Forslag til nye principper for udlægning og takstbetaling af den specialpædagogiske ressource
|
|
- Rebecca Anne Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold Forslag til nye principper for udlægning og takstbetaling af den specialpædagogiske ressource Baggrund og formål Eksisterende principper for udlægning og takstbetaling Udlægning af den specialpædagogiske ressource Takstbetaling Inklusionsfremmende tiltag Skolernes Fælleskasse Underskud i Skolernes Fælleskasse Årsager til underskud i Skolernes Fælleskasse Forventet udvikling i Skolernes Fælleskasse i perioden Anbefalinger med nye principper for udlægning og takstbetaling Anbefalinger til nye principper for udlægning Anbefalinger til nye principper for takstbetaling Opsummering
2 Forslag til nye principper for udlægning og takstbetaling af den specialpædagogiske ressource 1.0 Baggrund og formål Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. januar 2012 at udlægge den specialpædagogiske ressource til skolerne i alt 46,9 mio. kr. Hensigten med udlægningen af ressourcerne til den specialpædagogiske indsats var et ønske om at understøtte distriktsskolens muligheder for at handle hurtigt og forebyggende i forhold til at iværksætte inkluderende indsatser på skolerne. Dette således, at flere børn gives mulighed for at gennemføre deres skoleforløb på hjemskolen, og færre visiteres til et specialtilbud. I praksis betyder denne udlægning, at alle skoler på nuværende tidspunkt betaler en årlig takst på kr. pr. elev, der visiteres til et specialtilbud i og uden for kommunen dette uafhængigt af udgiften til det specialtilbud, eleven visiteres til. I 2012 udgjorde dette takstbeløb kr. I forbindelse med udlægningen af de 46,9 mio. kr. til skolerne blev der samtidig afsat en central pulje på 15,2 mio. kr. til at finansiere de samlede udgifter på området, idet takstbeløbet ikke til fulde dækker denne udgift. Det samlede budget for den specialpædagogiske ressource er i løbet af årene reduceret med ca. 4,5 mio. kr. fra udlægningen og til i dag. I 2017 udgør det samlede budget (netto) 57,6 mio. kr., hvoraf 46,4 mio. kr. anvendes til udlægning, hvilket resulterer i en central pulje på 11,2 mio. kr. Skolernes fælleskasse tidligere kaldet den centrale pulje jævnfør ovenstående har imidlertid i flere år været under pres, hvilket har afstedkommet takstforhøjelser. Ved udgangen af 2016 er der konstateret et akkumuleret underskud i Skolernes Fælleskasse på ca. 2,2 mio. kr. For at imødekomme de økonomiske og driftsmæssige udfordringer denne situation foranlediger, har forvaltningen derfor igangsat en proces i forhold til udarbejdelsen af nye økonomiske principper for den specialpædagogiske ressource på skoleområdet. Dette med henblik på at de nye økonomiske principper kan træde i kraft i forbindelse med planlægningen af skoleåret 2017/18. I tillæg til underskuddet i skolernes fælleskasse på ca. 2,2 mio. kr. i 2016 forventes der ydermere et underskud på 1,7 mio. kr. i Dette kan henføres til det forhold, at de gennemsnitlige udgifter til specialtilbud, der samlet anvendes i og uden for Jammerbugt Kommune, er steget. I alt forventes der således et underskud i skolernes fælleskasse i 2017 på ca. 3,9 mio. kr. Der redegøres for årsagerne til dette forventede underskud i afsnit 3.0 Årsager til underskud i Skolernes Fælleskasse. Der har været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de 3 skoleledernetværk samt forvaltningen med det formål at kvalificere arbejdet med indeværende forslag til nye 1 Dette tal er et skøn baseret på de aktuelle visiteringer i Visiterede elever, som forventes at forlade folkeskolen dette skoleår, er kun medtaget med 7/12-dels virkning. 2
3 økonomiske principper for udlægning og takstbetaling i forhold til den specialpædagogiske ressource på skoleområdet. Forslaget til de nye økonomiske principper afspejler således arbejdsgruppens anbefalinger. Formålet med forslaget til nye økonomiske principper for udlægning og takstbetaling har været et ønske om at: Udarbejde inklusionsfremmende principper for udlægning og takstbetaling Understøtte skolernes driftssikkerhed og planlægning Understøtte skolernes mulighed for at tilbyde inkluderende tiltag i bestræbelserne på at flest mulige elever undervises i den almindelige klasse og dermed inkluderes i det faglige og sociale fællesskab i klassen. Dette under forudsætning af, at der sker en faglig progression, og at elevernes trivsel bevares. Af hensyn til skolernes planlægning af det kommende skoleår skal forslaget til nye principper for udlægning og takstbetaling behandles i Børne- og Familieudvalget den 30. januar Dette med henblik på, at Børne- og Familieudvalget efterfølgende sender forslaget i høring hos de berørte skoler m.fl., hvorefter der endeligt træffes beslutning i Kommunalbestyrelsen den 30. marts Dette notat beskriver først de eksisterende økonomiske principper for udlægning og takstbetaling i forbindelse med de elever, der visiteres til et specialtilbud. Derefter beskrives arbejdsgruppens anbefalinger til de nye økonomiske principper herunder principperne for takstbetaling. Afslutningsvis præsenteres de økonomiske konsekvenser af forslaget til de nye økonomiske principper dette samlet for skolevæsnet samt den enkelte skole. 2.0 Eksisterende principper for udlægning og takstbetaling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. januar 2012 at udlægge den specialpædagogiske ressource til skolerne. I praksis betød det, at en overvejende del af de ressourcer, der på daværende tidspunkt blev bevilliget fra centralt hold til specialpædagogiske foranstaltninger på de enkelte skoler i form af enkeltintegration samt specialklasse- og specialskoletilbud i og uden for Jammerbugt Kommune, blev udlagt til skolerne. Hensigten med udlægningen af ressourcerne til den specialpædagogiske indsats i det kommunale skolevæsen var at understøtte distriktsskolens muligheder for at handle hurtigt og forebyggende i forhold til at iværksætte inklusionsfremmende indsatser, således at flere børn gives mulighed for at gennemføre deres skoleforløb på hjemskolen og færre visiteres til et specialtilbud. Kommunalbestyrelsens beslutning indebar, at der blev decentraliseret i alt 46,9 mio. til skolerne. Dette svarende til en overvejende del af de ressourcer, der på daværende tidspunkt blev anvendt/bevilliget til enkelstøtte til skolerne samt specialklasse-og specialskoletilbud i og uden for kommunen. 3
