Brug møder til videndeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug møder til videndeling"

Transkript

1 Brug møder til videndeling Brug møder til videndeling af Ib Ravn, Ph.D., Learning Lab Denmark På danske arbejdspladser bortødsler man gladeligt en mængde gode lejligheder til videndeling. Tag for eksempel det ugentlige afdelingsmøde. Det er fredag morgen på kontoret, og wienerbrødet bliver delt rundt. De 12 kolleger sludrer med sidemanden, og efter en halv time rømmer afdelingslederen sig. Der følger en lang række orienteringspunkter. Efter fem minutter gaber den første medarbejder, og ti minutter senere sender de sidste deres opmærksomhed af sted med Udidetblå Airlines. Efter en halv time er turen så kommet til medarbejdernes punkter om firmafodbold, kopimaskinens sammenbrud og alle de snavsede kaffekopper, folk efterlader rundt omkring. Når mødet endelig slutter efter en time eller halvanden, er mange medarbejdere lede ved at have spildt så megen tid på tom snak. Kunne vi da for pokker ikke have fået noget mere interessant og produktivt ud af det? Men ingen rejser spørgsmålet. Ugen efter gentager mødet sig. At dele viden på møder Fem typer møder Møder er et oplagt sted at dele viden. I den udstrækning et møde handler om videndeling og det aspekt rummer langt de fleste møder kan vi kalde det et videndelingsmøde. Jeg vil se på fem typer møder, man holder på danske arbejdspladser. 1. Det ugentlige afdelingsmøde 2. Det faglige møde 3. ERFA-mødet 4. Oplægget med diskussion bagefter 5. Konferencen. Oktober 2003 Knowledge Management 1

2 Brug møder til videndeling Alle disse mødetyper indeholder et stort potentiale for deling og udvikling af viden mellem deltagerne, men jeg vil vove at påstå, at dette potentiale udnyttes alt for ringe. De fleste møder og samlinger, der ikke er egentlige beslutningsmøder, rummer alt for megen ligegyldig snak, og vi accepterer det stiltiende. Udbyttet er en brøkdel af, hvad det kunne være, specielt hvad angår videndeling. Viden er brandvarm Viden versus information Lad mig først skelne viden fra information. Plakaten på banegården er fyldt med information om togafgange. Men kun én af de mange linjer bliver til viden i mit hoved: den, der fortæller at mit lyntog til København kører om to minutter fra den fjerneste perron. Jeg tager benene på nakken, og når det lige. Information er kølige facts om verden, udmærkede at have liggende på papir og harddiske. Men viden bliver de først til i det øjeblik, de bliver nyttige for en person, der vil udrette noget nå et tog, møde en ny kontakt, etablere et samarbejde, frembringe en nyt produkt, gøre kunderne glade. Information er en kølig og passiv afspejling af virkeligheden, mens viden er knyttet til menneskers handlinger og måles på om den fører til resultater, ændret praksis, målopfyldelse. I mediesamfundet vælter vi os i information, ligegyldige nyheder og data alle mulige steder fra, uden sammenhæng eller betydning. Vi bruger alt for meget tid på at informere hinanden også på de møder, hvor vi tror, vi deler viden. Informering kendetegnes ved, at kun 1% af det sagte hænger ved, resten sorteres fra. Når en leder informerer sine medarbejdere, er det oftest ud fra et behov for selv at få afleveret de informationer; sjældent fordi modtagerne oplever at have brug for dem. Hvad kræver videndeling? Videndeling kræver at deltagernes egne interesser og projekter mobiliseres. Kun når man selv har en personlig aktie i det, der tales om, siver det ind. At få deltagerne på banen, så deres lyster og talenter engageres i den fælles arbejdsproces, er derfor et centralt formål med videndelingsmødet. Udfordringen er at gøre dette på en stram og afvekslende måde, der passer til de forskellige mødetyper, der optræder i danske virksomheder, private såvel som offentlige. 2 Knowledge Management Oktober 2003

