og deres betydning. For det andet kan man fokusere på de enkelte sektorer i forarbejdnings- og afsætningsdelen. Her analyserer man hvert enkelt sektors bidrag til og deres andel af den endelige forbrugerpris. Det vil typisk være landbrugssektoren, engrossektoren, forarbejdnings- og forædlingssektoren og detailsektoren. På den måde får man disse fire sektorers andel af forbrugerkronen. For det tredie kan man opdele forbrugerkronen på hovedomkostningsposter. Hermed fås et billede af de væsentligste omkostningstyper i forbrugerkronen på tværs af sektorer. På den måde kan man også vurdere den samlede betydning af f.eks. energi- eller lønomkostninger på fødevarepriserne. For det fjerde kan man se på udviklingen over tid. Det er karakteristisk, landmandens andel af forbrugerkronen falder i takt med et lands økonomiske udvikling. Udviklingen i forbrugerkronen for forskellige varer og forskellige sektorer I det følgende vises udviklingen i forbrugerkronen for forskellige varer og forskellige sektorer. Af hensyn til overskueligheden vises kun udvalgte forbrugerandele, idet f.eks. moms - som udgør en den samme andel for alle produkter - er udeladt

9 Figur 1. Udvikling i forbrugerkronen i Danmark for forskellige sektorer og produkter, Detail Frugt og grønt Import 15 Landmand/gartner 1 5 Engros Industri Mælk Landmand 3 Detail 2 Engros 1 Import Industri (Fortsættes) - 6 -

10 6 Kød 5 4 Landmand Industri Detail Import Korn og brød Industri Detail Landmand Import Engros Engros Æg Landmand 1 Detail Import (Fortsættes) - 7 -

11 6 Kartofler 5 4 Landmand Detail 3 2 Engros 1 Import Industri Figur 1 viser et relativt entydig billede af udviklingen i forbrugerkronen: * Landmandens andel af forbrugerkronen falder vedvarende * Detailhandlens andel er generelt stigende * Importen er stigende * Engroshandlens andel er relativt konstant * Industriens andel er relativt konstant eller svagt faldende Dertil skal tilføjes, at moms samt andre skatter og afgifter har haft en stigende andel af forbrugerkronen gennem hele perioden. Af hensyn til overskueligheden er dette ikke vist i figur 1. Import indgår i vareforsyningsbalancen i input-output-databasen, og derfor er den også medtaget i denne analyse. Forbrugerkronen fordelt på sektorer Et øjebliksbillede af forbrugerkronens fordeling på alle led i værdikæden for en række væsentlige landbrugs- og fødevareprodukter fremgår af figur

12 Figur 2. Forbrugerkronen fordelt på sektorer 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% Moms Vareskatter netto Detailavance Engrosavance Import Forarbejdningsvirk. Landbrug og gartneri 2% 1% % Brød+korn Kød Æg Mælk Ost Smør+Olie Frug+Grønt Kartofler Sukker Flødeis - 9 -

13 Figur 2 viser, at fordelingen af forbrugerkronen på sektorer er meget forskellig fra produkt til produkt. Dette skyldes først og fremmest, at forarbejdningsgraden er meget forskellig, og at prisen på landbrugsråvarerne kan være meget forskellige. Udviklingen i landmandens andel af forbrugerkronen Landmandens andel af forbrugerkronen - og udviklingen heri - har ofte en særskilt interesse. Som det tydeligt fremgår af figur 3, er der en ensartet og gennemgående tendens i retning af, at landmanden får en faldende andel af forbrugerkronen. Figur 3. Udviklingen i landmandens andel af forbrugerkronen, Mælk 4 Kød 3 Kartofler 2 Flødeis 1 Korn+brød Æg Frugt og grønt Ost Smør 1 Sukker