4 2.1 Udlægning af den specialpædagogiske ressource I forbindelse med udlægningen af de 46,9 mio. kr. til skolerne blev det besluttet, at udlægningen skulle ske efter en 50/50 model, hvor 50 pct. af ressourcen blev udlagt på baggrund af skolernes socioøkonomiske profil, og 50 pct. blev udlagt efter elevtal. Til beregning af skolernes socioøkonomiske profil (skolens elevgrundlag) blev der udarbejdet en rapport af Epinion. Beregningen tager udgangspunkt i en lang række af faktorer vedrørende den enkelte elev, blandt andet moderens civilstatus, samlet bruttoindkomst, beskæftigelsesstatus m.fl. Baggrunden for disse faktorer er, at der er undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer), også har indflydelse på behov for specialundervisning. Denne rapport blev opdateret i forbindelse med skoleåret 2015/2016 og kan findes i bilag 1 til notat. Endelig sker udlægning af de specialpædagogiske ressource efter en vægtning med udgangspunkt i gennemsnittet af det vejledende timetal på kl. og kl. I forbindelse med folkeskolereformen blev dette ikke ændret. 2.2 Takstbetaling Et væsentligt element i udlægningen af den specialpædagogiske ressource er, at skolerne samtidig skulle være medfinansierende af udgiften, når de visiterede en elev til et specialtilbud et såkaldt takstbeløb. Takstbeløbet er det samme for alle segregerede elever uanset den faktiske udgift. Omkostningen ved et specialtilbud er meget differentieret. På nuværende tidspunkt ligger omkostningen i spændet mellem kr. og kr. pr. barn pr. år. Der er besluttet følgende principper for betalingsforpligtigelse: Principper for betalingsforpligtigelse Ved alle nye visiteringer i skoleforløbet er præmissen, at den visiterende skole bærer ansvaret for takstbetaling, således at den skole, der haft mulighed for at arbejde med barnet, også hæfter for udgiften. Ved visiterende skole forstås den skole der segregerer. Takstbeløbet knyttes til en skole én gang i klasse og én gang i klasse. Ved 1. visitering i forbindelse med overgang fra børnehave og direkte til specialklasse er præmissen, at skoledistriktet pr. 5. september i året før skolestart danner grundlag for takstbetaling i klasse. 4
5 Ved overgang fra grundskole til overbygningsskole er præmissen for revisitering, at det er skoledistrikt pr. 5. september i 6. klasse, der danner grundlag for takstbetaling i klasse. Økonomien i forbindelse med undervisning i specialklasse følger det præcise tidspunkt for start eller stop i specialklassen. En del af de elever, som har behov for et specialtilbud i og udenfor kommunen, betaler skolerne ikke en takstbetaling for. Det drejer sig dels om de elever, der er anbragt udenfor kommunen, dels elever, som har behov for et 11. skoleår. Udgiften til disse specialtilbud betales af Skolernes Fælleskasse, som beskrives senere. 2.3 Inklusionsfremmende tiltag En forudsætning for, at skolerne kan sætte ind med en tidlig og inkluderende indsats i bestræbelserne på, at eleverne kan bevare tilknytningen til almenområdet og være en aktiv deltager og lære i et mangfoldigt læringsfællesskab, hvor de trives, er, at der er ressourcer til dette ude på skolerne. Formålet med modellen var at give skolerne større lokale handlemuligheder for at skabe disse inkluderende læringsmiljøer ved at udlægge en stor del af økonomien. Siden 2012, hvor man startede implementeringen af udlægningen af de specialpædagogiske ressourcer, er det lykkes skolerne at inkludere flere elever. Udviklingen i inklusionsprocenten fremgår af figur 1. Figur 1 Udvikling i inklusionsprocenten, Jammerbugt Kommune, bopælskommune, Kilde: UVM Inklusionsprocent / / / / / /2016 Nedenstående tabel 1 viser andelen af elever, som har bopælskommune i Jammerbugt Kommune. Det betyder, at tallet inkluderer de elever, som er anbragt i Jammerbugt Kommune af andre 5
6 kommuner, men som Jammerbugt Kommune og dermed skolerne ikke bærer en takstbetalingsforpligtigelse for. Samtidig indeholder tallet de elever, som tilbydes et specialtilbud i andre kommuner, der har bopæl i Jammerbugt Kommune, og som bærer en takstbetaling. Når man sammenligninger ressourcerne til de inklusionsfremmende tiltag, er det vigtigt, at denne sammenligning tager udgangspunkt i antallet af elever. Denne udvikling vises i nedenstående tabel. Tabel 1 Udviklingen i antal elever, Jammerbugt Kommune, UVM Skoleår Antal visiterede elever Samlet antal elever Inklusionsprocent 2010/ ,9 2011/ ,8 2012/ ,6 2013/ ,3 2014/ ,8 2015/ ,9 Som det af tabellen 1, er antallet af segregerede elever faldet markant i perioden, hvor ressourcen er udlagt. Det ses endvidere, at denne udvikling ikke kun skyldes et generelt fald i det samlede antal elever, men at det også skyldes, at skolerne lykkes med inklusionsindsatsen, idet inklusionsprocenten er stigende i perioden. Udlægningen har været fuldt implementeret siden skoleåret 2014/2015, og skolernes ressourcer til inklusionsfremmende tiltag vises i nedenstående tabel. Tabel 2 Udviklingen i ressourcer til inklusionsfremmende tiltag, Jammerbugt Kommune forventet Antal elever som bærer takstbetaling Takstbetalingsbeløb pr. elev pr. år Udlægning Takstbetaling Inklusionsfremmende tiltag Faldet i ressourcen til inklusionsfremmende tiltag skal sættes i relation til det samlede elevtal på almenområdet. Der kan konstateres et lille fald pr. elev, hvis man fordeler ressourcerne på det samlede elevtal på almenområdet. Gennemsnitligt har der været ca kr. pr. elev pr. år til inklusionsfremmende tiltag i årene 2015 og De inklusionsfremmende tiltag på skolerne er blandt andet til to-lærerordning, holddannelse, vejlederfunktioner og enkeltstøtte. 6