3 Brug møder til videndeling Resten af denne artikel gennemgår de fem nævnte mødetyper og giver en lang række praktiske ideer til mere spændende og udbytterige måder at afvikle dem på. Jeg opfordrer læseren til at blade frem til en mødeform, der ser interessant ud og springe resten over. 1. Brug det ugentlige afdelingsmøde til personlig videndeling Hvordan får vi gjort noget ved den velkendte wienerbrødsslendrian og lederens spild af medarbejdernes tid med de 17 orienteringspunkter? Her er nogle ideer. 1. Ikke et fristed Først og fremmest skal nogen erkende, at afdelingsmødet ikke er et lille fristed, som leder og medarbejdere godt kan acceptere laller lidt. Medarbejderne skal opleve, at den tid alle er sammen, er ekstremt værdifuld og givende. Alt andet er ødelæggende for fællesskab og moral. Hvem ønsker at arbejde et sted, hvor stemningen er, at når vi er sammen spilder vi tiden? 2. Drop småsnakken Eliminer den tid, der bruges til 2-3-mands snak og smalltalk. Det klarer folk fint i pauser og til frokoster. Er der brug for flere pauser i arbejdet, så læg dem ind. Men værdifuld tid, hvor alle er sammen, skal ikke drysses bort med smågruppesnak. 3. Start til tiden Det er svært at starte til tiden ved interne møder, for folk hader at komme for tidligt og spilde tiden med at vente på kolleger, når man ligeså godt kunne have læst sine s i fem minutter mere. Så hellere komme lidt for sent, de venter jo alligevel på os. Jamen, så kan det jo kun skride. Vær derfor meget disciplineret her. Vent aldrig på kolleger til interne møder. Gå i gang. Væn ikke hinanden til at det kan betale sig at komme for sent. a. Lederen kan bede en skrap medarbejder, der har sine kollegers respekt, om at sætte mødet i gang præcis fem minutter over tid, så alle ved at man har netop fem minutters elastik. Dér kan man så lukke døren. b. Eller man kan afspille en to minutters fløjlsblød bossanova på gangen og begynde mødet præcis, når den hører op. Efter et par gange strømmer folk til som pavlovske hunde. Oktober 2003 Knowledge Management 3

4 Brug møder til videndeling 4. Orientering på Alt det lederen gerne vil orientere om, har han eller hun dikteret til sin sekretær dagen i forvejen og sendt ud på en mail. Det har taget dem en time i alt. Medarbejderne kan til gengæld læse den på fem minutter det er langt mere effektivt at læse information end at høre det. Og der er større chance for, at man kan koncentrere sig i fem minutter om noget, der ikke interesserer en, end i 30 minutter. Ønsker lederen at sikre sig at alle har læst mailen, skal informationen gøres personlig eller person-relevant, så den nærmer sig viden. Afdelingen vedtager den regel, at man kan blive hørt på den måde, at man skal sige noget anerkendende om en person, der blev omtalt i et af orienteringspunkterne. Den godmodige trussel er, at hvis folk ikke læser mailen, begynder lederen igen at bruge en halv time på mødet til at vade igennem orienteringspunkterne, åh gru. 5. Få alle med Her syv minutter inde i mødet står vi så ved dets kerne: noget fagligt og arbejdsmæssigt spændende, som alle gerne vil høre og tale om. Husk på, at hvis det ikke opleves som personligt relevant og værdifuldt, er det ikke viden, bare information en eller anden lirer af sig. Så hvordan får vi det personlige aspekt med? Spørg rundt i medarbejderkredsen om der er nogen, der vil bidrage med noget, fx som følger: 6. Projektberigelse Er der et nyt projekt, du gerne vil have beriget? Lone melder sig og fortæller i fem minutter om et projekt, hun brænder for at starte op, men finder svært. Bagefter er der åbent for konstruktive kommentarer. Cecilie giver hende et par gode ideer til hvordan hun kommer i gang, John nævner en kollega i en anden afdeling, der laver noget lignende, Nikolaj synes projektet lyder spændende og vil gerne være med, Louise nævner et fond, der måske vil finansiere det. Efter fem-ti minutter er Lone blevet meget taknemlig for inputtene, kollegerne er glade for at have hjulpet, og alle har fået en lille oplevelse af at arbejde et sted med initiativrige og ressourcestærke kolleger. En smule viden er blevet delt og skabt, i tæt forbindelse med Lones begejstring og taknemlighed. Den personlige og følelsesrige stemning, projektet er blevet behandlet under på disse minutter gør, at ingen glemmer det. 4 Knowledge Management Oktober 2003

