Brug af data i skolen KORT & KLART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af data i skolen KORT & KLART"

Transkript

1 Brug af data i skolen KORT & KLART

2 Om dette hæfte 2 Der har været meget fokus på skolebørns læring, trivsel og progression i de seneste år, og med folkeskolereformen er det fokus blevet styrket. Samtidig implementeres læringsplatforme i alle landets folkeskoler, hvilket giver en ny digital infrastruktur. Læremidler i digital form vinder indpas i stigende omfang, hvilket skaber helt nye typer af digitale spor, der fx kan dokumentere elevernes faglige niveau og deres arbejdsprocesser, herunder samarbejdsrelationer og aktivitetsniveau. Der er flere data end nogensinde før, som det pædagogiske personale skal forholde sig til, og som samlet bidrager til billedet af elevens faglige progression og sociale trivsel. Hvis man som lærer eller pædagog vil følge elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling tæt, kræver det, at man har konkret og nuanceret dokumentation for, hvad eleverne laver, og hvordan de klarer sig. Der er kort sagt brug for klare data og redskaber til at give overblik. Dette hæfte er henvendt til skolens pædagogiske personale, men der er også inspiration at hente for skoleledelse og forvaltning. Målet er at skabe en fælles forståelse af, hvad data i skolen egentlig er, og at inspirere til nye måder at arbejde med data på. Hæftet bygger på viden fra to rapporter fra projektet Data om elevernes læring og progression, der har til formål at give videns- og praksisbaserede anbefalinger

3 3 til, hvordan data om elevernes progression kan indsamles, sammenstilles, vises og understøtte, at danske skoleelever bliver så dygtige, som de kan. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, KL og Digitaliseringsstyrelsen og løber frem til udgangen af 2017.

4 Hvad er data i skolen? 4 Første skridt til at arbejde struktureret med data i skolen er en afklaring af, hvad vi egentlig mener, når vi taler om data. Begrebet er stadig nyt i skolesammenhæng, og der er meget forskellige forståelser af, hvad der egentlig ligger i det. Nogle tænker data meget snævert og kvantitativt, fx viden fra de nationale test eller ordlæseprøver, mens andre opfatter det meget bredt, som citatet på næste side afspejler. For at gøre det lettere at skabe en fælles forståelse af, hvad data i skolen er, har Danmarks Evalueringsinstitut lavet en definition. Den omfatter fire kriterier, der skal være opfyldt, hvis man skal kunne tale meningsfuldt og anvendeligt om data i skolen: Data handler om noget Data kan være både kvantitative og kvalitative Data er fastholdte, så de kan genbesøges Data skal analyseres for at blive til viden. Data er altså forskellige former for information, der kan relateres til en konkret problemstilling, som på den ene eller anden måde er fastholdt i forbindelse med undervisningen og elevernes læring, og som man af den grund kan underkaste en nærmere analyse. De fire kriterier uddybes på de næste sider.

5 5 Jeg tænker viden og information. Det er en masse informationer om en given ting, om en given situation, som man kan vælge at bruge eller ej. Det giver et nuanceret billede og alsidighed. Jeg tænker også, at data er det, vi gør i hverdagen. (Lærer)

6 DATA HANDLER OM NOGET Data er altid kontekstuelle, og de handler altid om noget bestemt. Hvilke data, der er relevante, afhænger af sammenhængen og ikke mindst de spørgsmål, man søger svar på. Det må ikke blive et mål i sig selv at arbejde med data. I skolemæssig sammenhæng er data altså noget, der kan danne grundlag for nærmere analyse af undervisningen og elevernes læring og trivsel og understøtte udviklingen af dette. 6 DATA KAN VÆRE BÅDE KVANTITATIVE OG KVALITATIVE Det er vigtigt ikke at have en for snæver forståelse af data, hvis man vil have et nuanceret og fyldestgørende indblik i elevernes læring og udvikling. Derfor skal man både forholde sig til kvantitative data såsom testresultater, anvendelse af digitale læremidler, registreringer mv. og kvalitative data som elevprodukter, observationer fra undervisningen, billeder, videooptagelser mv. Data såvel kvantitative som kvalitative kan sige noget om elevers specifikke viden og færdigheder. De kan dermed bidrage til at identificere særlige udfordringer i forbindelse med en klasses trivsel eller faglige niveau. Data kan også belyse elevernes læringsmiljø. De kvantitative data har den fordel, at de følger en fast struktur (fx en målskala eller kategorisering) og dermed er velegnede til at illustrere elevernes progression. De har dog samtidig et fokus, som er begrænset til, hvad der konkret måles på. De kvalitative data har den fordel, at de kan give et mere dybdegående indblik i andre aspekter af både undervisningen og elevernes læring, udvikling og resultater. Herudover kan kvalitative data bidrage til at forklare, hvorfor et resultat eller en måling ser ud på en bestemt måde.