14 Landmandens gennemsnitlige andel af forbrugerkronen over tid - d.v.s. et sammenvejet gennemsnit af de vigtigste fødevarer i detailhandlen - viser, at landmandens andel af forbrugerkronen er mere end halveret siden midten af 196 erne, jfr. figur 4. Figur 4. Landmandens andel af forbrugerkronen - sammenvejet gennemsnit Sammenvejet gennemsnit Anm: Gennemsnit af de produkter, som er vist i figur 3. Sammenvejet ud fra detailhandelsomsætningen Den viste udvikling i figur 4 er relativt forudsigelig, idet forædlingsgraden af landbrugsvarer stiger (mere food service, udespisning, convenience m.m.), og idet der er en relativ svag prisudvikling på landbrugsråvarerne. Resultaterne kan sammenlignes med tilsvarende undersøgelser fra USA, jfr. figur

15 Figur 5. Landmandens andel af forbrugerkronen i Danmark og USA USA 2 25 USA Danmark ) Beregnet ud fra Input-Output-analyser, ) Beregnet ud fra hidtidige analyser i form af prisserier, korrektionsfaktorer m.m ) Beregnet ud fra Input-Output-analyser, Kilder: USDA ( ), samt beregninger på grundlag af Danmarks Statistiks Input-Outputtabeller Niveau-forskelle mellem Danmark og USA kan til dels forklares med forskelle i skatter og afgifter (herunder moms) samt forskelle i de produktgrupper, som indgår i analysen

16 Forbrugerkronens udvikling: Forklaring Der er flere naturlige forklaringer på, at landmanden ofte vil få en faldende andel af forbrugerkronen: For det første er der en tendens til stigende forarbejdningsgrad af fødevarerne i et samfund med stigende økonomisk velfærd og vækst. Øget fokus på convenience, udespisning, food service, take-away m.m. forstærker denne tendens. Med stigende forædling vil omkostninger til arbejdsløn, produktudvikling, tilberedning m.m. stige, mens landbrugsråvarens andel falder. Resultatet bliver en faldende andel af forbrugerkronen til landmændene. Den faldende andel skyldes, at den samlede kage bliver større, og at landmandens andel blot relativt bliver mindre. Hvis en fødevarevirksomhed investerer i produktudvikling, forarbejdning og markedsudvikling, vil det medføre - hvis det går som planlagt - at investeringen tjener sig hjem igen i form af øget indtjening. Men resultatet bliver også, at landbrugsvarerne får en faldende andel af forbrugerkronen, fordi omkostninger til produktudvikling m.m. øges. I dette tilfælde falder landmandens andel af forbrugerkronen, men landmandens indtjening stiger, da den stigende indtjening tilfalder ejerne, såfremt der er tale om et andelsselskab. Udviklingen i forbrugerkronen skyldes også den stigende arbejdsdeling mellem landmænd og fødevareindustri. Der en klar tendens i den vestlige verden i retning af, at fødevareindustrien overtager en væsentlig del af landbrugets betydning i det agroindustrielle kompleks (Hansen, 213). Selv om fødevareindustrien overtager en del af beskæftigelsen og værditilvæksten fra det primære landbrug ved økonomisk udvikling, viser det sig alligevel, at også fødevareindustrien normalt også få en relativt faldende betydning i takt med stigende økonomisk velfærd. Dette skyldes i sagens natur, at den øgede forarbejdning og markedsføring i fødevareindustrien ikke kan opveje den negative effekt af den lave efterspørgselsvækst m.m. Som konsekvens af både produktivitetsudvikling og trædemøllen vil landbrugets salgspriser udvikle sig langsommere end andre varer i samfundsøkonomien i gennemsnit. Priserne på både landbrugs- og fødevarer vil på langt sigt stige mindre end inflationen, og bytteforholdet - forholdet mellem landbrugets salgs- og faktorpriser - vil falde. Det faldende bytteforhold over tid er et fænomen, som især gælder for landbruget, og som generelt ikke findes i samme omfang i de øvrige erhverv. Når prisen - og dermed også værdien - af landbrugets råvarer stiger mindre end andre produkter og ydelser, vil landmandens andel af forbrugerkronen også falde - alt andet lige

