Brug møder til videndeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug møder til videndeling"

Transkript

1 Brug møder til videndeling Brug møder til videndeling af Ib Ravn, Ph.D., Learning Lab Denmark På danske arbejdspladser bortødsler man gladeligt en mængde gode lejligheder til videndeling. Tag for eksempel det ugentlige afdelingsmøde. Det er fredag morgen på kontoret, og wienerbrødet bliver delt rundt. De 12 kolleger sludrer med sidemanden, og efter en halv time rømmer afdelingslederen sig. Der følger en lang række orienteringspunkter. Efter fem minutter gaber den første medarbejder, og ti minutter senere sender de sidste deres opmærksomhed af sted med Udidetblå Airlines. Efter en halv time er turen så kommet til medarbejdernes punkter om firmafodbold, kopimaskinens sammenbrud og alle de snavsede kaffekopper, folk efterlader rundt omkring. Når mødet endelig slutter efter en time eller halvanden, er mange medarbejdere lede ved at have spildt så megen tid på tom snak. Kunne vi da for pokker ikke have fået noget mere interessant og produktivt ud af det? Men ingen rejser spørgsmålet. Ugen efter gentager mødet sig. At dele viden på møder Fem typer møder Møder er et oplagt sted at dele viden. I den udstrækning et møde handler om videndeling og det aspekt rummer langt de fleste møder kan vi kalde det et videndelingsmøde. Jeg vil se på fem typer møder, man holder på danske arbejdspladser. 1. Det ugentlige afdelingsmøde 2. Det faglige møde 3. ERFA-mødet 4. Oplægget med diskussion bagefter 5. Konferencen. Oktober 2003 Knowledge Management 1

2 Brug møder til videndeling Alle disse mødetyper indeholder et stort potentiale for deling og udvikling af viden mellem deltagerne, men jeg vil vove at påstå, at dette potentiale udnyttes alt for ringe. De fleste møder og samlinger, der ikke er egentlige beslutningsmøder, rummer alt for megen ligegyldig snak, og vi accepterer det stiltiende. Udbyttet er en brøkdel af, hvad det kunne være, specielt hvad angår videndeling. Viden er brandvarm Viden versus information Lad mig først skelne viden fra information. Plakaten på banegården er fyldt med information om togafgange. Men kun én af de mange linjer bliver til viden i mit hoved: den, der fortæller at mit lyntog til København kører om to minutter fra den fjerneste perron. Jeg tager benene på nakken, og når det lige. Information er kølige facts om verden, udmærkede at have liggende på papir og harddiske. Men viden bliver de først til i det øjeblik, de bliver nyttige for en person, der vil udrette noget nå et tog, møde en ny kontakt, etablere et samarbejde, frembringe en nyt produkt, gøre kunderne glade. Information er en kølig og passiv afspejling af virkeligheden, mens viden er knyttet til menneskers handlinger og måles på om den fører til resultater, ændret praksis, målopfyldelse. I mediesamfundet vælter vi os i information, ligegyldige nyheder og data alle mulige steder fra, uden sammenhæng eller betydning. Vi bruger alt for meget tid på at informere hinanden også på de møder, hvor vi tror, vi deler viden. Informering kendetegnes ved, at kun 1% af det sagte hænger ved, resten sorteres fra. Når en leder informerer sine medarbejdere, er det oftest ud fra et behov for selv at få afleveret de informationer; sjældent fordi modtagerne oplever at have brug for dem. Hvad kræver videndeling? Videndeling kræver at deltagernes egne interesser og projekter mobiliseres. Kun når man selv har en personlig aktie i det, der tales om, siver det ind. At få deltagerne på banen, så deres lyster og talenter engageres i den fælles arbejdsproces, er derfor et centralt formål med videndelingsmødet. Udfordringen er at gøre dette på en stram og afvekslende måde, der passer til de forskellige mødetyper, der optræder i danske virksomheder, private såvel som offentlige. 2 Knowledge Management Oktober 2003