7 DATA ER FASTHOLDTE, SÅ DE KAN GENBESØGES Men selvom data kan være mange ting, så er alt ikke data. Data defineres som fastholdte informationer i form af tal, billeder, tekst, observationer osv. Det er informationer, der i en eller anden grad er systematiseret, så man selv eller andre kan vende tilbage til dem og arbejde videre. Kvantitative data i form af tal er relativt lette at fastholde i Excel-ark og andre systemer, mens kvalitative data som fx elevproduktioner, observationsnoter eller videoer kan organiseres i digital eller fysisk form, på læringsplatforme eller på hjemmesider. Når det gælder fastholdelse af kvalitative data, kræver det, at man arbejder systematisk med navngivning og opmærkning (fx kan man lave et lille infoskema, som skal udfyldes for hver registrering), så det bliver let at navigere i og analysere på de indsamlede data. 7 DATA SKAL ANALYSERES FOR AT BLIVE TIL VIDEN Data er ikke viden i sig selv. Data er et grundlag for eller et redskab til at kunne se nærmere på noget, man er interesseret i. Det kunne være udbyttet af et konkret undervisningsforløb eller elevernes læring og trivsel. For at data bliver til brugbar viden, skal der ske en bearbejdning i form af en analyse og evt. en vurdering af, om analysen giver anledning til at handle og hvordan. Data er altså ikke meningsbærende i sig selv, før de er blevet analyseret og fortolket nærmere. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen på data og viden. Data er de ubearbejdede og endnu ufortolkede informationer i form af fx fastholdte iagttagelser, testresultater og elevproduktioner. Data bliver først omsat til viden, når de underkastes en bearbejdning og relateres til et bestemt formål. Målet er, at det pædagogiske personale og ledernes arbejde med at analysere data og omsætte det til viden bliver en integreret del af det daglige arbejde på skolerne.

8 EKSEMPLER PÅ DATAKILDER I SKOLEN Det pædagogiske personale og ledere har adgang til store mængder og mange forskellige typer data. Her følger nogle eksempler til inspiration, men der kan sagtens tænkes at være andre datakilder ude på skolerne: 8 Resultater fra test, målinger og prøver: Undervisningsministeriets datavarehus: Resultater fra afgangsprøver Årskarakterer Resultater fra nationale trivselsmålinger Resultater fra nationale test Standardiserede faglige test, fx ordstillelæsningsprøver (OS), sætningslæseprøver (SL), tekstlæseprøver (TL), Kontrolleret Tegne-Iagttagelse (KTI), MAT-prøver 1-9, IL-prøven (læseforudsætninger og læseforståelse i indskolingen), ordblindetesten, engelskprøven, forlagenes webprøver i dansk. Opgavebesvarelser og elevproduktioner: Elevproduktioner, fx stile, tegninger på isometrisk papir, kreative produkter, digitale produktioner, fastholdte præsentationer mv. Resultater fra diverse opgaver både selvproducerede og ikke selvproducerede (fx diktat, færdighedsregning, problemløsning mv.) Resultater fra elevselvvurdering.

9 9 Observationer: Fastholdte undervisningsiagttagelser (fra egen undervisning) Diagnostiske observationer af den enkelte elev (fx registrering af elevadfærd på specialskoler) Registrering i klasselog mv. Strukturerede observationer fra fx ledelse, vejledere eller øvrige kolleger. Adfærdsdata: Fraværsregistrering Rettidighed med opgaveafleveringer Brugsmønstre med anvendelse af læringsplatform og digitale læremidler.