7 2.4 Skolernes Fælleskasse I forbindelse med udlægningen af den specialpædagogiske ressource blev der oprettet Skolernes Fælleskasse på 15,2 mio. kr. Som nævnt i indledningen er denne reduceret til 11,2 mio. kr. siden udlægningen. Skolernes Fælleskasse har som funktion at dække differencen mellem de faktiske samlede udgifter til specialtilbud i og udenfor Jammerbugt Kommune og den samlede takstbetaling fra skolerne. Formålet var at konstruere et lukket system med overførelsesret forstået på den måde, at man enten kunne hæve eller sænke takstbetalingen eller ændre udlægningsbeløbet i det tilfælde, der var et over-/underskud i Skolernes Fælleskasse. Takstbetalingsbeløbet er som følge heraf blevet ændret 2 gange, da der har været et underskud i Skolernes Fælleskasse. 2.5 Underskud i Skolernes Fælleskasse Som nævnt i det ovenstående er der en stor difference i udgiften til de enkelte specialtilbud. Udgiften til et tilbud i en specialklasse for generelle indlæringsvanskeligheder koster for eksempel kr. årligt pr. elev, mens udgiften til et AKT-tilbud er kr. årligt pr. elev. I takt med at skolerne har inkluderet flere elever, ses der en øget andel af elever i specialtilbud, som koster mere end takstbetalingen på de kr. Dette har konsekvenser for balancen i Skolernes Fælleskasse, idet differencen mellem den samlede takstbetaling fra skolerne og den faktiske udgift ikke kan dækkes af Skolernes Fælleskasse. Der opstår således et underskud i Skolernes Fælleskasse. Tabel 3 Årsresultat Skolernes Fælleskasse (inkl. overførsler) * 2017 ( forventet) Årsresultat Skolernes Fælleskasse *Årsresultatet er ikke endelig opgjort, der kan derfor komme justeringer. Som det ses af tabel 3, var der i 2014 et underskud på kr. i Skolernes Fælleskasse. Som konsekvens af dette hævede man takstbetalingen fra kr. til kr. pr. elev pr. år. På trods af denne takstændring kunne der i regnskabsåret 2015 alligevel konstateres et akkumuleret underskud på 2,961 mio. kr. Historisk blev takstbetaligen i 2012 fastsat til kr. pr. 1/ Senere er foretaget følgende reguleringer: 1. regulering: Hævet til kr. pr. elev pr. år pr. 1/ regulering: Hævet til kr. pr. elev pr. år pr. 1/ Den anden regulering skete midt i et skoleår, hvilket har store driftsmæssige konsekvenser for skolerne, idet skoleåret er planlagt for et helt år. 7
8 I regnskabsåret 2016 kan der ligeledes konstateres et akkumuleret underskud på ca. 2,2 mio. kr., ligesom der forventes et underskud i 2017 på ca. 1,7 mio. kr. Da underskuddet fra 2016 forventes overført til 2017, er det forventede underskud på i alt 3,9 mio. kr. Det betyder, at man enten skal hæve takstbetalingen og/eller formindske udlægningen for at få balance. På nuværende tidspunkt har man kun benytte sig af muligheden for at hæve taksten. Dette har store konsekvenser for de skoler, som har en lav inklusionsprocent. 3.0 Årsager til underskud i Skolernes Fælleskasse Når der opstår et underskud i Skolernes Fælleskasse, kan det have flere årsager. Dels kan det skyldes, at differencen mellem den faktiske udgift til specialtilbud og takstbetalingen stiger, dels at der bliver visiteret flere elever, som ikke bærer en takstbetaling. Elever, som ikke bærer en takstbetaling, er elever, som er anbragt udenfor Jammerbugt Kommune samt elever, som er visiteret til et 11. skoleår. For at finde årsagerne til underskud i Skolernes Fælleskasse er det derfor nødvendigt at se på udvikling i de tilbud, eleverne bliver visiteret til. 8
9 Tabel 4 Udviklingen i specialtilbud, Jammerbugt Kommune Skole Pris (2017- niveau i hele kr.) Specialtilbud Antal helårsbørn Antal helårsbørn Udvikling Aabybro ADHD 31,01 11,75-19,26 Aabybro AKT 19,41 21,88 2,47 Aabybro Alm. generel spec. Kl. 35,02 17,35-17,67 Aabybro Sprog/læsekl Biersted ASF 38,49 47,28 8,79 Brovst Alm. generel spec. Kl. 17,03 8,42-8,61 Fjerritslev Alm. generel spec. Kl. 21,01 1,59-19,42 Fjerritslev AKT 1 19,11 18,11 Jetsmark Erhverv 4,63 0-4,63 Jetsmark Alm. generel spec. Kl. 25,02 2,29-22,73 Jetsmark Alm. massiv spec. Kl. 9,01 21,4 12,39 Skovsgaard Sprog/læsekl. 33 7,58-25, Ulveskov ADHD Ungdomsskolen Projektklasse Egne børn i tilbud i andre kommuner i hele kr Som det ses af tabel 4, er udgiften til elever i specialtilbud udenfor kommunen faldet med ca. 1,3 mio. kr. i perioden I perioden skete der alene et fald på kr. Til gengæld ses et markant fald i specialtilbud, hvor udgiften er under takstbetalingsbeløbet samtidig med, at der ses en stigning i specialtilbud, som koster mere end takstbetalingen. På den baggrund kan det derfor konstateres, at underskuddet til dels skyldes, at en større andel af eleverne visiteres til et dyrere og mere specialiseret specialtilbud, og modsat at en mindre andel visiteres til et billigere og mindre specialiseret specialtilbud jævnfør tabel 5. 9
10 Tabel 5 Antal elever i egne specialklasser, Jammerbugt Kommune År Elever - generelle tilbud Elever- højt specialiserede tilbud Til illustration af, hvilken betydning dette forhold har, er det undersøgt, hvordan udviklingen i mellem antallet i de generelle specialtilbud og de højt specialiserede specialtilbud har været i perioden , samt hvilken betydning dette har haft for gennemsnitsprisen for specialtilbud i kommunen jævnfør tabel 6. Tabel 6 Udvikling i gennemsnitspris specialklassetilbud, Jammerbugt Kommune År Gennemsnitspris Ved det aktuelle elevtal (2016) i kommunale specialklasser er udgiften ca. 6,3 mio. kr. mere i 2016, end den ville have været ved gennemsnitsprisen for 2012, på grund af stigende gennemsnitspris pr. elev pr. år i et kommunalt specialtilbud. Dette er et udtryk for, at det i højere grad, med henvisning til den stigende inklusionsprocent, er lykkes at inkludere elever fra generelle specialtilbud herunder sprog/læseklasserne, mens der er visiteret flere elever til de mere specialiserede tilbud såsom ASF, AKT og AHDH-klasserne. Andelen af elever uden takstbetaling er en anden betydningsfuld faktor. De foregående afsnit har haft til formål at beskrive dels de eksisterende principper for den specialpædagogiske ressource dels de konsekvenser beslutningen af udlægningen har haft for inklusionsindsatsen. Afslutningsvis har målet været at tydeliggøre baggrunden for det konstaterede pres på Skolernes Fælleskasse. Dette for at komme med anbefalinger til hvilke ændringer i det eksisterende principper, der kan genskabe en balance i Skolernes Fælleskasse, og samtidig understøtte driftssikkerheden på skolerne. 