3 Brug møder til videndeling Resten af denne artikel gennemgår de fem nævnte mødetyper og giver en lang række praktiske ideer til mere spændende og udbytterige måder at afvikle dem på. Jeg opfordrer læseren til at blade frem til en mødeform, der ser interessant ud og springe resten over. 1. Brug det ugentlige afdelingsmøde til personlig videndeling Hvordan får vi gjort noget ved den velkendte wienerbrødsslendrian og lederens spild af medarbejdernes tid med de 17 orienteringspunkter? Her er nogle ideer. 1. Ikke et fristed Først og fremmest skal nogen erkende, at afdelingsmødet ikke er et lille fristed, som leder og medarbejdere godt kan acceptere laller lidt. Medarbejderne skal opleve, at den tid alle er sammen, er ekstremt værdifuld og givende. Alt andet er ødelæggende for fællesskab og moral. Hvem ønsker at arbejde et sted, hvor stemningen er, at når vi er sammen spilder vi tiden? 2. Drop småsnakken Eliminer den tid, der bruges til 2-3-mands snak og smalltalk. Det klarer folk fint i pauser og til frokoster. Er der brug for flere pauser i arbejdet, så læg dem ind. Men værdifuld tid, hvor alle er sammen, skal ikke drysses bort med smågruppesnak. 3. Start til tiden Det er svært at starte til tiden ved interne møder, for folk hader at komme for tidligt og spilde tiden med at vente på kolleger, når man ligeså godt kunne have læst sine s i fem minutter mere. Så hellere komme lidt for sent, de venter jo alligevel på os. Jamen, så kan det jo kun skride. Vær derfor meget disciplineret her. Vent aldrig på kolleger til interne møder. Gå i gang. Væn ikke hinanden til at det kan betale sig at komme for sent. a. Lederen kan bede en skrap medarbejder, der har sine kollegers respekt, om at sætte mødet i gang præcis fem minutter over tid, så alle ved at man har netop fem minutters elastik. Dér kan man så lukke døren. b. Eller man kan afspille en to minutters fløjlsblød bossanova på gangen og begynde mødet præcis, når den hører op. Efter et par gange strømmer folk til som pavlovske hunde. Oktober 2003 Knowledge Management 3

4 Brug møder til videndeling 4. Orientering på Alt det lederen gerne vil orientere om, har han eller hun dikteret til sin sekretær dagen i forvejen og sendt ud på en mail. Det har taget dem en time i alt. Medarbejderne kan til gengæld læse den på fem minutter det er langt mere effektivt at læse information end at høre det. Og der er større chance for, at man kan koncentrere sig i fem minutter om noget, der ikke interesserer en, end i 30 minutter. Ønsker lederen at sikre sig at alle har læst mailen, skal informationen gøres personlig eller person-relevant, så den nærmer sig viden. Afdelingen vedtager den regel, at man kan blive hørt på den måde, at man skal sige noget anerkendende om en person, der blev omtalt i et af orienteringspunkterne. Den godmodige trussel er, at hvis folk ikke læser mailen, begynder lederen igen at bruge en halv time på mødet til at vade igennem orienteringspunkterne, åh gru. 5. Få alle med Her syv minutter inde i mødet står vi så ved dets kerne: noget fagligt og arbejdsmæssigt spændende, som alle gerne vil høre og tale om. Husk på, at hvis det ikke opleves som personligt relevant og værdifuldt, er det ikke viden, bare information en eller anden lirer af sig. Så hvordan får vi det personlige aspekt med? Spørg rundt i medarbejderkredsen om der er nogen, der vil bidrage med noget, fx som følger: 6. Projektberigelse Er der et nyt projekt, du gerne vil have beriget? Lone melder sig og fortæller i fem minutter om et projekt, hun brænder for at starte op, men finder svært. Bagefter er der åbent for konstruktive kommentarer. Cecilie giver hende et par gode ideer til hvordan hun kommer i gang, John nævner en kollega i en anden afdeling, der laver noget lignende, Nikolaj synes projektet lyder spændende og vil gerne være med, Louise nævner et fond, der måske vil finansiere det. Efter fem-ti minutter er Lone blevet meget taknemlig for inputtene, kollegerne er glade for at have hjulpet, og alle har fået en lille oplevelse af at arbejde et sted med initiativrige og ressourcestærke kolleger. En smule viden er blevet delt og skabt, i tæt forbindelse med Lones begejstring og taknemlighed. Den personlige og følelsesrige stemning, projektet er blevet behandlet under på disse minutter gør, at ingen glemmer det. 4 Knowledge Management Oktober 2003