5 Brug møder til videndeling 7. Succeshistorier Er der noget, der er lykkedes for dig, som du gerne vil fortælle om? Søren melder sig og fortæller om en stor ordre, han netop har fået trukket hjem efter tre måneders slid. Blot dette at få kollegernes udelte opmærksomhed i fem minutter til en personlig succeshistorie er kolossalt bekræftende og kan holde Søren gående i mange måneder efter. Vi gør det alt for lidt i Janteland. Man kan udbygge det ved at lederen eller en kollega udpeger ting ved Sørens præstation, der var særligt interessante og værdifulde (og derfor værd at efterligne). Det er en konstruktiv og anerkendende måde at sætte standarder og værdier for hinanden på langt bedre end at efterlyse mere X og beklage sig over for lidt Y, som nogle ledere gør. Man kan tage fat på mange andre emner end disse to, fx nye arbejdsopgaver, nye kunder, forbedringer af kontorrutiner, innovationer af enhver art. Væsentligt er det at medarbejderne kommer på banen, at folk taler om det de brænder for, og at man forsøger at bygge op frem for at rive ned. Man kan naturligvis lægge mange andre funktioner og formål ind i afdelingsmødet, men et indhold som det nævnte vil altid være velkomment. Styres hele seancen af en facilitator (se nedenfor), der ikke bør være lederen, vil man opleve at have været sammen i stramme minutter, hvor erfaring, viden og indsigt er blevet skabt og delt af folk selv, og det hele har været både personligt vedkommende og fagligt relevant. 2. Det faglige møde skal faciliteres Det faglige møde Ved det faglige møde forstår jeg et af de almindelige møder mellem folk med nogenlunde samme fagområde, bredt forstået. Det kan være ledermøder, projektgruppemøder, møder mellem sagsbehandlere eller andre professionelle i en afdeling, eller med samarbejdspartnere eller professionelle udefra. Faglige møder er generelt ikke de værste hvad angår videndeling; det fælles videnområde er i fokus, og vi fagfolk forstår jo hinanden. Faglige møder har dog let ved at køre lidt af sporet, dels fordi fagfolk har det med at fortabe sig i faglige detaljer, og dels fordi blandt ligemænd vil ingen gøre sig vigtigere end andre og gribe tøjlerne. Oktober 2003 Knowledge Management 5

6 Brug møder til videndeling Har man altså den erfaring med sine møder, at de trækker ud eller spreder sig over for mange emner, foreslår jeg, at man udpeger en facilitator iblandt sig, også selv om man kun er tre-fire-fem mødedeltagere. Facilitator får det særlige ansvar at svæve lidt over mødets faglige indhold for dermed at kunne holde mødet på ret kurs, diskret og respektfuldt, men alligevel med autoritet. Her er nogle råd til facilitator. Facilitatorens rolle 1. Overordnet skal facilitator sørge for at mødet frembringer et resultat, som deltagerne er tilfredse med og at det sker inden for den aftalte tid. 2. Indled mødet ved at bruge fem minutter på at a. byde velkommen, b. give en smule baggrund, c. ridse dagsordenen op og spørge deltagerne om den er dækkende, d. skabe enighed om hvad det ønskede resultat af mødet er samt e. nævne mødets sluttidspunkt. f. Skal der partout tages referat, så udnævn en referent. 3. Facilitator skal hele tiden være sig bevidst, hvor mødet bevæger sig hen og blidt lede det i en bedre retning, hvis det er nødvendigt. Kører det aktuelle indlæg mødet ud ad en tangent eller bringer det det konstruktivt fremad? 4. Hvis mødet begynder at slingre, kan facilitator smide en procesbemærkning på bordet, fx: Er vi på vej det rigtige sted hen? Skal vi ikke lade den diskussion ligge? Skal vi fokusere på emne X eller Y, synes I? Vi har en halv time igen. Skal vi kigge nærmere på emne Z nu? 5. Facilitator skal bringe diskussionen fremad ved at resumere og konkludere: Det ser ud til, at vi er enige om X og Y. Lad os da gå videre til Z. 6. En sensitiv facilitator hører og anerkender svage deltagere for deres bidrag til diskussionen, fx: Som Andreas sagde før, så er det faktisk ret vigtigt, vi får kigget på Z. 7. Sørg for at alle deltagere får sagt noget, så hele gruppens viden kommer i spil. Stands gerne en længere diskussion mellem Anne og Brian ved at spørge: Hvad er dit perspektiv på det her, Martha? eller Må jeg ikke lige åbne diskussionen op ved at spørge nogle af jer, vi ikke har hørt fra endnu? Anne og Brian, I er virkelig godt inde i sagerne her. Må 6 Knowledge Management Oktober 2003