4.0 Forventet udvikling i Skolernes Fælleskasse i perioden Som nævnt i indledningen er der et akkumuleret underskud i Skolernes Fælleskasse på ca. 2,2 mio. kr. i I 2017 forventes der ydermere et merforbrug på ca. 1,7 mio. kr. Tidligere er der redegjort for de mange forskellige faktorer, som har indvirkning på de samlede udgifter i Skolernes Fælleskasse. Et væsentlig element i denne sammenhæng er antallet af elever anbragt i andre kommuner samt antallet af elever i de meget udgiftstunge specialtilbud. Ligeledes er der redegjort 10
11 for, at forholdet mellem elever visiteret til de højt specialiserede tilbud og de generelle tilbud har haft en indvirkning på udgifterne i Skolernes Fælleskasse. En fremskrivning i forhold til den forventede inklusionsprocent og fordeling af visiterede elever til højt specialiserede tilbud og de generelle tilbud viser dog, at dette forhold fremadrettet har en betydelig mindre indvirkning på Skolernes Fælleskasse. Dette ses ved, at fordelingen mellem antallet af elever i højt specialiserede tilbud og generelle specialtilbud ændres marginalt i perioden ud fra de givne forudsætninger jævnfør tabel 7. Tabel 7 Udvikling i forholdet mellem højt specialiserede tilbud og generelle specialtilbud, Jammerbugt Kommune År Elevtal samlet Inklusion Antal specialklasseelever Andel højt specialiseret Andel generelle specialtilbud Antal elever højt specialiseret Antal generelle specialtilbud ,25% ,0% 18,0% ,28% ,0% 17,0% ,30% ,0% 16,0% ,33% ,5% 15,5% ,35% ,0% 15,0% På baggrund af ovenstående forventede udvikling forudsættes det, at merforbruget i 2018 bliver tilsvarende 2017, hvilket vil sige et merforbrug i Skolernes Fælleskasse på 1,7 mio. kr. Tabel 8 Oversigt merforbrug Skolernes Fælleskasse, Jammerbugt Kommune Akkumuleret merforbrug Forventet merforbrug ,2 mio. kr ,7 mio. kr ,7 mio. kr. I alt 2,2 mio. kr. 3,4 mio. kr. 5,6 mio. kr. 4.1 Anbefalinger med nye principper for udlægning og takstbetaling Som nævnt i indledningen har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hvert skoleledernetværk for at kvalificere arbejdet med at komme med anbefalinger til nye principper for udlægning og takstbetaling. Anbefalinger skal understøtte ønsket om, at skolerne har udlagt flest mulige midler til inklusionsfremmende tiltag, men under forudsætning af at der er en driftsmæssigt sikkerhed. Denne driftsmæssige sikkerhed har stor betydning for skolernes planlægning, hvilket har væsentlige konsekvenser både af hensyn til personalet, men i høj grad også for, at eleverne oplever helhed og kontinuitet i forhold til understøttende indsatser på skolen. Samtidig har det 11
12 været en grundlæggende præmis for anbefalingerne, at der tages et behørigt hensyn til alle skolers fortsatte muligheder for at levere en kvalificeret og understøttende undervisning i forhold til elever med særlige behov. På denne baggrund anbefales det, at ændre på både beløbet til udlægning samt taksten. Dertil kommer specifikke anbefalinger til ændringer af principperne på både udlægningen og takstbetaling. Der er bred enighed i den samlede skoleledergruppe om, at det er vigtigt at få skabt balance i Skolernes Fælleskasse, da underskuddet udgør en betydningsfuld driftsmæssig usikkerhedsfaktor. Der er samtidig konsensus om, at denne balance skal forsøges genoprettet ved en kombination af at hæve takstbetalingen og reducere udlægning. Argumenterne for dette er, at en ensidig regulering af enten takstbetalingen eller udlægningen vil ramme de enkelte skoler hårdt. Alle skoler har et stort behov for udlægningen, da disse ressourcer er en vigtig forudsætning for at kunne inkludere en stor procentdel af eleverne, men samtidig anerkendes det, at der er forskellige vilkår for skolerne med hensyn til inklusionsindsatsen. Klassekvotienten og skolernes socioøkonomiske grundlag er betydningsfulde faktorer for skolernes mulighedsrum i den sammenhæng. Samtidig anbefales det, at balancen genskabes over en 2-årig periode. Dette således, at der igen er balance i Skolernes Fælleskasse ved udgangen af Det anbefales at ændre: Takstbetalingen fra de nuværende kr. pr. elev pr. år. til kr. pr. 1. august 2017 Udlægningen ændres fra de nuværende kr. til kr. pr. 1. august 2017 (årsvirkning skoleåret 2017/2018). Ændringer kan kun foretages i forbindelse med skoleårets planlægning, da der er store transaktionsomkostninger forbundet med reguleringer af personalet. Ovenstående forslag til reguleringer betyder, at underskuddet i Skolernes Fælleskasse reduceres med 1,65 mio. kr. i 2017 og 3,95 mio. kr. i Afviklingen for 2017 sker først fra august 2017 af hensyn til skoleårets planlægning jævnfør tabel 9. Tabel 9 Oversigt afvikling af merforbrug i Skolernes Fælleskasse Reduktion af merforbrug i Skolernes Fælleskasse ,65 mio. kr ,95 mio. kr. I alt 5,6 mio. kr. 12