5 Brug møder til videndeling 7. Succeshistorier Er der noget, der er lykkedes for dig, som du gerne vil fortælle om? Søren melder sig og fortæller om en stor ordre, han netop har fået trukket hjem efter tre måneders slid. Blot dette at få kollegernes udelte opmærksomhed i fem minutter til en personlig succeshistorie er kolossalt bekræftende og kan holde Søren gående i mange måneder efter. Vi gør det alt for lidt i Janteland. Man kan udbygge det ved at lederen eller en kollega udpeger ting ved Sørens præstation, der var særligt interessante og værdifulde (og derfor værd at efterligne). Det er en konstruktiv og anerkendende måde at sætte standarder og værdier for hinanden på langt bedre end at efterlyse mere X og beklage sig over for lidt Y, som nogle ledere gør. Man kan tage fat på mange andre emner end disse to, fx nye arbejdsopgaver, nye kunder, forbedringer af kontorrutiner, innovationer af enhver art. Væsentligt er det at medarbejderne kommer på banen, at folk taler om det de brænder for, og at man forsøger at bygge op frem for at rive ned. Man kan naturligvis lægge mange andre funktioner og formål ind i afdelingsmødet, men et indhold som det nævnte vil altid være velkomment. Styres hele seancen af en facilitator (se nedenfor), der ikke bør være lederen, vil man opleve at have været sammen i stramme minutter, hvor erfaring, viden og indsigt er blevet skabt og delt af folk selv, og det hele har været både personligt vedkommende og fagligt relevant. 2. Det faglige møde skal faciliteres Det faglige møde Ved det faglige møde forstår jeg et af de almindelige møder mellem folk med nogenlunde samme fagområde, bredt forstået. Det kan være ledermøder, projektgruppemøder, møder mellem sagsbehandlere eller andre professionelle i en afdeling, eller med samarbejdspartnere eller professionelle udefra. Faglige møder er generelt ikke de værste hvad angår videndeling; det fælles videnområde er i fokus, og vi fagfolk forstår jo hinanden. Faglige møder har dog let ved at køre lidt af sporet, dels fordi fagfolk har det med at fortabe sig i faglige detaljer, og dels fordi blandt ligemænd vil ingen gøre sig vigtigere end andre og gribe tøjlerne. Oktober 2003 Knowledge Management 5

6 Brug møder til videndeling Har man altså den erfaring med sine møder, at de trækker ud eller spreder sig over for mange emner, foreslår jeg, at man udpeger en facilitator iblandt sig, også selv om man kun er tre-fire-fem mødedeltagere. Facilitator får det særlige ansvar at svæve lidt over mødets faglige indhold for dermed at kunne holde mødet på ret kurs, diskret og respektfuldt, men alligevel med autoritet. Her er nogle råd til facilitator. Facilitatorens rolle 1. Overordnet skal facilitator sørge for at mødet frembringer et resultat, som deltagerne er tilfredse med og at det sker inden for den aftalte tid. 2. Indled mødet ved at bruge fem minutter på at a. byde velkommen, b. give en smule baggrund, c. ridse dagsordenen op og spørge deltagerne om den er dækkende, d. skabe enighed om hvad det ønskede resultat af mødet er samt e. nævne mødets sluttidspunkt. f. Skal der partout tages referat, så udnævn en referent. 3. Facilitator skal hele tiden være sig bevidst, hvor mødet bevæger sig hen og blidt lede det i en bedre retning, hvis det er nødvendigt. Kører det aktuelle indlæg mødet ud ad en tangent eller bringer det det konstruktivt fremad? 4. Hvis mødet begynder at slingre, kan facilitator smide en procesbemærkning på bordet, fx: Er vi på vej det rigtige sted hen? Skal vi ikke lade den diskussion ligge? Skal vi fokusere på emne X eller Y, synes I? Vi har en halv time igen. Skal vi kigge nærmere på emne Z nu? 5. Facilitator skal bringe diskussionen fremad ved at resumere og konkludere: Det ser ud til, at vi er enige om X og Y. Lad os da gå videre til Z. 6. En sensitiv facilitator hører og anerkender svage deltagere for deres bidrag til diskussionen, fx: Som Andreas sagde før, så er det faktisk ret vigtigt, vi får kigget på Z. 7. Sørg for at alle deltagere får sagt noget, så hele gruppens viden kommer i spil. Stands gerne en længere diskussion mellem Anne og Brian ved at spørge: Hvad er dit perspektiv på det her, Martha? eller Må jeg ikke lige åbne diskussionen op ved at spørge nogle af jer, vi ikke har hørt fra endnu? Anne og Brian, I er virkelig godt inde i sagerne her. Må 6 Knowledge Management Oktober 2003