7 Brug møder til videndeling jeg ikke bede jer holde lidt igen, så vi kan høre fra de andre i kredsen? 8. Læg pauser ind for hver minutter. Se på folk om de er gaber, kobler ud, bliver røde i hovedet. Spørg evt. Er det nu, vi skal have en pause? 9. Ingen lange talerlister. Det hakker diskussionen i småstykker, for man kommer hurtigt til at svare på noget, der blev sagt for fire indlæg siden. Saml i stedet diskussionen om temaer ved at sige: Er der nogen, der har noget til det, Bodil lige sagde? og Lad os tale om X først og så Y bagefter. Hvem vil sige noget om X? 10. Styr ikke samtalen, hvis den styrer sig selv. Generelt skal deltagerne mærke facilitators indgreb så lidt som muligt. 11.Når sluttidspunktet nærmer sig, skal trådene trækkes sammen. Spørg om der er løse ender. Sørg for at ingen sidder frustreret med noget, de ikke kom af med. Facilitator formulerer mødets konklusion så den står klart for enhver. Hvad besluttede vi? Hvem gør hvad hvornår? Som det bemærkes er en sådan facilitatorrolle netop velegnet til møder blandt folk, der i det store og hele forstår hinanden og ikke har de store problemer dvs. faglige, kollegiale møder i bred forstand. Til forhandlinger, konflikter og møder om vanskelige beslutninger kræves der selvsagt en anden type mødeledelse. 3. ERFA-mødet: Drop det og kør en videnbørs i stedet ERFA-møde For ti år siden var erfaringsudvekslingsmødet måske en god ide. Her kunne 5-20 personer, der ikke arbejder sammen til hverdag, mødes hver anden måned og udveksle erfaringer om et fælles interessefelt. Desværre er formen i mellemtiden sandet til. Typisk tager man en runde, hvor hver deltager fortæller om nyt siden sidste møde, fx hvilke problemer man har haft med den fælles genstand X. Så er diskussionen fri, og man kan rejse et hvilket som helst emne til debat. Denne kører så derudaf, indtil tiden er gået. For nogen fungerer den form, andre finder den alt for slatten og ufokuseret. Lad mig foreslå en sjov og udbytterig øvelse til erfaringsudveksling og videndeling, som man med fordel kan lave sammen med mennesker, der deler interesser med hinan- Oktober 2003 Knowledge Management 7

8 Brug møder til videndeling den, men ikke dagligt arbejdsliv. Det kan være fx mellemledere eller specialister forskellige steder fra i en meget stor virksomhed eller fra beslægtede organisationer. Udfordringen er at få alle i spil i løbet af den time eller to de er sammen, på en måde så de fortæller om sig selv og lytter til hinanden og får noget fornuftigt ud af det. Videnbørs Jeg kalder det for en videnbørs, og den forløber som følger (detaljeret instruks findes på Vi har de fx 20 mand siddende i en rundkreds. Jeg instruerer dem på ti minutter og så går vi i gang. Efter tur bruger de hver halvandet minut på at fortælle tre ting: 1. hvem de er, 2. en stor og spændende udfordring de står overfor, og 3. en ressource de kan tilbyde. Lise er fx leder af et innovativt værested for pensionister, hendes udfordring er at hun skal til at rekruttere frivillig arbejdskraft til værestedet, og en ressource hun nævner er gode kontakter i den store nabokommunes topledelse. I løbet af den halve time det tager at gå kredsen rundt på denne måde, sidder alle og lytter og noterer på et særligt ark papir, når de hører en ressource de kan bruge eller en udfordring de kan hjælpe med. Fx noterer Torben, der tidligere har ledet frivilligcentralen i en anden kommune, at han skal huske at give Lise nogle tips, mens Terese netop har brug for en direkte vej ind i nabokommunens socialforvaltning og derfor noterer at hun skal have et navn fra Lise. Når runden er færdig, og folk måske har noteret sig 3-7 navne, de skal snakke med, beder jeg folk rejse sig og finde en af dem på deres liste. (Der skal lidt navneskilte og visitkort til at få det til at glide se den nævnte instruks på nettet). Folk finder sig hurtigt en person at udveksle med; enten en de selv kan bruge eller hjælpe, eller en der har brug for deres viden. Efter fem minutter klapper jeg i hænderne eller ringer på en klokke, og folk finder nu sammen med en ny person; og så fremdeles, indtil folk er kommet igennem deres lister og har fået snakket af. Det kan evt. glide over i en buffet-frokost, hvor man tager mad og taler sammen mere på kryds og tværs. På halvanden time har man mødt 5-10 mennesker direkte på et område af fælles interesse, hvor man skal udrette noget. Erfaringer, gode råd og kontakter er blevet udvekslet, og har man lidt mere til fælles, kan man tage kontakt efter mødet og udveksle videre. 8 Knowledge Management Oktober 2003