10 Hvad kan data bruges til? 10 Når man arbejder med data i skolen, er det afgørende, at man er helt afklaret om, hvad det er, man vil blive klogere på. Det er op til den enkelte skole at afgøre, præcis hvad formålet med dataarbejdet skal være, men her præsenteres tre områder, hvor data især kan understøtte indsatsen for at styrke elevernes læring og trivsel. Det drejer sig om progression, refleksion og nuancering. Progression Elevernes læringsmæssige progression er et af de helt centrale områder, hvor data kan understøtte det pædagogiske arbejde. På mange skoler er der allerede interesse for at måle elevernes progression, men der kan ofte være uklare forventninger til, hvad måling og vurdering af progression indebærer i praksis. Og det er helt forståeligt, for måling af progression er ikke helt ligetil. Det handler ikke om, hvad elevernes standpunkt er lige nu og her. Det handler om at se, hvor meget de har udviklet sig. [...] Og det er fantastisk at se lærerne, hvordan de pludselig oplever, at vi er en skole, hvor eleverne ligger højt generelt. Men vi har også nogle børn, hvor vi pludselig kan italesætte det: De har klaret det meget godt. De ligger stadig lavest, men de har gennemgået den bedste læringsprogression. (Skolevejleder)

11 International forskning viser, at undervisere og skoler ofte er klar over, hvor eleverne har udfordringer. Data om eleverne kan understøtte disse vurderinger. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at drøftelser baseret på data skal være rettet mod de anvendelsesmuligheder, data giver, fx hvordan der kan arbejdes med at styrke elevernes progression. Progressionsmålinger indeholder tre centrale elementer, som det ses i figuren herunder: Målinger eller bedømmelse af niveau, en tidsdimension og ofte også et grundlag for vurdering af udviklingen. De tre elementer udfoldes på næste side. 11 Vurdering af progression Måling eller bedømmelse af niveau Tid og frekvens Grundlag for vurdering

12 12

13 Måling eller bedømmelse af niveau Man skal være meget bevidst om, hvad man vil vurdere progression ud fra. Test eller karakterer er oplagte, men også mere kvalitative data som vurderinger af essays eller præsentationer bør bruges. Det afhænger af, hvad man mere konkret vil måle udviklingen af. Samtidig er det vigtigt at balancere præcision i målingerne over for behovet for sammenligning. Nogle målinger, fx nationale test, kan være gode til at sammenligne på tværs af skoler, men de er måske ikke så præcise i forhold til elevens aktuelle niveau. Omvendt kan en progressionsvurdering, der tager afsæt i fx flere elevproduktioner, opleves som mere præcis med hensyn til elevens aktuelle faglige niveau, men de kan være svære at sammenligne på tværs af klasser. Tid og frekvens Udvikling sker over tid. Derfor er det afgørende, at vurdering af progression indeholder en tidsdimension, dvs. at det samme måles flere gange over en periode. Der findes ikke nogen tommelfingerregel for, hvor ofte man skal måle. Men hvis progressionsvurderingen skal bruges til at understøtte den konkrete undervisning, så kræver det som regel hyppigere målinger, så det bliver muligt at give eleverne feedback på deres indsats. Grundlag for vurdering Hvad er et godt resultat? Det er vigtigt at være eksplicit om, hvad vurderingen skal foretages ud fra. Man kan lave en simpel test før og efter et undervisningsforløb og få en ide om udviklingen. Men er fx en stigning fra fire til syv rigtige et godt resultat? Det kræver et vurderingsgrundlag, der illustrerer, hvilke forventninger man har til elevens udvikling. Vurderingsgrundlaget ser naturligvis forskelligt ud, afhængigt af om der er tale om vurderinger baseret på målinger eller bedømmelse af elevproduktioner, men det er vigtigt at være bevidst om grundlaget. 13

14 Refleksion Hvor det er rimelig klart, at data kan bruges til at vurdere elevernes progression, så er der mindre fokus på at bruge data som grundlag for at udvikle, reflektere over eller tilrettelægge ny undervisning. Men her ligger faktisk et stort potentiale. Der er eksempler på, at det pædagogiske personale bruger data til at reflektere over og udvikle undervisningen. Det kan fx være, at resultaterne fra de nationale eller lokale test giver anledning til at justere undervisningen, så der fokuseres mere på de områder, hvor klassen har udfordringer. Men det kan også være, at man arbejder systematisk med kollegiale observationer, hvor en lærer eller pædagog får en kollega til at observere undervisningen med henblik på struktureret feedback om et bestemt 14 Jeg kommer til at tænke på mine egne børn, som nu er nogle voksne mennesker. Jeg har gemt deres børnetegninger, og jeg har ti mapper med børnetegninger, og en gang imellem tager de dem frem, typisk til jul, og så kigger de i dem, og så kan man faktisk læse rigtig meget ud af helt fra de første klatter, de har sat, til der, hvor de er i dag. Fordi der er hele progressionen, og det går op for dem selv, hvorfor de interesserer sig for det, de gør, både måden, de tegner på, og indholdet af det, de tegner. Det er vel bare det, vi skal have systematiseret. (Lærer)