7 Brug møder til videndeling jeg ikke bede jer holde lidt igen, så vi kan høre fra de andre i kredsen? 8. Læg pauser ind for hver minutter. Se på folk om de er gaber, kobler ud, bliver røde i hovedet. Spørg evt. Er det nu, vi skal have en pause? 9. Ingen lange talerlister. Det hakker diskussionen i småstykker, for man kommer hurtigt til at svare på noget, der blev sagt for fire indlæg siden. Saml i stedet diskussionen om temaer ved at sige: Er der nogen, der har noget til det, Bodil lige sagde? og Lad os tale om X først og så Y bagefter. Hvem vil sige noget om X? 10. Styr ikke samtalen, hvis den styrer sig selv. Generelt skal deltagerne mærke facilitators indgreb så lidt som muligt. 11.Når sluttidspunktet nærmer sig, skal trådene trækkes sammen. Spørg om der er løse ender. Sørg for at ingen sidder frustreret med noget, de ikke kom af med. Facilitator formulerer mødets konklusion så den står klart for enhver. Hvad besluttede vi? Hvem gør hvad hvornår? Som det bemærkes er en sådan facilitatorrolle netop velegnet til møder blandt folk, der i det store og hele forstår hinanden og ikke har de store problemer dvs. faglige, kollegiale møder i bred forstand. Til forhandlinger, konflikter og møder om vanskelige beslutninger kræves der selvsagt en anden type mødeledelse. 3. ERFA-mødet: Drop det og kør en videnbørs i stedet ERFA-møde For ti år siden var erfaringsudvekslingsmødet måske en god ide. Her kunne 5-20 personer, der ikke arbejder sammen til hverdag, mødes hver anden måned og udveksle erfaringer om et fælles interessefelt. Desværre er formen i mellemtiden sandet til. Typisk tager man en runde, hvor hver deltager fortæller om nyt siden sidste møde, fx hvilke problemer man har haft med den fælles genstand X. Så er diskussionen fri, og man kan rejse et hvilket som helst emne til debat. Denne kører så derudaf, indtil tiden er gået. For nogen fungerer den form, andre finder den alt for slatten og ufokuseret. Lad mig foreslå en sjov og udbytterig øvelse til erfaringsudveksling og videndeling, som man med fordel kan lave sammen med mennesker, der deler interesser med hinan- Oktober 2003 Knowledge Management 7

8 Brug møder til videndeling den, men ikke dagligt arbejdsliv. Det kan være fx mellemledere eller specialister forskellige steder fra i en meget stor virksomhed eller fra beslægtede organisationer. Udfordringen er at få alle i spil i løbet af den time eller to de er sammen, på en måde så de fortæller om sig selv og lytter til hinanden og får noget fornuftigt ud af det. Videnbørs Jeg kalder det for en videnbørs, og den forløber som følger (detaljeret instruks findes på Vi har de fx 20 mand siddende i en rundkreds. Jeg instruerer dem på ti minutter og så går vi i gang. Efter tur bruger de hver halvandet minut på at fortælle tre ting: 1. hvem de er, 2. en stor og spændende udfordring de står overfor, og 3. en ressource de kan tilbyde. Lise er fx leder af et innovativt værested for pensionister, hendes udfordring er at hun skal til at rekruttere frivillig arbejdskraft til værestedet, og en ressource hun nævner er gode kontakter i den store nabokommunes topledelse. I løbet af den halve time det tager at gå kredsen rundt på denne måde, sidder alle og lytter og noterer på et særligt ark papir, når de hører en ressource de kan bruge eller en udfordring de kan hjælpe med. Fx noterer Torben, der tidligere har ledet frivilligcentralen i en anden kommune, at han skal huske at give Lise nogle tips, mens Terese netop har brug for en direkte vej ind i nabokommunens socialforvaltning og derfor noterer at hun skal have et navn fra Lise. Når runden er færdig, og folk måske har noteret sig 3-7 navne, de skal snakke med, beder jeg folk rejse sig og finde en af dem på deres liste. (Der skal lidt navneskilte og visitkort til at få det til at glide se den nævnte instruks på nettet). Folk finder sig hurtigt en person at udveksle med; enten en de selv kan bruge eller hjælpe, eller en der har brug for deres viden. Efter fem minutter klapper jeg i hænderne eller ringer på en klokke, og folk finder nu sammen med en ny person; og så fremdeles, indtil folk er kommet igennem deres lister og har fået snakket af. Det kan evt. glide over i en buffet-frokost, hvor man tager mad og taler sammen mere på kryds og tværs. På halvanden time har man mødt 5-10 mennesker direkte på et område af fælles interesse, hvor man skal udrette noget. Erfaringer, gode råd og kontakter er blevet udvekslet, og har man lidt mere til fælles, kan man tage kontakt efter mødet og udveksle videre. 8 Knowledge Management Oktober 2003