13 I bilag 2 til dette notat ses konsekvenser af de forslåede ændringer for de enkelte skoler. Et meget vigtigt opmærksomhedspunkt for arbejdsgruppen er, at der alene reguleres i udlægning og takstbetalingen i forbindelse med skoleårets planlægning. Da mange faktorer har indvirkning på balancen i Skolernes Fælleskasse, kræver det, at udviklingen følges tæt, så man hvert år har muligheden for at komme med et kvalificeret estimat over udviklingen i Skolernes Fælleskasse. Dette for der igennem at lave rettidige justeringer, hvormed det sikres at flest mulige ressourcer bliver udlagt, at der skabes en driftssikkerhed for det kommende skoleår, samtidig med at transaktionsomkostninger minimeres. Ved en tæt opfølgning sikrer man samtidig, at et evt. overskud i Skolernes Fælleskasse udlægges til skolerne, således at den udlagte ressource øges dette i henhold til hensigten om at understøtte de inkluderende indsatser. Da årsagen til reguleringen har udgangspunkt i et akkumuleret underskud, forventes det, at der vil kunne ske en positiv regulering af udlægningen fra skoleåret 2019, hvilket betyder, at der forventeligt vil kunne komme flere ressourcer ud til skolerne til inklusionsfremmende tiltag. Udover anbefalinger til afviklingen af merforbruget i Skolernes Fælleskasse har arbejdsgruppen ligeledes oplistet en række specifikke anbefalinger til nye principper for udlægning og takstbetaling. Disse anbefalinger til reviderede principper tager udgangspunkt i de erfaringer, skolerne har gjort sig på nuværende tidspunkt, herunder præsenteres et nyt forslag om en Mangfoldighedsaftale. Denne aftale skal ses i lyset af ønsket om at drage fordel af hinandens forskelligheder, både i skolevæsnet, på de enkelte skoler samt hos eleverne. 4.2 Anbefalinger til nye principper for udlægning Den nedsatte arbejdsgruppe anbefalinger følgende nye principper for udlægning: 50 pct. af udlægningen sker på baggrund af skolernes socioøkonomiske profil 50 pct. af udlægningen sker på baggrund af det faktiske elevtal En fordeling i forhold til timetallet i de enkelte klasser som følge af folkeskolereformen. Dette fordelt på indskoling, mellemtrin, udskoling og 10. klasse. Udlægningen i de enkelte skoleår sker med udgangspunkt i oplysninger fra den 15. marts i forbindelse med skoleårets planlægning. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der hvert 3. år udarbejdes en rapport over skolernes socioøkonomi, som grundlag for udlægningen. Sidste rapport er fra 2015, hvormed der skal udarbejdes en ny rapport i 1. kvartal Det er fortsat et bærende princip, at så mange ressourcer som muligt decentraliseres til skolerne til inklusionsfremmende tiltag. Der skal derfor stadig være en overførelsesret, og ved afslutningen af hvert regnskabsår tages beslutning om beløbet af det kommende skoleårs udlægning og takstbetaling. 13
14 4.3 Anbefalinger til nye principper for takstbetaling Et væsentligt opmærksomhedspunkt for arbejdsgruppen har været muligheden for at tilføje et incitament i udlægningsmodellen for skolerne til i samarbejde at inkludere flere elever i almenområdet. Dette gælder både elever som er visiteret til et specialklassetilbud, men hvor man gradvist kan forsøge at inkludere eleven i almenklasserne. Samtidig har der været et ønske om, at skolerne kan indgå et samarbejde skolerne imellem i anerkendelsen af de forskellige vilkår for inklusionsfremmende tiltag, der er på de forskellige skoler qua klassekvotienter, størrelser og socioøkonomisk profil. Hensigten er, at udnytte skolevæsnets mangfoldighed mht. størrelse, socioøkonomiske profil, styrker og potentialer til glæde og gavn for alle. Arbejdsgruppen anbefaler, at der gives mulighed for et incitamentsbeløb, hvor den skole, som bærer takstbetalingsforpligtigelsen på en elev, kan indgå en aftale med en anden skole om, at eleven forsøges inkluderet på skolen. Den betalingspligtige skole betaler ½ takstbetaling til den modtagende skole i en 2-årig periode. Det foreslås, at aftalen kaldes Mangfoldighedsaftale, for at signalere, at den modtagende skole/klasse modtager ressourcer til at understøtte eleven i en 2- årig periode til at deltage i klassens faglige og sociale fællesskab og hverdag. Aftalen gælder for de grupper af elever; elever som kan profitere af deltagelse i mindre fællesskaber og læringsmiljøer på de mindre skoler, samt elever, som efter en årrække i et specialtilbud med ekstra støtte vurderes at kunne profitere fagligt og socialt af en tilbagevenden til almenområdet. For elever, som har en tilknytning til en specialklasse, vil aftalen træde i kraft fra det øjeblik, hvor eleven ikke længere har behov for at være tilknyttet en specialklasse. Denne ordning vil give mulighed for, at den modtagende skole i en 2-årig periode kan sætte ind med ekstra understøttende indsatser for den enkelte elev. Forudsætningen for denne aftale er, at eleven ellers ville have behov for et specialtilbud i en specialklasse og Mangfoldighedsaftalen skal derfor godkendes i det centrale visitationsudvalg. Samtidig er det en forudsætning, at forældrene er indforstået med tilbuddet (for de elever der ikke går i et specialklassetilbud). Et andet opmærksomhedspunkt har været elever fra Jammerbugt Kommune anbragt på opholdssteder, herunder interne skoler. På nuværende tidspunkt er betalingsforpligtigelsen placeret hos den visiterende skole fra klasse. Samme princip gælder for de elever, der bliver visiteret efter 6. klasse. Her vil den overbygningsskole, hvor eleven er tilknyttet bære betalingsforpligtigelsen. Udfordringen er, at betalingsforpligtigelsen overgår til det skoledistrikt, som opholdsstederne og de interne skoler er placeret i efter 6. klasse. Anbefalingen er, at betalingsforpligtigelsen for de anbragte elever fra Jammerbugt kommune, som revisiteres til et specialtilbud efter 6. klasse tilgår Skolernes Fælleskasse. Det vil være distriktsskolen som deltager ved revisiteringen. Arbejdsgruppen har følgende anbefalinger til ændringer af principper for takstbetaling: 14