9 Brug møder til videndeling Pointen er her at den viden og de erfaringer, der kommer i spil, hænger nøje sammen med ting folk vil udrette udfordringer de står over for eller ressourcer de har brug for. Det gør hele udvekslingen stærkt personlig relevant, spændende og selvfølgelig langt mere effektiv, end hvis man blot havde lyttet til kedelige siden-sidst-opremsninger eller miniatureforedrag om hver persons videnområde. Hvor folk brænder for noget, udveksles viden i højt gear. 4. Dødssejleren Oplæg med diskussion bagefter Oplæg dødssejleren Når man skal have inspiration udefra og ny viden ind i organisationen, tænker man straks, Lad os få lektor X til at holde et oplæg. Men det kan nemt gå galt: Oplægsgiveren taler en time i træk og bruger 35 overheads og ser ikke publikum i øjnene. Så er der spørgsmål fra salen, men ingen egentlig dialog. Der stilles spidsfindige spørgsmål: Se, hvor er jeg klog. Folk med særinteresser tager over, andre melder sig ud og gaber, oplægsgiveren svarer længe og detaljeret på hvert spørgsmål, emnerne flyver i alle retninger, der er ingen ordstyrer og oplægsgiveren må selv afslutte mødet en halv time over tiden. Hvis der er 80 tilhørere, er der lige røget et helt månedsværk, og hvad kom der ud af det? Det kan gøres bedre Det kan gøres bedre. Det er afgørende for enhver form for input (oplæg), at det skal sættes i relation til det, folk har gang i på deres arbejde, helt personligt. Ellers forbliver det bare en irrelevant orientering, der ikke fæster sig. Man kan derfor bryde et timelangt oplæg op i tre dele, hvor man efter hver del beder folk forholde sig aktivt og personligt til det. Gør således: Opdel i blokke Sørg indledningsvist for at eftermiddagen har en vært, der som facilitator har ansvaret for at det hele forløber godt, især diskussionen efter oplægget. Oplægsgivere er notorisk dårlige til styre en diskussion, fordi de er opslugt af deres emne og med glæde besvarer ethvert trivielt spørgsmål meget udførligt. 1. Oplægsholder er hjemmefra blevet bedt om at bryde sit oplæg op i tre nogenlunde selvstændige blokke a 20 Oktober 2003 Knowledge Management 9

10 Brug møder til videndeling minutter. Det kan folk sidde stille til og koncentrere sig om. 2. Oplægsgiveren gør ophold efter første blok. Facilitator spørger folk hvad de tænker. a. Bed folk reflektere i tavshed i tre minutter, evt. tage et par noter, eller b. Bed folk snakke med naboen i fem minutter: Hvad var interessant her? c. Tag derpå nogle af publikums kommentarer i plenum. d. Tag en kommentar og hør om andre har noget at sige til det, så folk bygger videre på hinandens indlæg på tværs i publikum. Oplægsgiver behøver ikke besvare enhver kommentar. Det vigtige er, at folk kommer på banen og oplever at oplægget interesserer andre i salen. Det stimulerer opmærksomheden. 3. Fortsæt oplægget med næste 20-minutters blok. 4. Derefter tager facilitator kommentarer fra salen om oplægget, 3-7 stykker. Imens lytter oplægsgiveren uden at sige noget. Facilitator opsummerer tilhørernes kommentarer i et spørgsmål eller to til oplægsgiveren, som svarer. Sådan fortsættes et par gange, i alt 20 minutter. Det giver et slags filter, et frirum for folk at tale i, så de kan fortolke oplægget ind i deres egen kontekst uden at skulle formulere det som et spørgsmål, og uden at oplægsgiveren skal føle sig forpligtet til at være klog og svare på det hele. 5. Sidste 20-minutters blok. 6. Facilitator beder tilhørerne hver identificere en ting i oplægget, som de synes var særligt spændende eller relevant for et projekt eller en udfordring, de aktuelt er i gang med. 3-5 minutters individuel refleksion, hvor folk kan skrive deres tanker ned på et stykke papir. Facilitator tager derpå 4-8 af svarene i plenum. Efter hvert svar, hør om der er andre, der har noget at sige til det, for at få skabt lidt kryds-energi i salen. Sådan kan man trække oplæggets måske lidt generelle karakter ind i deltagernes liv og hverdag. Dem der siger noget får et kick ud af at blive hørt på deres personlige interesse, og dem der bare lytter, oplever at oplægget faktisk havde konkret, personlig relevans for mange mennesker i salen, og det er givende. 7. Hvis der er tid og behov, så invitér til almindelig diskussion bagefter. Nogle tilhørere vil føle sig snydt, hvis de ikke får lov til at optræde på den sædvanlige kloge-åge 10 Knowledge Management Oktober 2003