9 Brug møder til videndeling Pointen er her at den viden og de erfaringer, der kommer i spil, hænger nøje sammen med ting folk vil udrette udfordringer de står over for eller ressourcer de har brug for. Det gør hele udvekslingen stærkt personlig relevant, spændende og selvfølgelig langt mere effektiv, end hvis man blot havde lyttet til kedelige siden-sidst-opremsninger eller miniatureforedrag om hver persons videnområde. Hvor folk brænder for noget, udveksles viden i højt gear. 4. Dødssejleren Oplæg med diskussion bagefter Oplæg dødssejleren Når man skal have inspiration udefra og ny viden ind i organisationen, tænker man straks, Lad os få lektor X til at holde et oplæg. Men det kan nemt gå galt: Oplægsgiveren taler en time i træk og bruger 35 overheads og ser ikke publikum i øjnene. Så er der spørgsmål fra salen, men ingen egentlig dialog. Der stilles spidsfindige spørgsmål: Se, hvor er jeg klog. Folk med særinteresser tager over, andre melder sig ud og gaber, oplægsgiveren svarer længe og detaljeret på hvert spørgsmål, emnerne flyver i alle retninger, der er ingen ordstyrer og oplægsgiveren må selv afslutte mødet en halv time over tiden. Hvis der er 80 tilhørere, er der lige røget et helt månedsværk, og hvad kom der ud af det? Det kan gøres bedre Det kan gøres bedre. Det er afgørende for enhver form for input (oplæg), at det skal sættes i relation til det, folk har gang i på deres arbejde, helt personligt. Ellers forbliver det bare en irrelevant orientering, der ikke fæster sig. Man kan derfor bryde et timelangt oplæg op i tre dele, hvor man efter hver del beder folk forholde sig aktivt og personligt til det. Gør således: Opdel i blokke Sørg indledningsvist for at eftermiddagen har en vært, der som facilitator har ansvaret for at det hele forløber godt, især diskussionen efter oplægget. Oplægsgivere er notorisk dårlige til styre en diskussion, fordi de er opslugt af deres emne og med glæde besvarer ethvert trivielt spørgsmål meget udførligt. 1. Oplægsholder er hjemmefra blevet bedt om at bryde sit oplæg op i tre nogenlunde selvstændige blokke a 20 Oktober 2003 Knowledge Management 9

10 Brug møder til videndeling minutter. Det kan folk sidde stille til og koncentrere sig om. 2. Oplægsgiveren gør ophold efter første blok. Facilitator spørger folk hvad de tænker. a. Bed folk reflektere i tavshed i tre minutter, evt. tage et par noter, eller b. Bed folk snakke med naboen i fem minutter: Hvad var interessant her? c. Tag derpå nogle af publikums kommentarer i plenum. d. Tag en kommentar og hør om andre har noget at sige til det, så folk bygger videre på hinandens indlæg på tværs i publikum. Oplægsgiver behøver ikke besvare enhver kommentar. Det vigtige er, at folk kommer på banen og oplever at oplægget interesserer andre i salen. Det stimulerer opmærksomheden. 3. Fortsæt oplægget med næste 20-minutters blok. 4. Derefter tager facilitator kommentarer fra salen om oplægget, 3-7 stykker. Imens lytter oplægsgiveren uden at sige noget. Facilitator opsummerer tilhørernes kommentarer i et spørgsmål eller to til oplægsgiveren, som svarer. Sådan fortsættes et par gange, i alt 20 minutter. Det giver et slags filter, et frirum for folk at tale i, så de kan fortolke oplægget ind i deres egen kontekst uden at skulle formulere det som et spørgsmål, og uden at oplægsgiveren skal føle sig forpligtet til at være klog og svare på det hele. 5. Sidste 20-minutters blok. 6. Facilitator beder tilhørerne hver identificere en ting i oplægget, som de synes var særligt spændende eller relevant for et projekt eller en udfordring, de aktuelt er i gang med. 3-5 minutters individuel refleksion, hvor folk kan skrive deres tanker ned på et stykke papir. Facilitator tager derpå 4-8 af svarene i plenum. Efter hvert svar, hør om der er andre, der har noget at sige til det, for at få skabt lidt kryds-energi i salen. Sådan kan man trække oplæggets måske lidt generelle karakter ind i deltagernes liv og hverdag. Dem der siger noget får et kick ud af at blive hørt på deres personlige interesse, og dem der bare lytter, oplever at oplægget faktisk havde konkret, personlig relevans for mange mennesker i salen, og det er givende. 7. Hvis der er tid og behov, så invitér til almindelig diskussion bagefter. Nogle tilhørere vil føle sig snydt, hvis de ikke får lov til at optræde på den sædvanlige kloge-åge 10 Knowledge Management Oktober 2003