15 emne som evt. kan drøftes i en bredere gruppe efterfølgende. Hvor progressionsmålinger giver et billede af elevernes udvikling, så kan en mere reflekterende tilgang til data give bud på, hvorfor eleverne præsterer og udvikler sig, som de gør, og derved kan man blive klogere på egen undervisning. I den forbindelse er det vigtigt, at der gives mulighed for og redskaber til at analysere og reflektere over de indhentede data, således at brugen af data bliver indarbejdet i det daglige arbejde. Det kan fx ske på klasse- eller årgangskonferencer, som afholdes nogle gange årligt, men også på mindre teammøder og i den enkelte lærer eller pædagogs forberedelse bør man arbejde med at analysere data for at skabe viden fx i arbejdet med den obligatoriske elevplan eller i forberedelse til skole-hjem-samtaler. Nuancering De kvantitative data giver fokuseret og hård viden om eleverne, fx testresultater, karakterer eller fraværsprocenter. Kvalitative data som fx elevernes produktioner, daglige iagttagelser fra det pædagogiske personale eller elevernes feedback kan til gengæld bidrage med væsentlige nuancer og perspektiver med hensyn til elevernes læring. Det er vigtigt at inddrage begge typer data, hvis man for alvor vil styrke de fælles analyser og det pædagogiske personales refleksioner over egen undervisning. Når man arbejder med kvalitative data, er det afgørende, at man er systematisk med navngivning og opmærkning, så det bliver let at navigere i de indsamlede data. Det kan fx være systematisk opbygning af en database med billeder af elevernes produktioner, eller at man bruger en fælles skabelon, når man observerer kollegers undervisning. 15

16 Hvornår kan man bruge data? 16 Data kan indgå i mange forskellige processer på skolen. På et mere overordnet niveau indgår data selvfølgelig i ledelsens styring og organisering af arbejdet og til afrapportering til kommune og samarbejdspartnere. Men for den enkelte fagprofessionelle og det enkelte team på skolen kan data især understøtte arbejdet i tre sammenhænge: pædagogisk udvikling, feedback til elever og samarbejde med forældre. Pædagogisk udvikling Som det er i dag, bliver data i skolen ofte brugt til at vurdere den enkelte elev eller hele klassen. Men der ligger også et stort potentiale i at bruge data til at reflektere over selve undervisningen eller det pædagogiske personales øvrige praksis. Ideelt set bør data kunne bruges til begge dele. Fagprofesionelles brug af data Data Følge og dokumentere elevernes læring og progression Reflektere over og udvikle egen undervisning

17 Alle former for data kan bruges i forhold til den pædagogiske udvikling. På nogle skoler arbejder det pædagogiske personale med strukturerede observationer af hinandens undervisning, hvor man ved hjælp af en fælles skabelon samler data op om lærerens praksis, som kan drøftes på tomandshånd eller i teamet. Men viden om elevernes progression og resultater fra nationale test kan også være gode redskaber, som en lærer pointerer nedenfor. Feedback til elever Eleverne er som regel hovedkilde til data i skolen, men de har selvfølgelig også behov for at blive inddraget i en del af den viden, der kommer ud af forskellige data. Behovene varierer naturligvis på de forskellige klassetrin, men på baggrund af interview med elever i 8. klasse kan der udpeges tre mere generelle behov: 17 Hvis afkodningen har været en udfordring, så sætter det nogle tanker i gang hos mig: Er der et område, hvor der af den ene eller anden grund ligger en problematik, som jeg skal tage fat på, med hensyn til deres læseudvikling? Og så kan man diskutere de typer af opgaver, der ligger i nationale test. Fx dem, der handler om afkodning, de kan give mig nogle idéer om noget, og så må jeg supplere med den viden, jeg har i forvejen, eller supplere med nogle andre øvelser, som kan bekræfte eller afkræfte det, som jeg læser ud af de nationale test. (Lærer om nationale test)