17 Forbrugerkronen for økologiske landbrugs- og fødevarer Det vil være interessant at undersøge, om forbrugerkronen og forholdet mellem landmandsog forbrugerpriser er det samme for økologiske som for konventionelle produkter. Umiddelbart må det forventes, at landmandens andel af forbrugerkronen er størst for økologiske produkter, idet omkostningerne i de efterfølgende led i værdikæden ikke vil være væsentligt højere for økologiske end for konventionelle fødevarer. Der kan dog være størrelsesmæssige eller holdbarhedsmæssige forhold, som kan begrunde en højere omkostning (eller avance) på økologiske varer længere fremme i værdikæden. Især på områder, hvor den økologiske markedsandel er lille, og hvor der af veterinære eller sundhedsmæssige årsager skal ske en meget skarp opdeling i forarbejdningsprocessen (f.eks. fjekræ- og svinekød), vil omkostningerne til forarbejdning og forædling af økologiske produkter være større. På disse områder vil omkostninger i forarbejdningsleddene således være størst i den økologiske produktion, og dette forhold kan begrænse landmandens andel af forbrugerkronen. Forbrugerkronen (landmandens andel af forbrugerprisen) kan beregnes for visse økologiske og konventionelle produkter. Der tages udgangspunkt i hhv. landmandens salgspriser og detailpriser. Forskelle i prisrelationer mellem forskellige produkter undersøges således. Da der er væsentlige prisforskelle over tid, fra sted til sted, p.g.a. tilbud, discount, kvalitetsforskelle m.m., skal der indsamles en del data for at få et repræsentativt grundlag. Det er ikke muligt systematisk at indhente prisoplysninger for økologiske varer i værdikæden mellem landmænd og forbrugere. Fortroligheds- og konkurrencehensyn gør ikke dette muligt på nuværende tidspunkt. Forundersøgelser - baseret på data fra oktober 214 En forundersøgelse fra oktober 214 viste (se bilag), at prisrelationerne kan variere meget fra produkt til produkt - selv inden for gruppen af grøntsager, hvor der ikke er de helt store meromkostninger ved produktion af økologiske produkter. Forundersøgelsen viste også tegn på, at merprisen i pct. er større i detailleddet end i landmandsleddet. Dette kunne umiddelbart tyde på, at avancen i leddene efter landmændene i værdikæden er større på økologiske produkter end på konventionelle. Forundersøgelsen konkluderede dog, at der skal indsamles og analyseres flere data, før dette kan bekræftes

18 Forbrugerkrone og prisrelationer på konventionelle og økologiske fødevarer ud fra store checks 215 I det følgende vises og analyseres prisdata i hhv. landmands- og detailleddet. Priserne i detailleddet er indhentet via store checks foretaget i juli måned 215. Æg Der er indsamlet 45 detailpriser på æg, og der er beregnet gennemsnit på de to kategorier, konventionelle og økologiske æg. Landmandspriser er beregnet ud fra Landbrug & Fødevarers månedlige prisstatistik. Væsentlige resultater ses af figur 6. Figur 6. Priser på konventionelle og økologiske æg i hhv. landmands- og detailleddet Kr. pr. stk. 3,5 3,31 3, 2,72 2,5 2, 2,1 1,5 1,13 1,,5,5,61,73,61, Landmand, buræg Landmand, skrabeæg Landmand, frilandsæg Landmand, konv. gns. Landmand, øko. Æg Detail, konv. Detail, øko. Detail, øko., estimeret Anm: Detail, økologisk, estimeret: Beregnet detailpris på økologiske æg, hvor detailavance i kr. pr. æg er den samme som for konventionelle æg. Kilde: Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik (215) og Landbrug & Fødevarer (215) Som det ses af figuren er de økologiske æg væsentligt dyrere end de konventionelle æg: Landmandspriser er pct. dyrere, mens detailpriser er 57 pct. dyrere Den estimerede detailpris på økologiske æg er baseret på en forudsætning om, at landmandens merpris - og kun denne - videreføres direkte til detailprisen, mens øvrige omkostninger i værdikæden efter landmandsleddet er konstant. Der pålægges dog moms af den merpris, som landmanden får for økologiske æg