11 Brug møder til videndeling kampplads efter et oplæg og sige oplægsholderen imod og diskutere mand til mand. Giv dem gerne det til sidst. 5. Konferencens guld er ikke forelæsningerne, men deltagerne Konferencen Skal man arrangere en konference, så er den klassiske synd, at man pakker programmet alt for tæt med præsentationer. Man er bekymret for om deltagerne nu får noget ud af dagen, så derfor skal der virkelig fyldes på! Det bliver så forelæsninger væg til væg, ganske kort tid til spørgsmål, for få pauser og en afsluttende paneldebat, hvor eksperter igen får lov at kværne og hvert spørgsmål fra salen kommenteres af samtlige fem panelister. Folk sidder passive som kvæg og går hjem uden at have deltaget ordentligt. Al pædagogisk erfaring viser, at man lærer uhyre lidt fra forelæsninger og meget mere fra det, man selv deltager aktivt i og bidrager med. Konferencearrangører glemmer også alt for nemt den ressource, som enhver konference er propfyldt med, og dét helt gratis: topmotiverede deltagere med fælles professionelle interesser. Derfor: Deltagerne skal ud på gulvet. Her er nogle ideer til, hvordan man kan gøre det. Videnbørs, faciliteret gruppearbejde, tre 20-minutters blokke Brug de teknikker, der har været nævnt tidligere i artiklen her: a. En videnbørs kan man snildt lægge ind i en konference. Del folk ind i grupper på 30 i hvert sit lokale. De vil elske at møde ligesindede med beslægtede projekter og viden, de kan bruge. b. Inddeles deltagerne i mindre grupper til et andet formål, så udpeg altid en facilitator og stik vedkommende et stykke papir med fem tips til mødefacilitering så kører gruppesnakken ikke af sporet. c. Enhver forelæsning kan brydes op i 20 minutters blokke, der kommenteres af tilhørerne som nævnt ovenfor. Så folk ikke falder i søvn Et afvekslende program Lad dagens program veksle mellem mange former for videndeling: fyndige oplæg, individuel refleksion, tomandssamtaler, mindre grupper, større grupper med runder, kommentarer i plenum, video-præsentationer Oktober 2003 Knowledge Management 11

12 Brug møder til videndeling o.l. Lad hvert element vare minutter, det sikrer et rask tempo fremad. Folk lærer på forskellige måder, og ligesom kanariefugle vil vi gerne sove, hvis vi bliver anbragt på en pind i timevis (vi kan bare ikke). Få brudt tavsheden Bed folk hilse på hinanden hvor de sidder Før konferencens start sniger mange mennesker sig tavse ind på en stol og venter på at blive underholdt. Indlederen kan skabe liv og energi i rummet ved efter sin velkomst at sige: Vil I ikke lige bruge 10 minutter på at præsentere jer over for de 3-4 personer, der sidder nærmest? Rejs jer gerne op hvis det er nødvendigt. Alle kommer lidt på banen og får måske ligefrem mødt nogen, de kan udveksle seriøst med senere på dagen. Summe før frokost For at få fordøjet formiddagens oplæg og samtaler, kan mødelederen som sidste indslag før frokost sige til publikum: Vend jer nu mod en sidemand og fortæl hinanden på skift, hvad I fik ud af formiddagen. Brug i alt 10 minutter. Efter 10 minutter kan man bede folk skifte partnere og gøre det samme igen, eller man kan stille folk en mere specifik opgave, fx Fortæl din sidemand om noget i dit arbejde eller din organisation, som formiddagen har inspireret dig til at se på en ny måde. Derved sikrer man at alle får formuleret og repeteret personligt vigtig viden. Kan gentages før middagen, og dagen efter. Stående social frokost Efter en lang formiddag på den flade behøver folk ikke sidde ned til frokost til en times stort ædegilde. Siddende har man kun maks. 2-3 samtalepartnere. Hvorfor ikke arrangere noget mere dynamisk, hvor folk kan møde mange flere til personlig glæde og professionel nytte? Servér en enkel og let buffet med små tallerkener og mad der kan spises med gaffel. Indret et område 10 meter derfra, hvor folk skal stå op og spise mens de sludrer og cirkulerer. De små tallerkener og de 10 meters afstand sikrer, at man ofte skal forlade sin samtalepartner for at få mere mad ved buffeten og derfor legitimt kan finde en ny person at tale med. Forklar evt. tanken med dette arrangement, inden folk sendes til frokost således, at folk forstår og holder sig bevægelige. Har vi med sædvanligvis hæmmede danskere at gøre, kan man inddele gulvarealet i 20 nummererede firkanter på hver 4 m² og stikke deltagerne et nummer før de går til frokost. De skal nu sludre med de syv andre tilfældige fremmede i den angivne firkant om konferencens tema, og hvad det har 12 Knowledge Management Oktober 2003