11 Brug møder til videndeling kampplads efter et oplæg og sige oplægsholderen imod og diskutere mand til mand. Giv dem gerne det til sidst. 5. Konferencens guld er ikke forelæsningerne, men deltagerne Konferencen Skal man arrangere en konference, så er den klassiske synd, at man pakker programmet alt for tæt med præsentationer. Man er bekymret for om deltagerne nu får noget ud af dagen, så derfor skal der virkelig fyldes på! Det bliver så forelæsninger væg til væg, ganske kort tid til spørgsmål, for få pauser og en afsluttende paneldebat, hvor eksperter igen får lov at kværne og hvert spørgsmål fra salen kommenteres af samtlige fem panelister. Folk sidder passive som kvæg og går hjem uden at have deltaget ordentligt. Al pædagogisk erfaring viser, at man lærer uhyre lidt fra forelæsninger og meget mere fra det, man selv deltager aktivt i og bidrager med. Konferencearrangører glemmer også alt for nemt den ressource, som enhver konference er propfyldt med, og dét helt gratis: topmotiverede deltagere med fælles professionelle interesser. Derfor: Deltagerne skal ud på gulvet. Her er nogle ideer til, hvordan man kan gøre det. Videnbørs, faciliteret gruppearbejde, tre 20-minutters blokke Brug de teknikker, der har været nævnt tidligere i artiklen her: a. En videnbørs kan man snildt lægge ind i en konference. Del folk ind i grupper på 30 i hvert sit lokale. De vil elske at møde ligesindede med beslægtede projekter og viden, de kan bruge. b. Inddeles deltagerne i mindre grupper til et andet formål, så udpeg altid en facilitator og stik vedkommende et stykke papir med fem tips til mødefacilitering så kører gruppesnakken ikke af sporet. c. Enhver forelæsning kan brydes op i 20 minutters blokke, der kommenteres af tilhørerne som nævnt ovenfor. Så folk ikke falder i søvn Et afvekslende program Lad dagens program veksle mellem mange former for videndeling: fyndige oplæg, individuel refleksion, tomandssamtaler, mindre grupper, større grupper med runder, kommentarer i plenum, video-præsentationer Oktober 2003 Knowledge Management 11

12 Brug møder til videndeling o.l. Lad hvert element vare minutter, det sikrer et rask tempo fremad. Folk lærer på forskellige måder, og ligesom kanariefugle vil vi gerne sove, hvis vi bliver anbragt på en pind i timevis (vi kan bare ikke). Få brudt tavsheden Bed folk hilse på hinanden hvor de sidder Før konferencens start sniger mange mennesker sig tavse ind på en stol og venter på at blive underholdt. Indlederen kan skabe liv og energi i rummet ved efter sin velkomst at sige: Vil I ikke lige bruge 10 minutter på at præsentere jer over for de 3-4 personer, der sidder nærmest? Rejs jer gerne op hvis det er nødvendigt. Alle kommer lidt på banen og får måske ligefrem mødt nogen, de kan udveksle seriøst med senere på dagen. Summe før frokost For at få fordøjet formiddagens oplæg og samtaler, kan mødelederen som sidste indslag før frokost sige til publikum: Vend jer nu mod en sidemand og fortæl hinanden på skift, hvad I fik ud af formiddagen. Brug i alt 10 minutter. Efter 10 minutter kan man bede folk skifte partnere og gøre det samme igen, eller man kan stille folk en mere specifik opgave, fx Fortæl din sidemand om noget i dit arbejde eller din organisation, som formiddagen har inspireret dig til at se på en ny måde. Derved sikrer man at alle får formuleret og repeteret personligt vigtig viden. Kan gentages før middagen, og dagen efter. Stående social frokost Efter en lang formiddag på den flade behøver folk ikke sidde ned til frokost til en times stort ædegilde. Siddende har man kun maks. 2-3 samtalepartnere. Hvorfor ikke arrangere noget mere dynamisk, hvor folk kan møde mange flere til personlig glæde og professionel nytte? Servér en enkel og let buffet med små tallerkener og mad der kan spises med gaffel. Indret et område 10 meter derfra, hvor folk skal stå op og spise mens de sludrer og cirkulerer. De små tallerkener og de 10 meters afstand sikrer, at man ofte skal forlade sin samtalepartner for at få mere mad ved buffeten og derfor legitimt kan finde en ny person at tale med. Forklar evt. tanken med dette arrangement, inden folk sendes til frokost således, at folk forstår og holder sig bevægelige. Har vi med sædvanligvis hæmmede danskere at gøre, kan man inddele gulvarealet i 20 nummererede firkanter på hver 4 m² og stikke deltagerne et nummer før de går til frokost. De skal nu sludre med de syv andre tilfældige fremmede i den angivne firkant om konferencens tema, og hvad det har 12 Knowledge Management Oktober 2003