15 Ved alle nye visiteringer i skoleforløbet er præmissen, at den visiterende skole bærer ansvaret for takstbetaling, således at den skole der haft mulighed for at arbejde med barnet også hæfter for udgiften. Ved visiterende skole forstås den skole der segregerer. Takstbeløbet knyttes til en skole én gang i klasse og én gang i klasse. Ved 1. visitering i forbindelse med overgang fra børnehave og direkte til specialklasse er præmissen, at skoledistrikt pr. 15. marts i året før skolestart danner grundlag for takstbetaling i klasse. Ved overgang fra grundskole til overbygningsskole er præmissen for revisitering, at det er skoledistrikt pr. 15. marts i 6. klasse, der danner grundlag for takstbetaling i klasse. Ved Mangfoldighedsaftalen mellem skolerne om inklusion i almenområdet betales ½ takstbetaling til den inkluderende skole af den betalingspligtige skole i en periode på 2 år. Forudsætningen er, at eleven ellers ville have behov for et specialtilbud i en specialklasse og Mangfoldighedsaftalen skal derfor godkendes i det centrale visitationsudvalg. Samtidig er det en forudsætning, at forældrene er indforstået med tilbuddet. Ved overgang fra grundskole til overbygningsskole er præmissen for revisitering af elever fra Jammerbugt kommune, som er anbragt på et opholdssted i Jammerbugt Kommune, at betalingsforpligtigelsen overgår til Skolernes Fælleskasse. Distriktsskolen deltager i revisiteringen. 5.0 Opsummering Med henblik på at bringe balance i Skolernes Fælleskasse og sikre at flest mulige midler udlægges til skolerne til inklusionsfremmende indsatser samt skolernes driftssikkerhed er følgende anbefalinger oplistet: Takstbetalingen fra de nuværende kr. pr. elev pr. år. hæves til kr. pr. 1. august 2017 Udlægningen ændres fra de nuværende kr. til kr. pr. 1. august 2017 (årsvirkning skoleåret 2017/2018). Ændringer kan kun foretages i forbindelse med skoleårets planlægning, da der er store transaktionsomkostninger forbundet med reguleringer af personalet. Ovenstående forslag til reguleringer betyder, at underskuddet i Skolernes Fælleskasse afvikles over en 2-årig periode. Således reduceres underskuddet med 1,65 mio. kr. i 2017, og 3,95 mio. kr. i Afviklingen for 2017 sker først med virkning fra august 2017 af hensyn til skoleårets planlægning. 15
16 Vedrørende anbefalinger til nye principper for udlægning gælder følgende: 50 pct. af udlægningen sker på baggrund af skolernes socioøkonomi, 50 pct. af udlægningen sker på baggrund af det faktiske elevtal En fordeling i forhold til timetallet i de enkelte klasser, som følge af folkeskolereformen. Dette fordelt på indskoling, mellemtrin, udskoling og 10. klasse. Afslutningsvis er der oplistet en række forslag til ændrede taksbetalingsprincipper, hvoraf de væsentligste kan henføres til: Indførelsen af en Mangfoldighedsaftale hvor den skole, som bærer takstbetalingsforpligtigelsen på en elev, kan indgå en aftale med en anden skole om, at eleven forsøges inkluderet på skolen. Aftalen gælder for de grupper af elever; elever som kan profitere af deltagelse i mindre fællesskaber og læringsmiljøer på de mindre skoler, samt elever, som efter en årrække i et specialtilbud med ekstra støtte vurderes at kunne profitere fagligt og socialt af en tilbagevenden til almenområdet. Ved overgang fra grundskole til overbygningsskole er præmissen for revisitering af elever fra Jammerbugt kommune, som er anbragt på et opholdssted i Jammerbugt Kommune, at betalingsforpligtigelsen overgår til Skolernes Fælleskasse. Distriktsskolen deltager i revisiteringen. Principper for udlægning og takstbetaling træder i kraft fra 1. august
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereIndhold 1. Indledning... 2
Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 26. februar 2013 Titel: Udlægningsmodel for midler til specialtilbud Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler
Læs mereBudgetnotat Kilden. Baggrund. Samlet økonomisk status for Kildens skoleafdelinger
Budgetnotat Kilden Baggrund Det forventede regnskab samlet for Kilden Børne- og Ungeunivers viser ved årets anden økonomivurdering (ØKV2) et forventet merforbrug på 2.850.000 kr. Kildens økonomi blev samlet
Læs mereHØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING
HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt
Læs mereBudgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger
Læs mereForslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde
Forslag til ny budgetmodel på det specialiserede undervisningsområde November 2018 www.ballerup.dk Principper for modellen Alle børn skal have et skoletilbud, hvor de trives, lærer og udvikler sig. Tidlige
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereSkoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august Kommissoriet indeholder to
Visitationsmodel Skoleudvalget har tidligere har besluttet, at der skal igangsættes en ny visitationsmodel med ikrafttrædelse august 2017. Kommissoriet indeholder to faser: Fase 1: udarbejdelse af en ny
Læs mereElever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt
Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som
Læs mereForslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.
112 Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Sagsnr: 17.01.10-A00-1-16 Sagen afgøres i: Sagsresume Sagen afgøres i:. Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget
Læs mereSkolernes sociale profil
Skolernes sociale profil Rapport (2) Jammerbugt Kommune Marts 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...2 2. Metode og fremgangsmåde...3
Læs mere2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model.
BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet (punkt nr. 162 ved BFU møde den 12. december 2018) Side
Læs mereAnalyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning
14. august 2016 KKN Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning Det fremgår af s nøgletal på specialundervisningsområdet, at kommunen har væsentlig højere udgifter til specialundervisning
Læs mereNotat om tildelingsmodellen til folkeskolerne
Til: Børn og Læring Notat om tildelingsmodellen til folkeskolerne 30. august 2018 Kontaktperson: Claus Humlum Gudiksen 87535549 chg@syddjurs.dk Notat på baggrund af en række spørgsmål - påvirkning af tildelingsmodellen
Læs mereI dette bilag beskrives det overordnet princip for tildeling af budget til skolerne, ligesom elementerne i budgetmodellen uddybes.