19 Landmandens andel af forbrugerkronen kan beregnes ud fra priser i landmandsleddet og i detailleddet. Figur 7 viser resultaterne heraf: Figur 7. Landmandens andel af forbrugerkronen for konventionelle og økologiske æg - samt for æg ialt ud fra Input-output-data Konventionel Økologisk Ifg. I-O-tabeller Anm: I-O-tabeller er for 211. Øvrig for medio 215. Kilde: Egne beregninger på grundlag af Landbrug og Fødevarer (215), Danmarks Statistik (215) og store checks. Figuren viser, at landmandens andel af forbrugerkronen kun er marginalt større for økologiske æg end for konventionelle æg. De beregnede forbrugerkronetal ud fra priser i landmands- og detailleddet omfatter udelukkende salg af friske hele æg, mens æg til forarbejningsindustrien m.m. ikke er medtaget. Det er en af forklaringerne på, at landmandens andel af forbrugerkronen er mindre ifølge input-output-tabellerne, som omfatter al anvendelse. Det kan således konkluderes: - at avancerne i leddene efter landmanden i værdikæden pr. stk. æg er betydeligt højere for økologiske end for konventionelle æg. Det kan forklares ved, dels at økologiske æg har en mindre prisefterspørgselselasticitet, dels at avancerne i værdikæden typisk er en fast procentsats og ikke et fast enhedsbeløb (kr. pr. stk.). - at landmandens andel af forbrugerkronen er marginalt højere for økologiske æg end for konventionelle æg. Mælk Mælk og mejeriprodukter tilhører en produktgruppe med en meget varierende forarbejdningsgrad og dermed også store forskelle i landmandens andel af forbrugerkronen. Landmandens andel vil typisk være størst, når det gælder frisk mælk, men den vil være mindst, når det gælder mejeriprodukter som ost, flødeis m.m. På samme måde må det forventes,

20 at merprisen på økologiske varer vil være størst på de produkter, hvor landmandens andel af forbrugerkronen er størst, idet disse varer vil have den største meromkostning på råvaresiden. For både konventionel og økologisk mælk gælder det, at der er tale om basale nødvendighedsvarer, som ofte købes. Derfor bliver disse varer ofte anvendt som tilbudsvarer for at tiltrække kunder. De gennemførte store checks viste, at merprisen på økologiske mejeriprodukter lå mellem 4 og 14 pct. Når det gælder en så relativt uforarbejdet vare som minimælk, kan det konstateres, at landmandens andel af forbrugerkronen er størst for de økologiske produkter, jf. figur 8. Figur 8. Forbrugerkrone for konventionel og økologisk mælk (minimælk) Konventionelt Økologisk Anm: I-O-tabeller er for 211. Øvrig for medio 215. Kilde: Egne beregninger på grundlag af Landbrug og Fødevarer (215), Danmarks Statistik (215) og store checks. Landmandens andel af forbrugerkronen på mælk og andre mejeriprodukter kan dog variere betydeligt over tid. I løbet af det seneste halve år er landmændenes afregningspriser på økologisk mælk steget markant i forhold til konventionel mælk, hvilket - alt andet lige - vil øge de økologiske landmænds andel af forbrugerkronen. Som det ses af figur 9, har udviklingen i landmændenes priser på hhv. økologisk og konventionel mælk været meget forskellig siden medio 215. Til sammenligning viser figuren også den tilsvarende udvikling for æg

21 Figur 9. Landmandspriser på økologiske og konventionelle produkter = Indeks 2 = 1 Mælk 12 Økologisk Konventionel Indeks 2 = 1 Æg Konventionel (buræg) 12 1 Økologisk Kilde: Egen fremstilling på grundlag af Landbrug & Fødevarer (flere årgange) Som figur 9 viser, er prisudviklingen på det hhv. økologiske og konventionelle marked for mælk og æg ikke væsentligt forskellig. Økologisk og konventionel mælk har haft næsten samme prisudvikling frem til midten af 215, hvorefter økologisk mælk er steget relativt mere i pris. Når det gælder æg, er prissammenhængen mindre, og økologiske æg er steget mindre i pris end konventionelle æg