13 Brug møder til videndeling med dem selv at gøre. Det sikrer, at de får mødt nogle andre end de medslæbte kolleger hjemmefra. Drop referaterne Referér ikke slavisk fra 12 gruppearbejder En klassisk fejl efter et udmærket gruppearbejde er at høre referater fra hver gruppe i plenum bagefter. Uanset emnet bliver det møgkedeligt efter fire-fem grupper, bl.a. fordi folk loyalt refererer gruppens laveste fællesnævner og ikke enkeltindividers skøre ideer og provokerende særholdninger. Sig derfor i stedet: Nu har I alle talt om det i grupperne. Hvem har fået noget ud af det, som de brænder for og gerne vil fortælle os andre om? Så tager man en person hist, en person her, to fra én gruppe og ingen fra ni grupper. Man får det mest interessante frem, og man kan holde op når energien daler, og ingen bliver forurettede fordi vi ikke nåede deres gruppe. Drop paneldiskussionen og lad eksperterne anerkende deltagerne Den afsluttende paneldiskussion er som regel endeløs; alle panelister føler sig kaldede til at kommentere ethvert spørgsmål fra salen. Skal eksperter partout lines op til sidst på konferencen, så giv dem til opgave at give deltagerne anerkendelse og respekt i stedet for selv at sole sig i den. Gør sådan: Når en deltager fra salen har fremsagt en kommentar, skal en af panelisterne anerkende det sagte og bygge ovenpå, så det gode ved kommentaren bliver tydeligere og sættes i perspektiv. Facilitator sørger for at finde den panelist, der vil levere en sådan opbyggelig bemærkning. Evt. kan man til indledning bruge minutter, hvor publikum går i to- eller tremandsgrupper i salen og bearbejder dagens temaer og formulerer holdninger og ideer. Så vender alle sig mod plenum igen og facilitator tager et udpluk fra grupperne, dvs. spørger måske 6-8 grupper: Nå, hvad kom I frem til? Når man har hørt på folkets røst i samlet minutter (det er OK at ikke alle bliver hørt, for det bliver for kedeligt), føjer hver panelist en konstruktiv kommentar til den ide fra grupperne, vedkommende synes bedst om. Disse ideer kan facilitator bede om yderligere udbygning af fra salen, således at deltagerne oplever at der bygges noget op, og at det gøres i nogle få meningsfulde klumper her til sidst på mødet. Oktober 2003 Knowledge Management 13

14 Brug møder til videndeling 6. Afrunding Vi har set, hvordan man kan tage nogle af hverdagens amorfe møder og ved diskrete indgreb give dem lidt struktur og retning. Videndeling er en skøn ting, og vi ønsker os alle mere af det, men det kræver opfindsomhed at skabe processer, hvor gold informering fra ledere og oplægsholdere forvandles til noget der siger folk noget dvs. viden. Som man bemærker har jeg taget et meget deltagerorienteret perspektiv. Det er den viden, som deltagere og tilhørere selv medbringer til et møde, som skal i spil via videndeling. Er spørgsmålet hvordan eksperter systematisk formidler viden til andre, har vi med instruktion og undervisning at gøre, og her må man trække på pædagogikken som fag. Videndeling har ingen instruktør eller pensum, kun folks egne erfaringer og færdigheder. Hvordan får vi dem på banen, så de bedst muligt trænger ind under huden på andre og dér blandes med modtagerens viden, så nye indsigter og kunster opstår? Det tjener alle de nævnte processer på videndelingsmødet til. Om forfatteren Ib Ravn, Ph.D., er konsortieleder på Learning Lab Denmark. Her igangsætter og koordinerer han forskning og udvikling på feltet Facilitering af videnprocesser mellem mennesker i organisationer. Læs mere på og 14 Knowledge Management Oktober 2003

- TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG

- TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG 9TEKNIKKER - TIL LÆRENDE MØDER DEN GULE BOG LÆRENDE MØDER På de fleste konferencer og møder er der for mange præsentationer og deltagerne er for passive. Her er ni teknikker, hvormed mødedeltagerne kan

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Møder fest eller fuser?