Bilag 3. Budgetmodel Baggrund Flere kommuner har de seneste år gennemført udlægning af budget og visitationsansvar til skolerne. I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af ny budget- og visitationsmodel
Læs mereSkolen betaler for pladser til ekskluderede elever.
NOTAT 28. januar 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2012/0062501-7 Skoleafdelingen Supplerende notat om økonomimodel, der understøtter øget inklusion Undervisningsudvalget drøftede på mødet den 21. januar 2013
Læs mereTildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne.
Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Dato: 25.10.11 Doc. 2011-144612 1 Baggrund. Med hensyn til baggrund for forslag om ny tildelingsmodel, processen i forbindelse med udarbejdelse
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereProcedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune
Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune Indhold Indstilling til PPV og rådgivning... 2 Handlinger... 2 Lovgivning Indstilling...
Læs mereEvaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet
Evaluering af de økonomiske kriterier for budgettildelingsmodellen for inklusion på skoleområdet J.nr.: 17.01.10 A00 Sagsnr.: 15/24431 BESLUTNINGSTEMA I 2013 besluttedes en budgettildelingsmodel vedrørende
Læs mereNOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,
Læs mereHøringsmateriale til Thisted
Høringsmateriale til Thisted Baggrund: Thisted Kommune har ønsket en analyse af taksterne på Thisted Kommunes specialtilbud. Analysen tager udgangspunkt i, at den samlede ressource til specialtilbuddene
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse
NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig
Læs mereAnalyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet
Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereHøringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer
Høringspart Pointer i høringssvar Forvaltningens kommentarer Haverslev-Ravnkilde Skole Skørping Skole Sortebakkeskolen Bakker op om tildelingsmodellens decentrale handlemuligheder. Påpeger den budgetmæssige
Læs mereØkonomivurdering. 1. kvartal 2014
Økonomivurdering 1. kvartal 2014 Børn og Ungdomsudvalget Område Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab ØKV1 ØKV2 ØKV3 Afv. ØKV1 Børn med særlige behov 76,2 69,2-7,0 Spec. soc. område - myndighed
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereIndhold 1. Indledning... 2
Notat Sagsnr.: 2012/0000931 Dato: 17. maj 2013 Titel: Udlægning af midler til specialtilbud på skoleområdet Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Indhold 1. Indledning... 2 2. Udlægning af midler
Læs mereSamlet forslag til ny organisering og visitationspraksis på det specialpædagogiske område
Samlet forslag til ny organisering og visitationspraksis på det specialpædagogiske område Jammerbugt Kommune januar 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og formål... 6 Specialpædagogisk bistand...
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereTildelingsmodel klasse- og elevtildeling
Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling KL s Konsulentvirksomhed (KLK) har bistået Thisted Kommune med at udarbejde en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til skolerne. De grundlæggende principper
Læs mereBilag 1 - Høringsmateriale
Bilag 1 - Høringsmateriale 1.1 Forklaring til Scenarie 1 BØRN OG UNGE NOTAT Dato: December 2018 Center for Udvikling og Økonomi CUOAB/CUOAW Forklaring på bilag til sagen Ressourcetildeling til skoleområdet
Læs mereEvaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet
Vedrørende: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnavn: Evaluering af udlægning af ressourcer til specialklasser på skoleområdet Sagsnummer: 17.03.00-A00-1-15 Skrevet
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereVedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur
Notat Vedrørende: Udlægning af specialressourcerne i Randers Kommune - i forbindelse med ny skolestruktur Sagsnavn: Ny socioøkonomisk profil for skolerne i forbindelse med ny skolestruktur 2015 Sagsnummer:
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereForslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen i Udviklingsplan for specialundervisningsområdet
Notat Postadresse: Favrskov Kommune Børn og Skole Sekretariatet Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk 27. januar 2016 Forslag til ændringer i tildelings- og betalingsmodellen
Læs mereKvalitetsrapport. Jammerbugt Kommune
Kvalitetsrapport Jammerbugt Kommune Skoleåret 2015/2016 2016/2017 Indhold 1 Indledning... 2 Sammenhæng mellem Kvalitetsrapport, Skolevæsnets udviklingsplan og Skolernes udviklingsplaner... 2 Fokus på progression
Læs mereØkonomivurdering 2. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget
Økonomivurdering 2. kvartal 2018 for Børne- og Familieudvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med særlige behov Dagtilbud Dagtilbud Specialiseret børne- og ungeområde Kommunale dagtilbud
Læs mereANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget
Økonomivurdering 1. kvartal 2019 for Børne- og Familie-udvalget Resume Sektor Område Bemærkning Børn og unge med Specialiseret børne- og særlige behov ungeområde Merforbrug jævnfør disponeringen. Dagtilbud
Læs mereTabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 17.08.2017 Faktanotat om skolernes økonomi, september 2017. Notatet indeholder en status på skolernes
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereBilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning
Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler
Læs mereFormålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.
1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation
Læs mereUdvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge
Udvalget Læring & Trivsel for Børn og Unge Ultimo august Holbæk Kommune årsresultat Ved budgetrevision 3 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 28,9 mio. kr. Der er flere faktorer,
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereForslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereINTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK
INTERN BENCHMARKING AF DISTRIKTSSKOLER I HILLERØD KOMMUNE DYBDEGÅENDE BENCHMARK 1 2 INDHOLD 1. Generelle observationer 2. Oversigt over tilbudsviften 3. Supplerende undervisning 4. Tilbud og aktiviteter
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereNotat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces
BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. juli 2018 Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller for den specialiserede undervisning samt arbejdsproces Indledning Børne- og Skoleudvalget besluttede den 7. november 2018
Læs mereVangeboskolens økonomiske situation
Vangeboskolens økonomiske situation Analyse af perioden fra 2013/14 og frem Februar 2017 1 Indledning Igennem de seneste 4 år har den økonomiske situation på Vangeboskolen ændret sig i betydelig grad.