22 Frugt og grønt Landmandens (og gartnernes) andele af forbrugerkronen for frugt og grønt afhænger meget af forarbejdningsgraden. Jo mere forarbejdede og forædlede varerne er, desto mindre bliver landmandens andele. Hvis der er tale om friske frugter og grøntsager, som sælges direkte i butikkerne uden større forarbejdning, indpakning m.m., vil landmandens andel være relativt stor. Figur 1 og 11 viser producent- og forbrugerpriser på agurk samt forbrugerkronen (landmandens andel) på agurker Figur 1. Priser på agurk Figur 11. Landmandens andel af forbrugerkrone på agurk Kr. pr. stk. Pct Landmand, konv. Landmand, øko. Detail, konv. Detail, øko. Konventionel Økologisk Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger Figurerne viser, at detailhandlens merpris på økologiske varer er større end landmændenes merpris - regnet i kr. pr. stk. På landmandsniveauet er prisforskellen 2,4, mens den er 3,5 i detailleddet. Landmandens andel af forbrugerkronen er størst for økologiske agurker: 55 pct. mod 47 pct. for konventionelle agurker

23 Fjerkræ Landmandens andele af forbrugerkronen for fjerkræ afhænger også af forarbejdningsgraden. Jo mere forarbejdet og forædlet fjerkrækødet er, desto mindre bliver landmandens andele. Samtidig bliver det også vanskeligere at sammenligne konventionelt og økologisk fjerkrækød, hvis der er tale om meget forarbejdede og forædlede produkter. I det følgende sammenlignes derfor priser hele kyllinger, og forbrugerkronen beregnes ligeledes for denne produktgruppe. Figur 12 og 13 viser producent- og forbrugerpriser samt forbrugerkronen (landmandens andel) på hele kyllinger Figur 12. Priser på kylling Figur 13. Landmandens andel af forbrugerkrone på hele kyllinger Kr. pr. kg. Landmand, konv. Landmand, øko. Detail, konv. Detail, øko. Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger Konventionel Økologisk Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger Figurerne viser, at detailhandlens merpris på økologiske varer er større end landmændenes merpris - regnet i kr. pr. stk. En økologisk kylling i butikkerne er ca. 3 gange så dyr som en konventionel (hvilket stemmer overens med andre kilder, jfr. Brugsen, 214). Landmandens merpris er ca. 12,5 kr. pr. kg, mens forbrugernes merpris er godt 5 kr. En del af merprisen i detailleddet skyldes dog, at slagte- og forarbejdningsomkostningerne er større for økologiske kyllinger p.g.a. det mindre volumen. Landmandens andel af forbrugerkronen er størst for økologiske kyllinger: 33 pct. mod 19 pct. for konventionelle kyllinger

24 Kornbaserede produkter Landmandens andele af forbrugerkronen for kornbaserede produkter varierer meget fra produkt til produkt. Når det gælder mel og gryn, er der tale om relativt uforarbejdede produkter, hvor korn-råvaren spiller en stor rolle. Når det gælder brød, kager m.m., udgør råvareandelen kun en meget lille del (jf. også figur 1 og 2). Figur 14 og 15 viser producent- og forbrugerpriser på havre og havregryn samt forbrugerkronen (landmandens andel) på havregryn. Figur 14. Priser havre og havregryn Figur 15. Landmandens andel af forbrugerkrone på havregryn Kr. pr. kg Havre og havregryn Landmand, konv. Landmand, øko. Detail, konv. Detail, øko. 2 Konventionel Økologisk Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger og Økokornbasen.dk (Blume, 215) Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger og Økokornbasen.dk (Blume, 215) Figurerne viser, at detailhandlens merpris på økologiske varer er større end landmændenes merpris - regnet i kr. pr. stk. Landmanden får 1/2-1 kr. mere pr. kg. for økologisk havre, men i detailleddet er prisen 6 kr. mere for økologisk havregryn. Selv om der bruges mere end 1 kg. havre til 1 kg. havregryn, forekommer merprisen i detailleddet stor. Det skal bemærkes, at leddene mellem landmænd og detailled har en stor andel af forbrugerkronen (jfr. figur 2) Det er bemærkelsesværdigt, at landmandens andel af forbrugerkronen er størst for konventionel havregryn: 17 pct. mod 11 pct. for økologisk havregryn