13 Brug møder til videndeling med dem selv at gøre. Det sikrer, at de får mødt nogle andre end de medslæbte kolleger hjemmefra. Drop referaterne Referér ikke slavisk fra 12 gruppearbejder En klassisk fejl efter et udmærket gruppearbejde er at høre referater fra hver gruppe i plenum bagefter. Uanset emnet bliver det møgkedeligt efter fire-fem grupper, bl.a. fordi folk loyalt refererer gruppens laveste fællesnævner og ikke enkeltindividers skøre ideer og provokerende særholdninger. Sig derfor i stedet: Nu har I alle talt om det i grupperne. Hvem har fået noget ud af det, som de brænder for og gerne vil fortælle os andre om? Så tager man en person hist, en person her, to fra én gruppe og ingen fra ni grupper. Man får det mest interessante frem, og man kan holde op når energien daler, og ingen bliver forurettede fordi vi ikke nåede deres gruppe. Drop paneldiskussionen og lad eksperterne anerkende deltagerne Den afsluttende paneldiskussion er som regel endeløs; alle panelister føler sig kaldede til at kommentere ethvert spørgsmål fra salen. Skal eksperter partout lines op til sidst på konferencen, så giv dem til opgave at give deltagerne anerkendelse og respekt i stedet for selv at sole sig i den. Gør sådan: Når en deltager fra salen har fremsagt en kommentar, skal en af panelisterne anerkende det sagte og bygge ovenpå, så det gode ved kommentaren bliver tydeligere og sættes i perspektiv. Facilitator sørger for at finde den panelist, der vil levere en sådan opbyggelig bemærkning. Evt. kan man til indledning bruge minutter, hvor publikum går i to- eller tremandsgrupper i salen og bearbejder dagens temaer og formulerer holdninger og ideer. Så vender alle sig mod plenum igen og facilitator tager et udpluk fra grupperne, dvs. spørger måske 6-8 grupper: Nå, hvad kom I frem til? Når man har hørt på folkets røst i samlet minutter (det er OK at ikke alle bliver hørt, for det bliver for kedeligt), føjer hver panelist en konstruktiv kommentar til den ide fra grupperne, vedkommende synes bedst om. Disse ideer kan facilitator bede om yderligere udbygning af fra salen, således at deltagerne oplever at der bygges noget op, og at det gøres i nogle få meningsfulde klumper her til sidst på mødet. Oktober 2003 Knowledge Management 13

14 Brug møder til videndeling 6. Afrunding Vi har set, hvordan man kan tage nogle af hverdagens amorfe møder og ved diskrete indgreb give dem lidt struktur og retning. Videndeling er en skøn ting, og vi ønsker os alle mere af det, men det kræver opfindsomhed at skabe processer, hvor gold informering fra ledere og oplægsholdere forvandles til noget der siger folk noget dvs. viden. Som man bemærker har jeg taget et meget deltagerorienteret perspektiv. Det er den viden, som deltagere og tilhørere selv medbringer til et møde, som skal i spil via videndeling. Er spørgsmålet hvordan eksperter systematisk formidler viden til andre, har vi med instruktion og undervisning at gøre, og her må man trække på pædagogikken som fag. Videndeling har ingen instruktør eller pensum, kun folks egne erfaringer og færdigheder. Hvordan får vi dem på banen, så de bedst muligt trænger ind under huden på andre og dér blandes med modtagerens viden, så nye indsigter og kunster opstår? Det tjener alle de nævnte processer på videndelingsmødet til. Om forfatteren Ib Ravn, Ph.D., er konsortieleder på Learning Lab Denmark. Her igangsætter og koordinerer han forskning og udvikling på feltet Facilitering af videnprocesser mellem mennesker i organisationer. Læs mere på og 14 Knowledge Management Oktober 2003