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret 2018:
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var 352,6 mio. kr. Det seneste korrigerede
Læs mereBudgetområde: 513 Skoler og fritidsområdet
Budgetområdet indeholder til folkeskolen, skolefritidsordninger, fritidsklubber, befordring af skolebørn, kommunens specialskoler, sprogstimulering af førskolebørn, bidrag til statslige og private skoler,
Læs mereDette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.
Notat Vedrørende: Opgørelse af provenu i forbindelse med ny skolestruktur pr. 1.8.2015 Sagsnavn: Ny skolestruktur pr. 1.8.2015. Provenue Sagsnummer: 17.00.00-Ø00-2-15 Skrevet af: Torben Bugge/Jørn Sørensen
Læs mereGodkendelse af merforbrug på specialområdet - 2. behandling
Punkt 2. Godkendelse af merforbrug på specialområdet - 2. behandling 2015-057885 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender følgende ændringer i forhold til 1. behandlingen af sagen om finansiering af
Læs mereIKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:
Læs mereDer er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.
Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen
Læs mereSkolernes medfinansiering af vidtgående specialundervisningstilbud
Skolernes medfinansiering af vidtgående specialundervisningstilbud Åben sag Sagsid: 15/7366 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereDecentral opsparing 2014 (mio. kr.)
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Forklæde Decentral opsparing 2014 Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet en analyse af den decentrale opsparring ved Regnskab 2014, hvor det
Læs mereSammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr.
Samlenotat for Børn & Undervisning Budgetopfølgning pr. 30. juni Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Undervisning et forventet mindreforbrug på 8,262 mio. kr. Resultatet på de
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereVEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
VEJEN KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 MARTS 2014 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs mereMånedsrapportering pr. 31. januar 2018
Månedsrapportering pr. 31. januar 23. februar Specielundervisning Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 8,0 mio. kr. i Den primære årsag hertil er større aktivitet end grundlaget tillader. Det
Læs mereTildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel
Punkt 3. Godkendelse af 1. behandling af ny visitationsmodel 2016-041688 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandling af ny visitationsmodel og sender visitationsmodellen i høring.
Læs mereElever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.
Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereForslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole
Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole S. 1/10 Indhold Indledning... 3 Model 1 Oprindelig tildeling...4 Model 2 30 ugentlige timer til undervisning/behandling SFO i Krudthuset...5
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget
Økonomivurdering 1. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Samlet viser økonomivurderingen for Børn og Ungdomsudvalget et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. ekskl. overførsler fra regnskab 2014. Der er
Læs mereMånedsrapportering pr. 28. februar 2018
Månedsrapportering pr. 28. februar 22. marts Specialundervisning Konklusion I forventes der pt. et merforbrug på 8,0 mio. kr. i Den primære årsag hertil er større aktivitet end grundlaget tillader. Det
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereØkonomivurdering 1. kvartal 2017 for børne- og ungdomsudvalget
Økonomivurdering 1. kvartal 2017 for børne- og ungdomsudvalget Resume Børne- og ungdomsudvalget har i alt fået overført et overskud på 6,6 mio. kr. fra regnskab 2016. På nuværende tidspunkt forventer vi
Læs mereForslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune
Indhold Baggrund:... 2 Præsentation af de 4 modeller:... 3 Sammenligning:... 4 Økonomiske konsekvenser Forslagene til nye fordelingsmodeller på folkeskoleområdet er lavet med udgangspunkt i budgettal for
Læs mereNotat om merforbrug for den specialiserede undervisning i 2018
BALLERUP KOMMUNE Dato: 19. juli 2018 Notat om merforbrug for den specialiserede undervisning i 2018 Indledning Der har de seneste år har været et løbende merforbrug i forhold til budgettet for ramme 30.33
Læs mereHvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019
Høringssvar Godkendelse af tiltag til budgetoverholdelse på specialundervisningsområdet i 2019 Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Hvidovre den 28. januar 2019 Handicapra det har gennemgået
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereElever klassetrin jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 sep 2015 sep Undervisningspligtige elever
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2547019 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen 2017 21. april 2017 Skole- og Børneudvalget
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereØkonomivurdering 3. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget
Økonomivurdering 3. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Samlet viser økonomivurderingen for Børn og Ungdomsudvalget et merforbrug på 9,4 mio. kr. inkl. overførsler fra regnskab 2014. Børn og unge
Læs mereVisitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.
Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
Læs mereBUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET
BUDGETTILDELINGSMODEL PÅ SKOLEOMRÅDET 20. november 2017 0 Indhold Indledning...2 Budgettildelingsmodellens formål...2 Beskrivelse af budgettildelingsmodellen...3 Budgetudmelding og regulering...8 Økonomiske
Læs mereUdfordringer til alle og uddannelse til flere
Udfordringer til alle og uddannelse til flere Byrådets plankonference Resurse tildeling 28. marts 2017 Almen-området Før og nu Nuværende model (budget 2017) Grundtildeling 2,3 mio.kr. til skoler/matrikler
Læs mereNotat. Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet
Vedrørende udfordringer på specialundervisningsområdet Dato: 06.12.2017 Center for Børn og Voksne Team Stab horsholm.dk Der er et merforbrug på Børn- og Skoleudvalgets budgetområde til specialundervisning
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 23.11.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereØkonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget
Økonomivurdering 2. kvartal 2015 for Børne- og Ungdomsudvalget Samlet viser økonomivurderingen for Børn og Ungdomsudvalget et merforbrug på -11,5 mio. kr. inkl. overførsler fra regnskab 2014. Børn og unge
Læs mereTønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:
Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4
Læs mereBaggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet
Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet Afgrænsning Specialundervisning og specialtilbud er begreber, der bruges i mange forskellige sammenhænge og kontekster. I nedenstående tages der
Læs mereRessourcetildeling til skolerne i Hedensted Kommune
Notatark Sagsbehandler Per Lunding 28.11.2018 Ressourcetildeling til skolerne i Hedensted Kommune Som opfølgning på temadrøftelser i Udvalget for Læring og dialogmøde med skoleledere og skolebestyrelsesformænd
Læs mereUdviklingen i samlet elevtal fra
Skoleprognose for Hvidovre Kommune 2018-31 I det følgende gennemgås den nye skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313598 Brevid. 3161746 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet 15. maj 2019 Roskilde
Læs mere