25 Når det gælder brødhvede og hvedemel, er der også tale om relativt uforarbejdede produkter, hvor landbrugsråvarer har en relativt stor betydning for forbrugerprisen. Figur 16 og 17 viser da også, at merprisen i detailleddet (ca. 1,35 kr.) ikke er væsentligt større end i landmandsleddet (,9 kr. pr. kg). Når der tages hensyn til svind, moms m.m. er der således tale om en meget beskeden merpris på økologisk mel i detailleddet. Figur 16 og 17 viser producent- og forbrugerpriser på brødhvede og hvedemel samt forbrugerkronen (landmandens andel) på hvedemel. Figur 16. Priser brødhevede og hvedemel Figur 17. Landmandens andel af forbrugerkrone på hvedemel Kr. pr. kg Landmand, konv. Brødhvede og hvedemel Landmand, øko. Detail, konv. Detail, øko Konventionel Økologisk Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger og Økokornbasen.dk (Blume, 215) Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger og Økokornbasen.dk (Blume, 215) Landmandens andel af forbrugerkronen er størst for økologisk hvedemel: 18 pct. mod 12 pct. for konventionel hvedemel. Når det gælder brød, er landmandens andel af forbrugerkronen lav - typisk omkring 5 pct. Brød er blevet et mere og mere differentieret produkt, så det er vanskeligt - og ofte helt umuligt - at finde to helt ens brød, hvor eneste forskel er, at det ene er økologisk, og det andet er konventionelt. Det gør beregninger af forbrugerkronen opdelt på hhv. økologiske og konventionelle produkter lidt mere usikre. Dertil kommer, at mel ikke er det eneste ingrediens i brød, og derved kan rene prissammenligninger mellem mel og brød undervurdere landmandens andel af forbrugerkronen

26 Figur 18 viser, at merprisen i detailleddet (ca. 11 kr.) er væsentligt større end i landmandsleddet (,9 kr. pr. kg). Her skal der dog tages hensyn til, at merprisen på økologisk mel er relativt stor, og dermed påvirkes prisen på rugbrød direkte heraf. Figur 18 og 19 viser producent- og forbrugerpriser på brødrug og rugbrød samt forbrugerkronen (landmandens andel) på rugbrød. Figur 18. Priser brødrug og rugbrød Figur 19. Landmandens andel af forbrugerkrone på rugbrød Kr. pr. kg Landmand, konv. Brødrug og rugbrød Landmand, øko. Detail, konv. Detail, øko Konventionel Økologisk Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger og Økokornbasen.dk (Blume, 215) Kilde: Egne beregninger på grundlag af store checks og producentpris-oplysninger og Økokornbasen.dk (Blume, 215) Landmandens andel af forbrugerkronen er størst for økologisk hvedemel: 6,1 pct. mod 5,3 pct. for konventionel hvedemel. Begge tal svarer til niveauet for landmandens andel af forbrugerkronen beregnet ud fra input-output-data

27 Afsluttende vurdering Detailhandlens avance beregnes ofte som en procent af deres indkøbspris. Det vil sige, at jo dyrere indkøbsprisen er, desto større bliver detailhandlens avance, regnet i kroner. På den måde vil detailprisen på økologiske varer blive dyrere end konventionelle varer, end hvad merprisen til landmændene kan berettige. Denne prisfastsættelsesmetode betyder således, at detailhandlens avance på to æg kan være vidt forskellig - og avancen på de dyrere økologiske æg er dermed størst. Det må forventes, at efterspørgslen efter økologiske fødevarer er mindre priselastisk end efterspørgslen efter konventionelle fødevarer. Derfor har detailhandlen et yderligere motiv til at holde forbrugerprisen på økologiske varer relativt høj. I de fleste tilfælde er landmandens andel af forbrugerkronen størst på de økologiske varer. Dette er forventeligt, da den egentlige værdiforøgelse ved økologiske varer primært sker i landmandsleddet. Det skal også tilføjes, at prisudviklingen - og dermed også forbrugerkronen - har været volatil i de senere år. På landmandsleddet har priserne på både vegetabilske og animalske produkter svinget meget, og på detailniveau har flere butikker på det seneste sænket priserne på økologiske fødevarer. Nye studier bør derfor omfatte en længere tidsperiode, således at tilfældigheder p.g.a. disse prisudsving reduceres eller helt elimineres. Derudover kan flere produkter medtages, i det omfang priser på sammenlignelige økologiske og konventionelle produkter kan indhentes. Endeligt kan det undersøges, om priser i flere led i værdikæden kan skaffes, således at forbrugerkronen kan opdeles på flere sektorer