Møder fest eller fuser? Møder fest eller fuser? Hvordan har vi det med møder? Mødets mindstekrav Facilitering Legeplads Lektor ved Århus universitet: Ib Ravn Typer af møder Orienteringsmøder Diskussionsmøder Afdelingsmøder Tavlemøder

Læs mere

Facilitering af deltagerinvolverende

Facilitering af deltagerinvolverende Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.

Læs mere

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde

www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde www.megetbedremoeder.dk Manual udgivet af Projekt Arbejdsglæde Mødetavle.indd 1 08-09-2011 21:28:44 Indhold Rulles sammen med tryksiden udad Intro Emne Resultat Check-in Tid Start / slut Pause / pauser

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering

Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering Effektive og involverende klubmøder gennem facilitering Hils på hinanden ved bordene Nina Tange - NTA@DPU.DK Aarhus Universitet Forskning og udvikling Fremtidens mødekoncept 2003-2004 Det lærende møde

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket

NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER. Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket NETVÆRK FOR FÆLLESSKABSAGENTER Konsulentdag 2 og 3 Odense d.9.4.14 og ude i landet d.10.4.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket ETHVERT MØDE MELLEM MENNESKER ER UNIKT - OG EN MULIGHED FOR NY

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Taler vi om det samme? Lydhørhed Tålmodig Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Henrik Leslye. Kontakt gerne Henrik på mobil (+45) 2163 4399 eller henrik@henrikleslye.dk

Henrik Leslye. Kontakt gerne Henrik på mobil (+45) 2163 4399 eller henrik@henrikleslye.dk Arbejdsmateriale 2 Henrik Leslye Henrik Leslye er Erhvervspsykolog, cand. psych., certificeret Business Coach (CCA) og certificeret i bla. JTI-Test og Talentprofilen. Han er prisbelønnet foredragsholder,

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen Passion-for-life.dk - handler om at få eller beholde den fulde appetit på livet. At udleve sit fulde potentiale. Her er værktøjer til at tage det første skridt

Læs mere

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Styrk dit liv med Chris MacDonald. sund. på jobbet Foto: Iris Guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan sund holder du på jobbet Sådan holder du d PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde

Læs mere

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk

Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Kontakt Rikke Liv Holst Projektleder Mandag Morgen 33 93 93 23 rho@mm.dk Oversigt over vigtige deadlines 3 Om logospecifikationer 4 Om tekst om temasession til web 5 Om tekst om temasession til trykt program

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Lad dig inspirere til nye historier med følgende vinkler, der både kan anvendes til temaer eller enkeltvis:

Lad dig inspirere til nye historier med følgende vinkler, der både kan anvendes til temaer eller enkeltvis: Mannaz Brief November 2010 Skru op for energien på jobbet I en tid, hvor økonomer og erhvervsliv skændes om, hvorvidt krisen endelig kan afblæses, oplever flere og flere medarbejdere, at energien på arbejdspladsen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

SKAB FÆLLESSKAB OG EJERSKAB I BYDELSMØDRE-GRUPPER - EN HÅNDBOG

SKAB FÆLLESSKAB OG EJERSKAB I BYDELSMØDRE-GRUPPER - EN HÅNDBOG SKAB FÆLLESSKAB OG EJERSKAB I BYDELSMØDRE-GRUPPER - EN HÅNDBOG Bydelsmødrene bringer håb og forandring i andre kvinders liv Bydelsmødrenes Landsorganisation www.bydelsmor.dk Indholdsfortegnelse HVORDAN

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2014

Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2014 Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2014 Tilstede: Katrine, Mads, Anders, Louise, Sigrid, Fie, Thor (fra punkt 5), Sidsel og Miriam (referent) Dagsorden: 1. Velkommen og TJEK-IN 2. Gennemgang og godkendelse

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Martin Petersen, Mia Degn Frandsen, Brian Thordal. Romalt Friskole Visionsdag for forældre og initiativgruppe

Martin Petersen, Mia Degn Frandsen, Brian Thordal. Romalt Friskole Visionsdag for forældre og initiativgruppe Dato 25.03.2011 Deltagere Deltagende forældre Annette Jellesen (skoleleder, Fussingø-egnens Friskole) Ruben Frederiksen, Elisabeth Madsen, Solrun Koivuneva, Ulla Thordal, Brian Vestergaard Martin Petersen,

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Netværk og relationer

Netværk og relationer Netværk og relationer - Vigtige TR arbejdsredskaber 2. oktober 2013 Wanscher og Nielsen Wanscher og Nielsen Vesterbrogade 24b 2sal DK-1620København V. Tlf: +45 7022 5454 www.wogn.dk Tore Wanscher Har arbejdet

Læs mere