18 18 Tydelige læringsmål giver eleverne bedst mulighed for indsigt i deres egen læring og progression. Det kan fx præsenteres i form af ugeplaner, aktivitetsbeskrivelser eller samlede forløbsbeskrivelser, hvor mål og læringsmateriale samles. Faglig feedback giver eleverne fornemmelse af deres udvikling og læring og kan være et vigtigt motivationsredskab. Det kan være resultater fra test eller evalueringer, men også skriftlige eller mundtlige tilbagemeldinger fra det pædagogiske personale. Her er det vigtigt, at man er bevidst og eksplicit om vurderingsgrundlaget, og at de faglige indikatorer som fx testresultater ikke får lov til at stå alene. Data i undervisningen, fx selvevalueringer eller test, kan være en god måde at bruge elevernes input til at målrette og tilpasse undervisningen. Det bruges i dag ofte på klasseniveau, men den type data kan også bruges til at differentiere undervisningen til den enkelte elevs individuelle behov. Samarbejde med forældre Forældrene er naturligvis også meget interesserede i at vide, hvordan det går deres barn i skolen. En del forældre oplever, at den øgede brug af digitale læremidler og det reducerede omfang af hjemmearbejde, som følge af folkeskolereformen gør det sværere at få overblik over, hvad barnet laver og lærer i skolen. Her kan data være en mulighed for at styrke informationen til og dialogen med forældrene på forskellig vis: I dag er skole-hjem-samtalerne for mange den vigtigste kilde til viden. Udgangspunktet er ofte kvantitative testresultater i kombination med elevplanen, men man kunne også tage udgangspunkt i andre typer data, som kan give et mere nuanceret billede af den enkelte elev. Mange forældre vil gerne have mere information og oftere end skole-hjemsamtalerne. En del henter viden fra ForældreIntra, men mange efterspørger mere målrettet og samlet information

19 19

20 20

21 gerne samlet i ét fælles system eller på én platform, så det er hurtigt og let at tilgå. Flere forældre efterspørger indikatorer for elevernes læring og progression. Nogle bruger de nationale test, men også andre test og elevproduktioner kan bruges til at give en indikation om elevernes udvikling hen over året. Kvalitative data er også relevante at bringe i spil i dialogen med hjemmet. Det kan give forældre et mere nuanceret billede end blot resultater fra test. Der kan desuden være behov for at præsentere data om elevernes læring og progression oftere end én gang om året, som er bekendtgørelsens minimumskrav til opdatering af elevplanen for den enkelte elev. 21 Som forælder synes jeg, det kunne være fedt, hvis der var sådan en knap eller et menupunkt på ForældreIntra a la hvordan går det mit barn?, hvor nogle af de her informationer var samlet. Altså, og det skal ikke være, fordi de skal opfinde noget nyt, men hvor der er links til læringsmål og selvevalueringer og observationer og nationale test, og hvad ved jeg, samlet ét sted. (Forældre)

22 Fokus på datakultur 22 Brugen af data til at udvikle den danske folkeskole er stadig på et tidligt stadie. For at styrke den konkrete brug af data blandt lærere, pædagoger og ledere på skolerne, kræver det, at alle arbejder sammen. Der er fortsat behov for at kvalificere forståelsen af begrebet data. Når man har en god fælles forståelse af, hvad data er, bliver det lettere at bruge dem til at kvalificere undervisningen og styrke elevernes læring. Der ligger derfor en væsentlig opgave for skoleledelsen med at sætte data på dagsordenen og skabe en god datakultur. Det indebærer, at også kvalitative data inddrages i fælles faglige analyser, og at der også er fokus på at reflektere over egen undervisning. Ledelsens efterspørgsel efter data er i høj grad med til at præge, hvilke data det pædagogiske personale indsamler. Og tilsvarende er ledelsens arbejde med og spørgsmål til data med til at præge, hvordan og med hvilket formål data bruges. Internationale erfaringer fra arbejdet med at inddrage data i skolesammenhæng peger på flere vigtige aspekter, hvis skolen vil udvikle sin datakultur: Skolen skal formulere klare forventninger om og mål for, hvordan data skal bruges, herunder skoleledelsens aktive rolle i den forbindelse Skolen skal sætte fokus på det pædagogiske personales medinddragelse i udvikling og udvælgelse af data for at skabe en bedre implementering, opbygge ejerskab og sikre, at de data, som er tilgængelige, også opleves som relevante for lærere og pædagogers arbejde