28 Bilag 1. Resultater af forundersøgelse

29 Bilag 2. Oversigt over hovedresultater af store checks

30 Kilder Blume, Steffen (215): Personlig meddelelse, Økokornbasen.dk SuperBrugsen (214): Derfor koster økologiske kyllinger 3 procent mere end konventionelle. Brester, Gary W., Marsh, John M. and Atwood, Joseph A. (29): Evaluating the Farmer s- Share-of-the-Retail-Dollar Statistic. Journal of Agricultural and Resource Economics. Volume 34, Number 2, August 29 Canning, Patrick (211): A Revised and Expanded Food Dollar Series: A Better Understanding of Our Food Costs USDA. Economic Research Service. Economic Research Report Number 114 February 211 Congressional Research Service (29): Farm-to-Food Price Dynamics. Randy Schnepf Gardner, Bruce L. (1975): The Farm-Retail Price Spread in a Competitive Food Industry, American Journal of Agricultural Economics 57(3): Hansen, Henning Otte (212): Forbrugerkronen og landbruget. I: Tidsskrift for Landøkonomi. No 3/ årgang. pp Hansen, Henning Otte (213): Food Economics: Industry and markets. Routledge. Hansen, Henning Otte (214): Forbrugerkronen. 11 s., mar. 31, 214. (IFRO Udredning; Nr. 214/4)

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET

FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET FORBRUGERKRONEN OG LANDBRUGET Seniorrådgiver, Henning Otte Hansen, Fødevareøkonomisk Institut Landmandens andel af forbrugerkronen falder næsten år for år. Det betyder, at landbrugsvarernes andel af fødevarernes

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser

Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser. Globale tendenser Strukturudvikling og effektivitet i landbruget: Globale tendenser Efterårskonference 216 23. november Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Hvem tjener på salgsafgrøderne?

Hvem tjener på salgsafgrøderne? Hvem tjener på salgsafgrøderne? Plantekongres 2011 Onsdag den 12. januar 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Indhold Vindere og tabere ved pris-svingninger Fra korn til brød: Svinger priserne i takt? I

Læs mere

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Årsager til at økologiske mælkeproducenter stopper Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Tvedegaard, Niels Kjær; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Tvedegaard,

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Verificering af faste priser i forbindelse med tilskud til investeringer forbundet med etablering af løsdrift i farestalde Pedersen, Michael Friis; Schou,

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Kvægbrugets økonomiske situation Pedersen, Michael Friis Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

DEN DANSKE PELSSEKTOR

DEN DANSKE PELSSEKTOR DEN DANSKE PELSSEKTOR Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Den danske pelssektor er Danmark mest konkurrencedygtige erhverv. Danmark

Læs mere

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,

Læs mere

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik

Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk

Økonomisk analyse. Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Økonomisk analyse 7. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngens nationaløkonomiske fodaftryk Ved hjælp af input-output modellering

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens

Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens university of copenhagen Opdatering af plante-, kvæg- og svinebrugenes nettoindtjening i 2014 Hansen, Jens Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver

Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen University of Copenhagen Gennemgang af nutidsværdiberegninger på moderniseringsordningen af kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Fødevarepriser Oktober 2008

Fødevarepriser Oktober 2008 Fødevarepriser Oktober 2008 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 Mælk og smør... 4 1.2 Brød og mel... 7 Kapitel 2 Udviklingen i fødevarepriserne generelt Kapitel 3 Mælk og smør 3.1 Mælk... 21 3.2 Smør...