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

- TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG

- TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG 9TEKNIKKER - TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG LÆRENDE MØDER På de fleste konferencer og møder er der for mange præsentationer og deltagerne er for passive. Her er ni teknikker, hvormed mødedeltagerne kan

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

teknikker til videndeling & networking

teknikker til videndeling & networking teknikker til videndeling & networking et succesfuldt netværksmøde... er et faciliteret netværksmøde I Danmark har vi ikke kultur for at kaste os ud i at tale med fremmede, så selvom mødedeltagere bekræfter

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Faciltering af videnprocesser

Faciltering af videnprocesser Faciltering af videnprocesser ESB-netværkets årlige temakonference 2016 Odense, tirsdag d. 19. april 2016 kl. 10.20-14.00 b Ravn, Ph.D., lektor DPU/Aarhus Universitet, Campus Emdrup ravn@edu.au.dk og www.edu.au.dk/fv

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Mødeledelse af pædagogiske møder. Oplæg ved Vibeke Petersen d Sprogin

Mødeledelse af pædagogiske møder. Oplæg ved Vibeke Petersen d Sprogin Mødeledelse af pædagogiske møder Oplæg ved Vibeke Petersen d.26.08.16 Sprogin 1 Præsentation af mig og mine kurser i Sprogin o Lærer- og psykologuddannet med særligt fagområde indenfor kommunikation, samarbejde,

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Farvel til kedelige møder

Farvel til kedelige møder Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Gode råd og guide til sessionsværter 3 Velfærdens Innovationsdag er en arbejdende konference 4 Generelt om formater 5 Forslag til

Læs mere

Møder fest eller fuser?

Møder fest eller fuser? Møder fest eller fuser? Hvordan har vi det med møder? Mødets mindstekrav Facilitering Legeplads Lektor ved Århus universitet: Ib Ravn Typer af møder Orienteringsmøder Diskussionsmøder Afdelingsmøder Tavlemøder

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER

ARBEJDE I STUDIEGRUPPER LENA PRADHAN OG CHALOTTE CHRISTENSEN VIDEREUDVIKLING AF MATERIALE, UDVIKLET AF HANNE BUHL (CUDIM), 2012 UNI VERSITET PRÆSENTATION Stil jer i en rundkreds på gulvet Tag en hurtig runde: Navn Studievejleder

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering

Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering Hils på hinanden ved bordene Nina Tange - NTA@DPU.DK Aarhus Universitet Forskning og udvikling Fremtidens mødekoncept 2003-2004 Det lærende møde

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012

BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012 BYENS MØDE Inspirationshæfte Severin Seminar, maj 2012 1 Dette lille hæfte samler et par af de modeller og skabeloner, som vi har brugt på Byens Møde på Severin Seminaret. Den skal gøre det let for dig

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev

LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev Til erfagruppen LANDBONORD Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev SvineRådgivning Tlf. 9624 1881 Fax. 9624 2426 www.landbonord.dk Brønderslev, den 29. september 2015 erfa-indbydelse driftsledere, 25 law/anj

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

10 nemme tips til en bedre mødekultur

10 nemme tips til en bedre mødekultur 10 nemme tips til en bedre mødekultur Du får hermed tre års erfaringer med god mødekultur Jeg er professionel referat-tegner, og tegner til virksomheders vigtige møder og temadage. Derfor ved jeg, hvad

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Praktiske værktøjer til

Praktiske værktøjer til Praktiske værktøjer til At forberede det konstruktive møde At lede mødet situationsbestemt At arbejde med forståelige dagsordener, der gør det muligt at være aktiv mødedeltager At være klædt på til at

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Mette Vaarst Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring & Thorkild B. Nissen Økologisk

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Afdelingsmødet 20 råd og tips Det årlige afdelingsmøde er det vigtigste møde i boligafdelingen. I Lejerbos beboerhåndbog kan du læse om de juridiske og lovgivningsmæssige

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

og jeg gør mig klog på.

og jeg gør mig klog på. Effektive møder og jeg gør mig klog på. Det helt utrolige ringe møde Nye krav til vores mødedisciplin Hvornår er et møde effektivt? Gode råd til at eksekvere effektive møder Er det for hulan da ikke bare

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.

Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke? Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Guide til workshopholdere

Guide til workshopholdere Guide til workshopholdere På Velfærdens Innovationsdag 2012 KONTAKT Anne Kjær Skovgaard Projektleder E: innovationsdag@mm.dk T: +45 3393 9323 Mandag Morgen Valkendorfsgade 13 Postboks 1127 DK-1009 København

Læs mere