23 Skolen skal tage højde for, at implementering og opbygning af datakapacitet kræver tid og ressourcer, fx i forhold til opbygning af it-systemer og udvikling af det pædagogiske personales datakompetencer Skolen skal fokusere på at understøtte det pædagogiske personale i deres arbejde med fortolkning og særligt anvendelse af data (fx gennem professionel kompetenceudvikling og faglig sparring). REDSKABER TIL AT ARBEJDE MED DATA International forskning peger på, at det er vigtigt for brugen af data på skolerne, at man har gode it-redskaber. Det skal være redskaber, som gør det muligt at koble mange typer data og skabe forbindelse mellem undervisningsaktiviteter og elevernes præstationer. 23 Regeringen og KL har indgået en aftale om et fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen. Dermed får kommunerne i de kommende år både en læringsplatform og samarbejdsplatformen Aula. Samarbejdsplatformen Aula skal sikre god kommunikation mellem det pædagogiske personale, forældre og elever via mail, chat og fildeling. Læringsplatformen skal understøtte elevens læring. Platformen skal sikre, at elever, forældre og pædagogisk personale får adgang til elevplan, elevportfolio, digitale værktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder med. Elever og pædagogisk personale kan også se, planlægge, gemme og dele læringsforløb ud fra Fælles Mål og individuelle læringsmål. Læringsplatformen kan derved blive omdrejningspunktet for arbejdet med data om elevens progression.

24 Pjecen er forfattet af: Mette Friis Hansen, projektkoordinator, SFI Mette Deding, forskningschef, SFI Mads Andersen Høg, kommunikationskonsulent, SFI Mere viden om emnet: Udviklingsprojekt-om-laering-og-progression Danmarks Evalueringsinstitut: Skolers erfaringer med at anvende data, Danmarks Evalueringsinstitut, 2017 Jens Dietrichson, Kirstine Karmsteen, Bjørn Christian Viinholt Nielsen, Ida Scheel Rasmussen, Mette Agerskov Smith: Data om elevernes læring og progression. En forskningskortlægning og syntese, SFI, 2017 Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2017 Udarbejdet for Undervisningsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen og KL Foto: Colourbox, Shutterstock og Olivia Bank Agerbo Design: heddabank.dk Tryk: Rosendahls a/s ISBN: e-isbn:

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?

Temamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

FDA2017 konferencen Kick off for den fællesoffentlig digital arkitektur d. 7. september

FDA2017 konferencen Kick off for den fællesoffentlig digital arkitektur d. 7. september FDA2017 konferencen Kick off for den fællesoffentlig digital arkitektur d. 7. september Et praksisnært eksempel på modellering af behovet for øget systematisk og tværgående anvendelse af data om elevernes

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Skolers erfaringer med at anvende data

Skolers erfaringer med at anvende data Skolers erfaringer med at anvende data Skolers erfaringer med at anvende data 2016 Skolers erfaringer med at anvende data 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet Indhold Læringsplatform og elevens plan i Ikast-Brande kommune... 2 Læringsplatformen MOMO... 2 Elevens plan:... 2 Elevplanen er et fælles

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Fokuspunkter i oplæg

Fokuspunkter i oplæg Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

STRATEGI FOR FAGET MATEMATIK

STRATEGI FOR FAGET MATEMATIK AT SPØRGE OG SVARE I, MED, OM MATEMATIK TANKEGANGS- KOMPETENCE HJÆLPEMIDDEL- PROBLEMBEHANDLINGS- KOMPETENCE MODELLERINGS- KOMPETENCE RÆSONNEMENTS- KOMPETENCE REPRÆSENTATIONS- KOMPETENCE AT OMGÅS SPROG

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Faglig udvikling, trivsel og alsidig udvikling blandt elever med særlige behov

Faglig udvikling, trivsel og alsidig udvikling blandt elever med særlige behov Rapport Faglig udvikling, trivsel og alsidig udvikling blandt elever med særlige behov En redskabskortlægning og praksisafdækning Hanne Søndergård Pedersen, Lasse Hønge Flarup & Kasper Skou Arendt Faglig

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter

Læs mere

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Brug af data på erhvervsuddannelserne Ved Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut, temadag 9. april 2019 Dette oplæg Om EVA s undersøgelse Undersøgelsens dataforståelse Datatyper og databrug på erhvervsuddannelser

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Elevplaner i Meebook

Elevplaner i Meebook Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Strategi for læring på Egtved skole

Strategi for læring på Egtved skole 1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor

Læs mere

Data i folkeskolen.

Data i folkeskolen. Data i folkeskolen https://padlet.com/rasmusuj1/temadag2018 Data i spil Øge læring og trivsel Generere data Kvalificere beslutninger Analysere og fortolke Monitorerende og handleanvisende data Monitorerende

Læs mere

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på

Læs mere

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17 UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Vælg det rigtige evalueringsredskab www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Strategi for læring på Egtved skole

Strategi for læring på Egtved skole 1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor

Læs mere