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

10. November 2016 Gustaf Bock Chefkonsulent DET ØKOLOGISKE MARKED

10. November 2016 Gustaf Bock Chefkonsulent DET ØKOLOGISKE MARKED 10. November 2016 Gustaf Bock Chefkonsulent DET ØKOLOGISKE MARKED MEGATRENDS MED BETYDNING FOR PRIMÆRLANDBRUGET Megatrends Megatrends er overordnede trends med en generel betydning for hele verden. Megatrends

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne

Læs mere

University of Copenhagen. Hvordan tilpasser dansk landbrug sig til de faldende priser? Hansen, Henning Otte. Published in: Tidsskrift for Landoekonomi

University of Copenhagen. Hvordan tilpasser dansk landbrug sig til de faldende priser? Hansen, Henning Otte. Published in: Tidsskrift for Landoekonomi university of copenhagen University of Copenhagen Hvordan tilpasser dansk landbrug sig til de faldende priser? Hansen, Henning Otte Published in: Tidsskrift for Landoekonomi Publication date: 2016 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu?

Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? 29. september 2008 KLJ, LNI Stigende fødevarepriser hvad sker der nu? De markante globale prisstigninger på råvarer i fødevareproduktionen har skabt betydelig opmærksomhed. I nærværende notat vil der gives

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Den økologiske markedsudvikling set fra landmandens gårdsplads?

Den økologiske markedsudvikling set fra landmandens gårdsplads? Den økologiske markedsudvikling set fra landmandens gårdsplads? Chefkonsulent Gustaf Bock Det økologiske akademi. 10. Marts 2014 Indlægget indhold: 0. Markedet: Detail, Food service og direkte salg 1.

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI

TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI TIDSSKRIFT FOR LANDØKONOMI NR. 2 JUNI 2016 202. ÅRGANG 77 Ansvarshavende redaktør * Seniorrådgiver Henning Otte Hansen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Redaktion * Professor Carsten Daugbjerg

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt

Indhold. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 245 Offentligt Indhold Executive summary... 2 1.0 Konklusioner og anbefalinger... 3 1.1 Indledning... 4 2.0 Kontekst... 4 2.1 Grænsehandlen udgør kun 4% af danskernes

Læs mere

Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja Lillethorup, Toke Radmer; Jensen, Mikkel Vestby; Gylling, Morten

Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja Lillethorup, Toke Radmer; Jensen, Mikkel Vestby; Gylling, Morten university of copenhagen University of Copenhagen Kødforbruget i det offentlige og det medfølgende indirekte forbrug af soja Lillethorup, Toke Radmer; Jensen, Mikkel Vestby; Gylling, Morten Publication

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE UDBUDSBEKENDTGØRELSE 2014/s og 2014/ FØDEVAREUDBUD (GENUDBUD) RETTELSESBLAD (03) 16.

ALBERTSLUND KOMMUNE UDBUDSBEKENDTGØRELSE 2014/s og 2014/ FØDEVAREUDBUD (GENUDBUD) RETTELSESBLAD (03) 16. ALBERTSLUND KOMMUNE UDBUDSBEKENDTGØRELSE 2014/s 176-310288 og 2014/2 137-245539 FØDEVAREUDBUD (GENUDBUD) RETTELSESBLAD (03) 16. oktober 2014 Dette dokument indeholder Albertslund Kommunes (herefter "Ordregiver")

Læs mere

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp.

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp. Introduktion I forbindelse med mit bachelorprojekt i ernæring og sundhed vil det glæde mig, hvis du vil besvare følgende spørgeskema. Spørgeskemaet handler om, hvilke informationer du er interesseret i,

Læs mere

En stærk platform for Økologi i L&F

En stærk platform for Økologi i L&F En stærk platform for Økologi i L&F VIDEN/RÅDGIVNING, DLBR POLITIK AXELBORG Regionale rådgivningscentre under Forum for Økologi Videncentret ØKOLOGI DLBR Økologisektion Afdeling Økologi Virksomhedsforum

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere